Daily Archives: October 7, 2015

På besøg hos Googles udviklingsafdeling i Aarhus: Fra Chrome og V8 til det nye danske projekt



Her holder Googles danske udviklingsafdeling til i Aarhus.

Reportage: Der er ikke meget, der afslører Googles tilstedeværelse, da vi ankommer til Åbogade i Aarhus N, en spytklat fra it-byen Katrinebjerg.

Men den er god nok. På anden sal i den grå bygning, der huser en stribe forskellige virksomheder, holder Googles danske udviklingsafdeling til.

I entr̩en finder vi da ogs̴ Google-logoet i danske farver og med Danmark, som det ser ud fra oven Рeksempelvis p̴ Google Maps.

Her møder Computerworld lederen af afdelingen, 37-årige Kasper Lund, der for ni år siden var med til at etablere Google i Aarhus sammen med Lars Bak.

“De første par Ã¥r, vi arbejdede her, fortalte vi ikke nogen, hvad vi lavede. Vi holdt kortene tæt pÃ¥ kroppen og fokuserede pÃ¥ bare at fÃ¥ lavet noget,” fortæller Kasper Lund.

Da først det danske projekt blev offentliggjort, var ingen dog længere i tvivl om Aarhus-afdelingens eksistens.

Det var nemlig Chrome-browseren og især den virtuelle V8-maskine, der er kernen i browseren, der blev udviklet i Aarhus. I dag er Chrome verdens mest udbredte browser.



Kasper Lund er leder af udviklingsafdelingen i Aarhus, der i dag har omkring 30 ansatte. I starten var der kun ham selv og kollegaen Lars Bak.

Internationalt team i Aarhus
Kasper Lund beskriver det team på 30 medarbejdere, der i dag driver den danske udviklingsafdeling:

“Vi har en rigtig god blanding af folk. Næsten halvdelen er fra lokalomrÃ¥det og uddannet lige pÃ¥ den anden side af gaden, men det er ogsÃ¥ lykkedes os at tiltrække en masse folk fra de øvrige dele af Europa og fra Rusland og USA.”

“Noget af det, der gør, at vi har haft mulighed for det, er, at det er et meget specialiseret kontor. Vi er kendt for at lave programmeringssprog og virtuelle maskiner. Folk, der er dygtige til det og interesserede i omrÃ¥det, ved godt, at det er her, man kan lave den slags. Det gør det lettere at tiltrække folk.”

Læs også: Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger

Kasper Lund husker, hvordan det i starten var noget sværere at skaffe de helt rette folk til kontoret på grund af al hemmelighedskræmmeriet om Chrome-projektet.

“Da Chrome blev lanceret som produkt, og vi offentliggjorde, at vi havde bidraget med V8 JavaScript-motoren, sÃ¥ ændrede det sig. SÃ¥ var det straks nemmere at finde folk, der passede ind.”

Kasper Lund er selv uddannet datalog fra Aarhus Universitet og er, som han selv siger, også glad for, at Google-kontoret ligger i Aarhus.

“Jeg har arbejdet sammen med Lars Bak i 15 Ã¥r og ogsÃ¥ før Google – og det, vi har lavet tidligere, har været inden for samme omrÃ¥de,” fortæller han og tilføjer, at det aldrig har været Googles mÃ¥l at have en afdeling i Aarhus, men at derimod et mÃ¥l at have en bestemt type udviklere samlet ét sted.



Et af fællesområderne i Googles danske udviklingskontor.

Annonce:


Idéen om et nyt sprog fører til Dart
Chrome blev lanceret i 2008, og selvom browseren stadig spiller en vis rolle i Aarhus-afdelingen, så har tingene udviklet sig hen ad vejen.

“Efter vi fik Chrome pÃ¥ gaden, brugte vi lidt tid pÃ¥ at gøre V8 bedre, men vi kunne ogsÃ¥ se, at der var nogle begrænsninger i, hvad vi kunne gøre med V8 og JavaScript som teknologi. SÃ¥ opstod tanken om at gøre noget, der var endnu bedre og at tilbyde folk et nyt programmeringssprog,” fortæller Kasper Lund.

Resultatet af de tanker blev programmeringssproget Dart, som Google første gang præsenterede for omverdenen på en dansk udviklerkonference i Aarhus i 2011.

“FormÃ¥let med Dart var, at vi gerne ville gøre folk mere produktive og give dem mulighed for at udvikle bedre applikationer.”

Læs også: På besøg i Saxo Bank: 800 internationale it-folk og benhård projektstyring

“Vi sÃ¥ internt i firmaet, at nÃ¥r man kigger pÃ¥ de meget store web-applikationer fra Google – Gmail eller kalendersystemet – sÃ¥ var det relativt store udviklerteams, der sad og arbejdede pÃ¥ det, og det var mere pÃ¥ trods af den teknologi, de arbejdede med – ikke pÃ¥ grund af den – at de gjorde fremskridt,” forklarer Kasper Lund.

“SÃ¥ vi satte os for at udvikle et system, der ville gøre store udviklingsteams mere effektive.”

“Vi kom pÃ¥ at lave et nyt programmeringssprog, der har nogle nye egenskaber – blandt andet at der er noget mere struktur pÃ¥ programmerne.”

