Daily Archives: September 23, 2015

Advarsel: iOS 9 kan give knas med din VPN-forbindelse

Apple har bygget iOS 9 til ikke mindst at lukke en lang række sårbarheder og på iPhone og iPad, men opgaven er ikke lykkedes helt.

I hvert fald har Cisco nu opdaget en alvorlig sikkerhedsbrist i det nye styresystem.

Fejlen betyder, at de vigtige VPN-forbindelser til virksomheds-servere ikke funngerer ordentligt i iOS 9.

VPN står for Virtual Private Network, og teknologien anvendes ofte af virksomheder, som ønsker en sikker tunnel ud til medarbejderens iPhones og iPad.

Fejlen blev faktisk opdaget allerede i beta-udgaven af iOS 9, men Apple har ikke rettet den siden, ligesom den heller ikke er blevet fjernet i iOS 9.1-beta-udgaven.

Fejlen betyder, at mange brugere ikke vil kunne få adgang til bestemte servere via deres VPN-forbindelser.

Ifølge Cisco berører fejlen ikke intern kommunikation mellem servere, men altså kun, når en medarbejder forsøger at få adgang via en VPN-forbindelse.

Ifølge selskabet kan fejleni iOS 9 ramme alle typer VPN-forbindelser.

Den seneste iOS-version med fejlfri VPN-funktion er iOS 8.4.1.

Det kan dog være vanskeligt at rulle tilbage til en tidligere iOS-version, når man først har opdaget.

Det kan dog lade sig gøre, og det kan du læse mere om her: Træt af iOS 9? Du kan stadig nå at rulle tilbage til iOS 8 – men skynd dig

Læs også:

Derfor skal du hente iOS 9 nu: Lukker alenlang liste af sårbarheder på iPhone og iPad

Alvorlig krypterings-fejl kan ramme mange Apple-brugere

Sådan kører Apples nye iOS 9 på din gamle iPhone eller iPad

Posted in computer.

Antivirus-producent: Vi sælger din surf-historik til reklamefirmaer


Sikkerhedsfirmaet AVG har udviklet en af verdens mest udbredte og gratis antivirus-løsninger.

Nu har selskabet opdateret brugerbetingelserne, og det fremgår ganske tydeligt, at selskabet ønsker at sælge dine brugerdata for også at tilbyde dig et gratis produkt i fremtiden.

Sælger ikke identificerbare data
I regelsættet udpeges en række datatyper, som sikkerhedsfirmaet sælger til andre selskaber for at holde antivirusprogrammet gratis.

Det vigtigste i oversigten er nok surf-historikken og søgehistorikken, der kan sælges.

AVG peger på, at der kan dukke identificerbare data op i denne forbindelse men siger også, at de sorteres fra.

Læs også: Retten til dit privatliv er et spil uden regler – og du har intet at skulle have sagt

Blandt de data, som firmaet beskriver som identificerbare, er eksempelvis geo-data fra enkeltpersoner. Firmaet fortæller, at ved at samle mange brugere i en statistik, kan de sige noget om brugerne i en region og ikke den enkelte person.

Præcis hvordan disse data bliver fundet og filtreret fra, kan man ikke læse om.

Ud over surf-historikken og søgehistorien kan AVG dele ting som annonce-ID fra den enhed, som softwaren kører på.

Et annonce-ID er en lang række bogstaver og tal, der lader annoncenetværkene spore brugere, uden at brugeren identificeres med navn og kontaktdata.

Mobilnetværk og informationer om, hvilke apps du har på mobil, tablet eller pc, er også nogle af de data, der indsamles.

Ligeledes indsamles info om brugermønstret for dine apps.



AVG forsøger, at gøre det let for brugeren at forstå hvad, der siges ja til i brugerbetingelserne. Dump: AVG’s webside.

Annonce:


Ærlig snak
AVG fortæller, at det faktisk slet ikke er nyt, at der indsamles data

Det nye er, at firmaet fortæller det i tydelige og ærlige vendinger.

AVG er heller ikke alene om at praktisere dette. Det er faktisk standard at sende anonymiserede data til tredjemand i de gratis produkter.

