Daily Archives: October 23, 2015

Efter omfattende it-outsourcing: Dansk CIO færdig i international topstilling



Torben Lundberg blev i 2013 udnævnt til international CIO i den britiske mediekoncern Local World.

Torben Lundberg, tidligere CIO i Berlingske-koncernen og i Mecom, blev i 2013 udnævnt til international CIO i den britiske mediekoncern Local World.

Her skulle han skulle stå i spidsen for 150 medarbejdere og en gennemgribende digitalisering af virksomheden.

Nu stopper Torben Lundberg imidlertid i den stilling, meddeler Local World.

Mediawatch skriver, at Torben Lundberg stopper, fordi Local World har foretaget en succesfuld outsourcing af selskabets it, og at den outsourcing nu har gjort Torben Lundbergs CIO-rolle overflødig.

“Torben har bidraget markant til de fremskridt, vi har taget i at etablere en strømlinet og effektiv it-organisation, og vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden,” skriver Local World desuden i en meddelelse ifølge Mediawatch.

God til at skære i it-omkostningerne
Local Worlds websider har samlet set omkring 10 millioner unikke brugere om måneden, og koncernen udgiver omkring 100 forskellige titler.

Da Torben Lundberg fik den CIO-posten hos Local World i 2013, fortalte han til Computerworld, at han blandt andet ville få til opgave vedligeholde og forbedre den tekniske infrastruktur og herunder levere de systemer, der kunne understøtte digitaliseringen af virksomheden.

Samtidig ville en af hans vigtige opgaver blive omkostningsreduceringer hos Local World.

“Det er klart, at de har kigget pÃ¥, at jeg er meget god til at fÃ¥ cuttet it-omkostninger og generelle bygningsomkostninger ned, ligesom jeg ogsÃ¥ har erfaring med forskellige andre outsourcing-aktiviteter. Det kommer de til at kunne trække pÃ¥,” fortalte Torben Lundberg, der altsÃ¥ nu selv forlader Local World.

Læs også:

Dansker til tops som CIO i britisk koncern

Posted in computer.

Mere end 150 sikkerhedslapper fra Oracle på vej til dig

Oracle har frigivet sikkerhedsopdateringer til en sværm af selskabets mange produkter.

Mere end 150 unikke sårbarheder lappes, hvoraf de mest kritiske kan give uautoriseret adgang til ikke opdaterede installationer.

Det er ̴rets fjerde Рog sidste Рomgang opdateringer fra Oracle, der sender opdateringerne i luften hver tredje m̴ned.

Næste pakke kommer først den 19. januar 2016.

25 Java-lapper
Af de mange rettelser går en stor del til Oracles Java SE.

Der er 25 lapper til produktet, og 24 af dem lukker muligheden for at afvikle ekstern kode på ikke-opdaterede systemer.

Der er dog også masser af lapper til resten af Oracles produkter som eksempelvis Oracle database, Oracle Fusion Middleware, Oracle Hyperion, Oracle Enterprise Manager, Oracle E-Business Suite, Oracle Supply Chain Products Suite og Oracle MySQL.

PÃ¥ Oracles webside kan du finde hele listen med beskrivelser omkring de 154 rettelser.

Den side finder du her.

Der er flere opdateringer, du skal holde øje med lige nu.

Læs mere dem her:

Ny opdatering til Apples El Capitan skal fikse kæmpe-problem med Office 2016

Nu kommer den første store Windows 10-opdatering: Det kan du vente dig

Posted in computer.

"Jeg arbejder på at konstruere computerspil, som lærer af tidligere gennemspilninger og som giver spilleren en ny oplevelse hver gang"

(Tekst og foto: Sean Reenberg og Mads Elkær)


Mennesker i IT

Posted in computer.

Microsoft: Omsætning falder markant – men der er en god forklaring

Microsofts omsætning er under alvorligt pres. I det seneste regskabskvartal er den faldet med hele 12 procent i forhold til samme kvartal i fjor til nu knap 135 milliarder kroner.

Til gengæld bliver selskabets indtjening reddet af den kraftigt voksende cloud-forretning, der gør, at Microsofts samlede indtjening faktisk stiger med to procent i forhold til samme kvartal sidste år.

Microsoft – der alle dage har været særdeles god til at tjene penge – har i de seneste tre mÃ¥neder i alt tjent 30,4 milliarder kroner efter skat.

DÃ¥rlig dollarkurs
Microsoft henter en betydelig del af sin omsætning i lande uden for USA, men opgør sit koncernregnskab i dollar.

Det betyder, at en høj dollarkurs – som vi har for tiden – har negativ effekt pÃ¥ selskabets omsætnings-tal. Microsoft peger da ogsÃ¥ pÃ¥ dollarkursen som en væsentlig Ã¥rsag til den kraftigt faldende omsætning.

Det ændrer dog ikke på, at Microsoft kan se, at salget af de traditionelle softwarelicenser sammen med salget af smartphones er under pres.

I alt er salget på dette område nemlig faldet med hele 17 procent i forhold til samme kvartal i fjor.

Alene salget af Microsofts Lumia-smartphones er faldet med hele 58 procent målt på omsætning i forhold til samme kvartal sidste år.

