Daily Archives: October 14, 2015

Google har gennem de seneste måneder testet prototypen af sin selvkørende bil på offentlig vej i USA.

Flere top-økonomer har i de forgange uger spået, at VW-skandalen kan være en potentiel bombe under den tyske økonomi.

Men måske er afsløringen af Volkswagen-koncernens brug af snydesoftware i sine dieselbiler blot et varsel om en forestående katastrofe af langt større dimensioner: Kollapset af hele den europæiske bil-industri.

Ja, du læste rigtigt.

For en stor del af det forspring, som den etablerede bilbranche har opbygget gennem de seneste hundrede år, kan være på vej til at blive nulstillet, når elbilerne får deres store gennembrud.

Tech-virksomheder ruster sig til angreb
Meget tyder på, at amerikanske teknologivirksomheder i disse år ruster sig til et afgørende angreb på den eksisterende bilindustri.

Tesla har etableret det første nålestiksangreb, men også Apple, Google og Uber ser ud til at kaste sig ud kampen om at definere fremtidens bil.

Google arbejder intenst på at udvikle selvkørende biler og har allerede produceret funktionsdygtige prototyper, Uber forsker angiveligt også i selvkørende biler og det menes, at Apple har op mod 1800 medarbejdere, der arbejder på at udvikle en el-dreven personbil, som kan blive præsenteret så tidligt som i 2019. 

Det kan få store konsekvenser for den europæiske bilbranche, som har en enorm betydning for økonomien Europa.

Ifølge de europæiske bilproducenters lobbyorganisation, ACEA, står industrien i dag for 6,3 procent af hele EU’s BNP, mens 5,6 procent af arbejdsstyrken i EU enten er direkte eller inddirekte ansat af bilbranchen.

Fremtidens bil kan meget vel blive defineret i San Francisco-området, og ikke hos de etablerede bilmærker i München, Wolfsburg og Stuttgart.

Revolutionen fra San Francisco
Apples driftsdirektør Jeff Williams kaldte tidligere på året bilen “den ultimative mobil-enhed,” og på mange måder minder situation i bilbranchen om situationen i den europæiske mobiltelefonindustri for knap 8-10 år siden.

Dengang var finske Nokia den absolut førende mobilproducent. 

Men på en solrig californisk januar-morgen i 2007 skete der noget, som forandrede alt. Apples administrerende direktør Steve Jobs gik på scenen i San Francisco og fiskede en telefon op af lommen. iPhonen var født.

Lanceringen af iPhonen var samtidig starten på en lang nedtur for Nokia og store dele mobiltelefon-branchen, fortæller Morten Imsgaard. Han er aktieanalytiker hos Sydbank og følger den internationale teknologi- og telebranchen tæt.

“Der skete en transformation af markedet, som gik enormt hurtigt. Det skete fordi markedslederne var faldet i søvn. De havde en selvopfattelse, hvor de mere eller mindre anså sig selv for urørlige. I starten hånede de Apple og påstod, at iPhonen aldrig ville kunne få succes i mobilindustrien. Da alvoren gik op for dem, var det for sent,” siger han. 

Efter iPhonens indtog fulgte en stribe af telefoner med Googles Android-styresystem, og Morten Imsgaard forklarer, at Apple og Google med iPhone og Android gjorde det, som de er bedst til:

De satsede på brugervenlig software og etableringen af et økosystem. 

Nokia havde sit eget smartphone styresystem, Symbian, men sammenlignet med Apple og Googles software virkede det forældet, og Nokia fik aldrig skabt et stærkt økosystem med apps udviklet af tredjeparts-udviklere. 

“Softwaren var kernen i transformation af mobilbranchen og Apple og Google havde den fordel, at de kune betragte branchen udefra. Vi ser ofte, at denne type transformationer skabes af udefrakommende spillere. De udefrakommende anskuer problemstillingerne på en helt ny måde, mens de etablerede virksomheder sidder så dybt fast i vanetænkningen, at de end ikke er i stand til at reagere på truslen, før det er for sent,” siger Morten Imsgaard. 

