Monthly Archives: August 2015

It-giganter slås om de bedste it-folk med alternative metoder: Sådan får de nu fat i de bedste

For tre måneder siden sad den amerikanske ingeniør Max Rosset foran sin computer. Han åbnede sin browser, og i Googles søgefeltet indtastede han sætningen:

“Python lambda function list comprehension”

For folk der ikke forstår programmeringssproget Python er sætningen formodentligt sort snak.

Men for både Rosset og for Google gav sætningen mening. 

Det erfarede Max Rosset på en helt uventet måde. For umiddeblart efter, at han havde indtastet søgesætningen, skete der noget uventet. 

Det fortæller Max Rosset i et indlæg på iværksætter-siden The Hustle.

Sort boks
Her beskriver han, hvordan skærmbilledet foran ham pludselig delte sig i to, og der tonede en sort boks frem på skærmen med en besked fra Google:

“Du taler vores sprog. Har du lyst til en udfordring?”

Max Rosset blev herefter sendt videre til en ny internetadresse, hvor han blev stillet en programmerings-relateret opgave, som han fik 48 timer til at løse.

Han løste opgaven og blev efterfølgende ringet op af en rekrutteringsmedarbejder fra Google, der ønskede et kopi af hans cv.

Det hele endte med, at Max Rosset blev indkaldt til en jobsamtale og efterfølgende blev ansat af Google.

Virksomheder er i talent war
Dette er bare ét eksempel på, hvordan virksomheder i Sillicon Valley-området tager usædvanlige metoder i brug for at rekruttere højt kvalificeret arbejderskraft, der i stigende grad er en knap ressource i området.

Der tales ligefrem om, at der udkæmpes en “talent war” mellem de største virksomheder.

Krigen om arbejdskraft betyder, at lønniveauet gennem de seneste år har været på himmelflugt, og medarbejderne bliver stadig med kræsne, når de skal vælge deres fremtidige arbejdsplads.

Den amerikanske avis New York Times beskrev for nylig, hvordan de helt store virksomheder som Google er kommet under et stigende pres fra de sÃ¥kaldte “unicorns”.

“Unicorns” – altsÃ¥ enhjørninger – er et begreb, der bruges til at beskrive iværksættervirksomheder, der er værdifastsat til mere end en milliard dollar.

Annonce:


Du kan se listen over de største ‘unicorns’ her: Investorer er ellevilde: Disse 15 (næsten) ukendte it-firmaer er milliarder af kroner værd

En af udfordringerne for de helt store tech-giganter er, at der i dag er grænser for, hvor meget yderligere de kan vokse. 

Mens mange yngre talentfulde tech-folk jagter den næste store vækstvirksomhed, der kan katapultere dem til rigdom og bedre karrieremuligheder.

De leder efter den næste Facebook eller Google, hvor de kan få medarbejderaktier og blive forgyldt i forbindelse med et salg eller en børsnotering.

Snapchat bruger smarte filtre
Google er dog langt fra de eneste, der må tage kreative løsninger i brug, når de skal ansætte nye folk.

Tidligere på året vakte det opsigt, da den populære app Snapchat begyndte at bruge sin app til at tiltrække medarbejdere fra andre store techvirksomheder som Uber, Pinterest og Twitter.

Ifølge det amerikanske erhvervmedie Business Insider dukker, der automatisk et helt særligt filter op i Snapchats app, når den bliver brugt i hovedkvarteret hos udvalgte virksomheder.

Annonce:


Uber-ansatte der bruger Snapchat bliver eksempelvis præsenteret for et filter med teksten “This place driving you mad?” og et billede af Snapchats logo (red., et spøgelse) der sidder i en bil, som mÃ¥ formodes at skulle forestille en Uber-taxa.Â

Motiverer ansatte med store ambitioner
Virksomheder tager dog ofte også mere stilfærdige trick i brug i kampen om arbejdskraft.

Det britiske nyhedsmagasin The Economist fortalte tidligere pÃ¥ Ã¥ret, hvordan flere virksomheder ogsÃ¥ forsøger at appellere til de ansattes mere idealistiske side ved at kaste sig over store projekter og producere storslÃ¥ede “mission statements”. 

Google har eksempelvis en ambition om, at “samle al verdens information og gøre den let tilgængelig”, mens Tesla og Space X-stifteren Elon Musk taler om sit ønske om at redde planeten og gøre mennesket “multi-planetært.”

Det mest legendariske eksempel på denne type rekruttering, hvor der tales til jobkandidatens ambitioner om at realisere store visioner, var dog formodentligt, da Steve Jobs rekrutterede den daværende administrerende direktør for Pepsi Cola, John Sculley.

