Daily Archives: September 10, 2015

Skat leder med lys og lygte efter de fejl i EFI, som fører til de ulovlige opkrævelser, der har fået skatteminister Karsten Lauritzen (V) til at lukke helt for automatisk inddrivelse af gæld.

Det kan du læse mere om her:

I mellemtiden mangler pengene i de offentlige kasser, og gældssagerne kommer støt nærmere på deres forældelsesfrist.

Hos Skat ligger sagerne nemlig stille, indtil der er vished om, at alt er lovligt igen.

“Vi har sat det i bero indtil videre og begynder først, når vi kan gøre det på et lovligt grundlag. Det gør vi, så snart vi er sikre,” fortæller Jens Sørensen, direktør for inddrivelse i Skat.

To problemer
Skat har to store problemer, så længe der ikke er styr på sagerne:

For det første ved Skat ikke, hvor fejlene ligger, og hvad der skal gøres fremadrettet, om der skal rettes i EFI eller måske udvikles et helt nyt system.

For det andet mangler de offentlige kasser de penge, som EFI skulle indkræve.

De seneste to år har forældet gæld kostet de offentlige kasser mere end 3,5 milliarder kroner, og Skat er ganske bevidst, om at uret tikker.

Direktør for inddrivelse i SKAT, Jens Sørensen.
Foto: SKAT

“Det, at vi har sat lønindeholdelsen i bero, betyder, at der er en periode, hvor vi ikke får så mange penge i kassen. Bundlinjen bliver jo påvirket af, om vi får sat processen i gang. Hvornår det sker, kan jeg ikke give et bud på.”

Læs også: Kommunerne er tossede: Skrottet it-system mangler at inddrive tre milliarder kroner til os

Fremtiden er måske uden EFI
Hvornår Skat både kan overholde loven og hente penge hjem til de mange offentlige kasser, som EFI skal betjene, afhænger blandt andet af en intern undersøgelse, som Skat har iværksat. Men det er ikke sikkert, at det bliver med EFI.

“EFI er jo ikke kommet til at virke efter hensigten. Vi har igangsat en undersøgelse af fejlene og undersøger også både datagrundlaget og EFI. På den baggrund ser vi, hvad der skal ske fremadrettet. Om vi skal bruge EFI, eller om vi skal supplere med manuelle tiltag.”

Netop de manuelle tiltag kan dog blive påvirket af, at Skat har skåret kraftigt ned på antallet af medarbejdere i de seneste år – ikke mindst fordi EFI skulle frigøre 850 årsværk.

Læs også: Skats syge it-system skal kureres – men hvad fejler det egentlig?

Tidlige fejl kan redde Skat
Jens Sørensen mener dog ikke, at Skat har sparet for meget for tidligt på medarbejderstaben. Blandt andet fordi det tidligt stod klart, at der var problemer med EFI.

“Da vi satte EFI i gang, var vi meget opmærksomme på ikke bare at skulle høste hele den planlagte besparelse fra begyndelsen. Derfor satte vi det trinvist i gang. Havde vi fulgt planen og sat EFI i gang på én gang, skulle vi have skåret meget mere ned.”

Læs også:

Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Derfor kan Skat (sikkert) godt vinke farvel til enhver erstatning for kuldsejlet kæmpe-system

ComputerViews: Det var et lidt specielt syn, da en Microsoft-chef onsdag aften dansk tid optrådte på scenen til Apples store event.

Anledningen var den meget omtalte iPad Pro, der i høj grad retter sig mod erhvervslivet.

Læs også: Her er Apples nye gigant-iPad

Når Microsoft stod på scenen for at fremvise sine Office-løsninger til iPad Pro, skyldes det to ting:

Apple har brug for Microsoft. Microsoft har brug for Apple.

Office udnytter Apples nye split screen-funktion.

Det nye Microsoft
Microsoft – der ellers også har travlt med at styrke Office-applikationerne til Windows 10 – tager den nye iPad Pro meget seriøst som en stor forretningsmulighed.

Det ligger fint i tråd med selskabets nye strategi under topchef Satya Nadella, der er noget af en kontrast til det gamle Microsoft, der havde det med at fedtspille noget med løsningerne til ikke mindst Apples iPad og iPhone.