Dataindsamling er også en praksis, som de store selskaber som Google, Facebook eller Twitter anvender i stor stil, så på den måde adskiller AVG sig ikke fra de andre firmaer.

Hvis du ønsker at anvende AVG uden, at der registreres data, så kan det lade sig gøre ved at skifte til betalingsløsningen af programmet.

Læs også:
Sikkerhedsfolk indrømmer: Vi udviklede malware for at ramme konkurrenterne

Kæmpetest af 20 antivirusprogrammer: Her er markedets hurtigste antivirus

AVG: Ny struktur afslutter kanalkonflikt

Posted in computer.

Så er den her: Global bredbånds-rapport afslører den reelle situation i Danmark

Hvor mange forskellige bredbåndsløsninger- og leverandører er der adgang til? Hvor mange mbit/s kan man få leveret? Og hvordan ser det ud med latency og netværksstabilitet?

Det er emner, der præger det danske bredbåndsdebat i øjeblikket. Læs mere om det her

Mens det det alt sammen er relevante spørgsmål, når man skal vurdere bredbåndssituationen for den enkelte borger og virksomhed, så er det først, når man sammenligner med situationen i andre lande, at man får et reelt indtryk af, hvordan det egentlig går med bredbånds-Danmark.

Læs også: Bredbåndshastighed er slet ikke alt: Derfor er latency og stabilitet afgørende

Det er præcis det, der er formålet med den netop offentliggjorte rapport The state of broadband 2015 (PDF) fra International Telecom Union, ITU, under FN.

Annonce:


Sådan klarer Danmark sig
Rapporten viser, at 3,2 milliarder mennesker på jorden nu har en internetforbindelse, hvilket svarer til 43 procent af jordens befolkning.

Det betyder så også, at der fortsat er fire milliarder mennesker, der ikke er koblet til internettet, hvilket i sig selv er ganske tankevækkende.

Det er dog også interessant at se på, hvordan Danmark klarer sig i den globale rapport. Helt overordnet hører vi til blandt de absolut mest internet-modne lande i verden.

Læs også: Mød en dansk landsby med 1 Gbit/s-bredbånd: Det betyder det for Tranum

Island er det land i verden, hvor den største del af befokningen bruger internet (98,2 procent). Norge ligger på andenpladsen med 96,3 procent skarpt forfulgt af Danmark med 96 procent.

Sidste år var det i samme ITU-rapport 94,6 procent af danskerne, der anvendte internettet. Det blev dengang overgået af Island, Norge og Sverige, så vi har altså nu overhalet Sverige på dette parameter.

Annonce:


Plads til forbedringer på mobil-området
Den samlede tredjeplads i FN-rapporten dækker dog over, at der er flere forskellige typer af bredbånd i spil, der giver det samlede – flotte – resultat for Danmark.

Zoomer man lidt ind på de forskellige områder, får man derfor et lidt mere nuanceret billede af bredbåndssituationen i Danmark.

Læs også: Bredbånds-hastigheder: Så hurtigt skal dit bredbånd være, før det er hurtigt nok

ITU-rapporten måler blandt andet på antallet af abonnementer på kablet bredbånd per 100 indbyggere.

Her ligger Danmark også på en tredjeplads med 41,4 abonnementer per 100 indbyggere.

Kun Monaco og Schweitz har en højere andel, mens vi altså ligger foran lande som Holland, Frankrig, Sydkorea, England og vores nabolande.

Når ITU fokuserer på de mobile bredbåndsforbindelser ud fra samme målestok, ryger Danmark dog ned på en 9. plads med 115,8 abonnementer per 100 indbyggere.

Øverst på denne liste ligger Kina, mens blandt andre også Finland, Japan og Sverige klarer sig bedre end Danmark på
mobil-området.

Annonce:


Dette fortæller rapporten ikke noget om
ITU-rapporten giver et godt overblik over, hvordan det går med udbredelsen af bredbånd i forskellige lande rundt omkring i verden.

Den siger dog ikke noget om, hvilke hastigheder indbyggerne i et givent land har til rådighed.

Computerworld har for nylig sat fokus på, hvornår en bredbåndsforbindelse egentlig er hurtig nok – læs om det her.

