Daily Archives: September 9, 2015

Opgøret med KMD’s monopol pÃ¥ at levere en lang række kommunale it-systemer er den vigtigste opgave for Thomas Rysgaard Christiansen, som fra 1. september har overtaget jobbet som direktør i Kombit efter Hans Berthelsen, der er gÃ¥et pÃ¥ pension.

“Jeg har ikke noget større fokus end monopolbruddet. Det er ogsÃ¥ her, langt den største del af vores kapital bliver investeret. SÃ¥ det fylder utroligt meget,” siger Thomas Rysgaard Christiansen i et interview med Computerworld.

Kombit, der er ejet af Kommunernes Landsforening, har en nøglerolle i kommunernes opgør med KMD’s mangeÃ¥rige monopol pÃ¥ levering af en lang række kommunale it-systemer, der strækker sig fra udbetaling af sygedagpenge, sagsbehandling og registre over borgernes personlige oplysninger.

Bruddet med KMD’s monopolsystemer har været undervejs siden kommunerne i 2008 solgte KMD.

I den periode har Kombits kerneopgave været at opbygge en fælles kommunal it-arkitektur og så efterfølgende at designe og udbyde kommunale it-systemer i fri konkurrence.

På den måde er der åbnet for, at andre leverandører end KMD kan komme til fadet.

Læs ogsÃ¥: Ingen vej tilbage: Nu har konkurrenterne slÃ¥et det første hul i KMD’s monopol

En kommerciel profil
Før Thomas Rysgaard Christiansen i 2009 kom til Kombit som markedsdirektør, dyrkede han en direktørkarriere i USA. Han har dermed en mere kommerciel profil end sin forgænger, som oprindeligt kom fra den kommunale verden.

Vil din kommercielle baggrund få nogen betydning for den måde, du griber jobbet an på?

“Da man byggede Kombit op, var der mÃ¥ske mere behov for den her politiske tilgang, hvor det handlede om at samle kommunerne i et fællesskab. Nu drejer det sig langt mere om at kunne levere et fundament for det fremtidige kommunale it-marked, hvor markedskræfterne træder mere frem,” siger Thomas Rysgaard Christiansen.

Kombit har investeret mere end en milliard kroner i arbejdet med at bryde KMD’s monopol pÃ¥ en stribe kommunale it-systemer. Er Kombit sÃ¥ det nye KMD?

“Nej, pÃ¥ ingen mÃ¥de. KMD er en leverandør, der ejer løsninger. Vi udbyder løsninger og sidder pÃ¥ den mÃ¥de foran kommunerne som indkøbere fra de leverandører, der udvikler det enkelte system . SÃ¥ det er en helt anden rolle end den, KMD har haft gennem tiden.,” siger han.

Konkurrence skal sætte gang i innovationen
“Hele ideen med at konkurrenceudsætte opgaver er at holde gang i innovation og udvikling pÃ¥ it-siden. SÃ¥ du vil se, at leverandørerne over tid vil skifte.”

“Derfor kan det godt være, at for eksempel kontanthjælpssystemet de næste seks Ã¥r kommer fra EG, men det er ikke umuligt, at det senere bliver KMD eller andre, der overtager den opgave.”

Læs også: Banker KMD af banen på monopolsystem: EG får kommunal kæmpe-ordre

Så jeres opgave er at udbyde opgaver i fri konkurrende og gøre op med det monopol, KMD hidtil har haft?

“Ja, det er den ene del. Men samtidig er det vores opgave at bygge en standardiseret it-arkitektur, som gør, at andre leverandører kan komme ind pÃ¥ markedet,” siger Thomas Rysgaard Christiansen.

Han fortæller, at Kombit sammen med kommunerne har investeret mere end en milliard kroner i den fælles it-arkitektur, som leverandørernes løsninger skal lægges oven på.

KMD sælger hvert år it for mere end to milliarder kroner til kommunerne. Hvor langt skal det tal ned?

“Det er jeg nok ikke den rette til at svare pÃ¥. Vi stÃ¥r midt i et fantastisk ryk omkring digitalisering, og jeg hÃ¥ber da, at Kombit kan være med til, at kommunerne bruger deres it-investeringer kløgtigere. Vores opgave er at kigge pÃ¥ nogle helt specifikke omrÃ¥der for at se, om vi fÃ¥r nok ud af pengene pÃ¥ de enkelte omrÃ¥der.”

Men trods monopolbruddet er KMD stadig den absolut største leverandør til kommunerne. Hvorfor?