“Det vil sige, at hvis to programmører sidder uafhængigt af hinanden og udvikler noget, er der en meget større chance for, at de to ting kan passe sammen. Det er sværere at spænde ben for hinanden, fordi der er noget mere pÃ¥krævet struktur.”

“Der er ogsÃ¥ mere dokumentation indbygget i systemet, sÃ¥ det er nemmere for folk at beskrive intentionerne med det, de har lavet. Det skal ikke være noget, der ligger implicit mellem linjerne, og som man sÃ¥ skal prøve at regne ud,” lyder beskrivelsen af Dart-missionen fra Kasper Lund.


Her er Dart i dag
Kasper Lund forklarer, at dokumentation og struktur især er afgørende, når man har mange folk, der arbejder sammen om store udviklingsprojekter. Derfor har Dart i dag også fået en afgørende rolle internt i Google:

“Internt i firmaet er der mange af de afdelinger, der laver rigtig store web-apps, der begynder at bruge Dart, fordi det gør dem mere effektive.”

I forhold til de eksterne udviklere, har Dart dog haft en noget sværere fødsel, selvom interessen blandt udviklerne generelt har været stor.

“Det er svært at fÃ¥ folk til at tage nye ting til sig. Det er svært at starte op med et nyt programmeringssprog, fordi man ofte skal omskrive meget af det, man havde i forvejen. Derfor passer vi rigtig godt ind der, hvor folk i forvejen har haft lyst til at omskrive deres app og nu er klar til det.”

Det lyder som om, at Dart mest er rettet mod jeres interne udviklere?

“Det er der, vi har bedst fat i øjeblikket i forhold til at forstÃ¥, hvad der virker godt. Det er lidt sværere med eksterne udviklere, hvor feedback er lidt mere løs af natur. Men der er ogsÃ¥ rigtig mange, der bruger Dart eksternt, og som vi heldigvis aldrig hører fra.”

“Vi har ogsÃ¥ en tro pÃ¥, at de ting, der fungerer godt for store teams af Google-udviklere, ogsÃ¥ fungerer godt for store teams eksternt,” lyder det fra Kasper Lund.


Fra Aarhus til USA
Var det Googles hovedkontor, der kom til jer og sagde, at man havde brug for et programmeringssprog – eller var det jer, der bød ind med det?

“Google er et firma, der ikke er specielt topstyret pÃ¥ teknologifronten. Jeg synes, at en af de rigtig gode ting er, at de folk, der leder Google, alle er folk med en meget stærk teknologisk baggrund. Det gennemsyrer hele firmaet.”

“Det er ikke fordi, de ikke har visionerne for, hvad der skal ske pÃ¥ den tekniske side, men der er rigtig stor plads til, at tingene kommer fra de grupper, der sidder rundt omkring.”

Læs også: Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger

“Dart er ogsÃ¥ opstÃ¥et lokalt her, hvor vi har set et behov – og sÃ¥ foregÃ¥r der selvfølgelig et vist salgsarbejde, nÃ¥r man laver sÃ¥dan et projekt og tager til Mountain View i USA og fortæller om mulighederne i det.”

Kasper Lund har selv en chef i USA, som han rapporterer ind til, mens han så selv står i spidsen for teamet i Aarhus.

“Google har en relativ flad struktur, sÃ¥ det betyder, at vi bestemt ogsÃ¥ er til møde med topledelsen i ny og næ, og som er interesseret i at se, hvad for noget teknologi, der bliver udviklet rundt omkring.”


Fremtidsplanerne for Dart
I har været i gang i ni år med Chrome, V8 og nu Dart. Hvordan har den mobile transformation, der har fundet sted i de år, påvirket jeres arbejde?

“Vi startede Dart tidligt i den proces fra, at det primært var til web, til at tingene i dag næsten er primært mobil. I virkeligheden er sandheden dog nok et eller andet sted midt imellem, for der foregÃ¥r rigtig meget pÃ¥ webben stadigvæk.”

“Men interessen for at bruge Dart i mobile sammenhænge er bestemt stigende. Det giver rigtig gode muligheder for os, fordi mange af de ting, vi har udviklet til web, kan bruges til at gøre folk mere effektive til at programmere til mobilapps. Det ser vi bestemt som en stor del af vores fremtid.”

“Det er den transformation, vi er i gang med nu: At sørge for, at den teknologi, vi har, ikke bare er god til at at lave mobilapps, men er fantastisk til det. Det er et spørgsmÃ¥l om at sikre, at fundamentet for at bygge mobilapps oven pÃ¥ Dart er solidt hele vejen.”

Dart har efterhÃ¥nden nogle Ã¥r pÃ¥ bagen, men “Projekt nyt programmeringssprog” er slet ikke i mÃ¥l endnu.

Internet of things giver nye muligheder for Dart
Kasper Lund fortæller at en anden ny tendens, der påvirker arbejdet i Aarhus-afdelingen, er de nye indlejrede systemer og hele bølgen med internet of things.

“Internet of things er et stort begreb, der dækker over rigtig mange ting – blandt andet over, at man har en masse smÃ¥ devices med funktionalitet, der virker smart og intelligent rundt omkring i hjem, industrier og byer og sÃ¥ videre.”

