Daily Archives: October 27, 2015

Teslas nyeste model D har en indstilling for “Ludicrous Speed”, en fin lille henvisning til den voldsomme hastighed Lord Dark Helmet kaster sig ud i science fiction-parodien “Space Balls” (se klippet her).

Men det er ikke bare luksuriøse elbiler, som har muligheden for ekstra fart. For med Intels 750-serie SSD-diske kan du også opnå en latterlig hurtig hastighed på din computer.

Til gengæld er prisen også helt hen i vejret – endnu. Over 8.000 kroner for modellen med 1.200 gigabyte lagerplads (ca. 1.090 formatteret i Windows 10).

SSD’en vi taler om er Intels 750-serie til din PCI Express-port i den stationære computer. For i modsætning til normale SSD-diske, som er begrænset af SATA-standardens båndbredde, sætter du Intels topmodel direkte på bundkortets PCI Express X4-slot.

Derefter starter du computeren, installerer lidt drivere fra Intel – og spænder sikkerhedsselen godt fast.

For i vores test flytter Intel 750 rutinemæssigt filer ved hastigheder som nærmer sig 2,7 gigabyte i sekundet.

En imponerende hastighed. Specielt hvis du tænker seks år tilbage. Her testede vi, i 2009, første generation af Intels SSD-drev.

Det drev, kaldet X25-M, leverede en maksimumhastighed på 215 mb/s og kostede i øvrigt 3.000 for et drev på 80 gigabyte. Læs testen af X25-M her.

Der er virkelig skub på når Intels 750-serie disk til PCIe-slottet i en stationær computer rigtigt folder sig ud.

Hastigheden er steget 11 gange, men prisen kun 3 gange
En lidt sjov beregning er, at du for seks år siden betalte 38 kroner per gigabyte lagerplads – og 14 kroner per megabyte i sekundet.

Med topmodellen 750 til PCIe på 1200 megabyte, til en pris på cirka 8.300 kroner, betaler du i dag syv kroner per gigabyte lagerplads og fire kroner per megabyte i sekundet.

Så mens prisen stadig er høj, så er kapaciteten på Intels drev blevet 15 gange større og hastigheden 11 gange hurtigere – mens prisen kun er steget tre gange.

Samtidig kan du selvfølgelig finde mere jordnære SSD-drev, som har en langt bedre pris/kapacitets-forhold end 750-series.

To store udfordringer for NVMe-drev
Der er dog to primære udfordringer ved et drev som 750-series og andre tilsvarende drev fra Samsung, OCZ og lignende.

Den første skyldes, at drevene går uden om SATA-standarden og i stedet bruger den ny stardard NVMe (Non-Volatile Memory express) til at flytte data rigtigt hurtigt internt på din maskine.

Den nye standard betyder, at mens du godt kan smide kortet i din maskine (opdaterede udgaver af Windows 7 og Linux burde ikke have problemer) så kan alle andre end de nyeste motherboards (med Intels X99-chipsets) have problemer med at sætte NVMe-drevet som boot-drev.

Hjælp til det kan eventuelt hentes i Intels guide til at boote med NVMe-drev på forskellige motherboards (PDF-link her)

Det betyder, at du skal se dig godt for, hvis du vil have et NVMe SSD-drev som dit primære drev. Kan du derimod leve med, at det er et ekstra drev, hvor for eksempel dine programmer er installeret, så er der ingen problemer.

Der er virkelig smæk på når Intels 750-serie sammenlignes med lidt ældre SSD-drev, som benytter den traditionelle SATA3-standard.

Hvad kan hastigheden reelt bruges til?
Den anden udfordring er dog, at mens NVMe-drev er hurtige, så er det ikke altid, du kan bruge hastigheden til så meget.

For at kigge på resultaterne i den virkelige verden testede vi Intels 750-serie sammen med Adobe Media Encoder.

Her lagde vi en fil på 1,58 gigabyte på de forskellige test-drev og bad så computeren om at konvertere filen fra mp4 til mov-formatet.

