Monthly Archives: August 2015

Det nedturs-ramte hardware-selskab Acer byder enhver mulig køber hjerteligt velkommen.

Sådan lyder det fra selskabets grundlægger og æresformand, Stan Shih, som svar på spørgsmålet om, hvorvidt Acer efterhånden er åben for at blive overtaget af en nye ejer.

Samtidig advarer han mulige interesserede bejlere om, at de i givet fald vil overtage det, som han kalder for en ‘tom skal.’

Acer er i de senere år blevet presset godt og grundigt af faldende priser og skarpe konkurrenter.

Selskabet er ganske vist stadig den femte-største pc-leverandør i verden og solgte i seneste kvartal 4,5 millioner pc’er, hvilket svarer til en markedsandel på 6,7 procent.

I samme kvartal i fjor sad Acer på 7,6 procent af det globale marked, hvilket meget godt illustrerer selskabet sproblem: Andelen skrumper, mens rivalerne vokser.

Den øverste liga af pc-markedet består af Dell, HP og Lenovo, der hver har mere end 14 procent af markedet. I ligaen under finder vi Acer, Asus og Apple.

Acers indtjening falder også. Resultatet for årets første seks måneder er 18 procent lavere end i samme periode i fjor, ligesom aktiekursen er faldet støt i det seneste år.

Acer er sammen med de øvrige pc-produkter mærket af de støt faldende priser på pc-markedet, der er præget af, at forbrugerne også bruger penge på smartphones og tablet-computere.

Samtidig er der heftig priskrig på markedet.

De offentlige topchefer mangler i stor udstrækning risiko-villighed, når det gælder it-projekter, og det hæmmer den offentlige it-udvikling.

Sådan lyder en af konklusionerne i den årlige Rambøll rapport “IT i Praksis,” som netop er udkommet.

Faktisk har de offentlige topledere – kommunaldirektører, direktører for styrelser, departmenter og lignende – aldrig været mindre risikovillige, hedder det i rapporten.

Ifølge målingerne er blot 15 procent af de offentlige myndigheder i dag præget af en form for risikovillighed i it-udviklingen.

Markant fald
Det er et markant fald i forhold til sidste år, hvor næsten en tredjedel af de adspurgte offentlige myndigheders topchefer var villige til at løbe en risiko.

Den store forsigtighed er alvorlig, mener Rambøll-direktør Eivind Jørgensen, der har stået i spidsen for undersøgelsen.

Det skyldes, at netop digitalisering og it i disse år for alvor er begyndt at fremstå som disruptive værktøjer – altså værktøjer, der grundlæggende kan forandre processer, leverancemodeller og produkter til noget helt nyt og bedre end det gamle.

“I det private eroderer forretningsmodellerne på grund af den digitale påvirkning, og det ser vi også i den offentlige sektor. Man er nødt til at gå ind og forholde sig til, at digitale modeller kræver noget andet og mere end det gamle,” siger Eivind Jørgensen.

Men det kræver mod og viljen til at løbe en risiko.

“Man kan ikke planlægge sig til storhed, og der er altid en risiko forbundet med at være innovativ, også selv om man kan anvende risiko-minimerende metoder,” siger Eivind Jørgensen.

Rambøll-undersøgelsen viser, at de offentlige topchefer i høj grad forstår, at it og digitalisering er drivkraften under udviklingen af produkter, ydelser og organisationer.

“Vi kan se, at de samme offentlige topledere faktisk mener, at it har en stor strategisk betydning i deres organisation, og det hænger jo ikke særligt godt sammen med, at de ikke tør løbe en risiko. Det er ganske bekymrende, at risikovilligheden falder så meget,” siger Eivind Jørgensen.

Ingen rod på bagsmækken
Hvordan kan det så være, at de offentlige topchefer er sådan nogle Forsigtig-Per’ere?

Eivind Jørgensen peger på, at de offentlige myndigheder generelt er præget af en nulfejls-kultur, hvor chefer og andre belønnes for det sikre, og hvor det gælder om hverken at under- eller overperforme.

“De arbejder jo i et politisk system og er både underlagt en offentlighedslov, som gør, at alle kan kigge dem over skulderen, samt en bestyrelse, der er sammensat ud fra politisk uenighed. Det er jo helt anderledes rammebetingelser end i det private erhvervsliv,” siger Eivind Jørgensen.

