Daily Archives: September 8, 2015

Post Danmark ramt af andet it-nedbrud p̴ blot to uger Рwebsite lukket ned

Besøgende på Postdanmark.dk fik har gået forgæves i to dage.

Fra otte-tiden mandag morgen har hjemmesiden været ramt af problemer, og mandag aften blev siden pillet ned.

Vi har ikke fundet årsagen
Chef for it i PostNord Danmark, Herman Petersson, fortæller, at problemet begyndte hen over weekenden, hvor man fik længere svartider på hjemmesiden.

“Vi har performance-issues pÃ¥ hjemmesiden, som blev værre i løbet af mandagen, selv om vi arbejdede pÃ¥ sagen hele dagen. SÃ¥ mandag aften besluttede at tage siden ned. Vi leder efter Ã¥rsagen, men vi har ikke fundet den endnu.”



Sådan så advarslen ud, da Thomas W. Olsen forsøgte at loade en cachet version af postdanmark.dk. Screenshot: Thomas W. Olsen

Blokeret af antivirus
Årsagen til de lange svartider er altså ikke fundet endnu, men måske leder Post Danmark ikke det rigtige sted.

Mandag forsøgte en af Computerworlds læsere uden held at komme ind på postdanmark.dk.

“Jeg er jo lidt stædig, sÃ¥ jeg prøvede ogsÃ¥ at loade en cachet version fra Googles cache, og sÃ¥ fik jeg en antivirusadvarsel fra F-secure,” forklarer læseren, Thomas W. Olsen.

It-chefen har ikke hørt om virusadvarsel
Herman Petersson har imidlertid ikke hørt om virus-advarsler.

“Jeg har ikke været bekendt med antivirus-advarsler. Det er lidt overraskende for mig,” siger han.

Læs også: Her halter it-sikkerheden hos danske forsyningsselskaber

Hjemmesiden er ikke tilgængelig
Postdanmark.dk er mandag blevet afløst af en hvid side med en besked om, at hjemmesiden ikke er tilgængelig, ligesom der er links til flere af Post Danmarks onlinefunktioner.

Anden gang på to uger
For 14 dage siden var det e-posthuset, postens e-butik og track&trace funktionen på pakker, som led under en server med synkroniseringsproblemer. Det kan du læse mere om her.

Posted in computer.

Klar til kamp mod YouSee: Her er Stofas plan på det nye marked for tv og bredbånd

Med YouSee i det ene ringhjørne og Stofa i det andet er der i øjeblikket hård kamp om at nuppe titlen som den mest fremadskuende og innovative spiller på markedet for tv- og bredbånd i Danmark.

Stofa annoncerede MitTv for få uger siden som et bud på mere fleksible tv-løsninger til kunderne, der nu får mulighed for at betale per kanal per måned. Læs mere om det her.

Samtidig har både YouSee og Stofa nu besluttet at åbne op for, at kunderne på kabel-nettet kan nøjes med at købe bredbånd uden samtidig også at være tvunget til at betale for en tv-pakke.

“Jeg tror, at det er vigtigt ikke at tvinge forbrugerne til et eller andet produkt. Det har historisk vist sig at være en god forretning at tilbyde forbrugerne det, de efterspørger,” siger Ole Fruekilde Madsen, der er administrerende direktør i Stofa, til Computerworld.

Læs også: Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: Her er tre konsekvenser

Syd Energi købte Stofa for 1,9 milliarder kroner tilbage i 2012, og af regnskabet for første halvår 2015 fremgår det, at det kniber med at tjene penge på Stofa.

“Derudover gør særligt det hÃ¥rdt pressede marked for tv og bredbÃ¥nd, at Stofa ikke nÃ¥r omsætningsmÃ¥lene for halvÃ¥ret,” skriver Stofa, der dog samtidig melder sig klar til kampen om fremtidens tv-kunder.

“Vi er kommet pÃ¥ den anden side af integrationen af Stofa, og vi har fokuseret rigtig meget pÃ¥, hvad det er for nogle produkter, forbrugerne har brug for,” forklarer Ole Fruekilde Madsen.



Det vil Stofa fokusere på nu
“Vi kommer til at tilbyde Stofa MitTv, som er ultimativt frit-valg. Det ser jeg meget frem til, at vi fÃ¥r lanceret. Man fÃ¥r som kunde adgang til alle tv-kanaler, og sÃ¥ kan man se tre minutter af dem og sÃ¥ selv vælge, om man vil taste en kode for at se dem i 30 dage. Det er ikke set før pÃ¥ det danske tv-marked.”

