Daily Archives: August 27, 2015

Telegiganten TDC barsler med at kunne tilbyde sine 1,3 millioner kunder med coax-kabler i huset bredbåndshastigheder helt op til en gigabit per sekund om et års tid.

Med de hastigheder betyder det eksempelvis, at det vil tage 30 til 40 sekunder at hente hele Windows 10 ned til ens computer.

Det fortalte TDC’s it-direktør Peter Schleidt pÃ¥ et pressemøde afholdt i telegigantens domicil i den københavnske Sydhavn.

“Vi vil gerne derhen, hvor hastighed og kapacitet ikke længere er et emne, som man taler om”, forklarede Peter Schleidt foran gruppen af it-journalister pÃ¥ pressemødet.

Udbygger infrastruktur
Den korte forklaring på denne markante hastighedsforøgelse sker ved, at TDC rykker sine 20.000 kilometer fiberforbindelser tættere på kunderne, mens Docsis 3.1-standarden (Data Over Cable Service Interface Specification) bliver implementeret.

I dag kører TDCs bredbånd via coax-kablerne med Docsis 3.0-standarden og med hastigheder på 300 megabit per sekund.

Men når Docsis 3.1 bliver implementeret, ryger mulighederne for at forøge hastighederne altså kraftigt i vejret for 1,3 millioner husstande.

Peter Schleidt fortalte samtidigt, at TDC’s fiberforbindelser kører forbi yderligere 200.000 husstande.

De får også mulighed for at få de helt høje hastigheder, når TDC har udbygget sin fiber/coax-infrastruktur for omkring to milliarder kroner i de kommende år.

Ukendte priser
Prisen på en gigabit-forbindelserne ønskede Peter Schleidt dog ikke at komme ind på.

“Lige nu er det svært at sætte en pris pÃ¥, men jeg kan sige, at prisen ved introduktionen af 100 megabit-forbindelserne er den samme, som du kan fÃ¥ 300 megabit per sekund for i dag,” lød det lidt kryptiske svar fra TDC-direktøren.

Umiddelbart er det også tvivlsomt, om en gigabit-forbindelserne, der både gælder for up- og download, vil blive revet ned fra hylderne, når TDC er klar til markedsføringen i andet halvår af 2016.

For i dag er det kun tre procent af TDCs kunder, som har købt sig en forbindelse, der er hurtigere end 100 megabit per sekund.

Læs også:

YouSee tvunget til at splitte bredbånd og tv op: Nu kan du droppe tv-pakken

I næste mÃ¥ned ventes Apple at udgive den næste version af sit mobilestyresystem, iOS 9, og dermed bliuver det muligt at blokere for annoncer pÃ¥ hjemmesider.Â

iOS-enheder står for knap 40 procent af alle besøg på danske hjemmesider, og derfor kan funktionen sende chokbølger gennem en medieverden, der stadigvæk bliver mere og mere afhængig af internet-annoncering. 

Hjemmesider er proppet med annoncer
I dag er de fleste nyhedsmediers hjemmesider fyldt til randen med annoncer, der er med til at gøre siderne langsomme og kan medvirke til at dræne enhedernes batteri. 

Men som almindelige internetbrugere ser vi kun toppen af isbjerget.

For bag annoncerne gemmer der sig stribevis af javascripts, der samler informationerne om de besøgende og sørger for, at de får vist relevante annoncer. 

Men også dette kan iPhone og iPad-brugere blokere med iOS 9.  

Denne type blokeringer bliver mulig, fordi Apple Ã¥bner for, at brugerne kan installere sÃ¥kaldte “content blockers”. 

“Content blockers” kan blokere for uønsket indhold i browseren og skal installeres som en særskilt app, der hentes i App Store. Lidt pÃ¥ samme mÃ¥de som brugerne i dag kan installere ekstra tastaturer.

Markant hurtigere
Den amerikanske tech-blog The Next Web har testet en content-blocker-app ved navn Crystal, der forventes at blive udgivet i App Store, når iOS 9 bliver frigivet.

I The Next Webs test bliver load-tiderne reduceret med helt op til 10 sekunder på flere hjemmesider.

Effekten er så markant, at det ikke er svært at forestille, at denne type apps har potentiale til at opnå en stor udbredelse.

