Daily Archives: August 5, 2015

På lørdag kan amerikanerne og resten af verden se dansk software i aktion, når tv-programmet Mythbuster løber over skærmen på Discovery Channel klokken 20 på amerikansk østkysttid.

For de to mytetestere, Jamie Hyneman og Adam Savage, benytter software fra danske iMotions, når de skal teste myten om, hvorvidt ens bilkørsel bliver påvirket af at have en mobiltelefon i hånden under kørslen frem for at tale over bilens højtaler-system.

Om myten bliver bustet eller bekræftet ønsker iMotions’ stifter og administrerende direktør Peter Hartzbech ikke at udtale sig om pÃ¥ nuværende tidspunkt.

“Det mÃ¥ folk selv se pÃ¥ lørdag. Vi kan simpelthen ikke afsløre resultatet, da vi har indgÃ¥et en aftale med tv-selskabet,” lyder det fra Peter Hartzbech.

Sådan så Peter Hartzbech ud, da han og iMotions i 2007 vandt Computerworlds Edison Pris.

…og sÃ¥dan ser han ud i dag.

Ã…rsagen til, at iMotions’ software bliver brugt i Mythbuster-programmet, er, at den i samspil med specielbygget hardware kan bestemme, hvor bilisten kigger hen sammenholdt med de reaktioner, der løber igennem kroppen og de smÃ¥, grÃ¥ hjerneceller.

Dermed kan iMotions-softwaren fortælle brugere som mythbusterne noget om, hvilke følelser og reaktioner det vækker i en, når man ser bestemte forhindringer på vejen.

Det kunne eksempelvis være, hvor hurtigt en billist reagerer følelsesmæssigt på, at et barn løber ud på vejbanen eller en cyklist, der lige pludselig drejer ud foran bilen.

Selskabet mistede alt
Tv-programmet blev optaget sidste år i september og markerer på mange måder den danske it-iværksættervirksomhed iMotions comeback til it-verdenen.

For selskabet gik fra blandt andet at vinde Computerworlds Edison-pris i 2007 til at have 55 medarbejdere på toppen, hvorefter drømmen brast i 2011, da selskabet gik konkurs.

“Vi mistede simpelthen alt. Med de allersidste midler, som jeg kunne skrabe sammen, vandt jeg pÃ¥ mirakuløs vis retten til at købe konkursboet, og sÃ¥ stod jeg ene mand med et 300 kvadratmeter stort kontor i Herlev og skulle starte helt fra bunden igen,” forklarer Peter Hartzbech til Computerworld.

Han fortæller, at konkursen blandt andet skyldtes, at virksomheden var vokset til en halvstor størrelse, mens investorerne faldt fra som fluer, da finanskrisen lagde sin skygge over hele verdenen i anden halvdel af 2008.

“Vi ramte ogsÃ¥ for tidligt i markedet med vores daværende løsning, og den blev ikke skræddersyet hurtigt nok til markedsbehovet,” funderer Peter Hartzbech.

“Det har jeg sÃ¥ lært rigtig meget af sidenhen, hvor jeg igen mÃ¥tte op og arbejde 90 timer om ugen. For jeg ville have det til at lykkes, og nu har vi tilsyneladende ramt rigtigt efter mange kundedrevne produkt-iterationer,” fortsætter han.

Stanford, Harvard og MIT på kundelisten
Kundelisten tæller i dag prominente amerikanske universiteter som MIT, Yale, Harvard og Stanford.

Faktisk var det relationen til Stanford, der fik iMotions med i Mythbuster-programmet, da det danske selskab henviste folkene fra tv-produktionen til Stanford, så de kunne benytte Stanfords køre-simulator.

Du kan se en trailer for Mythbuster-programmet her.

Efter at have rebootet selskabet er Peter Hartzbech selv for tre år siden flyttet til Boston, hvor blandt andre MIT og Harvard ligger i baghaven, og han var da også med til Mythbuster-optagelserne.

“Boston var det perfekte sted for iMotions at genopbygge vores platform og derved ramme behovet for de ypperste forskningsinstitutioner,” siger iMotions-stifteren.

Han fortæller, at de store amerikanske universiteter bruger iMotions software-platform til eksempelvis at undersøge folk for autisme, skizofreni, Parkinson og Alzheimers sygdom.

“Vores software kan teste, om en person er ved at udvikle Alzheimers fem Ã¥r tidligere end normalt. Det bliver gjort ved eksempelvis at vise dem de samme billeder flere gange og teste, om billedet kan genkendes ved at fremkalde de samme reaktioner som ved første visning,” forklarer Peter Hartzbech.

Samarbejder med filmbranchen
Selskabet sælger dog ogsÃ¥ løsninger til mange andre brancher, og det har med trecifrede vækstrater i de seneste fire Ã¥r rundet en, hvad Peter Hartzbech ikke tøver med at kalde, ‘betydelig tocifret millionomsætning’.

Ifølge erhvervsdatabasen BiQ havde iMotions ved sidste regnskabsaflæggelse en bruttofortjeneste på knap seks millioner kroner. Virksomheden har i dag mere end 30 ansatte, hvoraf de fleste af udviklerne fra den første version af selskabet er blevet genansat i København.

