Daily Archives: September 14, 2015

Rejsende businessfolk ejer ofte både en B2B-bærbar samt en tablet af eget ønske, men det kan være hårdt for ryggen, selv om både tablets og pc’er nu til dags er blevet lette som aldrig før.

Eller også kan du købe en hybrid-pc, som kan være begge dele.

HP tror på, at HP Elite x2 kan klare det for dig.

Det er en business-version af HP’s x2-serie, og det er en hybrid-computer bestående af en tablet og en tilhørende tastatur-dock, hvor der også er et par specielle porte samt et ekstra batteri.

Selve Elite x2 (1011), er udstyret med en Core M-processor, 8 GB RAM og en 265 GB SSD og Windows 10, hvilket lyder som et udmærket stykke hardware.

Men der er et bestemt punkt, som gør, at du på ingen måde skal bruge penge på computeren her. Og det er prisen.

Selve dock-systemet fungerer via en lille knap, som sætter tablet og dock solidt sammen. Det fungerer godt, selvom knappen godt kan føles lidt for fast, når man forsøger at trykke tablet ud. Foto: Morten Sahl Madsen

Design
HP Elite x2 er en lille, men tung 11″ bærbar 2-i-1. Sagt på en pænere måde, så er det en lille, men tung tablet, med en tung, men rigtig god tastatur-dock.

Selve enheden er bygget i mat børstet metal, som minder meget om det, der ellers findes på HP’s andre topmodeller, såsom Spectre x360, og det minder også meget om overfladen på en Macbook.

Tasterne er gode og solide og minder meget om dem fra HP’s andre Elitebooks, mens trackpadden er tæt på ringe.

Du kan ikke lave et mekanisk klik, men får i stedet en lyd fra højtalerne, hvis du klikker hårdt nok.

Der skulle være andre funktioner, som “Forcepad” skulle kunne gøre, men det virkede ikke rigtig for os.

Til gengæld er HP Elite x2 måske en af de mest solidt byggede hybrid-computere, som du kan købe.

Den er langt tungere end for eksempel en Surface Pro 3.

I bytte giver HP et solidt stykke hardware, der kan holde til tæsk og to batterier – et i både tablet og dock.

Det giver en virkelig solid batterilevetid på op imod 12 timer med tastatur-docken sat til – syv timer uden, hvilket ikke er helt ved siden af det, vi kom frem til, da vi testede.

Computeren har en flot 1.920 x 1.080 FullHD skærm med virkelig gode betragtningsvinkler, som selvfølgelig er en touchskærm.

Dog er skærmen ikke velegnet til grafisk arbejde, da den ligger langt fra det optimale på sRGB-farveskalaen.

Så kan du bruge Elite X2 som en 2-i-1? Tjo. Tablet i dag er begyndt at blive så tynde og lette, at Elite X2 føles som en mastodont i forhold til en iPad Air 2 eller en Samsung Tab S2 – begge har også markant bedre batteri.

Og med den rigtige software – Dropbox, Box eller Ofice 365 med OneDrive – så kan du sagtens have god sammenhæng mellem enhederne.

Masser af porte – også de specielle
HP Elite x2 kommer dog med et hav af porte, hvoraf nogle er lidt specielle – mens andre mangler.

X2 giver mulighed for Simkort og MicroSD-kort, Minijack og to USB-porte.

Derudover er der også en Display-port i fuld størrelse, men der er hverken HDMI eller Micro-HDMI-port. Ej heller Micro-Display-port, som mange alligevel har en adapter til.

Derudover er der en docking-connector til en docking station – som også passer direkte i tabletten – samt smart-card-reader.

Bærbaren/tabletten er en lille tykbasse sammenlignet med andre tablets, men i forhold til, hvad den skal bruges til, så er det nok ikke så slemt. Her ses Dock-connector, USB 3.0 samt Smart-Card-Reader. Foto: Morten Sahl Madsen

I tabletten finder du en Core M-processor, hvilket er Intels Letvægter-processor, som kan yde mere end en Atom-processor. Foto: Morten Sahl Madsen

Software og ydeevne
HP Elite x2 kan udmærket bruges til de fleste business-opgaver, men vær opmærksom på skærmens 11,6 tommer, som er en lille skærmstørrelse.

Bruger du mange timer foran din bærbar, så overvej enten at tilslutte en skærm – som jo skal være Displayport og ikke HDMI – eller vælge en større computer med en større skærm.

Den medfølgende software indebærer blandt andet krypteringssoftware til data samt et hav af sikkerhedshardware- og software.