Det skete med de i dag berømte ord: “Vil du sælge sukkervand resten af dit liv, eller vil du være med til at ændre verden sammen med mig?” 

Læs også:
Fryns af en anden verden: Arbejdspladserne som vi drømmer om

Sådan får du drømmejobbet hos Google

Posted in computer.

Nu slipper Microsoft salget af Surface fri: 40 danske it-forhandlere står klar

Efter mere end to Ã¥rs tilløb giver Microsoft nu los og giver frit løb for salget af tablet-pc’en Surface til erhvervskunder.

Op mod 40 it-forhandlere stÃ¥r klar, nÃ¥r Microsoft fra i morgen – 1. september – officielt Ã¥bner for distribution af den højtprofilerede hybrid-computer. Det fortæller Microsofts danske divisionschef for Windows, Martin Thorning Hansen til Computerworld.

Ifølge Computerworlds oplysninger er forhandlere som Datacon, ED Data, Edgemo, Netsolutions, Kontor Syd, 2Waysit og Kompetera blandt de forhandlere, som ventes af lægge billet ind på at sælge Surface.

Siden Surface blev lanceret i Danmark i sommeren 2013, har salg af Surface til erhvervskunder ellers været forbeholdt en eksklusiv kreds af hardwareforhandlere som Atea, Dustin, KMD og Comm2ig. Mindre it-firmaer, som har villet sælge Surface-computere til deres kunder, har så måttet henvise kunderne til de konkurrenter, som var inde i varmen hos Microsoft.

Læs også: Microsoft: Sådan vil vi få Surface ud til erhvervskunderne

Samtidig har private forbrugere kunnet finde Surface i en stribe af detailkæder som Elgiganten, Dansk Supermarked, Fona og Computercity, ligesom det nystartede Power er kommet med på vognen. Her har Microsoft i strid med sin erklærede partner-strategi leveret Surface direkte til forhandlerne udenom de etablerede distributører.

Styret fra USA
Salgsmodellen har været styret fra centralt hold i Microsoft-koncernen og har undervejs været mødt med en del knubbede ord fra både it-distributører og forhandlere.

Læs også: Dansk distributør: Kom nu Microsoft! Giv os Surface

Martin Thorning-Hansen glæder sig da også over nu endelig at kunne slippe den roste tablet-pc helt fri på markedet.

“Vi har haft en pilotordning for salget af Surface i alt for lang tid. Danmark er meget anderledes end for eksempel USA, og derfor har det taget lang tid at forklare (Microsoft i USA, red.), at vores hardwareforretning ikke kun drives gennem Atea og Dustin, men at det er et mere bredt marked,” siger han.

For at komme med til Surface-festen skal nye forhandlere forpligte sig til at sælge et vist antal enheder, ligesom Microsoft stiller krav om certificering og uddannelse, før man kan begynde at sende bestillinger til de to distributører – Also og Tech Data – som Microsoft har allieret sig med.

“Surface er et premium-produkt, og vi vil stadig ikke sende det ud i bred distribution uden krav om, hvordan man sælger produktet. Vi gÃ¥r fra en pilotordning til det, vi kalder en kontrolleret udvidelse, hvor vi lukker op for de forhandlere, som gerne vil sælge Surface ud fra det kriterier og krav, vi har opstillet. Vores to distributører, Also og Tech Data, har sÃ¥ bragt det videre til deres forhandlere,” siger Martin Thorning-Hansen.

Læs også:

It-forhandlere: Derfor gider vi ikke sælge Windows Phone og Surface

[b]Surface kan blive endnu større og tage kampen op med Apples MacBook[/b]

Posted in computer.

Kommune har købt 4.000 iPads til skolebrug: Men den kan ikke stå alene som undervisnings-redskab

Interview: I Hvidovre, der ligger på Københavns vestegn, har man valgt at anvende en del af kommunekassens penge til at købe Apples tablet iPad til eleverne på byens skoler.

Det har man gjort for at opfylde kravene og ønskerne om at uddanne områdets børn og unge til at blive gode, digitale borgere, med en solid digital dannelse.

“Vi har mange iPads i Hvidovre, men vi er altsÃ¥ ikke blinde for, at der er andre teknologier pÃ¥ markedet. Vi anvender eksempelvis ogsÃ¥ Chromebook og pc som en helt naturlig del af vores undervisningsmiljø,” fortæller Thomas Ankler, udviklingskonsulent og projektleder i Hvidovre Kommunes.

“Det er ikke teknologien, der skal sætte dagsordenen for undervinsingen. Om en enhed er god eller dÃ¥rlig, det afhænger af læringssituationen.”

Hvad er en iPad god til i undervisningen?

