Daily Archives: August 24, 2015

“Hvilket grafikkort med en pris inden for mit budget giver mest valuta for pengene?”

Det spørgsmål skærer ind til benet, når det handler om, hvad folk, der skal have nyt grafikkort, leder efter: Så meget grafisk slagkraft, der overhovedet er råd til.

Nok består grafikkort af milliarder af transistorer og utallige andre former for indviklet hardware, men dybest set vil folk bare kunne skrue detaljegraden op på maks i Far Cry og spille til blodet sprøjter.

At svare på dette spørgsmål kan dog være sværere, end det umiddelbart lyder.

Den rå ydeevne er selvfølgelig vigtig, men andre faktorer som støj, drivere og medfølgende software spiller også en rolle, når man skal afgøre hvilket grafikkort, man skal købe.

Bred test
Lad derfor os hjælpe. I samarbejde med PCworld.com har vi testet grafikkort i alle former, størrelser og prisklasser for at kunne fremlægge nøjagtigt hvad du kan forvente at fÃ¥ for dine penge: Fra bittesmÃ¥ grafikkort og lige til ildspyende monstre til med ikke blot én men to grafikprocessorer (GPU’er) og vandkøling.

Der kan forekomme nogle grafikkort i testen, som ikke findes i danske butikker.

Ved disse har vi taget den umiddelbare købspris og omregnet til danske priser. Vælger du at købe en af dem, kan det være, at du kan ende med at betale for eksempel told, hvis du køber fra USA.

Vi vil ogsÃ¥ komme ind pÃ¥ “ekstra-udstyr,” der kan være tungen pÃ¥ vægtskÃ¥len.

Det gælder eksempelvis Nvidias ShadowPlay-software og AMD’s TrueAudio, og vi vil anbefale konkrete grafikkort i forskellige prisklasser.

Maskinen vi brugte til testen
Før vi dykker ned i tallene, får du lige detaljerne om vores testsystem og om de grafikkort, vi har testet.

Hvis du gerne vil springe direkte til benchmarkene, så foregår det på side 3. Købsanbefalingerne finder du på artiklens sidste side.

Er du stadig med? Fremragende. Her har du specifikationerne for vores testmaskine. Ja, den er kraftig Рhelt klart overkill til gaming Рmen det betyder, at vi undg̴r flaskehalse, der kan p̴virke testens resultater.

• Intel Core i7-5960X med Corsair Hydro Series H100i vandkøling.
• Et Asus X99 Deluxe bundkort.
• Corsair Vengeance LPX DDR4 hukommelse, Obsidian 750D fuldt towerkabinet og 1.200 watt. AX1200i strømforsyning.
• En 480 GB Intel 730 series SSD.
• Windows 8.1 Pro.

Vi testede sÃ¥ mange forskellige GPU’er som muligt. men valgte fortrinsvis grafikkortmodeller med producenternes egne (ogsÃ¥ kaldet custom) køleløsninger for at fÃ¥ sÃ¥ realistiske scenarier som muligt.

Der er også inkluderet nogle referencekort fra den dyre ende, først og fremmest Nvidias nyeste fra GeForce-serien.

Vi har benchmarket modeller med alle aktuelle Nvidia GPU’er, men der mangler nogle Radeon-modeller sÃ¥som R7 260X og R9 285.

Det er der flere grunde til: PCWorlds anmeldelser af grafikkort har det seneste par år været på den lette side, og AMD har ikke udgivet så mange nye grafikkort siden efteråret 2013.

Desuden er der virkeligt mange forskellige GPU’er i Radeon R-serien.

De testede grafikkort
Her er oplysninger om de specifikke grafikkort, vi testede, i rækkefølge fra laveste til højeste pris. Klik på linkene, hvis du vil se listen af officielle specifikationer for hver GPU fra henholdsvis AMD og Nvidia.

Vi begynder med AMD Radeon R7 250X.

Man kan finde forskellige modeller med en gigabyte RAM til omkring 600 kroner pÃ¥ nettet, men vi testede en lidt dyrere (og nu tilsyneladende udgÃ¥et) Asus R7250X-2GD5 med to GB GDDR5 RAM pÃ¥ en 128-bit hukommelsesbus, en custom køleløsning med to blæsere henover en stor varmeafleder samt Asus’ som sædvanligt fremragende byggekvalitet. 

Dette 95 watt-kort kører ved 1.020 megahertz, indeholder 640 stream-processorer og kræver et seksbenet strømstik. Af porte indeholder kortet DVI, VGA, HDMI og DisplayPort.

Herefter har vi Nvidia GeForce GTX 750 Ti. standardspecifikationerne lyder pÃ¥ 1.020 MHz basis / 1.085 MHz boost, 640 CUDA-kerner og to GB GDDR5 hukommelse pÃ¥ en 128-bit bus.Â

Vi testede EVGA GeForce GTX 750 Ti Superclocked, som fra fabrikken er overclocked til 1.176 MHz basis / 1.255 MHz boost.

Det inkluderer en enkelt HDMI-port, DisplayPort og DVI-I. Det fikse ved 750 Ti er dog, at grafikkortet får al strømmen fra PCIe-forbindelsen, så der skal ikke tilsluttes noget separat strømstik.

AMD Radeon R9 270 fås i konfigurationer med en clockfrekvens op til 925 MHz, op til 1.280 stream processing units og op til to GB GDDR5 hukommelse over a 256-bit bus. Prisen ligger omkring de 1.000 kroner.

Vi testede en model fra HIS med selskabets egen køleløsning IceQ X2, dobbelt BIOS og andre overclocking-venlige funktioner, selvom kortet kører med standardklokfrekvensen.

Der skal tilsluttes strøm med et seksbenet stik og indeholder af porte HDMI, DVI og to Mini-DisplayPort.

Det mere tørstige AMD Radeon R9 270X skal sluttes til med to seksbenede strømstik, men det tibyder så også op til fire GB RAM og en klokfrekvens på 1.050 MHz med de samme 1.280 stream-processorer.

Prisen ligger typisk omkring 1.500 kroner.

VisionTek-modellen, vi testede, har en klokfrekvens pÃ¥ 1.030 MHz basis/1.080 MHz boost, en custom køleløsning med to blæsere over en kraftig varmeafleder med supplerende varmerør samt – hvad der er værd at bemærke – en begrænset livstidsgaranti pÃ¥ bÃ¥de reservedele og arbejdskraft.

Hvad angår porte indeholder kortet HDMI, DisplayPort og både DVI-I og DVI-D.

Nvidia GeForce GTX 760 er udgået til fordel for den nyere GTX 960, men vi tager den alligevel med i denne omgang.

Standardspecifikationerne lyder på 1.152 CUDA-kerner, 980 MHz basis / 1.033 MHz boost og  to GB RAM på en 256-bit bus.

Der skal tilsluttes to seksbenede strømstik.

Vi testede et Zotac AMP! Edition, som er overclocket til hele 1.111 MHz basis/1.176 MHz boost, kølet af en custom-løsning med to blæsere og tre fede kobbervarmerør, der slanger sig ind og ud af en varmeafleder i kortets fulde bredde.

