Daily Archives: August 6, 2015

En ny undersøgelse blandt amerikanske it-professionelle, som Informationweek.com har fået adgang til, viser en interessant udvikling.

Pengene betyder mindre, når it-folk skifter arbejde.

Ifølge rekrutteringsbureauet Greythorns Inside Technology Market Report for 2015, som er baseret på svar fra 492 amerikanske it-professionelle, er antallet af økonomisk motiverede jobskifter halveret fra 12 procent til 6 procent i forhold til den forrige undersøgelse fra 2014.

Læs også: Fed bonus: Stort it-firma giver alle ansatte en uges ekstra løn for hvert års ansættelse

Udvikling vinder
Økonomien er styrtdykket fra den næststørste årsag til jobskifte i 2014 til en sjetteplads i 2015.

Ganske som sidste år er den suverænt vigtigste årsag til at forlade sit gamle job karriereudvikling, der med 25 procent af respondenterne bag sig ligger langt foran nye udfordringer, der indtog andenpladsen med 12 procent.

Feltet er stabilt
Løncheckens fald fra tinderne kommer interessant nok ikke, fordi de andre top fem-kandidater har taget ‘markedsandele’. De ligger nemlig stabilt.

Eksempelvis var der sidste år 11 procent, som søgte nyt arbejde på grund af et ønske om nye udfordringer.

Læs også: Jeg har søgt job i et stykke tid, og det kan være ret frustrerende

Færre vil skifte
Selvom mange vil skifte job for at udvikle karrieren, er flere tilsyneladende glade for deres nuværende stilling, og andelen af it-folk, der regner med aktivt at søge efter nye udfordringer i det indeværende år, er faldet med 10 procent siden undersøgelsen fra 2014.

Data er vor tids guld.

Google og Facebook er kendt for at suge din sjæl ud med et sugerør for at sende dig så målrettede reklamer som muligt.

Microsoft har tidligere taget afstand fra den metode, men et hav af indstillinger og allerede satte flueben samt en 45 siders lang “Privacy Agreement” i blandt andet Windows 10 sender et helt andet signal: 

Microsoft holder et vågent øje med dig.

Microsoft siger ellers, at dit privatliv er vigtigt for Microsoft. Og man kan formode, at Microsoft gør alt, hvad kan gøres for at beskytte dine data – altså når de først er hentet ind og analyseret.

I hvert fald indsamler Microsoft et hav af data om dig. Disse informationer indsamles fra dig alt efter, hvilke af Microsofts mange tjenester, som du benytter.

Alt dette står i privacy-aftalen, som du blandt andet siger ja til, når du installerer Windows 10.

Privacy-aftalen er den lange, lange tekst, som ingen nogensinde har læst, inden de sætter fluebenet ved “ja”.

Husk dog på, at mange af disse indsamlinger giver mening. For eksempel indsamler Microsoft selvfølgelig betalingsdata, hvis du ønsker at købe en app i Windows Store.

At Microsoft samler data via sine tjenester burde ikke overraske.

Men det overrasker måske, at Microsoft nu er begyndt at indsamle så meget data direkte fra styresystemet – og altså ikke bare fra omkringliggende tjenester. 

It-advokat fra Bird & Bird Martin Von Haller Grønbæk er da heller ikke overrasket over ordlyden i Microsofts Privacy-erklæring. Tværtimod.

“Der er intet juridisk forkert eller ulovligt i Microsofts tekst. Den data, de indhenter, giver du et hundrede procent samtykke til, hvilket jo egentlig er det reelle problem,” siger Martin Von Haller Grønbæk. 

“Egentlig er det jo bare et samtidsbillede. Googles Android har jo længe hentet lignende data om dig, og nu gør Windows så det samme. Dataene skal jo bruges til at give dig services, men der er også en ekstrem stor værdi i de data, som hentes. Og med de data bliver Microsoft en af de store mastodonter, som sidder på al brugerdata i verden, og det er et problem, at det monopoliseres på den måde,” siger Martin Von Haller Grønbæk. 

Det mest iøjnefaldende tekststykke er dog dette om, hvornår Microsoft kan videregive data om dig:

Ligeledes suger Edge-browseren og den digitale assistent Cortana også informationer om dig og dit forbrug. Cortana er dog endnu ikke klar på dansk, så den skal vi ikke tænke så meget over endnu.