“Vi anvender den rigtig meget som et produktionsredskab. Muligheden for at anvende billeder, tekst og video pÃ¥ en og samme tid, gør en iPad til et godt undervisningsværktøj. Det er ud fra et pædagogisk princip om, at der er mange mÃ¥der at opfatte verden og lære pÃ¥.”

Det er blandt andet den fysiske størrelse og applikationerne, der giver den lille tablet en række fordele.

“NÃ¥r en enhed er mobil, kan en underviser flytte læringsrummet til det sted, der er nødvendigt. Det er styrken ved en iPad. Men en anden tablet kan ogsÃ¥ opfylde den mission.”



Hvidovre er en bydel i Storkøbenhavn med cirka 53.000 indbyggere.



Thomas Ankler, udviklingskonsulent og projektleder i Hvidovre Kommune.

Annonce:


Han peger på, at kombinationen af teknologiplatforme er både smart, men også nødvendig.

“NÃ¥r eleverne kommer ud i den rigtige verden, vil de opdage, at der er forskellige ressourcer, som de skal forholde sig til. Derfor mener vi ogsÃ¥, at det er naturligt, at have flere forskellige teknologier i kommunalt regi. Der er mere end en mÃ¥de at hÃ¥ndtere data pÃ¥, og det skal vi lære eleverne.”

Det handeler naturligvis også om økonomi, hvilket betyder, at der skal foretages prioriteringer i det udvalg, der stilles til rådighed.

Har I erfaringer med andre tablet-platforme som Android eller Microsofts software?

“Ja, vi har testet forskellige løsninger. Skrækscenariet hos os er, at brugerne fÃ¥r noget i hænderne, som de ikke ved, hvad de skal bruge til. Derfor vælger vi gerne digitale resurser, som børn og voksne kender fx hjemmefra. PÃ¥ den mÃ¥de kommer brugerne med en viden og en tryghed om brugen, som vi nemmere kan omsætte til læring. Men uden fokus pÃ¥ medarbejdernes og ledernes efteruddannelse i forhold til at brugen af digitale resurser i undervisningen, sÃ¥ er der ikke den store faglige gevinst at hente.”

Til de små klasser
Hvidovre Kommune anvender primært iPads i indskolingen og på mellemtrinnet.

Personalet på skolerne har blandt andet udviklet materiale og pædagogisk indhold til denne målgruppe.

“Men det er ikke en forudfattet holdning. Man kan fint bruge en iPad i 9. klasse, hvis opgaven kræver det. Men det er typisk en Chromebook eller pc i udskolingen, hvor opgaverne ofte kræver meget tekst.”


Annonce:


Hvordan holder I styr på flere platforme på en gang?

“Vi binder tingene sammen med Google apps for education, der er en samling af programmer til tekst, billede og lyd. De forskellige enheder fungerer ret godt sammen med Googles programmer og tjenester. Der, hvor vi arbejder med personfølsomme data i eksempelvis elevplaner, anvender vi dog en anden platform,” fortæller han.

Er det besværligt at administrere de forskellige platforme?

“Administration er jo et nødvendigt onde, men det fungerer egentlig udmærket. Vi har et mobile device management-system, altsÃ¥ et administrationsværktøj, og vi oplever ikke de store problemer i dagligdagen, sÃ¥ folk er trygge ved at anvende teknologien,” siger Thomas Ankler til Computerworld.

Hvidovre Kommune har for alvor arbejdet med mobilitet i undervisningen siden 2012.

Læs også om andre skolers erfaringer med forskellige teknologiplatforme:

Glem alt om Surface og iPad: “Chromebook er bedst til undervisning i skolerne”

Valgte Surface i stedet for iPad til skolerne: Sådan er det gået

Posted in computer.

Windows XP spøger stadig i kulissen: Her er årsagen til det faldende pc-salg

Pc-salget kommer til at blive betydelig mindre i 2015 end først antaget, lyder det nu fra analysehuset IDC.

Analysedrengene ændrer således sin prognose for verdens pc-salg i nedadgående retning.

Tidligere var forventningen, at 2015 ville byde på en nedgang på 6,2 procent, men det tal er altså blevet yderligere nedjusteret til et fald på 8,7 procent.

Salget af tablets forventes også at synke, lyder det fra IDC.

Når der kommer et nyt styresystem fra Microsoft, har det traditionen tro betydet, at brugerne holder igen med at købe ny maskine op til udgivelsen for at få den nye software med på harddisken.

Når den nye Windows-version så kommer, boomer salget.

Det har ikke været tilfældet med Windows 10, der er en gratis opdatering, som frit kan hentes med en eksisterende Windows 7- eller 8-licens.

Ligeledes er hardware-kravene ikke vokset med Windows 10, hvilket også betyder, at der ikke er et incitament til at skifte.