Kortet har HDMI-, DisplayPort, DVI-I- og DVI-D-porte.

Den nyere Nvidia GeForce GTX 960 til cirka 1.700 kroner og opefter er bygget på den nye og ekstremt energieffektive Maxwell GPU-arkitektur, der gjorde sin debut i GTX 750 Ti.

Standardversioner af kortet, som har 1,024 CUDA-kerner, har i forvejen en clockfrekvens på hele 1.127 MHz basis/1.178 MHz boost, og energi-effektiviteten gør det muligt for grafikkort-producenterne at skrue endnu højere op for clockfrekvensen.

De to kort, vi testede РEVGA GTX 960 Super Superclocked og Asus GTX 960 Strix DirectCU II Рhar clockfrekvenser p̴ henholdsvis 1.279 MHz / 1.342 MHz og 1.253 MHz / 1.317 MHz.

Førstnævnte kort tilsluttes et ottebenet strømstik, mens sidstnævnte skal bruge et seksbenet.

AMD Radeon R9 280X er grundlæggende en hurtigere, smartere og billigere version af flagskibet Radeon 7970 GHz Edition fra den forrige generation.

Sandardmodellen indeholder 2.048 stream-processorer, tre GB RAM på en 384-bit hukommelsesbus og kører ved 850 MHz basis/1.000 MHz boost.

Den kan findes på nettet til omkring 2.000 kroner og opefter.

Vi testede modellen fra Asus, der har øget boost-clock-frekvensen til 1.070 MHz og smykker sig med Asus’ eget fremragende kølesystem DirectCU II TOP.

Kortet kræver både et seksbenet og et ottebenet strømstik og har HDMI-, DisplayPort samt DVI-D- og DVI-I-porte.

AMD Radeon R9 290 indeholder 2.560 stream-processorer og fire GB RAM på en ultra-bred 512-bit hukommelsesbus.

Det kører ved 662 MHz basis/947 MHz boost og skal ligesom R9 280X tilsluttes både et seksbenet og et ottebenet strømstik.

Kortet har HDMI, DisplayPort og to DVI-D-porte og kan efter lanceringen af GTX 970 findes til 2.400 kroner.

Nvidia GeForce GTX 970 indeholder 1.664 CUDA-kerner, fire GB RAM på en 256-bit bus og kører ved 1.050 MHz basis/1.178 MHz boost.

Vi testede en EVGA GeForce GTX 970 FTW med ACX 2.0-køling, der anvender EVGA’s stille og holdbare køleteknologi, ACX 2.0, og kører ved hele 1.165 MHx basis/1.317 MHz boost, hvor der stadig er masser af plads til overclocking.

Kortet rammer sådan en god balance mellem pris, strømforbrug og ydeevne, at det har tvunget AMD til at sænke priserne på selskabets R9 290 og R9 290X.

AMD’s flagskib i kategorien grafikkort med en enkel GPU, Radeon R9 290X, indeholder 2.816 stream-processorer. Kortets basisklokfrekvens er 727 MHz, hvilket efter behov kan boostes til 1.000 MHz.

Ligesom R9 290 udnytter dens RAM en rummelig 512-bit hukommelsesbus, og der findes udgaver med henholdsvis fire og otte GB.

Udgaverne med fire GB RAM koster fra 3.900 kroner efter lanceringen af GTX 970. R9 290X har samme strømkrav og porte som R9 290. Vi testede en referencemodel leveret af AMD.

Nvidias flagskib i kategorien grafikkort med en enkel GPU, GeForce GTX 980, indeholder 2.048 CUDA-kerner.

Ligesom GTX 970 har kortet fire GB RAM på en 256-bit bus. Det kører ved 1.126 MHz basis/1.216 MHz boost.

Kortet trækker 165 watt over to seksbenede strømstik og har HDMI, DVI-I og tre DisplayPorte.

Lad dig ikke narre af navnet: Nvidia GeForce GTX 980 Ti anvender den samme gigantiske chip GM200 som det dyre kort GTX Titan X, i stedet for GTX 980′s mere beskedne (men stadigt stærke) GM204.

980 Ti indeholder 2.816 CUDA-kerner og seks GB lynhurtigt GDDR5 RAM på en 384-bit bus.

Derudover er designet stort set det samme som Titan X, lige fra clockfrekvens til strømkrav.

Prisen er 5.800 kroner og derover.

I den absolutte top af kategorien grafikkort med en enkel GPU finder vi Nvidias GeForce GTX Titan X med hele 3.072 CUDA-kerner og 192 texture units. Kortet kører ved 1.000 MHz basis/10.75 MHz boost og har HDMI, DVI og tre DisplayPorte.

Det er det første grafikkort med en enkelt GPU, der kan køre spil ordentligt ved 4K-skærmopløsning. (Vi har i det følgende inkluderet testresultaterne fra det originale Titan-kort fra 2013 som reference.)

Til sidst har vi et monster af et grafikkort, det nærmest groteske AMD Radeon R9 295×2, som bestÃ¥r af to – jeg gentager: to – af de samme grafikprocessorer, som sidder i Radeon R9 290X.

Dette kort er sådan et monster, at det som standard har integreret vandkøling og selv trækker hele 500 watt.

For at bruge dette grafikkort får du brug for et rummeligt kabinet og en strømforsyning på minimum 1.200 watt med to ledige ottebenede strømstik.

Til gengæld får du så også 5.632 stream-processorer, otte GB RAM på en 512-bit hukommelsesbus og en klokfrekvens på 1.018 MHz, som tilsammen giver ydeevne nok til at tygge sig igennem ethvert spil med grafikken skruet helt op. Vi testede et XFX Hydra Edition.

Testresultater
Nu er det så tid til at dykke ned i det, det virkelig handler om: Hvilket grafikkort i dit budget giver mest valuta for pengene?

Vi udsatte alle grafikkortene for et helt arsenal af syntetiske benchmarks samt rigtige spil for at finde svar på det spørgsmål. Hele tiden målte vi også strømforbruget.

Først nogle få bemærkninger: Alle tal for Radeon R9 290X er i Uber-mode.

Men når vi skiftede kortet over på Quiet-mode resulterede det i vores test som regel kun i et fald i framerate på ét billede i sekundet (frames per second).

Resultaterne for EVGA GTX 960 SSC er ved brug af standard dBi BIOS.

Når vi skiftede til kortets SSC Performance BIOS blev frameraten i spil typisk et til tre fps bedre, med en enkelt undtagelse: EVGA SSC nåede op på 60,18 fps i Bioshock Infinite i dBi, men klarede hele 76,01 fps i Performance BIOS.

Og lad os så komme i gang.

Vi starter med Bioshock Infinite for at måle ydeevnen på Unreal 3 Engine. Unreal 4 er lanceret, men den er ikke begyndt at dukke op i mainstream-spil endnu.

(Lige en sidste bemærkning: Et resultat på nul fps betyder, at vi ikke testede kortet med dette spil i denne opløsning og med denne grafiske indstilling.)

Vi går straks videre til Sleeping Dogs: Definitive Edition.

Denne nylige remake af det spændende action-spil har skruet grafikken helt op på 11, og selv moderne grafikkort har svært ved at opnå 60 fps med detaljeniveauet på maks.