“Det er et omrÃ¥de, hvor der er en relativt lille udvikler-skare, der typisk er højt betalt. Og det er rigtig svært at komme i gang for smÃ¥ startups med de indlejrede systemer.”

“Der ser vi nogle muligheder for Dart, der kan gÃ¥ i retning af at gøre det nemmere at programmere og for at lave et system, der er mere Ã¥bent og tilgængeligt for folk. Det er næste trin.”

“Det tiltaler mig personligt rigtig meget at forsøge at lave udviklingsplatforme meget nemmere at have med at gøre.”



Kasper Lund er 37 år gammel. Han er uddannet på Aarhus Universitet i datalogi og var med til at starte Googles afdeling i byen op for ni år siden.

Annonce:


Stadig større krav til udviklere
Er det generelt blevet lettere eller sværere at være udvikler over de seneste 10 år med mobile, cloud og nu internet of things som nogle af de store tendenser?

“PÃ¥ nogle omrÃ¥der er det blevet sværere, men jeg tror ogsÃ¥, at det er, fordi ambitionsniveauet er steget sÃ¥ meget.”

“Da jeg for efterhÃ¥nden for mange Ã¥r siden startede med at programmere, var jeg temmelig stolt, hvis jeg kunne lave et lille tekstbaseret spil, hvor computeren spurgte mig, om jeg ville gÃ¥ til højre eller venstre, og jeg sÃ¥ kunne taste mit svar ind.”

“I dag er der jo ikke nogen, der udvikler sÃ¥dan noget, for det skal ogsÃ¥ se fantastisk flot ud, være 60 frames per sekund og perfekt animeret, før det er imponerende.”

“Jeg tror, at det er er blevet meget lettere at lave det helt enkle, men fordi ambitionsniveauet er steget meget, er der store krav til, at vi ogsÃ¥ skal være gode designere og grafikere.”

“Forventningsniveauet er steget rigtig meget. Det er en god ting, for det betyder, at udviklere kan udvikle apps, der er kvalitetsmæssigt helt i orden. TÃ¥lmodigheden med ting, der ikke virker, er blevet meget mindre.”


Strømpesokker på kontoret
Hvordan er det at være leder af en afdeling som denne, hvor kreativitet og innovation må spille en vis rolle?

“I vores fag er produktiviteten hos folk, der er motiverede og engagerede for det, de laver, ikke bare lidt højere, men utroligt meget højere.”

“Folk er mÃ¥ske 10 gange sÃ¥ produktive, hvis de er engagerede og synes, at det, de laver, er spændende. SÃ¥ en stor del af opgaven her er af tilpasse den tekniske retning og sørge for, at vi laver de rigtige ting, men ogsÃ¥ at sørge for, at folk forstÃ¥r, hvorfor vi laver det, vi gør, og dermed er engagerede.”

Jeg kan ikke undgÃ¥ at bemærke, at jeres sko stÃ¥r ude i entréen – og du har ogsÃ¥ kun strømpesokker pÃ¥. Hvor bevidst er det?

“Jeg er ikke specielt begejstret for sko,” griner Kasper Lund.

“Det starter nok med, hvordan de første af os heroppe godt kunne lide det. Vi valgte ogsÃ¥ meget tidligt, at det var lidt farligt at have sukker og slik inden for rækkevidde. SÃ¥ vi valgte, at vi ville have et kontor, der var sukkerfrit. Det har vi ogsÃ¥ kørt videre med.”

“Engang imellem ændrer vi lidt pÃ¥ tingene, for det er ikke sikkert, at de ting, der fungerer godt med fire personer, ogsÃ¥ fungerer godt med 30. Men der er stadig den basale fornemmelse af, at det er et startup-kontor, hvor alle kender alle, og alle arbejder sammen, og tonen og faconen er, som det nu bliver i en lille sammentømret flok.

“Der er dog meget lidt af det, der er super bevidst. Folk er velkomne til at tage deres sko pÃ¥.”


Stadig plads til nye folk i Aarhus – hvis det er de rette
Er de 30 personer, I er nu, også det antal, I skal være fremover?

“Det er et godt spørgsmÃ¥l. Jeg synes faktisk, at det er et rimeligt passende niveau, som det er i øjeblikket.”

“Det betyder, at vi kan løse nogle relativt store opgaver og løfte nogle store ting, og det er stadig ikke sÃ¥ mange personer, at vi er nødt til at fokusere pÃ¥ flere forskellige teknologier eller projekter. Hvis man er et kontor med 100 mand, er det ofte nødvendigt.”

“Men vi har det da stadig sÃ¥dan, at nÃ¥r de rigtige folk kommer og ringer pÃ¥ døren, sÃ¥ er vi interesseret – og det er ogsÃ¥ den mÃ¥de, vi har fÃ¥et de ansatte pÃ¥, som vi har i dag.”

“Men selvom vi mÃ¥ske ikke gør det helt store ved team-størrelsen, er jeg sikker pÃ¥, at den teknologi, vi arbejder pÃ¥, kommer til at flytte sig. Vi kender nogle af byggestenene og nogle af tendenserne i markedet – men det er svært at sige, præcis hvor det ender.”

“Det er i virkeligheden ogsÃ¥ det, jeg godt kan lide; at det ikke er sÃ¥ nemt at forudsige, hvor det ender.”