National-økonomisk katastrofe
Kollapset af den europæiske mobilindustri var ikke bare en katastrofe for selskaberne og de ansatte i virksomheder. Det gik også hårdt udover økonomien i et land som Finland, hvor en stor del af landets BNP var hængt op på Nokias succes. 

Ifølge The Economist bidrog Nokia i perioden 1998 til 2007 med en fjerdedel af væksten i Finland og en femtedel af landets samlede eksport. I dele af perioden stod Nokia desuden for op til 23 procent af den selskabsskat, der blev betalt i Finland. 

Men spørgsmålet er, om vi kan se det samme ske i bilindustrien? 

“Ja, hvis ikke bilindustrien er omstillingsparat,” lyder svaret fra Mortens Imsgaard, der uddyber: 

“Læren af Nokias kollaps er, at virksomheder skal være ekstremt omstillingsparate, fordi industrier kan blive transformeret på overraskende kort tid. Det handler groft sagt om, at bilindustrien skal transformere sig selv til at blive “Tesla” hurtigere, end Tesla kan omstille sig til at blive en af dem,” siger han.

Hos de danske bilejeres interesseorganisation FDM følger de i sagens natur også tech-virksomhedernes indtog på bilmarkedet tæt.

Torben Arent, der er nyhedschef på FDM’s blad Motor, tvivler dog på, at virksomheder som Tesla og Apple vil være i stand til at erobre en betydelig del af bilmarkedet lige foreløbigt.

Han påpeger at elbilsmarkedet stadigvæk er et nichemarked.

“Tesla har formået at få utrolig stor medvind i medierne, men de producerer kun 20.000 til 30.000 biler om året. Til sammenligning bygger Volkswagen 10 millioner biler om året. Elbiler i Teslas prisniveau er nichemarked i dag, og det vil være et nichemarked i lang tid endnu,” siger han.

En af udfordringen for de nye tech-drevne bilproducenter er, at de skal producere produkter, der er betydeligt mere krævende end den forbrugerelektronik, som de normalt producerer.

“Det kan virke banalt, men i bilbranchen er der nogle helt andre krav til produktets robusthed. Biler skal testes i støv, is og regn, og de skal holde i 10 til 20 år. Det er ikke noget, virksomheder som Apple er vant til,” siger han.

Derudover er bilproduktion ikke nødvendigvis en lukrativ forretning. Ifølge Torben Arent er bilmarkedet et særdeles konkurrencepræget marked. 

“Mange billproducenter er i dag hårdt pressede økonomisk, og det kræver en meget stor volumen at producere produkter til en konkurrencedygtig pris. Ofte kræves det, at en enkelt model kan produceres i et millionantal, før det er en god forretning,” siger han.

Tesla laver nichebiler, og det vil Tesla fortsætte med at gøre mange år endnu, lyder det fra FDM. Foto: Tesla Motors

I 2014 lancerede BMW elbil i3, der har en officiel rækkevidde på 130 km.

Masser af innovation hos bilgiganter
De to mest seriøse bud på en konkurrencedygtig elbil fra den etablerede bilbranche kommer fra Nissan og BMW.

Derudover løftede Porsche for knap to måneder sløret for en elektrisk sportsvogn, der angiveligt bliver lige så kraftfuld og avanceret som en Tesla, men som dog endnu blot er på konceptstadiet.

Det ventes også, at Mercedes og Audi i løbet af de kommende år vil være klar med konkurrencedygtige elbiler, og ifølge Torben Arent er de tyske producenter ligeledes langt fremme i udviklingen af selvkørende biler.

Derfor har han også svært ved at se, hvilken nytænkning som Apple for alvor vil kunne bidrage med.

“Bilproducenterne er også langt fremme med både apps og avancerede infotaintment- og navigationssystemer,” siger Torben Arent.

Til gengæld vurderer han, at det vil tage lang tid for de nye spiller på bilmarkedet at tilegne sig den viden, som den etablerede branche har opbygget gennem knap et århundrede.

Det gælder blandt andet viden om produktionsteknik, køregenskaber og sikkerhedsteknologi, som er helt afgørende for at bygge en konkurrencedygtig bil.

“Jeg vil tro, at det tager dem omkring 10 år, før de når et niveau, hvor de kan erobre en betydelig del af markedet. Producenter som Volvo og Jaguar bliver i dag betragtet som nichemærker. Jeg tror ikke, at Apple bliver bare halvt så store som dem i løbet af de næste mange år,” siger han.

