Daily Archives: October 13, 2015

Sådan får dine efterladte adgang til dine data i skyen



Dine efterladte skal bruge en retskendelse for at komme ind i din dropbox efter din død. Hvis du altså ikke har husket at dele alle mapperne med dem.

Når dine efterladte rydder op i dit hjem, kan de finde dine gamle kærestebreve og bryllupsbillederne. Men hvad når de  rydde op i dine data? Det er nemt nok at tænde din computer, men hvad med de data som du har i skyen hos for eksempel Dropbox?

Computerworld har set nærmere på, hvad der sker med dine private data efter din død, og hvad dine efterladte skal igennem for at få adgang til dine private filer. Hvis de da overhovedet kan få adgang til dem.

Dropbox: Hils i retten
For din ret til privatliv ophører jo ikke nødvendigvis ved din død. Og da slet ikke i USA, hvor Dropbox har hjemme.

Så hvis du har været for doven til at dele mappen med familiebilleder med din udkårne, kan det hurtigt blive noget af en bedrift for dine efterladte at få adgang til dine data.

Hvis dine efterladte vil have adgang til din dropbox konto, bliver de mødt med en medfølende besked og information om, hvad de skal sende til Dropbox for at få adgang til din konto.

Udover dit navn og den mailadresse, som din konto er tilknyttet, skal Dropbox bruge den efterladtes navn og ID, en beskrivelse af forholdet til dig og så en lille ting til.

En retskendelse som fastslår, at du ønskede, at din ægtefælle/bror/bedste ven skal have adgang til din konto efter din død, og at Dropbox er lovformeligt tvunget til at udlevere dine filer.

Læs også: Sådan får du styr på private data på Facebook og Twitter efter pårørendes død

Annonce:


OneDrive: Det er der en formular til
Hos Microsofts konkurrent til dropbox, OneDrive, går det lidt mere smertefrit.

Ganske vist lykkedes det ikke at finde en vejledning til de efterladte på OneDrives hjemmeside, men en sød medarbejder på supportlinjen kan fortælle, at der ganske forventeligt er en formular for den slags sager, “så kontoen kan åbnes for de nærmeste familiemedlemmer.”

De skal selvfølgelig kunne dokumentere, at du ikke er blandt de levende længere, og at de er pårørende.

Så hvis du har et stort behov for at hemmeligholde dine data for din ægtefælle fra den anden side af graven, skal du måske overveje et andet gemmested.

Posted in computer.

Sådan får dine efterladte adgang til dine data i skyen



Dine efterladte skal bruge en retskendelse for at komme ind i din dropbox efter din død. Hvis du altså ikke har husket at dele alle mapperne med dem.

Når dine efterladte rydder op i dit hjem, kan de finde dine gamle kærestebreve og bryllupsbillederne. Men hvad når de  rydde op i dine data? Det er nemt nok at tænde din computer, men hvad med de data som du har i skyen hos for eksempel Dropbox?

Computerworld har set nærmere på, hvad der sker med dine private data efter din død, og hvad dine efterladte skal igennem for at få adgang til dine private filer. Hvis de da overhovedet kan få adgang til dem.

Dropbox: Hils i retten
For din ret til privatliv ophører jo ikke nødvendigvis ved din død. Og da slet ikke i USA, hvor Dropbox har hjemme.

Så hvis du har været for doven til at dele mappen med familiebilleder med din udkårne, kan det hurtigt blive noget af en bedrift for dine efterladte at få adgang til dine data.

Hvis dine efterladte vil have adgang til din dropbox konto, bliver de mødt med en medfølende besked og information om, hvad de skal sende til Dropbox for at få adgang til din konto.

Udover dit navn og den mailadresse, som din konto er tilknyttet, skal Dropbox bruge den efterladtes navn og ID, en beskrivelse af forholdet til dig og så en lille ting til.