“KMD har siddet med en kæmpeportefølje de seneste 30 Ã¥r. Det er jo først nu, at vi begynder at rulle nye systemer ud. Der er udbudt ni systemer, og KMD har vundet de tre af dem. SÃ¥ i de kommende Ã¥r vil du se, at KMD’s andel bliver mindre.”

Er det stadig et problem, at kommunerne og de nye leverandører har svært ved at få adgang til de data, som i dag ligger hos KMD?

“Der har historisk været nogle sager, hvor der i hvert fald kunne stilles spørgsmÃ¥lstegn ved, om vi kunne fÃ¥ det, vi ville. Vi er i gang med en udfasning af gamle systemer, og lige nu har jeg ikke nogen grund til at tro, at vi ikke fÃ¥r det, vi skal have, sÃ¥ projekterne kan køre som planlagt,”

Hvor lang tid vil det tage, før vi ser kommunale it-leverandører, der bare tilnærmelsesvis fylder lige så meget som KMD?

“Det synes jeg allerede er ved at ske. Andre store leverandører er gÃ¥et ind og har taget deres del, og inden for de næste fem Ã¥r vil du se tydelige tegn pÃ¥, at udviklingen gÃ¥r i den retning,” siger Thomas Rysgaard Christiansen.

Læs også:

Det offentlige Danmark skruer heftigt op for cloud: Derfor hælder offentlige it-chefer mere og mere til cloud

Kommunale it-chefer: Nu vil vi bryde KMD’s monopol

Microsofts annoncerer et nyt samarbejde med Dell, som fra næste måned gør Microsofts tablet-pc Surface Pro til en del af varesortimentet hos hardwareproducenten Dell.

Med det opsigtsvækkende samarbejde giver Microsofts topchef Satya Nadella endnu et bevis på, at hans nye Microsoft ikke har fine fornemmelser, når det gælder nye og overraskende alliancer på det globale it-marked.

Det er således kun kort tid siden, at Microsoft indgik et andet overraskende partnerskab med ærkefjenden VMware.

Det kan du læse mere om her: Microsoft og VMware slutter fred: Indgår stort partnerskab efter mange års indædt bekrigen af hinanden.

Dell har i forvejen et bredt udvalg af sine egne devices – fra traditionelle pc’er til tablets og mobiltelefoner – og det er et markant skridt, at man nu lukker konkurrerende hardware ind som en del af den officielle produktportefølje.

Rettet mod de største kunder
Samarbejdet med Dell, der også omfatter tilbehør til Surface, retter sig ifølge Microsofts annoncering mod salg til de absolut største kunder, som udover adgangen til endnu en salgskanal nu også kan trække på Dells produktsupport og services.

“For at komme kundernes behov i møde vil Dell føje Surface til deres produkt line-up, som de vil sælge sammen med deres verdensklasse enterprise support og service,” lyder det fra Satya Nadella, som samtidig benytter lejligheden til at slÃ¥ voldsomt pÃ¥ tromme for de fordele, som venter de virksomheder, der opgraderer deres hardware til Windows 10.

Her kan du se Satya Nadella og Michael Dell fortælle om det nye samarbejde.

Dell lægger ud i næste mÃ¥ned med at sælge Surface Pro i Nordamerika. Senere pÃ¥ Ã¥ret bliver tablet-pc’en ogsÃ¥ tilgængelig via Dells officielle webshop.

Efter nytÃ¥r bliver samarbejdet udvidet til yderligere 28 markeder – herunder i Danmark. Microsoft sætter dog ikke præcis dato for udrulningen.

Samtidig med annonceringen af det nye samarbejde med Dell lægger Microsoft op til lignende aftaler med andre globale it-koncerner som HP, Avanade og Accenture. Microsoft har dog ikke afsløret detaljer om, hvordan de samarbejder skal skrues sammen.

Efter flere års tøven åbnede Microsoft i sidste uge for at mindre it-forhandlere kan begynde at sælge Surface på lige fod med retailkæder og en lille eksklusiv flok af udvalgte forhandlere.

Læs også:

[/b]
Danske it-forhandlere efter to Ã¥rs ventetid pÃ¥ Surface: “Fuldstændig ubegribeligt, at vi ikke har fÃ¥et adgang til at sælge Surface før”

Nu slipper Microsoft salget af Surface fri: 40 danske it-forhandlere står klar

Skal du hoppe med på Microsofts store opgraderings-tog?