Det understreges af, at Microsoft for få måneder siden meddelte, at selskabet ville fyre 7.800 mand i selskabets telefon-division.

Det kan du læse mere om her: Microsoft fyrer 7.800 mand i sin mobil-division efter Nokia-fiasko – helt ny smartphone-strategi pÃ¥ trapperne

Pc-markedet halter – ligesom Surface
Det har længe stået klart, at pc-markedet falder i takt med, at brugen skifter mere og mere over mod tablet-computere og smartphones.

Det rammer Microsofts salg af softwarelicenser til OEM-partnere – altsÃ¥ de pc-producenter, der leverer pc’er med Windows indbygget ab fabrik.

Microsoft havde sidste år et stort opsving i salget af den dengang helt nye

Annonce:


Surface Pro 3, som fik særdeles gode anmeldelser.

Salget af Surface-computerne er imidlertid nu begyndt at kølne en del og er således faldet fra 908 millioner dollar i fjor til nu 672 millioner dollar.

Microsoft har netop præsenteret afløseren, Surface Pro 4 samt Surface Book.

Dem kan du læse mere om her: Her er Surface Pro 4 og Surface Book – Microsofts første bærbare computer

Her er solstråle-historien
Med de traditionelle forretningsområder under pres, lyser Microsoft nye cloud-satsning klart op i det samlede regnskab.

Microsoft division for enterprise-løsninger – hvorunder cloud-satsningen Azure hører – har haft støt stigende omsætning, og sÃ¥dan er det ogsÃ¥ denne gang.

Brugen af Azure er blevet mere end fordoblet i det seneste år.

Også Office 365 er vokset markant med en vækst på 66 procent i salget af kommercielle licenser.

Læs også:

Microsoft på rette vej: Surface, telefoner og Office 365 buldrer derudad

Automatisering koster job i Microsoft Danmark – hel afdeling nedlægges

Microsofts vej ud af Windows Phone-katastrofen: Hvorfor ikke bare gøre ligesom Apple?

Her er seks vigtige opgaver for Microsofts nye direktør i Danmark

Posted in computer.

Hvor er de blevet af? Millioner af kroner forsvundet i Atea-sag

En hidtil hemmeligholdt rapport fra konsulentfirmaet Rambøll viser ifølge flere medier, at Region Sjælland har betalt fakturaer for op mod 40 millioner kroner fra it-firmaet Atea.

Problemet er bare, at Atea ikke kan finde hverken fakturaer eller penge i deres bogholderi

Omvendt har Atea udstedt regninger for omkring 15 millioner kroner til Region Sjælland, som regionen tilsyneladende aldrig har set.

Rambøll-rapporten viser, at it-udstyr fra Atea, som er købt og betalt af Region Sjæland, tilsyneladende er leveret til adresser, som ikke har tilknytning til Regionen.

Ifølge Weeekendavisen konkluderer Rambøll, at der er tale om “…adresser, der tilhører private firmaer, herunder Atea samt hjemmeadresser, der sandsynligvis tilhører medarbejdere i Region Sjælland”.

Modtog it-udstyr for tre millioner
I et tilfælde har Rambøll fundet et kundenummer hos Atea – “123123″ – som viser sig at være en sælger hos Atea.

Det pågældende kundenummer har i at modtaget it-udstyr for 3,3 millioner kroner.

På samme måde er der ifølge avisen leveret it udstyr for mere end 541.000 kroner til en adresse i Aabenraa i Sønderjylland.

Rambølls oplysninger stammer fra en rapport, som tidligere på året blev afleveret til Region Sjælland.

Hovedparten af rapporten blev lagt offentligt frem tidligere i denne måned.

Den viste, at store it-ordrer fra Region Sjælland i strid med lovgivnignen aldrig blev sendt i udbud.

Men regionen har altså valgt at holde en del rapportens oplysninger fortrolige.

Ifølge Sjællandske Medier ønsker hverken regionens it-direktør, Per Buchwaldt, eller regionens administrerende direktør, Jens Andersen, at kommentere oplysningerne, men henviser til regionens formandsskab for en kommentar.

Næstformand i regionsrådet, Peter Jacobsen (DF), vil ifølge Sjællandske medier ikke kommentere sagen, men han vil gerne »nikke ja til, at der er tale om et større beløb«.

“Der er ingen tvivl om, at der er foregÃ¥et ting, som ikke skulle foregÃ¥. Der er forsvundet penge i millionstørrelsen, og i en skala, der er dramatisk,” siger Peter Jakobsen.

Læs også:

Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag

Bestikkelsessag får Atea-kunder til at kigge sig om efter nye leverandører

Posted in computer.

Københavns CIO har 452 millioner kroner og mere end 30 ledige it-stillinger: "Folk kan bare ringe"



Stig Lundbech er underdirektør i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning

“Københavns Kommune er simpelthen underdigitaliseret. Vi har for fÃ¥ innovative ideer og for fÃ¥ smÃ¥ smarte løsninger.”

Så hård er CIO og underdirektør i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning, Stig Lundbech, da Computerworld beder ham om at beskrive digitaliseringen i Danmarks største kommune.

Det er ifølge Stig Lundbech resultatet af et for hårdt fokus på at få skiftet de store systemer og en pipeline hos kommunes projektråd, som har været alt for lille.

