Daily Archives: August 4, 2015

Windows 10 er over os, men der kan gå flere uger, før det bliver din tur i opgraderingskøen.

Det er lang tid for nogle, og hvis du ikke kan vente, så kan du med fordel hente Microsofts ISO-fil, som du finder via denne artikel.

Og har du hentet ISO-filen, kan du installere Windows 10 med det samme.

Du skal bare huske, at du skal vælge at opgradere og ikke lave et USB/DVD-medie med ISO-filen. hvorefter du kan lave en “clean install” – en reinstallering.

Gør du dette, sÃ¥ kan du ikke drage nytte af din gratis “opgradering” fra Windows 7/8.1, da du reelt set ikke opgraderer, men i stedet installerer Windows 10 – og det kræver en Windows 10-kode, som du endnu ikke har.

Vi har samlet billeder af installationen herunder. Følger du billederne, så skal du nok kunne installere Windows 10 ved hjælp af ISO-filen. Husk selvfølgelig at have en relativ frisk backup af dine filer, inden du installerer.

Download ISO-filen, og tryk pÃ¥ den. I “Denne Computer” vil du finde installationsmediet, som du Ã¥bner.

Når du har åbnet ISO-filen, skal du trykke på Setup-filen, hvilken starter installationen.

Derefter spørger installationen om, hvorvidt den skal hente yderligere opdateringer til Windows 10 i samme omgang. Dette er en smart handling at sige ja til.

Herefter begynder installations-programmet at hente. Dette kan tage lidt tid.

Derefter skal du godkende Microsofts UELA.

Derefter henter den yderligere opdateringer. TÃ¥lmodighed er en dyd.

Her kan du så vælge, hvordan du vil installere Windows 10 og hvor mange filer, du vil have med over fra dit gamle system til det nyet.

Trykker du pÃ¥ “Angiv hvad du vil beholde”, fÃ¥r du denne menu. Her kan du udpege hvilke typer filer, som du vil beholde.

Billedet går fullscreen, og installationen begynder. Dette tager tid, og din computer vil genstarte et par gange. Giv den tid. For os her på Computerworld har det taget alt mellem en time og fem timer at installere.

Læs også: Vil du have en helt frisk Windows 10-installation? Så skal du gøre det på denne måde

Læs ogsÃ¥: Kan du ikke hente apps i Windows 10′s butik? SÃ¥ prøv dette lille trick

Læs også: 10 ting du skal gøre, når du har installeret Windows 10

I første omgang forklarede Microsoft, at HoloLens – Microsofts kommende futuristiske, holografiske brille – ville komme i løbet af Windows 10′s levetid.

Eftersom Windows 10 potentielt set er den sidste Windows-version, så er det jo fra i dag til verdens undergang.

Læs også: Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er vores dom

Men nu kommer Microsoft med et reelt tidspunkt for den første lancering af HoloLens-brillerne: Nemlig inden for et år. En noget mere håndgribelig tidshorisont.

Du skal dog ikke forvente, at du kommer til at kunne bruge brillerne til at bygge slotte eller grave kul i Minecraft eller spille Halo med dem, selvom det ser imponerende ud.

I stedet bliver den første version af HoloLens rettet ene og alene mod udviklere og virksomhederne.

Det fortalte Microsofts CEO, Satya Nadella, i et tv-interview med BBC i weekenden.

Microsoft er altså mere interesseret i virksomhedsapplikationer til HoloLens end spil og gøgl til forbrugere.  

Dog kan du stadig forvente, at du en dag vil kunne spille spil med de imponerende briller. Microsoft købte Mojang, firmaet bag Minecraft, for netop at kunne vise det frem med HoloLens.

Ligeledes var HoloLens en stor del af Microsofts E3-lancering.

Store muligheder for virksomhedssoftware
At Microsoft sigter efter virksomhederne, virker til at være et smart træk.

Oculus Rift og Vive Headsettet fra Valve og HTC bruger virtuel reality i stedet for hologrammer og er langt mere rettet mod netop spil og underholdning. De trækker simpelthen brugeren ind i spilverdenen, hvorimod HoloLens trækker den digitale verden ud i vores.

Ligeledes har de applikationer, som har været vist frem til journalister, oftest været rettet mod praktiske funktioner. Blandt andet hvordan man kan gennemføre Skype-opkald, hvor begge parter kan interagere med hinanden.