Satya Nadella: SÃ¥dan skal vi tjene penge med gratis Windows 10

Computerworld mener: Danmark er efter et tilløb ramt af endnu en it-skandale i det offentlige, hvor striben af kuldsejlede og ekstremt dyre og langvarige it-projekter nu får følgeskab af Skats inddrivelses-system, EFI.

Skatteminister Karsten Lauritzen har bestemt sig for at lukke det fejlramte system ned, indtil en ‘holdbar fremtidig plan’ for inddrivelserne er plads.

Ã…rsag: Skidtet fungerer ikke, og det har det aldrig gjort.

Det kan du læse mere om her: Skat: EFI virker ikke, og nu lukker vi det ned

Historien om EFI-systemet er den efterhÃ¥nden klassiske historie for den offentlige sektor: Systemet skulle have været klar til drift for otte(!) Ã¥r siden, men blev efter to udskydelser først sat i drift for to Ã¥r siden – altsÃ¥ seks Ã¥r efter den oprindelige plan.

Og så virkede systemet alligevel ikke: Det skulle automatisk kunne inddrive gæld fra skatteskyldnere, men har i stedet slet ikke opkrævet gælden eller det har opkrævet forkert gæld fra forkerte borgere, som slet ikke har haft nogen gæld.

EFI – der skulle være krumtappen i hele Skats inddrivelse af den stærkt stigende skattegæld herhjemme – har med andre ord fejlet totalt pÃ¥ alle dets hovedfunktioner – efter at udviklingsarbejdet er gÃ¥et otte Ã¥r over tid.

Skatteministeren har nu sat folk i gang med at undersøge, om fejlene i EFI kan rettes, og han vil derfor tage stilling til det fejlslagne systems videre skæbne.

Et gammelt mundheld siger, at man ikke skal smide gode penge efter dårlige, og det er noget, som skatteministeren nok bør huske på i overvejelserne:

Hvis de markante og grundlæggende fejl i EFI’s funktion – nemlig at inddrive gæld – ikke er blevet rettet efter en udviklingsperiode pÃ¥ mere end otte Ã¥r, kan det sÃ¥ overhovedet lade sig gøre?

Hvordan kunne det gå så galt?
Computerworld har tidligere forsøgt at få svar på, hvem der egentlig sidder med ansvaret for det fejlslagne system. Det viste sig langt sværere end forventet, og vi nåede aldrig frem til et entydigt svar.

I en stor undersøgelse af EFI, der blev igangsat af den socialdemokratiske tidligere skatteminister Benny Engelbrecht, har konsulenthuset således Accenture ikke undersøgt, hvem der sidder med aben, men alene om systemet fungerer, som det skal.

Det kan du læse mere om her: Skats syge it-system skal kureres – men hvad fejler det egentlig?

Accenture har ikke offentliggjort den endelige EFI-rapport endnu, men det sker snart.

Det tror vi, at Accenture vil konkludere
Accenture vil efter alt at dømme i rapporten anbefale, at 80 procent eller mere af systemet skrottes.

Fejlen ligger i, at EFI er opbygget på ekstremt kompleks måde, som har gjort processer, databehandling og datahåndtering til en kompliceret affære.

Det er en klassisk fejl i udviklingen af de offentlige it-systemer, som vi har set igen og igen i den lange række af fejlslagne offentlige it-projekter.

Vores bud på nogle af hovedkonklusionerne i Accenture-rapporten er derfor:

- Der har været uklarheder og problemer med kravspecifikationer.

- Der har været problemer med dokumentationen.

- Der har været problemer med processer og projektledelse.

- Der har været alt for mange udviklere, chefer, projektledere og forskellige (skiftende) nøglemedarbejdere inde over, som i et miskmask af beslutningskompetencer og organisatoriske jungleveje gennem årene har truffet beslutninger på kryds og tværs af hinanden indtil overblikket er gået fløjten.

- Kompleksiteten er vokset i takt med ændret lovgivning og vilkår undervejs i det årelange forløb.

- På grund af manglende dokumentation har projektudviklingen været udfordret hver gang nøglemedarbejder er blevet skiftet ud.

Samtidig vil det sikkert fremgå, at Skat som organisation slet ikke har været klar til at gennemgå de meget voldsomme forandringer på det organisatoriske plan, som det kræver at indføre et stort it-system med succes.

Hvorfor tror vi det?