“Windows 10 fÃ¥r ikke folk til at skifte computeren ud, som vi har set det med de øvrige styresystemer fra Microsoft,” fortæller it-analytiker i IDC, Anders Elbak.

Windows XP og dollar-kurser
Han peger på nogle helt andre parametre, der har haft betydning for nedskrivningen.

En kraftig bidragsyder har været den stærke dollarkurs, der har gjort isenkrammet mere bekosteligt i mange lande.

Men også gammel Windows-kode er medvirkende.

“Udskiftningen af hardware i forbindelse med udløb af support til XP gjorde, at mange skiftede maskine sidste Ã¥r, der var et udmærket Ã¥r for pc-salget. Derfor skifter man ikke igen, blot et Ã¥r efter,” lyder hans analyse.

IDC er ganske pessimistiske i forbindelse med pc-salget i de kommende. Analysehuset forventer først at salget stabiliserer sig omkring 2017.

Læs ogsÃ¥: Pc-markedet fortsætter med at krympe kraftigt – XP fÃ¥r skylden

Danske tal bankes yderligere ned
Det er ikke kun globalt der nedreguleres.

Også i kongeriget peger pilen i den forkerte retning for pc-sælgerne.

IDC forventede en nedgang i 2015 på 15 procent, men Anders Elbak fortæller, at den er blevet presset lidt ekstra.

“Vi har sat forventningerne til pc-salget i Danmark til et minus pÃ¥ 18 procent.”

Det er først og fremmest forventningerne til privatmarkedet, der er sat ned.

Læs også:
Danske pc-lagre bugner: Nu falder priserne pÃ¥ pc’erne

Windows 10 f̴r pc-markedet til at skrumpe i hele verden Рmen der er ingen grund til uro

Posted in computer.

Borgmester i Tønder Kommune: Nu skal vi have trådløst internet i gadebelysningen

Borgmesteren i Tønder Kommune er klar med et nyt forslag, der handler om gadebelysning og internet i skøn forening.

Udgangspunktet er, at gadebelysningen i Tønder Kommune står foran udskiftning, fordi store dele af udstyret er nedslidt.

Samtidig stiller EU krav om, at kviksølvlamper skal udfases for at nedbringe energiforbruget og begrænse miljøbelastningen.

Det skriver kommunen på sin webside.

Når gadebelysningen rundt om i Tønder Kommune bliver skiftet ud med nye energibesparende LED-lyskilder, vil der muligvis også komme gratis trådløst internet, lyder det fra Laurids Rudebeck, der er borgmester i Tønder og valgt for Venstre.

“I samarbejde med et eksternt konsulentfirma er vi ved at gøre klar til at udbyde opgaven med udskiftning af gadebelysningen. Jeg forestiller mig, at der bliver mulighed for at afgive tilbud, hvor leverandøren samtidig stiller trÃ¥dløst internet til rÃ¥dighed. AltsÃ¥ en løsning, hvor det ikke er kommunen, men leverandøren af gadebelysningen, der stÃ¥r for internet-tilbuddet,” siger han.

I mange tilfælde stiller det offentlige krav til borgerne om at benytte selvbetjening via nettet.

“Derfor er det ogsÃ¥ kun rimeligt, at vi gør det sÃ¥ let som muligt for borgerne at fÃ¥ adgang til nettet.”

Han ser samtidig gratis adgang til nettet i det fri som et godt og nyttigt tilbud til turisterne, der i større og større udstrækning benytter nettet til at orientere sig om tilbuddene i ferielandet.

Penge, penge, penge
Politikerne i Tønder Kommune har afsat en halv million kroner til at gennemføre et udbud af opgaven, der omfatter udskiftning af omkring 3.100 kviksølvlamper og 4.200 lysstofrør til LED-amaturer samt udskiftning af 1.200 træmaster til stålmaster.

Samlet anslås det at være en opgave til omkring 54 millioner gode danske skattekroner.

Tidsplanen for trådløs internet i gaderne er som udgangspunkt seks år, men kommunen arbejder på en lidt strammere plan, der kan bringe ventetiden ned på tre år.

Læs også:
Test: Disse LED-pærer kan både lyse og spille stereomusik

Sikkerheds-mareridt venter: Dine pivåbne it-systemer kan hverken lappes eller opgraderes

Posted in computer.

It-sikkerhed i energibranchen: Her fejler virksomhedernes ledelser

Energiselskabernes it-sikkerhed er oftest baseret på medarbejdernes intuitive tilgang til opgaven. Det har virket indtil nu, men på langt sigt er det ikke en nødvendigvis en holdbar løsning.

Det fremgår af en ny forundersøgelse, som PricewaterhouseCoopers har udarbejdet for Energistyrelsen, der er på vej med nye krav til branchen.