Her skal det blandt andet nævnes, at motherboardet har indbygget TMP 1.2/2.0 og at den indbyggede fingerscanner kan fungere på tværs af hjemmesider, hvor du har tilladt HP Password at fungere.

Det er faktisk lidt smart.

Indbygget i computeren finder du 8 GB RAM og en Core M-processor, som kan virke uden aktiv blæser – der er dog stadig en i HP Elite x2, og den larmer hurtigt.

Den fungerer udmærket, og kan klare langt de fleste opgaver, du måtte stille den, men der findes mange enheder derude, som både er lettere og som virker til at give en bedre ydeevne.

To bud kunne være Surface Pro 3 eller en Asus Zenbook UX305. Den ene ren tablet – den anden ren bærbar.

Konklusion
HP Elite x2 er en hybrid, som tilbyder høj batterilevetid, et godt tastatur, Smart-Card-Reader, samt nogle interessante software-systemer til blandt andet kryptering af harddisk.

Men det er også en tung tablet, som uden tvivl kan holde til langt mere end andre Windows-tablets på markedet, imens den ikke ligner noget, der hører til på en byggeplads.

Alligevel oser den ikke af lækkerhed.

Der er en hvis kvapsethed over dens småtykke udseenede, og ens første tanke er: “Hvorfor er den ikke lige så tynd som en Surface?”

Specielt fordi Elite x2 er markant dyrere. Vil du have Elite x2 med den omtalte Tastatur-dock, så koster den 20.000 kroner. En Surface Pro 3 med tilsvarende 265 GB SSD og i5-processor koster cirka 12.500 kroner.

Du mister en række porte (mest vigtigt er smart-card-reader) samt et par timers batteri, men den koster til gengæld kun det halve.

Det er en meget høj pris.

Ønsker du sikkerhed, lang batterilevetid og et udmærket tastatur til din Windows-tablet, så er Elite x2 dog stadig et udmærket bud, men det er virkelig også mange penge, som du giver for det. 

Der findes andre bærbare derude, som vi ville tage med på farten, men det er dog stadig de færreste, som indeholder blandt andet en smart card reader, hvilket for nogle firmaer er en vigtig del af it-strategien.

Læs også: Test: Microsofts Surface Pro 3 får topkarakter

En Computerworld-læser fik her til morgen denne sms, som udgav sig for at komme fra Nets.

Phishing ved hjælp af sms-beskeder er på vej til at overtage e-mailens rolle som it-kriminelles foretrukne brækjern.

For falske sms’er vinder indpas, når kontooplysninger, adgangskoder og andre personlige oplysninger skal lokkes ud af sagesløse borgere.

De seneste par dage har mange danskere modtaget en sms, som på overfladen ser ud til at komme fra Nets.

Udover afsendernavnet “NETS” kan de it-kriminelle få det til at se ud som om, modtageren tidligere har fået beskeder fra samme afsender for på den måde at gøre modtageren mere tryg ved at svare på den falske besked (se billede).

I sms’en bliver brugeren bedt om at klikke på et link til en hjemmeside, hvorfra man skal sende et foto af sit NemID-nøglekort.

Gør man ikke det, vil ens NemID blive suspenderet, lyder beskeden.

Pressechef i Nets, Søren Winge, understreger, at der ikke er tale om, at de it-kriminelle sender de falske sms’er via Nets.

Men han fortæller, at de kriminelle er i stand til at manipulere den enkelte telefon til at lægge falske sms’er ind i en eksisterende sms-tråd.

Short-kode snyder din telefon
“Ved at afsende en besked med brug af den samme short-kode, som vi typisk anvender, bliver beskeden grupperet sammen med øvrig sms-korrespondance fra Nets. På den måde kan afsenderen få det til at se ud som om, at Nets er afsenderen. Men de har ikke centralt mulighed for at sende noget på vores vegne,” siger Søren Winge.

Han siger samtidig, at medicinen mod sms-phishing er den samme som phishing via e-mails. Ligesom med computere skal man ikke udlevere personlige oplysninger via sin mobiltelefon.

“Det nye er, at vi fra at se phishing på mail, nu også ser det via sms-beskeder – såkaldt smishing. Vores råd er det samme, som gælder for mail-phishing. Man skal aldrig give oplysninger fra sit NemID-nøglekort på opfordring fra nogen som helst, fordi det er en væsentlig del af sikkerheden i NemID,” siger Søren Winge.

Nets har ikke tal for hvor mange brugere, der har modtaget phishing-sms’er, ligesom Nets heller ikke har tal på, hvor mange brugere der er faldet for fup-nummeret og har klikket på det medfølgende link.

