Monthly Archives: August 2015

Android 6.0, Marshmallow er navnet, kunne meget vel gå hen og blive en sand gave til Android-brugere, som synes, at stand by-tiden på telefonen er for lav.

I hvert fald har den tyske techblog Computerbase udarbejdet en sammenligning mellem en Nexus 5-telefon med Android 6.0 og en tilsvarende Nexus 5-telefon med Lollipop (5.1.1).

Den tyske side har testet de to telefoner ved siden af hinanden i stand by-tilstand.

Testen viser, at standby-tiden for Nexus 5-telefonen med Marshmallow er tre gange så lang som Nexus a la Lollipop.

Efter 24 timer i stand by havde Nexus 5 med Marshmallow mistet 4,5 procent strøm, mens telefonnen med Lollipop havde mistet næsten 12 procent.

Det samme passede efter 48 timer (24 procent på Lollipop og cirka ni procent på Marshmallow), hvilket ifølge Computerbase giver en stand by tid på Nexus 5 Lollipop på godt 200 timer.

Selvsamme telefon med Android Marshmallow vil holde i hele 533 timer. Det er 2,7 gange så lang tid.

Stadig kun en test… men hvilket potentiale
Tallene og testen her er udarbejdet ud fra en stadig ufærdig version af Android 6.0.

Der er potentiale for at effekten kan blive endnu større, i den færdige software.

Dog skal det ogsÃ¥ siges, at bare fordi en telefon med den “rene” version af Android – ogsÃ¥ kaldet Stock Android – sÃ¥ betyder det ikke, at din Samsung S6 kan det samme.

Samsung S6 og andre telefoner fra producenterne har en stor mængde hardware, som kan tage en stor del af batteriet.

Ligeledes skal det siges, at testen ikke viser et billede af en telefon i almindelig brug, hvor du modtager mails, sender snapchats, og andre typer beskeder.

Android Marshmallow udkommer til efteråret.

Læs også: Nu kommer næste version af Android: Her er Marshmallow

Brian Egested, afdelingschef i Alm. Brand Forsikrings svindelafdeling. Foto: Alm. Brand.

I gennem de sidste tre år har Alm. Brand Forsikring bygget et it-system, der anvender big data og dataanalyse i forbindelse med at opdage og efterforske forsikringssnyd.

Det har været et stort arbejde at få fintunet it-systemet, men nu begynder forsikringsselskabet at høste frugterne af den målrettede indsats. Seleskabet vurderer, at der bliver opdaget svindel for omkring 50 millioner kroner om året.

“Tidligere var vi afhængige af, at medarbejderne i de forskellige afdelinger havde en mistanke om svindel, og at de sÃ¥ indberettede det til os. Det er det arbejde, vi nu har sat i system og digitaliseret,” fortæller Brian Egested, der er afdelingschef i Alm. Brand Forsikrings svindelafdeling.

Hvor stort et problem er svindel med forsikringer i Danmark?

“Der er samlet set svindel for omkring en milliard kroner om Ã¥ret.”

Styr på data
Datadisciplin er det fundament, som firmaets svindel-analyseprogram bygger på.

“Det betyder rigtig meget, at vi fÃ¥ gode data pÃ¥ de skader, der bliver indberettet. Ellers har vi et problem i efterforskningen. Det er noget vi har fokus pÃ¥ og uddannet vores medarbejdere omkring,” fortæller han.

Skadedata bliver indsamlet af svindelafdelingen og analyseret ud fra en stribe regler, hvorefter de tildeles en score mellem nul og 1.000.

“Jo nærmere værdien er pÃ¥ 1.000, jo højere lyder alarmklokkerne.”

It-systemet bliver fodret med den viden og de erfaringer, som selskabet har opbygget gennem mange år, og mulighederne for at sammenligne data på kryds og tværs giver nu helt nye muligheder i efterforskningsarbejdet.

Et eksempel er sager, der er opstået i forbindelse med storm- og oversvømmelsesepisoder.

“Her kan vi inddrage vejrdata for at se, om en kunde overdriver skadesomfanget. Den funktion er pÃ¥ vej ind i it-systemet.”

It-systemet leder også efter systematikker. Det kan være et stort antal sager inden for eksempelvis tyveri af dyre biler. På den måde kan systemet sætte fokus på tendenser omkring kriminalitet.

Ligeledes kan systemet analysere netværk og se, om det er de samme personer, der går igen i forskellige sammenhænge. På den måde kan også man leder efter organiseret svindel.

“Denne type organiseret svindel blev tidligere opdaget ved tilfældigheder.”

Er der data I ikke vil bruge til efterforskningen eller vil fodre systemet med?