Danske Medier: Kan betyde mere brugerbetaling
Allan Sørensen, der er digital chef for brancheorganisationen Danske Medier, oplyser til Computerworld, at organisationen er bevidst om de udfordringer, som de nye “content blockers” i iOS 9 kan udgøre for medierne.Â

“Det er klart, at det kommer til udgøre en udfordring for annoncefinansierede medier, hvis det i fremtiden bliver bÃ¥de let og populært at blokere for annoncer,” siger han. 

Såfremt at denne type annonce-blokering bliver udbredt, vil det ifølge Allan Sørensen betyde, at medierne bliver nødt til at gentænke dele af deres forretningsmodeller.

“Det kan betyde, at vi vil komme til at se mere brugerbetaling for indhold, og det kan ogsÃ¥ betyde, at medierne vil gøre brug af mere sponseret indhold,” siger Allan Sørensen. 

Men når content blockers har potentiale til at blive så stort et problem for mediebranchen, skyldes det så ikke, at medierne gennem lang tid har prioriteret kortsigtet profitmaksimering højere end den gode brugeroplevelse? 

“Det er klart, at mængden af annoncer er steget markant efterhÃ¥nden, som der er kommet en større efterspørgsel pÃ¥ digitale annoncer, men jeg mener, at de danske medier har stor fokus pÃ¥ brugeroplevelsen. Tager vi de danske nyhedsmedier over en bred kam og tager vi samtidig hastigheden pÃ¥ brugernes internetforbindelser i betragtning, sÃ¥ er det min opfattelse, at brugerne oplever de danske nyhedsmedier som forholdsvis hurtige,” siger han. 

Allan Sørensen fortæller, at Danske Medier i øjeblikket har nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder på en vejledning for, hvordan medierne skal forholde sig til de nye udfordringer, som blokering af annoncer i iOS 9 byder på. 

Danske Medier ønsker blandt andet at blive bedre til at forklare brugerne, at annoncer er afgørende for, at medierne fortsat kan levere gratis nyheder til brugerne.

Læs også: 
Prøv Apples nye styresystemer: Her er iOS 9 og OS X El Capitan

Apple klar med nyheder: Nu skal konkurrenterne indhentes

Adam Vieth er fortid i Dell – men hvem bliver afløseren?

Den overraskende afsked med Adam Vieth på posten som Dells administrerende direktør i Danmark betyder, at den amerikanske it-producent nu for tredje gang på mindre end fem år skifter ud på posten som topchef for den danske forretning.

Den seneste direktør-exit skete noget usædvanligt midt i en mÃ¥ned – læs mere om det her.

Selv pÃ¥ direktør-niveau sker udskiftninger – ligesom for almindelige lønmodtagere – normalt ved et mÃ¥nedsskifte.

Det indikerer, at Dell af den ene eller de anden grund har haft travlt med at skille sig af med den erfarne direktør.

Læs ogsÃ¥ Dansk Dell-direktør færdig efter blot to Ã¥r – har forladt virksomheden

Afviser fyring
Begge parter afviser dog, at der er tale om en regulær fyring.

Til gengæld fortæller Adam Vieth, at han allerede har et nyt job på hånden. Det kan være forklaringen på hastværket i forbindelse med Vieth exit, som angiveligt blev meldt ud internt i Dell Danmark for ti dage siden.

At tingene er gået stærkt og at Dell derfor nu står med en ledelseskabale, der skal gå op, illustreres også af, at Dell indtil videre har konstitueret salgsdirektør Lars Baun som foreløbig øverste chef for den danske organisation.

I mellemtiden er der “sat en proces i gang for at finde den rette person til posten fremover”, som det hedder i en udtalelse fra Dell.

Store omvæltninger
Dell har som koncern været gennem voldsomme forandringer gennem de sidste fem år.

I USA er firmaet blevet afnoteret fra børsen. Det er sket for at skabe ro til at gennemføre den omstilling fra hardware salg til en meget bredere strategi med satsning på samlede løsninger, der omfatter software, services og ikke mindst cloud.

Omvæltningerne i Dell-koncernen har også smittet kraftigt af på hverdagen den lokale danske organisation, hvor Adam Vieth nåede at sidde på direktørposten i to år.

Før ham var det Nicolai Moresco, der fra 2011 stod som dansk direktør. Moresco havde dog først og fremmest ansvaret for Dells consumer- og SMB-forretning, mens ansvaret for store private og offentlige kunder lå hos den nordmanden Marc Jacobs.