En retskendelse som fastslår, at du ønskede, at din ægtefælle/bror/bedste ven skal have adgang til din konto efter din død, og at Dropbox er lovformeligt tvunget til at udlevere dine filer.

Læs også: Sådan får du styr på private data på Facebook og Twitter efter pårørendes død

Annonce:


OneDrive: Det er der en formular til
Hos Microsofts konkurrent til dropbox, OneDrive, går det lidt mere smertefrit.

Ganske vist lykkedes det ikke at finde en vejledning til de efterladte på OneDrives hjemmeside, men en sød medarbejder på supportlinjen kan fortælle, at der ganske forventeligt er en formular for den slags sager, “så kontoen kan åbnes for de nærmeste familiemedlemmer.”

De skal selvfølgelig kunne dokumentere, at du ikke er blandt de levende længere, og at de er pårørende.

Så hvis du har et stort behov for at hemmeligholde dine data for din ægtefælle fra den anden side af graven, skal du måske overveje et andet gemmested.

Posted in computer.

Google ændrer i fil-endelse efter beskyldninger om sexisme

Efter Google i sidste måned udsendte en ny komprimeringsalgoritme til video, Brotli, har kodegiganten fra Silicon Valley været nødsaget til at komprimere fil-endelsen fra .bro til blot .br.

Det skyldes, at .bro-endelsen i flere fora som Bugzilla er blevet beskyldt for at være sexistisk.

Årsagen til dette er, at ‘bro’ på engelsk er slang for ‘broder’, mens det også kan hentyde til mandsdomineret programmeringskultur bestående af brogrammers.

Det skriver The Register.

Kvindefjendsk filendelse  
Især har Mozilla softwareingeniøren Patrick McManus inde på Bugzilla-forummet et horn i siden på filendelsen i Googles komprimeringsformat. 

“Der er et kønsrelateret problem med ‘bro’, selvom dobbeltbetydningen er utilsigtet. Det ser kvindefjendsk og uprofessionelt ud på grund af den verden, vi lever i. Jeg har modtaget et par ‘bro’-vittigheder for mit indlæg omkring denne nye feature,” skriver han.

Den beskyldning om sexisme har Google taget seriøst. 

Googles ansvarlige for Brotli-formattet, Jyrki Alakuijala, svarer således inde på forummet:

“Jeg har spurgt en feministisk ven fra den nordamerikanske kulturssfære, og hun rådede mig til at fravælge ‘bro’. Vi har nu fundet et kompromis, der tilfredsstiller os, og så behøver vi ikke yderlige diskussion,” lyder det fra Google-manden, som fortsætter:

“Selvom vi ikke fra vores kulturelle ståsted forstår, hvorfor folk er fortørnede over det, så vil folk være unødvendigt kede af det, og det er grund nok til, at vi ikke længere bruger det (.bro, red.)”.

Læs også:
Forsker kritiserer fremtidens sex-robotter: Styrker traditionelle stereotyper af kvinder

Posted in computer.

Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

Med opkøbet af storage-giganten EMC for 440 milliarder kroner har Dell sikret sig en stærk position på fire af de vigtigste områder indenfor it-markedet:

Virtualisering, servere, storage og PC’er.
 
Det skal udnyttes i kampen om de helt store enterprise-kunder, vurderer it-analytiker i IDC, Anders Elbak.

“Dell har i flere år forsøgt at gøre sig til for store virksomheder, og selskabet har jo også tidligere købt storagesoftware og enterprisemanagement systemer. Men med købet af EMC bliver Dell en mere ligeværdig konkurrent for HP og IBM. For med købet af EMC kan Dell levere en komplet infrastrukturplatform,” siger Anders Elbak til Computerworld. 

En halv billion i omsætning
Med opkøbet af EMC skaber Michael Dell en virksomhed med en samlet omsætning på 525 milliarder kroner og en stærk position på flere markeder.