“Vi overholder selvfølgelig reglerne, men undersøger ogsÃ¥ nye muligheder, det kan eksempelvis være at bruge oplysninger fra RKI i forbindelse med svindel. Der er ogsÃ¥ metoder, som vi ikke anvender, selv om de er lovlige. Det handler om, at vi helst ikke vil have en ‘dÃ¥rlig’ sag. Ligeledes er langt, langt hovedparten af vores kunde helt ærlige, og dem skal vi ikke genere.”

Billedanalyse giver pote
Er der andre teknologier, som I eksperimenterer med?

“Tekstanalyse som man eksempelvis anvender for at undgÃ¥ eksamenssnyd pÃ¥ uddannelsesinstitutionerne. Det kan blive det næste. SÃ¥ kan vi eksempelvis se, om folk kopierer deres symptomer fra et leksikon pÃ¥ nettet. Det virker ikke sÃ¥ godt endnu, men vi arbejder med det.”

Ligeledes er billedgenkendelse og -analyse et område, der benyttes flittigt.

“Billeder fungerer ofte som dokumentation for ting, der er blevet stjÃ¥let. Her har vi haft nogle sager, hvor billederne er blevet hentet pÃ¥ nettet, og altsÃ¥ ikke tilhører personen, der har meldt tingene stjÃ¥let. Ligeledes har vi ogsÃ¥ oplevet svindel med de tidspunkter, som billeder er taget pÃ¥ og direkte billedredigering,” fortæller Brian Egested.

Når en sag får tildelt en høj score i systemet, bliver den sendt videre til selskabets efterforskningsafdeling. Og her behandles dagen så manuelt af medarbejderne, der primært består af tidligere politifolk.

“Vi ogsÃ¥ et punkt, der hedder mavefornemmelse, som vore skademedarbejdere kan sætte flueben i, hvis de har en mistanke om noget. Den kan bÃ¥de være begrundet eller ubegrundet. Først havde den en lav score, men det har vi lavet om til en høj værdi i systemet, da menneskelig intuition hos dygtige medarbejdere ikke bare kan erstattes af dataanalyse.”

Ting tager tid
Hvad har overrasket jer mest i arbejdet med at bygge dette it-system?

“Hvor lang tid det tager. Det er en meget kompleks opgave at bygge systemet og at udvikle de regler, der betyder noget. De første resultater var ikke sÃ¥ gode. Ligeledes har det givet et del rettelser i vores øvrige systemer, eksempelvis om ny data der skal tastes ind. Efterfølgende har det været en fornøjelse at opdage, at systemet rent faktisk virker.”

Bliver I klogere af at benytte systemet?

“Ja, det gør vi. Tidligere var mistankerne bygget pÃ¥ fornemmelser, nu er de ogsÃ¥ bygget pÃ¥ data. Det er ogsÃ¥ nødvendigt. Hele kundebetjeningen og udbetaling for skaderne er digital, og derfor er vi ogsÃ¥ nødt til at have en digital mulighed for at opdage svindel.”

Hvordan er økonomien i løsningen?

“Jeg vil ikke sætte beløb pÃ¥, men det tjener sig fint hjem. Vi opdager for cirka 50 millioner kroner om Ã¥ret, sÃ¥ det er en udmærket business case. Desuden har det ogsÃ¥ en præventiv virkning, som man ikke direkte kan mÃ¥le.”

Alm. Brand Forsikring benytter også af andre teknologier og it-systemer, der eksempelvis kan søge på forskellige kombinationer på handelssider som Den Blå Avis.

“Søgninger er noget, vi anvender meget. Det kan eksempelvis være for at se, om det stjÃ¥lne ur bliver sat til salg pÃ¥ en handelsside og af hvem. Det kan ogsÃ¥ være søgninger pÃ¥ Bilgalleriet eller Facebook. Det er dog en ekstern tjeneste, der stÃ¥r for det arbejde,” siger Brian Egested til Computerworld.

Læs også: Nu kommer næste version af Android: Her er Marshmallow

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Android og iOS ligner hinanden en hel del.

De to styresystemer er de to uden sammenligning mest udbredte på smartphone-markedet for tiden, hvor Android har den store fordel, at systemet er spredt ud på smartphones fra et væld af producenter.

Til gengæld findes iOS alene på Apples produkter, der til gengæld som enkeltstående produkter har en meget høj udbredelse.

Google er nu på trapperne med en større opgradering af Android. Den nye version kommer i henhold til Googles sædvanlige slik-tradition til at hedde Marshmallow.

Den kan du læse mere om her: Nu kommer næste version af Android: Her er Marshmallow

Blandt de mange nye features i det nye Android, finder vi en stribe, som Apple-brugere nok vil nikke genkendende til. De minder nemlig en hel del om features, der allerede findes i iPhone og iPad.

1: Android Pay (Apple Pay)
Google siger med Marshmallow farvel til Google Wallet.