Læs også: Microsofts nye Office-apps til Windows 10: Sådan fungerer softwaren

Det skete ikke mindst med udgangspunkt i håbet om, at ehvervskunderne så i stedet ville vælge Windows Phones og Windows-tablets, hvor Office-løsningerne i højere grad blev prioriteret af Microsoft. 

Med den nye strategi går Microsoft all-in med de løsninger, der leveres til eksempelvis en konkurrerende platform som iPad/iOS – samtidig med at selskabet selvfølgelig stadig giver den fuld gas med Office til Windows 10.

Det klæder Microsoft med denne todelte forretningsstrategi – og det er en gylden mulighed for Apple med iPad Pro.

Aldrig har der været bedre muligheder for virksomhederne
Set lidt fra oven har it-afdelingerne aldrig haft bedre muligheder for at udstyre medarbejderne med både elegante, effektive og klippestabile mobile løsninger.

Det nye iOS 9 er udråbt til den hidtil mest erhvervsvenlige version af Apples mobile styresystem, Microsofts Windows 10 leverer også varen – ikke mindst sammen med Surface – og med kombinationen af iPad Pro og Office-løsningerne fra Microsoft er der virkelig fantastiske muligheder på den mobile front i virksomhederne.

Læs også: Derfor bliver iOS 9 til iPhone og iPad noget helt særligt for virksomhederne

For mens iPad Pro i sig selv tegner til at blive et spændende produkt for virksomhederne, så er det med Microsofts populære kontor-software, at der for alvor kan sættes gang i helt konkrete initiativer i mange virksomheder.

Her er Office til iPad Pro
Vi fik kun et hurtigt kig på mulighederne med Office-løsningerne til iPad Pro til Apples event, men Microsoft uddyber nu også selv mulighederne med Office til iPad Pro og iOS 9.

“Vi har udviklet et antal nye funktioner til Word, Excel, PowerPoint, OneNote, Outlook og Translator for at drage nytte af disse forbedringer (fra Apples side, red.),” skriver Microsoft.

Selskabet ridser op, at det blandt andet drejer sig om nye muligheder for multitasking, understøttelse af den nye Apple Pencil, intelligente søgninger, understøttelse af trådløse tastaturer og opdateringer til Outlook og Translator til Apple Watch.

Som vi også så i præsentationen til Apples event, bliver netop mulighedere for at multitaske langt bedre med iOS 9 med funktioner som ‘slide over’ og ‘split view’, og på den store iPad Pro-skærm kommer disse funktioner virkelig til deres ret.

Microsoft beskriver, hvordan man eksempelvis let kan skrive en hurtig note i OneNote uden at forlade emailen, kopiere tal fra Excel over til PowerPoint “eller øve en PowerPoint-præsentation, mens du ser baggrundsinformation i Word.”

“Kør Outlook side om side med Word, Excel og PowerPoint. Tap på en Word-, Excel- eller PowerPoint-fil, der er vedhæftet en email, og Outlook vil automatisk åbne den relevante app med filen klar til at blive redigeret,” skriver Microsoft blandt andet.

Apple Pencil
Det mest interessante ved Microsofts satsning på at levere de bedst mulige løsninger til iPad Pro er måske understøttelsen af den nye Apple Pencil – en avanceret udgave af den klassiske stylus.

De nye værktøjer inkluderer forskellige typer af virtuelle kuglepenne, overstregningspenne og muligheden for let at vælge tykkelse og farver via de særlige sensorer i Apple Pencil.

“Ved hjælp af Apple Pencil kan du markere på dokumenter præcis, som du ville gøre det med pen og papir, hvilket gør processen med samarbejde naturlig og intuitiv,” skriver Microsoft.

Med bedre understøttelse af trådløse tastaturer til iPad bliver det nu også lettere at trykke på Command-tasten for at se og vælge relevante genveje i de forskellige Office-apps, lyder det desuden fra Microsoft.

Masser af muskler i iPad Pro
iPad Pro er ikke bare den største og mest erhvervsrettede iPad til dato, det er også lidt af en kraftkarl, Apple har designet – hvilket gør den brugbar til også tungere 3D-applikationer.