Læs også vores artikel om, hvorfor begreber som latency og netværksstabilitet generelt er en mangel i bredbåndsdebatten herhjemme – den artikel finder du her.

Læs også:

Bredbåndshastighed er slet ikke alt: Derfor er latency og stabilitet afgørende

Bredbånds-hastigheder: Så hurtigt skal dit bredbånd være, før det er hurtigt nok

Derfor skal bredbånd være 25 til 30 procent hurtigere hvert år

Derfor er bredbånds-teknologi ikke afgørende: Kabel-bredbånd er i dag 80 procents fiber

Mød en dansk landsby med 1 Gbit/s-bredbånd: Det betyder det for Tranum

Posted in computer.

"Hvad der holder mig vågen om natten? Det samme der vækker mig om morgenen: At få alle i Microsoft til at gøre sit bedste. Det er jo reelt set det en CEO skal gøre".

Posted in computer.

Brødebetynget udvikler trækker ad-blocker-app: "Det føles forkert"

“Det føles forkert.”

Sådan lød begrundelsen fra den kendte app-udvikler Marco Arment, da han efter blot to dage fjernede sin annonce-blokerings-app, Peace, fra Apples App Store.

Marco Arment er blandt andet kendt for at have udviklet den populære app Instapaper, og han har ligeledes udviklet en populær podcast-app ved navn Overcast

Hedt emne
Muligheden for annonce-blokering har været et hedt emne efter lanceringen af Apples nye styresystem til iPhone og iPad, iOS 9, hvor Apple har åbnet for at app-udviklere kan producere apps, som kan blokere for annoncer samt javescripts, der bruges til at tracke brugerne på hjemmesider.

Det amerikanske net-medie The Next Web har lavet en test, der viser, at mange hjemmesider bliver hentet markant hurtigere, når annonce-blokering er slået til.

Mulighederne for annonceblokering har derfor ikke overraskende sat en skræk i livet på mange netmedier, der får en betydelig del af deres trafik fra iPhones og iPads.

Eksempelvis kommer 35-40 procent af trafikken på danske hjemmesider fra iOS-enheder. 

Efter lanceringen af iOS 9 i sidste strøg de nye blokerings-apps til tops blandt de mest populære apps i Apples App Stores i USA.

I Danmark ser de nye blokerings-apps også ud til at have opnået en vis popularitet, og i øjeblikket indtager blokerings-appen Crystal en 7. plads på listen over de mest populære betalte apps i den danske App Store.

Annonce:


Skader folk, der ikke har fortjent det
Da Marco Arment valgte at fjerne sin app, Peace, lå den nummer et på listen over de mest populære betalte apps i den amerikanske App Store.

I et blogindlæg på sin hjemmeside forklarer han, hvorfor han alligevel valgte at fjerne appen efter blot to dage med stor succes.  

“Det føles bare ikke godt, at jeg har opnået så stor succes med Peace. Jeg burde måske have forudset det, men det gjorde jeg ikke. Annonce-blokering gør meget stor gavn for mange mennesker, men det skader også nogle folk, og her i blandt mange, der ikke fortjener det,” skriver han.

Blandt dem der bliver ramt er mange medier, der i dag primært bliver finansieret gennem annoncer på nettet. Derfor kan udbredelsen af annonceblokering selvsagt få store konsekvenser for medierne, der kan blive tvunget til at revolutionere måden de tænker annoncer på, hvis de vil overleve.

Allan Sørensen, digital chef for brancheorganisationen Danske Medier, har tidligere sagt til Computerworld, at udbredelsen af indholdsblokering også kan få konsekvenser for forretningsmodellerne i den danske medieverden.

“Det kan betyde, at vi vil komme til at se mere brugerbetaling for indhold, og det kan også betyde, at medierne vil gøre brug af mere sponseret indhold,” siger Allan Sørensen. 

Bedre og mere kreative annoncer
I et indlæg på netmediet The Awl argumenterer den amerikanske journalist og redaktør Casey Johnston ligeledes for, at vi kommer til at se en bevægelse, hvor traditionelle annoncer på nettet bliver afløst af bedre og mere kreative annoncer.