Samme grundlæggende fejl som hos alle de andre
Fordi det i grove træk har været tilfældet i alle de andre fejlslagne, forsinkede og hundedyre it-projekter, som det offentlige Danmark gennem årene har kunnet præsentere os for:

Arbejdsmarkedsstyrelsens Amanda, forsvarets DeMars, EPJ-projekterne, SLS, Skats egen e-indkomst, den digitale tinglysning, SINE, Polsag, ProAsk og så videre og så videre.

Det er blot halvandet Ã¥r siden, at Arbejdsmarkedsstyrelsen pÃ¥ samme vis skrottede ProAsk og dermed en investering pÃ¥ 280 millioner skattekroner – i øvrigt ogsÃ¥ efter rapport fra et konsulenthus, nemlig Deloitte, som her ogsÃ¥ konkluderede, at ProAsk aldrig ville komme til at fungere effektivt.

Det kan du læse mere om her: Dårligt offentligt it-system droppes: Samlet tab: 283 millioner kroner.

Rækken af offentlige it-skandaler har samlet kostet de danske skatteydere milliarder af kroner i tabte gevinster og udgifter til de (dyre) it-leverandører, der har den enorme fordel, at det offentlige på grund af kompleksiteten har meget svært ved at skifte leverandør, når et system går i vasken.

Med EFI forværres situationen ganske betragteligt, fordi systemet jo har til opgave at kradse skattekroner ind fra folk, der ikke har betalt, hvad de skylder til vores allesammens fælleskasse.

Dermed er det os alle, der går glip af gevinsterne på grund af det fejlslagne system.

Har ikke lært en pind
Det er efterhånden fem år siden, at en række ministerier sammen formulerede en række helt konkrete anbefalinger til at få de mange offentlige it-projekter til at køre.

Budskabet var det samme: Professionalisering, projektledelse, risikohÃ¥ndtering og dialog med leverandørerne – altsÃ¥ nøjagtigt det samme, som vi tidligere har hørt. Det samme har vi hørt fra Statens IT-ProjektrÃ¥d, der har formuleret retningslinier.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Sådan skal staten lære at styre it-projekter.

Der er ingen tvivl om, at de offentlige it-systemer er komplekse, og at kompleksiteten hele tiden stiger i takt med nye teknologiske muligheder, støre sammensmeltning af data, større krav til effektivitet og så videre.

Til gengæld har det offentlige jo efterhånden prøvet at udvikle avancerede it-systemer nogle gange gør, og der burde efterhånden være forankret en grundig viden om, hvordan disse store projekter skal håndteres.

Skrapperede kontrol og bedre styring
Alle danskere må med god ret kunne forvente, at de mange milliarder kroner, der efterhånden er blevet spildt på fejlslagne, offentlige it-projekter, trods alt har kastet øget indsigt og (dyrt indkøbt) lærdom af sig, så de samme fejl ikke begåes igen og igen.

Det er beskæmmende, at det ikke er tilfældet, og at listen over offentlige it-skandaler bliver ved med at vokse.

Det hæmmer udnyttelsen af de enorme muligheder, der ligger i den digitalisering, som en større og større del af samfundets funktions-dygtighed bygger på.

Skrappere kontrol. Bedre styring. Bedre central forankring. Udnyttelsen af de projekt-kompetencer, som vi ved findes blandt de offentlige ledere.

Hvor svært kan det efterhånden være?

Der er frigivet sikkerhedsopdateringer for september måned 2015 fra Microsoft på den såkaldte Patch Tuesday, der falder på den anden tirsdag i hver måned.

Helt som forventet blev opdateringerne således udsendt i går aftes, og fem af de 12 opdateringer er kategoriseret som kritiske.

Resten har fået stemplet: Vigtige.

De to af de fem kritiske opdateringer lapper alvorlige huller i Microsofts kontorpakke, Office.

I en sikkerhedsmail fremhæver sikkerhedsfirmaet CSIS disse to rettelser, MS15-097 og MS15-099, som værende særligt kritiske.

De bør derfor være de første, der prioriteres.

Med rettelserne lapper Microsoft en kritisk sårbarhed i en komponent, som håndterer særlige grafiske elementer. Denne sårbarhed kan anvendes i klassiske drive-by-angreb ved brug af særligt udformede Open True Type skrifttyper.

Du kan læse mere om opdateringspakken på Microsoft TechNet-side.

Grafikgiganten giver en lille en
Adobe benytter også tirsdags-lejligheden til at lappe lidt på firmaets Shockwave-afspiller.

Opdateringen er kritisk, fordi den potentielt giver mulighed for, at eksterne angribere kan overtage kontrollen med inficerede systemer.