I den forbindelse hev Apple også en Adobe-chef ind på scenen for at visse mulighederne med Adobes grafiske softwareløsninger i en iPad Pro-udgave.

iPad Pro kommer med en ny A9X-processor, der ifølge Apple kan overgå mange af de bærbare computere, der sendes på markedet.

Den nye iPad har en skærm på 12,9 tommer – hvad der svarer til to iPad Airs ved siden af hinanden.

Alt i alt har Apple designet et produkt, som mange virksomheder som udgangspunkt vil finde interessant.

At Apple samtidig har spottet nødvendigheden af at få selskaber som Microsoft og Adobe med på iPad Pro-vognen, kan for alvor bane vejen for en succes med produktet i erhvervslivet.

Se video-demo af Office på iPad Pro

Læs også:

Her er Apples nye gigant-iPad

Sensorerne måler tre forskellige steder på foden.

Smarte telefoner, smarte ure og nu også smarte sokker.

Sensoria Fitness Socks er nemlig et par løbestrømper med tekstil-baserede sensorer, der er vævet ind i selve materialet.

Det lyder måske ikke som den mest komfortable løsning, men den indbyggede teknologi skulle ifølge firmaet Sensoria ikke ødelægge løbeoplevelsen, give vabler eller medføre andre ubehageligheder.

Ligeledes skulle sensorerne hverken blive ødelagt af sokkeøl eller vaskemaskinens behandling.

Til gengæld kan du hente en masse data ud af fodbeskytterne, og måske kan teknologien ligefrem give en helt ny dimension til it-folkets påståede sok-i-sandal-image.

Læs også: Trine Bramsen efter sokkegate: Jeg ville bare debattere

De tre sensorer under foden kommunikerer med en Bluetooth-enhed, som du monterer på selve strømpens top.

Bluetooth-enheden sender så data videre til din telefon, der via en app, kan bruges som grafisk brugerflade og gps-station.

Appen har også indbygget en virtuel træner, der kan piske dig i gang eller give gode råd til den løbestil.

Se om du lander rigtigt på foden.

Fortæller om din stil og dine sko
Som du kender det fra dit løbeur eller dit fitnessarmbånd, så indsamler sokkerne data om distance, hastighed, antallet af skridt eller hastighed.

Teknologien kan dog også biddrage med informationer om din løbestil, fodens kontakt med underlaget eller oplysninger om hvilken sko, du løber bedst i.

Du kan nemlig oplyse sokkerne om hvilket par løbesko, du har på og få feedback – som eksempelvis hastighed – for hvert enkelt par sko, som du benytter dig af.

Det er dog ikke en gratis fornøjelse.

En basispakke med to par sokker og en ankelenhed koster 199 dollar. Vil du have ekstra rene sokker, er salgsprisen 49 dollar for to par.

Websiden The Verge har testet produktet, og anmelderen er pænt begejstret uden dog at kamme over i vild jubel.

Firmaet har i øvrigt også en BH og en T-shirt med indbygget pulsmåler på salgslisten.

De arbejder også på at benytte teknologien til eksempelvis at måle din position på cyklen eller din skistil.

Læs også:
Verdens vildeste cykellås bygger digitalt skjold

JJJAAA eller NNEEEJJJ? VM i fodbold indfører ny teknologi

Denne kaffekop (eller ølkrus) er it-folkets våde drøm

Microsofts fitness-armbånd forsynes med masser af nye funktioner

Computerviews: Hvis nogen for fem år siden havde spået, at hardware-fabrikker som Dell og HP ville bruge en tablet-pc fra Microsoft som salgsargument over for deres kunder, ville de fleste nok have trukket en hel del på smilebåndet.

Ikke desto mindre er det lige nøjagtig, hvad der nu er sket. Og det fortæller en historie om et helt fundamentalt skift i den måde, it-branchens forretningsmodeller er skruet sammen på.

Tirsdag aften annoncerede Microsofts øverste chef Satya Nadella en aftale med Dell, som betyder, at Dell allerede fra næste måned begynder at sælge Surface Pro side om side med Dells egne pc’er, laptops, 2-in-1′s og tablets.