Helt klassisk sælger selskabet også sin software til forsknings- og testlaboratorier, der skal teste forsøgspersonernes følelsesregistre, når de skal finde en knap på en hjemmeside eller finde rundt i et andet software-produkt.

Men også filmbranchen og bilindustrien er nye områder, som iMotions ifølge Peter Hartzbech er ved at få foden inden for døren hos.

“I selvkørende biler skal der jo være et system til at holde øje med, om folk kigger pÃ¥ vejen eller er faldet i søvn. I filmbranchen kan filmselskaberne teste, hvordan folk reagerer følelsesmæssigt pÃ¥ bestemte scener eller slutningen,” lyder det fra iMotions-direktøren.

Vigtigste læring i 11 år
Peter Hartzbech forklarer, at det unikke ved iMotions-softwaren er, at man tidligere måtte sætte op mod seks software-systemer sammen for at kunne trække meningsfyldte reaktioner ud af forsøgspersonerne.

I dag er det nok med én iMotions-platform, som kan lægges ind i op mod 30 hardware-systemer fra forskellige leverandører.

“Den helt store læring er, at vi skal fokusere endnu mere pÃ¥ kundernes behov. Mere er der egentlig ikke i det,” siger Peter Hartzbech.

Set i bakspejlet erkender han, at han i rollen som iMotions-direktør i første omgang var nødt til at bruge for lang tid på at rejse penge i stedet for at være ude hos kunderne.

“Det vigtigste er at bruge tiden pÃ¥ er at sidde med kunderne og forstÃ¥ deres behov og sælge de ønskede løsninger til dem. Efter 11 Ã¥r har netop den fulde kundefokus fÃ¥et os til at ramme mÃ¥let,” runder iMotions-direktøren af.

Læs også: 

Nej, du bliver ikke til Steve Jobs, fordi du opfører dig som et røvhul

Dansk firma: Vi har fundet afløseren for musen og touchskærmen

I sidste måned offentliggjorde it-sikkerhedsmanden Stefan Esser oplysninger om en 0-dagssårbarhed i Apples OS X-operativsystem via en blog.

Det kontroversielle ved bloggen er, at Stefan Esser ikke først havde informeret Apple om sikkerhedshullet, så it-giganten havde en chance for at få 0-dagssårbarheden lappet i en ruf.

Nu er der så fundet exploit kits, der udnytter den offentliggjorte sårbarhed.

Det skriver Malwarebytes.

Kan overtage din Mac
Udnyttelsen af 0-dagssårbarheden foregår blandt andet ved, at en ondsindet hacker kan tiltuske sig adgang til at få brugsrettigheder på den inficerede Mac.

Det betyder, at vedkommende kan overtage Apple-computeren og dermed slette filer og ændre på computerindstillingerne blandt andre ting.

Malwarebytes rapporterer, at Apple sandsynligvis har kendt til sårbarheden i længere tid takket være en anden sikkerhedsmand, der kontaktet it-selskabet før, at Stefan Esser bloggede om sårbarheden.

Meldinger fra Apple går desuden på, at sårbarheden er fikset i det kommende operativsystem El Capitan, men det findes altså stadig det seneste Mac OS, der kaldes Yosemite.

Tjener selv penge på sårbarhed
En ikke helt ubetydelig krølle pÃ¥ historien er, at der ifølge Malwarebytes pÃ¥ nuværende tidspunkt ikke er nogen effektive mÃ¥der at beskytte sig mod sikkerhedshullet pÃ¥ – udover at benytte sikkerhedsmanden Stefan Essers software.

Og du husker nok, at Steffan Esser er selvsamme mand, som offentligjorde viden om 0-dagssårbarheden ud til hele nettet inklusiv alverdens hackere uden at fortælle Apple om det.

“Dette introducerer nogle seriøse spørgsmÃ¥l om etik og interessekonflikter,” konstaterer Malwarebytes.

Det er for øvrigt anden gang på kort tid, at Apple er ramt af en sårbarhed på Mac-computere, da firmware-ormen Thunderstrike 2 for nyligt også møvede sig ind på Apple-styresystemet.

Ifølge PC Magazine blev Thunderstrike 2 delvist fikset i den seneste opdatering til Mac-folket, men der mangler endnu en endegyldig sikkerhedslap.  

Læs også: 
Apple klar med monster-opdateringer med 69 rettelser: Løser sikkerheds-problemer i iOS og OS X

Prøv Apples nye styresystemer: Her er iOS 9 og OS X El Capitan

De mange brugere af Office 365 får nu en række nye funktioner og en ny brugergrænseflade i webudgaven af Outlook.

Samtidig ændrer Microsoft navnet pÃ¥ tjenesten, sÃ¥ Outlook Web App fremover vil blive kaldt ‘Outlook on the web’, skriver selskabet i et blogindlæg.

I forhold til den nye brugergrænseflade skriver Microsoft, at en ny værkstøjslinje nu er tilgængelig på tværs af både mailen, kalenderen og kontakter og opgaver.

Læs også: Ny Microsoft-app skal give Outlook-brugerne hurtigere beskeder

Den nye værktøjslinje giver ifølge Microsoft hurtig adgang til de mest anvendte funktioner – eksempelvis at svare pÃ¥ en mail eller at tilføje en aftale til kalenderen.