“Alligevel er det vigtigt, at vi kommer i gang med at fremme en større risikovillighed i det offentlige – i hvert fald hvis vi vil have succes med det digitale samfund,” siger Eivind Jørgensen.

I det private erhvervsliv buldrer det til gengæld derudad. Her er netop innovation, risikovillighed og viljen til hele tiden at udfordre eksisterende processer blandt nogle af de meget efterspurgte evner i mange virksomheder.

Det gælder eksempelvis i Falck, hvor Årets CIO 2015, Torben Ruberg, netop fokuserer på at udfordre egen forretning hele tiden.

Det kan du læse mere om her: Falcks CIO har et vigtigt grundprincip – følg det hvis du vil sikre din virksomheds fremtid

Hvor ville de offentlige topchefer med fordel kunne tænke i disruptive baner? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

De næste teknologi-bomber på vej: Verden venter i spænding

Kan film og spil forenes? Den stringente fortælling med det interaktives uforudsigelighed. Det spørgsmål har teoretikere såvel som producenter og fans stillet sig selv og hinanden mere eller mindre så længe, som begge medier har sameksisteret.Computerspil har altid været inspireret af filmens verden, og i visse tilfælde den anden vej også. Men trods ihærdige forsøg på at sammenkoble de to fortælleformer, er der langt mellem de fornuftige indslag. Ofte er historien for tam eller også er spilleren, når det kommer til stykket, uden reel indflydelse på slagets gang.

Det er med andre ord sjældent, at vi ser filmspil, der formår at forene det tætte narrativ, hvor begivenhederne falder som perler på en snor, med det frie valg. Ikke desto mindre forsøger folk ihærdigt, og gudskelov for det. I skellet mellem de to findes nemlig historier, der er værd at tage del i.

Sonys længe ventede PlayStation 4-satsning, Until Dawn, er en af disse. Halvt film, halvt spil og glimrende weekendunderholdning til den uhyggelige side. Et gyserspil efter bedste teenage slasher-forskrift, hvor du får lov at afgøre, hvem der skal leve, og hvem der må lade livet.

Until Dawn er et såkaldt filmspil, der forsøger at kæde den stringente fortælling sammen med det frie valg.

Until Dawn handler om en venneflok, der beslutter sig for at spendere weekenden i en afsidesliggende skovhytte nær et forladt skiresort. Uden at afsløre for meget ender det selvfølgelig galt, og to fra flokken forsvinder sporløst. Året efter vender selvsamme mere eller mindre traumatiserede venneflok tilbage til skovhytten i en naiv tro på, at det kan gøre dem bedre til mode. Det viser sig selvfølgelig en dum idé, og snart må de alle kæmpe for deres liv.

Hvem der vil de højrøstede teenagere til livs, og hvorfor, er den bærende fortælling i Until Dawn, og omend helt traditionel for genren er den ganske godt fortalt. Der holdes et generelt højt spændingsniveau, blandt andet takket være hyppigt skiftende indikationer af, hvem der er gerningsmanden.

Derudover går der sport i at se, hvor mange af spillets hovedpersoner, man kan holde i live (eller dræbe hvis man er til den sadistiske side). Until Dawn er fortalt meget stringent, men der skal hele tiden foretages valg, der får gennemgribende konsekvenser for scenernes udfald.

Skal Sam undersøge skriget fra det tilstødende lokale alene, hente hjælp eller forholde sig passiv? Skal Jessica fortie, at han har set Emily kysse med Mike, selvom han godt ved, at Emily dater Matt, eller råbe op til alt og alle om deres kissemissen?

Næsten alle valg, spilleren træffer, forplanter sig i historien og får en konsekvens, hvis ikke nu så på et senere tidspunkt. I den forstand er Until Dawn en succes og en af de få filmspil, hvor valgene er mere end små bump på vejen.

Når ikke de kæmper for deres liv, har spillets unge hovedrolleindehavere travlt med diverse teenage-fnidder-fnadder.

Figurgalleriet er stereotypt, men vellykket taget genrekonventionerne i betragtning. Vi taler blondiner med stort b og kåde teenagedrenge uden andet end sex på hjernen. Det er okay, for Until Dawn forsøger ikke at være højpandet fiktion. Dialogen er bevidst tåbelig og selvfølgelig træffer hovedpersonerne alle de forkerte beslutninger, ellers var der jo ikke noget spil.