Og ifølge udmeldingerne fra Microsoft følger en lignende aftale med HP snart efter.

Vi tager den lige en gang til: Dell, der for 10 år siden udelukkende var kendt som en ren pc-producent, stiller nu en Microsoft-produceret tablet-pc frem i butiksvinduet. Udråbstegn (!)

Hvad foregår der?

For det første:
Når Microsoft vælger at lade sin øverste chef stå for præsentationen af den nye aftale, er det udtryk for, at partnerskaber med andre globale spillere er noget, der planlægges på allerhøjeste niveau i Microsoft.

Det samme gælder så forresten også ovre på anden side af bordet, hvor Dells stifter og topchef Michael Dell var den, der annoncerede den nye Surface-aftale til kunderne.

Og kunden har altid ret.

For det andet:
Samarbejdet mellem Microsoft og Dell er en meget håndfast demonstration af, at hardwareproduktion ikke længere er det, der gør et selskab til en vinder.

Der kan ganske vist stadig tjenes penge på at sælge computere, tablets og mobiltelefoner – det man i branchen efterhånden blot omtaler som devices. Se bare på Apples resultater de sidste 10-15 år. Og alle er enige om, at antallet af devices vil eksplodere over de næste fem til ti år. Men rent strategisk er hardwaren ikke længere kernen i it-markedet.

Alle de elektroniske dimser er derimod indgangen til de mere eller mindre lækre services, som dækker kundernes behov.

Og kunden har altid ret.

For det tredje:
Når Dell – og altså formentlig også HP – lukker Surface-tabletten ind i sin officielle produktportefølje, er det tegn på, at “gamle” it-giganter som Microsoft og Dell er i fuld sving med helt fundamentalt at omlægge deres forretningsstrategier.

Fra at sælge produkter – pc’ere, styresystemer, software, servere og netværk også videre og så videre – er opgaven nu at give kunderne adgang til det komplette økosystem af infrastrukurløsninger og services, hvor man her og nu får direkte adgang til herlighederne via apps og mere eller mindre mobile devices.

Over det seneste år har Microsoft løbende annonceret en række nye samarbejder med gamle fjender som VMware, Oracle og Salesforce, ligesom man har omfavnet hele open source-verdenen ved at åbne sin cloud-platform Azure for udviklere. Set i det lys er det nye samarbejde med Dell helt logisk.

Skal man sammenligne med noget, vi kender i forvejen, ligner de et forsøg på at bygge en enterprise-udgave af Apples consumerunivers, hvor det er iPhones, iPads eller Mac-computere, der får brugerne til at lægge deres penge i app stores, musiktjenester og andre målrettede services.

I parentes bemærket er det så også den øvelse, som Apple har taget fat på med deres netop lancerede iPad Pro, som retter sig mod de samme erhvervskunder, som Microsoft bejler til.

Og kunden har – som nævnt – altid ret.

Læs også:

Microsoft og VMware slutter fred: Indgår stort partnerskab efter mange års krig

Hardware-producenten Dell vil konkurrere med sig selv – skal sælge Microsofts Surface

Læs også:

Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Skat: EFI virker ikke, og nu lukker vi det ned

Kommunerne er tossede: Skrottet it-system mangler at inddrive tre milliarder kroner til os

Skats syge it-system skal kureres – men hvad fejler det egentlig?

Kæmpe-usikkerhed om regning for it-oprydning i Skat

Efter at skatteminister Karsten Lauritzen onsdag besluttede at lukke Skats fælles inddrivelsesprogram, EFI, ser det ud til, at systemet har fået dødsstødet.

Det kan du læse mere om her: Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler.

Staten skal imidlertid stramme sig an, hvis det offentlige skal gøre sig forhåbninger om at få en erstatning fra leverandørerne for det kriseramte system.

Svært at bevise
For at kunne kræve erstatning, skal det nemlig bevises at leverandørerne har misligholdt deres kontrakter og ikke leveret den vare, som Skat har bestilt.

Ogdet kan blive meget svært at bevise.

De kravspecifikationer, som det offentlige stiller til it-projekter, er nemlig ofte meget upræcise, lyder det fra professor på IT-Universitetet i København, Søren Lauesen.