Den nye position skal blandt andet opnås ved at sammenlægge Dell og EMC’s afdelinger for servere, storage og relaterede områder i  EMC’s nuværende Combined Enterprise Systems Business afdeling i Massachusetts, fortæller direktør for EMC, Joe Tucci i en meddelelse på EMC’s hjemmeside.

Læs også: Dell i forhandlinger med verdens største storagefirma: Vil købe mægtige EMC

I meddelesen understreger Joe Tucci, at Dell og EMC har styrker, som sammen vil skabe en stærk ny spiller på it-markedet.

“Det samlede firma vil være ledende på en række af de mest attraktive og hurtigst voksende dele af et it- marked på to billioner dollar. Firmaet vil have komplementerende produktporteføljer, øget rækkevidde på markedet, og dække fire af verdens største teknologimarkeder: servere, storage, virtualisering og PC’er.”

Der er noget om snakken
Det er ikke kun en hurratale til de aktionærer, som snart bliver købt ud af EMC, når Michael Dell overtager styringen. 

For der er noget om snakken, mener Anders Elbak fra IDC.

“Dell vil få nogle bedre og mere komplette løsninger. Mange af deres storage- og serverløsninger er gode på den lave del af markedet, og nu bliver Dell i stand til også at konkurrere i den høje del af markedet. Dell kommer til at kunne tilbyde en komplet datacenterløsning højt oppe i enterprisemarkedet,” siger han. 

Læs også: 
Et af de største tech-opkøb nogensinde kan blive en realitet i dag

Posted in computer.

Google ændrer i fil-endelse efter beskyldninger om sexisme

Efter Google i sidste måned udsendte en ny komprimeringsalgoritme til video, Brotli, har kodegiganten fra Silicon Valley været nødsaget til at komprimere fil-endelsen fra .bro til blot .br.

Det skyldes, at .bro-endelsen i flere fora som Bugzilla er blevet beskyldt for at være sexistisk.

Årsagen til dette er, at ‘bro’ på engelsk er slang for ‘broder’, mens det også kan hentyde til mandsdomineret programmeringskultur bestående af brogrammers.

Det skriver The Register.

Kvindefjendsk filendelse  
Især har Mozilla softwareingeniøren Patrick McManus inde på Bugzilla-forummet et horn i siden på filendelsen i Googles komprimeringsformat. 

“Der er et kønsrelateret problem med ‘bro’, selvom dobbeltbetydningen er utilsigtet. Det ser kvindefjendsk og uprofessionelt ud på grund af den verden, vi lever i. Jeg har modtaget et par ‘bro’-vittigheder for mit indlæg omkring denne nye feature,” skriver han.

Den beskyldning om sexisme har Google taget seriøst. 

Googles ansvarlige for Brotli-formattet, Jyrki Alakuijala, svarer således inde på forummet:

“Jeg har spurgt en feministisk ven fra den nordamerikanske kulturssfære, og hun rådede mig til at fravælge ‘bro’. Vi har nu fundet et kompromis, der tilfredsstiller os, og så behøver vi ikke yderlige diskussion,” lyder det fra Google-manden, som fortsætter:

“Selvom vi ikke fra vores kulturelle ståsted forstår, hvorfor folk er fortørnede over det, så vil folk være unødvendigt kede af det, og det er grund nok til, at vi ikke længere bruger det (.bro, red.)”.

Læs også:
Forsker kritiserer fremtidens sex-robotter: Styrker traditionelle stereotyper af kvinder

Posted in computer.

Video: Tag med på flyvetur over Teslas gigantiske batterifabrik

Hos elbilfabrikanten har direktør Elon Musk og kompagni store ambitioner, når det gælder produktion af de nødvendige batterier til fremtidens elbiler.

På selskabets gigantiske batterifabrik Tesla Gigafactory 1 i den amerikanske Nevada-ørken skal selskabet i 2017 producere flere lithium-ion-batterier om året end samtlige batterifabrikanter i verden.