Som reelt gyserspil er Until Dawn en mere blandet fornøjelse. Udviklerne insisterer nemlig hårdnakket på at forskrække spilleren efter værste trold i æske-forskrift. Nuvel, i starten er det meget sjovt, at der bliver råbt “bøh” lige op i ansigtet på dig, men ikke når det sker en gang i minuttet eller noget der ligner.

Derudover udvikler spillet sig, lidt uhensigtsmæssigt, fra stemningsfuldt gys til regulær voldsporno, som forsøgte det at imitere Saw snarere end Fredag den 13. Om man er til den slags, er selvfølgelig en smagssag, men den side af spillet kommet pludseligt og overraskende.

Det ændrer dog ikke ved, at Until Dawn er et vellykket gyserspil, der fint træder grænselandet mellem film og spil. Spillet kender sit forlæg og eksekverer nøje herefter. Det er ikke verdens mest originale spil, men det er uhyggeligt, højrøstet og frem for alt underholdende. Hvad mere kan man forlange?

Læs også: Anmeldelse: I Zombi lever du kun én gang

Appen er dejlig nem at benytte, for der er ikke andre funktioner end “tilslut” og ændre lyd- og lysstyrke. Foto: App Store iOS.

LED-pærer er ved at blive populære blandt andet på grund af deres lave forbrug af el, men det amerikanske firma Sengled bygger sine pærer lidt anderledes.

De kan nemlig spille musik i stereolyd fordelt på to pærer. Og det virker overraskende godt.

Pærerne kan styres via en app på din smartphone, hvor du kan styre lysstyrke, tænde/slukke lyset, og styre lydstyrken fra de to JBL-højtalere, som pærerne er udstyrede med.

Opsætning
Pærerne sættes i din lampe, hvis du da kan finde en, som de passer i.

Pærerne er nemlig meget store, hvilket godt kan give lidt problemer.

På min matrikel kunne jeg kun finde to lamper ud af syv med den samme fatning, som kunne bruge pærerne, alene fordi lampeskærme, glas eller andel gøjl kan være i vejen.

Lykkes det dig at finde et par lamper, som de passer i, så er det faktisk det.

Efter at du har parret op med dem i din bluetooth-menu, så bliver du spurgt, om du ikke vil hente den tilhørende app (i hvert fald på en iPhone).

Appen er utrolig enkel. Den tillader, at du tænder, slukker og ændre lysstyrken på dine lamper, og ændre lydstyrken. Det virker godt.

Desværre skal du manuelt ind i bluetooth-menuen hver eneste gang, at du vil tænde dit lys, hvis du ikke har brugt appen længe. Den parrer ikke automatisk  – i hvert fald ikke under vores to ugers test – hvilket havde gjort det langt lettere, at tænde lyset.

Appen findes både til iOS og Android.

Pærerne er nemme at sætte op, kan lyse med det samme, og med appen kommer resten hurtigt. Desværre virker det ikke til, at du kan parre dine enheder, så telefon og pærer automatisk sættes sammen, når de er tæt på hinanden. Foto: Morten Sahl Madsen

Lyd- og lyskvalitet
Lyskvaliteten i pærerne er gode.

Det er spots, så lyset er retningsbestemt, hvilket for eksempel er godt til læselamper. Knap så godt til hjørnelampen.

Lydkvaliteten er bedre end ventet fra små højtalere inden i elpærer.

Du skal ikke erstatte dine Sonos-højtalere eller andre dedikerede højtalersystemer, men som et par ekstra højtalere til køkkenet, børneværelset, soveværelset og så videre, er lyden overraskende god.  

Det kræver dog, at du sætter dem nogenlunde tæt på hinanden.

Lyden er i stereo, hvilket giver lidt ekstra, men sætter du dem i hvert sit hjørne, så giver det en underlig forskydning.

De eneste minusser?

Pærerne er gigantiske, og lyden er som forventet uden skyggen af bas, men dog stadig god nok til, at man har lyst til at bruge dem.

Specielt størrelsen på pærerne kan betyde, at det faktisk kan være svært at finde lamper, hvor de kan passe i, selv om de begge benytter traditionelle fatninger.

Dertil kommer bluetooth-forbindelsen, som skal forbindes irriterende ofte.

Det ændrer dog ikke på, at det er en smart løsning, hvis du ikke gider have store højtalere til at stå fremme, men bare skal have lyd til lidt radio.

Og så er det en smart feature, at du kan skrue ned for lysstyrken via appen.