“Det er meget sjældent, at man kan påvise, at leverandøren ikke har leveret det, der er aftalt i kontrakten. Det er så sjældent, fordi det offentliges kravsspecifikationer er så elendige, at det er umuligt at bevise mislighold,” siger han.

Læs også: Skats syge it-system skal kureres – men hvad fejler det egentlig?

Løst grundlag
Søren Lauesen møder opbakning hos Erik Bonnerup, der er manden bag den såkaldte Bonnerup-rapport om offentlige it-projekter.

“Søren Lauesen har ret i, at det offentlige ofte har nogle meget komplicerede og derfor uigennemskuelige kravsspecifikationer. Det betyder, at leverandører giver et tilbud på et lidt for løst grundlag, og så kommer der jo en diskussion om, hvordan det skulle forstås bagefter.”

Professor Søren Lauesen mener, at fejlen i store offentlige it-projekter oftest ligger hos det offentlige.

“Jeg tror ikke, at det er leverandørernes fejl. Problemet er, at store it-projekter er indviklede, og hvis leverandøren har stillet et værktøj til rådighed, som ikke bruges rigtigt, er det ikke it-leverandørens fejl,” siger han.

Der er jo ikke andre
Selv hvis KMD og CSC ender med at stå med ansvaret for EFI-skandalen, kommer det næppe til at betyde det store for deres fremtidige samarbejde med staten.

“Der er jo ikke andre. Staten forventer meget fornuftigt, at det skal være solide leverandører, der kan tåle at tabe en retssag. Og så er der under 10 tilbage i Danmark,” forklarer Søren Lauesen.

Ministeriet vil ikke tale
“Det har vi ingen kommentar til.”

Så hurtigt slutter samtalen, da Computerworld spørger Skatteministeriet, om der overhovedet er gjort overvejelser omkring mulighederne for erstatning.

Den samme besked får vi hos direktør for inddrivelse hos Skat, Jens Sørensen.

Lukkede kort hele vejen rundt
Uviljen til at tale om erstatningskrav går igen hos leverandørerne.

Hverken hos CSC, som i flere år fik på puklen for det problematiske forløb omkring Debitormotor-delen af EFI eller hos den overordnede leverandør KMD vil man udtale sig om EFI.

Læs også: Kæmpe-usikkerhed om regning for it-oprydning i Skat

CSC henviser til KMD som hovedleverandør og KMD oplyser, at der efter aftale med Skat ikke vil komme udtalelser om EFI og slet ikke om muligheden for et erstatningskrav.

I stedet henviser KMD til Skat og den redegørelse, som Accenture skal levere sidst på måneden. En undersøgelse som ikke skal undersøge, hvor ansvaret ligger, blot om EFI virker.

Gentag Bonnerup-rapporten
Erik Bonnerup har tidligere sagt, at han mener, at rammerne for Accentures redegørelse ikke giver mening.

“Det adresserer ikke det grundlæggende problem: Er grundlaget for det her system i orden?,” udtalte han til Computerworld i august.

Nu går han skridtet længere.

“I lyset af de sager ,som vi har set på det seneste, kunne man jo overveje, om ikke nogen burde gentage arbejdet fra 2001,” lyder det fra manden bag Bonnerup-rapporten.

Læs også:

Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Skat: EFI virker ikke, og nu lukker vi det ned

Kommunerne er tossede: Skrottet it-system mangler at inddrive tre milliarder kroner til os

Skats syge it-system skal kureres – men hvad fejler det egentlig?

Kæmpe-usikkerhed om regning for it-oprydning i Skat

Efter først at have givet DLG Service en advarsel om at overholde reglerne i forbrugeraftaleloven vælger Forbrugerombudsmanden nu at uddele en bøde.

Firmaet, der blandt andet står bag DLG Tele og magasinet Land & Fritid, skal betale 20.000 kroner for ulovligt telefonsalg.

DLG Service får bøden for ulovligt at ringe til to forbrugere med tilbud på tele- og internetabonnementer, skriver Forbrugerombudsmanden på sin webside.

Ifølge forbrugeraftaleloven er telefonsalg som udgangspunkt forbudt.

