Monthly Archives: June 2015

Det er knap et år siden, at Oracles Larry Ellison erklærede, at Oracles store mål var at tæve alt og alle på cloud-området.

Beskeden bakker Oracle nu om med sin hidtil største lancering af cloud-løsninger, som ifølge selskabet er så bred, at virksomhederne kan lægge hele deres it-drift op i skyen.

“Vi kan nu erklære vores cloud-løsninger for komplette. Du kan nu flytte alle dine applikationer ud ad datacenteret og over i Oracles cloud,” lød det fra Larry Ellison, da selskabet mandag løftede sløret for den nye satsning.

Samlet lancerer Oracle 24 nye tjenester under den samlede betegnelse, Oracle Cloud Platform.

Selskabet bedyrer, at det er det eneste, der nu kan levere en komplet pakke af cloud-baserede tjenester inden for både enterprise, platform og infrastruktur.

De øvrige store cloud-spillere arbejder ifølge Larry Ellison efter at specialisere sig inden for en eller ganske få produktkategorier: Salesforce.com har software-løsninger og Amazon har infrastruktur-løsninger, mente han.

Ifølge ham vil Oracle blive ved med at udvikle nye cloud-løsninger og udbygge den nuværende portefølje. Men hele fundamentet og alle de løsninger, som virksomheder har brug for at gøre 100 procent i skyen, er nu tilgængelige, lød det fra ham.

Det er ellers ikke så mange år siden, at Larry Ellison kun havde nedladende ord til overs for hele det dengang spirende cloud-begreb, som han mente var hypet.

Larry Ellison var engang noget skeptisk over for cloud-teknologierne, hvor han først mente, at det var ‘latterligt,’ og senere, at det var for svært at tjene penge.

Men i de senere år har piben i den grad fået en anden lyd, og Oracle har blandt andet hyret flere cloud-topfolk fra både SAP, Google og SnapChat til udviklings-arbejdet.

Det er da også afgørende for de store it-virksomheder at komme med på cloud-bølgen og her få sig tilkæmpet en solid position i en tid, hvor hele markedet og brugen af it er ved at forandre sig.

Ellison gentog mandag således sin tidligere pointe om, at SAP og IBM ikke længere er Oracles hoved-konkurrenter. For SAP og IBM er ifølge Ellison ‘dårligt nok tilstede i cloud’en.’

I stedet betegner han Salesforce og WorkDay som Oracles for tiden største og farligste konkurrenter.

Omstillingen til cloud er imidlertid ikke smertefri. Oracle seneste kvartals-regnskab har vist et markant dyk i indtjeningen på hele 24 procent.

Det kan du læse mere om her: Oracles indtjening styrtdykker – her er grunden.

Oracle bedyrer, at selskabet for tiden har 70 millioner cloud-brugere, som dagligt foretager mere end 33 milliarder transaktioner i cloud-løsninger.

Oracles cloud-miljø bliver drevet fra 19 datacentre fordelt over hele verden, som tilsammen for tiden lagrer mere end 700 petabyte data.

Læs også:

Java rykker ind på Azure: Derfor er tæt parløb mellem Oracle og Microsoft så smart.

Larry Ellisons store mål: Skal banke alt og alle på cloud-markedet.

Oracle-kunder har nul tillid til Oracle: Klager til Ellison over Oracles ‘fjendtlige kunderelationer’

Rygte: Salesforce.com sat til salg: Er IBM eller Microsoft ved at købe selskabet?

Det er knap et år siden, at Oracles Larry Ellison erklærede, at Oracles store mål var at tæve alt og alle på cloud-området.

Beskeden bakker Oracle nu om med sin hidtil største lancering af cloud-løsninger, som ifølge selskabet er så bred, at virksomhederne kan lægge hele deres it-drift op i skyen.

“Vi kan nu erklære vores cloud-løsninger for komplette. Du kan nu flytte alle dine applikationer ud ad datacenteret og over i Oracles cloud,” lød det fra Larry Ellison, da selskabet mandag løftede sløret for den nye satsning.

Samlet lancerer Oracle 24 nye tjenester under den samlede betegnelse, Oracle Cloud Platform.

Selskabet bedyrer, at det er det eneste, der nu kan levere en komplet pakke af cloud-baserede tjenester inden for både enterprise, platform og infrastruktur.

De øvrige store cloud-spillere arbejder ifølge Larry Ellison efter at specialisere sig inden for en eller ganske få produktkategorier: Salesforce.com har software-løsninger og Amazon har infrastruktur-løsninger, mente han.

Ifølge ham vil Oracle blive ved med at udvikle nye cloud-løsninger og udbygge den nuværende portefølje. Men hele fundamentet og alle de løsninger, som virksomheder har brug for at gøre 100 procent i skyen, er nu tilgængelige, lød det fra ham.

Det er ellers ikke så mange år siden, at Larry Ellison kun havde nedladende ord til overs for hele det dengang spirende cloud-begreb, som han mente var hypet.

Larry Ellison var engang noget skeptisk over for cloud-teknologierne, hvor han først mente, at det var ‘latterligt,’ og senere, at det var for svært at tjene penge.

Men i de senere år har piben i den grad fået en anden lyd, og Oracle har blandt andet hyret flere cloud-topfolk fra både SAP, Google og SnapChat til udviklings-arbejdet.

Det er da også afgørende for de store it-virksomheder at komme med på cloud-bølgen og her få sig tilkæmpet en solid position i en tid, hvor hele markedet og brugen af it er ved at forandre sig.

Ellison gentog mandag således sin tidligere pointe om, at SAP og IBM ikke længere er Oracles hoved-konkurrenter. For SAP og IBM er ifølge Ellison ‘dårligt nok tilstede i cloud’en.’