Undersøgelsen roser det generelle sikkerhedsniveau, men PwC understreger, at virksomheder uden en formaliseret tilgang til it-sikkerhed baseret pÃ¥ “en aktiv stillingstagen til forretningens risiko” har en indbygget risiko for ikke at følge med den løbende udvikling i trusselsbilledet fra kriminelle hackere og fremmede magter.

Læs også: Stor undersøgelse af it-sikkerheden hos forsyningsselskaberne: Sådan står det til



Christian Kjær, director, PWC

Annonce:


Løsningen ligger hos ledelsen
“Ledelsen skal være sig sit ansvar bevidst. Der er desværre mange bestyrelser, som ikke er bevidste om risikoen ved cyberkriminalitet. FÃ¥r man regelmæssigt synliggjort risikoniveauet over for ledelsen, kan de tage stilling til sagen og stille de rette spørgsmÃ¥l ned ad i organisationen. Er de mest kritiske informationsaktiver og systemer identificeret, og er de dækket af passende sikkerhed?,” siger director hos PricewaterhouseCoopers Christian Kjær, der stÃ¥r bag rapporten.

Meget tyder på at netop dette råd vil blive taget seriøst.

Efterhånden som sager om it-sikkerhed fylder mere og mere i mainstream medier, bliver folk uden it-faglig baggrund også mere opmærksomme på emnet.

“De hændelser, vi har haft her i Danmark, har jo understreget, at det ikke bare er pÃ¥ den anden side af Atlanten, at man skal være opmærksom pÃ¥ sin it-sikkerhed. Computerworld henvender sig jo til folk som mig, der interesserer sig for it- og informationssikerhed,  men nu ser man jo ogsÃ¥ de her historier i andre medier, sÃ¥ ledelserne i mange organisationer vil blive opmærksomme pÃ¥ det,” siger Christian Kjær.

De små skal hjælpes ad
Store spillere på energimarkedet har ifølge rapporten allerede en højere modenhed, et udtryk for hvor velorganiseret og forberedt en virksomhed er end mindre virksomheder.

De små spillere har nemlig ikke adgang til de samme økonomiske ressourcer og den samme mængde intern kompetence.

Det er der imidlertid råd for.

“Man kan ikke sidde i sin egen osteklokke og hÃ¥ndtere det selv. It-sikkerhed er jo et meget komplekst omrÃ¥de, og man er nødt til at dele viden og for eksempel gÃ¥ sammen med andre parter. Det ser man jo, at mindre energiselskaber allerede gør pÃ¥ andre omrÃ¥der. Brancheforeningen vil jo for eksempel gerne hjælpe medlemmer med rÃ¥dgivning og værktøjer.”

Det betyder karakteren

Energibranchens modenhedsniveu for it-sikkerhed  blev bedømt til 2,8 på en skala fra nul til fem.

0  ikke-eksisterende:  Virksomheden har ikke identificeret og adresseret problemstillingerne

1 Ad hoc: Virksomheden har identificeret problemstillinger, som bør adresseres. Der findes ingen standardiserede processer, som tager hÃ¥nd om problemstillingerne – dette sker typisk pÃ¥ enmedarbejders eget initiativ.

2 Intuitiv: De samme procedurer følges af forskellige personer, der udfører en opgave. Der er ingen formel træning eller kommunikation omkring standardprocedurer. Udførelse sker på medarbejderens eget initiativ.

3 Defineret: Procedurer er standardiserede, dokumenterede og kommunikerede. Medarbejderne bør følge procedurer. Procedurerne er typisk en simpel formalisering af guidelines.

4 Styret og målbar:   Ledelsen overvåger og måler anvendelse af procedurer og griber ind, hvis processer ikke fungerer effektivt. Aktiviteter forbedres konstant og sikrer effektivitet. Automatisering anvendes i begrænset omfang.

5 Optimeret: Aktiviteter er blevet optimeret, baseret på resultater fra integrationen og sammenligning med andre virksomheder. It anvendes som et integreret værktøj til at automatisere processer og støtter op omkring forbedring af kvalitet og effektivitet. Dette gør virksomheden agil.

Kilde: PWC

Annonce:


Hvor skal vi hen?
Rapporten bedømmer det samlede it-sikkerhedsniveau i den danske energibranche til 2,8 ud af fem mulige.

Ideelt set skulle karakteren være et tretal, men Christian Kjær understreger, at niveauet allerede generelt set er godt.

“Det er ikke skræmmende at man ikke ligger helt pÃ¥ et tretal endnu. Det er positivt, at der ligger noget sikkerhedsforstÃ¥else i dna’en hos de folk, der arbejder i energisektoren. De har en forstÃ¥else af, at deres arbejde er kritisk for samfundet og det afspejles i deres arbejde. At de sÃ¥ ikke er helt stringente i processen er ledelsens ansvar.”