Flere reportager fra danske udviklingsafdelinger:

Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger

På besøg i Saxo Bank: 800 internationale it-folk og benhård projektstyring

Annonce:


Posted in computer.

Cloud-selskaber er på gyngende grund efter kontroversiel datadom fra EU

Tirsdagens afgørelse fra EU-domstolen om at erklære datatransmissionsaftalen Safe Harbor mellem EU-lande og USA for ugyldig får en række seriøse konsekvenser for især mange amerikanske cloud-selskaber.

Det vurderer it-advokat og partner Martin von Haller Grønbæk fra advokatfirmaet Bird & Bird over for Computerworld.

“Alle selskaber, der overfører data omfattet af EU’s databeskyttelsesdirektiv ud af EU til USA, stÃ¥r nu pÃ¥ gyngende grund med afgørelsen fra EU-domstolen,” indleder Martin von Haller Grønbæk.

Udslag af Snowden-effekten
Han pointerer, at alt nu er oppe i luften.

Det skyldes, at de dataansvarlige og databehandlere (som i visse tilfælde kan være det samme selskab) nu skal ud finde og indgå andre datatransmissionsaftaler ovenpå sløjfningen af Safe Harbor-modellen.

Årsagen til EU-domstolens afgørelse er helt basalt frygten for, at amerikanske efterretningstjenester kan kigge snagende med i europæiske indbyggeres data, når disse data bliver overført til amerikanske datacentre hos it-giganter som Google, Apple og Amazon.

It-advokat Martin von Haller Grønbæk:

“Rent teoretisk er det en logisk følge af domstolens afgørelse, at eksempelvis Facebook nu ikke kan sende data ud af EU.”

“Dette er bevis pÃ¥, at Edwards Snowdens whistleblowing har fÃ¥et en effekt,” forklarer Martin von Haller Grønbæk.

Hvad så nu?
At Safe Harbor-ophøret er alvorligt, forklarer den danske it-advokat på følgende måde:

“Rent teoretisk er det en logisk følge af domstolens afgørelse, at eksempelvis Facebook nu ikke kan sende data ud af EU, hvis ikke der er andre aftaler pÃ¥ plads,” siger Martin von Haller Grønbæk.

Det vil i praksis betyde, at blandt andre Facebook må indgå aftaler mellem databehandlere fra land til land, eller udvide mængden og brugen af sine europæiske datacentre og samtidig sikre, at data aldrig forlader europæisk territorium.

Læs også: Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre

Martin von Haller Grønbæk ser yderligere tre løsninger ud af den nye situation for amerikanske cloud-giganter som netop Facebook.

“NSA kan melde ud, at efterretningstjenesten helt stopper med overvÃ¥gning af europæiske data eller foretager overvÃ¥gningen pÃ¥ en mÃ¥de, som sikrer de rettigheder, der følger af de europæiske databeskyttelsesregler.”

“En anden mulighed er, at EU giver NSA i USA en særtilladelse til at kigge pÃ¥ data pÃ¥ en anden mÃ¥de, end det var tilfældet med Safe Harbor, og at dette teknisk sker pÃ¥ en mÃ¥de, som EU domstolen skal respektere.”

Den tredje mulighed beskriver han på følgende måde:

“De lokale datatilsyn i Danmark, Tyskland, Irland og sÃ¥ videre kan finde en mere eller mindre mudret mÃ¥de, sÃ¥ systemet ikke bryder ned, sÃ¥ Facebook mÃ¥ lukke i Europa. Det er nok løsningen pÃ¥ den korte bane,” vurderer han. 

Facebook: Vi har andre aftaler
Martin von Haller Grønbæk ridser op, at det i praksis er de lokale datatilsyn, der har ansvaret for, at EU-domstolens afgørelse bliver ført ud i livet.

De første meldinger om afgørelsen fra Facebook tyder dog ikke på, at selskabet er ved at gå i panik over den nye situation.

“Facebook har i lighed med tusindvis af andre europæiske selskaber en række EU-godkendte metoder udover Safe Harbor til at overføre data til USA fra Europa,” forklarer selskabet i en generel udtalelse og fortsætter:

Kort om Safe Harbor

Principperne i Safe Harbor-datatransmissionerne blev sat i værk i 1998 for, at amerikanske selskaber kan imødekomme EU’s databeskyttelsesdirektiv. 

Det amerikanske handelsministerirum udviklede principperne i samarbejde med EU med henblik på at gøre datatransmissioner mellem de to kontinenter noget nemmere at have med at gøre. 

EU besluttede i 2000, at amerikanske selskaber, som fulgte Safe Harbor-principperne, kunne sende data over Atlanterhavet. 

Denne afgørelse blev der for nyligt stillet spørgsmålstegn ved af generaladvokaten for EU-domstolen, hvorefter selve EU-domstolen erklærede aftalen for ugyldig. 

Nu er det op til de enkelte EU-landes datatilsyn at finde ud af, hvordan Safe Harbor-ophøret skal håndteres i praksis. 

Læs mere om Safe Harbor her.

“Derfor er det ogsÃ¥ afgørende, at EU’s regeringer og den amerikanske regering fortsat leverer metoder til pÃ¥lidelige dataoverførsler og løser eventuelle spørgsmÃ¥l vedrørende den nationale sikkerhed.”