Samtidig ridser Microsoft en række ændringer af selve designet op, hvor der blandt andet er blevet plads til et større emne-felt i emailen og større og tydeligere ikoner i kalenderens brugergrænseflade.

Nye funktioner i indbakken
Microsoft beskriver også nogle af de nye funktioner i webudgaven af Outlook.

Blandt dem er nye måder at markere de mange mails i indbakken på, så det bliver nemmere at bevare overblikket.

Du kan nu eksempelvis markere mails i indbakken og sikre, at de altid ligger øverst.

Der er også kommet nye muligheder for at lave mails med visuelle elementer som billeder og humørikoner.

FÃ¥ vejrudsigten i Outlook
Også i selve kalenderen er der kommet flere nye funktioner, skriver Microsoft:

“En af forbedringerne er en femdøgns vejrudsigt direkte i kalenderen. Ikoner ud for hver enkelt dag giver dig et hurtigt kig pÃ¥ vejrudsigten; klik blot for at se detaljerne.”

Endelig er der kommet nye ikoner til at markere bestemte typer af begivenheder i kalenderen – eksempel et fly for rejser eller kniv og gaffel for en middagsaftale.

Selvom de fleste brugere nok anvender de dedikerede Outlook-apps på de mobile platforme, har Microsoft også gjort det lettere at anvende browserudgaven på eksempelvis en smartphone via outlook.office365.com, hvor brugergrænsefladen nu er mere lig den, man kender fra de forskellige apps.

Ifølge blogindlægget er de nye funktioner og designmæssige ændringer klar nu, hvis man er med i First Release-programmet, og ellers rulles de ud til Office 365-brugerne i den første uge af september.

Læs også:

Ny Microsoft-app skal give Outlook-brugerne hurtigere beskeder

Nu spiller Cortana sammen med Office 365: Det kan Cortana hjælpe dig med

Microsoft klar med nye Office 365-værktøjer: Sådan skal du analysere data

Microsoft på vej med den næste Exchange Server: Her er de store nyheder

De fleste virksomheder har på et tidspunkt fået udviklet en lille simpel applikation, der skulle håndtere et konkret problem udstukket fra forretningen.

Løsningen blev kodet, det gik godt, og som tiden er gået, er der blevet flere opgaver oven i applikationen. Løsningen er ikke længere en simpel lille løsning, men et kritisk element for forretningen.

SÃ¥danne løsninger kan der være en hel del af – og pÃ¥ den mÃ¥de stÃ¥r man “pludselig” med mange kritiske løsninger.

Hvordan håndterer du drift og vedligehold af disse applikationer? Og hvordan gør du det, samtidig med at du ikke sætter noget over styr for forretningen?

Det får du et par bud på her.

Problemet går ikke væk
Forløbet med, at hurtigt skiftende krav fra forretningen løses efterhånden som de fremsættes, kan de fleste nok genkende.

Det er ikke noget, der bare går væk, og det skal det nødvendigvis heller ikke. Som udgangspunkt bliver et problem jo løst, og der er lavet en løsning, der understøtter forretningen.

Men forretningens krav ændrer sig hurtigt. Derfor skal change requests løses hurtigt.

Har du de nødvendige kompetencer i huset? Det kræver en stor stab at leve op til kravene om kompetence og serviceniveau in-house. Og en stor stab rimer ikke pÃ¥ disse “mindre løsninger”, hvor det kan være en udfordring at nÃ¥ kritisk masse pÃ¥ den givne teknologi.

Så på et tidspunkt skal du træffe et valg om den videre strategi.

Hvordan skal udfordringen gribes an?
Lad os forestille os, at det handler om en applikation, som salgsteamet har benyttet igennem længere tid, er glade for og har opnået gode resultater med.

Som jeg ser det, er der i virkeligheden kun tre alternativer at vælge imellem:

• Gør ingenting: En aktiv beslutning om “ingenting at gøre” kan sagtens være den rigtige. Det vil betyde, at du benytter de samme ressourcer og det samme supportberedskab, som i dag. Men selvfølgelig er der bÃ¥de fordele og ulemper. For eksempel risikerer IT/Udviklingsafdelingen at lide imagetab ved funktionsstop. “Det var jo deres valg”.
• Genimplementere løsningen: Teknisk vil det være muligt at tilpasse standardsystemet til applikationen.
• Etablér et Application Management setup (AMS): Det tredje alternativ er at etablere det setup, som applikationen har behov for, for at leve op til de krav forretningen stiller. Med andre ord, pÃ¥ en sÃ¥dan mÃ¥de, at der er udviklingsressourcer, og at svartider, bÃ¥ndbredde og kompetencer opretholdes i nødvendig grad. Det vil i de fleste tilfælde kræve et samarbejde med en ekstern partner.

Hvordan beslutter du den rigtige løsning?
Hvor gerne jeg end ville pege på en patentløsning, er der ingen. Der er fordele og ulemper ved alle tre tilgange, og du er nødt til at bruge lidt tid og kræfter på at finde ud af, hvilken vej der er bedst i lige netop din situation.