Posted in computer.

Apple-chef forgyldes: Bestyrelse tildeler ham kæmpe-formue i Apple-aktier

Efter en forrygende udvikling i Apples markedsværdi belønnes selskabets topchef, Tim Cook, nu med en ganske pæn bonus.

Han modtager nemlig 560.000 Apple-aktier, hvilket svarer til det maksimale antal i den bonus-aftale, som han for et år siden indgik med selskabets bestyrelse.

Den godt halve million Apple-aktier er omkring 400 millioner kroner værd.

Tim Cooks bonus bliver afregnet efter ‘total shareholder return’ (TSR), som sammenholder aktiekursens udvikling samt udbytte.

Her har Apple i de seneste to år konstant ligget blandt de tre bedste på listen over de TSR for de 500 største amerikanske virksomheder, som er listet i det såkaldte S&P 500-indeks.

Lå Apple længere nede på denne liste over TSR, ville Tim Cook få udbetalt tilsvarende lavere antal aktier i løn. Eksempelvis ville han 280.000 aktier, hvis Apple lå i den nederste tredjedel på denne liste over TSR.

De kommende udbetalinger af storportioner af aktier for Tim Cook ligger i august 2016, hvor han har mulighed for at score yderligere 700.000 aktier og i august 2021, hvor han ligeledes kan score 700.000 aktier, såfremt han stadig er topchef i selskabet på det tidspunkt.

Hertil kommer yderligere seks portioner mellem 2016 og 2021.

Tim Cook ejer for tiden 1,2 millioner Apple-aktier, der med dagens aktiekurs er omkring 875 millioner kroner værd.

Også Microsofts topchef, Satya Nadella, har modtaget en pæn portion aktier som led i sin aflønning, nemlig 266.000 Microsoft-aktier med en værdi på omkring 78 millioner kroner.

En væsentlig del af Satya Nadellas aflønning er aktier, og udbetalingerne er afhængige af, at han bliver siddende som topchef i en årrække.

Således vil han mellem 2019 og 2021 få udbetalet mellem 450.000 og 2,7 millioner aktier afhængigt af, hvordan Microsoft performer.

Nadella ejer i dag 1,3 millioner Microsoft-aktier med en samlet værdi på omkring 365 millioner kroner.

Posted in computer.

Lækket: Her er de to nye Lumia-telefoner fra Microsoft

Hvis du er interesseret i Windows Phones – nærmere bestemt Lumia-telefoner – sÃ¥ glæd dig til oktober.

Flere rygter fortæller, at der kommer nye produkter fra Microsoft til oktober – heriblandt en ny Surface Pro-computer.

Men også et par nye Lumia-telefoner vil blive vist frem, og der er nu blevet lækket billeder af de to telefoner, som står til navnet 950 og 950XL.

Det er Evleaks, som har lækket billederne. Evleaks har en god samling af leaks i baggrunden, som har vist sig at være rigtige efter lækket, så der er grund til at tro på billederne.

Annonce:


Ligeledes er der også lækket specifikationer på de to nye telefoner:

950:

  • Matte White eller black polycarbonate materiale
  • 5.2-tommer  WQHD (1440×2560) OLED skærm
  • Snapdragon 808, 64-bit Hexa core
  • Iris-scanner til Windows Hello
  • 3GB RAM
  • 32GB lagerplads med plads til microSD
  • 20MP PureView bagkamera
  • 5MP Wide-angle frontkamera
  • 3000 mAh udskifteligt batteri
  • Qi trÃ¥dløs opladning med flip cover
  • USB Type-C

950 XL:

  • Matte White eller black polycarbonate materiale
  • 5.7-tommer WQHD (1440×2560) OLED skærm
  • Snapdragon 810, 64-bit Octa core
  • Iris-scanner til Windows Hello
  • 3GB RAM
  • 32GB lagerplads med plads til microSD
  • 20MP PureView bagkamera med triple LED flash
  • Aluminum knapper i siden
  • 5MP Wide-angle frontkamera
  • 3300 mAh udskifteligt batteri
  • Qi trÃ¥dløs opladning integreret
  • USB Type-C

Der er selvfølgelig stadig en chance for, at det ikke er det endelige design.

Billederne har i hvert fald givet grobund for kritik af designet, da mange mener, at det er for kedeligt og uinspirerende, hvis det skal være til en flagskibstelefon.

Telefonerne minder meget om 640, hvilket er en glimrende og godt bygget telefon – til prisen – som koster 1.300 kroner.

Mon ikke vi lærer mere om det i oktober.

Læs også: Ny spion-fri og topsikker telefon er klar til september

Posted in computer.