Læs også: Hård kamp om bredbånds- og tv-kunderne gør ondt på Stofa

MitTv leveres med udgangspunkt i Stofas egne smart-tv-løsninger og settop-bokse.

Samtidig tager de danske forbrugere dog i højere grad end nogensinde de internationale streming-tjenester til sig, så spørgsmålet er derfor, hvordan traditionelle tv-kanaler og dermed også en løsning som Stofas MitTv kan sikre relevansen fremadrettet?

“Som forbruger tror jeg ikke, at det er afgørende, om man ser sin underholdning streamet via internettet, igennem kabel, eller hvad det er. Jeg tror, at man som forbruger ønsker at fÃ¥ adgang til relevant indhold, betale for det, man ser, og se det, nÃ¥r man vil se det,” siger Stofa-direktøren til Computerworld. 

“Vi skal passe pÃ¥ ikke at gøre forbrugerne teknologifokuserede – vi skal mere kigge pÃ¥, hvilket forbrug de har, og hvilket behov de skal have dækket. Det er det, vi skal løse,” mener Ole Fruekilde. 

“Der vil hele tiden være konkurrence i det marked, og det er ogsÃ¥ med til at holde os skarpe.”

“Vi skal kigge pÃ¥, hvordan vi kan sikre, at vi har det relevante indhold, og hvordan vi sammen med programselskaberne kan lave nogle løsninger, sÃ¥ man som forbruger kun betaler for det, man ser,” forklarer Ole Fruekilde Madsen.

Annonce:


Han tilføjer, at eksempelvis Netflix på mange måder også minder om en tv-kanal og derfor har visse begrænsninger i forhold til den mængde indhold, kunderne tilbydes.

Læs også: Presset YouSee klar med kæmpe strategi-skift: Erkender at kampen til streaming er tabt

Ole Fruekilde Madsen forklarer derfor også, at Stofa vil fortsætte med at levere tv-pakker, fordi der er en rigtig stor gruppe af kunder, som er tilfreds med det koncept.

Samtidig er der så også kunder, der ønsker kun at betale for de tv-kanaler, de ser, og endnu en gruppe, der bare skal bruge noget internet og så selv vil finde ud af resten.

Det er netop muligheden for det frie valg, som Stofa nu er blevet så varm en fortaler for.


Annonce:


SÃ¥dan bliver tv-forbrugsafregningen i fremtiden
Men hvad er det, der gør, at både Stofa og YouSee nu begynder at tale så meget om, at man ikke skal tvinge forbrugeren til noget?

“Jeg kan ikke svare pÃ¥, hvad YouSees tanker har været. Men jeg har siddet et Ã¥r i Stofa nu, og det første halve Ã¥r skulle der styr pÃ¥ grundforretningen, og da der var det her i forsommeren, kunne vi sÃ¥ starte de her initiativer omkring produktudvikling,” siger Ole Fruekilde Madsen.

“Tanken om forbrugsafregnet tv har vi ikke set det sidste til. I dag er standarden, at du betaler for en mÃ¥ned. Det, tror jeg, er for lang en periode. Det bliver en uge pÃ¥ et tidspunkt, sÃ¥ bliver det en dag – og nÃ¥r vi kigger rigtig langt frem, er vi nede og betale for det enkelte program.”

“Men det vil ikke være det eneste produkt pÃ¥ hylderne. Jeg tror, at tv-pakkerne i mange Ã¥r frem vil have et liv. Der vil stadig været et segment af kunder, der har det behov – men det vil selvfølgelig være faldende.”

“Det er et paradigmeskift i tv-markedet, og den, der er hurtigst til at adoptere den forandring og lære at agere i den, er ogsÃ¥ den, der bliver vinderen. Hvis man forsøger at stoppe den, sÃ¥ har man tabt.”

Læs også: Hård kamp om bredbånds- og tv-kunderne gør ondt på Stofa

Det bringer os tilbage til den aktuelle situation for Stofa, der kæmper med omsætningen på det hårdt pressede danske marked for tv- og bredbånd.

“Det er en ny virkelighed, som vi skal forholde os til.”
Det pressede marked, som I skriver om i jeres seneste regnskab, forsvinder vel ikke, så hvad er jeres plan for de kommende måneder?

“Det pressede marked forsvinder bestemt ikke. Det er en ny virkelighed, som vi skal forholde os til. Jeg kan ikke sige, hvad der kommer til at ske med forbrugsmønstret, nÃ¥r Stofa MitTv bliver lanceret.”