Computerworld har kontaktet Facebook for at høre, hvilke dataoverførselsaftaler selskabet har indgået ud over Safe Harbor, og hvad ophøret af Safe Harbor-metoden betyder for selskabet.

Facebook har dog ikke yderligere kommentarer til sagen.

Det har desværre heller ikke været muligt at få en kommentar fra det danske Datatilsyn om, hvordan ophøret af Safe Harbor-datatransmissionsaftalen skal håndteres i det danske kongerige.

Microsoft godter sig
Mens alle EU-landenes datatilsyn i lighed med selskaber med transatlantiske dataoverførsler skal finde ud af, hvordan EU-dommen skal håndteres i praksis, er der visse amerikanske it-selskaber, som godter sig.

Godteriet kommer blandt andet fra Microsoft, som i de seneste år har oprettet europæiske datacentre og en forretningsmodel, der kan sikre, at EU-data ikke forlader EU.

Læs også: Microsofts cloud-sikkerhed får OK i Europa

I et blogindlæg har Microsofts topjurist Brad Smith beskrevet, at EU-dommen ikke umiddelbart får konsekvenser for it-giganten med hovedsæde på den amerikanske nordvestkyst.

“Vores evne til at stole pÃ¥ disse alternative retsgarantier er ikke nogen tilfældighed. Vi har tidligere erkendt muligheden for (gÃ¥rs)dagens afgørelse og har iværksat de nødvendige foranstaltninger for vores enterprise-kunder,” lyder det i blogindlægget.

I lighed med Facebooks udtalelser fremgår det af Microsofts blogindlæg, at selskabet også har indgået andre datatransmissionsaftaler end Safe Harbor, hvis data skal flyde fra EU til USA.

Læs også: 
EU-domstolen forbyder europæiske dataoverførsler til USA

Posted in computer.

Google dropper ‘don’t be evil’-slogan i nyt hovedselskab

Fredag blev Google til Alphabet, som er navnet på Googles nye hovedselskab, som Computerworld tidligere har berettet.

Samtidig med Alphabets opblomstring på børserne mandag morgen har det nystiftede selskab udarbejdet sit eget kodeks, hvor selskabet blandt andet angiver retningslinjer for at følge loven, sikre ansvarlighed og undgåelse af interessekonflikter.

Det skriver Fortune.

Opfør dig hæderligt
Nok sÃ¥ interessant er det, at selskabet i sit nye kodeks har droppet referencerne til sit ellers ikonisk berømte slogan ‘don’t be evil’.

Det slogan blev tilføjet i 2004 af Google-stifterne Sergey Brin og Larry Page – lige før søgeselskabet blev børsnoteret.

Alphabets nye kodeks bliver derimod indledt således:

“Ansatte hos Alphabet og i dets datterselskaber skal gøre det rette, følge loven, opføre sig hæderligt og behandle hinanden med respekt.” 

Selskabet over dem alle
Det er ikke kun på slogan-fronten, at det nye Google hovedselskab har rykket sig.

I selve konstruktionen af Alphabet er Google, som vi kender det, blevet splittet op en række mindre enheder.

Udover søgemaskineselskabet Google som den store indtjeningskilde igennem Googles reklame-maskine, Youtube og Android, indeholder Alphabet også en lang række datterselskaber såsom Life Sciences (kontakt-linser med indbyggede glukose-sensorer) og Nest (intelligente termostater).

Det store Google-selskab i konstruktionen indleder forsat sit kodeks med ‘Don’t be evil’.

Googles beslutning om at ændre strukturen i selskabet blev offentliggjort i august, hvilket du kan læse mere om her. 

Læs også: 

Microsofts cloud-forretning driller: Hvor er Google blevet af?

Posted in computer.

Her er listen: Se om din Android-telefon bliver opdateret til Android 6.0

Google er klar med den seneste version af styresystemet Android, version 6.0 eller bedre kendt som Marshmallow.

Med Marshmallow følger en række forbedringer af Android-systemet, herunder en ny måde at håndtere tilladelser til at få adgang til telefonens data fra de forskellige apps, som brugerne ønsker at downloade. Du kan læse mere om nyhederne i Marshmallow her.

Men selvom Marshmallow er et interessant styresystem, så er det ikke alle Android-telefoner, som kan få systemet.

De nyeste telefoner er næsten garanteret en opdatering, men har du en ældre Android-telefon, er det helt op til producenten af telefonen, om du får adgang til opdateringer.

Ikke overraskende er Googles egne Nexus-telefoner som Nexus 5, Nexus 6, Nexus 7 (2013), Nexus 9 og Nexus Player planlagt til at få opdateringen som nogle af de første.

Udvalgte telefoner fra firmaer som Motorola, Sony, HTC og andre producenter vil få systemet senere.

Nyhedssitet Engadget har samlet en oversigt over de telefoner, som højest sandsynligt er på listen til en Marshmallow-opdatering.

HTC:

  • HTC One M9
  • HTC One M8
  • HTC One M9+
  • HTC One E9
  • HTC One E9+
  • HTC One ME
  • HTC One E8
  • HTC One M8 EYE
  • HTC Butterfly 3
  • HTC Desire 826
  • HTC Desire 820
  • HTC Desire 816

HTC fortæller, at systemet vil blive tilgængeligt på disse telefoner ved slutningen af året.