Det skal gode ideer fra blandt andet private virksomheder nu hjælpe på.

Ifølge Stig Lundbech, som i 2014 var en af kandidaterne til titlen som Ã…rets CIO, har pengene været til stedet – men ideerne og projekterne har det haltet mere med:

“Der er ikke nok af vores projekter, som har ændret kommunen. At skifte et fagsystem og justere en arbejdsgang rykker ikke nok. Det skal vi gøre noget ved.”

Sidder på en pengekasse på 452 millioner
Det er derfor, at kommunen i budgettet for 2016 har afsat i 452 millioner kroner til det, som aftaleteksten kalder “Smarte investeringer i kernevelfærden”. 

Og det er her, at Stig Lundbechs afdeling for Koncernservice, som udvikler og servicerer it til kommunens syv forvaltninger, kommer ind.

For de smarte investeringer i velfærden er baseret på anvendelsen af it og teknologi.

Men ikke, understreger Stig Lundbech, for digitaliseringens egen skyld.

Investeringerne skal ske inden for fire hovedområder:

-Smart city og byens rum. Det er områder som smart trafik, klima og sensorer.

-Velfærd og velfærdsteknologi. Det er områder som løfterobotter og mobility-løsninger.

-Bedre løsninger til erhvervslivet. Det kan være erhvervsservice, APIs og lignende.

-Administration. Her handler det om at gøre administrationen smartere, sjovere og mere spændende at arbejde med – men ikke mindst hurtigere for borgerne.

Det står der i Budgetaftalen for 2016

Parterne er derfor enige om at igangsætte en ny ambitiøs strategi for implementering af ny teknologi i kommunens drift, uddannelse af kommunens medarbejdere og inddragelse af borgere og virksomheder. Strategien skal sikre, at nye teknologiske muligheder omsættes til intelligente effektiviseringer og bedre borgeroplevelser. Strategien bygges op omkring sektorplaner inden for områderne Smart City, Velfærd, Administrative processer og Erhvervsservice, som forankres i de relevante fagudvalg.

I udviklingen af strategien vil det være naturligt for forvaltningerne at inddrage innovationshuset, Copenhagen Solutions Lab og Velfærdsklinikken i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. De efterspurgte løsninger kan være nye initiativer eller eksisterende løsninger i større skala for eksempel inden for sundhedsteknologi. Kommunens mange medarbejdere får en nøglerolle i strategien, idet deres store viden om praksis skal bringes i spil, når de nye løsninger skal udvikles. Strategien er således en vigtig brik i kommunens arbejde med tillidsdagsordenen.

For at understøtte strategien afsættes 452 mio. til at udvikle nye teknologiske løsninger og til at investere i de menneskelige ressourcer, der skal til for at implementere teknologien. En del af midlerne øremærkes i en Innovationspulje, som skal styrke strategiens kobling til de private virksomheder (fx via OPI partnerska-ber). Dermed får byens virksomheder mulighed for at demonstrere løsninger i stor skala og forbedre dem sammen med kommunen. Det er et krav, at de projekter, der modtager midler fra investeringspuljerne, reducerer budgettet med et beløb svarende til investeringen over en periode på 3-6 år.

Der afsættes:

- 221,0 mio. kr. i anlæg til en investeringspulje

- 110,5 mio. kr. årligt i drift i 2016 og 2017 i en investeringspulje

- 10,0 mio. kr. i drift i 2016 i en innovationspulje.

Annonce:


For meget bøvl med store fagsystemer
Ifølge Stig Lundbech har Koncernservice over de seneste par år holdt meget øje med egne og andre offentlige myndigheders it-projekter, for at lære hvor effekterne er størst.

“Vi digitaliserer for at effektivere og flytte penge til borgerrettede forbedringer som skoler. Jeg tror pÃ¥ at der er muligheder inden for velfærdsteknologien som gør det nemmere at være længere i eget hjem. En oplagt mulighed kunne være vaskerobotter, som for mange er at foretrække i stedet for at der kommer en fremmed og vasker dig”.

Og hvor mange offentlige digitaliseringsprojekter har været fokuseret pÃ¥ store systemer og store – teoretiske – gevinster, sÃ¥ vil Stig Lundbech og Københavns Kommune tage et opgør med den tankegang.

“Der har nok i det offentlige været for meget fokus pÃ¥ at lave noget hvor medarbejderen kun skal indtaste noget én gang. Men det er ikke der effektiviseringen nødvendigvis ligger.”, fortæller Stig Lundbech og fortsætter:

“Vi vil fokusere pÃ¥ hvordan vi bruger data og hvordan det er nemmere for borgere og virksomheder i kommunen. Derfor er vi ogsÃ¥ ærlige nÃ¥r vi internt siger at digitalisering godt kan betyde at nogle medarbejdere fÃ¥r mere arbejde med de nye systemer i stedet for mindre – hvis det til gengæld betyder at der kommer gevinster andre steder.”

Samtidig er det ikke engang sikkert at gevinsterne er størst ved at pille ved de største it-systemer understreger Stig Lundbech:

“De store lovbundne omrÃ¥der er mÃ¥ske bare for komplekse at give sig i kast med nÃ¥r man ogsÃ¥ vil effektivisere. SÃ¥ mÃ¥ske skal man gÃ¥ uden om dem og finde nogle af de smÃ¥ systemer, hvor værdien er at kæde deres data sammen til nye processer.”