Det var der faktisk ingen af kortene i vores test, der kunne klare.

Metro: Last Light Redux er ligeledes en remake af det suveræne spil Metro: Last Light, som du helt sikkert burde spillet, hvis ikke du har gjort det endnu.

Det kører pÃ¥ 4A Games’ egen spilmotor, 4A Engine.

Vi testede spillet med SSAA slået fra, fordi denne indstilling ellers halverede frameraten, og spillet ser alligevel imponerende flot ud.

Middle-earth: Shadow of Mordor presser ikke grafikkortene alt for voldsomt… indtil man indlæser den valgfri udvidelse med overfladematerialefiler i HD, hvilket ikke anbefales med mindre ens grafikkort har seks GB RAM.

Det sætter virkelig GPU’en pÃ¥ arbejde, hvilket er godt, nÃ¥r man tester grafikkort i den dyre ende ved høje opløsninger.

Vi testede med spillet på de forudindstillede edium- og high-kvaliteter og derefter med ekstrapakken af HD-textures og ved manuelt at skrue alle grafiske indstillinger op på højeste niveau (hvilket Shadow of Mordors Ultra-indstilling faktisk ikke gør).

Hver gang vi forsøgte at ændre opløsning eller grafisk indstilling i dette spil pÃ¥ Radeon R9 295×2, fik det vores system til at crashe hÃ¥rdt, sÃ¥ dette kort er ikke med her.

Dragon Age Inquisition var et af de bedste spil i 2014.

Under kølerhjelmen kører spillet pÃ¥ EA’s Frostbite 3 engine – den samme som Battlefield 4 kører pÃ¥.

At dømme ud fra resultaterne for Radeon R9 295×2 ser det ud til, at spillet ikke har en CrossFire-profil for dette kort, sÃ¥ det kan kun udnytte det ene af kortets to GPU’er. Nedtur.

Sniper Elite III er ikke noget grafisk pragteksempel, men det er et AMD-fokuseret spil, og fungerer derfor som modvægt for, hvordan Shadow of Mordor favoriserer Nvidia.

Alien Isolation skalerer godt på tværs af kort i alle prisklasserne.

Vi brugte for nyligt spillet til at teste kraftige grafikkort, sÃ¥som Radeon R9 295×2 og Nvidias Titan X ved høje opløsninger.

Vi brugte også et par traditionelle benchmarks til at teste kortene: Unigine Valley og 3DMark Fire Strike.

Det ville være en fejl, hvis vi ikke kom ind pÃ¥ GPU’ernes strømeffektivitet og temperaturer.

Af figuren herunder fremgÃ¥r det, at Nvidias Maxwell GPU-arkitektur bruger utroligt lidt strøm. Herimod bliver AMD’s grafikkort i R9-serien bÃ¥de varme og producerer meget larm, hvilket vi mÃ¥lte med SpeedFan under en Furmark-test.

Det skal dog siges, at modellerne med custom-kølere er rigeligt stille til at tilfredsstille de fleste.

Bemærk, at tallene angiver hele systemets strømforbrug, og altsÃ¥ ikke kun GPU’ens, hvilket blev mÃ¥lt med en Watts Up-mÃ¥ler ved vægstikket under en Furmark-test.

Temperaturerne er dog mÃ¥lt direkte pÃ¥ GPU’erne.

Læg lige mærke til Radeon R9 295×2! Den dobbelte GPU sluger strøm som om det var gratis, men ikke desto mindre sørger den integrerede vandkøling for, at monstrummet holder sig bemærkelsesværdigt køling og stille.

Ekstrafunktioner
Udover rå ydeevne tilbyder både AMD og Nvidia en lang række ekstrafunktioner, som regel softwarerelaterede, for at lokke dig over på henholdsvis rødt eller grønt hold.

Nogle af disse ekstrafunktioner tilbydes af begge selskaber, selv om de bruger hver deres varemærke til funktionen, og selv om den tekniske implementering kan være lidt forskellig.

To klokkeklare eksempler på det er såkaldt high-resolution downsampling og arbejdet med at undgå screen tearing.

Nyere grafikkort fra bÃ¥de AMD og Nvidia gør det muligt for dig at vælge at spil skal renderes i højere opløsninger end hvad din skærm kan vise – hele vejen op til 4K – og derefter i realtid anvende et filter til at nedsample billedet til din skærms faktiske opløsning.

Det giver et meget skarpere billede end ellers, og der skal ikke engang brug for antialising.

Ulempen er, at det sænker frameraten kraftigt, så det kan kun anbefales i spil, som din maskine let vise i meget høj billedkvalitet.

Nvidia kalder sin implementering for Dynamic Super Resolution, mens AMD kalder sin Virtual Super Resolution.

Begge selskaber forsøger også at eliminere screen tearing og at billedet hakker ved at tvinge grafikkortet og skærmen til at synkronisere deres opdateringer af billedet.

Begge implementeringer kræver dog en kompatibel skærm.

Understøttelse af Nvidias G-Sync kræver en ekstra hardwarekomponent, hvilket hæver skærmens pris.

AMD’s FreeSync fungerer uden ekstra hardware, bare skærmen er sluttet til over en standard DisplayPort 1.2a. AMD’s implementering er dog ikke lige sÃ¥ god som Nvidias til at hÃ¥ndtere, nÃ¥r frameraten falder ned under 30 fps.

Begge implementeringer er dog fantastiske og leverer en super god visning, så man aldrig vil gå tilbage til en skærm uden denne teknologi.

Det er dog et problem, at hvert selskabets implementering kun virker sammen med bestemte skærme, da mange har en skærm i fem eller 10 år.

Det betyder, at man er tvunget til at bruge grafikkort af enten det ene eller andet mærke al den tid.

Udover disse to funktioner, som de to selskabet har mere eller mindre tilfælles, får du her et overblik over nogle af ekstrafunktioner, der er unikke for hvert selskab.

Nvidia
Nvidia har nogle gode kort i ærmet.

PÃ¥ hardwarefronten er den nye Maxwell GPU-arkitektur AMD’s R9-serie langt overlegen, hvad angÃ¥r varmeudvikling, støj og strømeffektivitet.

Der er en kæmpe forskel. Hvis du bygger en pc, der skal være strømbesparende eller have en lille formfaktor, hvor der skal tages stort hensyn til varmeudvikling, så kan det anbefales, at du vælger et grafikkort fra Nvidia.

Med Nvidias GameStream-teknologi kan du streame rigtige pc-spil til en hÃ¥ndholdt Nvidia Shield-konsol eller -tablet, som du for eksempel kan koble til tv’et.

Det lykkes GameStream rigtigt godt at streame spil med lav latenstid i et hjemmenetværk. Det har dog fået en alvorlig konkurrent i Steam In-Home Streaming.

Visse softwarefunktioner er dog også værd at nævne. Nvidias ShadowPlay er uden tvivl det bedste valg, hvis du vil optage video af din gaming, uden at det påvirker din framerate.

Nvidias såkaldte multi-frame-sampled antialiasing (MFAA) glatter kanter i lighed med almindelig multi-sample antialiasing (MSAA), men med en meget mindre påvirkning af ydeevnen.