“Det er vores ønske og hÃ¥b, at vi ved at lancere forbrugsafregnet tv kommer til at se, at vores omsætning retter sig igen. Om den retter sig tilbage til det oprindelige niveau, ved jeg ikke,” siger Ole Fruekilde Madsen.

Stofa har 480.000 tv-, bredbånds- og telefonikunder. YouSee har næsten 1,2 millioner kabel-tv-kunder og cirka 440.000 bredbåndskunder.

SE-koncernen, som Stofa er en del af, leverer blandt andet el, energieffektivisering og bredbånd/kabel-tv.

I 2014 lød underskuddet i koncernen på 101 millioner, mens det i 2013 var et minus på 43 millioner og i 2012 et minus på 59 millioner kroner. 

Læs også:

Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: Her er tre konsekvenser

Stofa i direkte angreb pÃ¥ Yousee: Kopierer opsigtsvækkende bredbÃ¥nds-tilbud – men lancerer det før YouSee

Hård kamp om bredbånds- og tv-kunderne gør ondt på Stofa

Stofa i direkte angreb mod YouSee – kopierer opsigtsvækkende bredbÃ¥nds-tilbud – men lancerer det før YouSee

YouSee tvunget til at splitte bredbånd og tv op: Nu kan du droppe tv-pakken

Presset YouSee klar med kæmpe strategi-skift: Erkender at kampen til streaming er tabt

Fremtidens tv-løsninger pÃ¥ vej – men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

Posted in computer.

Google tvinger Adblock-brugere til at se reklamer alligevel med fiffig fidus

Google er træt af dig, hvis du altså bruger Adblock Plus eller andre addons, som fjerner reklamer fra internettet.

Langt størstedelen af Googles indtjening kommer fra reklamer vist på hjemmesider via Googles Adsense, så Google tjener ingen penge, når du går ind på gratis hjemmesider og ikke kan se de viste reklamer.

Adblock Plus fjerner blandt andet nogle reklamer før og under YouTube-film, og det er Google ikke glad for.

Det ser endda ud til, at Google har formået at tage en form for hævn.

Du skal den fulde reklame
NÃ¥r YouTube viser dig en lang reklame pÃ¥ flere minutter, har du normalt mulighed for at fjerne den efter fem sekunder, men bruger du Adblock Plus eller andre lignende add ons, sÃ¥ fjerner Google nu “skip”-knappen, sÃ¥ du skal se alle tre minutter – hvis altsÃ¥ ikke du fjerner Adblock Plus eller whitelister YouTube.

Dette sker kun via Chrome browseren, som til gengæld er en af de mest populære blandt internettets mange milliarder af brugere.

Adblock Plus og flere af de andre programmer er altsÃ¥ blevet mindre brugbar, hvis du altsÃ¥ er Youtube-fan.Â

Mange hjemmesider mærker tydeligt den store flugt fra reklamer, som sker i disse år.

Adblock Plus og lignende programmer er blevet populære og selv Apple lover en form for adblocking i den kommende iOS 9-version af Safari.

Bruger du Adblock Plus eller andre typer programmer? Og hvorfor? Er det ikke at sammenligne med at downloade ulovlige film på nettet, når du læser ting på sites, som tjener alle sine penge via reklamer, som blokeres? Giv din mening til kende.

Læs også: Google afviser blankt EU-kritik i stor monopolsag: Siger nej til Vestager

Posted in computer.

Ni torskedumme software-fejl der har ført til katastrofer i rummet og kostet milliarder af dollar

Viking I og Viking II

De små køretøjer Viking I og Viking II blev i 1976 sendt til Mars for her at udforske overfladen, som skulle fotograferes og analyseres via forskellige prøver, ligesom de skulle lede efter liv.

De to køretøjer var udstyret til at kunne fungere i 90 dage, men de blev ved med at fungere i flere år efter landingen.

Viking II stoppede endegyldigt i 1982, da køretøjets batterier brød sammen.

Viking I brød efterfølgende sammen på grund af en fejlslagen opdatering af et system til styring af køretøjets batterier.

Her kom ingeniørerne pÃ¥ jorden til at installere koden et forkert sted i hukommelsen – nemlig i styresystemet til køretøjets antenne.

Fejlen gjorde, at antennen gik ud, så ingeniørerne ikke kunne rette fejlen.

Viking-projektet blev lagt i graven i foråret 1983, efter ingeniørerne i månedsvis uden held havde forsøgt at genetablere kontakten med køretøjet.