Så kan lysstyrken passe til det Barry White-nummer, som du sætter på i de sene aftentimer.

Læs også: Test: Elendig app suger kraften ud af intelligent lys fra Philips

60-årige Erling Jensen har efter 10 år valgt at vinke farvel til jobbet
som administrerende direktør i it-firmaet JN Data, der holder til huse i Silkeborg.

JN Datas godt 500 medarbejdere leverer it-drift til Nykredit, Jyske Bank og en lang række mindre pengeinstitutter gennem BEC og SDC, som i løbet af Erling Jensen tid som direktør er blevet en del af kundekredsen, som har konsolideret deres it-drift i stadig større enheder. det har også ført til, at selskabets omsætning er vokset voldsomt, så den i 2014 rundede 1,7 milliarder kroner.

Direktørskiftet sker på et tidspunkt, hvor JN Data står i et vadested.

Skal man fortsat nøjes med at levere it-drift til sine ejere, hvor Nykredit er den absolut største spiller? Eller skal man kaste sig ud i at konkurrere med driftsudbydere som KMD, NNIT og CSC om en bredere kundekreds?

Ny strategiperiode
Så sent som i maj ændrede JN Data opbygningen af sin forretning med oprettelse af en ny forretningsenhed, der netop er rettet mod at skaffe nye kunder udenfor den traditionelle portefølje.

“Vi står overfor en ny strategiperiode, og der har Erling Jensen sagt, at han nu gerne vil prøve noget andet,” lyder det fra JN Datas bestyrelsesformand, Leif Flemming Larsen, der også er bankdirektør i
Jyske Bank.

Bestyrelsesformanden afviser, at Erling Jensen er blevet fyret, og understreger, at hans exit sker på eget initiativ.

“Men det er en anden måde, vi skal arbejde på i fremtiden. Under Erling Jensen har vi med succes lagt vores forskellige driftsområder sammen. Men under den nye strategi er det helt sikkert en anden opgave, vi står overfor. Der har Erling så følt, at han gerne ville prøve noget andet,” lyder det fra Leif Flemming Larsen.

Er det en mere kommerciel og aggressiv strategi I nu lægger op til?

“Det kan du godt sige. Vi har indtil nu haft en slags socialistisk fordelingsøkonomi, hvor alle kunder betaler de samme enhedspriser. Men det er ikke alle, der aftager det samme ydelser. Så vores økonomiafregninger skal gøres mere kommercielle, så det bliver mere gennemskueligt for kunderne.”

“Vi skal beslutte, om vi skal udnytte det apparat, vi har, til at tage andre kunder ind og på den måde gå i konkurrence med udbydere som KMD, NNIT og CSC. I dag er vores strategi, at det gør vi ikke. Men det er endnu for tidligt at sige, om vi vælger at gå den vej,” slutter det fra Leif Flemming Larsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Erling Jensen.

Læs også:

Finanssektorens vilde it-boom slet ikke slut endnu: Ny bølge af digitale investeringer venter

Job i massevis: Danske it-folk har trodset krisen

Inden for ganske få år vil mange danske virksomheder begynde at opleve stor mangel på kompetent arbejdskraft inden for data-analyse.

Sådan lyder det fra Rambøll Management Consulting, der netop har offentliggjort den seneste og 20. udgave af selskabets store rapport “IT i praksis,” der tager pulsen på it-brugen i dansk erhvervsliv.

Ifølge rapporten forventer de danske virksomheder for alvor at skrue op for deres fokus på avanceret dataanalyse inden for de kommende par år.

De står med andre ord på trapperne til at lancere store dataanalyse-baserede projekter, som skal være med til at redefinere forretningsmodeller, organisationer og andre ting.

Men der er et problem: Virksomhederne mangler nemlig kompetencer indenfor avanceret data-analyse, og det kan hurtigt blive en flaskehals, vurderer Rambøll Management Consulting.

“To tredjedele af virksomhederne har ikke adgang til de nødvendige kompetencer, når det gælder færdigheder inden for matematik, databehandling og visualisering, som er nødvendige for at få det fulde udbytte,” siger Rambøll-direktør, Eivind Jørgensen, der står bag rapporten.

“Det er ikke en prangende situation i forhold til kompetencer, og det bør faktisk være et slags wake up-call til de danske virksomheder,” siger han.