MFAA fungerer i ethvert spil, der understøtter DirectX 10 eller 11 og MSAA.

Faktisk slÃ¥r Nvidia’s software GeForce Experience MFAA til som standard i kompatible spil. MFAA giver Nvidia en kæmpe fordel.

Og når nu vi taler om GeForce Experience, så foretrækker de fleste gamere Nvidia på grund af bedre software og drivere, selv om AMD arbejder hårdt på at ændre på den sag med initiativer såsom den nye Catalyst Omega-driversoftware.

AMD
AMD har dog ogsÃ¥ visse fordele over Nvidia. Den vigtigste pÃ¥ softwaresiden er grafik-API’en Mantle, der giver spiludviklere bedre adgang til Radeon-hardwaren og fjerner CPU-flaskehalse.

I de rette hænder og med den rette konfiguration af CPU og GPU kan det resultere i kolossale forøgelser af frameraten.

Udviklerne kan også vælge at udnytte Mantle til at levere langt bedre ydeevne frem for høje framerates i forbindelse med CrossFire, ligesom Firaxis valgte at gøre med Civilization: Beyond Earth.

Det skal nævnes, at der dog er et par ridser i lakken: Indtil videre er der kun nogle fÃ¥ hÃ¥ndfulde spil, der understøtter Mantle, og de største performance-forbedringer ses typisk med CPU’er eller APU’er fra den billigere ende af spektret.

 Desuden har AMD for nyligt offentliggjort at Mantle udfases for alle forbrugerorienterede produkter.

En stor del af kerneteknologien genopstår dog i Vulkan, der er den netop offentliggjorte Mantle- og DirectX 12-agtige efterfølger til OpenGL, og dermed også en åben standard.

Det betyder, at Nvidia, Intel og andre kan udnytte Vulkan helt på linje med AMD. Alle eksisterende Mantle-spil vil dog fortsætte med at fungere.

Indtil AMD lancerer næste generation af grafisk hardware som svar pÃ¥ Nvidias Maxwell-baserede GPU’er i GeForce 900-serien, er Radeon-kortenes største styrke det gode forhold mellem pris og ydeevne.

AMD har længe været favorit blandt mere prisbevidste gamere, og sådan er det endnu mere nu efter de store prisnedsættelser i kølvandet på lanceringen af GTX 970 og 980.

For tiden kan man ofte finde flagskibsmodellen Radeon R9 290X til lige omkring 4.000 kroner.

Hvilket grafikkort skal du købe?
Efter mange grafer og tusindvis af ord er vi nu endelig klar til at besvare spørgsmålet: Hvilket grafikkort inden for mit budget giver mest valuta for pengene?

700 kroner: Hvis budgettet ligger på op til 700 kroner, er AMD Radeon R7 250X dit bedste valg. Det spyer ikke ild ud af begge næsebor, men det kan køre moderne spil ved 1080p på lav til medium indstilling.

Under 1.500 kroner: Radeon R9 270X er et solidt valg, især hvis du kan finde et kort på udsalg til omkring 1.400 kroner. Du kommer dog til at skrue lidt ned for detaljegraden og antialiasingen i de mere krævende spil.

Det er også værd at nævne Nvidia GeForce GTX 750 Ti her, da kortet ikke skal tilsluttes ekstra strøm. Det trækker kun sølle 300 watt, hvilket betyder, at GTX 750 Ti kan give en ellers skrabet computer med integreret grafik noget mere grafisk slagkraft for kun 1.200 kroner.

1.500 kroner – 2.499 kroner: GTX 960 er helt klart det bedste valg blandt de testede kort i denne prisklasse, og leverer spilbare framerates med grafikken indstillet til en kvalitet pÃ¥ høj eller ultra ved en 1080p-opløsning.

Kortet udmærket sig desuden ved at være stille, køligt og strømeffektivt.

Vi havde ikke mulighed for selv at teste dette korts Radeon-modstykke – R9 285 – andre kilder rapporterer dog, at AMD’s kort leverer en sammenlignelig ydeevne, men bruger mere strøm.

2.500-2.600 kroner: Desuden skal Radeon R9 290 nævnes. Dette højtydende kort kostede indtil for mindre end seks måneder siden kun 2.400 kroner. 

Kortets pris er dog langsomt begyndt at stige igen på det seneste.

Hvis R9 290 er steget til mere end dit budget kan klare, giver Radeon R9 280X dog også smæk for skillingen i denne prisklasse.

3.000 – 3.999 kroner : Nvidias GeForce GTX 970 er et bæst af et kort til 3.100 kroner, pÃ¥ trods af det fornyligt har været i modvind pÃ¥ grund af problemer med hukommelsesallokering og fejl i specifikationerne.

Kortet overgÃ¥r AMD’s flagskib, R9 290X, i vores tre testspil med opløsninger pÃ¥ bÃ¥de 1920×1080 pixel og 2560x1600 pixel, der er rigeligt rÃ¥derum til overclocking, det bruger ikke meget strøm og det bliver langt fra lige sÃ¥ varmt som AMD’s grafikkort.

Ikke desto mindre er Radeon R9 290X et bedre valg, hvis du har planer om at køre dine spil på flere skærme eller på en 4K-skærm, fordi dets hukommelseskonfiguration gør det bedre til at skubbe rundt med afsindige mængder pixels.

Og selv hvis du spiller på en enkelt skærm, der ikke er 4K, kan du spare en del penge uden at gå mærkbart ned i ydeevne ved at vælge Radeon R9 290X i stedet for GeForce GTX 970.

4.000 kroner og derover: GTX 980 er et stærkt kort, hvis du skal holde dig lige over de 4.000 kroner, men hvis du kan skrabe lidt mere sammen, kan jeg kraftigt anbefale GeForce GTX 980 Ti.

Springet opad i rÃ¥ grafisk slagkraft er forbløffende – ikke mindst pÃ¥ grund af de ekstra to GB hukommelse og den bredere bus – hvilket gør kortet mere fremtidssikkert.

GTX 980 Ti er bygget til høje opløsninger. Når det er sagt, vil du dog næppe heller blive skuffet over det almindelige GTX 980.

Spring Titan X over, hvis du kun skal bruge det til spil.

Det kan godt være, at det er det kraftigste grafikkort med en enkelt GPU på markedet i dag, og har hele 12 GB grafisk hukommelse, men det er overkill i forhold til alle aktuelle spil.

Og når GTX 980 Ti alligevel er så tæt på i den faktiske ydeevne, så kan det ikke retfærdiggøres at betale over 9.000 for Titan X, hvis man bare er ude efter at få Battlefield til at flot ud.

Vinderen med to GPU’er: Sidst, men pÃ¥ ingen mÃ¥de mindst, har vi det monstrøse Radeon R9 295X2, som simpelthen er i en liga for sig – det kan ikke være anderledes, nÃ¥r det har to grafikprocessorer placeret pÃ¥ et enkelt kort.

Hvis du har råd til kortet og det tårnhøje strømforbrug, vil denne kolos smadre ethvert grafikkort med en enkelt GPU.