De nye annoncer vil formodenligt ligne traditionelt indhold mere end de ligner annoncer. 

Som eksempel fremhæver Casey Johnston det amerikanske medie Buzzfeed, der har en hel afdeling ansat til at udtænke kreativt og underholdende betalt indhold for sidens kunder. Denne form for indhold vil blive svært at blokere, og kvaliteten vil ofte være så høj, at brugerne slet ikke har interesse i at blokere for det.

Læs også:
iOS-brugerne kan snart blokere for annoncer: Her er den mulige konsekvens

Posted in computer.

Her er Googles nye kamp-robot: Testes af elite-soldater




‘Spot’ kan fjernstyres fra en afstand på helt op til en halv kilometer.

Alle raske drenge over 40 år husker det dramatiske fremtidsscenarie i Terminator-filmene, hvor en desperat og presset menneskehed kæmper mod en hær af stivbenede kamp-robotter i en nær fremtid.

Så langt er vi ikke nået endnu. Men kamp-robotter står ikke desto mindre allerede på trapperne som supplement til nutidens soldater.

Således er amerikanske elitesoldater i fuld gang med at teste kamp-robotten ‘Spot,’ som er udviklet af selskabet Boston Dynamics, der hører under Googles udviklingsafdeling, Google X.

Ligner stor hund
‘Spot’ vejer 70 kilo og ligner mest en stor hund med dens fire hydrauliske ben, der gør den terrængående.

Robotten styres via en trådløs forbindelse til en slags fladskærm, som kan befinde sig helt op til en halv kilometer væk.

Den seneste prototype blev i sidste uge testet på militærbasen Marine Corps Base Quantico i USA, hvor ‘Spot’ blev indsat i forskellige situationer og terræner – blandt andet i bakker, skov og i by-områder.

Den amerikanske hær har klare ambitioner om med tiden for alvor at begynde at anvende kamp-robotter, som skal kunne sættes ind i farlige situationer – eksempelvis, når huse eller andre snævre områder skal ryddes for fjender.

Under testen blev ‘Spot’ blandt andet sendt ind i en bygning for at tjekke rum og hjørner for fjender, inden soldater blev sendt ind.

Annonce:


Normalt hører den slags rydning af bygninger blandt de farligste militær-opgaver.

‘Spot’ er blot den seneste kamp-robot fra Boston Dynamics. Tidligere robotter har heddet LS3 og Big Dog. ‘Spot’ er angiveligt betydeligt mere adræt og mere lydløs end forgængerne.

Ingeniørerne har udstyret ‘Spot’ med en lille såkaldt LIDAR-laser (Light Detection and Ranging) magen til den sensor, der sidder oven på Googles selvkørende bil.

Den lille laser ‘læser’ løbende hele horisonten rundt, hvor den registrerer alle strukturer og bevægelser.

Du kan læse mere om Googles eksperimentarium, Google X, her: Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed


Posted in computer.

Skatteministeriets nye it-projekt kan komme til at ramme KMD, IBM og CSC hårdt

Skatteministeriet fortjener ros!

Ja, du læste rigtigt. Skatteministeriet fortjener ros.

Ministeriets plan om at udvikle et helt nyt it-system til administration af ejendomsvurderinger er både et dristigt og risikabelt træk, som i sidste ende kan sætte en stopper for de mange mislykkede it-projekter.

Det har ellers ikke skortet på havarerede it-projekter i de seneste 15-20 år, hvilket har martret mange offentlige – og især statslige – myndigheder og institutioner.

For én gangs skyld ser det nemlig ud til, at en offentlig myndighed gør et seriøst forsøg på undgå de faldgruber, som tidligere har fået store ambitiøse it-projekter til at falde sammen.

Ejendomsvurderingerne er i sig selv en af hjørnestenene i det danske skattesystem. Over de sidste par år er systemet – lidt ligesom den i den famøse EFI-sag – stille og roligt faldet fra hinanden.

Og efter en del politisk ballade i foråret har politikere og embedsmænd været tvunget til at sætte hele området på stand by frem til 2017.