Motorola

  • 2015 Moto X Pure Edition (third-generation)
  • 2015 Moto X Style (third-generation)
  • 2015 Moto X Play
  • 2015 Moto G (third-generation)
  • 2014 Moto X Pure Edition in the US (second-generation)
  • 2014 Moto X in Latin America, Europe and Asia (second-generation)
  • 2014 Moto G and Moto G with 4G LTE (second-generation)
  • 2014 Moto MAXX
  • 2014 Moto Turbo
  • Droid Turbo
  • Nexus 6

Motorola angiver på firmaets blog, at der endnu ikke er en dato for opdateringerne. Men at firmaet vil udsende dem, når de er tilfreds med kvaliteten.

Sony

  • Xperia Z5
  • Xperia Z5 Compact
  • Xperia Z5 Premium
  • Xperia Z4 Tablet
  • Xperia Z3+
  • Xperia Z3
  • Xperia Z3 Compact
  • Xperia Z3 Tablet Compact
  • Xperia Z2
  • Xperia Z2 Tablet
  • Xperia M5
  • Xperia M4 Aqua
  • Xperia C5 Ultra
  • Xperia C4

Sony fortæller, at selskabet er i gang med at lancere systemet pÃ¥ disse telefoner. Sony har ikke dog ikke fortalt noget om, hvornÃ¥r systemet kommer ud.Â

Samsung

  • Samsung Galaxy Note 5
  • Samsung Galaxy S6 edge+
  • Samsung Galaxy S6
  • Samsung Galaxy S6 Duos
  • Samsung Galaxy S6 edge
  • Samsung Galaxy Note 4
  • Samsung Galaxy Note 4 Duos
  • Samsung Galaxy Note Edge
  • Samsung Galaxy Alpha
  • Samsung Galaxy Tab A

LG

  • LG G4
  • LG G3

Har vi glemt en model, eller har du selv fundet andre Android-telefoner, som også opdateres? Skriv en kommentar i feltet herunder. 

Posted in computer.

Vild pris for et HoloLens Developer Kit: Klar til at betale 20.000 kroner?

HoloLens er Microsofts joker-produkt, som måske/måske ikke vender op og ned på hele markedet, når det kommer ud.

Nu er der kommet bÃ¥de dato og pris for det første Developer Kit – og prisen er ikke lav.

3.000 dollars eller hvad der rundt regnet svarer til 20.000 kroner.

SÃ¥ meget kommer et HoloLens Developer Kit til at koste, hvis du er interesseret i at udvikle.

Dev Kit-udgaven vil være til at købe i første kvartal af 2016, men du må til udlandet for at købe det. Det bliver nemlig ikke solgt på dansk jord, oplyser Microsoft Danmark.

Ikke desto mindre er det første gang, at vi har en pris og et tidspunkt på, hvornår andre end techglade journalister og udvalgte udviklere kan prøve det specielle, holografiske headset.

Microsoft lancerede også to nye telefoner samt en nye Surface Pro 4 og Microsofts allerførste egenproducerede bærbar, Surface Book:

Her er Microsofts nye Lumia-telefoner: 950 og 950XL

Her er Surface Pro 4 og Surface Book – Microsofts første bærbare computer


Fremtidsteknologi – men har stadig sine begrænsninger
Det bliver spændende at se, hvad udviklere verden over kan få ud af headsettet. Microsoft har selv fremvist både medicin- og artikektur-applikationer, som ser ud til at fungere fint, og for nylig fremviste Microsoft også Minecraft med HoloLens.

Men brillerne har også sine begrænsninger.

Computerworld er et af de eneste medier i Danmark, som endnu har prøvet HoloLens, og selvom det var en fascinerende oplevelse, sÃ¥ var det ogsÃ¥ let at se HoloLens’ begrænsninger. Specielt hologrammernes “Field of view” eller omrÃ¥de, hvor de kan ses, er alt for lille til for alvor at fange brugeren.

Så når du ser videoen af en HoloLens-bruger skyde robotedderkopper, som kravler rundt på væggene, så tag det med et gran salt. Med mindre Microsoft har oppet sig med brillernes skærmområde, så er det ikke så imponerende i virkeligheden.

Læs også: Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Posted in computer.

Hackere slog til via Outlook Web App: Kunne snage i følsomme data i månedsvis

Microsofts Outlook Web App (OWA), der gør det muligt at tilgå Outlook fra en browser, er blevet udnyttet på det groveste af hackere.

Det skriver det amerikanske sikkerhedsfirma Cybereason i en analyse (PDF) af en Advanced Persistent Attack-metode, der retter sig mod Microsofts populære OWA.

Cybereason tager udgangspunkt i et konkret tilfælde, hvor en af virksomhedens kunder opdagede, at noget var på færde i it-miljøet:

“I dette tilfælde fik hackere fodfæste i et meget strategisk aktiv: OWA-serveren. OWA kræver næsten per definition af organisationer, at de definerer relativt lette restriktioner, og i dette tilfælde var OWA konfigureret pÃ¥ en mÃ¥de, der gav adgang til serveren fra internettet,” forklarer Cybereason.