Når fabrikken i 2020 når sin fulde produktionskapacitet, skal Tesla-samlebåndene således årligt spytte lithium-ion-batterier ud til omkring en halv million Tesla-biler.

Det skriver Computerworlds svenske søstermagasin IDG.se.

Se det hele foroven
Tesla forventer, at storproduktionen af batterier vil kunne skære markant i batteripriserne.

Op til 30 procent af omkostningerne menes at kunne skæres af produktionsprisen for Teslas batterier, når det foregår under taget på elbil-producentens gigantiske batterifabrik.

Hvor stort Teslas fabrikshaller bliver, kan du danne dig et indtryk af i efterfølgende video, som Youtube-brugeren Black66 har produceret med hjælp fra en drone.

Læs også: 
Microsoft og Tesla i samarbejde: Ny metode vil kunne øge batteri-levetid markant

Her er Teslas Model X – men det mest interessante er stadig softwaren

Posted in computer.

Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

Med opkøbet af storage-giganten EMC for 440 milliarder kroner har Dell sikret sig en stærk position på fire af de vigtigste områder indenfor it-markedet:

Virtualisering, servere, storage og PC’er.
 
Det skal udnyttes i kampen om de helt store enterprise-kunder, vurderer it-analytiker i IDC, Anders Elbak.

“Dell har i flere år forsøgt at gøre sig til for store virksomheder, og selskabet har jo også tidligere købt storagesoftware og enterprisemanagement systemer. Men med købet af EMC bliver Dell en mere ligeværdig konkurrent for HP og IBM. For med købet af EMC kan Dell levere en komplet infrastrukturplatform,” siger Anders Elbak til Computerworld. 

En halv billion i omsætning
Med opkøbet af EMC skaber Michael Dell en virksomhed med en samlet omsætning på 525 milliarder kroner og en stærk position på flere markeder.

Den nye position skal blandt andet opnås ved at sammenlægge Dell og EMC’s afdelinger for servere, storage og relaterede områder i  EMC’s nuværende Combined Enterprise Systems Business afdeling i Massachusetts, fortæller direktør for EMC, Joe Tucci i en meddelelse på EMC’s hjemmeside.

Læs også: Dell i forhandlinger med verdens største storagefirma: Vil købe mægtige EMC

I meddelesen understreger Joe Tucci, at Dell og EMC har styrker, som sammen vil skabe en stærk ny spiller på it-markedet.

“Det samlede firma vil være ledende på en række af de mest attraktive og hurtigst voksende dele af et it- marked på to billioner dollar. Firmaet vil have komplementerende produktporteføljer, øget rækkevidde på markedet, og dække fire af verdens største teknologimarkeder: servere, storage, virtualisering og PC’er.”

Der er noget om snakken
Det er ikke kun en hurratale til de aktionærer, som snart bliver købt ud af EMC, når Michael Dell overtager styringen. 

For der er noget om snakken, mener Anders Elbak fra IDC.

“Dell vil få nogle bedre og mere komplette løsninger. Mange af deres storage- og serverløsninger er gode på den lave del af markedet, og nu bliver Dell i stand til også at konkurrere i den høje del af markedet. Dell kommer til at kunne tilbyde en komplet datacenterløsning højt oppe i enterprisemarkedet,” siger han. 

Læs også: 
Et af de største tech-opkøb nogensinde kan blive en realitet i dag

Posted in computer.

Video: Tag med på flyvetur over Teslas gigantiske batterifabrik

Hos elbilfabrikanten har direktør Elon Musk og kompagni store ambitioner, når det gælder produktion af de nødvendige batterier til fremtidens elbiler.

På selskabets gigantiske batterifabrik Tesla Gigafactory 1 i den amerikanske Nevada-ørken skal selskabet i 2017 producere flere lithium-ion-batterier om året end samtlige batterifabrikanter i verden.

Når fabrikken i 2020 når sin fulde produktionskapacitet, skal Tesla-samlebåndene således årligt spytte lithium-ion-batterier ud til omkring en halv million Tesla-biler.