Et godt råd er altid at starte med at sætte tal på.

Her er derfor tre hovedområder, du som minimum skal gennemgå for at skaffe et solidt beslutningsgrundlag.

1. Hvor meget værdi skaber applikationerne for forretningen?
Hvad sker der hvis applikationen ikke kan bruges i 1 time, 1 dag, 1 uge Р2 m̴neder?
Få forretningen til at sætte tal på. Er det ikke muligt for forretningen at komme med disse tal, så forsøg selv at estimere det og præsenter resultatet for forretningen for at få en respons.

2. Hvad er omkostningen i dag?
Hvor mange timer har I brugt på vedligehold og udvikling de sidste par år?
Kan du se nogle omkostninger i fremtiden – de næste 1-3 Ã¥r, opgraderingskrav, funktionalitetskrav etc?

3. Hvilken service har du i dag?
Hvis der forekommer en kritisk fejl, hvor hurtigt kan du så få den rettet?
Har du nogen, der proaktivt overvåger, om din løsning risikerer versions-udfordringer i den kommende tid?

Hvad er den rigtige løsning?
NÃ¥r du har tallene kan du foretage en (relativ) simpel cost/benefit-beregning af de tre alternativer.

Giver applikationen ikke tilstrækkelig forretningsmæssig værdi til at bære yderligere investeringer, giver det heller ikke mening at tænke pÃ¥ vedligehold eller andet. Vælg “Gør ingenting”.

Er applikationen funktionsmæssigt meget tæt pÃ¥ et 1-1 match i forhold til forretningens krav? SÃ¥ er omkostningen ved at flytte over i et standardsystem minimal. Vælg “Genimplementér løsningen”.

Er ingen af de to alternativer optimale for dig? Vælg “Etablér et Application Management setup (AMS)”.

Overvej om du kan klare det selv, eller om det giver mening at kigge på et eksternt samarbejde.

Husk, at uanset hvad, så er din væsentligste opgave at fjerne den usikkerhed fra både it-afdelingen og forretningen, som uvisheden om en kritisk applikations fremtid og ydeevne indebærer.

Og dét er ikke en opgave, der forsvinder, hvis man kigger væk.

10 milliarder dollars – eller hvad der svarer til omkring 68 milliarder danske kroner.

Det er den pris, Microsoft har måttet betale for, at daværende CEO Steve Ballmer i 2013 besluttede at købe finske Nokia.

Beløbet lød dengang på omkring 40 milliarder kroner, men Ballmers investering skulle vise sig at blive langt dyrere.

Nuværende Microsoft-direktør, Satya Nadella, har nemlig efterfølgende nedskrevet værdien af Nokia med op til 95 procent.

Han har samtidig erkendt, at opkøbet reelt var en fejl, fordi Microsofts satsning på mobilmarkedet aldrig er blevet til det, der skulle retfærdiggøre investeringen i Nokia.

Microsoft har meddelt, at der i finansåret 2015 har været nedskrivninger, integrations-omkostninger og omstrukturerings-omkostninger for samlet set 10 milliarder dollars.

Det skriver vores kolleger på det amerikanske Computerworld. 

I juli meddelte Nadella, at 7.800 mand i mobil-divisionen skal afskediges, og samtidig blev værdien af Nokia nedskrevet med 7,6 milliarder dollar.

Microsoft skal nemlig i mindre grad være en mobilproducent og i stedet fokusere pÃ¥ at skabe den bedst mulige software og de bedste tjenester, lød forklaringen fra Satya Nadella – læs mere om det her.

Læs ogsÃ¥: Microsoft fyrer Microsoft fyrer 7.800 mand i sin mobil-division efter Nokia-fiasko – helt ny smartphone-strategi pÃ¥ trapperne

Den samlede regning er dog ifølge artiklen hos Computerworld.com pÃ¥ hele 10 milliarder dollars, nÃ¥r man lægger alle udgifterne sammen – herunder blandt andet ogsÃ¥ “udgifter til fratrædelsesordninger og nedskrivninger af visse aktiver, der hænger sammen med omstruktureringerne.”

Samtidig har der også været betydelige udgifter til integreringen af Nokia i Microsoft, hvilket altså i det store hele har været spildte penge.

SÃ¥ lidt fylder Windows Phone
Selvom Microsoft altså allerede har mistet omkring 68 milliarder kroner på købet af Nokia og fremover i højere grad vil fokusere på software frem for hardware, er det ikke planen at stoppe produktionen af egne smartphones helt.

I stedet mener Satya Nadella, at Microsoft skal blive bedre til at regne ud, hvor mange telefoner og modeller, det kan betale sig at producere og til at ramme de rigtige prisniveauer med telefonerne, har han tidligere forklaret til Wall Street Journal.

I Gartners opgørelse over det globale smartphone-salg i første kvartal i år lå Windows Phone på blot 2,5 procent mod 2,7 procent året før.

Førstepladsen gik stadig til Android med en global markedsandel på 78,9 procent ifølge Gartner, mens Apple på andenpladsen lå på 17,9 procent i kvartalet.