Volvo og Jaguar sælger hver især knap en halv millioner biler om året.

I det indeværende regnskabsår ventes Apple at sælge knap 200 millioner iPhones og 0 biler, men om fem år kan det se helt anderledes ud.

Læs også: 
Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Apple og Tesla i hård kamp: Er Apple på vej med en iCar?

Her er de gode argumenter – derfor kan Apple være på vej med en bil 

Programmeringssproget JavaScript er det hyppigst benyttede på verdensplan tæt efterfulgt af database-sproget SQL.

Det viser en opgørelse som it-udviklingssitet Stack Overflow har publiceret med svar fra knap 22.000 udviklere i hele verden.

Oversigten viser også, at Java, C# og Python følger godt med i topstriden.

Sitet har også spurgt sine brugere, hvilke programmeringssprog og teknologier, som de elsker og hader allermest.

På kærlighedssiden topper iOS-sproget Swift, mens respondenterne hader Salesforce-platformen, Visual Basic og WordPress allermest.

Mange it-folk i Norden
Udover rangering af de mest benyttede programmeringssprog opstiller Stack Overflow også en række mere eller mindre interessante fakta om it-udviklere – baseret på Stack Overflow-brugernes tilbagemeldinger.

Eksempelvis kan man se, at der bor flest it-udviklere i Luxembourg, hvor omkring 40 folk ud 1.000 beskæftiger sig med kode.

Norden er for øvrigt godt repræsenteret i den oversigt, da Island, Sverige og Finland også sniger sig med på top 5-listen.

Gennemsnitsalderen på it-udviklerne anslås til at ligge på 28,9 år, mens de fleste kodenørder (41,8 procent) er selvudlærte udi programmeringens ædle kunst.

5,8 procent er kvinder
Ud fra Stack Overflow-læsernes feedback fremgår det også, at 92 procent af verdens programmører er mænd, mens 5,8 procent er kvinder.

Resten ønsker ikke at oplyse deres køn eller angiver ‘andet’ i undersøgelsen.

Som en lille humoristisk krølle på halen har Stack Overflow også undersøgt, hvor it-udviklerne drikker mest kaffe, cola og andre koffeinholdige drikke.

I koffein-oversigten sniger Danmark sig op på en sjetteplads med 2,7 koffeinholdige drikke om dagen, mens Norge ligger helt i top med et gennemsnit på 3,09 per udvikler.

Du kan selv se hele oversigten fra Stack Overflow her.

I undersøgelsen angives det desuden, at spørgsmålene er udsendt på engelsk.

Derfor kan der godt være en underrepræsentation af udviklere, der måske kan flere programmeringssprog, men ikke er så engelskkyndige, at de har meldt tilbage på spørgeskemaet.

Læs også: 
“Jeg kunne ikke tale engelsk, da jeg var i USA første gang – men jeg kunne snakke BASIC”

Test-dig-selv: Er du skrappere end Danmarks bedste programmører?

De vinder igen-igen: Danmarks bedste programmører kommer fra København

Pdf-filen er en af de mest brugte filtyper, som benyttes i Dropbox.

Det fortæller Adobe i hvert fald, som med cloud-tjenesten Dropbox har indgået et samarbejde, så det bliver markant lettere at håndtere pdf’er.

Direkte fra Dropbox-appen på diverse mobilplatforme – for eksempel iOS – eller fra Dropbox’ hjemmeside, kan du nu åbne pdf’er op, så du kan både se, redigere og gemme ændringer.

Lidt på samme måde som Dropbox har indgået samarbejde med Microsoft og Office 365, så Word-, Excel- og PowerPoint-filer alle kan åbnes direkte fra app eller web uden direkte brug af Office-pakken.

“Vores samarbejde med Dropbox vil hjælpe mennesker over hele verden, ikke mindst brugere af Adobe Document Cloud, til at arbejde mere effektivt med dokumenter, når det passer ind i deres dagligdag,” siger Jes Schyum, nordisk kommunikationschef hos Adobe. 

Dropbox er sammen med Microsofts OneDrive en af de mest populære lagringstjenester i skyen.