“Vi kan tydeligt mærke på vores kundeservice, når der er en phishing-bølge i gang. Heldigvis vil folk gerne være sikre på, at de ikke gør noget, der kan skade sikkerheden. Men det er ikke vores indtryk, at der er mange, der dumper i. Men hvis det sker, er det naturligvis vigtigt at få spærret sit nøglekort i en fart,” siger Søren Winge.

Nets har på sin hjemmeside lagt en stribe eksempler på mails og sms’er, der forsøger at lokke personlige oplysninger ud af modtagerne.

Læs også:
It-tricktyve benytter helt nye metoder i jagten på dine penge

Fem nye metoder: Sådan rammer hackerne din smartphone

Hvilke væsentlige barrierer for effektiv it-udvikling kender du til? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

ComputerViews: Det er et stående krav, at it-afdelingen skal blive mere business-agtig: It-udviklingen skal i stigende grad tage udgangspunkt i forretningens behov og ikke i simpel drift.

Det kræver næse for både strategi, økonomi og de potentielle muligheder, der ligger i at tænke disruptivt – evner, som eksempelvis Danmarks bedste CIO, Falcks Torben Ruberg, har.

Det kan du læse mere om her: Falcks CIO har et vigtigt grundprincip – følg det hvis du vil sikre din virksomheds fremtid

Altid bagefter
Det stiller store krav til it-afdelingerne, at forretningen og hele virksomheden pludseligt står og falder med både kvaliteten på det leverede og hastigheden, hvormed det leveres og implementeres (det er det, som man kalder for ‘time to value’)

Nogle it-udviklings-afdelinger vil nok føle, at de altid er bagefter. Men måske er der løsninger af finde på det problem, da mange it-afdelinger plages af de samme flaskehalse:

Styregrupper
Alle it-projekter skal styres i den rigtige retning, så alle regler, aftaler og forpligtelser overholdes.

Tidligere var alle store projekter styret af en styregruppe. Jo større den var, jo langsommere gik det, og sådan er det ofte fortsat. Jo flere medlemmer, jo flere dagsordner. Og jo sværere er det at nå til afgørelser i løbet af et møde.

Helt slemt bliver det selvfølgelig, hvis gruppen kun mødes sjældent – for eksempel en gang månedligt. Det betyder, at vigtige beslutninger vil blive udskudt og forsinket, og hele projektet dermed bremset op.

Hvad kan man gøre? Tænke mere i uddelegering og fælles fodslag og arbejde for at, at alle medarbejderne forstår, hvad projektet handler om, og hvad målet er.

Læs også:

Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Denne it-type kan ødelægge din virksomhed: Men næsten ingen er på sporet af den

Disse ting holder din it-chef vågen om natten

Her er de farligste data-huller for CIO’en – vær ekstra forsigtig her

Holdes udenfor: Firmaer køber massivt ind af it uden om CIO’en

Multitasking
Skal du have et projekt til at rulle, så afskaf al multitasking. Udviklerne kan ikke lide det, og de mister fokus.

Faktisk har tidligere undersøgelser vist, at en afbrydelse af en medarbejder i gennemsnit koster helt op til 15 minutters tabt arbejde. Så lang tid tager det nemlig for udvikleren at ‘finde tilbage’ igen i sporet.

Det er noget, som mange sikkert kan nikke genkendende til.

Hele fidusen ligger i, hvordan man så undgår multitasking i organisationen, og det handler jo om organisering og bemanding: Jo færre medarbejdere, jo større er chancen for, at den enkelte ofte afbrydes af nye (haste)opgaver.

Projekter
Traditionelt udvikler vi it-løsninger via projekter, og jo mere kompleks designet er, jo større bliver projektet. Og jo større projektet bliver, jo større bliver risikoen for at løbe ind i en blindgyde, blive forsinket, miste overblikket og ende i havari.

Det er blandt andet noget af det, der typisk rammer de store offentlige it-projekter, hvilket du kan læse mere om her:

Fremfor at udvikle efter klassisk projekt-metode, kan man overveje at sigte efter releases i stedet, hvor projektet deles op i en lang række mindre bidder, der løbende deployes.

Det gør det muligt løbende at justere løbende (‘enhancements succed, project fails’).

Blandt andre Microsoft er i meget stor stil begyndt at anvende denne metode i sine stor-lanceringer af nye top-produkter. Det er ikke det samme, som interne it-projekter, men princippet er det samme, nemlig løbende integration og løbende deployment, hvor enhver forbedring sættes i produktion omgående.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Derfor er det godt at opgradere og udsende nye versioner af Dynamics hele tiden

Få styr på ‘shadow it’
‘Shadow it’ – ‘skygge it’ – er udbredt i mange virksomheder. Der er tale om it-systemer og – løsninger, som er indkøbt af forskellige afdelinger uden om it-afdelingens kontrol og altså uden at være en del af den overordnede it-strategi.