Den henvender sig til Windows-brugerne og bringer Adobe Shockwave Player op på version 2.2.0.162.

Der er mere info fra Adobe her.

Læs også:
Fire nye sikkerheds-trends – her er hackernes yndlings-metoder lige nu

Ni torskedumme software-fejl der har ført til katastrofer i rummet og kostet milliarder af dollar

Ole Fruekilde Madsen er administrerende direktør i Stofa. Foto: Lasse Hyldager.

Diskussionen om, hvorvidt flere danskere skal have adgang til fiber-bredbånd, har efterhånden stået på i mange år, og det er fortsat noget, der kan få danskerne til at fare til tasterne og deltage i debatterne her på Computerworld.

Men hvis man spørger Ole Fruekilde Madsen, der er administrerende direktør i Stofa, er det faktisk ikke specielt relevant, om danskerne får deres bredbåndsforbindelse leveret via den ene, den anden eller den tredje type netværksteknologi.

Stofa leverer selv rene fiberforbindelser Рog selskabet fik i juni og juli alene 3.200 nye private fiberkunder. De fleste af Stofas bredb̴ndskunder har dog trods alt bredb̴nd via kabelnettet.

Læs også: Klar til kamp mod YouSee: Her er Stofas plan på det nye marked for tv og bredbånd

Men helt så simpelt er det alligevel ikke, fortæller Ole Fruekilde Madsen, for Stofas traditionelle kabel-tv-net, coaxial-nettet, er i dag tæt integreret med virksomhedens fiberinfratruktur.

“Det er i dag fuldstændig integreret. Jeg forholder mig til, at man som kunde har et behov – det kan være, at man har behov for en 300 mbit-forbindelse eller en 20 mbit-forbindelse – og om vi sÃ¥ forsyner dem med det pÃ¥ den ene eller den anden teknologi, mener jeg ikke er det afgørende.”

Læs første del af interviewet med Stofa-direktøren her.

Så hurtigt bredbånd kan man få på kabelnettet
“Vi skal sikre os, at vi holder, hvad vi lover, sÃ¥ nÃ¥r vi siger, at vi leverer en 20 mbit-forbindelse, giver vi en hastighedsgaranti,” lyder det fra Stofa-direktøren. Â

“Det sikrer vi enten ved at have gravet fiberen rigtig tæt pÃ¥, ved at have gravet fiberen helt ind i hjemmet, eller ved at vi har forstærket vores coax-net, sÃ¥ vi sikrer, at vi kan levere den hastighedsgaranti.”

“Det er det, der er mit fokus,” lyder det fra Ole Fruekilde Madsen.

“Vi forsøger selvfølgelig ogsÃ¥ at levere det produkt, kunden efterspørger, til vores lavest mulige omkostninger. Det kigger vi selvfølgelig pÃ¥,” tilføjer han. 

Coax-nettet er 80 procents fiber
Hvis man som kunde ønsker en ren fiberforbindelse helt ind til hjemmet, skal man selvfølgelig betale for etableringen, men samtidig har Stofa – pÃ¥ linje med YouSee – etableret en fiberinfrastruktur som backbone til coax-nettet, sÃ¥ coax-hastighederne i de senere Ã¥r er skudt voldsomt i vejret.

“SÃ¥ længe vi, som vi kan i dag, kan fÃ¥ 300 mbit ud af et coax-anlæg, sÃ¥ er der sÃ¥dan set ikke nogen grund til at grave fiber ind til alle danske hjem. Det kan vi lige sÃ¥ godt vente med, til behovet og teknologien gør, at det er nødvendigt,” siger Ole Fruekilde Madsen.  

“Over tid, en fem til 10 Ã¥r, kan vi ogsÃ¥ lave 1000 mbit pÃ¥ det. Man skal jo tænke pÃ¥, at et coax-net i dag jo nok er over 80 procents fiber. Det er kun de sidste meter, der er coax-net,” forklarer den administrerende direktør i Stofa.

Læs også: Sådan vil TDC levere en gigabit-internet til danskerne

Stofas udmelding er dermed meget pÃ¥ linje med TDC’s og YouSees, hvor bredbÃ¥nd i dag ogsÃ¥ er en blanding af bÃ¥de kobbernettet, kabelnettet, fiber og det trÃ¥dløse 4G-netværk.

TDC kunne for nylig annoncere, at selskabet forventer at kunne tilbyde sine 1,3 millioner kunder med coax-kabler bredbåndshastigheder på op til en gigabit per sekund om et års tid. Læs mere om det her.