Ved Build i San Francisco i år fik Computerworld mulighed for at prøve brillerne som det eneste danske medie, og brillerne er et imponerende, men endnu ufærdigt stykke hardware.

Blandt andet er synsfeltet, hvor hologrammerne danser rundt, for lille.

Du kan læse mere om vores møde med HoloLens her:

Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Læs også: Stor overraskelse fra Microsoft: kommer med avancerede hologram-briller

Min seneste klumme handler om mikrobølgeovne som støjkilder. Her er der tale om apparater, som ikke har til formål at udsende stråling, men som støjer som en konsekvens af deres operation.

Det skal i parentes nævnes, at jeg ikke var specielt imponeret over min mikrobølgeovns evne til at minimere mængden af RF-energi, der undslipper. Jeg overvejer, om jeg skulle besøge mine naboer sammen med lidt målegrej for at se, om det er en tendens, eller om min ovn er specielt elendig. Måske en kommende klumme værd?

I denne klumme vil jeg beskæftige mig med apparater, som har til formÃ¥l at udsende strÃ¥ling –  altsÃ¥ apparater, som pÃ¥ samme mÃ¥de som wifi benytter ISM-bÃ¥ndene til at transmittere data.

Det mest oplagte eksempel kan du sikkert finde adskillige eksempler af på dit eget skrivebord: Bluetooth.

Et liv fyldt med Bluetooth
Min stationære computer står på mit skrivebord, og til den benytter jeg trådløst keyboard og mus. Kommunikationen mellem enhederne foregår ved hjælp af Bluetooth. Min telefon er sjældent langt væk, og den benytter også Bluetooth.

Jeg er overgået fra tobak til damp, og som en rigtig nørd er jeg selvfølgelig gået all-in og har valgt en model, som sender statistikker om effekt, modstand, længde af de enkelte sug og så videre til min mobiltelefon. Via Bluetooth, selvfølgelig.

Min wifi-router står på bordet lige ved siden af, og i praksis har jeg dermed placeret adskillelige støjsendere lige op ad mit wifi-accesspunkt.

SÃ¥dan fungerer det
Lad os kigge lidt på, hvordan Bluetooth transmitterer data.

I modsætning til wifi, hvor en fast frekvens vælges før transmission, benytter Bluetooth en teknik kaldet “frequency-hopping spread-spectrum”, hvilket vil sige, at der hele tiden skiftes mellem mange smalspektrede kanaler.

En kanal for Bluetooth er kun 1 MHz bred, og der er i alt 79 kanaler spredt over 2,4 GHz ISM-båndet. Skiftene mellem kanaler, kaldet hops, foregår efter en pseudo-random algoritme med helt op til 1.600 hops i sekundet.

Denne teknik er mindre båndbredde-effektiv end wifi og kan dermed ikke tillade nær så høje data hastigheder. Til gengæld gør teknikken Bluetooth meget robust overfor smalspektret støj.

En hyggestund med spectrum analyzeren giver mulighed for at kigge på, hvordan det ser ud i den fysiske verden (=mit kontor).

Figur 1: Wifi blandet med Bluetooth på 2,4 GHz ISM-båndet. Wifi-signalet er 20 MHz bredt, og Bluetooth-signalerne er alle de små 1 MHz spikes.

Figur 1 er et surface plot, som viser et spektrogram, hvor jeg sampler 2,4 GHz ISM-båndet cirka hvert 10. sekund i en halv times tid. Bemærk, at jeg har rettet antennen mod Bluetooth-enhederne for at fremhæve støjen. I virkeligheden ser det ikke helt så slemt ud.

Bluetooth laver alle de smalspektrede spikes, og det er tydeligt, at der ikke er nogle kanaler, som er fri for denne slags forstyrrelse. Til sammenligning viser jeg i figur 2 samme måling for 5 GHz båndet, hvor Wifi-signalet har det hele for sig selv.

Figur 2: Ingen forstyrrende teknologier på 5 GHz-båndet i mit hjem. Springet i frekvens skyldes, at jeg foretog et kanalskifte under målingen.

Hvad gør det så ved dine datapakker?
Bluetooth dræber ikke dit wifi-link pÃ¥ same mÃ¥de, som en mikrobølgeovn kan gøre det. Der er mere tale om en “mild irritation”, som under visse omstændigheder kan udvikle sig til noget værre.