Skygge it er ofte udtryk for, at it-afdelingen er ‘ude af sync’ med forretningens behov, og derfor er det værd at kigge på løsningerne, som ofte har forretningsværdi, men som skal have en kærlig teknisk hånd.

Du kan læse mere om skygge it her: Disse ting holder din it-chef vågen om natten

Krav om fejlfri løsninger
Ingen it-løsninger er fejlfri, og alle store løsninger har behov for justeringer og tilretninger hen ad vejen.

Til gengæld ligger det lidt i it-afdelingerne (og it-udviklernes) selvforståelse, at de gerne vil levere 100 procent færdige løsninger, som bare spiller og som egentlig er små mesterværker. Hvilket stort set aldrig lykkes helt.

Læs også:

Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Denne it-type kan ødelægge din virksomhed: Men næsten ingen er på sporet af den

Disse ting holder din it-chef vågen om natten

Her er de farligste data-huller for CIO’en – vær ekstra forsigtig her

Holdes udenfor: Firmaer køber massivt ind af it uden om CIO’en

Hvilke væsentlige barrierer for effektiv it-udvikling kender du til? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Simple passwords som 123456, 12345 og klassikeren ‘password’ topper ikke overraskende listen af benyttede passwords på det hackede utroskabssite Ashley Madison.

Det skriver Ars Technica, efter godt 11 millioner passwords er blevet lækket i kølvandet på hackerangrebet

Disse passwords er altid blandt de mest populære på tværs af alle tjenester, selvom netop disse gengangere i sagens natur er hylende usikre.

Går vi længere ned på listen over Ashley Madison-passwords viser det sig, at flere af brugerne på utroskabssitet med sloganet ‘Livet er kort – få dig en affære’ har haft visse moralske skrupler, da de oprettede deres konti.

For på listen af de lækkede password, dukker også kodeord som ishouldnotbedoingthis (jegburdeikkegøredette), ithinkilovemywife (jegtrorjegelskerminkone), thisiswrong (detteerforkert) og whatthehellamidoing (hvadfandenharjeggangi) op.

Denne samling kodeord indikerer, at flere brugere i oprettelsesøjeblikket godt vidste, at de var ude på et seriøst moralsk skråplan.

Få styr på dine passwords
Ud fra et sikkerhedssynspunkt er det ikke særligt smart at benytte almindelige ord i en længere række, hvis ikke der også indgår store bogstaver, tal og specialtegn indimellem.

Dermed er de 100 mest populære passwords fra Ashley Madisons sites yderst usikre, da de er nemme for hackere og andre nysgerrige sjæle at ‘gætte’ sig frem til.

Samtidig viser password-lækket fra Ashley Madison, at flere brugere benytter passwords, der på en eller anden måde hænger sammen med selve servicen.

Det viser de lækkede passwords tilhørende personerne med moralske skrupler, og det indikerer passwords som friendswithbenefits (vennermedfordele) og likeimreallygoingtocheat (somomjegvilværeutro).

Læs også: Her er danskernes mest brugte passwords – så elendige er de

Passwords fra et stort LinkedIN-hack har afsløret samme tendens, da der her dukkede passwords op som ihatemyjob (jeghadermitjob) og iwantanewjob (jegvilhaveetnytjob).

Computerworld har tidligere beskrevet, at det er rigtigt smart at benytte forskellige passwords på forskellige sites, hvor der er en henvisning til det pågældende site i selve passwordet.

Det bør dog gøres mere sikkert, end mange af brugerne på Ashley Madison har gjort, hvilket du kan læse mere om her. 

Læs også:
Sådan får du skudsikre passwords til mail og Facebook

Skandalerne vælter ned over det hackede utroskabssite Ashley Madison

Administrerende direktør i Dell Danmark, Lars Baun

Thomas Jensen er HP’s globale chef for pc-salg.

Microsofts aftale med Dell og HP om direkte salg af tablet-pc’en Surface Pro får øjenbrynene til at løfte sig blandt de to hardwareproducenters danske partnere.

Alle tre firmaer har forsikret, at den nye aftale kun omfatter salg af Surface til globale enterprisekunder, som i forvejen køber ind direkte hos HP og Dell.

Men blandt Dell og HP’s partnere frygter man, at aftalen kan skabe en situation, hvor producenterne begynder at konkurrere med deres egne forhandlere.