De to kom til, efter Stig Jørgensen tilbage i 2011 trak sig i kølvandet på en uheldig tv-optræden i DR-programmet Kontant.

Dells omsætnign i Danmark faldt sidste år med knap fem procent til 363 millioner kroner. Selskabet har desuden de seneste to år reduceret bemandingen med mere end 60 ansatte.

Læs også:

Dansk Dell-direktør færdig efter blot to Ã¥r – har forladt virksomheden

Michael Dells nye plan: Her er Dells fire vigtigste mål

Adam Vieth.

Dells øverste chef i Danmark, Adam Vieth, har efter blot to år på posten meget pludseligt valgt at forlade sin stilling.

Adam Vieth fortæller til Computerworld, at hans exit skete “helt udramatisk” for 10 dage siden.

“Jeg er erblevet enig med Dell om, at jeg efter 15 Ã¥r gerne vil prøve noget nyt. Det kan nogen gange være sundt for en selv, men ogsÃ¥ for en virksomhed, at der kommer nyt blod og nye tanker og ideer til,” siger en fÃ¥mælt Adam Vieth.

Han afviser samtidig, at han er blevet fyret.

“Det er sket som en sÃ¥kaldt mutual agreement, det vil sige en fælles aftale,” siger han.

Adam Vieth fortæller, at han allerede har et nyt job i kikkerten. Han ønsker dog endnu ikke sætte navn på sin nye arbejdsgiver.

“Jeg kan endnu ikke sige, hvor jeg fortsætter. Det kan jeg melde ud om en lille mÃ¥neds tid. Men det er indenfor it-sektoren, og jobbet er relateret til det job, jeg har haft indtil i dag,” siger Adam Vieth til Computerworld.

Hos Dell har man endnu ikke fundet Adam Vieths afløser. Indtil videre er salgsdirektør Lars Baun konstitueret som administrerende direktør, mens man leder efter en ny dansk topchef.

“Dell har gennem de seneste Ã¥r været igennem en gennemgribende udvikling og transformation, og Adam har gjort en stor indsats i denne forbindelse. Vi takker Adam for hans store og mangeÃ¥rige engagement i Dell og ønsker ham det bedste fremover,” hedder det i en officiel kommentar fra Sam Forsbom, der er executive director og general manager for Dells Northern Group Commercial Business.

Læs også:

Ny direktør for Dell i Danmark: Sådan skal Dell banke alle rivalerne

Den store danske pc-krig er slut: Kineserne vandt

Microsofts udrulning af Windows 10 går i den rigtige retning.

Over 75 millioner computere verden over har fået det nye styresystem, fortæller Yusuf Mehdi, Microsofts globale VP for marketing, på Twitter.

Windows 10 blev lanceret den 27. juli, og i den tid er Windows 10 blevet installeret i 192 forskellige lande verden over.

Det er næsten samtlige lande på kloden med få undtagelser. (Nordkorea har vel stadig sit eget system?).

Inden en computer opgraderes til Windows 10, bliver den gennemgået af Microsofts software for at sikre, at den kan opgraderes uden problemer.

Det har givet nogle lidt interessante informationsbidder. Blandt andet fortæller Yusuf Mehdi, at Windows 10 er blevet installeret pÃ¥ enheder, som blev produceret helt tilbage i 2007 – altsÃ¥ 8-9 Ã¥r gamle computere.

Du kan læse vores anmeldelse af Windows 10 her: Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er vores dom

Cortana fortæller jokes som aldrig før
Ligeledes er Windows 10 blevet installeret på over 90.000 unikke PC- eller tablet-modeller, og der er allerede blevet streamet spil, hvad der svarer til 112 år, igennem Xbox-appen fra en Xbox One.

Også Cortana bliver brugt i stor stil.

Imens vi her i Danmnark endnu ikke kan snakke til vores computere – i hvert fald ikke til Cortana – sÃ¥ kan britterne, amerikanerne, spanierne og franskmænd bruge Microsofts digitale assistent. Og spørger man Cortana, om hun kender en joke, sÃ¥ fortæller hun ogsÃ¥ en.

Det har hun gjort over en halv million gange.

Ligeledes ser det ud til, at der er kommet lidt mere vind i sejlene i Windows Store, som i Windows 8/8.1 ikke havde hverken det store udbud eller den store interesse fra brugerne.

I hvert fald har Windows Store i Windows 10 set en seksfoldig stigning i antal downloads siden lanceringsdatoen.