Annonce:


Software automatisering hjælper med arkiveringen
Det er også her at Stig Lundbech gerne hører fra firmaer med ideer til at forbinde de eksisterende kommunale systemer eller potentielle kandidater til de over 20 ledige stillinger som arkitekter, projektledere og tekniske folk i Koncernservice.

For selvom de store fagsystemer ikke nødvendigvis er hvor effektiviseringen skal ske, så har Stig Lundbech og Koncernservice stadig kig på hvordan kommunens mange systemer og opgaver kan bringes bedre sammen:

Annonce:


“Kommuner har mange smÃ¥ systemer og det er simpelthen for dyrt at integrere dem, sÃ¥ kan man lade robotten flytte mellem dem og pÃ¥ den mÃ¥de gøre det. I stedet for at det er 30-40 mand som sidder og arbejder med dem.

Vi tror meget på robotteknologier forstået som intelligent software som tage ting fra et system og lægger over i et andet.

Vi kører pt. forsøg med automatisering hvor vi tager de mest monotome og tunge opgaver og lader robotten sortere eller fordele for eksempel indkomne mails.”

Og det er blandt andet inden for sådanne felter at Stig Lundbech ser en måde at rette op på underdigitaliseringen. For der er brug for ideer, og ikke kun interne ideer fra Københavns Kommune:

“Vi har brug for ideer udefra og jeg vil gerne invitere virksomheder ind for samarbejde. Der er i indsatsen specifik sat penge af til offentlig privat innovation. De mÃ¥ alle sammen godt ringe pÃ¥ mandag,” sigerStig Lundbech med et smil.
 
Læs også: Sådan fik København langt bedre styr på sin it-drift

Posted in computer.

Google tjener 198.000 kroner i minuttet efter skat: Er i gang med at gentænke hele butikken

Google – der nu hedder ‘Alphabet’ – skovler penge ind i enormt omfang, der er steget i forhold til i fjor, hvor bÃ¥de omsætning og indtjening ogsÃ¥ var skyhøjt.

Selskabets landede i dets tredje regnskabskvartal en indtjening efter skat pÃ¥ 26,3 milliarder kroner pÃ¥ en omsætning pÃ¥ 123 milliarder kroner – 18 procent mere i end det tilsvarende kvartal i fjor.

Indtjeningen svarer til, at Google/Alphabet efter skat har tjent 198.000 kroner hvert eneste minut døgnet rundt.

Opdelt i divisioner
Med navneforandringen til Alphabet fornylig blev selskabets klassiske søgeforretning under Google-navnet indlemmet som en selvstændig division under moderselskabet på linie med en række andre forretnings-divisioner, som Alphabet tror kan vokse sig store og stærke i fremtiden.

Det kan du læse mere om her: Derfor bygger Google hele butikken om og lægger alting ind under det nye selskab ‘Alphabet’

I samme ombæring blev inderen Sundar Pichai udnævnt til ny topchef for hele imperiet.

Ifølge ham er ‘machine learning’ – altsÃ¥ udviklingen og anvendelsen af sammenhængende intelligente systemer – motoren under selskabets nye vision.

“Machine learning er den kerne, som vi er ved at gentænke alt, hvad vi gør, om,” siger topchefen.

Google anvender i dag allerede intelligente systemer til eksempelvis at sortere brugernes email, så spammails automatisk bliver sorteret fra de mails, som brugerne ser.

Sorterings-systemet bliver løbende bedre og bedre til at fravælge spam ud fra brugernes vaner og ved at kigge på de mails, der ofte bliver åbnet og henholdsvis slettet af brugerne.

Systemer, som er i stand til at blive klogere af sig selv, vil vi i den kommende tid komme til at se meget mere af fra Google/Alphabets side.

“Vi prioriterer investeringer i machine learning og kunstig intelligens. Vi investerer pÃ¥ tværs af alle vores produkter som search, annoncer, YouTube og Play,” siger Sundar Pichai.

Google er langt fra alene om disse tanker. Også IBM, Facebook og ikke mindst Microsoft satser for tiden voldsomt på machine learning og udviklingen af intelligente systemer.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af helt ny type systemer

Sundar Pichai nævner blandt andet mulighederne inden for mobil indhold, hvor systemern e via selv-lærende teknologier eksempelvis selv vil kunne afgøre, om brugeren er hjemme, på arbejde, i en bil eller lignende og derfor selv vil kunne variere det indhold, som præsenteres på telefonen.

Du kan læse om IBM’s store planer her: IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi

En stor del af væksten i Googles resultat kommer fra mobile søgninger – ikke mindst i Indien.

Det understreger det store potentiale, der fortsat er i den mobile verden for Google, der for et halvt års tid siden for første gang oplevede, at antallet af mobile søgninger oversteg antallet af søgninger fra desktop-computere.

Også omsætningen i YouTube samt Google for Work er steget markant, hedder det, mens indtjeningen per solgte klik på betalte søgeresultater faldt med 11 procent.

Alphabet vil i øvrigt fra næste kvartal præsentere regnskabsresultater for hver enkelt forretnings-division.