Der er dog den hage ved det, at sådanne kort er mere ustabile end almindelige grafikkort, der kun har en enkelt GPU, hvilket vi også så i vores test med spillene Shadow of Mordor og Dragon Age: Inquisition. 

Men nÃ¥r det virker – hvilket det oftest gør – sÃ¥ er R9 295X2 uovertruffen.

Radeon R9 295X2 kan i dag fås til omkring 7.000 kroner, hvilket er under halvdelen af, hvad kortet kostede, da det lige var kommet på markedet, og cirka det samme som GTX 980 Ti.

Læs også: Grafikkort-gigant sadler om: Klar med kraftkarl af en spillekonsol

Oversat af Thomas Bøndergaard

Amazon stiller sig op i samme kø som internet-giganterne Google, Facebook, Mozilla og Apple, der er godt i gang med at sparke Adobes grafikværktøj Flash mod graven, hvilket du kan læse mere om her: Sikkerhedskaos: Flash nærmer sig sin dødsdag.

For Amazon har netop oplyst, at internetgiganten ikke accepterer Flash-reklamer efter 1.september, hvilket gælder både på selskabets website og hele dets annonce-platform.

Det skriver Amazon pÃ¥ sit website under sine tekniske guidelines, hvor netop Flash’ udelukkelse fra Googles, Mozillas og Apples browsere er den direkte Ã¥rsag til, at Amazon ikke længere vil acceptere Flash-reklamer. 

For usikkert
Allerede i 2010 tog Apple en beslutning om at bandlyse Flash i selskabets mobile styresystem iOS, hvilket fik Adobe til at stoppe sin udvikling af Flash til mobile enheder.

Læs også: Sikkerhedskaos: Flash nærmer sig sin dødsdag

At andre selskaber som Mozilla og Facebook så følger trop, skyldes sikkerheden i Flash, som har været heftigt kritiseret i de senere år.

Facebooks sikkerhedsboss, Alex Stamos, har således direkte opfordret Adobe til at fastsætte en dødsdag til den udskældte Flash-platform.

Læs ogsÃ¥: SlÃ¥r alarm: Voldsom stigning i antallet af Flash-sÃ¥rbarheder – og de udnyttes

Flere har droppet Flash
Mens it-giganterne fordømmer Flash, har det også en naturlig følgevirkning på diverse websites.

Computerworld har således gennemgået 10 af største websites i Danmark ifølge organisationen Danske Medier.

Gennemgangen viser, at alle de store danske websites allerede har skrottet Flash til fordel for HTML5-teknologien.

Flash på Computerworld
Et medie som Computerworld benytter dog stadig Flash i sin annoncer – i hvert fald lidt endnu.

Til det siger Computerworlds chefredaktør, Lars Jacobsen:

“Det er helt klart noget, som vi er opmærksom pÃ¥. PÃ¥ selve Computerworld har Flash-elementer for længst fÃ¥et sparket. Men pÃ¥ annoncedelen, som er med til at holde Computerworld.dk gratis, har vi stadig et stykke vej endnu.”

Læs også: 
Endnu en dansk kommune ramt af ransomware: Sådan løste vi problemet

Adobe hastelukker 0-dagssårbarhed i Flash Player

Det er nu snart ved at være fire uger siden, at Microsoft frigav sit nye Windows 10-styresystem.

Rigtig mange forbrugere har allerede benyttet sig af den gratis opgradering, og markedsandelen vokser derfor også ganske hurtigt i disse uger. 

Det viser den seneste statistik fra Statcounter over det globale marked for operativsystemer til computere og tablets i perioden den 17. til 23. august.

Her ligger Windows 10 på en global markedsandel på 5,57 procent, mens Windows 8 og 8.1 tilsammen står for 15,83 procent ifølge Statcounter.

Det mest udbredte styresystem er fortsat Windows 7 med en markedsandel på 48,16 procent, mens XP ligger på 8,81 procent.

Apples OS X – hvor der snart kommer en ny version, El Capitan, som du kan læse om her – ligger pÃ¥ 7,37 procent, mens iPad’ens iOS har lige knap seks procent.

Det gratis Windows 10
I den seneste statistik fra danske FDIM, der dækker perioden den 10. til den 16. august, ligger Windows 10 på en markedsandel på 4 procent.

Windows 10 er en gratis opgradering for langt de fleste Windows-brugere, og der er næppe tvivl om, at den strategi fra Microsofts side vil give pote i forhold til hurtigt at sikre en massiv udbredelse af det nye styresystem.

Mens der har været fart på Windows 10-installationerne siden den 28/29. juli, hvor systemet blev frigivet, har det haltet noget mere med den nye Edge-browser fra Microsoft.

Det er nemlig langt fra alle Windows 10-brugere, der vælger også at benytte den nye Microsoft-browser, der kommer sammen med styresystemet. Læs mere om den situation her.

Læs også:

Nu har vi sÃ¥ fÃ¥et Windows 10 – men drømmen om et nyt pc-boom krakelerer

Windows 10 stormer frem – men Edge-browseren kan slet ikke følge med

Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er dommen

ComputerViews: Spotifys nye brugerbetingelser fik straks harmen til at rejse sig, da de blev offentliggjort i sidste uge: Brugere og medier og diverse skribenter i sociale foraer reagerede omgående negativt på de nye betingelser fra musik-betalings-tjenesten.

Af de nye betingelser fremgik det nemlig, at Spotify ̴bnede for muligheden for at indsamle ret omfattende data fra de betalende brugeres mobiltelefoner Рherunder kontakter, foto, film, gps, eventuelle sensorer samt data fra Facebook og lignende.

Kort og godt: Spotify ønsker adgang til det hele.

Det kan du læse mere om her: Spotify ændrer reglerne: Kan kigge med i dine billeder.

‘De’ følger med
Data-snag på grænsen til spionage har været et hot emne, siden Edward Snowden kunne afsløre, at store regeringer systematisk overvåger og logger og snager i alverdens data hos alverdens mennesker.

Det var med til at øge opmærksomheden på, hvor meget firmaer og myndigheder egentlig snuser rundt i vores personlige liv, hvilket (nok) ikke er så lidt.

Når det gælder Spotify er det åbne spørgsmål imidlertid, om kritikken, der rejste sig, er berettiget eller ej.

I hvert fald skyndte Spotifys topchef, Daniel Ek, sig at skrive et blog-indlæg under overskriften ‘Sorry’ med svar pÃ¥ tiltale.

Det kan du læse mere om her: Spotify-chef forklarer efter shitstorm: Det betyder vores nye privatlivs-betingelser.

I blog-indlægget beklager direktøren den ‘forvirring,’ der er opstÃ¥et. Han mener, at Spotify skulle have været bedre til at ‘kommunikere, hvad disse politikker betyder’ samt ‘hvordan information, som du vælger at dele, vil – og ikke vil – blive anvendt.’

Han mener med andre ord, at problemet ikke ligger i de ting, som Spotify vil have fingre i på din telefon, men derimod i, at selskabets hensigter med de pågældende data ikke bliver forklaret ordentligt.