I stedet betegner han Salesforce og WorkDay som Oracles for tiden største og farligste konkurrenter.

Omstillingen til cloud er imidlertid ikke smertefri. Oracle seneste kvartals-regnskab har vist et markant dyk i indtjeningen på hele 24 procent.

Det kan du læse mere om her: Oracles indtjening styrtdykker – her er grunden.

Oracle bedyrer, at selskabet for tiden har 70 millioner cloud-brugere, som dagligt foretager mere end 33 milliarder transaktioner i cloud-løsninger.

Oracles cloud-miljø bliver drevet fra 19 datacentre fordelt over hele verden, som tilsammen for tiden lagrer mere end 700 petabyte data.

Læs også:

Java rykker ind på Azure: Derfor er tæt parløb mellem Oracle og Microsoft så smart.

Larry Ellisons store mål: Skal banke alt og alle på cloud-markedet.

Oracle-kunder har nul tillid til Oracle: Klager til Ellison over Oracles ‘fjendtlige kunderelationer’

Rygte: Salesforce.com sat til salg: Er IBM eller Microsoft ved at købe selskabet?

Interview: I entreprenørfirmaet MT Højgaard har man ændret på it-afdelingens struktur.

“Det giver ingen mening, at en supporter og en ERP-specialist sidder i den samme it-afdeling, for de har intet fagligt fællesskab,” fortæller Kerny Ustrup, der er CIO i MT Højgaard.

En anden stor forandring er, at budgettet til udvikling heller ikke ligger i it-afdelingen mere.

Det er blevet flyttet ud til forretningen, der prioriterer hvor pengene ska anvendes.

“Vi er ikke længere en klassisk ordremodtagende it-afdeling. Den model tager udgangspunkt i forældede principper om, hvem eksperten er,” siger Kerny Ustrup, og han uddyber:

“It-branchen er omkring 60 år gammel, og mange de projekt-principper professionelle, it-folk arbejder efter, som Prince2 og ITIL, er opfundet i 80′erne.”

Selv om teknologiudviklingen sker med raketfart, så arbejder de traditionelle it-afdelinger stadig efter de gamle styringsprincipper, vurderer han.

“Opfattelsen af at it-folk er eksperterne er fuldstændig under forandring. I dag er tempoet og de teknologiske muligheder anderledes, men endnu vigtigere er det, at kunderne er anderledes.”

It-eksperterne er på vej ud 
I dag er eksperterne ikke folk fra it-afdelingen, det er kunderne, der er eksperter.

“Forretningens folk ved, hvad de taler om. De kender deres behov, og så har de indsigt i it. De har ikke brug for en it-ekspert men en person, der kan rådgive og udfordre. Det er en fuldstændig omkalfatring af rollerne. It-afdelingen har ikke magten længere,” vurderer Kerny Ustrup.

Er det ikke svært at give magten fra sig i it?

“Man måler ofte en CIO’s succes på budgetpenge, antal medarbejdere og indflydelse. De to første punkter er ikke vigtige for mig,” siger Kerny Ustrup, og forklarer:

“Den holdning er man nødt til at have, ellers bliver man overhalet indenom. Se på Uber. Tjenesten er opfundet fordi, taxabranchen ikke har udviklet sig og set muligheder. I stedet kæmper branchen nu med næb og klør for at holde fast i den gamle model.”

Møder man også den indstilling i it-afdelingen?

“Ja, det gør man. Hvis en medarbejder har brugt hele sit voksenliv på at blive projektleder, men bliver mødt med et behov om, at løsningerne skal afleveres hurtigt og i små bidder uden analyser eller screening af markedet, så kan det skabe modstand. Det er da også klart. Hvis man udfaser Notes, så rejser Notes-udvikleren naturligvis også.”

Men hvad skal man så gøre i den situation?

“Det handler i bund og grund om, at man ikke skal reagere med forsvar. Det handler om at imødekomme behov i stedet for at afvise dem. Det er ikke en negativ udvikling, at forretningen kommer med behov og ønsker, det er faktisk udviklende, og it skal spille med. Gartner siger iøvrigt også, at i 2016 vil 60 procent af it-investeringerne ske i forretningen.” 

Farvel til budgettet
Du har også sagt farvel til budgettet for udvikling, så du ikke har magten over denne pengepulje. Hvorfor har du valgt det?

“Jeg har givet slip på budgettet. Det er ikke it’s opgave at prioritere opgaver for forretningen. Det skal forretningen selv prioritere. Alle kan lægge forslag frem, men det er forretningen, som bestemmer.”

Budgettet for driften ligger dog stadig i it.

“Driften af it-infrastrukturen ligger i it-afdelingen, og det skal den også gøre. Det er ikke forretningens opgave. Ligesom det ikke er forretningens opgave at indkøbe nye pc’er eller licenser, når der ansættes nye folk.”

It-driften af virksomheden fylder dog ikke længere noget inden for firmaets fire vægge i Søborg.

“Vi vil ikke binde kapital i hardware. Vi outsourcer hele driften og har stor gavn af cloud-tjenester, der passer godt til den måde, vi arbejder på i entreprenør-branchen med meget travle og mindre travle perioder. Basalt set så vinder vi ingen nye byggekontrakter ved at eje serverne, så det gør vi ikke.”

Ny struktur i it
I gennem de sidste to år er der sket markante forandringer i it-afdelingens struktur.

“Jeg tror, at it-afdelingerne er på vej ud. Ikke i dag eller i morgen men om få år. It er ikke længere en særlig opgave, det er en del af forretningen, og derfor bliver it-folkene organiseret anderledes,” siger Kerny Ustrup.