Data fra sociale medier
Behovet underbygges af, at de danske topchefer ifølge undersøgelsen for alvor er begyndt at have kig på de sociale medier som både indgangs-kanal til kunder og brugere samt som leverandør af data-grundlag til kunde- og bruger-analyse.

Ifølge undersøgelsen henter 13 procent af de største danske virksomheder i dag data fra de sociale medier. Men langt flere forventer snart at gå i gang.

Således forventer næsten halvdelen af virksomhederne, at de om to år vil hente data fra de sociale medier.

“Sociale medier er på vej til at blive helt centrale for virksomhederne, og det er noget, der fylder rigtigt meget. De ser de sociale medier som en strategisk platform i forhold til kommunikation til omverdenen,” siger Eivind Jørgensen.

Styrken i de sociale medier er da også mange for virksomheden: Her kan komme i direkte og personlig kontakt med folk, man kan få ‘gratis’ viral eksponering, og man kan – ikke mindst – lære meget om kundernes vaner, købe-mønstre, vidensniveau, kontakter og meget andet.

Det er blandt andet noget, som giver muligheder indenfor CRM, hvor de nye CRM-systemer bliver bygget til at kigge ud og indsnuse data fra netop de sociale medier.

Det kan du læse mere om her: Derfor kommer dit CRM-system til at spille en afgørende rolle for din fremtid.

Det er normalt ikke it-afdelingen, der har fokus på sociale medier i virksomheden, men i stedet typisk marketing-afdelingen eller lignende.

Alligevel står it-afdelingen til at spille en væsentlig rolle i det snart voksende fokus på de sociale medier.

Det er nemlig it-folkene, der skal vide noget om eksempelvis it-sikkerhed, infrastruktur – og altså den vigtige data-analyse, hvordan man gør, hvad man skal bruge data til, hvad man er på jagt efter og hvordan det kan påvirke forretningen.

I dag er det høj grad sådan, at it-cheferne fuldstændigt overser den stærkt spirende interesse for de sociale medier blandt virksomhedernes topchefer, hvilket kan være medvirkende årsag til, at virksomhederne i dag ikke har særligt meget fokus på at udvikle kompetencer på området.

“Vi mangler specialister både herhjemme og i udlanget, og det er så alvorligt, at specialist-mangelen kan bremse hele data-eventyret,” siger Mikael Munck, der er næstformand i branche-organisationen Dansk IT.

Han mener, at det går alt for langsomt med udklækningen af nye specialister fra uddannelserne, hvor det typisk tager fem-syv år at få uddannet en specialist.

Dansk IT ønsker øget optag på it-uddannelser – også selv om det ikke løser problemet nu og her, da efterspørgslen kan have ændret sig flere gange, når de netop optagne bliver færdige med deres uddannelser om fem-syv år.

Mikael Munck og Dansk IT peger derfor på, at den danske it-branche også må gribe i egen barm og komme i gang med at satse på efteruddannelse og opgradering af kompetencer i de folk, som i dag allerede arbejder med it, men hvis kompetencer måske er ved at blive uddaterede.

“Vi er simpelthen nødt til at efteruddanne og opgradere de folk, der i dag er tilgængelige Og så er der brug for rekruttering af flere udenlandske specialister,” siger Mikael Munck.

Der mangler for tiden omkring 3.000 it-specialister alene i Danmark, hvor der især er mangel på ‘tunge’ folk som software-civilingeniører og dataloger.

Optaget er stigende. Du kan læse mere om sommerens optag på it-uddannelserne her: Helt sort: Vi mangler 3.000 it-folk og afviser kvalificerede folk på it-studierne.

Også brancheorganisationen IT-Branchen er bekymret over manglen på it-kompetencer i dansk erhvervsliv, der skriger efter flere it-hjerner og nye folk.

Organisationen er ikke mindst bekymret over det faldende antal it-studerende i Danmark.

Tal viser således, at antallet af studerende på de danske it-uddannelser er faldet med 594 personer – eller 10 procent – i forhold til sidste år.

Læs også:

Flere unge søger ind som dataloger og ingeniører – men det er langtfra nok.

Derfor kommer dit CRM-system til at spille en afgørende rolle for din fremtid

Sikkerhedspolitik. ISO 27001. Ledelsesinvolvering.

Nogle gange kan det virke som om, informationssikkerhed udelukkende handler om regler, procedurer og organisation.

Men det er en misforståelse. Tekniske redskaber spiller stadig en vigtig rolle.