Stofa i direkte angreb pÃ¥ YouSee: Kopierer opsigtsvækkende bredbÃ¥nds-tilbud – men lancerer det før YouSee

Det er kun lige akkurat en uge siden, at TDC annoncerede, at YouSee-kunderne snart vil kunne købe bredbånd uden samtidig også at skulle vælge en tv-pakke fra YouSee.

Læs mere om det her. 

Det opsigtsvækkende tiltag fra TDC’s side fik dog ikke lov til at stÃ¥ alene pÃ¥ markedet ret længe, for her mandag morgen har ærkerivalen Stofa lanceret et stort set identisk tilbud:

“Tidligere har det ikke været teknisk muligt at adskille tv og bredbÃ¥nd i kabelnettet, men Stofa er nu klar med en løsning, der betyder at godt 100.000 forbrugere, der i dag har eller kan fÃ¥ Stofa kabeltv, om ganske kort tid kan vælge, om de bÃ¥de ønsker Stofas tv- og bredbÃ¥ndsløsninger, eller om de foretrækker at nøjes med bredbÃ¥nd.”

Der er dog den lille krølle på Stofa-halen, at Stofa er klar med sit tilbud allerede i løbet af fjerde kvartal i år, mens YouSee først åbner op for bredbånd uden tv fra slutningen af første kvartal 2016.

Stofa skriver, at det nye initiativ er kommer i forlængelse af selskabets annoncering af det forbrugsafregnede tv-produkt Stofa MitTv, hvor seerne betaler for tv-kanalerne enkeltvis og per mÃ¥ned – læs mere om det her:

Læs ogsÃ¥: Fremtidens tv-løsninger pÃ¥ vej – men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

“Og initiativet skal tages som et udtryk for, at Stofa har lyttet til de af vores kunder, der ønsker at gøre brug af Stofas hurtige og stabile bredbÃ¥nd, men som ikke synes de har brug for Stofas tv-løsning,” skriver Stofa videre.

Her kommer bredbånd uden tv
Stofa oplyser, at muligheden for bredbånd uden tv i kabelnettet i første omgang vil kunne købes i hovedparten af Stofas egne kabelnet, herunder i Billund, Faaborg, Næstved, Rødby, Skælskør, Slagelse, Sorø og Sønderborg.

Derudover vil det også blive muligt i Antenneforeningen Aarhus, Løkken Antennelaug og Vorbasse Antenneforening.

Annonce:


“Antallet af foreninger, hvorigennem Stofa kan tilbyde bredbÃ¥nd uden tv, forventes at stige stødt i løbet af det kommende Ã¥r, efterhÃ¥nden som teknikken opgraderes i de enkelte anlæg og aftalerne med foreningerne falder pÃ¥ plads.”

Hverken YouSee eller Stofa har afsløret priserne for de nye bredbånds-produkter, hvor kunderne har mulighed for helt at droppe tv-pakkerne.

Det er derfor endnu også for tidligt at spå om, hvorvidt de rene bredbånds-produkter bliver en succes, idet det alt andet lige må antages, at de rene bredbånds-produkter skal være en del billigere end bredbånd & tv, for at det kan blive den store succes.

Læs også:

YouSee tvunget til at splitte bredbånd og tv op: Nu kan du droppe tv-pakken

Presset YouSee klar med kæmpe strategi-skift: Erkender at kampen til streaming er tabt

Fremtidens tv-løsninger pÃ¥ vej – men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

Posted in computer.

Se listen: SÃ¥ vildt presses EU-politikere af it-firmaernes EU-folk

Google er et af de mest aktive selskaber på lobby-fronten i EU.

For mens monopol-sagen mellem EU og Google spidser til – senest med søgegigantens svar til EU – fremgÃ¥r det af en oversigt hos non-profit-organisationen Transparency International EU, at Google har særdeles mange møder med EU’s topfolk.

Udover brancheforeningen BusinessEurope med 44 møder med top-folk fra EU-Kommissionen er der ingen selskaber, der slår Google i antallet af møder.

Google har siden december 2014 haft 32 møder med EU-toppen, mens eksempelvis industrigiganten General Electric “kun” har haft 29-møder, mens NGO-mastodonten Greenpeace er oppe pÃ¥ 25 møder.

Samtidig fremgår det også af oversigten, at Google har ansat ni lobbyister i og omkring EU, mens selskabet har otte adgangskort til EU-Parlamentet.

Ifølge oversigten fra Transparency International EU med bekæmpelse af korruption som sin hovedmission bruger Google 3,5 millioner euro svarende til 26 millioner kroner om året på at lobbye for virksomheden.

It-branche med mange lobbyister
Computerworld har med data fra Transparency International EU samlet en lille buket af de it- og teleselskaber, der har haft flest møder med topfolkene i EU-kommissionen.