I MT Højgaard er mange it-folk allerede vandret ud i forretningen, men der eksisterer stadig en it-afdeling, men under nye retningslinjer.

“Jeg kan ikke have en it-afdeling, der ved lidt om meget. Det bliver for tyndt og understøtter ikke it’s rådgivende rolle. Ligeledes vil jeg have folk, der selv kan tage initiativ, hvilket betyder, at der er plads til at begå fejl. Jeg vil have at folk buldrer frem og skaber nyt fremfor, at de sidder på en lige linje og bare fortsætter det eksisterende.”

Derfor er firmaet gået den anden vej efter filosofien: Vi skal vide meget om lidt.

“Vi har ændret it-afdelingen til at blive fire forskellige kompetencecentre indenfor finans, kunderelationer, vidensdeling/tværfagligt arbejde og en produktionsstøttende enhed, der er specifik for entreprenørvirksomhed,” siger han, og fortsætter:

“På den bliver det faglige niveau højere. Samtidig bliver de mindre vigtige områder siet fra. Vi behøver ikke et kompetencecenter om HR i it-afdelingen. Den viden må ligge i forretningen.”

Interview: I entreprenørfirmaet MT Højgaard har man ændret på it-afdelingens struktur.

“Det giver ingen mening, at en supporter og en ERP-specialist sidder i den samme it-afdeling, for de har intet fagligt fællesskab,” fortæller Kerny Ustrup, der er CIO i MT Højgaard.

En anden stor forandring er, at budgettet til udvikling heller ikke ligger i it-afdelingen mere.

Det er blevet flyttet ud til forretningen, der prioriterer hvor pengene ska anvendes.

“Vi er ikke længere en klassisk ordremodtagende it-afdeling. Den model tager udgangspunkt i forældede principper om, hvem eksperten er,” siger Kerny Ustrup, og han uddyber:

“It-branchen er omkring 60 år gammel, og mange de projekt-principper professionelle, it-folk arbejder efter, som Prince2 og ITIL, er opfundet i 80′erne.”

Selv om teknologiudviklingen sker med raketfart, så arbejder de traditionelle it-afdelinger stadig efter de gamle styringsprincipper, vurderer han.

“Opfattelsen af at it-folk er eksperterne er fuldstændig under forandring. I dag er tempoet og de teknologiske muligheder anderledes, men endnu vigtigere er det, at kunderne er anderledes.”

It-eksperterne er på vej ud 
I dag er eksperterne ikke folk fra it-afdelingen, det er kunderne, der er eksperter.

“Forretningens folk ved, hvad de taler om. De kender deres behov, og så har de indsigt i it. De har ikke brug for en it-ekspert men en person, der kan rådgive og udfordre. Det er en fuldstændig omkalfatring af rollerne. It-afdelingen har ikke magten længere,” vurderer Kerny Ustrup.

Er det ikke svært at give magten fra sig i it?

“Man måler ofte en CIO’s succes på budgetpenge, antal medarbejdere og indflydelse. De to første punkter er ikke vigtige for mig,” siger Kerny Ustrup, og forklarer:

“Den holdning er man nødt til at have, ellers bliver man overhalet indenom. Se på Uber. Tjenesten er opfundet fordi, taxabranchen ikke har udviklet sig og set muligheder. I stedet kæmper branchen nu med næb og klør for at holde fast i den gamle model.”

Møder man også den indstilling i it-afdelingen?

“Ja, det gør man. Hvis en medarbejder har brugt hele sit voksenliv på at blive projektleder, men bliver mødt med et behov om, at løsningerne skal afleveres hurtigt og i små bidder uden analyser eller screening af markedet, så kan det skabe modstand. Det er da også klart. Hvis man udfaser Notes, så rejser Notes-udvikleren naturligvis også.”

Men hvad skal man så gøre i den situation?

“Det handler i bund og grund om, at man ikke skal reagere med forsvar. Det handler om at imødekomme behov i stedet for at afvise dem. Det er ikke en negativ udvikling, at forretningen kommer med behov og ønsker, det er faktisk udviklende, og it skal spille med. Gartner siger iøvrigt også, at i 2016 vil 60 procent af it-investeringerne ske i forretningen.” 

Farvel til budgettet
Du har også sagt farvel til budgettet for udvikling, så du ikke har magten over denne pengepulje. Hvorfor har du valgt det?

“Jeg har givet slip på budgettet. Det er ikke it’s opgave at prioritere opgaver for forretningen. Det skal forretningen selv prioritere. Alle kan lægge forslag frem, men det er forretningen, som bestemmer.”

Budgettet for driften ligger dog stadig i it.

“Driften af it-infrastrukturen ligger i it-afdelingen, og det skal den også gøre. Det er ikke forretningens opgave. Ligesom det ikke er forretningens opgave at indkøbe nye pc’er eller licenser, når der ansættes nye folk.”

It-driften af virksomheden fylder dog ikke længere noget inden for firmaets fire vægge i Søborg.

“Vi vil ikke binde kapital i hardware. Vi outsourcer hele driften og har stor gavn af cloud-tjenester, der passer godt til den måde, vi arbejder på i entreprenør-branchen med meget travle og mindre travle perioder. Basalt set så vinder vi ingen nye byggekontrakter ved at eje serverne, så det gør vi ikke.”

Ny struktur i it
I gennem de sidste to år er der sket markante forandringer i it-afdelingens struktur.

“Jeg tror, at it-afdelingerne er på vej ud. Ikke i dag eller i morgen men om få år. It er ikke længere en særlig opgave, det er en del af forretningen, og derfor bliver it-folkene organiseret anderledes,” siger Kerny Ustrup.

I MT Højgaard er mange it-folk allerede vandret ud i forretningen, men der eksisterer stadig en it-afdeling, men under nye retningslinjer.