Hvis vi betragter latenstiden for linket pÃ¥ samme mÃ¥de som i klummen om mikrobølgeovne, kan vi se effekten. Men lad mig først vise, hvor godt det kan se ud – nÃ¥r man bruger LAN.

Hvis vi ser godt efter på figur 3, kan man lige ane en linje i bunden af plottet. Det er latency målt mellem min pc gennem en switch til min server. Under et millisekund og stort set ingen jitter. Lækkert!

Figur 3: Til reference, latencyplot for LAN

I figur 4 kigger vi nu på samme måling genem Wifi-linket. Under målingen streames der en film, og samtidig har jeg et torrentprogram kørende for at generere trafik over linket.

Figur 4: Latencyplot for 2,4 hhv. 5 GHz Wifi, 1 meter mellem AP og klient i begge tilfælde

Man ser tydeligt, at “baseline”-latenstiden for det første er cirka 5 gange sÃ¥ høj, som for ethernet, og dernæst at der er masser af jitter.

Der tabes iøvrigt ogsÃ¥ et par pakker i løbet af testen. Ser vi pÃ¥ 2,4 versus 5 GHz er det tydeligt, at der er langt mere jitter pÃ¥ 2,4 GHz, hvilket skyldes alle de ‘spikes’, jeg viste pÃ¥ frekvensplottet ovenfor.

Når der forekommer en kollision som følge af, at wifi og Bluetooth simultant transmitterer på en bestemt frekvens, koster det typisk en CRC-fejl på wifi-pakken, der så må retransmitteres (det er det, som giver det kortvarige spring i latency).

Figur 5: Wifi-linket kan provokeres til at skifte til en anden kanal, hvis støjen på den nuværende kanal generer.

Bliver wifi-linket tilstrækkelig ‘irriteret’, hænder det, at wifi-linket skifter kanal som vist pÃ¥ spektrogrammet i figur 5.

Det hjælper bare ikke, når støjen stammer fra Bluetooth eller lignende teknologier, da de jo bruger hele frekvensspektret.

Dernæst er konsekvensen af et kanalskifte, at de aktive klienter som minimum oplever et burst i jitter eller momentant pakketab.

Og i værste fald – hvis klienten er af lidt ældre type – betyder kanalskiftet, at linket tabes og klienten mÃ¥ genassocieres med wifi-routeren. Dette kan være voldsomt irriterende, da det opleves af slutbrugeren som om, at wifi-linket er totalt ustabilt.

I disse tilfælde kan det vise sig at være nødvendigt at tvinge Wifi-routeren til at benytte en enkelt kanal.

Denne type støj kommer i øvrigt ikke kun fra Bluetooth. Der er masser af teknologier som benytter 2,4 GHz ISM-båndet. Blandt andet DECT-telefoner, tyverialarmer, radiostyrede biler og fly.

Mine råd til dig som bruger er:

• Er du gamer, brug LAN! Latency er bare bedre pÃ¥ LAN, og for en gamer er lav latency altafgørende, sÃ¥ der er ingen grund til at give dine modstandere en konkurrencefordel.
• Har du behov for overførsel af store mængder data mellem klienter i dit hjem (f.eks. mellem NAS og PC), brug LAN! Selv om et wifi-link pÃ¥stÃ¥s at være f.eks. 1.000 Mbps, er throughput en helt anden sag. I praksis skal du sjældent regne med mere end 300-400 Mbps reelt throughput. Det slÃ¥r et Ethernet-link let!
• Almindelig brug: E-mail, surf, facebook, streaming og sÃ¥ videre fungerer fint over wifi, sÃ¥ hvis du ikke har specifikke problemer med rækkevidde eller lignende, sÃ¥ er det her, hvor wifi er den optimale løsning

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at supermagterne USA og Kina har et temmelig anstrengt cyber-forhold til hinanden.

Nu kommer det frem, at den amerikanske efterretningstjeneste NSA i fem år har bygget et kort over succesfulde kinesiske hackerangreb mod private firmaer og offentlige mål.

Omkring 600 virksomheder eller offentlige organisationer som det amerikanske forsvar har oplevet, at kinesiske hackere har været forbi og stjålet data.

Det skriver nyhedsmediet NBC, som har fået udleveret kortet fra en hemmelig kilde i NSA.

Forretningshemmeligheder og forsvarsdata
Kortet er opbygget med røde prikker, der symboliserer et succesrigt angreb, hvor der er blevet hugget oplysninger om eksempelvis kritisk infrastruktur i USA og forretningshemmeligheder inden for blandt andet forsvars- og medicinalindustrien.