Læs også:

Efter næsten fire uger: Så meget fylder Windows 10 på markedet

Windows 10 stormer frem – men Edge-browseren kan slet ikke følge med

Android 6.0, Marshmallow er navnet, kunne meget vel gå hen og blive en sand gave til Android-brugere, som synes, at stand by-tiden på telefonen er for lav.

I hvert fald har den tyske techblog Computerbase udarbejdet en sammenligning mellem en Nexus 5-telefon med Android 6.0 og en tilsvarende Nexus 5-telefon med Lollipop (5.1.1).

Den tyske side har testet de to telefoner ved siden af hinanden i stand by-tilstand.

Testen viser, at standby-tiden for Nexus 5-telefonen med Marshmallow er tre gange så lang som Nexus a la Lollipop.

Efter 24 timer i stand by havde Nexus 5 med Marshmallow mistet 4,5 procent strøm, mens telefonnen med Lollipop havde mistet næsten 12 procent.

Det samme passede efter 48 timer (24 procent på Lollipop og cirka ni procent på Marshmallow), hvilket ifølge Computerbase giver en stand by tid på Nexus 5 Lollipop på godt 200 timer.

Selvsamme telefon med Android Marshmallow vil holde i hele 533 timer. Det er 2,7 gange så lang tid.

Stadig kun en test… men hvilket potentiale
Tallene og testen her er udarbejdet ud fra en stadig ufærdig version af Android 6.0.

Der er potentiale for at effekten kan blive endnu større, i den færdige software.

Dog skal det ogsÃ¥ siges, at bare fordi en telefon med den “rene” version af Android – ogsÃ¥ kaldet Stock Android – sÃ¥ betyder det ikke, at din Samsung S6 kan det samme.

Samsung S6 og andre telefoner fra producenterne har en stor mængde hardware, som kan tage en stor del af batteriet.

Ligeledes skal det siges, at testen ikke viser et billede af en telefon i almindelig brug, hvor du modtager mails, sender snapchats, og andre typer beskeder.

Android Marshmallow udkommer til efteråret.

Læs også: Nu kommer næste version af Android: Her er Marshmallow

Brian Egested, afdelingschef i Alm. Brand Forsikrings svindelafdeling. Foto: Alm. Brand.

I gennem de sidste tre år har Alm. Brand Forsikring bygget et it-system, der anvender big data og dataanalyse i forbindelse med at opdage og efterforske forsikringssnyd.

Det har været et stort arbejde at få fintunet it-systemet, men nu begynder forsikringsselskabet at høste frugterne af den målrettede indsats. Seleskabet vurderer, at der bliver opdaget svindel for omkring 50 millioner kroner om året.

“Tidligere var vi afhængige af, at medarbejderne i de forskellige afdelinger havde en mistanke om svindel, og at de sÃ¥ indberettede det til os. Det er det arbejde, vi nu har sat i system og digitaliseret,” fortæller Brian Egested, der er afdelingschef i Alm. Brand Forsikrings svindelafdeling.

Hvor stort et problem er svindel med forsikringer i Danmark?

“Der er samlet set svindel for omkring en milliard kroner om Ã¥ret.”

Styr på data
Datadisciplin er det fundament, som firmaets svindel-analyseprogram bygger på.

“Det betyder rigtig meget, at vi fÃ¥ gode data pÃ¥ de skader, der bliver indberettet. Ellers har vi et problem i efterforskningen. Det er noget vi har fokus pÃ¥ og uddannet vores medarbejdere omkring,” fortæller han.

Skadedata bliver indsamlet af svindelafdelingen og analyseret ud fra en stribe regler, hvorefter de tildeles en score mellem nul og 1.000.

“Jo nærmere værdien er pÃ¥ 1.000, jo højere lyder alarmklokkerne.”

It-systemet bliver fodret med den viden og de erfaringer, som selskabet har opbygget gennem mange år, og mulighederne for at sammenligne data på kryds og tværs giver nu helt nye muligheder i efterforskningsarbejdet.

Et eksempel er sager, der er opstået i forbindelse med storm- og oversvømmelsesepisoder.

“Her kan vi inddrage vejrdata for at se, om en kunde overdriver skadesomfanget. Den funktion er pÃ¥ vej ind i it-systemet.”