Underskriv dine dokumenter på farten
At modtage en pdf til signering kan være en plage (modtag mail, print, underskriv, scan, modtag mail fra printer, vedhæft send, opdag at du har skrevet under det forkerte sted, repeat…), hvilket har startet et stort marked inden for digital signaturer.

Adobe kommer nu med en markant forbedret signatur-software til din Document Cloud-løsning, som skal imødegå den stigende efterspørgsel efter digital signature.

Blandt andet opdateres appen Adobe eSign Manager DC, så du blandt andet kan tage et billede af din underskrift – skrevet på et gammeldaws stykke papir – hvorefter du kan bruge den digitalt. Der bliver også mulighed for at redigere i dokumenter, som allerede er sendt af sted, hvis ikke modtageren har åbnet dem endnu. Smart, hvis du er kommet til at sende et forkert dokument ud, eller opdager en alvorlig fejl.

Ligeledes bliver Adobe Document Cloud også integreret dybere ind i tjenester som Workday, Salesforce og Ariba.

Du kan læse mere om nyhederne i denne blogpost fra Adobe.

Læs også: Adobe: Vi har 3,4 millioner cloud-kunder – og vi er altså kun lige begyndt

Cheferne i virtualiseringsgiganten VMware har lidt svært ved at finde en grimasse, der kan passe.

Mandag annoncerede hardwareproducenten Dell købet af VMwares hovedaktionær – storagekæmpen EMC – og kort efter slog VMware dørene op for sin europæiske udgave af konferencen VMworld.

For at komme de mange spørgsmål om konsekvenserne af Dell/EMC-handlen i forkøbet, forsøgte VMwares europæiske chef Carl Eschenbach at tage tyren ved hornene.

Både i hans åbningstale til de 10.000 konferencedeltagere og ved den efterfølgende pressekonference lagde Carl Eschenbach ud med at give en forsikring om, at meget lidt vil ændre sig for VMware og selskabets kunder og forhandlere.

VMware vil fortsætte som et selvstændigt børsnoteret selskab, og man vil også fortsætte med at udvikle sine partnerskaber med andre it-producenter, lød det fra VMware-chefen.

Heller ikke VMwares partnere og forhandlere har ifølge Carl Eschenbach noget at frygte. VMware vil nemlig fortsætte sin strategi med indirekte salg gennem partnere.

“Vi er begejstrede for de muligheder, som det åbner. Dell har nu en af markedets største forretninger inden for pc og storage. Det vil især give muligheder på SMB-markedet, hvor vi kan styrke vores position. Men vi vil fortsætte med at være åbne for samarbejde med andre producenter, og vi vil fastholde vores partnersystem,” sagde Carl Eschenbach på VMworld.

Holder fast i strategien
Han pegede blandt andet på, at EMC’s køb af VMware i 2004 udløste den samme frygt for, at EMC’s model med direkte salg ville underminere VMwares partnerstrategi.

“Det er ikke sket,” understregede Carl Eschenbach.

På børsen i New York har VMware også fået kærligheden at føle oven på mega-handlen mellem selskabets hovedaktionær og Dell.

Offentliggørelsen af Dell/EMC-handlen fik mandag VMwares aktiekurs til at falde med op mod otte procent, hvilket er det laveste niveau i 10 år. Det er med til øge bekymringen for VMwares skæbne som tredje hjul i den mastodont, som bliver resultatet af handlen mellem Dell og EMC.’

Trods en årlig omsætning i nærheden af 40 milliarder kroner er VMware stadig lillebror i forhold til Dell/EMC, som tilsammen omsætter for mere end 500 milliarder kroner årligt.

Ligesom EMC har Dell en forhistorie med at sælge direkte til slutkunderne.

Det har dog gradvis ændret sig de sidste fem til 10 år, hvor Dell har gennemgået en transformation fra ren pc-producent til i dag, hvor man udover storage og servere også leverer software og cloudydelser.

En stor del af Dells salg – især til store kunder – sker dog fortsat direkte.