Spotify vil nemlig kun det gode, fremgÃ¥r det. Det handler om at forbedre, personificere og strømline musik-tjenesten efter den enkelte brugers personlige smag, og intet vil ske uden ‘eksplicit tilladelse,’ skriver direktøren.

Salg af budskaber er vigtig
Spotify-chefen har utvivlsom ret i, at kommunikations-arbejdet – altsÃ¥ at fÃ¥ solgt budskabet ordentligt til brugerne – kan betyde knald eller fald for mange ny-lanceringer – ikke mindst nÃ¥r det gælder den gradvis indtræden i vores privat-sfærer, som vi ser i disse Ã¥r.

Daniel Ek og Spotify forsøger at få shitstormen til at lægge sig ved at bedyre, at selskabet ikke har ondt i sinde og at alle tiltag alene er til at for hjælpe brugerne med at få en bedre tjeneste, og det ser ud til at lykkes meget godt.

Samme argument har alle de øvrige selskaber, der gradvist sniger sig ind pÃ¥ vores digitale liv, fremført – eksempelvis Microsoft, der med Windows 10 har givet nyt ved til bÃ¥let.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: I kan stole pÃ¥ os – vi overvÃ¥ger ikke og snuser ikke rundt

Samme argument har Facebook, Google og de øvrige, der indsamler data om dig, fremført: Det handler om at gøre oplevelsen for dig bedre – og ikke om at misbruge data pÃ¥ nogen mÃ¥de.

Det er dog nok en sandhed med modifikationer.

Ganske vist kan virksomhederne ved hjælp af dine data rigtigt nok lære dig ganske grundigt at kende og derved personificere din oplevelse.

Men samtidig anvender de dine data til at aflæse trends og tendenser i markedet. Hele ideen er fra ene til anden at indsamle viden nok om den enkelte bruger til at kunne sælge mere samt at indsamle viden nok om overordnede brugermønstre til udvikle nye (salgbare) produkter på baggrund af de indsamlede oplysninger.

Det er en ting, der gennemstrømmer ikke blot underholdnings-tjenester, men også udviklings-tendenser i langt tungere systemer, som eksempelvis CRM-systemer.

Det kan du læse mere om her: Derfor kommer dit CRM-system til at spille en afgørende rolle for din fremtid

Det er – som altid – et spørgsmÃ¥l om tillid: Stoler du nok pÃ¥ dette og hint amerikanske it-selskab til at overlade dine personlige data til det? Og hvis du stoler pÃ¥ det ene (som Google, Microsoft, Facebook…) hvorfor skal du sÃ¥ ikke stole pÃ¥ Spotify?

Det åbne spørgsmål er selvfølgelig, om der overhovedet er nogen vej uden om: Vi bliver overvåget fra ende til anden, og det er måske ved at udvikle sig til en slags grundvilkår, hvis man overhovedet skal færdes frit på internettet.

Hvad mener du?

Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Glem alt om privacy – de andre kommer til at vide alt om dig

Privacy-bekymringer: Her er de data om dig, Microsoft opsnapper i Windows 10

Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Kritik: EU’s nye privacy-regler stiller forbrugerne langt dÃ¥rligere end tidligere

Ni ud af ti danskere er sikre: Vi bliver overvåget

Spotifychef forklarer: DET betyder vores nye privatlivsbetingelser

Her til morgen vågnede direktøren for Netcompany, André Rogaczewski, op til en artikel på Finans.dk om, at flere kapitalfonde skulle være i gang med at undersøge mulighederne for at overtage det succesfulde danske it-firma.

Men overfor Computerworld afviser André Rogaczewski definitivt, at der er planer om et salg.

“Jeg ved ikke, hvor de der rygter kommer fra. Der er ikke nogen konkret proces i gang for os. Vi var lige sÃ¥ meget til salg for et Ã¥r siden, som vi er nu, og som vi ogsÃ¥ er om et Ã¥r,” siger Netcompany-direktøren pÃ¥ en telefon fra Storbritannien.

“Jeg er da meget smigret over interessen, men jeg vil ogsÃ¥ gerne mane til besindighed. I sidste ende er det nok os selv, der ved, hvad vi vil og ikke nogle kapitalfonde,” siger han.

André Rogaczewski stiftede Netcompany sammen med sine partnere Claus Jørgensen og Carsten Gomard tilbage i 1999.

I 2006 blev selskabet solgt til kapitalfonden Axcel, som dog solgte virksomheden tilbage til stifterne i 2011.

Kigger udenfor landets grænser
Netcompany har de seneste år leveret imponerende resultater med vækst på både top- og bundlinie på tæt ved 20 procent.

Det seneste overskud lød pÃ¥ 148 millioner kroner ud af en omsætning pÃ¥ mere end en halv milliard kroner – helt præcist 629 millioner kroner.

Samtidig er selskabet godt polstret med en egenkapital på godt en halv milliard kroner. Så der er også penge i kassen, der kan sættes bag eventuelle kommende opkøb.

Også på mandskabssiden har Netcompany udvidet kraftigt. Lige nu ansætter man folk i et tempo på omkring 120 om året, og André Rogaczewski forventer, at runde 700 medarbejdere i løbet af i år.

Netcompany har på den måde løbende udvidet sin forretning til også at omfatte eksempelvis it-drift, business intelligence, ERP, CRM og dokumenthåndtering.

Han vil dog ikke afvise, at Netcompany – og gerne sammen med andre investorer – inden alt for længe vil forsøge at gentage sin succes uden for Danmarks grænser.

“Vi kigger bÃ¥de ud over landets grænser, ligesom vi kommer til at kigge pÃ¥ opkøbsemner. Det gør vi løbende,” siger André Rogaczewski.

Væksten holder uden dumhed 
“Vi har en rigtig god indtræden pÃ¥ det offentlige marked, og opererer meget bredt i forhold til brancher. Og sÃ¥ længe vi ikke dummer os, tror jeg pÃ¥, at vi kan holde væksten, hvor vi ansætter danske it-folk i Danmark.” 

Har i konkrete opkøbsplaner og hvilken type virksomheder er I på udkig efter?

“Nej, det er muligheder, der opstÃ¥r, som de nu opstÃ¥r. Det har vi prøvet før, og det sagtens komme til at ske igen,” siger André Rogaczewski og henviser til Netcompanys opkøb af en del af finske Tieto for et par Ã¥r siden.

Det opkøb blev brugt som springbræt til at komme ind på markedet for løsninger til a-kasser.

Har I overvejet en børsnotering?

“Der skal vi nok være lidt større med en omsætning pÃ¥ over en milliard, før det giver rigtig god mening.”

Hvad er jeres virksomhed værd?

“Det ved jeg ikke. Det vil jeg lade andre vurdere.”

Læs også:
Netcompany kan være pÃ¥ vej mod at blive solgt – igen

Frustreret dansk it-firma: Vi er klar med millioner af kroner til flere it-studiepladser

Det er kun lidt over halvandet år siden, at Telmore sidst fik ny direktør, men Rasmus Busk forlader nu det TDC-ejede teleselskab.

TDC meddeler, at afløseren bliver Jens Grønlund Nielsen, der allerede tiltræder stillingen i dag, mandag. 