Af
Dan Jensen og IDG News Service , 8. september 2015 kl. 13.04

Posted in computer.

Nets: Derfor bliver dankortet ved med at gå i sort

Danskerne har efterhånden vænnet sig til, at dankortet brager ned et par gange om året.

Noget tyder dog pÃ¥, at brageriet er kommet for at blive – og det er blevet værre.

I de seneste uger er der sket hele tre nedbrud, hvoraf to har fundet sted i den netop overståede weekend.

25. august var dankortet i tovene i op mod to timer pÃ¥ grund af en hardwarefejl hos Nets’ dataleverandør, IBM.

Lørdag 5. september var den sÃ¥ gal igen. Denne gang ligeledes i to timers tid om aften – formentlig pÃ¥ grund af problemer med en database ligeledes hos IBM.

Nedbruddet søndag 6. september var knap sÃ¥ stort, da det periodevist “kun” ramte op mod 10 procent af dankort-brugerne i det ganske land pÃ¥ grund af netværksproblemer hos én ekstern leverandør.

Læs også: Det gør ondt i mit hjerte, når Dankortet fejler

Hvad sker der?
Susanne Brønnum, du er dansk landechef hos Nets. Hvornår får I sat en stopper for nedbruddene?

“Jeg vil ønske, at det allerede er sket. Vi gør alt, hvad vi kan for at sørge for en stabil drift, og generelt har vi en Ã¥rlig oppetid pÃ¥ 99,95 procent. Men vi er meget bevidste om, at det har virkelig store konsekvenser for danskerne og butikkerne, nÃ¥r uheldet sÃ¥ er ude.”

Dankortet har været nede flere gange i den seneste måned. Er det, hvad danskerne fremover kan forvente af oppetiden på dankortet?

“Nej, det skal ingen vænne sig til.”

Hvorfor sker alle disse dankort-nedbrud lige oven i hinanden?

“Godt spørgsmÃ¥l. Vi har oplevet forskellige fejl, der er uafhængige af hinanden. Det er utroligt uheldigt, selv om danskerne ikke kan bruge den forklaring til noget.”

Butikkerne skal lære om nødsystem
Hvad har Nets konkret gjort for at stramme op på oppetiderne?

Annonce:


“Vi tager driften utroligt seriøst, og vi har strammet op pÃ¥ vores interne processer og procedurer. Derudover har vi sat ekstra overvÃ¥gningsteam pÃ¥ vores systemer og har ekstra tilkaldevagter, hvis noget lignende skulle ske, sÃ¥ vi hurtigere kan fÃ¥ rettet op pÃ¥ et nedbrud.”

“Flere af fejlene skyldes hardware-nedbrud, og der har vi skiftet de fejlramte komponenter ud og er begyndt at analysere, hvordan disse hardware-fejl kan opstÃ¥. Slutteligt skal vi være bedre til at kommunikere omkring nedbrud via sociale medier til danskerne og til butikkerne om at bruge deres nødssystem.”

Hvor meget koster det for butikkerne at bruge disse nødsystemer, der giver mulighed for dankort-betalinger i offline-tilstand flere timer under et nedbrud?

“Det er gratis og integreret i deres nuværende systemer. De skal trykke pÃ¥ nogle knapper, og sÃ¥ kan de fÃ¥ gang i offline-systemet. Men vi skal hos Nets være klart bedre til at informere butikkerne om mulighederne for nødsystemet.”

Har talt med store bogstaver
Nu skyldes flere af fejlene nedbrud hos jeres dataleverandør IBM. Hvordan holder I styr på jeres leverandører?

“Vi har daglig kontakt pÃ¥ ledelsesniveau med vores direkte leverandører om disse ting.”

Har I også talt med store bogstaver over for IBM?

“Ja, men det har jeg ikke lyst til at uddybe. Det er en sag mellem IBM og os.”

Får disse nedbrud økonomiske konsekvenser for IBM?

“Det er ogsÃ¥ en sag mellem IBM og os.”

Annonce:


Er kapitalfondene ligeglade? 
Umiddelbart er nedbruddene ikke stoppet, efter Nets i foråret 2014 blev købt af de amerikanske kapitalfonde Advent International og Bain Capital samt danske ATP. Er de ligeglade med, at der står en række aktører med Apple, Google og andre, der gerne vil overtage danskernes betaling? 

“Nej, driften ligger vores ejere meget pÃ¥ sinde. PÃ¥ alle ledelsesmøder i Nets er driften det første punkt pÃ¥ dagsordenen, fordi vi ved, at hvis vi fejler pÃ¥ driften, fÃ¥r det store konsekvenser ude i samfundet.”