Ind kommer i stedet mobilbetalings-løsningen Android Pay, som har en del til fælles med Apples Apple Pay, der har vakt genlyd i især USA som en løsning, der for alvor vil kunne åbne for det store marked for mobilbetalingsløsninger.

Android Pay giver som Apple Pay mulighed for, at brugerne kan oploade deres betalingskort-nummer, ligesom den understøtter NFC.

2: Fingerprint (Touch ID)
Det har i et par år været muligt at anvende fingeraftryks-genkendelse i iOS med Apple-løsningen Touch ID.

Med Marshmallow begynder Google ligeledes at understøtte fingeraftryks-genkendelse.

Hidtil har et par smartphone-producenter som Motorola og Samsung haft forskellige modeller på gaden med indbyggede sensorer til læsning af fingeraftryk, men løsningerne har hidtil været isolerede og altså ikke understøttet af en central API fra Googles side.

Det sker nu, hvor Fingerprint kommer til at spille en central rolle i Apple Pay.

3: Ny metode til tekst-redigering
I tidligere versioner af Android dukker værktøjslinien med de forskellige kommandoer (klip, paste, kopier) op oven øverst på skærmen, når man markerer en bestemt tekst.

I Android 6.0 Marshmallow har Google flyttet værkstøjslinien til nu at være placeret direkte over den markerede tekst – ganske som det i lang tid har været tilfældet i iOS.

4: Bedre kontrol over tilladelser i apps
Med Marshmallow får Android-brugerne langt bedre mulighed for at håndtere de tilladelser, som man løbende skal give til forskellige apps.

Hidtil har Android-brugerne alene haft mulighed for at give eller nægte tilladelse til alle anmodninger i en given app i forbindelse med download af app’en.

Med den nye Android vil brugerne modtage en notifikation hver gang en app forsøger at fÃ¥ adgang til bestemte dele af telefonen – som kontakter, billeder, gps, mikrofon og lignende, ligesom brugerne løbende vil kunne ændre privacy-indstillingerne for apps.

Det er alt sammen funktioner, som iPhone har været udstyret med ganske længe.

5: Aktiver stemmesøgning fra låst skærm
Stemmesøgning er endnu ikke særligt udbredt herhjemme, men det kan meget vel være på vej.

I USA arbejder flere af de førende selskaber imidlertid for fuld kraft på at udvikle intelligente stemme-robotter, som man kan få til at udføre forskellige opgaver ved at tale til dem.

Microsoft har således Cortana, mens Apple har Siri. Google har Google Now.

Med den nye Android bliver det for første gang muligt at henvende sig til den stemmestyrede assisent uanset om telefonen er låst eller ej.

I Marshmallow kræver det, at brugeren swiper fra nederste venstre hjørne og op. Det aktiverer omgående Google Now-assistenten.

I iOS skal brugeren til sammenligning holde Home-knappen nede i et par sekunder for at aktivere Siri.

6: Sluk bagrundssopgaver i hver enkelt app
Med Android 6.0 Marshmallow indfører Google et sÃ¥kaldt ‘doze’-mode, hvor man kan sætte hver enkelt app individuelt i slumre-mode. Man slukker dermed for alle opgaver, som app’en ellers ville udføre i baggrunden, hvilket vil forlænge batterilevetiden.

I iOS har det siden iOS 7 været muligt at slukke eller tænde for baggrunds-arbejde i de enkelte apps med Background App Refresh.

7: Gentag opkald eller forstyr ikke
Mange brugere er rigtigt glade for telefonernes ‘Forstyr ikke’-funktion, men nogle gange sker det jo, at der opstÃ¥r nød-situationer, selv om telefonen er sat til ikke at forstyrre.

Det fÃ¥r nu Google til at indføre muligheden for at lade ‘gentagne opkald’ slippe igennem ‘Forstyr ikke’-funktionen.

Den funktion har ligeledes eksisteret i iOS i et stykke tid.

Læs også: Nu kommer næste version af Android: Her er Marshmallow

Kalle Hvidt Nielsen er en glad mand. Den administrerende direktør for børsnoterede danske Topsil har lagt sidste hånd på en tvist om fejlbehæftede produkter, der har plaget firmaet det seneste år.

Stridens æble har været en række fejbehæftede silicium-skiver, som Topsil havde leveret til en stor kunde.

Kunden pegede på Topsil, Topsil pegede på en underleverandør, som havde ændret sin produktionsprocess uden at få det godkendt hos Topsil.

Nu er Topsil og leverandøren nået til enighed i et forlig.

I en fondsbørsmeddelelse mandag oplyser Topsil, at aftalen vil bidrage med fire millioner kroner til driftresultatet før afskrivninger.

“Det er vi glade for. For det er en træls sag, og man fokuserer jo pÃ¥ de forhandlinger frem for at komme videre. Men nu er vi landet et sted, som begge parter mener, er en rimelig løsning,” siger Kalle Hvidt Nielsen til Computerworld.