Til den tid skal man være klar med et system, der både kan levere vurderinger, som er fagligt forsvarlige, ligesom man skal være klar til at behandle en stor pukkel af klager over den seneste ejendomsvurdering fra 2013.

Har pistolen for panden
Set i det lys står Skatteministeriet med en pistol for panden. Det it-udviklingsprojekt, der er sat i gang, SKAL virke. Alt andet vil være helt uoverskueligt – både politisk, administrativt og ikke mindst økonomisk.

Og lykkes det ikke, vil vi stå med en skandale, der vil matche den aktuelle ballade om EFI.

Læs også: Fem vilde tal om Skats gigantiske it-havari: Vidste du det om EFI?

Så tvunget af nødvendighed har Skatteministeriet altså valgt selv at oprette sin egen 60 mand store it-udviklingsafdeling, som skal stå for at løse opgaven.

Annonce:


Set udefra lader det til, at nogen i Skatteministeriet har benyttet lejligheden til at tænke sig grundigt om.

I mange af de skandaleramte offentlige it-projekter har problemet været, at man populært sagt har udprintet et vognlæs af love, cirkulærer og bekendtgørelser, som man så har bedt en ekstern leverandør sætte strøm til og forvandle til et it-system.

Alenlange specs
Den metode gør – som historien har vist – it-projekter ekstremt komplekse, og fører til alenlange kravspecifikationer med tusindvis af punkter, som skal efterleves til punkt og prikke.

Det er sket i en blind tro på, at it i sig selv kunne løse alle problemer uden at inddrage de mennesker, der i praksis skal arbejde med det færdige system.

Det er det, som man i Skatteministeriet har taget bestik af.

I ministeriets nye udviklingsafdeling har man nu sat folk med kendskab til lovgivning, de praktiske administrative processer, projektledelse og ikke mindst teknologiforståelse sammen for at bygge det nye ejendomsvurderings-system.

Jurister, sagsbehandlere, projektledere og it-folk sidder altså nu i SAMME rum og knokler for at få kode, sagsbehandling og lovtekster til at gå op i en højere enhed. Det er det som både it-fagfolk og altså nu også Skatteministeriets chefer kalder for agil udvikling.

Om projektet lykkes er altså ikke bare interessant for borgere og virksomheder, der ejer huse og ejendomme. Samtidig er det et pilot-projekt, som kan blive en model for, hvordan det offentlige i fremtiden skal omsætte ambitionerne om digitalisering af hele samfundet til praktisk virkelighed.

Annonce:


Nye tider for CSC, KMD og IBM
De nye toner i Skatteministeriet kan også være det første signal om, at it-mastodonter som CSC, KMD og IBM skal indstille sig på nye tider, hvor det er slut med at binde de offentlige kunder ind i mere eller mindre tvivlsomme kontrakter, som ender med dyre og dårlige løsninger.

Den nye måde at tænke offentlige it-projekter, vil nemlig også betyde, at stat, regioner og kommuner pludselig vil ligge inde med en hel masse it-faglighed. Det vil sætte det offentlige i stand til at udfordre it-firmaer, konsulenthuse på deres egen hjemmebane og stille langt mere kvalificerede og intelligente krav til leverandørerne.

Den udvikling er allerede i gang på det kommunale område, hvor Kommunernes Landsforening har sat Kombit i spidsen for at bygge en fælles kommunal it-arkitektur med standarder for teknologi og data, som leverandører skal leve op til, hvis de vil ind på markedet.

Det er derfor, der er grund til at rose Skatteministeriet og ønske held og lykke på en rejse, som helt sikkert vil blive hård og stenet, når de nye smarte principper skal omsættes i praksis.

Men går det, som man kan håbe på, vil vi måske om fem til 10 år kunne smile overbærende, når vi tænker tilbage tilbage på kuldsejlede it-projekter som Amanda, den digitale tinglysning, e-indkomst, EFI, Polsag, Proask, DeMars, EPJ…. og så videre og så videre.

Læs også:

Efter EFI: Skatteministeriet kaster millioner i nyt it-system – vil selv udvikle det

Hvordan kan det blive ved? Få nu stoppet de offentlige it-skandaler

Posted in computer.