“Hvor længe vil dankortet med dertilhørende nedetider overleve i sin nuværende form?

“Jeg kan ikke opstille garantier om, at vi ikke gÃ¥r ned igen en dag, men vi har som sagt strammet op pÃ¥ en hel række ting ovenpÃ¥ nedbruddene, sÃ¥ jeg kan sagtens se dankortet overleve lang tid endnu.”

Læs også:
Få overblikket: Her begår Nets alvorlige fejl med it-sikkerheden

Posted in computer.

Stiftere af dansk software-firma scorer kassen: Sælger firmaet til canadiere for millioner


Ã…rsregnskab

Composite A/S



Læs mere om Composite A/S i Brancheguiden



Kilde

Dansk RegnskabsAnalyse

De to stiftere af det danske software-firma Composite, Oskar Lauritzen og Marcus Wendt, har efter mere end 10 års arbejde solgt deres egenudviklede CMS-løsning (content management system) til det canadiske selskab Orckestra.

De nye canadiske ejere lægger “et pænt tocifret millionbeløb” pÃ¥ bordet for den danske virksomhed, som bliver et fuldt ejet datterselskab i den canadiske koncern, der udover hovedsædet i Montreal ogsÃ¥ har etableret en afdeling i Austin, Texas.

De to danskere beholder en mindre del af ejerskabet i selskabet, som samtidig er udset til at være brohoved i Orckestras satsning på det europæiske marked for e-handels-løsninger til enterprise-kunder.

Så det er en glad Oskar Lauritzen, der nu skifter titlen som direktør i Composite ud med jobbet som europæisk chef i den canadiske koncern. For Marcus Wendt venter der et job som ledende software arkitekt med ansvar for integration med resten af Orckestras produktportefølje.

Et halvt års forhandlinger
“Det er rimeligt fantastisk. Vi har arbejdet 10 Ã¥r med vores software i CMS-markedet. For fire Ã¥r siden nulstillede vi vores forretning med et helt nyt kerneprodukt, og sÃ¥ er det rart, at der er nogen, der har fÃ¥et øje pÃ¥ os. En ting er at blive solgt og fÃ¥ penge ud af det, men det er ogsÃ¥ dejligt, at vores software nu bliver en del af Orckestras produktsuite for e-commerce til enterprise-kunder,” siger Oskar Lauritzen.

Forhandlingerne med de ny canadiske ejere har været i gang i omkring et halvt år, og opkøbet faldt endeligt på plads i sommer.

Oskar Lauritzen fortæller, at arbejdet med at integrere forretningen skal være på plads i løbet af i år. Som en del af planen skal man ud og finde fem nye kolleger, som skal supplere de nuværende 10 ansatte i Composite.

Ligesom hos de nye canadiske kolleger er den danske CMS-software, der markedsføres under navnet C1, bygget som en open source-platform, der er kodet i Microsofts .NET. Løsningerne er cloud-baserede og afvikles på Microsofts Azure-platform.

Ifølge Oskar Lauritzen er den danske løsning i dag omkring 60.000 installationer – et tal der lige for tiden vokser med omkring 1.000 om mÃ¥neden.

Det canadiske firma beskæftiger i alt 150 mand og ser sig selv som en seriøs udfordrer til etablerede spillere som Magento, SAP, Oracle og IBM.

Læs også:

Skift til open source førte til sekscifret overskud

Her er Sitecores guldrandede vinderopskrift: Forretning, salg, opfølgning

Posted in computer.

Alvorlige sÃ¥rbarheder opdaget i trÃ¥dløse harddiske – kan give fjernadgang til dine filer


En række trådløse harddiske fra Seagate indeholder sårbarheder, der potentielt kan give andre fjernadgang til harddiskens indhold.

Det oplyser det amerikanske sikkerhedsorgan CERT, der skriver, at det drejer sig om følgende produkter: Seagate Wireless Plus Mobile Storage, Seagate Wireless Mobile Storage og LaCie FUEL – produkter, der ogsÃ¥ sælges her i Danmark.

Med udgangspunkt i sårbarhederne kan it-kriminelle blandt andet få fjernadgang til harddisken via netværket ved at anvende standard brugernavn og adgangskode.

CERT skriver ogsÃ¥ om sÃ¥rbarheden ‘forced browsing’:

“I en standard-konfiguration giver trÃ¥dløse harddiske fra Seagate mulighed for fil-download uden restriktioner til anonyme angribere med trÃ¥dløs adgang til enheden. En angriber kan downloade filer fra alle steder i filsystemet.”