Læs også:

IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi

Så er Big Data ved at være overstået

På besøg hos Googles udviklingsafdeling i Aarhus: Fra Chrome og V8 til det nye danske projekt

Posted in computer.

Hul i hovedet at forlange, at Facebook overholder danske love: Danske love gælder ikke

Det er en udbredt opfattelse i Danmark, at udenlandske firmaer, der markedsfører deres websites, services og produkter overfor danskere, skal overholde det meste danske lovgivning.

En ting er, om der kan føres valide juridiske argumenter for det synspunkt, men er det nu også en klog holdning?

Hvad er konsekvenserne for danske forbrugere og virksomheder, og kan vi leve med dem?

Nej! Helt klart nej. Lad mig forklare hvorfor …

Facebook og Datatilsynet
Som du sikkert ved, kræver Facebook en masse rettigheder til al din data, når du tilmelder dig. Facebook er et amerikansk selskab, og såvidt jeg kan gennemskue, er den aftale, de kræver, at man accepterer, helt lovlig i USA.

Men i Danmark er Datatilsynet ikke så vilde med aftalen. Facebook kræver lidt forenklet sagt mere data og vidtrækkende råderet over det, end dansk lovgivning tillader.

Datatilsynet mener, dansk lovgivning skal overholdes, fordi Facebook findes på dansk og kan ses af danskere i Danmark (hvilket alt på nettet jo sådan set kan).

Datatilsynet har derfor skrevet til Facebook og spurgt, om selskabet vil rette ind efter dansk lovgivning.

Facebook har svaret, at omend selskabet har sympati for dansk lovgivning, så mener Facebook ikke, at selskabet er forpligtet til at overholde den. Synspunktet er, at Facebook som amerikansk selskab falder under amerikansk lov.

Og her ligger den sag sÃ¥ …

Datatilsynet fører ikke sager i udlandet om den slags. Og det er nok meget godt. Det kunne hurtigt blive meget dyrt og med tvivlsomme resultater

Men det illustrerer meget godt en af globaliserings store udfordringer – den grænseløse jura

Grænser er fysiske
De fleste forbrugere har ikke svært ved at forstå, at hvis de flyver til New York og shopper lidt lækkert tøj, så er det ikke den danske købelov, der gælder der.

Men når folk går på nettet, har de tilsyneladende ikke helt samme bevidsthed. Og det kan også være svært at gennemskue nogle gange.

Hvis man for eksempel går ind på et .dk domæne, på et website der er på dansk og køber en pakkerejse, så er det ikke så underligt, hvis man antager, at rejsearrangøren er dansk og dermed underlagt blandt andet Rejsegarantifonden.

Men sådan behøver det bare ikke at være. Det kan sagtens være et udenlandsk firma, der er rejsearrangør og står bag websitet.

Men er det klogt at kræve, at virksomheder i andre lande skal overholde dansk lovgivning? Og kan det overhovedet lade sig gøre?

For at svare på det sidste først, så: Nej! Og lad mig også lige svare på det første: Nej!


Kan vi forvente globalt gældende love?
Hvis det skulle gennemføres, skulle det vedtages i FN eller et andet globalt niveau. Det, tror jeg ikke, er realistisk.

Verdens lande kan ikke engang blive enige om basale menneskerettigheder, så at forestille sig forbrugerbeskyttelse og regler for håndtering af personfølsomme data skaber enighed snart, er nok ret naivt.

Selv hvis det kunne gennemføres, eller hvis vi går enegang, er det så klogt?

Nej. For tænk lidt over det … Hvis vi kan kræve – eller kræver at kunne kræve – at virksomheder i udlandet skal overholde dansk lovgivning, bare fordi deres website er tilgængeligt for os og pÃ¥ dansk, sÃ¥ mÃ¥ samme logik jo nødvendigvis ogsÃ¥ gælde den anden vej.

Hvis en dansk virksomhed for eksempel har et website på engelsk, som de kan læse og få adgang til i Saudi Arabien, skulle den danske virksomhed overholde Saudi Arabiske love.
Jeg ved ikke med dig, men det vil jeg bestemt ikke være med til!

Enighed kræver store kompromiser
Det er ulogisk, barnligt og egoistisk at kræve, at andre landes virksomheder skal overholde vores love, hvis vi ikke vil overholde deres. Jeg synes ikke, danske virksomheder skal være underlagt Saudi Arabisk lov, bare fordi det er på for eksempel engelsk.

Vi skal jo også huske på, at hvis vi en dag skulle blive enige i hele verden, så bliver det jo ikke bare de danske love, som de andre skal adoptere. Så skal vi gå på kompromis med alle de lande, som vi i forhold til både forbrugeret, retssikkerhed og ytringsfrihed langt fra er enige med.

Det bliver i så fald noget, der ligger meget langt fra det, vi kender i dag.

Men hvad er løsningen så? Hvordan sikres forbrugerne i et globalt marked, som er adskilt af fysiske juridiske grænser, der er usynlige i den digitale verden? Og hvordan gøres det i givet fald på en måde, som er til at leve med for virksomhederne?