Faktisk er det ikke muligt at sikre informationer uden brug af teknologi.

Det seneste år har vi hørt om flere sager, hvor fortrolige persondata kom i de forkerte hænder.

Hos en af landets regioner havde alle autoriserede personalegrupper adgang til alle data om de patienter, regionen behandlede.

Piccoliner, præster og musikterapeuter kunne læse data om alle patienter, der blev behandlet.

Det lyder som et tilfælde, hvor der ikke var styr på, hvem der skulle have adgang til hvad.

Politikker er ikke nok
Det kan man prøve at styre med politikker: Regionen kan angive i ansættelsesaftalen, hvilke data hver enkelt type bruger har lov til at se.

Det hører med. Men det er ikke nok.

Regler og politikker er vigtige. Men de skal suppleres med tekniske tiltag, der gør det sværere at omgå dem.

Det aktuelle tilfælde handler om adgangskontrol.

Det er en af de ældste og mest gennemprøvede teknikker inden for informationssikkerhed: Begræns teknisk, hvad en bruger har adgang til.

Det kan være på filniveau: Brugeren med dette brugernavn må kun tilgå filer i disse mapper.

Eller det kan være på databaseniveau: Brugeren må kun tilgå disse felter i disse tabeller.

Adgangskontrol burde ikke udgøre en udfordring, når man udvikler et system til behandling af personfølsomme data.

Standard har kontroller
Jeg vil gerne understrege, at der ikke er tale om en konflikt mellem regel-tilgangen og den tekniske tilgang. Tværtimod.

ISO 27001-standarden har et helt afsnit med såkaldte kontroller.

Nogle af dem handler om regler og procedurer, men andre er praktiske teknologier, der kan bruges til at sikre, at en regel bliver håndhævet i praksis.

Adgangskontrol er et vigtigt element.

Men hvad nu, hvis den svigter, og de ansatte snager i data om patienter, de ikke har brug for at vide noget om?

Her er der brug for en anden teknisk kontrol: Logning.

Logning giver os mulighed for at følge op på, om reglerne bliver overholdt.
Hvis adgangskontrollen ikke er finmasket nok til at forhindre misbrug, kan loggen vise os, om misbrug finder sted.

Logning er vigtig. Det ved hackere også.

Det er ikke tilfældigt, at hackere gerne slår logningen fra som noget af det første, når de har kompromitteret et system.

Det sletter deres spor, så det bagefter er vanskeligt at afgøre, hvilke skader de har forårsaget.

Kig i logfilen
Så en logfil er et rigtig nyttigt redskab. Men det kræver, at den bliver brugt.

Rigtig mange organisationer kigger kun i logfilerne, når der er et problem. Så bliver loggen brugt til at finde ud af, hvornår problemet opstod og under hvilke omstændigheder.

Det er fint. Men det er ikke nok.

Skal loggen tjene et sikkerhedsmæssigt formål, skal den også analyseres, selvom der ikke er en umiddelbar anledning til det.

Loggen giver et overblik over, hvad der foregår i et it-system. Når vi kigger på det billede, kan vi opdage problemer.

Måske er der mange mislykkede forsøg på at logge ind på en bestemt tjeneste.

Det kan være anledning til at undersøge, hvor de forsøg stammer fra. Hvis de kommer ude fra internettet, skal man måske overveje at begrænse adgangen til login-systemet.

Nogle gange kan en log direkte vise, at et system er blevet kompromitteret. Logfilen fra en webserver kan afsløre en transaktion, der udnytter en sårbarhed til at inficere serveren.

De tre elementer
Informationssikkerhed opstår i en kombination mellem mennesker, procedurer og teknologi. Alle tre elementer skal være til stede, for at vi kan opnå den grad af sikkerhed, vi ønsker.

Vores valg af sikkerhedsniveau afhænger altid af en risikovurdering.

Her spiller rammeværker som ISO 27001 en vigtig rolle. De kan hjælpe os med at udvikle vores sikkerhedspolitik.

Men derefter skal teknologien i spil: Firewalls, adgangskontrol, antivirus, logovervågning, IDS (Intrusion Detection System) og hvad producenterne ellers tilbyder af værktøjer.

Så mit budskab er: Den ledelsesmæssige og organisatoriske del af sikkerhedsarbejdet er vigtig, men kan ikke stå alene.