Generelt er koncentration af de røde prikker størst på den amerikanske østkyst mellem Washington og Boston samt til dels på vestkysten, hvor Silicon Valley er et yndet angrebsmål.

Blandt de omkring 600 røde prikker er der flere prominente navne, som NSA-kilden fortæller om til NBC på denne måde:

“Kortet understreger Kinas interesse i Google og forsvarsproducenter som Lockheed Martin og i vores luftfartskontrol-systemer,” forklarer kilden om kortet med de mange røde prikker fra 2014.

Bemærkelsesværdig timing
At kort-lækket kommer lige nu, falder mere eller mindre tilfældigt sammen med, at NSA arbejder på at få udvidet sine beføjelser til også at kunne gengælde hackerforsøg med angrebsværktøjer.

Disse cyberangrebsvåben skal kunne peges mod enhver, der via netværket skulle forsøge at luske sig ind i amerikanske virksomheder.

I forrige uge var NSA-chef og cyber command admiral Mike Rogers ude og pege på, at USA ikke bare kan vende det blinde øje til denne slags hackerangreb.

“Hvis vi ikke gør noget, sÃ¥ kan en utilsigtet konsekvens blive, at vi sender et signal til andre om, at denne slags opførsel er okay, og at andre stater, grupper og individer kan gøre den slags uden nogen form for svar fra vores side,” sagde Mike Rogers ifølge Los Angeles Times.

Kina har længe bedyret sin uskyld, og det var først indtil for halvandet år siden, at det Kina officielt for alvor begyndte at interessere sig for cyber-forsvar og -angreb. 

Læs også:

Kineserne kommer: Alibaba markerer slutningen pÃ¥ USA’s it-dominans

Her er de kinesiske stats-hackeres yndlingsmål

Sydkoreanske Samsungs smartphone-salgskrise fik endnu en alvorlig drejning, da selskabet i sidste uge offentliggjorde kvartalsregnskab.

Her var Samsungs smartphone-indtjening nemlig faldet med hele 38 procent – ogsÃ¥ selvom selskabet netop nu satser på topmodellerne Samsung S6 og S6 Edge.

En af de primære Ã¥rsager er, at der specielt pÃ¥ markedet for Android-smartphones er kommet sÃ¥ mange ‘prisbomber’, der i det store hele leverer masser af specs, men til en markant lavere pris end eksempelvis Samsungs nyeste flagskibe.

Det har fået mange til at til at debattere, om tiden er løbet fra de dyreste Android-smartphones?

Den debat kan du deltage i her: Prisbomber: Er tiden løbet fra smartphones til 5.000-6.000 kroner?

Sænker prisen med 100 euro
Nu skriver flere medier, at Samsung sænker prisen på Galaxy S6 og S6 Edge i hele Europa. 

Blandt andet skriver Betanews, at Samsung har sænket prisen med 100 euro, så det nu koster 599 euro for den billigste model af Galaxy S6, og 699 euro for den billigste Galaxy S6 Edge.

Eksemplet stammer fra det hollandske afdeling af Samsung, men samme prisreduktion skulle tilsyneladende være på vej i hele Europa, mener flere medier at vide.

Premium-produkter går en hård tid i møde
En Galaxy S6 med 32GB fås i øjeblikket fra 4.343 kroner i Danmark ifølge Pricerunner.

Samsungs krise ses også i de globale markedsopgørelser fra eksempelvis Gartner. Her lå Samsung i første kvartal sidste år på en markedsandel på 30,4 procent, mens selskabet var nede på 24,2 procent i det samme kvartal i år.

En analytiker siger til nyhedsbureauet Reuters, at man længe har kunnet se skriften på væggen for en hvilken som helst producent af Android-produkter i premium-klassen.

“… sÃ¥ snart low-end-hardware blev ‘godt nok’, ville der ikke længere være grund til at købe et premium-brand,” lyder det hos Reuters.

Det hører dog med til snakken om Samsungs krise, at sydkoreanerne fortsat er verdens største smartphone-producent.

I andet kvartal i år lå Samsung ifølge IDC på en markedsandel på 21,7 procent på verdensplan, mens Apple havde 14,1 procent, Huawei 8,9 procent, Xiaomi 5,3 procent og Lenovo 4,8 procent.