It-systemet leder også efter systematikker. Det kan være et stort antal sager inden for eksempelvis tyveri af dyre biler. På den måde kan systemet sætte fokus på tendenser omkring kriminalitet.

Ligeledes kan systemet analysere netværk og se, om det er de samme personer, der går igen i forskellige sammenhænge. På den måde kan også man leder efter organiseret svindel.

“Denne type organiseret svindel blev tidligere opdaget ved tilfældigheder.”

Er der data I ikke vil bruge til efterforskningen eller vil fodre systemet med?

“Vi overholder selvfølgelig reglerne, men undersøger ogsÃ¥ nye muligheder, det kan eksempelvis være at bruge oplysninger fra RKI i forbindelse med svindel. Der er ogsÃ¥ metoder, som vi ikke anvender, selv om de er lovlige. Det handler om, at vi helst ikke vil have en ‘dÃ¥rlig’ sag. Ligeledes er langt, langt hovedparten af vores kunde helt ærlige, og dem skal vi ikke genere.”

Billedanalyse giver pote
Er der andre teknologier, som I eksperimenterer med?

“Tekstanalyse som man eksempelvis anvender for at undgÃ¥ eksamenssnyd pÃ¥ uddannelsesinstitutionerne. Det kan blive det næste. SÃ¥ kan vi eksempelvis se, om folk kopierer deres symptomer fra et leksikon pÃ¥ nettet. Det virker ikke sÃ¥ godt endnu, men vi arbejder med det.”

Ligeledes er billedgenkendelse og -analyse et område, der benyttes flittigt.

“Billeder fungerer ofte som dokumentation for ting, der er blevet stjÃ¥let. Her har vi haft nogle sager, hvor billederne er blevet hentet pÃ¥ nettet, og altsÃ¥ ikke tilhører personen, der har meldt tingene stjÃ¥let. Ligeledes har vi ogsÃ¥ oplevet svindel med de tidspunkter, som billeder er taget pÃ¥ og direkte billedredigering,” fortæller Brian Egested.

Når en sag får tildelt en høj score i systemet, bliver den sendt videre til selskabets efterforskningsafdeling. Og her behandles dagen så manuelt af medarbejderne, der primært består af tidligere politifolk.

“Vi ogsÃ¥ et punkt, der hedder mavefornemmelse, som vore skademedarbejdere kan sætte flueben i, hvis de har en mistanke om noget. Den kan bÃ¥de være begrundet eller ubegrundet. Først havde den en lav score, men det har vi lavet om til en høj værdi i systemet, da menneskelig intuition hos dygtige medarbejdere ikke bare kan erstattes af dataanalyse.”

Ting tager tid
Hvad har overrasket jer mest i arbejdet med at bygge dette it-system?

“Hvor lang tid det tager. Det er en meget kompleks opgave at bygge systemet og at udvikle de regler, der betyder noget. De første resultater var ikke sÃ¥ gode. Ligeledes har det givet et del rettelser i vores øvrige systemer, eksempelvis om ny data der skal tastes ind. Efterfølgende har det været en fornøjelse at opdage, at systemet rent faktisk virker.”

Bliver I klogere af at benytte systemet?

“Ja, det gør vi. Tidligere var mistankerne bygget pÃ¥ fornemmelser, nu er de ogsÃ¥ bygget pÃ¥ data. Det er ogsÃ¥ nødvendigt. Hele kundebetjeningen og udbetaling for skaderne er digital, og derfor er vi ogsÃ¥ nødt til at have en digital mulighed for at opdage svindel.”

Hvordan er økonomien i løsningen?

“Jeg vil ikke sætte beløb pÃ¥, men det tjener sig fint hjem. Vi opdager for cirka 50 millioner kroner om Ã¥ret, sÃ¥ det er en udmærket business case. Desuden har det ogsÃ¥ en præventiv virkning, som man ikke direkte kan mÃ¥le.”

Alm. Brand Forsikring benytter også af andre teknologier og it-systemer, der eksempelvis kan søge på forskellige kombinationer på handelssider som Den Blå Avis.

“Søgninger er noget, vi anvender meget. Det kan eksempelvis være for at se, om det stjÃ¥lne ur bliver sat til salg pÃ¥ en handelsside og af hvem. Det kan ogsÃ¥ være søgninger pÃ¥ Bilgalleriet eller Facebook. Det er dog en ekstern tjeneste, der stÃ¥r for det arbejde,” siger Brian Egested til Computerworld.