Har ikke orienteret forhandlere
Flere forhandlere, som Computerworld har talt med, noterer sig, at hverken Dell eller HP på forhånd har ulejliget sig med at orientere sine forhandlere om det nye samarbejde med Microsoft. Det gør ikke bekymringen mindre.

“Hvis Dell går ud og tilbyder en Surface-løsning til en enterprisekunde, kan vi komme i klemme. Dell har jo mulighed for at give en lavere pris, hvis Dell samtidig sælger en af selskabets egne enterpriseløsninger til kunden,” siger direktør i den københavnske forhandler Kompetera, Carsten Weis.

“Det virker som et mærkeligt træk, at Dell lige pludselig vil sælge Microsoft-hardware ved siden af deres egne produkter. Men nu må vi se, hvad det er, de vil med det,” siger Carsten Weis.

HP og Dell: Ingen kanalkonflikt
Hos Dell Danmark siger administrerende direktør Lars Baun, at Surface-aftalen “primært” gælder i forhold til Dells større kunder, som man i forvejen gennem sine egne salgtteams.

“Så der er ingen konflikt med vores partnere,” siger Lars Baun.

Hvor mange af den slags kunder har I i Danmark?

“Der er cirka 100 af den type virksomheder herhjemme. det vil typisk være større industrivirksomheder, som også har en forretning udenfor Danmark. Men hvis kunderne ønsker det, er vi åbne for, at de kan købe ind gennem forhandlere, mens det så er Dell, der vil kunne levere de mere specialiserede services ovenpå,” siger han.

En tilsvarende melding kommer fra HP.

“Det her er udelukkende et spørgsmål om, at vi vil efterkomme den efterspørgsel, der er fra enkelte af vores kunder, hvor vi i forvejen har valgt at sælge direkte. Så det er kun kunder, vi i dag servicerer direkte, som kan købe Surface direkte hos HP,” siger Thomas Jensen, der er HP’s globale chef for pc-salget (PPS).

“Vi er 100 procent committet til kanalen, og hvis vi står med en deal, hvor vi både er inde med direkte salg og en kanalpartner, så er det kanalpartneren der har fortrinsret. Så går vi ikke ind og konkurrerer med partneren,” siger Thomas Jensen.

Microsoft har siden lanceringen af den første Surface-model i 2012 kun solgt den roste tablet-pc gennem en eksklusiv skare af detail-butikker og erhvervsforhandlere.

I begyndelsen af denne måned åbnede Microsoft efter flere års tøven dog for salg af Surface-tablets gennem hele sit net af forhandlere.

Læs også:
Tre grunde til at Dells splinternye Surface-aftale er en kæmpe-revolution

Surface kan blive endnu større og tage kampen op med Apples MacBook

EFI har plaget Skat, siden systemet blev bestilt.

EFI skulle kværne tal for Skat og omdanne dem til klingende mønt, når inddrivelsen af gæld til det offentlige blev centraliseret og effektiviseret.

Men de tal, der binder sig til EFI i dag, er der ikke meget godt ved.

Vi har samlet en række af de tal, som definerer EFI-sagen.

Otte år
Skat har ventet på, at EFI skulle være fuldt funktionelt.

KMD skulle levere EFI i 2007, men leveringen blev siden udskudt til både 2009 og 2013, hvorfor systemet i Skat længe har gået under det ukærlige kælenavn 7, 9, 13.

850 medarbejdere
850 medarbejdere i Skat skulle erstattes af EFI.

Problemerne med EFI var dog allerede ved indfasningen så store, at Skat ikke skar ned i det planlagte tempo. Siden 2005 har skat dog skåret over 4000 medarbejdere.

Læs også: Avis: Rapport anbefaler lukning af Skat’s omstridte EFI-system

100.000 betaler ikke af på gæld
Over 100.000 skyldnere betaler ikke af på deres gæld på grund af EFI.

Systemet hentede nemlig også penge hos borgere, der ikke skyldte penge til det offentlige. Derfor lukkede skatteminister Karsten Lauritzen (V) for automatisk inddrivelse af gæld 7. september.

Accenture scorer 20-90 millioner kroner
20 millioner-90 millioner kroner får Accenture for at undersøge om EFI virker.

Udbuddet på den rapport, som Accenture udarbejder for skatteministeriet, lyder på 20-90 millioner kroner.

Den noget usikre pris har blandt andet fået ekspert i offentlige it-projekter Erik Bonnerup til at kritisere rammerne for Accentures rapport. 