Denne oversigt kan du se under artiklen.

Her fremgår det, at udover Google er it-giganterne Microsoft og IBM samt de store teleselskaber som Orange, Vodafone, Deutsche Telekom og Telefonica også flittige gæster på EU-kontorerne.

It-giganternes lobbyister

Non-profit- organisationen Transparency International EU med bekæmpelse af korruption som sin hovedmission har udarbejdet en søgemaskine til at finde antallet af EU-lobbyister i EU.

Transparency International EU hævder at benytte tal fra EU-Kommissionen.

Dermed kan alle få indblik i, hvor mange lobbyister, møder og penge de forskellige virksomheder og organisationer har skudt i deres EU-lobbyarbejde.

Du kan i nedenstående tabel se, hvor mange lobbyister udvalgte it- og telegiganter har ansat til at påvirke politikken i EU. 

Udover brancheforeningen BusinessEurope med 44 møder med top-folk fra EU-Kommissionen er der ingen selskaber, der slår Google i antallet af møder. 

Eksempelvis har industrigiganten General Electric “kun” haft 29-møder, mens NGO-mastodonten Greenpeace er oppe pÃ¥ 25 møder.

  Antal møder med top-folk fra EU-Kommisionen siden december 2014  Antal adgangsbadges til Europa-Parlamentet Antal fuldtids-lobbyister i EU’s Ã…benhedsregister Lobby-budget i euro ifølge EU’s Ã…benhedsregister 
         
Google                    32                  8                   9            3.500.000
Microsoft                     20                  4                  7            4.500.000
Orange                   20                  5                  5              900.000
Vodafone Belgien                   17                  4                  4            1.000.000
IBM                   15                  3                  5            1.500.000
Telefonica                   14                  6                  6            2.000.000
Deutsche Telekom                   14                  3                  6            1.130.000
BT Group                   10                  4                  4              950.000
Apple                   10                  3                  2              700.000
AT&T                    10                  5                  4              300.000
Ericsson                    9                  7                  6            1.000.000
Nokia                    9                  2                  4              700.000
Qualcomm                    9                  3                  9              400.000
TeliaSonera                    8                  2                  2              200.000
Alcatel Lucent                     8                  1                  5              100.000
Huawei                     7                  6                  6            3.000.000
Samsung                     7                  9                  6               900.000
Amazon                    7                  7                  3               600.000
eBay                    6                  3                  2               400.000
HP                    6                    2               300.000
Uber                    6                    2                 50.000
Symantec                    6                  1                  2                        0
Telecom Italia                     6                  5                  4                        0
Oracle                    5                  2                  2                700.000
Accenture                    5                    2              1.250.000
Facebook Ireland                    5                  1                  4                 400.000
BSA Software Alliance                    5                  2                  1                 300.000
SAS Institute                    5                    1                 300.000


KIlde: Integrity Watch

Annonce:


De seks selskaber bruger tilsammen godt 11 millioner euro (82 millioner kroner) på at påvirke politikerne i Bruxelles med deres budskaber, hvoraf Microsoft alene står for et lobby-budget på 4,5 millioner euro (33,5 millioner kroner).

Lobbyisme er en investering 
Lektor Kenneth Lynggaard fra Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitet forklarer til Computerworld, at it-selskabernes satsninger på lobbyister har to ret klare formål:

“Enten forsøger de at fÃ¥ en dagsorden igennem, ellers forsøger de at bremse noget. Lobbyisterne handler oftest ud fra økonomiske interesse for selskabet, og de bruger mange penge pÃ¥ lobbyisme, fordi de mener, at investeringen kommer hjem igen,” lyder det fra RUC-lektoren.

Kennet Lynggaard peger pÃ¥, at EU’s forhold til lobbyisme er ret unikt pÃ¥ grund af de mange folk i og omkring Bruxelles, der forsøger at pÃ¥virke beslutningstagerne.

Ikke nødvendigvis usundt
Han mener, at man ikke kan finde en lignende samspil mellem virksomheder og politikere i hele verden bortset fra Washington.

“Lobbyisme er ikke nødvendigvis usundt for demokratiet, fordi it-selskaberne jo i mange sager kan give deres feedback i form af ekspertise, som EU’s politikere rent faktisk kan bruge til noget,” lyder det fra Kennet Lynggard.

RUC-lektoren peger samtidig pÃ¥, at med EU’s lobby-register er der trods alt mere Ã¥benhed om lobbyismen end eksempelvis det danske folketing.

Her er spillere som blandt andre arbejdsmarkedets parter med til at påvirke folketings-politikere uden det fremgår af noget register.

Læs også: 

Google afviser blankt EU-kritik i stor monopolsag: Siger nej til Vestager

Posted in computer.