Kalle Hvidt Nielsen vil ikke komme nærmere ind i, hvordan forliget ser ud.

Men han vil godt fortælle, at han ikke er overrasket over resultatet:

“Vi har ikke været i tvivl om, hvor ansvaret lÃ¥, men det er klart, at der ligger nogle overvejelser fra underleverandøren, før leverandøren anerkender ansvaret. Underleverandøren har nok aldrig forventet at kunne modbevise det, sÃ¥ det har nok mere været forhandlingsteknisk,” siger han.

Læs også: Aktionærer har fået nok af underskud: Kræver stor dansk it-virksomhed solgt

Alle fortsætter samarbejdet
På trods af den noget ubehagelige proces, som Topsil og selskabets underleverandør har gennemgået, fortsætter deres samarbejde.

Men det bliver på Topsils vilkår, fortæller Topsil-direktøren

“Vi har en løbende kontrakt, og vi er glade for vores relation. Vi er bekymrede for den her situation, vi har haft, men der er taget tiltag til, at det ikke sker igen. Al den stund, at underleverandøren har begÃ¥et fejlen, sÃ¥ kører vi ikke videre med de procesændringer, som underleverandøren indførte. Der er blevet rettet op pÃ¥ de fejl, og kontrollen er blevet skærpet, sÃ¥ det ikke sker igen,” understreger Kalle Hvidt Nielsen.  

Kunden som modtog de fejlbehæftede siliciumskiver, der udløste hele misæren, ser ud til stadig at hænge ved. I hvert fald lidt endnu. Den oprindelige kontrakt med Topsil løb fra 2010 til 2015, men den er med Kalle Hvidt Nielsens ord blevet “strukket ud over 2016.”

Læs også: Efter silicium: IBM på vej med vild syv-nmprocessor

Markedet er ikke til det

Topsil forventer ikke, at den næste kontrakt med kunden kommer til at være flerårig, men det er ifølge direktøren ikke udtryk for noget problem mellem kunden og Topsil:
 
“Den slags mangeÃ¥rige kontrakter er markedet ikke til længere,” siger direktøren.

Markedet er da heller ikke, hvad det har været, i hvert fald ikke for Topsil.

Markedet for silicium er præget af overkapacitet og dertilhørende lave priser.

Det er ikke en drømmesituation for en virksomhed, der ifølge den seneste kvartalsrapport endelig er ved at knække den nedadgående kurve, som har præget virksomhedens forretning siden 2011.

Krav fra aktionærenne
Det er en kurve, der så sent som til Topsils generalforsamling i april fik aktionærer til at stille forslag om en ekstern undersøgelse af mulighederne for helt at sælge selskabet.

På spørgsmålet om, hvor vidt man faktisk vil sælge Topsil, svarer Kalle Hvidt Nielsen afværgende:
 
“Det nemme svar er, at Topsil bliver solgt hver dag. Folk køber og sælger jo vores aktier.  Om aktionærerne har tillid mÃ¥ de jo svare pÃ¥, men jeg har en konstruktiv dialog med aktionærerne.”

Topsils nuværende forretningsstrategi udløber i år. Kalle Hvidt Nielsen lover dog en ny strategi til efteråret.

Et nyt stort IBM-udviklingscenter med 300 medarbejdere er på vej til Malmø, blot en god halv times kørsel fra København.

Avisen Sydsvenskan skriver, at der skal ansættes 300 medarbejdere, og at det først og fremmest vil være nyuddannede it-folk.

Chefen for den nye IBM-afdeling, Johan Forssander, udtaler til Dagens Industri i Sverige.

“Vi har evalueret flere omrÃ¥der i Sverige, men valgte Malmø, da byen har en ekstrem mangfoldighed, bÃ¥de etnisk og aldersmæssigt med mange unge, og da det er i nærheden af bÃ¥de universiteter og højskoler.”

Det skal de arbejde med
Sydsvenskan skriver desuden, at det nye udviklingscenter skal arbejde med cloud, analyse-løsninger, sociale meder og it-sikkerhed – hvilket da ogsÃ¥ er IBM-koncernens helt store satsningsomrÃ¥der i disse Ã¥r.  

“Det er en stor mulighed for unge mennesker i Malmø at fÃ¥ et udviklende og stimulerende arbejde i en interessant organisation.”

“Det større perspektiv er, at det viser, hvilke kvaliteter, der findes i Malmø, nÃ¥r det gælder arbejdskraften og kompetencerne,” udtaler Daniel Kipowski fra Invest in SkÃ¥ne, som har forhandlet med IBM om etableringen af det nye udviklingscenter.

Ifølge Sydsvenskan begynder rekrutteringen af de medarbejdere i løbet af efteråret.