Læs første del af interviewet med Stofa-direktøren her.

Læs også:

Klar til kamp mod YouSee: Her er Stofas plan på det nye marked for tv og bredbånd

SÃ¥dan vil TDC levere en gigabit-internet til danskerne

Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: Her er tre konsekvenser

Stofa i direkte angreb pÃ¥ Yousee: Kopierer opsigtsvækkende bredbÃ¥nds-tilbud – men lancerer det før YouSee

Hård kamp om bredbånds- og tv-kunderne gør ondt på Stofa

Fremtidens tv-løsninger pÃ¥ vej – men det er ikke det, vi lige er blevet præsenteret for

De danske kommuner er godt og grundigt træt af EFI-systemet hos Skat, der indtil i går havde til opgave at opkræve forældet skattegæld hos borgerne.

Læs også: Skat: EFI virker ikke, og nu lukker vi det ned

Det er nemlig ikke kun Staten, der har penge til gode i forbindelse med den fejlagtige inddrivelse.

De danske kommuner står ligeledes med et tab på mere end tre milliarder kroner.

Det skriver DR.

Svigter it Рs̴ m̴ der mandskab til
Kommunerne har naturligvis haft en forventning om, at systemet kunne få bugt med de kommunale restancer.

“Det er ikke rigtigt sket. Nu har man sÃ¥ stoppet systemet, og det mener vi sÃ¥dan set er en logisk konsekvens af, at det ikke har virket,” siger Morten Mandøe, cheføkonom i KL til Danmarks Radio.

Han fortæller også, at kommunerne har 3,2 milliarder kroner til gode.

“Men vi har fuld tillid til, at Skat vil prioritere en manuel inddrivelse, og det hÃ¥ber vi pÃ¥, at man vil sætte ressourcer nok af til, sÃ¥dan sÃ¥ vi kan fÃ¥ bugt med de kommunale restancer,” siger KL-manden, og giver sÃ¥ledes et vink med en vognstang om, at Skat skal trække i arbejdstøjet og finde en ny løsning.

Præcis hvad, der skal ske, er endnu uvist, men Skatteministeriet har sat en undersøgelse i gang, der skal sætte fokus på om fejlene i it-systemet kan rettes.

Herefter skal der så tages endelig stilling til EFI-systemets fremtid.

Læs også:
Skats syge it-system skal kureres – men hvad fejler det egentlig?

Fejl i dansk it-system koster en halv milliard kroner

Onsdag aften holder Apple en præsentation af de helt store.

Den finder sted foran 7.000 tilhørere i Bill Graham Civic Auditorium i San Francisco, og her forventes det, at Apple vil præsentere en række nye produkter.

Der er især tre ting, som er værd at holde øje med i aften og de kommende måneder.

1. iPhone – kan den fortsætte sin succes-stime?  
Der er næppe nogen tvivl om, at Apple vil præsentere en ny iPhone, der får navnet af iPhone 6s.

Den ventes at få bedre specs og en ny trykfølsom skærm, men på det ydre kommer den til at ligne sin forgænger.

Det har Apple-mediet 9to5mac rapporteret, og hvis du synes, at det lyder lidt kedeligt, så forstår vi dig.

Men når iPhonen alligevel er ekstremt interessant skyldes det, at Apple i dag er verdens mest værdifulde selskab, og det er Apple af én grund: iPhone.  

Som det ser ud i dag, så står og falder Apples succes med iPhonen.

Det er der to grunde til. For det første er smartphonen ved et at etablere sig som fremtidens computer. 

Den klassiske computer med skærm, tastatur og mus bliver afløst af små mobile enheder i glas og aluminium, og derfor er det afgørende for Apple, at iPhonen kan fastholde sin position som et markedsledende produkt.

Den udvikling leder os hen til den anden – og mere konkrete – grund til at iPhone er afgørende for Apple fremtid, nemlig at  størstedelen af Apples indtjening i dag kommer fra iPhonen.

Indtil videre har iPhonen være en succes, der har været umulig at bremse. 

Siden den første iPhone blev lanceret i 2007, har Apple i hvert eneste kvartal solgt flere iPhones end i det samme kvartal Ã¥ret før, men set i lyset af iPhone 6′ enorme succes er det spørgsmÃ¥let, om denne tendens kan fortsætte?  

Alene i det første kvartal efter lanceringen af iPhone 6 solgte Apple 74,5 millioner iPhones. Kan iPhone 6s mon toppe det?