“Det sker i forlængelse af, at Rasmus Busk forlader Telmore til fordel for et nyt job. Nu er det Telmores kommercielle chef siden 2013, der sætter sig pÃ¥ posten som direktør,” oplyser TDC.

Jens Grønlund Nielsen har siden foråret 2013 haft ansvaret for salgsudvikling, strategi, og produkt- og forretningsudvikling i Telmore.

TDC oplyser til Computerworld, at Rasmus Busk har fået job som administrerende direktør i alarm-selskabet Verisure. 

TDC slugte Telmore
Telmore har efterhånden 15 år på bagen, og lavprisselskabet har haft stor succes med at tilbyde billige produkter via online selvbetjeningsløsninger.

TDC valgte i 2013 at lukke Telmore som et selvstændigt selskab, så det nu er et varemærke i TDC-koncernen.

Telmore spiller dog fortsat en vigtig rolle i TDC, da det er en forretningsenhed, koncernen ofte er fremhæver som en succeshistorie, og ved at Telmore tidligere har søsat en række innovative tele-tiltag.

Sidste år skabte Telmore røre på det danske telemarked med et nyt pakkekoncept, hvor mobilkunderne sammen med et abonnement ]får adgang til en stribe indholdstjenester, eksempelvis TV2 Play, HBO, Telmore Musik, Politiken, Ekstra Bladet og Mofibos e-bøger.

Vild med Homeland
Jens Grønlund Nielsen, der er født i 1984 og Cand. Merc. i strategi og organisation, siger om sit nye job:

“Der er en grund til, at eksempelvis Telmore Play har vundet genklang som en ny type abonnement. Mit fokus vil være pÃ¥ at fÃ¥ drevet den produktudvikling endnu længere til gavn for vores kunder, og jeg er skruet sÃ¥dan sammen, at tingene nok skal lykkedes, hvis man knokler for det. Sammen med mine engagerede og dygtige kolleger i Telmore skal vi nok holde resten af mobilbranchen pÃ¥ tæerne.”

TDC skriver om den nye Telmore-direktør, at han er “storforbruger af online medier” og fan af “klassiske thrillers/spion-film og spændingsserier som Homeland og True Detective.”

Læs også: TDC i storoffensiv: Vil kapre mobilkunder med disse tjenester

Den nye Telmore-direktør tager over blot blot få dage efter, at hovedkoncernen TDC fik ny administrerende direktør i form af Pernille Erenbjerg, der afløste Carsten Dilling. Læs mere om det her.

“I Jens har jeg fundet en stærk afløser, der kender enhver krog af Telmore’s forretning. Han har den helt nødvendige kommercielle erfaring, og har været ankermand i den succesfulde revitalisering af Telmore,” udtaler Johan Kirstein Brammer, koncerndirektør i TDC Groups privatforretning, i en pressemeddelelse.

Læs også:

TDC i storoffensiv: Vil kapre mobilkunder med disse tjenester

TDC vs. Telia & Telenor vs. 3: Her er dit teleselskabs styrker og svagheder i den nye telekrig

TDC lukker Telmore som selvstændigt selskab

Apple har meldt ud på sin support-hjemmeside, at en række iPhone 6+ solgt mellem september 2014 og januar 2015 er behæftet med fejl.

Det drejer sig om et problem med telefonernes bag-kameraer, som gør, at ejerne af de pågældende iPhone 6+-telefoner vil opleve slørede billeder, der virker ufokuserede.

Har du s̴dan en telefon, s̴ fikser Apple gratis dit iSight-kamera Рalts̴ det vi andre kalder bagkameraet.

Hvis du har købt din iPhone 6+ i den ovenstÃ¥ende tidsperiode, sÃ¥ følg dette link og skriv dit iPhone 6+’s serienummer ind.

Går den igennem, kan du indsende din telefon enten via Apples egen tekniske support eller via Apple-supportpartnere. Et eksempel er Humac-kæden.

Din garanti bliver ikke forlænget efter dette.

Apple kalder fra tid til anden produkter hjem på grund af større eller mindre fejl i fabrikationen.

Blandt andet kaldte Apple en række ældre Macbook Pro hjem på grund af en fejl på grafikkortet.

Dette skete dog først efter, at ejerne af de pågældende Macbook Pro meget ihærdigt overtalte Apple til det.

Ligeledes har Apple også før kaldt opladere hjem, da de kunne bryde i brand.

Læs også: Samsung i alvorlige smartphone-problemer: Sælger slet ikke nok

TDC åbner nu op for, at YouSee-kunderne vil kunne købe bredbånd uden samtidig også at skulle vælge en tv-pakke fra YouSee.

Selvom TDC præsenterer nyheden om bredbånd uden tv som en måde at sikre en mere fleksibel fremtid for kunderne på, er det dog ikke et tiltag, TDC helt frivilligt sætter i søen.

“De er mere eller mindre blevet tvunget til det,” lyder det fra Morten Imsgard, der er aktieanalytiker hos Sydbank og følger TDC tæt. 

“Coaxial-kabel-nettet i Danmark har man fra myndighedernes side gerne ville Ã¥bne op, fordi man godt kunne se, at det ikke var hensigtsmæssigt, at YouSee havde sÃ¥ stor en del af markedet.”

Konkurrenternes muligheder i TDC’s net
Morten Imsgard forklarer, at de allerede i længere tid har været muligt for konkurrenter at sælge produkter i YouSees net, men at problemet har været, at de så både skulle sælge tv og internet.

“Det gjorde, at konkurrenterne ikke havde lyst, fordi de ikke kunne fÃ¥ en fornuftig tv-forretning op at køre, fordi de ikke har de samme skala-fordele som TDC med at forhandle med kanaludbyderne. Det hang ikke sammen,” siger han. 

“Derfor har myndighederne sagt, at det skal være muligt for konkurrenter at sælge bredbÃ¥nd igennem den infrastruktur, TDC sidder pÃ¥,” forklarer Morten Imsagard fra Sydbank.

Læs også: TDC vs. Telia & Telenor vs. 3: Her er dit teleselskabs styrker og svagheder i den nye telekrig

Han påpeger dog, at tv-problematikken fortsat er til stede:

“Mange af konkurrenterne vil ikke nødvendigvis kunne forhandle sig frem til nogle gunstige priser hos tv-udbyderne og pÃ¥ den mÃ¥de strikke et bredbÃ¥nds- og tv-produkt sammen, der er konkurrencedygtigt med det, TDC har.”

Flere vælger streaming
Stadig flere forbrugere vælger dog også helt at droppe tv-pakken for i stedet at satse på streaming-løsninger over bredbåndsforbindelsen.

Ser man et par år frem, kan YouSees tiltag med at splitte tv og bredbånd op derfor godt vise sig at få stor betydning:

“Tv-markedet er i en transformation. Tv og internet smelter efterhÃ¥nden sÃ¥ meget sammen, at forbrugeren efterhÃ¥nden ikke rigtig skelner.”