Det skriver Computerworlds svenske søstermagasin IDG.se.

Se det hele foroven
Tesla forventer, at storproduktionen af batterier vil kunne skære markant i batteripriserne.

Op til 30 procent af omkostningerne menes at kunne skæres af produktionsprisen for Teslas batterier, når det foregår under taget på elbil-producentens gigantiske batterifabrik.

Hvor stort Teslas fabrikshaller bliver, kan du danne dig et indtryk af i efterfølgende video, som Youtube-brugeren Black66 har produceret med hjælp fra en drone.

Læs også: 
Microsoft og Tesla i samarbejde: Ny metode vil kunne øge batteri-levetid markant

Her er Teslas Model X – men det mest interessante er stadig softwaren

Posted in computer.

Jeg forstår det ikke: Det her er da penge lige ud ad vinduet

Sidste år blev københavnerne begavet med et storslået initiativ fra Mercedes.

Under navnet Car2Go dumpede de 200 stykker smart-cars i Københavns centrum med et enkelt og meget attraktivt løfte:

“Find den nærmeste bil på din smartphone, kør så længe du har lyst, og parkér den, hvor du vil, når du er færdig. De står over det hele og koster kun det halve af en taxatur.

Den sang burde være let at kapre kunder med.”

Det viste sig bare at være sværere end som så.

De mest simple grundregler om brugervenlighed blev konsekvent overtrådt på den skinnende fine hjemmeside, og vi var mange topmotiverede brugere, der faldt fra undervejs, ganske enkelt fordi vi ikke kunne få skidtet til at virke.

Hvad gjorde Mercedes så ved det?

Jo, de intensiverede kampagnen ved at møde op i virksomheder, i storcentre og mange andre steder med mange mennesker for at møde folk og hjælpe dem med at melde sig til.

Det var sikkert succesfuldt. Men hjemmesiden gjorde de ikke noget ved. Og det forstår jeg ganske enkelt ikke.

BMW gentager succesen
For kort tid siden åbnede konkurrenten BMW så for et lignende, og endnu mere moderne, initiativ. De kastede hele 400 biler på gaden, de er elektriske, de er supersmarte, og man kan oven i købet bruge sit rejsekort til at åbne bilerne.

Målgruppen for deres markedsføring er klar – de annoncerer lystigt i busser og på togstationer for at få folk til at tage den nye tjeneste til sig.  

Jeg benyttede selv lejligheden til at melde mig til fra 5A – Københavns mest farverige busrute, hvor en nem webadresse gjorde sig til på en flot plakat. “Meld dig til med det samme, og spar en masse penge”, sagde den.

Hvad gør man så? Man tager sin smartphone og går i gang. Hvad får man så? Man får et website designet til en desktop. Hvad gør man så? Man ifører sig briller og zoomer ind for at komme i gang.

Og så taster man fødselsdag og adresse. Man finder et laaangt nummer på sit rejsekort og taster det ind.

Og så skal man finde kørekortet frem og taste udstedelsesdato, udløbsdato, kørekortnummer og hvad ved jeg.

Og selv om 5A snørkler sig langsomt gennem trafikken, så nåede jeg næsten frem undervejs – men så var det også overstået, for siden gik ganske enkelt i stå. “Næste-” knappen virker ikke på telefonen, og længere var den historie så ikke.

Annonce:


Tjek dog, om det virker

Kære Mercedes. Kære BMW.

Danskere forventer, at interfaces virker.

Danskere bruger deres smartphones, også i bussen. Ifølge statistikken er det såmænd også sådan i resten af Europa. Og internettet er jo fremragende til at tiltrække nye kunder, især når man gør det rigtigt.

Så hvordan kan I bruge formuer på reklamer med webadresser uden så meget som at tjekke, at jeres løsninger virker?

Det triste ved historien er naturligvis, at de to bilproducenter ikke er alene.