Læs også:

Microsoft fyrer Microsoft fyrer 7.800 mand i sin mobil-division efter Nokia-fiasko Рhelt ny smartphone-strategi p̴ trapperne

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Datatilsynets afgørelse af sagen om det store hackerangreb mod CSC er netop offentliggjort, og det er ikke rar læsning for Rigspolitiet, der er den dataansvarlige myndighed.Â

Ved hackerangrebet fik de kriminelle blandt andet adgang til Schengen-registret og 1,2 millioner oplysninger, data fra kørekort-registret og CPR-registret.

Det kunne lade sig gøre, fordi it-sikkerhedsniveauet hos Rigspolitiet slet ikke var godt nok.

Hovedpointerne i kritikken af Rigspolitiet er:

•    at Schengen-informationssystemets drift var utilstrækkeligt adskilt fra andre dataansvarliges informationssystemer og services. 

•    at sikkerheden omkring Schengen-informationssystemet var utilstrækkelig på grund af omfattende deling af IT-systemmæssige ressourcer som mainframe, LPAR, operativsystem, disksystem og RACF med andre dataansvarlige.

•    at Schengen-informationssystemet blev driftet i en mainframe, som ikke var isoleret fra internettet.

•    at Schengen-informationssystemet blev driftet i mainframen i en LPAR, hvortil der helt unødvendigt var adgang for alle fra det åbne internet til en aktiv webserver, som tjente en anden dataansvarligs driftsmæssige behov.

•    at de netværksmæssige sikkerhedsforanstaltninger omkring Schengen-informationssystemet var utilstrækkelige, fordi sikkerhedsforanstaltningerne var delte/fælles med andre dataansvarlige og var blevet indrettet efter disse andres driftsmæssige behov.

•    at filer med udtræk af data i Schengen-informationssystemet lå lagret, efter at filerne havde opfyldt deres formål.

Blandt de specifikke problemer er blandt andet:
I stedet for at have en isoleret mainframe til at hÃ¥ndtere de personfølsomme data, brugte man en lokal partition pÃ¥ en af CSC’s mainframes, som ogsÃ¥ havde tre andre lokale partitioner med andre systemer fra andre dataansvarlige og blandt andet fungerede som webserver for Moderniseringsstyrelsen. 

En webserver som skulle vise sig at blive hackernes adgangsdør til hele mainfraimen.

Det er en praksis, som Datatilsynet gentagne gange beskriver som “uforsigtig”, inden de skriver at Rigspolititet “…helt unødvendigt” har  “eksponeret Schengen-informationssystemet for at hackerangreb fra internettet.”

Delte firewall og IDS
NÃ¥r filen med udtrækket fra Schengen-informationssystemet og filen med RACF-databasen i det hele taget kunne komme ud af systemet, skyldes det blandt andet “…at firewall-clusteret , som skulle beskytte mainframen og informationssystemerne herpÃ¥, herunder Schengen-informationssystemet, var en sikkerhedsforanstaltning, som Rigspolitiet delte med andre dataansvarlige.” 

Af hensyn til de andre dataansvarlige behov, var nogle indstillinger i firewall-clusteret sat mindre end optimalt, sÃ¥ det “…de facto tillod adgang til mainframen fra internettet for alle.”

Heller ikke denne praksis ser man på med milde øjne i Datatilsynet:

“Rigspolitiet har sÃ¥ledes delt netværksmæssige sikkerhedsforanstaltninger med andre dataansvarlige. Ved at gøre det har Rigspolitiet reelt etableret et unødvendigt lavt beskyttelsesniveau mod trusler fra internettet, ligesom det har bevirket, at Rigspolitiets forsvar i dybden af Schengen-informationssystemet reelt er blevet undergravet.”

Gamle filer lå og flød
Et andet kritikpunkt er, at de filer, som blev brugt til konsistenscheck med den tilsvarende database i Strasbourg, aldrig blev slettet, men lå tilgængelige på det delte filsystem, som andre dataansvarlige og hackere altså kunne skaffe sig adgang til.

Alt i alt konkluderer Datatilsynet, at “…den manglende efterlevelse af persondatalovens § 41, stk. 3, og Schengen-konventionens artikel 118 (1) b), c) og d) overordentlig kritisabel.”

MÃ¥ske er andre databaser hacket
Det er muligt, at en række af politiets andre databaser også er blevet ramt af hackere med samme fremgangsmåde som i CSC-sagen.

Datatilsynet hæfter sig nemlig i afgørelsen ved, at konklusionerne om overholdelsen af persondatalovens § 41, stk. 3, “…tilsvarende gør sig gældende for Rigspolitiets andre informationssystemer, som blev driftet pÃ¥ mainframen, heriblandt Kriminalregisteret, Pasregisteret, Kørekortregisteret og Index-registeret.”

Læs også:

Rigspolitiet erkender brøler: Her fejlede politiet ved det store CSC-hack

Så ringe er politiets it-systemer: Ansætter spilder 45 minutter om dagen på bøvl

I Windows 10 er startmenuen kommet tilbage, og designet er en blanding af det, vi kender fra Windows 7 og 8.

Der er mange muligheder for selv at bestemme, hvordan din startmenu skal se ud Рlangt flere end du havde i b̴de Windows 7 og 8.