Dog er det ogsÃ¥ værd at bemærke, at Samsung som den eneste af de fem største producenter gÃ¥r tilbage i markedsandelen – læs mere om det her.

Læs også:

Prisbomber: Er tiden løbet fra smartphones til 5.000-6.000 kroner?

Samsung i alvorlige smartphone-problemer: Sælger slet ikke nok

Der er en del murren i krogene over, hvor besværligt det er at indstille en anden standardbrowser end Microsoft Edge i Windows 10.

Ikke mindst Chris Beard, CEO for Mozilla, der står bag konkurrenten Firefox, har været ude med riven i et åbent brev til Microsoft og et harmdirrende blogindlæg.

Men heldigvis er det ikke så svært at ændre standardbrowser i Windows 10, når blot man ved hvordan.

Læs også: Mozilla anklager Microsoft: For besværligt at bevare internetindstillinger i Windows 10

Sådan skal din skærm se ud.

Sådan gør du
Når først du har installeret den browser, du gerne vil bruge, er det lige ud ad landevejen.

Trin 1. Gå ind i Windows 10 Indstillinger. 

Trin 2. Klik på System.

Trin 3. Klik på Standard-apps. Her kan du hurtig og nemt vælge, hvilken browser du helst vil bruge.

Chris Beard, CEO for Mozilla

Chris Beard, administrerende direktør hos Firefox-producenten Mozilla, mener, at Windows 10 gør det unødvendigt besværligt at bevare sine internetindstillinger og at skifte til anden browser end Microsofts egen Microsoft Edge.Â

I både et åbent brev til Microsoft og et blogindlæg på Mozillas hjemmeside, opfordrer han til at gøre det lettere end før at importere og ændre sine standardindstillinger for browsere og apps i Windows 10.

Ifølge Beard er sværhedsgraden i den proces, det kræver at ændre standardbrowser, et angreb på hele ideen om brugernes frie valg af internetoplevelse.

Beard understreger, at han ikke rÃ¥ber vagt i gevær, fordi han stÃ¥r i spidsen for Edge-konkurrenten Firefox, men “…fordi der er millioner af brugere, som elsker Windows, hvis valg bliver ignoreret, og pÃ¥ grund af de besværligheder, som bliver lagt i vejen for folk, nÃ¥r og hvis de træffer et andet valg end det, Microsoft ønsker.”

Læs også: Sådan ændrer du standardbrowser i Windows 10

Designet til besvær
Selvom Chris Beard anerkender, at det stadig er muligt at importere sine gamle indstillinger, mener han, at processen, som kræver mere end dobbelt sÃ¥ mange klik som i tidligere versioner af Windows, er designet til “…at gøre det mindre indlysende og mere besværligt” at skifte standardrowser.

Oven i hatten anklager Beard direkte Windows 10 for “..at smide de valg, som kunderne har truffet om den internet-oplevelse, de vil have, ud, og erstatte den med den internet-oplevelse, som Microsoft ønsker, at de skal have.”

En slet skjult anklage om, at Microsoft bruger kundernes skift til det nye styresystem til at give deres egen Edge-browser en hjemmebanefordel.

Læs også: Symantec advarer mod Microsofts nye Edge: Bør ikke være din standard-browser endnu

Microsoft er tidligere dømt
Det ville ikke være første gang, Microsoft gav sig selv en konkurrencefordel i et nyt styresystem.

I 2013 blev firmaet idømt en bøde på 4,2 milliarder kroner af Europa-Kommissionen, for ikke at tilbyde europæiske kunder muligheden for at vælge forskellige browsere ved første opstart af et nyindkøbt Windows 7.

Læs også: Prøvekørt: Sådan fungerer Microsofts nye Edge-browser

Danmarks nye uddannelses- og forskningsminister, Esben Lunde Larsen (V), kan godt se, at der er noget helt skævt i forhold til erhvervslivets ønsker om flere it-uddannede og uddannelses-institutionernes optag af it-studerende.

Det fortæller han til Computerworld, efter vi har sat fokus på, at flere uddannelsesinstitutioner må takke nej til ellers kvalificerede ansøgere, der søger ind på både korte, mellemlange og lange videregående it-uddannelser.

Læs ogsÃ¥: Helt sort: Vi mangler 3.000 it-folk – og afviser kvalificerede folk pÃ¥ it-studierne

Ministeren, der gÃ¥r under det populære navn ‘videnskabsminister’, vil derfor hurtigst muligt sætte fokus pÃ¥ problemstillingen, lover han.