Viden er løsningen
Jeg tror, at den eneste løsning på både kort og lidt længere sigt er viden. I erkendelse af, at vi nok ikke får skabt global juridisk enighed de næste mange år, må både forbrugere og virksomheder lære at navigere i denne nye verden.

Vi må lære at forstå, og i vid grad acceptere, at virksomheder stort set agere på grundlag af det lands love og rammer, som virksomheden opererer fra.

Jeg kan ikke pÃ¥ hverken kort eller lang sigt forestille mig en realistisk global juridisk løsning. Og at de forskellige landes datamyndigheder – som i Danmark – stiller sig arrogant op og kræver, at alle andre lande skal overholde vores love, men at vi ikke vil overholde deres, er i hvert fald helt til grin.

Frivillig lokal tilpasning
Jeg tror at nogle – de største – virksomheder vil foretage mere og mere lokal tilpasning.

Mange gør det allerede. Nogle gør det, fordi de har en lokal afdeling, og derfor lettere kan forfølges på basis af dansk lov. Andre gør det af rent forretningsmæssige grunde.

Det giver god mening!

Uanset, om du er forpligtet til rent juridisk at overholde et andet lands love, kan der være fordele ved at gøre det. Forbrugerne forventer det. Hvis du ikke stiller samme garantier og giver samme service som dine lokale konkurrenter, kan det blive svært at konkurrere.

SÃ¥ kort sagt: Forbrugerne skal blive mere erfarne og vidende, og virksomhederne skal blive bedre til at adoptere lokale forventninger hos forbrugerne.

Men hvad mener du?

Er der andre, bedre og realistiske løsninger? Smid en kommentar …

Annonce:


Posted in computer.

Stor antenne-test giver hug til Apples iPhone 6s

Apples nye iPhone 6s er blevet rost for mange ting i anmeldelserne, men mobil-antennens kvalitet bør ikke være en af dem. Â

Professor Gert Frølund fra Aalborg Universitet har endnu engang stået i spidsen for en test af mobil-antenner, og denne gang indgår den nye iPhone 6s fra Apple.

“Jeg havde ikke forestillet mig, at den var sÃ¥ ringe. Det overrasker mig meget,” siger han til DR Kontant, der bringer hele listen med de testede smartphones.

Læs også: Her er alle anmeldelser af den nye iPhone 6s: Er den de mange penge værd?

Konkret lander iPhone 6s på en 30. plads ud af 37 testede smartphones.

DR skriver, at antennen i iPhone 6s på en skala fra A til G, hvor A er bedst og G er dårligst, bedømmes til F.

“Jeg troede, den ville havde forbedret sig i forhold til 6′eren,” siger Gert Frølund til DR og forklarer, at det faktisk er det modsatte, der er tilfældet – for iPhone 6 ligger pÃ¥ plads nummer 24 i testen, dog ogsÃ¥ med karakteren F.

Annonce:


SÃ¥dan klarer andre telefoner sig
Det er dog værd at bemærke, at iPhone 6s trods alt klarer sig bedre end både iPhone 5s, iPhone 5 og iPhone 5c, ligesom den ligger bedre placeret på Gert Frølunds liste end eksempelvis Nokia Lumia 925 og Samsung Galaxy SIII.

Karakteren F, som iPhone 6s altså tildeles, er også at finde hos produkter som Nokia Lumia 820 og Samsung Galaxy SII.

Øverst på listen med karakteren A finder man telefoner som Samsung S5, Sony Xperia Z, Samsung S6 og Sony Xperia Go.

En ikke uvæsentlig detalje er dog, at testen er foretaget på GSM 900-frekvensbåndet og går på, hvor god telefonen er at tale i.

Et andet billede kan vise sig, hvis man målte på telefonens evne til at udnytte de tilgængelige datahastigheder på 4G-nettet optimalt.

Antenner er vigtige – men ikke det eneste vigtige
Det er langt fra første gang, at der sættes fokus på problemet med, at alt for mange smartphones og mobiler har for dårlige antenner.

Problemstillingen er ikke bare relevant for den enkelte forbruger, men har også længe irriteret telebranchen, der investerer milliarder i mobil-netværk.

Problemet er, at kunderne, når deres telefon har svært ved at fange netværket, formentlig ofte bebrejder teleselskabet, selv om det kan være selve mobilen, der har et problem.

Når det er sagt, så er det værd at tilføje, at antenneforholdene naturligvis også er meget forskellige rundt omkring i landet, og at der sågar kan være store forskelle fra gade til gade i samme by.

Samtidig skal man huske på, at en smartphone som bekendt bruges til mange forskellige ting, og at det derfor er den samlede kvalitet og brugbarhed, der i sidste ende vil være afgørende for, om en bruger bliver mest tilfreds med det ene eller det anden produkt.

Læs også:

Her er alle anmeldelser af den nye iPhone 6s: Er den de mange penge værd?

Kæmpe test af mobil-antenner: Sådan klarer din mobil sig

Opråb: Apple, Nokia, HTC og Samsung har antenne-problemer

Posted in computer.