Herunder er en video, hvor vi gennemgår de muligheder, du har for at ændre udseendet af startmenuen.

Du kan læse vores fulde anmeldelse af Windows 10 her, og du kan få nogle gode råd til, hvordan du starter godt med Windows 10 her: 10 ting du skal gøre, når du har installeret Windows 10

1. Du kan tilføje ikoner ved at trække dem fra “Alle apps” eller ved at højreklikke pÃ¥ et ikon og trykke “tilføj til start”.

2. Du kan ændre størrelse ved at højreklikke på ikonet.

3. Du kan slå Dynamisk felt til/fra ved at højreklikke på ikonet.

4. Selve startmenuen kan forstørres eller formindskes ved at tage fat i kanterne af startmenuen, som var det et almindeligt program.

5. Vil du have startmenuen til at fylde hele skærmen ligesom i Windows 8, sÃ¥ gÃ¥ ind i Indstillinger > Personlig Tilpasning > Start, og vælg “Brug fuld skærm til Start”.

6. Under samme indstillinger kan du ændre hvilke mapper, som skal ligge under din startmenu. 

7. Hvis du vil ændre farverne på startmenuen, så gå ind under Indstillinger > Personlig Tilpasning > Farver.

8. Alt hvad du ændrer ved startmenuen, kan ses både, når du bruger den på skrivebordet og som tablet.

Har du andre tips til Windows 10? Del dem gerne i kommentarfeltet.

Læs også: Vil du have en helt frisk Windows 10-installation? Så skal du gøre det på denne måde

Den danske it-iværksætter-virksomhed Soonr er blevet opkøbt for et ukendt beløb af det amerikanske it-firma Autotask, der laver cloud-baserede business management-løsninger.

Soonr har siden 2005 udviklet en Dropbox-lignende cloudløsning, der især henvender sig til erhvervskunder.

Ifølge Steve Ray Boye, der er teknologichef i Soonr og var med til at stifte virksomheden tilbage i 2005, har Autotask haft et ønske om at udvide sin produktportefølje med en fildelings og -synkroniseringstjeneste. 

“I den forbindelse snublede de over os. Vi er i den situation, at vi har været ekstremt stærke pÃ¥ teknologien, men meget svage pÃ¥ salg- og marketing. De har til gengæld haft en meget stærk salg- og marketingsafdeling, sÃ¥ det er et ret godt match,” siger han.

Utålmodige investorer
Soonr har gennem Ã¥rene modtaget investering fra store virksomheder som Intel, Cisco og investeringsfirmaet Highbar Partners, og ifølge Steve Ray Boye har investorerne gennem de seneste Ã¥r været interesseret i at lave en exit. Â

“Vores investorer var efterhÃ¥nden blevet lidt lange i skægget. De ville da sikkert have været villige til at supporte os nogle Ã¥r endnu, men det var et godt tidspunkt for alle parter. Virksomheden har eksisteret i 10 Ã¥r nu, og det har været en lang rejse for os. Det er meget rart, at jeg nu ved, hvornÃ¥r der kommer løn i næste mÃ¥ned. SÃ¥dan har det ikke altid været gennem de seneste Ã¥r,” siger han. 

Det lyder lidt som om, at der har været et pres for, at der skulle ske et salg? 

“Ja, gennem de seneste tre eller fire har Ã¥r har der været et ønske om, at det var pÃ¥ tide, at der enten kom et salg eller en fusion,” siger han.

Soonr har befundet sig i et marked med hård konkurrence, hvor konkurrenterne har heddet Dropbox, Microsoft, Google og Box. 

Her har Soonr forsøgt at differentiere sig ved at satse på erhvervssegmentet, men ikke desto mindre har det været en hård kamp mod konkurrenter med væsentligt flere midler tilrådighed.

“Hvis du kigger pÃ¥ vores konkurrenter, sÃ¥ har deres investorerer skudt 20 – 30 millioner dollars i dem, og det betyder, at de har haft mulighed for at eksekvere ting pÃ¥ et langt større plan, end vi har. Her har vores investorer været mere tilbageholdende og ikke haft samme ønske om at hoppe i med begge ben,” siger han.

Ingen konsekvenser for danske ansatte
Soonr blev i 2005 stiftet af Steven Ray Boye, Lars Gunnersen og Martin Frid-Nielsen.

Steven Ray Boye og Lars Gunnersen fortsætter i virksomheden efter salget, mens Martin Frid-Nielsen stoppede i virksomheden sidste år. 

Soonr har hovedkontor i San José i USA, mens produktudviklingen er foregået i virksomhedens danske afdeling samt i en udviklingsafdeling i Slovakiet.

Ifølge Steve Ray Boye vil salget ikke have negative konsekvenser for Soonrs danske afdeling, hvor der i øjeblikket er 16-17 ansatte. 

“Vi fortsætter som før i Danmark, og vi vil formodentligt gradvis fÃ¥ tilført flere midler, fordi der er en forventning om, at vi fordobler antallet af brugere inden for det næste halve Ã¥rs tid,” siger han.