Endelig kan CERT oplyse, at det er muligt for it-kriminelle at uploade filer til harddisken, hvilket heller ikke er en videre behagelig tanke.

Sårbarhederne findes i i firmwareversionerne 2.2.0.005 og 2.3.0.014 fra oktober 2014, og andre versioner indeholder dem muligvis også.

Derfor skal man som bruger med det samme opdatere firmwaren på harddisken:

“Seagate har frigivet firmware 3.4.1.105 for at adressere disse problemer i alle ramte enheder. Brugere opfordres til at opdatere firmwaren sÃ¥ hurtigt som muligt.”

Læs også:

Test: SÃ¥ god er Seagate Plus til at tage backup af dit liv

Guide: Sådan sikrer du hjemmenetværket

Stortest: NAS-servere fra Synology, Qnap og Asustor

Posted in computer.

Asus’ prisvenlige smartwatch er lige pÃ¥ trapperne



Foto: Asus.

Asus løftede en lille smule af sløret for firmaets smartwatch ZenWatch 2 på Computex-messen i juni.

Men det er først nu, at virksomheden kommer med de nyttige oplysninger om produktet.

Asus fortæller nemlig, at uret kommer på hylderne i Europa i oktober.

Samtidig afslører Asus en anden vigtig detalje, nemlig prisen.

Den bliver på 149 euro, hvilket svarer til 1.111 kroner i skrivende stund.

Hvad den endelige pris ender på i Danmark, er ikke helt fastlagt, men uret ligger i den billige ende af skalaen.

Læs ogsÃ¥: Topdyrt kineser-smartwatch pÃ¥ vej til Danmark – vil være Apple-konkurrent

Det får du for pengene
På hardware-siden kommer ZenWatch 2 med en Snapdragon 400-processor, som man også kan findes i væsentlig mere bekostelige ure som eksempelvis LG Watch Urbane.

Asus har også lagt stor fokus på, at der er noget at vælge mellem for køberne.

Uret kommer således i 18 forskellige farve- og materialesammensætninger og med 50 forskellige digitale urskiver, der frit kan veksles mellem.

Ligeledes er der en “FaceDesigner”-app, der gør det muligt at udvikle sine egne urskiver.

Urkassen er i rustfrit stål, og den kan erhverves i sølv, grå og guld.

Uret kommer i to forskellige størrelser, der passer til henholdsvis 18 og til 22 millimeter ur-remme.

For at skabe associationer til et traditionelt ur er kassen forsynet med en krone, der ikke anvendes til at trække uret op, men til at bladre mellem apps.

Læs også: Google rykker tættere på Apple: Android Wear-ure virker nu sammen med iPhone

Annonce:


Hurtig-oplader
I lighed med de øvrige konkurrenter har ZenWatch-folkene også bygget sensorer, der kan registrere dine aktiviteter, ind i uret.

Uret er integreret ind i Asus’ egenudviklede mobilgrænsesnit ZenUI, der lader ur-brugerne benytte firmaets mobil-apps, der er blevet tilpasset til urets grænseflade.

Mere interessant er det, at uret har fÃ¥et et bedre batteri og en magnetisk lader, der kan placeres uden pÃ¥ uret, og som ifølge Asus’ forkorter ladetiden.

En halv opladning Рeller en dag forbrug Рkan klares p̴ 36 minutter, lover firmaet.

Læs også:
Fem fede tech-nyheder: Høretelefoner med trådløs opladning, vandkølede bærbare og smartwatches

Her er Samsungs nye smartwatch

Salget af Apple Watch styrtdykker: Faldet med 90 procent

Posted in computer.

Ukendte storage-firmaer vinder frem med stor hast: Nyt marked dominerer udviklingen

Der er gang i handlerne på storage-markedet, hvor leverandørerne især har gang i salget til cloud-leverandørerne, der har brug for massive mængder diske og storage til deres data-centre.

Det er især noget, som en lang række af mindre storage-leverandører nyder godt af, viser ny rapport fra analysehuset IDC.

De har nemlig fundet en vej direkte ind til de store cloud-leverandører, som Google og Facebook, som de altså sælger direkte til i en pærevælling af ordrer og mærker.

Til gengæld ser det værre ud for de mere traditionelle storage-systemer, hvor de store, klassiske spillere typisk leverer meget store sæt af storage-systemer på én gang.

Ifølge IDC skrumper dette marked, selv om de klassiske spillere som EMC og HP fortsat er størst.