Sydsverige i øvrigt har hårdt brug for det nye IBM-center, da regionen for nylig har mistet rigtig mange arbejdspladser på it- og teleområdet, da Sony Mobile besluttede, at op imod 1.000 medarbejdere i Lund skal fyres, ligesom Ericsson også er ramt af store nedskæringer.

Læs mere om det her.

IBM fyrer og hyrer
Selvom IBM nu står til at skulle ansætte 300 nye folk, har tendensen i koncernen i de seneste år først og fremmest handlet om nedskæringer.

Alene i 2014 blev IBM’s globale medarbejderstab reduceret med 12 procent, hvilket konkret betyder, at IBM sidste Ã¥r sagde farvel til 51.600 medarbejdere.

Læs om det her: IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være pÃ¥ vej

IBM Danmark har også skåret markant ned i antallet af medarbjedere i de senere år.

I februar mistede 90 danske IBM-medarbejdere jobbet, og alene fra 2010- til 2013-regnskabet faldt antallet af ansatte med mere end 1.000, fra 3.870 ansatte til 2.836.

IBM Danmark havde i 2014-regnskabet 2.556 ansatte.

En stor koncern som IBM har dog både en konstant afgang og tilgang af medarbejdere.

SÃ¥ sent som i sidste mÃ¥ned blev det meldt ud, at koncernen stÃ¥r og mangler 1.000 nye folk, primært softwaredesignere – læs mere om det her.

Læs også:

IBM klar til at masseansætte 1.000 nye medarbejdere

Tele-nedsmeltning i Sverige: SÃ¥ mange mister jobbet hos Sony Mobile og Ericsson

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være pÃ¥ vej

Siden finanskrisen for alvor brød i gennem i slutningen af 2008 er job i titusindvis forsvundet fra det danske arbejdsmarked.

Men trods fyringer, virksomhedslukninger og negativ vækst i samfundsøkonomien, har højtuddannede it-folk haft en regulær jobfest med solid vækst i beskæftigelsen.

Det viser en særkørsel af data fra Danmarks Statistik, som firmaet analysefirmaet eStatistik har udarbejdet for Computerworld.

På hele det danske arbejdsmarked faldt beskæftigelsen over en femårs-periode fra 2009 og frem til 2013 med dramatiske 140.000 personer fra 2,69 til 2,54 millioner beskæftigede.

Det var et fald på godt fem procent.

Stigning på 28 procent
Men blandt højtuddannede it-folk gik udviklingen i den stik modsatte retning med en stigning af antallet af folk i arbejde fra 24.567 til 31.338 fuldtidspersoner.

Det var en stigning på hele 28 procent.

Stigningen i antallet af job til de højtuddannede it-folk slår igennem på tværs af brancher og sektorer.

Størst er stigningen i den offentlige sektor, hvor de store satsninger på digitalisering af sagsbehandling og kontakten til borgerne har fået antallet af it-job til at eksplodere.

I staten, regioner og kommuner er antallet af job til it-kandidater steget med hele 46 procent. Tæller man hoveder, svarer det til plus på 1.743.

Indenfor handel og transport og såkaldt videnservice var stigningen også markant med et plus på henholdsvis 42 og 36 procent.

OgsÃ¥ i den traditionelle it-branche er antallet af job skudt kraftigt i vejret. Her steg beskæftigelsen med 1.518 personer. I procenter er det dog “kun” en fremgang pÃ¥ 17 procent.

Overraskelsen i opgørelsen er finanssektoren, som i løbet af de fem år kun har øget bemandingen med 12 procent.

It-kandidater, antal beskæftigede 2009-2013

Kilde: eStatistik, særkørsel fra Danmarks Statistik

Svært af bevare pessimismen
I Ingeniørforeningen (IDA), der har mange af de højtuddannede it-folk som medlemmer, siger formanden for Ansattes Råd, Morten Thiessen, at han er glad for den positive udvikling, men at tallene også er en god illustration af manglen på it-uddannede kandidater fra universiteterne.

“Vi har svært ved at bevare pessimismen, nÃ¥r det gælder antallet af jobÃ¥bninger pÃ¥ det her omrÃ¥de. Men problemet er, at vi har svært ved at stille hold til de opgaver, der er ude i virksomhederne. Det kan selvfølgelig betyde, at vi fÃ¥r nogle gode lønninger til vores medlemmer. Men egentlig er vi mere interesserede i en langsigtet vækst i beskæftigelsen,” siger Morten Thiessen, som anslÃ¥r, at der her og nu mangler 1.000 højtuddannede it-folk

“Hele sektoren vokser hurtigere, end der kommer folk ud fra universiteterne, men problemet er, at der er en leveringstid pÃ¥ fem Ã¥r pÃ¥ de her kandidater,” siger han og peger pÃ¥, hvad han kalder “ukloge prioriteringer i folkeskolen”, som den væsentligste forklaring pÃ¥ den akutte mangel pÃ¥ it-kandidater.