Offentlige og private virksomheder over hele verden bruger formuer på at annoncere deres netløsninger – uden at bruge bare en brøkdel af investeringen på at sikre, at skidtet faktisk virker.

Jeg forstår det ikke.

Læs også:

Vi har prøvet en dele-elbil – se her hvordan det gik

est af BMW i8: 362 hestekræfter, 3,1 millioner og ét kæmpe smil

Posted in computer.

Jeg forstår det ikke: Det her er da penge lige ud ad vinduet

Sidste år blev københavnerne begavet med et storslået initiativ fra Mercedes.

Under navnet Car2Go dumpede de 200 stykker smart-cars i Københavns centrum med et enkelt og meget attraktivt løfte:

“Find den nærmeste bil på din smartphone, kør så længe du har lyst, og parkér den, hvor du vil, når du er færdig. De står over det hele og koster kun det halve af en taxatur.

Den sang burde være let at kapre kunder med.”

Det viste sig bare at være sværere end som så.

De mest simple grundregler om brugervenlighed blev konsekvent overtrådt på den skinnende fine hjemmeside, og vi var mange topmotiverede brugere, der faldt fra undervejs, ganske enkelt fordi vi ikke kunne få skidtet til at virke.

Hvad gjorde Mercedes så ved det?

Jo, de intensiverede kampagnen ved at møde op i virksomheder, i storcentre og mange andre steder med mange mennesker for at møde folk og hjælpe dem med at melde sig til.

Det var sikkert succesfuldt. Men hjemmesiden gjorde de ikke noget ved. Og det forstår jeg ganske enkelt ikke.

BMW gentager succesen
For kort tid siden åbnede konkurrenten BMW så for et lignende, og endnu mere moderne, initiativ. De kastede hele 400 biler på gaden, de er elektriske, de er supersmarte, og man kan oven i købet bruge sit rejsekort til at åbne bilerne.

Målgruppen for deres markedsføring er klar – de annoncerer lystigt i busser og på togstationer for at få folk til at tage den nye tjeneste til sig.  

Jeg benyttede selv lejligheden til at melde mig til fra 5A – Københavns mest farverige busrute, hvor en nem webadresse gjorde sig til på en flot plakat. “Meld dig til med det samme, og spar en masse penge”, sagde den.

Hvad gør man så? Man tager sin smartphone og går i gang. Hvad får man så? Man får et website designet til en desktop. Hvad gør man så? Man ifører sig briller og zoomer ind for at komme i gang.

Og så taster man fødselsdag og adresse. Man finder et laaangt nummer på sit rejsekort og taster det ind.

Og så skal man finde kørekortet frem og taste udstedelsesdato, udløbsdato, kørekortnummer og hvad ved jeg.

Og selv om 5A snørkler sig langsomt gennem trafikken, så nåede jeg næsten frem undervejs – men så var det også overstået, for siden gik ganske enkelt i stå. “Næste-” knappen virker ikke på telefonen, og længere var den historie så ikke.

Annonce:


Tjek dog, om det virker

Kære Mercedes. Kære BMW.

Danskere forventer, at interfaces virker.

Danskere bruger deres smartphones, også i bussen. Ifølge statistikken er det såmænd også sådan i resten af Europa. Og internettet er jo fremragende til at tiltrække nye kunder, især når man gør det rigtigt.

Så hvordan kan I bruge formuer på reklamer med webadresser uden så meget som at tjekke, at jeres løsninger virker?

Det triste ved historien er naturligvis, at de to bilproducenter ikke er alene.

Offentlige og private virksomheder over hele verden bruger formuer på at annoncere deres netløsninger – uden at bruge bare en brøkdel af investeringen på at sikre, at skidtet faktisk virker.

Jeg forstår det ikke.

Læs også:

Vi har prøvet en dele-elbil – se her hvordan det gik

est af BMW i8: 362 hestekræfter, 3,1 millioner og ét kæmpe smil

Posted in computer.