Monthly Archives: July 2015

ComputerViews: Det har længe ligget i kortene, at EU på et tidspunkt ville forbyde de europæiske teleselskaber at opkræve de berygtede roaming-afgifter, som har kostet mange europæiske turister dyrt gennem årene.

EU har nemlig gradvist tvunget loftet for de europæiske roaming-takster ned fra tidligere tiders ekstreme niveau til altså nu – fra 2017 – helt at fjerne dem fra europæisk jord.

Det kan du læse om her: Så er det slut med roaming-takster: Nu sætter EU en stopper for festen

Teleselskaberne har tidligere argumenteret med, at de havde brug for de ekstreme beløb, som de kunne opkræve i roaming-takster, til medfinansiering af de nødvendige investeringer i en stærkt konkurrence-udsat branche.

I de senere år har der dog været relativt stille på bagsmækken.

Teleselskaberne har for længst indstillet sig på, at roaming-guldgruben synger på sidste vers, og de er for længst begyndt at indrette deres forretninger efter denne nye virkelighed – selv om det nogle gange har holdt hårdt.

Det kan du læse mere om her: Priserne styrtdykker: Hvordan skal telebranchen overhovedet overleve?

At EU nu fra 2017 fjerner roaming-taksterne i Europa sker på den for tele-branchens mest lempelige måde: Over lang tid, så de har fået tid til at indrette deres forretninger efter den uafvendelige afslutning, der altså finder sted i 2017.

Det nye slag er således forlængst åbnet. Eksempelvis tilbyder Telenor kunderne fri tale og sms i EU, mens 3 tilbyder fri data og TDC’s erhvervskunder kan få ubegrænset telefoni i 31 lande.

Det kan du læse mere om her: Nu begynder næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Det er et åbent spørgsmål, om roaming-taksterne ville være faldet uden EU i den stærkt konkurrence-prægede tele-industri. De rå markeds-teorier taler for, at den fri konkurrence på et tidspunkt ville sørge for at aflive roaming-taksterne.

På den anden side har vi at gøre med et meget stort og meget fragmenteret marked, som alle de europæiske tele-selskaber har nydt godt af med fede gevinster for næsten ingen indsats og næsten uden risiko, hvor selskaberne har kunnet høste på kunder hos fremmede teleselskaber fra områder, hvor de ikke selv konkurrerer, der får sig forvildet ind på deres territorium. Den slags har det med at kunne bestå i lang tid.

Problemet er ikke løst – det er stadig dyrt
At EU er tæt på at få aflivet en af de helt store og dyre gener for de europæiske telekunder, er et skridt på vejen, men problemet er ikke udryddet.

For vi lever i en mere og mere global verden, hvor rejsevaner, udsyn, rejsebehov og rejsemulighederne har ændret sig, så vi i dag i langt højere grad end tidligere har blikket rettet langt ud over EU’s grænser.

Nu tager vi ikke længere på forretningsrejser til Geneve eller Paris, men til Boston, Singapore eller New York, og når vi skal på ferie, går turen ikke automatisk til Harzen eller Garda-søen, men snarere til Thailand og Vietnam.

Her kan man måske foranlediges til at tro, at man kan anvende sin mobil, som var man hjemme – ganske som det var tilfældet i Europa, før EU for alvor gik i gang med at nedbryde roaming-kulturen.

Det var det, der ramte Odenses borgmester, Anker Boye (S), der i 2011 fik en mobilregning på en kvart million kroner for en ferie i Tyrkiet – og igen en i 2014 på 41.000 kroner, hvilket du kan læse mere om her: Ny kæmpe mobil-regning til Odenses borgmester.

I USA kan det hurtigt koste 100 kroner at sende en enkelt megabyte data via det mobile internet for den europæiske turist, der blot kobler sig på nettet ved ankomst i lufthavnen, hvilket er noget, som mange USA-rejsende kan nikke genkendende til: Regningen er løbet løbsk nærmest inden man overhovedet er kommet ud af flyet.

På den måde er problemet kun delvist løst: Mange danskere vil fortsat få smadret deres ferie-budgetter eller komme til at stå skoleret for finanschefen efter ture ud af huset med mobiltelefonen i hånden.

Det samme gælder i øvrigt ikke-eu-borgere, der gæster Europa.

I det globale marked findes der som bekendt ikke nogen overordnet myndighed, der kan regulere. Her råder kun de frie markedskræfter. Og de tilsiger, at der kun vil ske en udvikling, hvis telefirmaer vurderer, at der er mere forretningside i at indgå aftaler med telefirmaer i andre lande om levering af billig telefoni .

Og hvad skulle det lige være for en forretningside?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også: Roaming-dødsstødet fra EU. Sådan rammer det de danske teleselskaber

Selvom de danske teleselskaber allerede i et stykke tid har konkurreret på at tilbyde de billigste roaming-takster i EU, så bliver der stadig et betydeligt indtjeningstab, når nye EU-regler helt fjerner roaming-taksterne fra den 15. juni 2017.

Det vurderer Morten Imsgard, aktieanalytiker hos Sydbank, hvor han blandt andet følger TDC.

“Det er forskelligt, hvordan det rammer dem,” siger han til Computerworld om det nye EU-tiltag – læs mere om det her. 

“Et selskab som 3 har allerede åbnet op for fri roaming på data, så de er kommet det lidt i forkøbet og har derfor heller ikke så meget at tabe på det, mens der hos TDC i dag er en indtægtskilde fra roaming.”

“Det er nok et par hundrede millioner kroner, som man i 2017 må vinke farvel til,” siger han om TDC’s situation og uddyber:

“TDC har selv indikeret, at de på toplinjen vil tabe omkring 2-300 millioner kroner, og der er meget høje indtjeningsmarginer på den her type tjenester.”