Ny iPad Pro
2. Kan Apple få folk til at arbejde på en iPad?
Meget tyder på, at Apple under Tim Cook går mere målrettet efter at få kunder i erhvervslivet.

Sidste år indgik Apple eksempelvis en stor aftale med IBM om at levere iPad-apps til erhvervs-kunder.

Nogle rygter går på, at Apple allerede i aften vil præsentere en såkaldt iPad Pro, der skal henvende sig til kunder i erhvervslivet.

Ifølge 9to5Mac vil en iPad Pro få en retina-skærm på næsten 13 tommer, og det vil være muligt at tilkøbe et tastatur og en stylus.

Det lader til, at iPad Pro bliver en enhed, der har meget tilfælles med Microsoft Surface – dog med den indlysende og afgørende forskel, at Apples iPad Pro kommer til at køre med Apples mobile styresystem, iOS.

Apple har dog altid sat forbrugermarkedet højest, og derfor vil det ikke være svært at forestille sig, at Apple ogsÃ¥ vil markedsføre en iPad til de dele forbruger-segmentet, der tidligere har købt en Macbook Air – altsÃ¥ almindelige forbrugere, der har behov for en enhed, som de kan være produktive pÃ¥. 

Det omfatter eksempelvis et meget stort antal skoleelever og unge studerende, der kun har begrænset erfaring med almindelige computere, men i stedet er opvokset i en verden med iPhone og iPads.

For dem vil en iPad Pro måske være mere tillokkende end en traditionel computer. 

Vi skal dog være opmærksom på, at Apple de seneste år har præsenteret nye iPads i oktober.

Derfor er der stadigvæk en del, der taler for, at Apple vil vente med at præsentere den længe ventede iPad Pro til senere på året, selv om sider som 9to5mac mener at vide, at den bliver præsenteret allerede i aften.

3. Kan Apple indtage dagligstuen?
Meget tyder på, at Apple har droppet planerne om en stor forkromet tv-løsningen.

I stedet ser det ud til, at Apple satser på at forbedre sin tv-boks, Apple-TV.

I aften vil Apple efter alt at dømme præsentere en den første opdatering til boksen i tre år.

Den nye boks vil ifølge 9to5mac indeholde et nyt styresystem med tilhørende App Store, der vil gøre det muligt at udvikle apps og spil til enheden.

Især på det amerikanske marked ser Apples tv-boks ud til at have tabt terræn til populære løsninger fra Amazon, Roku og Google.

I dag er der i mange hjem et hav af bokse under husalteret.

Men Apples forhåbning vil givetvis være, at der i fremtiden kun vil være en, der både kan bruges både til spil og underholdning.

Det vil dog kræve, at Apple udover en unik brugerflade også kan tilbyde en App Store, der bugner af spil i høj kvalitet samt apps fra alle væsentlige streaming-tjenester.

Men spørgsmålet er om Apple kan det? Og det er værd at holde øje med.

Læs også: 
Nye iPhones på vej? Apple udsender kryptisk indbydelse til ny event 

Brikkerne falder langsomt på plads: Sådan bliver det nye Apple-TV

Arbejder du med it eller teknologi? Så har Computerworld brug for din hjælp til at svare på et kort spørgeskema om teknologi, konkurrence og innovation.

Undersøgelsen tager cirka syv minutter at gennemføre.

Som tak for hjælpen deltager du i konkurrencen som en superhurtig Netgear AC3200 – Nighthawk X6 wifi-router til en værdi af 2.000 kroner.

Du deltager i undersøgelsen her

Baggrunden for undersøgelsen er at data, mobil og nye forretningsmodeller betyder, at en række veletablerede brancher og virksomheder har oplevet stigende konkurrence fra hidtil uventede brancher.

Den hastige udvikling kaldes ofte for disruption.

Men hvor udbredt er fænomenet – og hvad betyder det for dig? Det har Computerworld brug for din hjælp til at blive klogere pÃ¥.

Undersøgelsen består derfor af en række udsagn, som vi gerne vil høre, om du er enig eller uenig i.

Ønsker du at deltage i konkurrencen om en Netgear Nighthawk X6 Wifi Router til en værdi af 2.000 kroner kan du sidst i spørgeskemaet angive din e-mail. 

Deltag i undersøgelsen her

Carsten Weis, direktør og ejer i it-forhandleren Kompetera.