“Jeg kan ikke have en it-afdeling, der ved lidt om meget. Det bliver for tyndt og understøtter ikke it’s rådgivende rolle. Ligeledes vil jeg have folk, der selv kan tage initiativ, hvilket betyder, at der er plads til at begå fejl. Jeg vil have at folk buldrer frem og skaber nyt fremfor, at de sidder på en lige linje og bare fortsætter det eksisterende.”

Derfor er firmaet gået den anden vej efter filosofien: Vi skal vide meget om lidt.

“Vi har ændret it-afdelingen til at blive fire forskellige kompetencecentre indenfor finans, kunderelationer, vidensdeling/tværfagligt arbejde og en produktionsstøttende enhed, der er specifik for entreprenørvirksomhed,” siger han, og fortsætter:

“På den bliver det faglige niveau højere. Samtidig bliver de mindre vigtige områder siet fra. Vi behøver ikke et kompetencecenter om HR i it-afdelingen. Den viden må ligge i forretningen.”

2014 var det år, der for alvor har modnet cloud. 38 procent af danske virksomheder anvender ifølge Danmarks Statistik cloud computing i større eller mindre omfang. I 2012 var tallet blot 24 procent.

Fra cloud tog sine første spæde skridt i begyndelsen af 00′erne, har denne leveranceform været kendt for høj skalerbarhed, enkel installation og lave omkostninger.

Virksomheder er begejstrede over, at de kun betaler for forbrug og kan skippe de store investeringsomkostninger forbundet med ny software.

Virksomheder i vækst er desuden begejstrede over, at en udvidelse af forretningen – for eksempel etablering af et datterselskab – blot er ét klik væk.

Og endelig er it-ansvarlige begejstrede over, at sikkerheden i cloudløsninger er nået op på samme højde som sikkerheden i traditionelle on-premiseløsninger.

ERP er cloudjomfrueligt
Den største hæmsko ved cloudløsninger gennem årene har været, at de ikke har kunnet tilbyde de samme skræddersyede funktioner som on premise-løsninger.

Det er en væsentlig årsag til, at ERP-markedet overordnet set er temmelig jomfrueligt i forhold til cloud.

Økonomiløsninger udgør under en promille af verdens cloudløsninger.

Men dette billede vil ændre sig markant de kommende år.

Ifølge Gartner Group vil hele ERP-markedet ændre sig på grund af cloud, og al udvikling i ERP-verdenen vil centrere sig om cloud.

Virksomheder har nu adgang til konfigurerbare og integrerbare multi-tenant ERP-cloudløsninger, hvilket giver tilsvarende funktioner som on-premise-løsninger – og et hav af ekstra fordele.

Det lyder helt enkelt, og det er det også for kunderne. Men i virkeligheden er det en vanvittig kompleks manøvre, og det har taget mange år at nå hertil.

Hvad skal du vælge?
For blot fem år siden talte man udelukkende om ‘public cloud’ og ‘one size fits all’.

Men i dag kan cloud designes til infrastrukturer med forskellige behov og præferencer, og hybride infrastrukturer med både public clouds, private clouds og on-premiseløsninger er populære.

Har du i forvejen forskellige forretningsapplikationer fra forskellige leverandører og blot ønsker at tilføje eller skifte en enkelt applikation ud, fungerer det godt med en Point Solution i skyen, der kan køre selvstændigt.

Skal du derimod købe en helt ny ERP-løsning, er en 100 procent cloudleverance at foretrække.

Her slipper du for at investere i hardware, software og infrastruktur – alt kan leveres som en SaaS-løsning.

Udfordringer og muligheder ved ERP-cloud
Præmissen for cloud er, at det er multi-tenant SaaS-løsninger, og derfor har alle adgang til samme standardfunktioner.

Det tager år at gøre løsninger så konfigurerbare, at de kan tilpasses virksomheders individuelle behov. Ikke desto mindre er det muligt.

Ved at lagdele applikationerne kan man slå funktioner til og fra afhængigt af behov. Herved kommer man meget tæt på en cloudløsning, der kan alt det, en on-premise-løsning kan.

Er du en nystartet virksomhed uden en høj grad af kompleksitet, er cloud vejen at gå fra dag ét.

Er du en veletableret virksomhed, bør du helt sikkert overveje en ERP-cloudløsning – vel at mærke én, som kan konfigureres i skyen. Det er smart!

Har du en samlet ERP-løsning i skyen, kan du integrere til for eksempel bank eller tidsregistreringssystem ved hjælp af en integrationsplatform (ION), som kører separat i skyen.

Selve cloudløsningen forbliver ‘one-size fits all’, men kan nemt integrere med andre applikationer.

Det er temmelig smart.

Konfigurations- og integrationsmulighederne reducerer konsulenttimerne til implementering markant og gør cloud endnu mere konkurrencedygtig, end det nogensinde har været.

Det vil også øge efterspørgslen efter cloud blandt store virksomheder.

Et væld af nye funktioner
Men mulighederne med cloud stopper ikke her. For selv om cloudløsninger er ‘one-size fits all’, kan de sagtens være industrispecifikke og tilbyde særlig funktionalitet til hvert mikrosegment i brancherne.

De kan også sagtens have indbydende, intuitive brugergrænseflader og give adgang til nye forretningsværktøjer såsom sociale samarbejdsværktøjer, der styrker processerne; analyseværktøjer, der hurtigt og effektivt giver svar på alskens spørgsmål i realtid; mobile funktioner som dashboards og alarmer, når man er væk fra kontoret; samt KPI’er.

Alt sammen med det formål at øge effektivisering af forretningsprocesserne, produktiviteten og dermed konkurrenceevnen.