Hvad bruger Microsoft dine data til?
Læser vi igen ud fra Microsofts Privacy Agreement, kan vi se, at Microsoft i stor stil – selvfølgelig – bruger de indsamlede data for at forbedre og for overhovedet at kunne give dig den pågældende service.

For eksempel er det svært at kunne tilbyde en mail-app med indbygget kontaktbog, hvis ikke Microsoft har adgang til din kontaktbog med dertilhørende kontakter.

Mange har allerede alle deres kontakter til at ligge på Googles servere, hvis du benytter en Android-telefon.

“Vi indsamler indholdet i dine filer og meddelelser, når det er nødvendigt for at kunne tilbyde tjenesterne, du bruger. Dette omfatter: Indholdet i dine dokumenter, billeder, musik eller videoer, som du uploader til en Microsoft-tjeneste som fx OneDrive. Det omfatter også indholdet i din kommunikation, der sendes eller modtages via Microsoft-tjenester.”

Ligeledes bruger Microsoft en del af dataen på at lave et “advertisement ID”, på din person. Det er et ID med tilhørende data, som efterfølgende kan tilføres personificerede reklamer. Fuldstændig lig de metoder, som eksempelvis Google gør brug af. 

Spørgsmålet ligger som altid ikke i, hvad Microsoft skal bruge dataene til. Men mere, hvem der har adgang til dem. Microsoft har tidligere været beskyldt i flere omgange for at samarbejde med NSA. Både tilbage i 90′erne, men senest i forbindelse med Edward Snowdens afsløringer.

Microsoft benægter selv i stor stil, at der er indbyggede bagdøre i systemet, og at selskabet tillader NSA at kigge med. Hvem der har ret i de forskellige udsagn, vides ikke med sikkerhed.

Et er dog sikkert: Du har selv sagt ja til at Microsoft må kigge med, og har du først sagt ja, så kan diverse datalovgivninger ikke beskytte dig. 

“Hvis du tror, at persondatalovgivningen eller lignende beskytter dine persondata, så lever du i en illusion. Har du sagt ja til, at firmaer må samle dine data ind, så sker det også. Du kan jo bare hente et andet, hvis du ikke kan leve med betingelserne,” siger Martin Von Haller Grønbæk.

Microsoft er langt fra de eneste
Alt dette er dog ikke unikt for Microsoft.

Specielt på mobilplatformene har vi længe set et massivt indhug i privatlivssfæren, hvor blandt andet Googles Android-platform ved næsten alt om, hvad du foretager dig. Dette ser vi ud til at glemme.

Ligeledes tillader vi også, at Apple kigger med i vores iPhones og iPads, og Facebook i teorien har ret til at bruge alle dine feriebilleder kommercielt.

Ikke desto mindre skal vi være på vagt over, hvor og hvor meget vi udleverer om os selv og vores teknologibrug.

Læs også: Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er vores dom

Der er behov for hyppigere, automatiske sikkerhedsopdateringer til Android-produkterne.

Det er konklusionen efter opdagelsen af et kritisk hul i multimedie-motoren Stagefright i Android og årsagen til, at både Samsungs Android-smartphones og Nexus-produkterne fra Google nu kommer til at få månedlige sikkerhedsopdateringer helt automatisk.

Selskaberne ændrer nemlig praksis i forhold til opdateringerne.

“Fra og med denne uge vil Nexus-enheder få OTA (over the air, red.)-opdateringer hver måned med fokus på sikkerhed foruden de almindelige platformsopdateringer,” lyder det i et blogindlæg fra Adrian Ludwig, der står i spidsen for sikkerheden på Android-platformen, og Venkat Rapaka, chef i Googles Nexus-forretning.

Læs også: Kritisk hul i Android: En enkelt MMS kan hacke din telefon

De første sikkerhedsopdateringer er allerede sendt ud, lyder det videre på bloggen onsdag – opdateringerne retter sig mod Nexus 4, Nexus 5, Nexus 6, Nexus 7, Nexus 9, Nexus 10 og Nexus Player.

Samsung: Vi har tænkt os om en ekstra gang
De netop udsendte opdateringer lukker blandt andet sårbarheden libStageFright, der gør det muligt, at it-kriminelle potentielt kan få kontrollen over din smartphone via en MMS – læs mere om det her.