Den københavnske hardware-forhandler er beviset pÃ¥, at der findes plads til at bygge en forretning op ved siden af – eller nedenunder – giganter som Atea og Dustin.

Fem år efter en genstart af sit firma kan direktør og hovedaktionær, Carsten Weis, glæde sig over en omsætning på 137 millioner kroner og sidst, men ikke mindst et komfortabelt overskud på 5,2 millioner kroner.

Undervejs er bemandingen hos Kompetera steget fra de oprindelige otte mand til i dag 22 ansatte.

Den udvikling giver firmaet en top-placering i Computerworlds Top 100 2015 i kategorien for it-forhandlere.

Men lige så nydeligt den kombinerede hardware- og konsulentforretning har udviklet sig, lige så ukompliceret er Carsten Weis opskrift på successen.

“Vi er gradvis blevet bedre og bedre til det vi gør, hvor vi har bygget hardwaredelen og konsulentdelen sammen til en forretning. Sidst er der sÃ¥ kommet lidt cloud oveni. SÃ¥ det er lidt det samme, som det har været hele tiden. Bare med nye forretningsomrÃ¥der bygget pÃ¥,” siger Carsten Weis.

Hardware er enten-eller
Indenfor hardwaresalg kommer man dog ikke sovende til resultaterne , understreger han.

“Hardware kræver, at man er pÃ¥ hele tiden, sÃ¥ man ved, hvad der sker pÃ¥ markedet. Der er nogen, som er inde i markedet det ene kvartal og ude det næste. Det kan man ikke. Det er enten eller. Vi følger med i, hvad der sker hos producenterne. HvornÃ¥r der kommer nye produkter og kampagner. Det parrer vi sÃ¥ med vores konsulentforretning for at se, om der nogle ting, vi kan gøre lidt smartere.”

Netop kombinationen af det rå hardwaresalg og konsulentydelser giver ifølge Kompetera-direktøren det mix, som tiltrækker kunderne. Og det er ikke altid at kunden har ret.

“Vi profilerer os pÃ¥, at vi tør sige kunderne lidt i mod og foreslÃ¥ noget andet end det, de lige kender og har hørt om. For nylig havde vi en kunde, der skulle have noget storage. Han havde hidtil brugt IBM og Dell, og det troede han, at han skulle fortsætte med. Men da vi havde analyseret lidt pÃ¥ det, fortalte vi ham sÃ¥ om Nimble, Og inden en uge havde han købt det som vi anbefalede.”

Professionel bestyrelse
Endnu et skridt som ifølge Carsten Weis har skubbet på successen er, at Kompetera fik den branchekendte Claus Hansen fra Alfa People og Rene Hansen fra brandingfirmaet Vangsgaard ind i bestyrelsen.

“Der har vi pÃ¥ en gang fÃ¥et en med brancheerfaring og en, der kan se pÃ¥ vores forretning med andre øjne, og sammen har vi lavet nogle retningslinier, som vi bliver holdt op pÃ¥,” fortæller Carsten Weis.

Et andet træk er, at Kompetera ikke har sÃ¥ mange offentlige kunder tilbage. Besværet med at byde ind pÃ¥ SKI’s rammeaftaler stÃ¥r ifølge Carsten Weis ikke mÃ¥l med den forretningsmæssige gevinst.

“Kravene fra SKI er ikke til at have med at gøre, og efter at vores SKI-aftale udløb for nogle Ã¥r siden, har vi ikke sÃ¥ mange offentlige kunder mere.,” siger han.

I stedet er det private virksomheder i alle størrelser og faconer, der driver udviklingen hos Kompetera.

Krisen gav en hård start
Hos Kompetera gør man en dyd i ud af at være selvfinansierende.

Det er også en forklaringerne på, at forretningen kom op og stå selvom selskabet nærmest på klokkeslæt startede op, netop da finanskrisen satte ind.

“Det var et meget barsk tidspunkt at starte op. Men pÃ¥ den anden side: NÃ¥r vi startede der, kunne det kun gÃ¥ fremad. Det var hÃ¥rdt, det er der ingen tvivl om. Men der var ikke sÃ¥ meget, vi kunne gøre ved det, sÃ¥ det var bare om at klø pÃ¥. Vi har altid sat tæring efter næring. Vi er nødt til at tjene pengene, før vi kan bruge dem. Det har nogle gange været lidt surt. Men vi er kommet godt efter det,” slutter Carsten Weis.

Læs alle Computerworlds artikler om Danmarks bedste it-virksomheder her (opdateres løbende)