Sådan graver du millionerne frem i statens offentlige datasæt

Hans Gregers Petersen, Septima

“Vi benytter mange datasæt fra Erhvervsstyrelsen og Geodatastyrelsen, som har gjort et kæmpestykke arbejde med at gøre data tilgængelige pÃ¥ en brugbar facon. Men efter frikøbet af CVR, højdemodellen og de gratis regnskaber vil mere jo have mere,”

På statslige servere og computere ligger tonsvis af data, der ved hjælp af flid, indsigt og forretningsforståelse kan veksles til mange klingende, danske kroner.

Den chance for indtjening har eksempelvis it-konsulentselskabet Septima grebet, efter væsentlige grunddata som CVR-registret og Geodatastyrelsens højdemodeller blev frikøbt af staten og lagt ud til fri download i starten af 2013.

For virksomheden blev stiftet netop på grund af og på samme tidspunkt som frikøbet af disse værdifulde datasæt i januar 2013, og selskabet omsatte sidste år for knap seks millioner kroner.

Læs også: Syv it-folk opsiger jobbet: Går efter data-guldet

Siden stiftelsen 1, januar 2013 er der kommet fire nye medarbejdere til, og gjort plads til endnu flere i selskabets lokaler på Strøget i København.

“Vi er lige gÃ¥et i gang med at bestille nye skriveborde, for vi regner med, at væksten fortsætter,” forklarer medstifter og partner i Septima, Hans Gregers Petersen til Computerworld.

Data arbejder i jorden 
Han fortæller, at CVR- og højdemodelsdata blot er et lille udsnit af de offentlige, gratis data, som selskabet gør brug af.

Også GeoDanmarks tekniske kort med præcision ned til 10 cm for placeringen af eksempelvis åer, vandløb og industribygninger samt luftbilleder er blandt de datasamlinger, som ryger igennem Septimas elektroniske databehandling.

Disse data benytter Septima blandt andet til at bygge software-løsninger, der kan simulere, hvordan regnvandet løber omkring en ejendom, hvis der er meget eller lidt nedbør i kortere eller længere perioder.

Resultaterne af disse data-simuleringer er eksempelvis vigtige for Skats ejendomsvurderinger, og kan også sælges til forsikringsselskaber, der er interesserede i at kende risici ved skybrud.

“Hvis vi eksempelvis sælger vores produkter til et forsikringsselskab, sÃ¥ beriger vi deres modeller med vores ekspertviden og brug af offentlige data,” forklarer partner i Septima, Hans Gregers Petersen.



Hvad skal vi gøre ved oversvømmelser? OvenstÃ¥ende kortudsnit af et omrÃ¥de i Køge viser en beregning af, hvor meget havet skal stige, før omrÃ¥det bliver oversvømmet. Ved hjælp af Septima-software kan kommunerne selv indsætte data, sÃ¥ de kan se konsekvenserne ved at hæve en vejs midterrabat, eller etableringen af en sluse eller pumpe forskellige steder pÃ¥ kortet. “Beregningen af et scenarie tager under fem minutter, sÃ¥ selv de skøreste ideer kan hurtigt prøves af,” forklarer Hans Gregers Petersen fra Septima.

Et andet eksempel er den optimale placering af en gylletank ude på en mark. For hvis der går hul på skidtet, skal gyllen kunne løbe forsvarligt væk uden at ramme alt for mange jordbærbed og stadsstuer på vej i jorden.

Til denne slags opgaver benytter Septima også andre datasæt som eksempelvis jordartskort for at se, om gylletanken er placeret i muld, på sandjord eller i kridtjord.

“Vi kan se og simulere mange forskellige scenarier med offentlige data, og folk er typisk interesserede i at se worst case-scenarier,” siger Hans Gregers Petersen.

Da forskellige kommuner har forskellige landskaber, abonnerer flere kommuner på specifik viden om placering af diverse konstruktioner i det ganske landskab inden for netop deres kommunegrænse.

Mere vil have meget mere
Trods statens noget brogede udbud og tilgængelighed af offentlige data med et ukendt vækstpotentiale på hundredemillionvis af kroner har Hans Gregers Petersen mange roser til overs for statens arbejde med de frie datasæt.

“Vi benytter mange datasæt fra Erhvervsstyrelsen og Geodatastyrelsen, som har gjort et kæmpe stykke arbejde med at gøre data tilgængelige pÃ¥ en brugbar facon. Men efter frikøbet af CVR, højdemodellen og de gratis regnskaber vil mere jo have mere,” siger han med et smil.

Læs også: Staten helt blank på gevinsterne ved at give gratis data væk

Det mere, som han specifikt efterlyser, er data Bygnings- og Boligregistret (BBR), som kunne udvide Septimas produktportefølje.

Offentlige data for milliarder

EU har for nogle år siden anslået, at værdien i brugen af de offentlige data i hele Europa ligger på 1.000 milliarder kroner. 

Det kan du læse mere om her: Minister: Sådan skal offentlige data skabe vækst

I Danmark er potentialet ukendt omkring brugen af de offentlige data.

Tidligere erhvervs- og vækstminister fra SF, Ole Sohn, har over for Computerworld nævnt, at der kan omsættes for omkring 600 millioner kroner på offentlige data. 
Samfundsgevinst på 471 millioner kroner
Det beløb kan være endog meget lavt sat. 

For i en rapport fra 2010 anslår Erhvervs- og Byggestyrelsen alene værdien af frikøbet af adressedata, som eksempelvis banker, korttjenester og teleselskaber benytter i stor stil, tilbage i 2002.