“EfterhÃ¥nden som forbruget skifter til streaming, som typisk er udenlandske tjenester, bliver det meget tydeligt, at det, der er behov for for at sikre underholdning i hjemmet, er en bredbÃ¥ndslinje,” forklarer Morten Imsgard og tilføjer: 

“Konkurrenterne vil kunne nÃ¥ ud til TDC’s kunder ved at bruge TDC’s net. En bredbÃ¥ndslinje er basisydelsen, som man sÃ¥ kan levere indhold oven pÃ¥. Det er en uundgÃ¥elig ændring af markedet, som kabel-tv-operatørerne i Danmark er nødt til at forhold sig til.”

“Der er ikke nogen tvivl om, at YouSee hellere ville have, at tv var noget, der kom igennem et coaxial-kabel, fordi de sidder sÃ¥ massivt pÃ¥ det.”

“Den massive markedsposition er i totalt opbrud, fordi tv-vanerne har ændret sig.”

TDC har mest at tabe
TDC’s YouSee-forretning er allerede under et betydeligt pres, og der er ikke noget, der tyder pÃ¥, at opsplitningen af tv og bredbÃ¥nd vil mindske det pres, vurderer Morten Imsgard.

“Hvis TDC selv kunne vælge, sÃ¥ havde man ikke Ã¥bnet op for nettet. TDC har nydt godt af at være den dominerende aktør pÃ¥ markedet, og jo mere politikerne piller ved det styrkeforhold, jo mere udfordret TDC’s forretning.”

Læs også: Fremtidens tv-løsning er på vej: Men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

“Lad os sige, at Stofa rykker ind i TDC’s net med frit valg-tv, hvor man køber kanaler pÃ¥ mÃ¥nedsbasis, vil det tvinge TDC’s YouSee til at reagere endnu hurtigere og søsætte samme produkt.”

“Der er ikke nogen tvivl om, at pÃ¥ lidt længere sigt vil tv-markedet i Danmark ændre sig rigtig meget, og tv-konkurrencen vil blive meget mere fri,” siger Morten Imsgard fra Sydbank.  

“TDC er den store og har mest at tabe ved, at markedet bliver givet frit.”

TDC meddeler, at YouSee gradvist åbner op for bredbånd uden tv fra slutningen af 1.kvartal 2016.

Priserne på bredbånd uden tv er endnu ikke annonceret. 

YouSee har i dag cirka 435.000 bredbåndskunder, og bærer dermed titlen som Danmarks største udbyder af bredbånd til private.

Læs også:

Fremtidens tv-løsning er på vej: Men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

YouSee slukker for analogt signal: Nu er det slut for altid med gammeldags fjernsyn

TDC vs. Telia & Telenor vs. 3: Her er dit teleselskabs styrker og svagheder i den nye telekrig

De tre ejere af den succesrige danske it-virksomhed Netcompany er i al stilhed ved at undersøge mulighederne for et salg, som kan indbringe op mod to milliarder kroner.

Det skriver Finans.dk, som fortæller, at en nordisk investeringsbank er i gang med at undersøge mulighederne for et salg.

Samtidig bekræfter en række internationale kapitalfonde ifølge Finans.fk, at de er interesserede i et køb af den danske virksomhed, og at de blot venter på, at de kan begynde at lave en mere omfattende due diligence på selskabet.

Netcompany har de seneste par år udvidet bemandingen voldsomt samtidig med, at selskabet har afleveret et trecifret millionoverskud.

Vundet flere store udbud
Desuden har Netcompany markeret sig som en stærk spiller på det offentlige marked, hvor det har vundet en række udbud i konkurrencen med blandt andet KMD.

Taler rygterne sandt, vil det ikke være første gang, at de tre stiftere, Carsten Gomard, Claus Jørgensen og André Rogaczewski, sælger deres selskab.

I 2006 solgte de selskabet til kapitalfonden Axcel. Efter fem år købte de selskabet tilbage.

Bestyrelsesformanden siger til finans.dk, at man løbende gør sig overvejelser, men han afviser, at der lige nu og her er konkrete salgsplaner.

»Det er rigtig nok, at vi er i løbende kontakt med rådgivere, som hjælper os med at analysere markedet med at kigge på hvordan og hvorledes. Men vi har ikke nogen konkret salgsproces i gang. Vi er ikke tættere på noget. Der er ikke nogen som helst konkrete samtaler eller proces i gang på nuværende tidspunkt. Det kan jeg afkræfte 100 procent,« siger Carsten Gomard til Finans.dk.

Læs også:

Frustreret dansk it-firma: Vi er klar med millioner af kroner til flere it-studiepladser

KMD suveræn vinder af flest offentlige udbud – men hvor længe?

Microsoft har for alvor besluttet sig for også at give konkurrenternes smartphone- og tablet-platforme den nødvendige opmærksomhed.

Office-pakken skal nemlig være den foretrukne, uanset hvilken platform, man anvender, lyder strategien hjos Microsoft. 

Konsekvensen er, at Microsofts apps til iOS og Android bliver bedre og bedre, og i det hele taget fornemmer man, at de tider, hvor Microsoft fedtspillede noget i forhold til andre platforme end Windows og Windows Phone, nu er forbi.

Microsoft har netop præsenteret en række nye funktioner i Outlook-appen til Apples iOS-platform.

Microsoft forklarer, at det er et udtryk for dybere integration imellem Outlook, Word, Excel og PowerPoint på iOS-platformen.

“Outlook til iOS Ã¥bner nu Office-dokumenter, der er sendt som vedhæftede filer, direkte i de respektive apps, hvilket erstatter de simple viewers, vi tidligere anvendte. Vi har ogsÃ¥ strømlinet de trin, der kræves for at samarbejde om vedhæftede filer,” skriver Microsoft i et blogindlæg.

Dermed åbner et vedhæftet Word-dokument nu direkte i Word-appen frem for i Outlook, hvilket betyder, at man som bruger kan redigere dokumentet frem for blot at se på det via Outlook-vieweren.

“Hvis du endnu ikke har hentet Office-apps, vil Outlook loade en indbygget viewer og give dig et link til at downloade appen i App Store,” skriver Microsoft og afslører dermed ogsÃ¥, at det naturligvis er selskabets plan, at brugerne helst skal have hele Office-pakken pÃ¥ iPhone og iPad.

Ny app til hurtige beskeder
Microsoft har for nylig også introduceret en helt ny iPhone-app, Send, der skal give Outlook-brugerne mulighed for at sende og modtage beskeder hurtigere, så det bliver mere en form for chat end klassisk email-kommunikation.

Hele idéen med med Send er at gøre det nemt at sende smÃ¥ beskeder – ogsÃ¥ nÃ¥r man ikke har en persons mobilnummer eller en chat-app installeret.

I stedet bygger Send på email-protokollen og Outlook.

“Send giver dig oplevelsen af simple og hurtige beskeder, og giver dig samtidig mulighed for at nÃ¥ alle kolleger og at have al din kommunikation i Outlook til senere brug,” har Microsoft forklaret om Send – læs mere om det her.

Læs også:

Windows 10 Mobile lurer pÃ¥ et gennembrud hos virksomhederne – men iPhone kan være for suveræn

Ny Microsoft-app skal give Outlook-brugerne hurtigere beskeder

Nye funktioner og markante design-ændringer i Outlook til browseren