Hvordan gør man konkret?
For virksomheder, der ikke i forvejen har en ERP-løsning, er svaret klart: Vælg cloud.

For eksisterende kunder er budskabet, at de langsomt skal flytte sig over i cloudverdenen.

Det er helt utænkeligt at gøre det fra den ene dag til den anden.

Er man på en gammel version, skal man opgradere til en ny, hosted cloudversion.

Det er en private cloudløsning.

Når man er blevet tryg ved den løsning, er man klar til multi-tenant cloud og alle de fordele, denne leveranceform tilbyder.

Det er vores gæt, at vi ikke sælger on-premise-løsninger om 10 år, og faktisk går bevægelsen mod cloud hurtigere, end vi troede.

Med mulighed for konfiguration og integration i skyen er vi så tæt på fordelene ved on-premise, som vi kan komme – samtidig med at virksomheder kan nyde de helt centrale fordele ved høj skalerbarhed, enkel installation og lave omkostninger.

Forretningsmulighederne med cloud vil fortsat folde sig ud.

Derfor vil selv de mest cloudresistente virksomheder, der stadig hælder mere til traditionel ERP-leverance, overgive sig skyens mangfoldige muligheder.

2014 var det år, der for alvor har modnet cloud. 38 procent af danske virksomheder anvender ifølge Danmarks Statistik cloud computing i større eller mindre omfang. I 2012 var tallet blot 24 procent.

Fra cloud tog sine første spæde skridt i begyndelsen af 00′erne, har denne leveranceform været kendt for høj skalerbarhed, enkel installation og lave omkostninger.

Virksomheder er begejstrede over, at de kun betaler for forbrug og kan skippe de store investeringsomkostninger forbundet med ny software.

Virksomheder i vækst er desuden begejstrede over, at en udvidelse af forretningen – for eksempel etablering af et datterselskab – blot er ét klik væk.

Og endelig er it-ansvarlige begejstrede over, at sikkerheden i cloudløsninger er nået op på samme højde som sikkerheden i traditionelle on-premiseløsninger.

ERP er cloudjomfrueligt
Den største hæmsko ved cloudløsninger gennem årene har været, at de ikke har kunnet tilbyde de samme skræddersyede funktioner som on premise-løsninger.

Det er en væsentlig årsag til, at ERP-markedet overordnet set er temmelig jomfrueligt i forhold til cloud.

Økonomiløsninger udgør under en promille af verdens cloudløsninger.

Men dette billede vil ændre sig markant de kommende år.

Ifølge Gartner Group vil hele ERP-markedet ændre sig på grund af cloud, og al udvikling i ERP-verdenen vil centrere sig om cloud.

Virksomheder har nu adgang til konfigurerbare og integrerbare multi-tenant ERP-cloudløsninger, hvilket giver tilsvarende funktioner som on-premise-løsninger – og et hav af ekstra fordele.

Det lyder helt enkelt, og det er det også for kunderne. Men i virkeligheden er det en vanvittig kompleks manøvre, og det har taget mange år at nå hertil.

Hvad skal du vælge?
For blot fem år siden talte man udelukkende om ‘public cloud’ og ‘one size fits all’.

Men i dag kan cloud designes til infrastrukturer med forskellige behov og præferencer, og hybride infrastrukturer med både public clouds, private clouds og on-premiseløsninger er populære.

Har du i forvejen forskellige forretningsapplikationer fra forskellige leverandører og blot ønsker at tilføje eller skifte en enkelt applikation ud, fungerer det godt med en Point Solution i skyen, der kan køre selvstændigt.

Skal du derimod købe en helt ny ERP-løsning, er en 100 procent cloudleverance at foretrække.

Her slipper du for at investere i hardware, software og infrastruktur – alt kan leveres som en SaaS-løsning.

Udfordringer og muligheder ved ERP-cloud
Præmissen for cloud er, at det er multi-tenant SaaS-løsninger, og derfor har alle adgang til samme standardfunktioner.

Det tager år at gøre løsninger så konfigurerbare, at de kan tilpasses virksomheders individuelle behov. Ikke desto mindre er det muligt.

Ved at lagdele applikationerne kan man slå funktioner til og fra afhængigt af behov. Herved kommer man meget tæt på en cloudløsning, der kan alt det, en on-premise-løsning kan.

Er du en nystartet virksomhed uden en høj grad af kompleksitet, er cloud vejen at gå fra dag ét.

Er du en veletableret virksomhed, bør du helt sikkert overveje en ERP-cloudløsning – vel at mærke én, som kan konfigureres i skyen. Det er smart!

Har du en samlet ERP-løsning i skyen, kan du integrere til for eksempel bank eller tidsregistreringssystem ved hjælp af en integrationsplatform (ION), som kører separat i skyen.

Selve cloudløsningen forbliver ‘one-size fits all’, men kan nemt integrere med andre applikationer.

Det er temmelig smart.

Konfigurations- og integrationsmulighederne reducerer konsulenttimerne til implementering markant og gør cloud endnu mere konkurrencedygtig, end det nogensinde har været.

Det vil også øge efterspørgslen efter cloud blandt store virksomheder.

Et væld af nye funktioner
Men mulighederne med cloud stopper ikke her. For selv om cloudløsninger er ‘one-size fits all’, kan de sagtens være industrispecifikke og tilbyde særlig funktionalitet til hvert mikrosegment i brancherne.

De kan også sagtens have indbydende, intuitive brugergrænseflader og give adgang til nye forretningsværktøjer såsom sociale samarbejdsværktøjer, der styrker processerne; analyseværktøjer, der hurtigt og effektivt giver svar på alskens spørgsmål i realtid; mobile funktioner som dashboards og alarmer, når man er væk fra kontoret; samt KPI’er.