Læs også:
[b]Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne
[/b]
Microsoft og VMware slutter fred: Indgår stort partnerskab efter mange års indædt bekrigen af hinanden

Apple med iPads og iPhones på reolerne har måske været lidt for hurtige til at benytte patentbeskyttede mikrochips i sine seneste tablets og smartphones.

For en jury i den amerikanske delstat Wisconsin mener, at Apple har brugt strømeffektive processorer, som Wisconsin Universitetet har patenteret tilbage i 1998.

Hvis den endelig dom falder ud til universitets fordel, kan Apple risikere at skulle betale 862,4 millioner dollar svarende til godt 5,6 milliarder kroner.

Det skriver BBC.

En sag mere på vej
I 2008 stævnede Wisconsin Universitetet også chip-giganten Intel for et lignende misbrug af samme patent, og den sag endte med et forlig på et ukendt beløb.

I den verserende mod Apple hævder universitet, at det har forsøgt at tilbyde en licens til Apple, så it-selskabet mod betaling kunne benytte de omtalte chips helt legalt.

Men det tilbud har Apple ifølge BBC ikke taget imod,

Da Apple tilsyneladende har kendt til patentmisbruget, og derefter overlagt har fortsat brugen af de omtalte processorer, kan det føre til skærpede omstændigheder og en større bøde.

Konkret omhandler sagen patentmisbrug i iPhone 5, 6 og 6 Plus. Samtidig har universitet også rejst sag mod Apple om eventuelt misbrug i selskabets nyeste smartphones, 6S og 6S Plus.

Læs også: 
App-frygt: Apple fjerner flere apps i sin butik

Fire grunde til at virksomheder ikke bør vælge Apple-produkter: Er du enig?

Tilbage i 2014 havde vi en lille darling. Tyske Schenkers XMG P304 var en 13 tommer gamer-bærbar, som havde overraskende meget at byde på, på trods af en relativ lav pris og et tilsvarende lille design.

I år er der så kommet en efterfølger. A305. A for Advanced. Den findes stadig i et hav af konfigurationer, som du selv kan bestemme – til en tilsvarende pris.

For hvor meget kan du egentlig få hos en pick-and-choose-leverandør? Se med her.

Trackpadden er direkte dårlig, og du opfordres til at bruge en mus i stedet.

Design som går igen
Designet af A305 er præcis det samme som sidste års model, men med et par modifikationer.

Computeren er stadig relativ let og tynd af en gamer-bærbar i sin klasse med sin indmad.

Den testede model er uden touchskærm, men når formålet er en høj FPS, er “fjedtede” fingeraftryk på skærmen ikke just topprioritet.

Da vi testede sidste års model, var vi glade for designet, selvom det var lidt kedeligt.

Det samme skal siges her, selvom vi også kan se, at materialevalget er det samme, som på sidste års model.

Problemet med det er, at efter vi endte testen sidste år, benyttede vi computeren i et par måneder endnu.

Her begyndte lamellerne ved kølerområderne at knække af, og man kan frygte, at det kan også kan ske med denne model.

Tastaturet er stadig det samme og klarer sig godt. Der er langt til mekaniske taster, men du både skriver og spiller udmærket på det.

Trackpadden er til gengæld tæt på ubrugelig.

Tung og uden nogen form for friktion eller anden feedback, og imens du nok kan argumentere for, at en gamer-bærbar ikke har behov for en god trackpad, så skal den helst ikke være så ringe – specielt, hvis du vælger en model uden touch-skærm.

Der er rigeligt af vigtige porte på computeren, men der mangler en displayport.

Men hvad kan den så?
XMG A305 er en Clevo-computer.

Clevo er et kinesisk mærke, som producerer skallen til computeren og en standard, som der herefter kan sættes indmad i den. Det er ikke kun tyske Schenker, som sælger disse.

Også danske MM-Vision har solgt Clevo-enheder.

Indmaden i den testede enhed er en i7-4710MQ processor fra Intel, 8 GB RAM,et Nvidia 960M GTX grafikkort, en 128 SSD sammen med en HDD, og en 1080p-skærm med mat overflade. Alt sammen i en 13-tommer computer på cirka to kilo.

Der er de samme porte på bærbaren, som du finder på den nu ældre model. Masser af USB 3.0, HDMI, plads til SD-kort og ethernetstik… og et VGA-stik.