Hos Dansk Industri vurderer chefkonsulent Henrik Valentin Jensen, at der mangler helt op 6.000 højtuddannede it-folk på arbejdsmarkedet.

“Det er et konservativt bud, fordi det er svært at forudsige den udvikling, vi forventer indenfor internet of things og cloud computing,” siger han.

Læs også:

To ud af tre hardcore it-folk har job udenfor it-branchen

Mangel på nye it-talenter? Her oplærer vi dem selv

Du har sikkert aldrig hørt om størstedelen af nedenstående it-selskaber, men det kan du meget vel komme til engang i fremtiden.

De 15 selskaber hører nemlig til blandt investorernes store darlings i USA, hvor de alle af Wall Street Journal og Dow Jones VenturSource bliver vurderet til at være mere end en milliard dollar værd – altsÃ¥ mere end 6,5 milliarder kroner værd.

Fælles for dem er, at de trods den høje markeds-vurdering fortsat er iværsætter-firmaer – startups – som ejes af venture-fonde eller andre investorer, som med tiden sigter efter enten at sælge dem eller børsnotere dem.

Palantir
Markedsværdi: 20 milliarder dollar (130 milliarder kroner)

Kapitaltilførsler: 1,5 milliarder dollar (9,7 milliarder kroner)

Palantir står bag et program, der kan identificere forbindelser og lignende på tværs af ekstremt store data-mængder.

Den meget høje markedsværdi skyldes ikke mindst, at Palantir allerede har landet flere meget store kontrakter med forskellige amerikanske myndigheder.

Forventningerne til selskabet er ekstremt store, og investorerne får guldglimt i øjnene, såsnart snakken begynder at dreje sig om Palantir.

Dropbox
Markedsværdi: 10 milliarder dollar (67 milliarder kroner.)

Kapitaltilførsler: 607 millioner dollar (3,9 milliarder kroner)

Dropbox er blandt pionererne inden for cloud-baseret fil-udveksling og har for længst fået etableret sig som en af de førende spillere på markedet for cloud-baseret lagerplads.

Der er endnu ikke konkrete planer om et frasalg, idet Dropbox fortsat er ved at oparbejde værdi – ikke mindst ved i stigende omfang at fokusere pÃ¥ at fÃ¥ indlemmet virksomheder som brugere.

Zenefitz
Markedsværdi: 4,5 milliarder dollar (29 milliarder kroner)

Kapitaltilførsler: 596 millioner dollar (3,8 milliarder kroner)

Zenefitz stÃ¥r bag en cloud-baseret sÃ¥kaldt HRM-løsning til smÃ¥ og mellemstore virksomheder. HRM stÃ¥r for ‘human ressource management.’

Zenefitz’ tjeneste er fokuseret pÃ¥ hÃ¥ndtering af administration og hÃ¥ndtering af virksomhedernes medarbejder-sygeforsikringer, der i USA ofte kan være noget af en opgave.

Cloudera
Markedsværdi: 4,1 milliarder dollar (26,6 milliarder kroner)

Kapitaltilførsler: 670 millioner dollar (4,3 milliarder kroner)

Cloudera står bag en distributions-version af big data-løsningen Hadoop, som for tiden har god vind i sejlene.

Du kan læse mere om Hadoop her:

Clouderas største konkurrent i Hadoop-markedet, Hortonworks, er netop blevet børsnoteret og er derfor ikke med på denne liste.

Pure Storage
Markedsværdi: Tre milliarder dollar (19,5 milliarder kroner)

Kapitaltilførsler: 530 millioner dollar (3,4 milliarder kroner)

Pure Storage stÃ¥r bag noget i iværksætterkredse sÃ¥ sjældent som en hardware-løsning – nemlig en flash-baseret solid-state storage-enhed, som i bÃ¥de pris og hastighed har været i stand til for alvor at tage kampen op med storage-giganten EMC.

Docusign
Markedsværdi: Tre milliarder dollar (19,5 milliarder kroner)

Kapitaltilførsler: 515 millioner dollar (3,3 milliarder kroner)

Docusign står bag en løsning til elektronisk underskrift og dokument-håndtering.

Slack
Markedsværdi: 2,8 milliarder dollar (18,2 milliarder kroner)

Kapitaltilførsler: 315 millioner dollar (to milliarder kroner)

Slack står bag en samarbejds-løsning til virksomheder, hvor medarbejdere og andre både kan skrive, chatte, dele dokumenter og filer og snakke via video.