“Dette gav hackerne mulighed for at etablere vedblivende kontrol over hele organisationens miljø i en periode pÃ¥ flere mÃ¥neder uden at blive opdaget.”

Cybereason forklarer, at angrebet fandt sted ved, at ondsindet kode blev installeret på OWA-serveren. 

Fik oplysningerne i klar tekst
Med koden på serveren kunne hackerne begynde at opsnappe blandt andet login-oplysninger fra en lang række brugere, der så siden kunne anvendes i det videre forsøg på at stjæle data uden at blive opdaget.

“… fordi OWA-autentificeringen er baseret pÃ¥ domæne-loginoplysninger, bliver den, der opnÃ¥r adgang til OWA-serveren, ejer af hele organisationens domæne-logins.”

Hackerne installerede filen OWAAUTH.dll, som OWA brugte som en del af login-mekanismen, forklarer Cybereason, der videre kan fortælle, at hackerne også installerede et ISAPI-filter på ISS-serveren.

“Dette gjorde hackerne i stand til at fÃ¥ alle forespørgsler i klar tekst efter SSL/TLS dekryptering.”

Cybereason påpeger, at mens de fleste sikkerhedsfolk forstår, hvor følsomme data på A/D-serveren er, så skal man være opmærksom på, at en OWA-server kan indeholde præcis de samme følsomme data.

Det fremg̴r ikke af Cybereasons rapport, hvor alvorlig truslen mod OWA generelt er Рselvom det konkrete angreb alts̴ i sig selv var ganske alvorligt for den ramte virksomhed.

Læs også:

Slut med at vedhæfte filer til emails: Her er Microsofts nye løsning

Microsoft er på vej med den næste Exchange-server: Her er de store nyheder

Posted in computer.

Her er alle de nye it-politikere på Christiansborg

Radikale Venstre klar med tidligere minister

Den tidligere miljøminister Ida Auken er Radikale Venstres it-ordfører i det netop påbegyndte folketingsår.

37-årige Ida Auken har studeret på Teologistudiet på Københavns Universitet, hvor hun også har arbejdet som ekstern lektor i et par år.

Hun skal udover it-ordførerskabet også passe posterne som ordfører inden for erhverv, forbrug, iværksætteri, miljø og telekommunikation.

Af
Mads Elkær , 7. oktober 2015 kl. 11.03

Posted in computer.

På bare et år: Seks ud af 10 danske virksomheder ramt af it-kriminalitet

Seks ud af 10 virksomheder fortæller, at de er blevet ramt af cyberangreb inden for 12 måneder.

SÃ¥dan lyder den voldsomme konklusion i en ny rapport fra revisionsfirmaet PwC.

Resultatet er baseret på 249 respondenter fra danske virksomheder og offentlige organisationer, der er blevet spurgt om it-sikkerheden.

Ifølge PwC kommer det høje tal blandt andet på grund af de mange ransomware-problemer, der har skyllet ind over landet.

Fire ud af 10 danske virksomheder menes at være ramt af denne form for kriminalitet, hvor data krypteres af de it-kriminelle, der så kræver løsepenge for at fjerne krypteringen.

I rapporten er det dog ‘kun’ 22 procent af de adspurgte, der har været ramt af denne form for it-kriminalitet.

Ransomware kan dog ret let overleves ved at rulle tiden tilbage med en backup. Det koster selvfølgelig lidt tid og besvær, men er ikke ødelæggende.

Læs her: Endnu en dansk kommune ramt af ransomware: Sådan løste vi problemet

Har du ikke gemt virksomhedens eller de private informationer på forhånd, så kan det være noget mere besværligt at få dem frigivet.

En anden forklaring er, at mange nu fortæller, at de er blevet ramt.

“I dag er det ikke længere kun de mest prominente virksomheder med stor offentlig bevÃ¥genhed, der udsættes for angreb. Mindre organisationer stÃ¥r ogsÃ¥ for skud,” fortæller Mads Nørgaard Madsen, ekspert i cybercrime og partner i PwC.

Læs også: Center for Cybersikkerhed: Sådan kommer du på fode efter ransomware



Kilde: PwC.

Med information kan du selv styrke sikkerheden
Selv om sikkerhedsbranchen gør alt for, at risikoen for cyberangreb kommer i fokus hos danske virksomheder og organisationer, så mener 42 procent af respondenterne, at ledelsen ikke har tilstrækkeligt opmærksomhed på cybersikkerhed.

Undersøgelse viser eksempelvis, at 33 procent aldrig briefer topledelsen om it- og informationsrelaterede risici.

Der kan altså hentes mange løsthængende frugter i organisationen ved at højne kommunikationen eventuelt gennem faste sikkerhedspolitikker.

Private virksomheder prioriterer ifølge undersøgelsen cybersikkerhed en smule højere end det offentlige.

I alt angiver 36 procent af de private virksomheder budgetforøgelser mod 27 procent af de offentlige organisationer, og de store virksomheder, mÃ¥lt pÃ¥ antal medarbejdere, prioriterer – nok ikke sÃ¥ overraskende – sikkerhedsarbejdet højere end de smÃ¥ og mellemstore.