“Hvis man vidste, hvad man ville have, så havde man ikke lavet en ramme på 20-90 millioner kroner. Det er et udtryk for, at man ikke ved, hvad man skal gribe og gøre i,” lød det fra Erik Bonnerup, da Computerworld talte med ham midt i august.

Læs også: Derfor kan Skat (sikkert) godt vinke farvel til enhver erstatning for kuldsejlet kæmpe-system

Går glip af 300 millioner kroner om måneden
300 millioner kroner om måneden koster stoppet for automatisk inddrivelse de offentlige kasser.

Det er nok til at betale grundløn til samtlige folketingsmedlemmer i to år. Hver uge mangler der 75 millioner kroner rundt om i de offentlige budgetter, nok til at købe tre millioner skrabelodder.

Microsoft vil gerne have udbredt Windows 10 til så mange brugere som muligt, og selskabet tilbyder i den forbindelse som bekendt alle brugere af Windows 7 og Windows 8 gratis download af det nye styresystem i et år.

Selskabet forventer, at alle brugere kommer med.

Det understreges af, at Microsoft i en meddelelse oplyser, at selskabet faktisk er i fuld gang med at downloade det nye styresystem til pc’er, selv om brugerne slet ikke har bedt om det.

Microsoft udruller nemlig de store Windows 10-installations-filer automatisk til pc’er, som har den nødvendige kapacitet. Det sker via Windows Update.

Filerne downloades her, selv om brugeren ikke har bestilt Windows 10 via den reservations-mulighed, som Microsoft har stillet til rådighed.

“For personer, der har valgt at modtage automatiske opdateringer via Windows Update, sørger vi for at gøre deres enheder klar til Windows 10 ved at downloade de filer, som de har brug for, hvis de beslutter sig for at opgradere,” skriver Microsoft i en meddelelse til avisen The Inquirer.

Den kan læse her.

Avisen har talt med flere brugere, der pludselig har opdaget, at der er blevet downloadet store filer på deres computer fra Microsoft.

En af dem skriver, at folderen hedder ‘$Windows.~BT.’

Denne folder nævnes også i en række online-fora, hvor forskellige brugere undrer sig over, hvad det er for en folder.

Du kan læse en forklaring på det nøjagtige indhold i folderen her.

Microsoft skriver til The Inquirer, at brugeren vil blive bedt om at installere Windows 10, når maskinen er klar til at opgradere.

Microsoft oplyser til vores amerikanske søstermagasin, PCWorld, at filerne blev udsendt i dagene efter lanceringen af Windows 10 i slutningen af juli.

Du kan læse mere om lanceringen her: Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er vores dom

Det har tidligere været fremme, at Windows 10-filerne fylder helt op til 6GB i en skjult folder på computeren. Det kan blive et problem for mindre maskiner eller for maskiner, der allerede er godt fyldt.

Hertil kommer, at download af de seks GB – afhængigt af den enkeltes internet-ordning – kan udgøre en mundfuld for internet-abonnementet.

Læs også:

Vil du have en helt frisk Windows 10-installation? Så skal du gøre det på denne måde

Microsoft: I kan stole på os – vi overvåger ikke og snuser ikke rundt

ComputerViews: Der er allerede sagt og skrevet meget om den kollapsede fusion hos Telia og Telenor, siden den overraskende melding kom fredag morgen:

Selskaberne dropper sammenlægningen på grund af de mange krav fra EU’s side.

Få hele overblikket over sagen her: Total kollaps for Telia og Telenor: Hvordan kunne det gå så galt?

Der er imidlertid én ting, som ingen har sagt i kølvandet på fusions-kollapset: At behovet for en fusion er forsvundet.

Tværtimod er meldingen hele vejen rundt, at der stadig er et grundlæggende problem med, at fire danske netværksselskaber er ét for meget, fordi Danmarks relativ lille befolkning gør det svært at tjene penge.

Computerworld beskrev allerede diste år denne problemstilling i dybden i artiklen TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre.

Fordi Telia og Telenor allerede i nogle år havde haft et netværkssamarbejde, ventede de fleste allerede dengang, at det var disse to selskaber, der ville ende med at fusionere.

“Vi er åbne overfor alle forretningsmuligheder”
Denne forventning havde hold i virkeligheden helt indtil torsdag i sidste uge, hvor Telia og Telenors fælles styrekomité for fusionen traf beslutningen om, at det med EU’s mange krav ikke længere gav forretningsmæssig mening at fortsætte fusionsarbejdet.

“Vi har arbejdet hårdt på det her, til beslutningen kom i går [torsdag, red,]” udtalte Telias administrerende direktør Søren Abildgaard til Computerworld – læs interviewet her.