Læs også:

Danske iværksættere satser stort i cloud-kamp mod Dropbox 

Dansk it-udvandrer: SÃ¥dan er der i Silicon Valley

NÃ¥r du stÃ¥r nede i telebutikken og skal vælge ny telefon, sÃ¥ vil du kun blive præsenteret for tre forskellige systemer: iOS, Android og Windows Phone – og ofte ender valget kun pÃ¥ en af de første to.

Dertil kommer selvfølgelig Blackberry, men de sælges til – og købes ofte kun af virksomheder.

Men der findes andre alternativer, hvor tre er nævneværdige: Firefox OS, som er begyndt at rulle ud i u-lande på meget billige telefoner, Sailfish OS, en videreudvikling af MeeGo, et gammelt Nokia-system.

Rosinen i pølseenden er Ubuntu for Phones, udviklet af Canonical, som også står bag Linux-distributionen Ubuntu.

Vi har testet de to sidstnævnte, Sailfish OS på en JollaPhone, og Ubuntu for Phone på en Equarius 4,5E fra spanske bq.

Begge telefoner kan fint erstatte din telefon, hvis du ikke har de store krav til apps eller lignende. Du kan installere mange Android-apps på Jolla-telefonen (Sailfish OS), men det er uden for Googles Play Store. Foto: Morten Sahl Madsen

Sailfish OS på en JollaPhone
Da Nokia tilbage i 2010 valgte at lave Windows Phones og droppe sit egetudviklede MeeGo-system (i samarbejde med Intel), var det ikke alle, som var tilfredse.

En lille gruppe Nokia-ansatte så Windows Phones som et dårligt valg og forlod Nokia.

Du kan her læse et længere interview med Co-founder af Jolla, Mark Dillon, som blandt andet startede Jolla for at kæmpe mod “Onde Google.”

Sailfish OS opstod derfra. Et system bestÃ¥ende af swipes fra sider og kanter, og som bygger pÃ¥ linux, hvilket betyder, at du med lidt pilleri kan fÃ¥ den til at køre Android-apps – dog ikke fra Google Play, hvilket Ã¥bner voldsomt op for chancen for malware.

De mange swipes giver en lidt rodet, men noget anderledes måde at benytte systemet på.

Din startskærm bestÃ¥r ikke af dine app-ikoner, men i stedet smÃ¥ “vinduer” ind til de apps, som du har kørende lige nu. Det er en smart og alternativ løsning, som virker meget brugbar, og er du i en app, og vil tilbage til start, sÃ¥ swiper du bare fra den ene side.

Generelt er de mange swipe-metoder en god måde at navigere rundt på, men det er samtidig alt andet end intuitivt at arbejde med. Der er ikke nogen form for indikation på, hvordan du skal bevæge dig rundt.

De fleste kan tage en iPhone eller Android telefon op og benytte den med det samme, selvom de ikke kender systemet. Det kan du ikke med Sailfish.

Vi har flere gange endt et sted i systemet, hvor vi klaustrofobisk har swipet til alle sider for at komme tilbage. Når du har lært det, så fungerer det dog meget godt.

Imens at Jollas egen telefon, Jolla Phone, er ved at være uinteressant, alene på grund af, at den kom ud tilbage i 2013, så er systemet i fuld fart.

Jolla er netop blevet splittet op i to forskellige virksomheder, hvor den ene vil bygge hardware, imens den anden vil fokusere på at sprede Sailfish OS. Senest har Jolla fået gang i et stort samarbejde med et indisk smartphonefirma, hvor Sailfish OS vil være at finde i stedet for Android. Og snart er der en version 2.0 på vej.

Ligeledes er Jolla på vej med en tablet, Jolla Tablet, som virker meget interessant.

Ubuntu for Phone til venstre, Sailfish OS på en Jolla Phone til højre.

Der findes skam stadig apps til Ubuntu Phone, og du kan endda få fat i en vaskeægte Terminal, som du kender den fra Ubuntu. Foto: Morten Sahl Madsen

Ubuntu for Phones på en bq Equarius 4.5E
Ubuntu for Phones er et styresystem, som har været på vej i et par år.

Firmaet bag Linux-distroen Ubuntu har længe ville udvide Ubuntu til telefoner, og for to Ã¥r siden forsøgte Canonical at bygge Ubuntu Edge igennem Kickstarter – en telefon med vanvittige specifikationer og evnen til at virke som en fuldt fungerende computer, sÃ¥ snart at du satte en computerskærm, mus og tastatur til telefonen.

Det lykkedes ikke dengang. I stedet videreudviklede Canonical pÃ¥ styresystemet, og i dag – to Ã¥r senere – begynder vi nu at se de første telefoner pÃ¥ markedet med Ubuntu for Phone.

Vi har set systemet på en telefon fra det ret ukendte spanske smartphoneselskab, bq, som er en low end-telefon, produceret til udviklere for at de kan udvikle til systemet.

Ubuntu for Phones er meget anderledes end iOS og Android. I stedet for skriveborde fyldt med apps, finder du i stedet faner, som har hver sin egenskab.

En har en samling af apps – hovedsageligt web-applikationer indtil videre – en har nyheder og lokalitetsbestemte widgets, en har musik og film og sÃ¥ videre. Hvis du kan huske HTC’s UI fra den ti Ã¥r gamle HTC DIamond-telefon, sÃ¥ har du en ide om, hvordan det virker.