En anden konklusion, der har været kendt i rigtig mange år, er, at den største sikkerhedsrisiko er virksomhedens egne medarbejdere.

Igen et tegn på at sikkerhedssituationen kan styrkens gennem god gammeldags samtale.

Du kan læse hele rapporten her (PDF).

Læs også:

Endnu en dansk kommune ramt af ransomware: Sådan løste vi problemet

Ransomware spøger stadig: Arbejdsskadestyrelsen lukker it-systemerne ned igen-igen

Her er arbejdsmetoden: SÃ¥dan suger software-kidnappere penge ud af danskerne

Dansk kommune hacket: Filer er blevet lÃ¥st – og der kræves løsesum

Posted in computer.

Egenkapitalen væk: Stor kapital-indsprøjtning skal redde SKI fra bankerot

Efter flere år med store underskud må staten og kommunerne nu skyde 40 millioner kroner ind for at redde økonomien i Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).

Det fremgår af et aktstykke, som Folketingets finansudvalg i september nikkede ja til.

SKI, der er ejet i fællesskab af Kommunernes Landsforening (KL) og Finansministeriet, har i flere år døjet med en stribe millionunderskud. Alene i 2014 kom man ud med et underskud på 15 millioner kroner.

Det kan du læse mere om her Kæmpeunderskud i SKI: Kommuner svigter it-aftaler.

Det har stille og roligt tømt pengekassen.

Ved udgangen af 2014 var egenkapitalen væk, og kontoudtoget fra banken viste et minus på 15 millioner kroner.

Og situationen for i år ser ikke meget bedre ud. Ifølge aktstykket forventer SKI i 2015 og 2016 at ende med et samlet underskud på 25 millioner kroner.

Store besparelser
SKI økonomiske uføre begyndte for alvor tilbage i 2010, da en afgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen betød, at man måtte stoppe en lang række af de daværende rammeaftaler, fordi de var i strid med EU-retten.

Samtidig blev den daværende direktion fyret på gråt papir.

Siden 2010 har SKI været igennem store besparelser på personale og drift.

Det har dog ikke været tilstrækkeligt til at lukke hullet i kassen, som først og fremmest hænger sammen med svigtende indtægter fra driften af SKI’s indkøbsaftaler.

Indtægterne kommer primært fra de såkaldte rabatandele, hvor de private leverandører betaler en fast procentsats af deres omsætning på SKI-aftalerne.

Med pengene fra ejerne kan SKI nu betale sine regninger resten af året. Men for at få økonomien til at hænge bedre sammen, lægger KL og Finansministeriet samtidig op til at hæve leverandørernes betaling af rabatandele i fremtidige SKI-aftaler.

Desuden lægges der op til at øge de offentlige kunders betaling for at bruge SKI-aftalerne.

“SKI’s bestyrelse (har) i april truffet beslutninger, der sammenholdt med en forventet øget anvendelse af SKI’s aftaler vil give merindtægter pÃ¥ knap 12 millioner kroner Ã¥rligt, nÃ¥r de er fuldt indfaset i 2019. Ændringerne bestÃ¥r i at øge abonnementsprisen for anvendelse af SKI’s aftaler og services samt at indarbejde en generel forøgelse af rabatandelssatserne, der kan dække eventuelle tabsgivende aftaler,” lyder beskeden til finansudvalget.

SKI’s indtægter er siden 2010 næsten halveret fra 116 millioner kroner til knap 66 millioner kroner i 2014.

I samme periode er personaludgifterne skåret med 25 procent.

Læs også:

“For mig er de kommunale it-chefer hverdagens virkelige helte”

SKI strammer kontrollen med salg af it til det offentlige efter bestikkelses-sag

Posted in computer.

Spílindustrien slår alle salgsrekorder: Runder magisk milepæl om få år

Den globale spilindustri har skudt papegøjen, og den er klar til avancement mod næste niveau.

For i 2018 runder salget af spil det magiske beløb på 100 milliarder dollar svarende til 664 milliarder klingende kroner.

Det vurderer netværksvirksomheden Junipers markeds-undersøgelsesafdeling i en ny rapport.

Mobilspil er vækstmotor
I dag genererer spilbranchen for omkring 80 milliarder dollar (531 milliarder kroner), som især er skabt af PC-spil, der sidder på en markedsandel på cirka 42 procent.

Fremtidens vækst har gamerne dog i hånden i form af mobil-spil, der inden for en femårig årrække ifølge Juniper Research vil runde en markedsandel på 35 procent.

Dertil kommer, at såkaldte freemium-spil som Candy Crush og Clash of Clans har indkøbsmuligheder i selve spillet i form af in-app-køb, som samlet vil bidrage til væksten på mobilspil.

Ny hardware på vej
Konsoller er dog på ingen måde game over.

For her kommer der inden for de næste fem år en masse 3D-teknologier, der kan få spillerne over en tredimensionel verden, som vi indtil videre kun har set på film.

Du kan her læse mere om de vilde teknologier, som er på vej. 

Læs også: 
Dansk spil-firma havnet i international shit-storm over ‘slave-Tetris’

Reportage: 113 børn kodede 25 spil pÃ¥ 24 timer: “Vi har sovet 40 minutter i alt”

Masser af virtual reality-nyheder: Minecraft og billigere headset på vej

Posted in computer.