Nutanix
Markedsværdi: To milliarder dollar (13 milliarder kroner)

Kapitaltilførsler: 312 millioner dollar (to milliarder kroner)

Nutanix er en af de fremadstormende spillere på markedet for de såkaldte hyperconverged løsninger. Selskabets løsning kombinerer virtualisering, netværk og storage, der alt sammen kan håndteres fra samme software-løsning.

Domo
Markedsværdi: To milliarder dollar (13 milliarder kroner)

Kapitaltilførsler: 459 milloner dollar (2,9 milliarder kroner)

Bag Domo står amerikaneren Josh James, der i 2009 solgte sit daværende selskab, Omniture, til Adobe for mere end ni milliarder kroner.

Nu er han igen ved at opbygge en stor it-virksomhed. Domo står bag en cloud-baseret big data-løsning til virksomheds-ledere, hvor cheferne kan få omgående adgang til alverdens anvendelse data om virksomheden på både computere, tablet og smartphone.

GitHub
Markedsværdi: To milliarder dollar (13 milliarder kroner)

Kapitaltilførsler: 350 millioner dollar (2,3 milliarder kroner)

GitHub er verdens uden sammenligning mest udbredte platform til at opbevare og dele open source-projekter.

Det sker i form af de sÃ¥kaldte ‘repositories,’ som kan være bÃ¥de private og offentlige.

Tanium
Markedsværdi: 1,8 milliarder dollar

Kapitaltilførsler: 142 millioner dollar

Sikkerhed hører til blandt de allerstørste it-temaer for tiden, hvilket du kan læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Tanium står bag en platform-løsning til at identificere og håndtere applikations-nedbrug eller sikkerheds-trusler i real-tid, så brugerne øjeblikkeligt kan få overblik over deres systemer og deres status.

MongoDB
Markedsværdi: 1,6 milliarder dollar.

Kapitaltilførsler: 311 millioner kroner.

MongoDB er blandt de mest udbredte NoSQL-databaser for tiden.
InsideSales.com
Markedsværdi: 1,5 milliarder dollar.

Kapitaltilførsler: 199 millioner dollar.

En big data-platform, som kan anvendes til at analysere virksomhedens forhold til kunder samt til at levere fremtids-analyser af de vedtagne salgsstrategier, så virksomheden kan få en ide om, hvorvidt de virker.

Mulesoft
Markedsværdi: 1,5 milliarder dollar.

Kapitaltilførsler: 259 millioner dollar.

Mulesoft er den kommercielle aflægger af open source-produktet Mule.

Der er tale om en virksomheds-tjeneste, som kan anvendes til at integrere og koordinere data på tværs af applikationer.

Jasper Technologies
Markedsværdi: 1,4 milliarder dollar.

Kapitaltilførsler: 204 millioner dollar.

Jasper Technologies står bag en platform til Internet of Things, som mange forventer vil blive grundlag for den næste store teknologi-bølge i markedet.

“Der var ingen kunder i Danmark, sÃ¥ vi mÃ¥tte til USA,” siger direktør Mikael Lyngsø.

Walmart, Siemens og Sony er en stribe af de udenlandske kunder, der i flere år har været i Stibo Systems kundedatabase.

De danske kunder er der dog betydelig længere imellem, og aftalerne med dem er af noget nyere dato.

“Amerikanske virksomheder er 10 Ã¥r længere fremme i brugen af digitale løsninger af den type, som vi udvikler, og derfor startede vi med at jagte kunderne i Amerika, selv om vi er et pæredansk firma fra Aarhus,” fortæller direktør i Stibo Systems, Mikael Lyngsø.

Firmaet udvikler de såkaldte Master Data Management-systemer (MDM).

I gennem de seneste 30 år har den tidligere trykkerivirksomhed således hjulpet industrivirksomheder indenfor produktion, distribution, detailhandel, turisme, bilindustrien og kolonialhandel med at styre strategiske information på globalt plan.

“Man kan kalde MDM for fundamentet for big data. Det er jo ikke sÃ¥ anvendeligt at have en masse data, hvis du ikke ved noget om dem. Kender du detaljerne om kunderne eller produkterne, sÃ¥ kan du analysere. Det handler basalt om at holde styr pÃ¥ data.”

Vi kommer til markedet
Virksomheden kan trække trÃ¥de helt tilbage til 1794, og den har i flere hundrede Ã¥r beskæftiget sig med trykkekunsten. Først i midten af 1990′erne startede medarbejderne for alvor pÃ¥ at udvikle software til styring af store datamængder.

Problemet var bare, der ikke var ret mange kunder i Danmark.

“Vi tog en strategisk beslutning om, at vi ville flytte efter markederne og ikke se pÃ¥ fra sidelinjen og vente pÃ¥, at kunderne kom til os,” fortæller Mikael Lyngsø.

Og den udadvendte facon har været fundamentet for firmaets succes i udlandet.