Men der er lovligt at sælge abonnementer på aviser og magasiner, og der er her, at DLG Service har blandet tingene sammen.

DLG Service ringede til forbrugerne vedrørende salg af Land & Fritid, der er et magasin og derfor fritaget fra loven.

Men selskabet overtrådte forbrugeraftaleloven ved også at tilbyde forbrugerne et tele- og internetabonnement.

“En virksomhed må som udgangspunkt godt ringe forbrugere op med tilbud på aviser og magasiner. Men det er ulovligt, hvis virksomheden også prøver at sælge andre produkter som mobilabonnementer og bredbånd,” lyder det fra Christina Toftegaard Nielsen, der trods sit køn, er Forbrugerombudsmand.

Læs også: Sådan undgår du at klokke i spam-reglerne

Ikke første gang
Forbrugerombudsmanden har tidligere indskærpet over for DLG Service, at virksomheden ikke må ringe til forbrugere med tilbud på teleydelser, uden at forbrugerne har anmodet om at blive kontaktet.

Selv om Forbrugerombudsmandens pegefinger har været løftet, har DLG Service ikke makket ret.

Der er nemlig efterfølgende modtaget klager over selskabet, og derfor deler Forbrugerombudsmanden nu en bøde ud.

Læs også:
Sådan undgår du at klokke i spam-reglerne

DLG’s it-chef: Her er vores foretrukne it-systemer

Coop får bøde for at have bombarderet én kunde med spam

Apple har lanceret en ny iPhone med det forventede navn iPhone 6S.

Sammen med en større model, iPhone 6S Plus, er det to telefoner, som følger Apples lanceringsmønster, hvor hver ny model nummer året efter bliver lanceret i en forbedret version (iPhone 6 efterfulgt af iPhone 6S).

Men lad ikke iPhone 6S’ “S” forblænde dig.

2015 har været et spændende år inden for smartphones, og der er kommet et hav af andre flotte, gode, og effektive telefoner fra forskellige producenter.

Der er endda stadig et par stykker på vej heriblandt to nye Windows Phones fra Microsoft.

Vi har samlet en oversigt over toptelefonerne på markedet, for at du kan se, hvordan de nye iPhones ser ud i forhold til de andre modeller.

Husk på, at alting ikke er direkte sammenligneligt.

For eksempel er en dual-core processor ikke nødvendigvis halvt så god som en quad-core processor, og en 2.560 x 1.440 pixel skærm er heller ikke dobbelt så god som en 1.920 x 1.080 pixel skærm.

Oversigt

Overvejer du den nye iPhone 6S? Hvis du også overvejer Android-telefoner, så kan du herunder finde nogle af vores anmeldelser af telefonerne.

Husk også at prisen på iPhone 6 forventes at falde ved lancering af iPhone 6S.

Læs også:

Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot – og hurtig

Test: Du kan få fire Lumia 640 for én iPhones pris – og Lumia 640 er faktisk en rigtig god telefon

Test: Huawei P8 er en toptelefon til den halve pris

Test af LGG4: Det her kan en læderindbundet supertelefon

Derfor bliver iOS 9 til iPad og iPhone noget helt særligt for virksomhederne

Stor kamerasammenligning: Så flotte billeder tager de bedste smartphones i 2015

ComputerViews: Det kom ikke som nogen gigantisk overraskelse, da Telia og Telenor i december sidste år meddelte, at de to danske teleselskaber ville fusionere til ét.

Telia og Telenor havde dengang allerede i flere år haft et omfattende netværkssamarbejde, og alle i den danske telebranche havde igennem længere tid talt om behovet for konsolidering – typisk med en fusion af Telia og Telenor som det mest logiske bud.

Med andre ord vidste de to teleselskaber præcis, hvad de gik ind til med fusions-udmeldingen.

Derfor kommer de udfordringer, der har været med at få den nødvendige EU-godkendelse på plads, næppe heller som den store overraskelse for selskaberne.

Derfor skal EU granske fusionen
Det er snarere forventede arbejdsopgaver for den topledelse i det nye (kommende) selskab, der blev udnævnt i juli måned.