Alt sammen med det formål at øge effektivisering af forretningsprocesserne, produktiviteten og dermed konkurrenceevnen.

Hvordan gør man konkret?
For virksomheder, der ikke i forvejen har en ERP-løsning, er svaret klart: Vælg cloud.

For eksisterende kunder er budskabet, at de langsomt skal flytte sig over i cloudverdenen.

Det er helt utænkeligt at gøre det fra den ene dag til den anden.

Er man på en gammel version, skal man opgradere til en ny, hosted cloudversion.

Det er en private cloudløsning.

Når man er blevet tryg ved den løsning, er man klar til multi-tenant cloud og alle de fordele, denne leveranceform tilbyder.

Det er vores gæt, at vi ikke sælger on-premise-løsninger om 10 år, og faktisk går bevægelsen mod cloud hurtigere, end vi troede.

Med mulighed for konfiguration og integration i skyen er vi så tæt på fordelene ved on-premise, som vi kan komme – samtidig med at virksomheder kan nyde de helt centrale fordele ved høj skalerbarhed, enkel installation og lave omkostninger.

Forretningsmulighederne med cloud vil fortsat folde sig ud.

Derfor vil selv de mest cloudresistente virksomheder, der stadig hælder mere til traditionel ERP-leverance, overgive sig skyens mangfoldige muligheder.

Biler uden menneskehænder på rattet kan køre i Danmark inden for de nærmeste 10 år.

Det skyder Trafikstyrelsen på, efter flere offentlige myndigheder er påbegyndt på de indledende knæbøjninger for at få højnet trafiksikkerheden ved at tillade flere it-hjælpemidler i køretøjerne.

“Støttesystemerne i bilerne vil helt sikkert hjælpe på trafiksikkerheden. Uden jeg vil lægge hovedet på blokken, er det meget sandsynligt, at vi også vil se forsøg med førerløse biler i Danmark inden for en periode på 10 år,” siger fuldmægtig i Trafikstyrelsen, Søren Madsen, til Computerworld.

Han fortæller, at systemer som active lane keeping (vejbanekontrol), active cruise control (automatpilot) og generelle it-systemer til at understøtte kørslen vil vinde indpas i flere og flere biler over de kommende år.

Dermed er der altså ikke tale om 100 procent selvkørende kasser på fire hjul, men derimod om biler med en lang række supportsystemer, så føreren potentialt kan foretage sig andre ting end at holde skarpt øje med vejbane, trafik og medtrafikanter.

Snart en hot diskussion
Før disse systemer kan implementeres i biler på danske veje, skal en masse ting ifølge Søren Madsen fra Trafikstyrelsen dog falde i hak først.

“Systemerne kommer snigende stille og roligt ind i bilerne, og den udvikling følger vi selvfølgelig,” siger han.

Søren Madsen peger på, at i dag ligger udfordringerne om en samlet dansk tilladelse af selvkørende biler fordelt decentralt på en hel række ressortområder.

Eksempelvis skal Justitsministeriet tage stilling til spørgsmålet om, at bilister kan køre uden hænder på rettet og krav til kørekort, mens Trafikstyrelsen vurderer sikkerhedstiltagenes effekt i bilerne.

Samtidig vil Vejdirektoratet skulle analysere, om de danske veje er klar til førerløse biler, eller om vejstrækninger først skal udbygges med chips og anden digital infrastruktur.

“Endnu har folk fra de forskellige ressortområder ikke sat sig sammen for at diskutere de mange udfordringer, der er med førerløse biler. Den diskussion vil formentlig ske inden for den nærmeste fremtid,” vurderer fuldmægtig Søren Madsen fra Trafikstyrelsen.

Med til disse diskussioner vil formentlig også være repræsentanter fra forsikringsbranchen samt flere it- og netværksselskaber.

Der til kommer eksperter, der kan tage stilling til etiske dilemmaer som eksempelvis, om en robotbil ved en undvigemanøvre skal gå efter lastbilen i nabo-vejbanen ved siden af eller pensionisten på fortovet.

EU kommer på banen
Samtidig forklarer Søren Madsen, at EU uundgåeligt også kommer på vejbanen på et tidspunkt.

Især efter Kommissionen og den Forenede Europæiske Bilindustri for et halvt års tid siden sammen adresserede behovet for at kigge nærmere på behovet for standarder til kommunikation mellem bilerne.

“I dag er der ingen krav om kommunikationen mellem en Audi og en Volvo. Og det er jo først, når alle bilerne på vejen kan kommunikere internt med hinanden, at de førerløse biler for alvor rykker,” forklarer Søren Madsen.

Her er tanken altså, at der skal indføres et standardiseret kommunikationssystem, så bilerne kan køre tættere sammen, advare hinanden om uheld og forhindringer længere fremme på vejbanen, samt spille sammen med byernes trafiksystemer til at ride på ‘grønne bølger’.

Nabolandene rykker
Søren Madsen peger på, at forskningen med førerløse biler er langt fremme i Danmarks bilproducerende nabolande som Sverige, Storbritannien og ikke mindst Tyskland.

Eksempelvis har Volvo i Sverige presset på, så der i 2017 kan testes omkring 100 selvkørende biler på ringvejen rundt om Göteborg. Det tal er sandsynligvis 10-doblet til 1.000 køretøjer i 2019.

I Tyskland har myndighederne åbnet for test-strækninger, hvor eksempelvis lastbilproducenterne kan afprøve intelligent køre-software på motorveje mellem Berlin og München.

“Herhjemme har vi ikke en bilindustri, der står og tripper utålmodigt i baggrunden. Men det er jo klart, at vi inden for EU ikke kan have grænser, hvor det er tilladt at køre uden hænder i et land, mens det er forbudt i et andet land,” siger han.