Han uddybede også, hvorfor fusionen endte med at løbe ud i sandet:

“Men det, der måske kommer lidt bag på os, er, at de har ændret præcedens en smule i Kommissionen. Vi har ikke i de fusioner, vi har set i Tyskland, Østrig og Irland, set, at der har været så skrappe krav, som dem vi har set i Danmark, så det er kommet bag på os.”

Skal stadig finde vejen til Rom
Selvom Telia er det bedst kørende af de to selskaber, har selv Telia også fortsat en holdning om, at der skal ske store forandringer på det danske telemarked:

“Der er jo mange veje til Rom, og vi skal nu finde ud af, hvilken vej, vi tager. Fusionen har vi arbejdet benhårdt på indtil i går. Når vi så finder ud af, at det kan vi ikke, så må vi finde på nye veje,” udtaler Søren Abildgaard

Direkte adspurgt, om des trategiske muligheder, Telia nu skal ud og afsøge, også inkluderer en ny fusion med andre, svarer Telia-direktøren:

“Vi vil være åbne overfor alle forretningsmuligheder. Det er bare et spørgsmål om matematik.”

“Den her er så skrinlagt, men man kan sagtens forestille sig, at vi købte et selskab, som tilførte noget i værdikæden. Det må tiden vise.”

Læs også: 3-direktør efter fusions-kollaps hos konkurrenter: 3 klar til at fusionere med rival i Danmark

Hos teleselskabet 3, der med diverse indsigelser har været med til at spænde ben for fusionen af Telia og Telenor, ser direktør Morten Christiansen også fortsat et behov for en konsolidering på det danske telemarked.

Også selvom 3, der er det mindste af de fire selskaber, faktisk er det selskab, der er bedst kørende i disse år.

3-ejer har pengene til opkøb – og er allerede i gang
“Vi har hele tiden udtrykt bekymring over det her, fordi det ville skabe en alt for stor koncentration af markedsandele og skabe et duopol,” siger Morten Christiansen til Computerworld.

Han ridser samtidig et scenarie op, som han mener giver meget mere mening:  

“Det skyldes, at det er spiller nummer to og nummer tre på markedet, der ville fusionere – i stedet for, at det er den fjerde spiller, der går sammen med en anden spiller på markedet. Det har hele tiden været grund-problemet i denne her fusion: At det blev alt, alt for voldsomt.”

Du har tidligere udtalt, at 3 vil være interesseret i at købe op på det danske marked, hvis den rigtige mulighed er der. Er det den mulighed, der opstår nu?

“Det er muligt. Det kan jeg jo ikke svare på, for jeg ved ikke, hvad der bliver tænkt rundt omkring, men det er rigtigt, at det har jeg sagt tidligere – og det er 3′s holdning som gruppe, at vi gerne vil tage del i konsolideringer, hvor vi har mulighed for det.”

“Vi mener, at vi er den rigtige partner at have med i en konsolidering, fordi vi typisk er den mindste og den senest tilkomne. Det gør, at vi som lille spiller kan komme ind og få den skala, som vi i forhold til nogle markeder mangler.”

Nu er der så fire selskaber, som der hele tiden har været, men din holdning er stadig, at det er et for meget?

“Det er tydeligtvis ikke muligt for fire spillere at tjene penge på det her marked, fordi befolkningsgrundlaget er for lille,” lyder det fra Morten Christiansen.

3-ejer har den store pengepung klar
Det er værd at bemærke i den forbindelse, at 3′s hovedejer, Hutchison Whampoa, i øjeblikket arbejder på et opkøb af spanske Telefonicas britiske mobile-forreting O2 for over 100 milliarder danske kroner.

Det viser, at Hutchison Whampoa har pengene til opkøb, og selvom også denne konsolidering nu sendes igennem hele EU-apparatet, hvor alting som bekendt kan ske, så bekræfter den britiske sag Morten Christiansens udtalelse om, at 3′s holdning som gruppe er, at koncernen gerne vil tage del i konsolideringer.

“Vi mener, at vi er den rigtige partner at have med i en konsolidering, fordi vi typisk er den mindste og den senest tilkomne. Det gør, at vi som lille spiller kan komme ind og få den skala, som vi i forhold til nogle markeder mangler”,
lyder logikken hos danske 3.

Fire er stadig et selskab for meget
Telenor-koncernen har længe udtrykt interesse fori, at der skal ske noget med selskabets danske forretning, der er lidt af en økonomisk hovedpine for koncernen.

Det mest oplagte var en fusion med Telia, men når det nu ikke kunne lade sig gøre, bliver det interessant at se, om Telenor vil kæmpe ufortrødent videre på det danske marked, eller om koncernen kommer til at gå målrettet efter at sælge forretningsområderne fra i Danmark?