Der skal konkret teknologi til at håndhæve reglerne og implementere politikkerne i praksis.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet. I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Historien om Saxo Banks it-topdirektørs exit, som vi bragte tirsdag, er på mange måder et udtryk for, hvordan finanssektoren efterhånden er smeltet fuldstændig sammen med it-faget.

For Mikael Munck, som nu forlader Saxo Bank, har som global direktør for Technology and Operations i banken haft ansvaret for afdeling med hele 800 ansatte – læs mere om det her.

Det er medarbejdere, der langt hen ad vejen er afgørende for Saxo Banks succes som finansvirksomhed, ligesom man kan sige det samme om it-organisationerne i de fleste andre danske banker og finansvirksomheder.

Læs også: Saxo Banks it-topdirektør om exit: Jeg blev kørt ud på et sidespor

It-organisationen i en bank handler nemlig om alt andet end en ‘nørde-afdeling’, der er placeret i en fjern fløj, og som først og fremmest skal sikre driften.

Den moderne bank bygger på et fundament af digitale løsninger og kunne ikke eksistere i den moderne form uden en it-organisation og massive investeringer i digitale løsninger.

Digital innovation er blevet afgørende
Det er nemlig med de digitale løsninger, at innovationen og effektiviseringen kan sikres.

Sådan har det været i efterhånden mange år, men især i det seneste årti har udviklingen for alvor taget fart, så eksempelvis Danske Bank i dag spenderer betydelige beløb på betalingsløsningen MobilePay, spillet Pengeby, et nyt digitalt univers ved navn MobileLife, en stribe netbank-apps og et hav af andre selvbetjeningsløsninger.

Samtidig finder der i Danske Bank såvel som i alle andre banker, pensionsselskaber og forsikringsselskaber konstant it-investeringer sted på de indre linjer.

Nykredit klar til nye it-investeringer
Senest har Nykredit meddelt, at arbejdet med digitalisering skal intensiveres og øremærket investeringer i niveauet 350 millioner kroner til blandt andet dette formål. 

Nykredits mål er, at resultatet af kerneforretningen skal forbedres, så det i 2018 er 1,5 milliarder kroner større end det forventede 2016-resultat.

“For at nå det vil vi spare 250 millioner kroner på driften årligt. En del af det kan nås ved at intensivere vores arbejde med digitalisering, men det kan ikke undgås, at vi også i de kommende år bliver færre i Nykreditkoncernen,” lyder det i halvårsrapporten fra Nykredit.

Læs også: Nykredit klar til massive it-investeringer: Vil have færre ansatte

Meldingen om, at der skal være bedre resultater og færre ansatte er i dén grad med til at understrege behovet for en intensivering af digitaliseringen i finanskoncernen.

Så mange it-folk arbejder med finans
Ønsket om en øget digitalisering er en tendens, der ses på tværs af finanssektoren i Danmark i disse år.

Blandt andet har Nordea gang i en merinvestering i digitalisering på 30-35 procent i gennemsnit over de næste fire til fem år.

Det betyder konkret, at Nordea i perioden investerer et sted mellem 3,7 milliarder og 5,2 milliarder kroner ekstra på it.

Der findes heller ikke det forsikringsselskab eller pensionsselskab, der ikke har digitaliseringen som et absolut centralt punkt på agendaen.

Eksempelvis har PensionDanmark, der blandt andet administrerer pensionsordninger og sundhedsordninger for 12 fagforbund og 37 arbejdsgiverforeninger, tidligere beskrevet de gennemgribende digitale ambitioner i Computerworld – læs den artikel her.

Så mange arbejder med området
Finanssektorens markante fokus på it og digitalisering har naturligvis en række afsmittende effekter – ikke mindst på mange af de it-leverandører, der levere af at hjælpe sektoren med nye løsninger og produkter. 

Ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforening er der i dag 4.300 ansatte i danske it-virksomheder, der lever at at levere løsninger til finanssektoren.

For 10 år siden var antallet kun 3.273 ansatte.

Tallet dækker over så forskellige virksomheder som Bankdata, Gemalto Danmark og Nets, og der er mange flere danske it-virksomheder med finans som forretningsområde, der ikke er blandt Finanssektorens Arbejdsgiverforenings medlemmer.

Eksempelvis Simcorp, der i seneste årsregnskab omsatte for 748 millioner kroner og havde 463 ansatte.