Humlen er, at de rigtigt store cloud-leverandører ikke anvender specialiserede og samlede storage-systemer i deres store datacentre – som vel at mærket vokser og udbygges med høj fart i disse Ã¥r.

Meget stor kapacitet
I stedet investerer de typisk i meget stor kapacitet i form af diverse forskelligartet og spraglet hardware fra et væld af mindre producenter, som til gengæld strømlines og sammensættes og håndteres ved hjælp af fælles software-systemer.

Det betyder, at det altsÃ¥ er softwaren – og ikke hardwaren – der definerer storage-arkitekturen, hvilket blandt andet gør, at storage kan hÃ¥ndteres via virtuelle maskiner frem for via de forskellige storage-units.

De såkaldte ODM-leverandører stammer især fra Taiwan. De producerer typisk hardware under flere forskellige navne på samme fabrikker og tæller mærker som eksempelvis Quanta og Wistron.

Ifølge IDC har cloud-leverandørerne alene i løbet af det seneste år således skruet gevaldigt op for mængden af ordrer lagt hos disse mindre producenter, der modtager 25,8 procent mere af markedet end for et år siden med en samlet ordremængde på en milliard dollar i det seneste kvartal.

Annonce:


Det er langt højere end storage-industriens samlede vækst, der blot ligger på 2,1 procent. Samlet blev der indkøbt storage i kvartalet for 8,8 milliarder dollar, hvilket svarer til omkring 59 milliarder kroner.

Handler stort set kun med cloud-firmae
De mindre producenter af ‘no name-’typen (som vi i gamle dage kaldte for ‘bambus-computere’) har typisk ikke megen handel med virksomheder, som fortsat selv hÃ¥ndterer deres datacentre i kælderen.

De foretrækker nemlig ofte mere kendte mærker som EMC etc, lyder det fra IDC.

Computerworld har tidligere været på besøg i Microsofts kæmpe datacenter i Dublin, hvor selskabet håndterer alle sine europæsiske cloud-operationer i Azure, Hotmail, Dynamics og lignende.

Her fortalte Microsoft, at selskabet fik leveret systemer fra ‘alle mulige.’

“Uanset om de er fra Dell, HP, Qualcomm eller hvem nu, sÃ¥ leverer de jo samme vare til os, og derfor er det ikke sÃ¥ vigtigt for os, hvilket navn der stÃ¥r pÃ¥ dem,” lød det dengang fra Microsoft.

Du kan læse hele historien om Microsofts datacenter med de titusindvis af snurrende diske her: Microsofts tophemmelige datacenter: Her gemmer vi dine data.

Det modsatte er altsÃ¥ tilfældet i de sÃ¥kaldte ‘hyperscale deployments,’ som til gengæld tager mere og mere af storage-markedet via den fremgang, som cloud computing for tiden bliver til del.

Ifølge IDC er den foretrukne storage-platform for tiden i stigende grad x86.

Ganske vist udgør et traditionelt system som SAN fortsat den største del af markedet. Men sådan bliver det næppe ved, for salget er begyndt at falde.

Overordnet er salget af storage-kapacitet steget med hele 37 procent i forhold til den samme periode i fjor, lyder det fra IDC.

Læs også:

I problemer? Sådan får du styr på storage og backup

USA vil have Microsoft til at udlevere europæiske data: Men Microsoft nægter

Vildt komplicerede pris-modeller forvirrer: Bliver du snydt af din cloud-leverandør?

AMD trækker sig helt ud af nyt server-marked – skrotter milliard-investering

Oracles store cloud-satsning: Har selskabet en chance eller er toget kørt?

Posted in computer.

SÃ¥ meget sladrer dine apps om dig – og sÃ¥dan undgÃ¥r du at de gør det



På din telefon kan du få et overblik over hvilke apps, der beder om tilladelser og til hvad.

Populære spil og apps beder om adgang til at hente dine private billeder, kontakter, dine sms’er, din placering eller din kalender pÃ¥ telefonen – uden en fornuftig forklaring.

Flere af de funktioner, du giver samtykke til ved download eller ved brug af appen, er slet ikke nødvendige for, at en app fungerer.

Alligevel kræver mange smartphone-apps fuld adgang til vidtgående personlige oplysninger. Det er faktisk en fast del af aftalebetingelserne for, at du kan benytte en (gratis) app.

Derfor høstes data
Men der er en mening med dataindsamlingen, selv om det ikke fremgår særligt tydeligt overfor dig som bruger.