Uanset hvad krigen på det danske telemarked ender med, er der ikke meget, der tyder på – og heller ikke efter de droppede fusionsplaner hos Telia og Telenor – at der ikke kommer til at ske store ting og sager i de kommende år.

Fusionen kollapsede, men der venter stadig et stort opgør imellem selskaberne, fordi fire selskaber er et for meget i et land som Danmark.

Læs også:

3-direktør efter fusions-kollaps hos konkurrenter: 3 klar til at fusionere med rival i Danmark

“Vi arbejdede benhårdt på fusionen lige til i går – indtil meddelelsen kom”

TDC om kikset Telia-Telenor-fusion: EU har stillet skrappe krav

Margrethe Vestager: Telia-Telenor-fusion ville gå ud over kunderne

Margrethe Vestagers byttehandel: Krævede oprettelsen af nyt teleskab for Telia-Telenor-fusion

Telia og Telenor dropper sammenlægning i Danmark

Telia-topchef: Derfor dropper vi fusion med med Telenor: “Vi er ekstremt skuffede”

September er en spændende måned for de it-interesserede. Først iPhones, snart nye Nexus-enheder fra Google og 22. september kommer Microsoft med Office 2016.

Datoen var allerede lækket for et par uger siden, men nu er den god nok. I en blogpost har Microsoft offentliggjort datoen, hvor du nu kan få fat på den nye version af Office.

Har du allerede Office 365, så kan du se frem til en ny version af Office-pakken.

Fra 22. september kan du købe Office 2016, og har du allerede en virksomhedsaftale med Microsoft, kan du fra oktober hente Office 2016 via VLSC som andet Microsoft-software.

Fra oktober vil du også se en række opdateringer – indhold som sikkerhed – til Office 365.

Artiklen fortsætter efter videoen…

Ligesom ved Windows 10 kommer der løbende opdateringer til programmet, som du skal installere.

Dog kan man i Office 365 ProPlus – en businessversion af Office 365 – selv bestemme, i hvilket tempo opgraderinger og sikkerhedspakker skal installeres.

Ud over en mindre grafisk ændring, så byder Office 2016 ikke på vildt meget nyt.

De største nyheder handler om samarbejdsfunktioner i realtid på niveau med Google Docs og en “Tell me” funktion til at besvare spørgsmål a la Spotlight i Mac OS.

Der er endnu ikke kommet priser på Office 2016 i løssalg, men prisen på Office 365 er stadig den samme, hvilket inkluderer opgraderingen til Office 2016.

Læs også:  Microsofts Office 2016 tager form: Her er de nye funktioner

Her er Computerworlds bud på konklusionerne i den endnu ikke offentliggjorte rapport:  Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Luk EFI.

Det er i korte træk konklusionen på den endnu ikke offentliggjorte rapport om Skats inddrivelsessystem, EFI, og Debitormotor Inddrivelse som Accenture har udarbejdet.

Det skriver Berlingske søndag, efter at flere eksperter har læst et udkast til rapportens analyse, som Berlingske er kommet i besiddelse af.

Det kommer ikke som nogen overraskelse efter årevis med problemer for EFI, der i længere tid har været et ømt punkt for Skat.

Læs også: Skat i vildrede efter it-havari: Ved ikke hvornår hverken fejl eller mistede penge bliver fundet

Bliver aldrig bedre
I månedsvis har det ikke været til at få et bud på EFI’s fremtid fra hverken Skat eller Skatteministeriet, der i stedet henviser til netop Accentures kommende rapport, som skal klarlægge EFI’s tilstand.

Den tilstand lader til at være præcis så slem, som de hårdeste kritikere har frygtet.

I udkastet konkluderer Accenture nemlig, at der er:

“Fundamentale funktionelle fejl, der ikke kan, og aldrig vil kunne, blive udbedret i EFI- og DMI-systemerne.”

Om, ikke hvis processen starter
Allerede i sidste uge stod det klart, at Skat havde stærkt begrænset tiltro til EFIs fremtid, da direktøren for inddrivelse i skat, Jens Jørgensen, forklarede, at de offentlige kasser måtte klare sig uden de penge, EFI skulle hente ind, et godt stykke tid endnu.

“Bundlinjen bliver jo påvirket af, om vi får sat processen i gang,” lød det den gang.

Hvis Skat lytter til Accenture, bliver den proces ikke sat i gang med EFI.

Læs også:

Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Skats syge it-system skal kureres – men hvad fejler det egentlig?