Her er stadig ingen displayport eller mini-displayport, hvilket stadig er underligt, når der nu er et VGA-stik.

Computeren kommer med Windows 8.1, men kan selvfølgelig opgraderes til Windows 10, og ellers ingen bloatware.

Vi prøvede igen mange af de samme spil, som vi gjorde dengang, og uden at vi oplevede nogle større performance-problemer.

Vi testede blandt andet Shadow Of Mordor-spillet, og forsøgte at køre i “ultra”-mode på FullHD-skærmens opløsning. Det gik udmærket, og kun ganske få steder oplevede vi nogen form for lag.

Andre spil såsom Wolfenstein: The New Order kørte med 60 FPS på “medium” og 45 FPS på “High” – ganske acceptabelt.

Ligeledes kan du også spille League Of Legends på en stabil FPS på over 60, og en del andre spil, Evolve og Far Cry 4 for eksempel, kører også på FPS-niveauer på ultra-mode, som er spillelige (cirka 30 FPS).

Alt i alt kan du sige, at computeren absolut kan bruges til spil, så længe du ikke forventer, at spil fra 2014/2015 kan køre i Ultra-kvalitet eller i 4K-opløsning.

Disse lameller knækkede af sidste på sidste års model, og imens at vi ikke har oplevet det på denne, så virker der ikke til, at chassiset er af en anden slags plastik end sidste år. Foto: Morten Sahl Madsen

Bliver stadig varm og larmer
Presser man en computer med nok pixels og polygoner, så bliver computeren også varm. Vi oplevede aldrig, at den foregående model blev for varm, så vi ikke kunne bruge den.

Det gør vi heller ikke med A305.

Vi oplever dog stadig, at dens blæser larmer som et helt lille rockband, når den virkelig kommer i gang.

Endda nogle gange uden åbenlys grund.

Ligeledes bliver processoren i computeren også meget varm – helt op imod 90 grader eller lidt over, hvilket er lige i overkanten.

Konklusion
Denne test er markant kortere end testen fra sidste år. Meget af bærbaren er præcis det samme, ligesom konklusionen er præcis den samme: XMG A305 er en computer, som kan yde meget i forhold til sin størrelse, men hvis du vil have en rigtig gamer-bærbar, en “slæbbar” så at sige, så skal du nok op i nogle af de større, tungere, og bestemt også dyrere drenge såsom MSI’s eller Alienwares computere.

Trackpadden er ringe på A305, men hvis du altid har en ekstra mus med, så er det knap så vigtigt.

Ligeledes larmer computeren meget, så snart blæseren går i gang – hvilket den nogle gange gør uden nogen åbenlys grund.

Ligeledes kan vi frygte, at byggekvaliteten igen ikke er den bedste, da sidste års model knækkede lidt i lamellerne ved blæseren efter et par måneder.

Men ydelsen er der intet at kritisere. Specielt til prisen.

Den testede model står til omkring 8.000 kroner. Det er en fin, middelmådig gamer-bærbar, som har lige dele mobilitet og ydelse. Du finder langt bedre gamer-bærbare derude, men de er ligeledes også dét tungere.

Læs også: Test: Ny gaming-computer giver baghjul til klassiske maskiner

Så er det igen lappetid til dit software fra Microsoft og fra Adobe.

I går var det den anden tirsdag i måneden, den såkaldte patch Tuesday, hvor kodefabrikken i Redmond lapper huller i firmaets populære programmer.

Denne gang er det en forholdsvis lille opdateringspakke. For Microsoft har kun fundet plads til seks sikkerheds-bulletiner, hvoraf de tre er kategoriseret som kritiske.

Der bør være fokus på MS15-108, som kan misbruges i klassiske drive-by-angreb samt MS15-106, der er en kumulativ opdatering til Internet explorer, hvilket betyder, at den lapper flere sårbarheder.

Den tredje kritiske opdatering henvender sig til Windows og forhindrer, at der kan afvikles ondsindet kode på systemet.

På Microsofts Tehcnet kan du finde yderligere oplysninger om sikkerhedspakken.

Masser af lapper til Adobe
Grafikgiganten Adobe lukker også huller i firmaets programmer, og her går man til makronerne.