Stadig lidt science fiction
For lige at forventningsafstemme, hvad en førerløs bil egentlig er, så peger Søren Madsen på, at vi nok ikke vil se 100 procent selvkørende biler inden for de første årtier.

“Jeg er 34 år i dag, og når vi ser de helt førerløse biler, der kan træffe intelligente valg i alle situationer og køre en person fra A til B helt uden menneskelig indblanding, så er jeg nok gået på pension.”

Bilproducenten Audi har forsigtigt forudset, at den udvikling vil tage omkring 15 års tid, mens andre bilproducenter som Volvo forventer, at de fuldstændige robotbiler uden menneskelig indblanding i kabinen først er klar om længere tid.

Ikke desto mindre har flere trafik-eksperter fra London i en undersøgelse hævdet, at de 100 procent selvkørende biler vil være at finde i London inden år 2050.

Omkring en tredjedel af de londonske trafikeksperter forventer derimod ikke, at automatiseringen nogensinde bliver totalt domineret af en robot-chauffør på det såkaldte niveau 4.

Her går skalaen fra fra 0 (manuel kontrol) til 4 (100 procent it-styret kørsel).

Læs også:
Audi-chef: Vi har selvkørende biler om få år

Dur de overhovedet? Googles førerløse biler indblandet i en stribe uheld

Biler uden menneskehænder på rattet kan køre i Danmark inden for de nærmeste 10 år.

Det skyder Trafikstyrelsen på, efter flere offentlige myndigheder er påbegyndt på de indledende knæbøjninger for at få højnet trafiksikkerheden ved at tillade flere it-hjælpemidler i køretøjerne.

“Støttesystemerne i bilerne vil helt sikkert hjælpe på trafiksikkerheden. Uden jeg vil lægge hovedet på blokken, er det meget sandsynligt, at vi også vil se forsøg med førerløse biler i Danmark inden for en periode på 10 år,” siger fuldmægtig i Trafikstyrelsen, Søren Madsen, til Computerworld.

Han fortæller, at systemer som active lane keeping (vejbanekontrol), active cruise control (automatpilot) og generelle it-systemer til at understøtte kørslen vil vinde indpas i flere og flere biler over de kommende år.

Dermed er der altså ikke tale om 100 procent selvkørende kasser på fire hjul, men derimod om biler med en lang række supportsystemer, så føreren potentialt kan foretage sig andre ting end at holde skarpt øje med vejbane, trafik og medtrafikanter.

Snart en hot diskussion
Før disse systemer kan implementeres i biler på danske veje, skal en masse ting ifølge Søren Madsen fra Trafikstyrelsen dog falde i hak først.

“Systemerne kommer snigende stille og roligt ind i bilerne, og den udvikling følger vi selvfølgelig,” siger han.

Søren Madsen peger på, at i dag ligger udfordringerne om en samlet dansk tilladelse af selvkørende biler fordelt decentralt på en hel række ressortområder.

Eksempelvis skal Justitsministeriet tage stilling til spørgsmålet om, at bilister kan køre uden hænder på rettet og krav til kørekort, mens Trafikstyrelsen vurderer sikkerhedstiltagenes effekt i bilerne.

Samtidig vil Vejdirektoratet skulle analysere, om de danske veje er klar til førerløse biler, eller om vejstrækninger først skal udbygges med chips og anden digital infrastruktur.

“Endnu har folk fra de forskellige ressortområder ikke sat sig sammen for at diskutere de mange udfordringer, der er med førerløse biler. Den diskussion vil formentlig ske inden for den nærmeste fremtid,” vurderer fuldmægtig Søren Madsen fra Trafikstyrelsen.

Med til disse diskussioner vil formentlig også være repræsentanter fra forsikringsbranchen samt flere it- og netværksselskaber.

Der til kommer eksperter, der kan tage stilling til etiske dilemmaer som eksempelvis, om en robotbil ved en undvigemanøvre skal gå efter lastbilen i nabo-vejbanen ved siden af eller pensionisten på fortovet.

EU kommer på banen
Samtidig forklarer Søren Madsen, at EU uundgåeligt også kommer på vejbanen på et tidspunkt.

Især efter Kommissionen og den Forenede Europæiske Bilindustri for et halvt års tid siden sammen adresserede behovet for at kigge nærmere på behovet for standarder til kommunikation mellem bilerne.

“I dag er der ingen krav om kommunikationen mellem en Audi og en Volvo. Og det er jo først, når alle bilerne på vejen kan kommunikere internt med hinanden, at de førerløse biler for alvor rykker,” forklarer Søren Madsen.

Her er tanken altså, at der skal indføres et standardiseret kommunikationssystem, så bilerne kan køre tættere sammen, advare hinanden om uheld og forhindringer længere fremme på vejbanen, samt spille sammen med byernes trafiksystemer til at ride på ‘grønne bølger’.

Nabolandene rykker
Søren Madsen peger på, at forskningen med førerløse biler er langt fremme i Danmarks bilproducerende nabolande som Sverige, Storbritannien og ikke mindst Tyskland.

Eksempelvis har Volvo i Sverige presset på, så der i 2017 kan testes omkring 100 selvkørende biler på ringvejen rundt om Göteborg. Det tal er sandsynligvis 10-doblet til 1.000 køretøjer i 2019.

I Tyskland har myndighederne åbnet for test-strækninger, hvor eksempelvis lastbilproducenterne kan afprøve intelligent køre-software på motorveje mellem Berlin og München.