Langt flere personer, hvis man tager dette med
Samtidig viser et udtræk fra Danmarks Statistik foretaget af eStatistik, at der i selve finanssektoren – altså eksempelvis bankernes egne it-organisationer – i 2013 var 2.163 ansatte med videregående uddannelser på it-området – en stigning på 12 procent i forhold til i 2009.

Læs mere om det her: Job i massevis: Danske it-folk har trodset krisen

Med andre ord taler vi altså om en betydelig gruppe it-folk, der enten arbejder i selve finanssektoren eller i it-virksomheder, der leverer løsninger til finanssektoren.

Og det er slet ikke det fulde billede.

Mange banker, pensionsselskaber og forsikringsselskaber har i dag outsourcet deres it-drift og udvikling til eksempelvis virksomheder som Accenture, CSC og IBM, hvor antallet af ansatte, der arbejder med opgaverne, der ikke vil indgå i de ovennævnte tal.

Derfor fortsætter investeringerne for fulde drøn
Der er milliarder på spil, når vi taler finans-it.

Milliarder, som it-leverandørerne kan sælge for, og milliarder, som finansektoren investerer i egne projekter og løsninger.

Forklaringen på sektorens markante it-fokus er det samme, som hvis vi eksempelvis ser på det offentliges øgede digitaliserings-fokus: Færre ansatte skal kunne levere mere for mindre, og kunderne/brugerne skal i stigende grad anvende selvbetjeningsløsninger.

Det er en bevægelse, som vi kun har set begyndelsen på.

I de kommende 10 år vil de digitale investeringer intensiveres yderligere, og it vil – om muligt – komme til at spille en endnu mere afgørende rolle i finanssektoren.

Læs også:

Nykredit klar til massive it-investeringer: Vil have færre ansatte

Her er planen: Nordea pumper fem milliarder i ny it

Saxo Banks it-topdirektør om exit: Jeg blev kørt ud på et sidespor

Tidligere på ugen satte Facebook ny rekord i antallet af brugere, der har logget ind på samme dag.

Her rundede selskabet nemlig en milliard mennesker på samme dag, hvilket jo svarer til, at omkring hver syvende nulevende menneske – alt inklusive – loggede ind samme dag.

Facebook har tidligere meddelt, at det gennemsnitlige antal daglige brugere lå på 968 millioner i årets andet kvartal.

Selskabets stifter og chef, Mark Zuckerberg, skriver på sin Facebook-profil, den runde milliard samtidige brugere blot er ‘begyndelsen på at connecte hele verden.”

Facebook har i de senere år ikke minsdt mindst haft fokus på udvikling af mobile løsninger, og det har båret god frugt, i det antallet af mobile brugere er vokset ganske betydeligt.

Ligeledes peges der på selskabets internet-initiativ, Internet.org, som Facebook anvender til at levere mobilt internet til områder, som ellers ikke har internet-adgang.

Internet.org leverer i dag mobilt internet til små 15 lande – herunder Indien, Kenya og Colombia.

Du kan læse mere om Internet.org her: Facebook vil rulle internet ud til milliarder af mennesker.

Også Google arbejder på at levere internet til verdens tyndere befolkede og knapt så udviklede områder. Det sker med det såkaldte Project Loon.

Det kan du læse mere om her: Google på trapperne med Project Loon: Tusindvis af balloner snart klar til opsending

Post Danmark har bøvl på serversiden. Ballade mellem software og hardware har konsekvenser for dig, der venter på pakker.

“Det var en Oracle-database, der gik ud af synkronisering, og vi har været nødt til at genskabe den via en backup. Det er en stor database, og det har taget tid,” siger Herman Petersson, chef for it, PostNord Danmark.

Nede siden onsdag
It-problemerne har betydet, at der siden onsdag aften ikke har været adgang til informationer om track&trace på pakker.

Post Danmark har heller ikke haft mulighed for at sende oplysninger ud til pakkemodtagerne. Men pakkerne er blevet bragt på normal vis.

Ligeledes har der været problemer med postens e-butik og e-posthuset, bekræfter postens presseafdeling.

Fejlen er rettet
Dagene uden pakke-kommunikation er dog ved at være slut.

Fejlen er nu rettet.

Det betyder, at fra Post Danmark om pakker, der er på vej, så småt vil begynde at tikke ind hos de ventende danskere fra dette øjeblik.

Læs også:
Her halter it-sikkerheden hos danske forsyningsselskaber

Voldsomt tryk på Skat: Spritnye it-systemer skal klare to benhårde deadlines