Det er norske Hilde Tonne fra Telenor-koncernen, der er administrerende direktør i forløberen for den nye danske telegigant.

Hun er flankeret af Telias administrerende direktør Søren Abildgaard og finansdirektør Dennis Kilian fra Telia, der er udnævnt til henholdsvis viceadministrerende direktør og finansdirektør.

Det nye selskabet får, når det er en realitet, en kundebase på cirka 3,5 millioner kunder, en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end ni milliarder danske kroner.

Læs også: Hun skal smelte Telia og Telenor sammen til ny dansk telegigant der kan udfordre TDC

Det er en størrelse, der nødvendiggør myndighedernes godkendelse, og når EU og konkurrencekommissær Margrethe Vestager over et stykke tid nu har raslet lidt med sablen og stillet diverse krav til de to teleselskaber, er det derfor langt hen ad vejen også, hvad man kunne forvente.

Teleselskabet 3 har flere gange udtrykt bekymring over den kommende fusion af Telia og Telenor, og 3 har blandt andet forlangt, at myndighederne kompenserer med konkurrenternes kunder, hvis Telia og Telenor fusionerer – læs om det her.

Alene af den grund ville det være underligt, hvis fusionen bare blev godkendt af EU uden videre.

Telia og Telenor vil strække sig rigtig meget
EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager har som en af sine vigitgste opgaver at sikre fremtidige incitamenter til innovation i erhvervslivet, og derfor er det også helt efter bogen, at hun sammen med sine folk forholder sig skeptisk til store fusions-ønsker, som det vi her har at gøre med.

At deadlinen for den endelige beslutning om fusionen fra EU’s side nu er udskudt tre gange – lige nu hedder datoen 30. september – fortæller os naturligvis, at en fusion af denne størrelse ikke falder på plads fra den ene dag til den anden.

Det fortæller os også, at der foregår en dialog og forhandlinger imellem Telia og Telenor på den ene side og myndighederne på den anden.

Læs også: TDC vs. Telia & Telenor vs. 3: Her er dit teleselskabs styrker og svagheder i den nye telekrig

Det har dog længe været planen, at EU Kommissionen skulle godkende det fælles selskab i anden halvdel af 2015, så der er stadig et par måneder at løbe på.

Reuters kunne i denne uge fortælle, at Telenor og Telia har tilbudt EU at sælge dele forretningen fra i Danmark for at hjælpe fusionen på vej. Ifølge Reuters har de to teleselskaber tilbudt at frasælge op til 40 procent af netværksenheden til en tredjepart, som dermed får adgang til de to selskabers netværksteknologi.

Telia og Telenor er uden tvivl fast besluttede på, at fusionen skal blive en realitet, så derfor vil de også strække sig ganske langt for at få de endelige godkendelser på plads.

Ikke mindst fordi alternativet er at vende tilbage til den ekstremt pressede konkurrencesituation, der har kendetegnet det danske marked hidtil, og som selskaberne netop ønsker at slippe ud af.

Husker du Oracle og Sun?
Det er langt fra første gang, at fusioner i EU-regi tager længere tid end først antaget at få på plads.

Eksempelvis tog det mere end ni måneder for EU at godkende Oracles køb af Sun Microsystems tilbage i 2010, hvor prisen lød på omkring 43 milliarder danske kroner.

I den sag valgte EU også at udsætte godkendelsen for at kunne undersøge eventuelle negative konsekvenser nærmere til bunds.

Også da Intel købte McAfee for et lignende milliard-beløb, var EU-apparatet meget skeptisk, hvilket var med til at trække sagen i langdrag.

Men godkendelsen kom. I begge tilfælde.

Og det gør den også med Telia og Telenor. Spørgsmålet er blot, hvordan det endelige selskab præcis kommer til at se ud, og hvilke betingelser parterne må gå med til for at få godkendelsen på plads.

Læs også:

TDC vs. Telia & Telenor vs. 3: Her er dit teleselskabs styrker og svagheder i den nye telekrig

Hun skal smelte Telia og Telenor sammen til ny dansk telegigant der kan udfordre TDC

Telia og Telenor udnævner ny administrerende direktør og topledelse for den nye telegigant