“Herhjemme har vi ikke en bilindustri, der står og tripper utålmodigt i baggrunden. Men det er jo klart, at vi inden for EU ikke kan have grænser, hvor det er tilladt at køre uden hænder i et land, mens det er forbudt i et andet land,” siger han.

Stadig lidt science fiction
For lige at forventningsafstemme, hvad en førerløs bil egentlig er, så peger Søren Madsen på, at vi nok ikke vil se 100 procent selvkørende biler inden for de første årtier.

“Jeg er 34 år i dag, og når vi ser de helt førerløse biler, der kan træffe intelligente valg i alle situationer og køre en person fra A til B helt uden menneskelig indblanding, så er jeg nok gået på pension.”

Bilproducenten Audi har forsigtigt forudset, at den udvikling vil tage omkring 15 års tid, mens andre bilproducenter som Volvo forventer, at de fuldstændige robotbiler uden menneskelig indblanding i kabinen først er klar om længere tid.

Ikke desto mindre har flere trafik-eksperter fra London i en undersøgelse hævdet, at de 100 procent selvkørende biler vil være at finde i London inden år 2050.

Omkring en tredjedel af de londonske trafikeksperter forventer derimod ikke, at automatiseringen nogensinde bliver totalt domineret af en robot-chauffør på det såkaldte niveau 4.

Her går skalaen fra fra 0 (manuel kontrol) til 4 (100 procent it-styret kørsel).

Læs også:
Audi-chef: Vi har selvkørende biler om få år

Dur de overhovedet? Googles førerløse biler indblandet i en stribe uheld

Dine web-applikationer og web-sider kan meget vel få et ordentlig boost i den nærmeste fremtid, så de i performance og hastighed kommer til at matche det tempo, som computer kan afvikle lokale applikationer på.

Sådan lyder det fra Microsoft, Google og Mozilla, der er gået sammen i organisationen WebAssembly om at udvikle en ny web-standard til formålet.

Denne standard skal sørge for, at kildekoden kan compiles på en måde, der gør det muligt for browseren at håndtere web-applikationerne langt hurtigere, end det er tilfældet i dag.

Teknologien kan få effekt på en ret bred vifte af applikationer, der hidtil har haft svært ved at afvikle direkte via internettet.

De tæller eksempelvis de tungere online-spil, løsninger til video-behandling samt emulering af komplette desktop-applikationer.

Kan skrive i C og C++ og compile til JavaScript
Med WebAssembly kan udviklerne skrive i C eller C++ og så compile koden ind i et binært objekt, som kan afvikles via JavaScript direkte i browseren.

De binære objekte i WebAssembly er til gengæld mindre end det er tilfældet i ren JavaScript-kode, hvilket hæver performance-delen betydeligt.

Ifølge selskaberne er det eksempelvis nødvendigt at downloade 19MB plain text, hvis man skal loade web-spillet AngryBots.

Med JavaScript-koden i binær form kræver det kun download af 6,3MB, hedder det.

Microsoft, Google, Mozilla og flere andre selskaber har løbende arbejdet på udvikle JavaScript til at kunne håndtere tungere og mere komplekse workloads i takt med, at web-applikationerne bliver mere og mere komplekse.

Microsoft står således bag TypeScript, der er et såkaldt ‘superset’ af JavaScript med en række avancerede features.

I samme boldgade står Google bag Google Web Toolkit, som gør det muligt for udviklerne at skrive programmer i Java og compile dem til JavaScript.

WebAssembly blev grundlagt som et lukket samarbejde mellem Mozilla, Google og Microsoft.

Udviklings-arbejdet er siden blevet flyttet til en åben GitHub-repository, som du finder her.

Du kan læse mere om WebAssembly her.

Dine web-applikationer og web-sider kan meget vel få et ordentlig boost i den nærmeste fremtid, så de i performance og hastighed kommer til at matche det tempo, som computer kan afvikle lokale applikationer på.

Sådan lyder det fra Microsoft, Google og Mozilla, der er gået sammen i organisationen WebAssembly om at udvikle en ny web-standard til formålet.

Denne standard skal sørge for, at kildekoden kan compiles på en måde, der gør det muligt for browseren at håndtere web-applikationerne langt hurtigere, end det er tilfældet i dag.

Teknologien kan få effekt på en ret bred vifte af applikationer, der hidtil har haft svært ved at afvikle direkte via internettet.

De tæller eksempelvis de tungere online-spil, løsninger til video-behandling samt emulering af komplette desktop-applikationer.

Kan skrive i C og C++ og compile til JavaScript
Med WebAssembly kan udviklerne skrive i C eller C++ og så compile koden ind i et binært objekt, som kan afvikles via JavaScript direkte i browseren.

De binære objekte i WebAssembly er til gengæld mindre end det er tilfældet i ren JavaScript-kode, hvilket hæver performance-delen betydeligt.

Ifølge selskaberne er det eksempelvis nødvendigt at downloade 19MB plain text, hvis man skal loade web-spillet AngryBots.

Med JavaScript-koden i binær form kræver det kun download af 6,3MB, hedder det.

Microsoft, Google, Mozilla og flere andre selskaber har løbende arbejdet på udvikle JavaScript til at kunne håndtere tungere og mere komplekse workloads i takt med, at web-applikationerne bliver mere og mere komplekse.

Microsoft står således bag TypeScript, der er et såkaldt ‘superset’ af JavaScript med en række avancerede features.

I samme boldgade står Google bag Google Web Toolkit, som gør det muligt for udviklerne at skrive programmer i Java og compile dem til JavaScript.

WebAssembly blev grundlagt som et lukket samarbejde mellem Mozilla, Google og Microsoft.

Udviklings-arbejdet er siden blevet flyttet til en åben GitHub-repository, som du finder her.

Du kan læse mere om WebAssembly her.