Ja, vi har et problem
Esben Lunde Larsen, erhvervslivet skriger på veluddannet it-arbejdskraft. Konkret tales der om 3.000 ledige stillinger, som ikke kan besættes med dansk arbejdskraft. Hvorfor er der så ikke plads til kvalificerede it-studerende på universiteterne?

“Jeg har ogsÃ¥ undret mig over tallene og kommentarerne, som Computerworld bragte i sidste uge.”

“Derfor bliver mine drøftelser med uddannelsesinstitutionerne omkring fremdrift og dimensionering ogsÃ¥ præget af, hvorfor det ser ud, som det gør. “

“Det er jo klart, at der er en problemstilling i, at sÃ¥ mange velkvalificerede kandidater søger ind pÃ¥ eksempelvis DTU, som efterfølgende mÃ¥ afvise mange. Derfor skal vi sammen finde ud af, hvor “fejlen” i systemet ligger. Alle universiteter bliver inviteret til diskussionen, mens erhvervsakademier ryger pÃ¥ et andet spor, fordi deres uddannelser er lidt anderledes og mere erhvervsnære.”

Hvis it-uddannelserne skal opprioriteres, er der så andre uddannelsesområder, der skal nedprioriteres?

“It-industrien er uhyre vigtig for udviklingen i dansk erhvervsliv, og ligesom vi har et selvstændigt fokus pÃ¥ ingeniørerne, sÃ¥ har vi det ogsÃ¥ for it-omrÃ¥det, der vil fylde en del i drøftelserne. Før mine samtaler med uddannelsesinstitutionerne er det endnu for tidligt at tale om det fremtidige uddannelsesbillede.”

“Jeg vil dog sige, at vi blandt andet skal kigge pÃ¥ regionale forskelle. Det er jo ingen hemmelighed, at der er et stort, internationalt it-firma (Apple, red.), der er ved at slÃ¥ sig ned i Viborg. Det kan jo godt betyde, at der bliver efterspørgsel efter en given arbejdskraft i det omrÃ¥de, og det skal vi så uddanne efter og dermed undgÃ¥ flaskehalse.”

Kan blive 1001 Nats Eventyr
Hvad vil du gøre som videnskabsminister for at skabe plads til flere studerende på it-uddannelserne?

“For det første skal jeg i august og september lytte til sektoren, altsÃ¥ bÃ¥de it-industrien og uddannelsesinstitutionerne med it pÃ¥ programmet. Her skal vi eksempelvis kigge pÃ¥ kvaliteten af de nuværende it-uddannelser, og om de svarer til efterspørgslen fra erhvervslivet.”

“NÃ¥r de samtaler er overstÃ¥et, vil jeg i løbet af efterÃ¥ret komme med et udspil til, hvordan vi kan sikre en bedre balance mellem de efterspurgte kundskaber og virkeligheden pÃ¥ uddannelsesinstitutionerne.”

“Jeg vil undervejs tage politiske drøftelser med de andre partier, for det er vigtigt, at der er bred politisk opbakning omkring bÃ¥de dimensionering og fremdrift.”

Hvornår kan universiteterne og ikke mindst de studerende så se resultatet af dine bestræbelser?

“Hvis alt gÃ¥r vel med udspillet, som forinden vil blive drøftet med partierne, sÃ¥ skulle vores bestræbelser gerne munde ud i, at vi allerede kan se en effekt ved optaget i 2016. Jeg hÃ¥ber derfor meget pÃ¥, at det hele kommer til at foregÃ¥ i en relativ kort proces, sÃ¥ vi kan fÃ¥ en hurtig virkning.”

Hvornår kan erhvervslivet så forvente at få deres ekstra 3.000 nyuddannede med stærke it-kompetencer?

“Mit drømmescenarium inden for alle uddannelser er at fÃ¥ det rigtige match mellem udbud og efterspørgsel. Drømme bliver dog sjældent til virkelighed i løbet af én nat, sÃ¥ mÃ¥ske skulle vi hellere kigge pÃ¥ 1001 Nats eventyr. Lige nu er det dog svært at vurdere, hvornÃ¥r der er kommet 3.000 ekstra it-folk i Danmark.”

Læs også:

Helt sort: Vi mangler 3.000 it-folk Рog afviser kvalificerede folk p̴ it-studierne

IT-Branchen om antallet af nye it-studerende: “Kritisk”