Trækker du fingeren ind fra venstre side, finder du en sidebar, som du nok kender fra Ubuntu-systemet på desktop, og swiper du ind fra højre, skifter du mellem dine igangværende applikationer. Alt i alt en smart løsning, som ligger godt til enhåndsbrug.

Apps henter du fra Ubuntu-butikken, som endnu er eget tom, men det er at forvente på et system, som reelt set stadig er i udviklingsfasen.

Skal du købe en Ubuntu-telefon? Vi ville ikke gøre det. Der er det stadig for meget en udviklertelefon. Men Ubuntu For Phones er på vej til noget, som måske kunne blive spændende.

Canonical arbejder pÃ¥ et softwaresystem, som betyder, at hvis telefonen er stærk nok, sÃ¥ kan den omdannes til en fuldt fungerende computer med Ubuntu-systemet – som kan køre alle de programmer, som en almindelig Ubuntu-PC kan.

Kort glimt af fremtiden: Din Windows-telefon kan fungere som en fuld computer

Dér er vi ikke endnu. Der er simpelthen ikke nogen producent, som har produceret en stærk nok telefon, og som har installeret Ubuntu for Phones på den.

Det er lidt det samme, som Microsoft nu hÃ¥ber pÃ¥ at kunne med “Continuum for Phones” pÃ¥ sine Windows Phones. Hvis det da nogensinde bliver til noget. 

Vi vil ikke til at konkludere på vegne af dig, om du skal købe en Ubuntu- eller Sailfish (Jolla)-telefon.

Begge er meget anderledes systemer, som forsøger at distancere sig på et marked, hvor de to giganter, iOS og Android, æder markedet. Senest kan vi se, hvordan selv store Microsoft i den grad har nedskaleret forventingerne til, at Windows Phone skal blive en succes. I hvert fald ændres der radikalt taktik. 

Hvilket system bruger du, og kunne du finde på at gå over til et system som Sailfish eller Ubuntu for Phones?

Læs ogsÃ¥: Mobiler som desktopcomputere bliver kæmpestort – nu gÃ¥r kampen i gang om at komme først

Jeff Smith, IBM’s CIO, fortæller i en lækket, intern video til firmaets medarbejdere, at han har store planer om at købe op til 200.000 Apple-computere om Ã¥ret til sine ansatte.

Det skriver Macrumors.com.

I videoen, som indtil videre ikke er tilgængelig i fuld længde for folk uden for IBM, fortæller Smith, at han over nogle drinks havde diskuteret en mulig aftale med Apple’s CIO, Niall O’Connor.

” …jeg spurgte ham: ‘Hvor mange køber jeres største kunde?’ Han svarede, at de køber omkring 25.000 MacBooks om Ã¥ret. SÃ¥ sagde jeg, at vi vil købe mellem 150.000 og 200.000 om Ã¥ret. SÃ¥ sagde han: ‘Jeff, det er en fantastisk idé! Vi kommer i næste uge. Tag hele dit hold med.’ Og det gjorde de.”

IBM vil måske udvide igen
Tanken om at IBM skal købe op til 200.000 Macs hvert år virker måske lidt mystisk mindre end et år efter, at firmaet i 2014 reducerede sin medarbejderstab med 12 procent til cirka 380.000 ansatte over hele verden.

Men firmaet har tidligere i år meldt ud, at man vil ansætte flere nye softwaredesignere.

Læs også: IBM klar til at masseansætte 1.000 nye medarbejdere

Væk fra kineserne
Hidtil har medarbejdere hos IBM som udgangspunkt  arbejdet på kinesiske Lenovos Thinkpads, men de kan måske blive helt udfaset, hvis det står til Apple.

I videoen gengiver Jeff Smith en samtale imellem Apples CEO, Tim Cook, og IBM vice president Fletcher Previn.

“Fletcher sagde, at mellem 50 og 75 procent af medarbejderne ville vælge Mac, og Tim spurgte: ‘Hvad med den sidste del?’ Han vil selvfølgelig gerne op pÃ¥ 100 procent.’”

Mystisk afvisning
Skiftet til Apple er logisk i betragtning af det tætte samarbejde, som de to firmaer har omkring udviklingen af erhvervsløsninger til iPhones og iPads. 

Noget tyder nemlig pÃ¥, at IBM har planer med de Apple-computere, IBM mÃ¥ske vil købe, og som Apples O’Connor ikke umiddelbart var helt tryg ved.

Læs ogsÃ¥: Apple og IBM gÃ¥r sammen i kæmpe-aftale – IBM satser fuldt ud pÃ¥ iOS

Før han satte tal pÃ¥, hvor stort indkøbet skulle være, luftede Smith tanken om  “… tilbyde dem til alle dem, der kan bruge dem.” 

Den tanke var Apples O’Connor ifølge Macrumors.com ikke særligt imødekommende over for. Ifølge Jeff Smith svarede Apples CIO, “… Vi lukker aldrig nogen ind.  Du ved godt, at vi simpelthen ikke gør den slags.”

Den afvisning og den noget krypiske formulering har måske sin forklaring i de forudgående dele af videoen, som ikke er offentligt tilgængelig endnu.