Der lukkes huller i Adobe Reader og Flash, og der lappes sårbarheder på stribe.

Alene i Reader er der tale om 50 lapper, som sørger for, at angribere ikke har mulighed for at afvikle kode uden at brugeren opdager det.

Du kan læse mere på Adobes webside.

Læs også:
Voldsomt fokus på it-sikkerhed kan være en guldgrube – men langt fra alle hiver gevinsten hjem

Ekspert advarer om vanvittig mangel på sikkerhed og privacy i apps

Han var med til at afsløre Stuxnet: “Der er tonsvis af spionageprogrammer”

Nu er det guddødemig 40 år siden, jeg begyndte at arbejde med computere.

Dengang var min maskine på størrelse med et køleskab, kunne programmes i Basic, og jeg arbejdede med spilteori baseret på en tilfældighedsgenerator.

Der er måske nok sket noget siden da – og der er skrevet mange bøger, artikler og indlæg om den fremadskridende teknologiske udvikling og digitalisering.

Det fik mig til at tænke på – helt omvendt – om der er noget, der slet ikke har forandret sig inden for it-området gennem de seneste 40 år? Her er fire bud på tidernes uforanderlighed.

1. Er det nyt eller gammelt?
Hver eneste gang – eller næsten – der er kommet nye teknologier eller nye måder at bruge teknologier på, har jeg hørt diskussionen, om “der egentligt er noget nyt i det?”.

Er cloud gammel datacenter-vin på nye flasker? Er deleøkonomi gammel andelsvin på nye flasker?

Er hacking gammel aflytningsvin på nye flasker?

Svaret er naturligvis, at det helt afhænger af perspektivet. Fra Jorden ser de forskellige stjerner meget ens ud – men kommer man tæt på, vil man nok opdage gigantiske forskelle.

I det helt store perspektiv er der nok ikke så meget nyt – men kommer man ned i detaljerne, er der mange forskelle. Diskussionerne er, om end eviggyldige, derfor i grunden meningsløse.

2. Hvorfor går projekter galt?
At it-projekter går galt, er der intet nyt i – og der er skrevet tykke bøger om, hvorfor det nu kan gå så galt.

Når Den Danske Ordbog skal forklare, hvad “indkøring” betyder, bruges eksemplet “Der var jo også problemer ved indkøringen af kildeskattesystemet i begyndelsen af 1970′erne”.

Så fra kildeskattesystemet over Amanda, Proask og til nu har der altid været eksempler på nødlidende it-projekter.

Der er nok mange bud på, hvorfor det går galt.

Manglende ledelse, overmod, manglende kompetencer i estimering, manglende governance og mange andre bud findes der på årsagerne til problemerne.

Én ting er sikkert: At det er manglende menneskelige kompetencer blandt årsagerne. Den forklaring, jeg i langt de fleste tilfælde har hørt igennem årtierne, er, at man “ikke havde fået inddraget brugerne ordentligt” i projektet.

Det er nok en eviggyldig problemstilling.

3. Eksponentiel vækst
Igennem de seneste par år har jeg hørt flere foredragsholdere referere til den “eksponentielle vækst ifølge Moores lov”, og hvordan vi lige nu er i “knækket” på kurven, hvor det begynder at gå rigtig stærkt.

Det seneste foredrag havde endda sat en pil i “knækket” med bemærkningen “her er vi nu”.
Kære foredragsholdere, der har været eksponentiel vækst, lige siden man begyndte at bruge informa­tionsteknologier, og væksten gik præcis lige så hurtigt i 1960′erne som i dag.

Der findes intet knæk på kurven – man kan forstørre enhver lille del af den eksponentielle kurve, og den ser præcis ud som hele kurven. Her er med rette ikke noget nyt.

4. Teknologier er ikke farlige
Nye teknologier er altid blevet problematiseret.

Under mit studie var der store diskussioner om, hvor farligt det nye CPR var for borgerne. I dag diskuterer man, om sociale medier ødelægger vore gode sociale relationer, eller om børn bruger for meget tid på skadelige computerspil.

Den gode nyhed er, at sådanne bekymringer ofte er overdrevne – af mennesker, der måske oven i købet tilhører “før-generationen”.