Samme sårbarhed er årsagen til, at Samsung nu også vil begynde at spytte faste sikkerhedsopdateringerne ud til brugernes smartphones hver måned.

“Med udgangspunkt i de sikkerhedsproblemer, der har været for nylig, har vi gentænkt vores tilgang til at få sikkerhedsopdateringer ud på vores enheder på en tidsmæssigt mere fornuftig måde,” udtaler Dong Jin Koh, der står i spidsen for Mobile Research and Development Office hos Samsung, til sikkerhedssitet Threatpost.

“Vi tror, at den nye proces forbedre sikkerheden på vores enheder markant og vi sigter efter at give vores brugere den bedst mulige oplevelse.”

Android er ofte blevet kritiseres for at være for usikker en platform, da det i høj grad er op til de enkelte operatører og producenter at rulle sikkerhedsopdateringerne ud – hvilket ofte kan være en langsommelig proces. 

Læs også:

Kritisk hul i Android: En enkelt MMS kan hacke din telefon

Prisbomber: Er tiden løbet fra smartphones til 5.000-6.000 kroner?

Først ramte salgskrisen Samsung: Nu sænkes prisen på Galaxy-topmodellerne

Måske troede du, at vi havde set alt inden for 3D-prints: Huse, våben og sågar dele til et kranium hos en hospitalspatient.

Nu har de amerikanske sundhedsmyndigheder så givet grønt lys til, at receptpligtig medicin kan blive fabrikeret via en 3D-printer.

Mere konkret er det medicinen Spritam, der behandler epilepsi-anfald hos børn og voksne, fra medicinalselskabet Aprecia Pharmaceuticals, som kan printes i lag fra en 3D-printer.

Pillen med epilepsi-medicinen bliver opløst i vand som ved den normalt fabrikeret pille, men Aprecia Pharmaceuticals hævder, at 3D-printningen kan øge dosen med op til 1.000 milligram i en enkelt pille fra starten af næste år.

Det skriver The Guardian.

Print dine egne knogler
Spritam bliver dermed verdens første receptpligtige medicin, der er tilladt at producere ved hjælp af en 3D-printer.

Tidligere har de amerikanske sundhedsmyndigheder givet tilladelse til, at der kan 3D-printes proteser.

Den udvikling så vi også i Danmark sidste år på Aarhus Universitetshospital, som du kan læse mere om her.

At 3D-printning er kommet for at blive, er der efterhånden ingen tvivl om. Slet ikke i Kina, som for nyligt har bestemt, at stort set alle landets skoler skal udstyres med en 3D-printer.

It-analysehuset Gartner har spået, at salget af 3D-printere vil runde en million solgte enheder i løbet af 2017 eller 2018.

Læs også:

Kom med til åbningen af Danmarks største 3D-printerbutik: Det kan blive kæmpestort

Dansk hospital begynder at 3D-printe knogler til patienter

Gigantisk 3D-printer bygger 10 huse på en dag

Nok snak. Mere handling. Nu.

Så kort kan frustrationen over manglen på it-studiepladser på landets videregående uddannelsesinstitutioner opsummeres, hvis man spørger administrerende direktør André Rogaczewski fra it-selskabet Netcompany.

Han hæfter sig blandt andet ved, at når nu det endelig ser ud til, at de unge vælger it-uddannelserne til, så kan universiteterne ikke huse de mange de it-interesserede studenter.

“Vi har i flere år råbt op om problemstillingen med, at vi mangler et sted mellem 3.000 og 5.000 it-folk i Danmark, når vi er i 2018. Derfor er det ekstremt frustrerende, at universiteterne ikke kan tage kvalificerede ansøgere på it-uddannelserne,” fortæller André Rogaczewski til Computerworld.

Læs også: Helt sort: Vi mangler 3.000 it-folk – og afviser kvalificerede folk på it-studierne

“At videnskabsministeren så efterfølgende vil have en snak med it-branchen og universiteterne om problemstillingen, er jo at gå tilbage til ‘start’. Vi har jo snakket om dette mange gange før. Det virker som om, at politikerne ikke forstår den strukturelle udfordring, som Danmark står med,” tordner han videre.