“Men i kølvandet på alle de andre regulatoriske tiltag er det for TDC bare endnu en udfordring, man skal kunne håndtere ved at trimme sin omkostningsbase.”

Læs også: Så er det slut med roaming-takster: Nu sætter EU en stopper for festen

Europa-Parlamentet har netop vedtaget de nye roaming-regler, og dermed giver myndighederne det sidste dødsstød til en indtjeningskilde, som teleselskaberne har nydt godt af i mange år.

“Priserne for roaming på opkald, SMS og data er faldet med 80 procent siden 2007. Data-roaming er nu op til 91 procent billigere end i 2007,” skriver Kommissionen i en pressemeddelelse.

“Med dagens aftale vil roaming-takster ophøre med at eksistere i EU fra den 15. juni 2017. Forbrugere vil betale den samme pris for opkald, beskeder og mobildata, uanset hvor de rejser i EU. Om du ringer til en ven, når du er hjemme eller i et andet EU-land, vil ikke gøre nogen forskel for din regning.”

Man skal dog som forbruger stadig være meget opmærksom på, hvordan man bruger smartphonen andre steder i verden end i EU, eksempelvis i Thailand eller USA – for her er der stadig en betydelig risiko for store roaming-regninger, særligt hvis man anvender data-roaming. 

Læs også: Nu begynder det næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Morten Imsgard forklarer til Computerworld, at telebranchen på grund af de forskellige indgreb fra EU’s side løbende har været tvunget til at tilpasse sig – og dermed gradvist har givet afkald roaming-indtjening.

“Der har ikke været noget som helst fornuftigt link mellem omkostningerne ved at håndtere de her opkald og så den indtjening, man havde på det. Så de er blevet presset over tid – og nu fjerner man det så endeligt.”

Sydeuropa rammes hårdest
Når det ikke sker før nu, at roaming-taksterne helt forbydes, skyldes det ifølge Sydbank-analytikerne blandt andet, at der har været mange forskellige interesser på spil.

“Det har været virkelig svært i EU-regi, fordi der specielt er nogle sydeuropæiske lande og nogle sydeuropæiske teleoperatører for hvem, det her gør meget, meget mere ondt.”

“De sydeuropæiske lande har selvfølgelig haft en interesse i at beskytte deres virksomheder.”

Her er det nye telemarked
Morten Imsgard peger samtidig på, at telemarkedet generelt er ved at ændre sig, og at de mistede indtjeningsmuligheder på roaming derfor blot er endnu et skridt på vejen mod et marked, der ser markant anderledes ud end for 10 år siden.

“Basis telefoni-ydelsen bliver mere og mere standardiseret og et commodity-produkt, som man ikke kan konkurrere på. Derfor skal teleselskaberne andre ting og strikke deres forretninger sammen på en ny måde.”

“De skal indse, at folk kun er interesseret i at betale den lavest mulige pris for basis-ydelsen, og derfor er det de indholdsmæssige tjenester, kundeservice, netværkskvalitet og den slags ting, man skal slå sig op på – og tage betaling for.”

“Der er mere end nogensinde brug for innovation i telesektoren og nytænkning i forhold til, hvad et teleselskab reelt har som forretningsmodel,” siger Morten Imsgard fra Sydbank og peger på, at TDC eksempelvis har taget hul på det arbejde ved at gå ind på markedet for online betting.  

Læs også:

Så er det slut med roaming-takster: Nu sætter EU en stopper for festen

Nu begynder det næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Snart helt slut med roamingtakster på tale og sms for danskerne: Her er det seneste slagtilbud

LibreOffice er en open source kontorpakke, der kan hentes kvit og frit.

Det er The Document Foundation, der står bag projektet, og nu er der annonceret en ny testversion af kontorpakken i version 5.0, som du kan hente ned på din maskine og afprøve.

“Det er brugerfladen, der har fået rigtig meget kærlighed i denne version,” fortæller Leif Lodahl, der er den danske frontfigur for LibreOffice-projektet.

“Vi er sprunget fra noget, der kunne være opfundet i 1980′erne til en helt moderne brugergrænseflade,” siger han og peger på, at der er kommet nye ikon-sæt, som blandt andet hedder Sifr og Breeze, og som han anbefaler til LibreOffice-brugerne.

“Det er en væsentlig forbedring i version 5.0.”

Der er kommet nye ikon-sæt i LibreOffice. Her er det Breeze. 

Her et blik på regnearket.

Den evige justering til Microsoft
Ligeledes bliver der løbende forbedret på integrationen til Microsofts filformater.

Denne gang er der forbedret på formelredigeringen mellem Math og equation således, at der kan flyttes matematiske formler mellem Microsoft Office og LibreOffice.

Ligeledes kan kommentarer, ændringshåndtering og figurer nu bedre flyttes mellem de forskellige dokumentformater uden formateringsproblemer.

Den endelige version af LibreOffice 5.0 kommer i uge 31.

LibreOffice-folket arbejder også på en Android-versionen, der faktisk er klar i Google Play allerede nu og på en cloud-udgave af kontorpakken i stil med Microsofts Office 365.

“Cloud-udgaven er klar i en demo-udgave i første kvartal 2016,” fortæller Leif Lodahl.

Så vil du i skyen sammen med open source-drengene fra The Document Foundation, så må du altså væbne dig med tålmodighed.

Du kan se flere detaljer om version 5.0 her og der er en udgivelsesplan her.

Hvis du vil være helt fremme i skoene, så kan du hente testudgaven af LibreOffice 5.0 her.

Læs også:
Danskerne elsker LibreOffice

LibreOffice fylder ét år – sådan er det gået

Masser af nyheder i gratis kontorpakke