Analyser viser, at personer, der er aktive på digitale sociale medier, også er aktive med fysiske sociale relationer. At børn faktisk får kompetencer ved at bruge computerspil – måske endda kompetencer, der også er nyttige i et digitalt samfund.

Så for helt egen regning vil jeg konkludere:

Nye teknologier ødelægger sjældent det bestående, men supplerer – og styrker ofte – det bestående.
Teknologi er i sig selv ikke farligt, men er ofte en del af en samfundsudvikling – men selvfølgelig kan teknologi som alt andet bruges på en destruktiv måde.

Misbrug af teknologi handler ikke om teknologien, men om de mennesker, der bruger den.

For en håndfuld år siden gik jagten ind på at finde og udbyde offentlige data, som selskaber kan omsætte til apps og andre it-værktøjer.

Ideen er således såre simpel: Giv offentlige data fra CVR-registret, kortdata og andre datasæt væk, så private selskaber kan bygge løsninger, der kan tjenes penge på og sikre vækst i Danmark.

Vækstpotentialet i brugen af de offentlige data har lydt på alt fra 600 millioner kroner til flere milliarder klingende enkroner, efter EU har anslået, at værdien af offentlige data i hele Europa løber op i cirka 1.000 milliarder kroner.

Computerworld har efter fem års datajagt sat sig for at undersøge, om potentialet i brugen af de offentlige data så også er blevet indfriet. Men det er der ikke noget entydigt svar på.

Det skyldes dels, at ingen har et samlet overblik over mængden af de udbudte data, dels at ingen kan opstille et regnskab ud fra de løsninger, der er bygget og tjent på via de offentlige data.

“Vi kunne godt være bedre til at skabe et bedre tværgående overblik. Hvor meget vi har indfriet af potentialet ved vi faktisk ikke, for den slags er rasende svært at måle ude i virkeligheden,” erkender kontorchef Carsten Ingerslev fra Erhvervsstyrelsen.

Fem millioner månedlige opslag
Trods uvisheden om det reelle indtjeningspotentiale understreger Carsten Ingerslev samtidig, at offentlige data bliver brugt i stor stil.

Data fra Erhvervsstyrelsens CVR-register blev for nogle få år siden frikøbt, og i dag er der cirka en million besøgende om måneden, der i gennemsnit foretager fem opslag per besøg. Det giver fem millioner opslag i CVR-registret om måneden.

Også frikøb af virksomhedernes regnskaber sidste år betegner Carsten Ingerslev som en succes.

I første halvår af 2014 blev 72.000 regnskaber downloadet, mens det tal efter frikøbet er røget op på 356.000 downloadede regnskaber.

“At vi groft sagt kan femdoble brugen af data er jo en snebold, der ruller. Samtidig er data med frikøbet blevet mere strukturerede og nemmere at bruge for udviklerne frem for de tidligere tiders indscannede PDF-filer,” forklarer Carsten Ingerslev.

Vind 100.000 kroner på databrug
For at sætte turbo på den rullende data-snebold har Erhvervsstyrelsen i sidste uge skudt gang i en konkurrence for udnyttelsen af offentlige data, hvor præmien for bedste ide lyder på 100.000 kroner.

“Vi vil gerne vide og vise mere om mulighederne for at benytte offentlige data i it-værktøjerne. For vi er stadig på begyndelsen af en lang rejse,” siger Carsten Ingerslev om konkurrence-initiativet, der går under navnet ‘Challenges’.

Han peger på, at mange spændende applikationer i de seneste år er bygget på offentlige data, og hans egen favorit er Bisbase, som også er fremhævet som et forbillede i Challenges-konkurrencen.

Bisbase er et værktøj til blandt andet benchmark- og konkurrenceanalyser af ens virksomhed mod resten af markedet, der er bygget på eksempelvis regnskabsdata fra Erhvervsstyrelsen.

“Men vi skal jo også have mere gang i suppedasen. For offentlige data er langt mere end CVR- og regnskabsdata,” runder Carsten Ingerslev af.

Læs også:
Sådan kan Danmark tjene milliarder på ubrugte data

Danmark sidder på milliardpotentiale i offentlige data

Danmark misser mulighed for at score data-milliarder