“Jeg er ked af at sige det, men danskere kan ikke sælge i USA. Kunden køber ikke bare teknologi men ogsÃ¥ sikkerhed og kompetencer,” siger han.

“Hvis du vil sælge dine produkter i et andet land, sÃ¥ kræver det en organisation i landet. Du skal finde de rigtige folk, gerne i kombination med en udstationering af en visionsbære. NÃ¥r du har valgt dine medarbejdere, sÃ¥ skal du stole pÃ¥, at de kan deres kram. Den tillid er danskere nok gode til at vise.”

Se os, se os
Den største udfordring i kundejagten bestod i at samle opmærksomheden omkring firmaets produkter.

“Virksomheden og produkterne skulle accepteres af andre end os selv, Vi skulle have tillid fra kunderne, og i den forbindelse brugte vi konsulenthuse som Gartner og Forrester. Vi skulle have en blÃ¥stempling.”

Stibo er ikke alene på MDM-markedet men formåede, at blive en af de virksomheder, som bliver nævnt af Forrester og Gartner.

“De hjalp ikke med aftaler, men nÃ¥r firmaerne kontaktede Gartner, sÃ¥ blev vi ofte omtalt blande de fire-fem virksomheder, med løsninger indenfor MDM. BlÃ¥stemplingen betød ogsÃ¥, at det var lettere at finde de gode medarbejdere.”

Hvordan gjorde I det? Ringede I bare til Gartner?

“Det er i princippet det samme som at lave et salg. Man arbejder mÃ¥lrettet pÃ¥ at komme i dialog med de rigtige personer, præsentere virksomheden, strategien og referencer. Det er et spørgsmÃ¥l om at komme pÃ¥ deres radar,” siger han og tilføjer:

“Du skal ikke undervurdere, at det ogsÃ¥ er en god historie for Gartner, nÃ¥r en lille dansk virksomhed kan tage kampen op mod IBM og Oracles løsninger. Gartner har ogsÃ¥ haft glæde af os.”

Indgangen til det internationale marked blev således skabt ved at komme på analysehusenes læber og lister.

“Pludselig gik der rigtig stærkt med salget indenfor detailhandel, distribution og produktion, og vi fik gode referencer.”

Kan man sige, at I spillede højt spil?

“Det handler om at turde. Hvis du har et godt produkt og ser en mulighed og et marked, sÃ¥ er det ikke et spil. Hvis markedet er i Nordamerika, sÃ¥ mÃ¥ man jo der hen. Det skal investeringer til at arbejde globalt, og sÃ¥ tager det tid at bygge en organisation op.”

“Det havde været nemmere, hvis markedet var i Danmark, men det var ikke tilfældet for smÃ¥ 10 Ã¥r siden.”

Der gÃ¥r nogle Ã¥r mellem lanceringerne af Microsofts Office-pakker, men nu ser det ud til, at den nyeste udgave af tekstbehandleren er lige pÃ¥ trapperneÂ

Det skriver det tyske websted WinFuture.

Her fremgår det, at lanceringsdatoen for Office 2016 bliver den 22. september 2015, hvilket altså betyder, at der kun er en lille måned til, at forbrugerne kan slå en klo i den nye udgave af kontorpakke-prorammet.

Hemmelig viden
Datoen er ikke officielt blevet bekræftet af Microsoft, men informationen stammer fra et en kilde i Redmond-selskabet, som WinFuture har været i kontakt med.

Tidspunktet er skrevet i et internet notat, der netop er blevet sendt til de ansatte i Microsoft, derfor skriver WinFutute, at der er god grund til, at tidspunktet passer.

Testversionen af Office 2016 blev lanceret allerede i maj, og Microsoft har da også tidligere bekræftet, at den færdige udgave af programmer kommer til forbrugermarkedet efter sommerferien.

Versionen, der kommer 22. september, er altså Home- og Professional-udgaven af kontorpakken, mens erhvervsversionen først kommer senere.

Mange ændringer
Office 2016 vil være ganske genkendelig, når det handler om funktioner, men vil samtidig byde på en hel stribe ændringer.

Programmet vil blandt andet byde på nye farverige temaer, der minder om temaerne til mobilapplikationerne af Office.

Programmet får også en integreret Tell Me-hjælpefunktion, der allerede findes i den net-baserede version af Office.

Ligeledes vil der være en tættere integration mod cloud-tjenesten OneDrive, og så vil 2016-modellen give mulighed for at flere kan samarbejde om et dokument i realtid.

Hvad du mere præcist kan forvente dig af pakken, kan du læse mere om her: Microsofts Office 2016 tager form: Her er de nye funktioner

Du kan også læse mere om funktionerne i Office 2016 på Microsofts webside.

Læs også:

Microsofts nye Office-apps til Windows 10: SÃ¥dan fungerer softwaren

Se billeder og video: Her er Microsofts nye Office-programmer til Mac