Data kan bruges i kommerciel sammenhæng til annoncesamarbejder eller målrettet reklame.

“Et af de store problemer er, at vores data i mange tilfælde kun bliver indsamlet for at blive solgt videre imellem de tusindvis af firmaer der indsamler og opbygger kundeprofiler,” fortæller Carsten Jørgsen, der er sikkerhedsspecialist.

Og samtidig er det næsten umuligt for brugeren at se, hvad konsekvensen er.

“En normal bruger kan ikke tage stilling til en kontrakt, der er skrevet af jurister og for jurister. NÃ¥r man henter en app, er brugeren ikke i en situation, hvor vedkommende har tid eller lyst til at tage stilling til en lang tekst,” forklarer han.

Forbrugerrådet Tænk har set på, hvor mange, der egentlig læser brugerbetingelserne ved at spørge 1.088 repræsentativt udvalgte danskere, om de læser vilkårene, når de downloader apps til telefonen.

Og det er de færreste, der læser reglerne for brug.

14 procent siger, at de ‘hver gang’ eller ‘ofte’ læser vilkÃ¥r og betingelser, nÃ¥r de downloader apps til telefonen.

38 procent svar, at de ‘aldrig’ eller ‘sjældent’ læser dem.

36 procent svarer ‘ved ikke/ikke relevant’.

Tallene viser, at informationer om os indsamles uden, at vi er klar over det.

Læs ogsÃ¥: Populær app skulle beskytte brugernes dybt private data – men nu afsløres pinlige huller i sikkerheden




Du kan få hjælp til at se, hvilke apps der kan se dine personlige oplysninger, din placering eller på en eller anden måde være en trussel mod dit privatliv. Her er det F-Secure App Permissions.

Annonce:


Vær opmærksom på apps, der vil have adgang til:

Dine billeder

Dine kontakter

Din placering

Din mikrofon

Dit kamera

Dine sms’er

Kilde: Forbrugerrådet Tænk 

Lad indsamlingen starte
Forbrugerrådet Tænks jurister har også gennemgået 34 apps for at se hvilke oplysninger, de fisker efter.

Du kan se oversigten her (fra august 2014).

Nogle af de værste informationstyve er de sociale medier, der gafler næsten alt, de kan komme i nærheden af.

Men det kan også være en rejseapp, der vil have adgang til din kalender, eller en bankapp, der vil kende din placering.

Det er heller ikke ualmindeligt, at firmaer høster data, og gemmer dem, bare for at have informationerne tilgængelige på et senere tidspunkt, hvor ny teknologi eventuelt kan finde andre anvendelsesmuligheder for de indsamlede data.

“Samtidig forventer jeg ikke, at et spil faktisk kopierer alle mine billeder bare fordi, jeg har downloadet og spillet det i fem minutter,” siger Carsten Jørgensen.

I næsten alle situationer indsamler appen først et PhoneID, for at identificere brugeren unikt og knytte informationerne sammen på tværs af apps og virksomheder.

Du kan læse mere om, hvordan sammenkoblingen af data og annoncer fungerer i denne historie: Sådan fortæller din browser alt om dig på 100 millisekunder

“Præcise informationer er selvfølgelig meget mere værdifulde for en virksomhed, der vil sælge data. Man ser ogsÃ¥ tit, at apps høster telefonnummeret af den samme grund,” fortæller Carsten Jørgensen og fortsætter:

“Data bliver solgt pÃ¥ kryds og tværs af de forskellige apps, og der kan være massevis af trackere forbundet med en enkelt app, der hver især opsamler brugeroplysninger, som gemmes i forskellige databaser hos virksomheder, der bygger- og sælger brugerprofiler til reklamer.”

Sådan får du overblok over dine apps
For at skabe sig et overblik. er man nødt til at vide, hvad man egentlig giver en app mulighed for at gøre.

Det kan gøres via telefonens indstillinger eller med et program, der kan give en oversigt.

Det kan eksempelvis være F-Secure App Permissions, som kan hentes til din telefon.

“Men der er egentlig brug for programmer, der automatisk advarer: App’en vil downloade og læse dine SMS. Er du sikker pÃ¥, at du vil fortsætte?” siger Carsten Jørgensen.

“Det mangler.”

Forbrugerrådet Tænk og Carsten Jørgensen peger begge på, at der også er behov for bedre internationale lovkrav, der kan styre, hvad en virksomhed må gøre.

Giv din mening til kende: Har du gode erfaringer med en metode eller et program, der kan holde styr på privatlivet så del endelig i debatten.

Posted in computer.