Læs også: Danmarks nye videnskabsminister: Vi har et problem med it-uddannelserne

Vil gerne investere millioner
André Rogaczewski siger til Computerworld, at Netcompany med 120 nyansatte om året, gerne vil spæde til, såfremt universiteterne mangler penge til at huse de mange it-interessede, der altså ikke er plads til på den videregående skolebænk.

“Hvis det ‘bare’ handler om økonomi, er jeg sikker på, at mange it-virksomheder står klar til at medfinansiere uddannelserne. Hos Netcompany vil vi gerne lægge flere millioner kroner i tilskud, hvis vi kan være sikre på, at outputtet bliver godt,” fastslår Netcompany-direktøren.

Han forklarer i den sammenhæng, at selskabet i dag bruger adskillige millioner kroner på at rekruttere de bedst egnede it-folk fra universiteterne. Blandt har Netcompany to folk på lønningslisten, der ikke laver andet end at tage ud på universiteterne for at tale med de studerende om mulighederne i it-branchen.

Ifølge André Rogaczewski står han ikke alene med frustrationen, og han lufter tanken om, at der kan oprettes privat-universiteter med it-leverandør-tilskud, hvis ikke antallet af it-studerende ryger i vejret med det samme.

“At vi mangler 3.000 it-folk, som en undersøgelse fra Dansk Industri bekræfter, er endda stærkt undervurderet, fordi der jo ‘it i alting’ for nu at bruge en kliché,” siger han og fortsætter:

“Og når det tager op mod fem år at uddanne en dygtig software-ingeniør, så skal vi have gjort noget nu og ikke sidde og tale om ting, der er blevet belyst flere gange.”

Direktøren tager tre ladegreb
Helt konkret foreslår André Rogaczewski, at der skal tages tre ladegreb for at få løst udfordringen med for mange it-jobs og for få it-uddannede.

“Først og fremmest skal der jo bare oprettes nogle flere studiepladser. Business casen for Danmark ved at uddanne flere it-folk er jo fuldstændig oplagt. Det skal vi ikke bruge to år på at tænke på,” siger han.

Det andet ladegreb sigter mod at få udenlandske studerende med få år tilbage af deres uddannelsesforløb lokket til Danmark.

“Vi skal have fat i unge studerende, der ikke er blevet gift og har for mange ting, de er afhængige af i deres hjemland. De kan så få tilbudt jobs i danske virksomheder, når de er færdige med deres it-uddannelser,” foreslår Netcompany-direktøren.

Det tredje ladegreb skal give ammunition til en storstilet charmeoffensiv for at få flyttet veluddannede, men arbejdsløse folk over på it-området.

“Vi kan kigge på brancher uden den store job-efterspørgsel og efteruddanne dem et år eller to inden for it-branchen. Det kan være fra uddannelsesforløb, der er nærslægtet med it som eksempelvis flyingeniører, matematikere, fysikere og biologer,” foreslår André Rogaczewski.

Stop nu med nørderiet
Han siger, at et selskab som Netcompany og givetvis mange andre it-virksomheder i Danmark hellere end gerne stiller lokaler, ekspertise og generel hjælp til rådighed i praktikophold, hvis altså nogen skulle føle sig fristede til sådan et brancheskift.

Desuden nævner han, at det er ‘en katastrofe’, at vi i Danmark ikke har en fælles oversigt over, hvor mange uddannede fra specifikke uddannelsesområder, der også får job inden for området bagefter.

For sådan en oversigt kunne være en særdeles brugbar vejviser til politikere og universiteter til at opdage, hvilke jobs vi rent faktisk uddanner folk til.

“Vi skal også have gjort op med at fremstille it-folk som nørder, som om vi stadig er i 1980′erne. Nogle af de de største, smarteste og rigeste virksomheder i verden er altså selskaber som Apple, Google og Microsoft. Det kan åbenbart betale sig at arbejde med it,” siger André Rogaczewski.

Deltag i debatten: Hvordan mener du, at vi får flere folk ind på it-uddannelserne og senere ud på it-virksomhederne? Har du erfaring med alternativer løsninger, så del gerne din viden i det nedenstående debatfelt.

Læs også:

Danmarks nye videnskabsminister: Vi har et problem med it-uddannelserne

Helt sort: Vi mangler 3.000 it-folk – og afviser kvalificerede folk på it-studierne

IT-Branchen om antallet af nye it-studerende: “Kritisk”