Her lyder det, at mellem 2005 til 2009 har frikøbet af disse adressedata betydet en samfundsgevinst på 471 millioner kroner, hvor udgifterne i samme periode har ligget på 15 millioner kroner.

Han fremhæver flere eksempler på, at andre virksomheder som Bisbase med sit et værktøj til blandt andet benchmark- og konkurrenceanalyser af ens virksomhed mod resten af markedet samt boligportalen Boliga.com også gør brug af offentlige data med stor succes.

“De frie offentlige data giver jo hele tiden merværdi til vores egne produkter, som mÃ¥ske aldrig ville have blevet til noget, hvis man skulle ud og kaste flere millioner kroner efter disse datasæt,” vurderer Hans Gregers Petersen.

Her gik grænsen åbenbart 
Tidligere har den daværende IT- og Telestyrelsen også luftet muligheden for at sælge ud af danskernes anonymiserede sundhedsdata til medicinalindustrien og husdata til energisektoren.

Disse tiltag ville uden tvivl have sparket vækstpotentialet i de offentlige datasæt op i den tunge milliardklasse, men koncepterne blev dog bremset inden fødslen grundet frygt for at gå på kompromis med privatlivets fred. 

Læs også: Sådan kan Danmark tjene milliarder på ubrugte data

Hans Gregers Petersen har tidligere arbejdet professionelt med den slags anonymiserede sundhedsdata, og han forstår godt modviljen, selvom han insisterer på, at så længe staten gør sit arbejde sobert, er der ikke noget at frygte af hensyn til privatlivets fred.

“I visse omrÃ¥der af København ville man eksempelvis kunne se, at der signifikant større udbredelse af tuberkulose. Det skyldes nok, at der i disse omrÃ¥der er flere hjemløse end andre steder,” siger han.

Udover sundhedsdata og hus-data har staten også luftet muligheden for at udbyde finansielle data og forsikringsdata, men indtil videre har regnskaber, kortdata i alle former og CVR-registreret været blandt de mest efterspurgte datasæt.

Tungt at danse med kommunerne
At de åbne datasæt er noget, som alle kan gå i gang med, er pensionisten Tine Müller vel nok et af de bedste eksempler på.

Hun vandt i 2010 konkurrencen ‘Offentlige Data i Spil’ med sit projekt ‘Find nærmeste toilet’, hvor datasættene stammer fra kommunernes data over offentlige toiletter.

Læs om ny data-konkurrence: Brug offentlige data og vind 100.000 kroner

FindToilet som app


App’en FindToilet giver borgerne en mulighed for at finde det nærmeste offentlige toilet og give dem en ide om faciliteterne pÃ¥ de nærmeste toilet. 

Den daværende efterlønsmodtager Tine Müllers forudsætninger, inden hun gik i gang med projektet, var et daghøjskolekursus i HTML og CSS, som siden er blevet suppleret med Drupal-onlinekurser og -selvstudier.

Siden har hun fÃ¥et hjælp fra to unge udviklere til at fÃ¥ ideen, data og toiletvejviseren over pÃ¥ en decideret mobil-app ‘FindToilet’ – først til Android og senest i sidste uge ogsÃ¥ til iOS.

Målgruppen for disse apps er landets 98 kommuner og ikke mindst deres tissetrængende borgere.

I dag samarbejder hun med en lille snes af kommunerne, men det er ogsÃ¥ en halvsej vej at komme dertil, hvor hun kan tjene penge pÃ¥ app’en, fortæller hun.

“Jeg skal jo være udvikler, PR-afdeling og dataekspert. Jeg er jo bare en tissetrængende, gammel kone, der ogsÃ¥ gerne vil tjene nogle penge pÃ¥ alle de timer, som jeg har brugt. For det tager jo gerne flere mÃ¥neder at komme i kontakt med kommunerne,” siger Tine Müller til Computerworld.

“NÃ¥r man henvender sig til en kommune for at fÃ¥ udleveret data, fÃ¥r jeg typisk efter lang ventetid nogle excel-ark udleveret, hvor data skal renses. Hos en kommune fik jeg data udleveret efter tre mÃ¥neder, men handicaptoiletterne var markeret forkert, og 80 andre toilettet havde samme koordinater,” fortsætter hun.

Derfor har hun nu bygget backenden således, at kommunerne selv kan indlæse deres toiletdata direkte i hendes system, så disse toiletdata ikke findes på 147 excel-ark i formatter, der først skal renses, før de kan bruges.

Håbet er nu, at kommunerne slår til med et godt tilbud på at abonnere på Tine Müllers toilet-kort indpakket i mobil-apps som en service over for borgerne.

“Ja, jeg vil jo gerne tjene to millioner kroner pÃ¥ dette her, og de søde, unge mænd, der har hjulpet mig med mobil-apps, skal jo ogsÃ¥ gerne tjene lidt pÃ¥ det. Hvordan jeg skal tjene penge pÃ¥ det, skal jeg dog nok have lidt hjælp til,” lyder det fra folkepensionisten Tine Müller.

Læs også:

SÃ¥dan vil medicinbranchen udnytte dine sundhedsdata

Så er Big Data ved at være overstået

Posted in computer.