Og ja, vi ved godt, at omkoder du film, er begrænsningen din processors evne til at regne. Det er dermed processoren som er flaskehalsen.

Når først den traditionelle harddisk er udskiftet med en SSD-disk, så rykker flaskehalsen et andet sted hen. I hvert fald når det kommer til media-encoding, hvor det ikke gør nogen særlig forskel om filerne er placeret på et ekstremt hurtigt SSD-drev eller et mere traditionelt.

Det var også tilfældet selv med med vores testmaskine med en 6-kernet Intel i7-4960X cpu monteret i et Asus Rampage IV motherboard og med 16 gigabyte hukommelse.

Lå test-filen på en ældre ADATA SSD tog opgaven fire minutter og 36 sekunder – og lå filen på Intels 750-drev, så tog opgaven fire minutter og 31 sekunder. Det samme var i øvrigt tilfældet hvis filen skulle skrives til drevet: fire minutter og 39 sekunder med ADATA og fire minutter og 35 sekunder med Intels SSD.

Lidt skuffende – men ikke uventet.

Når man selv kan huske tilbage sin sin første harddisk på 20 megabyte i en IBM PS/2-maskine med en 286-processor, så sætter det overførselshastigheden lidt i perspektiv. For godt nok er NVMe-diske dyrt hardware, men det er til gengæld ikke spor eksotisk at sætte op eller kræver særlige RAID-løsninger.

For mens de første versioner af SSD-drev efterlod de gamle harddiske fuldstændig i støvet og satte turbo på selv ældre maskiner, så fjerner nyere superhurtige SSD-drev bare flaskehalsen over til andre komponenter i din maskine.

Det skal ikke forhindre nogen i at købe et lækkert drev som Intels 750-serie, for ægte pc-entusiaster vil altid have mere fart og vildere udstyr.

Men vi andre vil nok gøre klogest i at vente på at NVMe-teknologien kommer ned i pris, så vi for alvor kan nyde godt af farten uden at ofre børnenes børneopsparing.

Samtidig kan mere båndbredde-intensive opgaver som streaming, eller hvis du for eksempel retter i indeks på databaser, hvor der er mange random writes til disken for alvor udnytte 750-seriens potentiale. Med det forbehold at netværket hurtigt kan blive en flaskehals.

Men som privatperson er det nok tvivlsomt, hvor ofte du render ind i det problem på din lokale maskine.

Det skal dog siges, at Adobes Lightroom loadede oversigten over en stor samling RAW-billeder i høj opløsning hurtigere end vi normalt oplever, når de lå på 750-serien.

Her hentes der, i modsætning til videoredigering, flere mindre filer på én gang – og det er især her 750-seriens styrke ligger.

Men på en eller anden måde føles det dog lidt forkert at bruge Intels fartdjævel til at vise feriefotos med.

I øvrigt kan du starte med at glæde dig til 2016, for her kommer Intel med Optane-teknologien. Den skulle femdoble hastigheden på SSD-drev.

Læs mere om Intels kommende SSD-drev her: Intel på vej med fem gange hurtigere SSD-drev – vil være klar allerede i 2016

EU-Parlamentet har i dag sat et punktum og forbyder nu teleselskaberne at opkræve ekstra takster for sms, opkald og datatrafik, når man befinder sig inden for EU-området.

Afgifterne på roaming får en tak ned i 2016, inden de helt forsvinder i 2017.

Beslutningen har været en offentlig hemmelighed i lang tid, men nu er det altså sikkert.

Det skriver Europaparlamentet i dag på sin webside.

Læs også: Snart helt slut med at betale for tale- og sms-roaming for danske telekunder: Her er det seneste slagtilbud

Ens roaming-priser i EU
I praksis betyder det, at du skal betale det samme beløb for at ringe, sende sms eller gå på nettet ligegyldigt, hvilket EU-land du befinder dig i.

Det er altså slut med store ekstraregninger for at gå på nettet i ferien.

Læs også: Så er det slut med roaming-taksterne: Nu sætter EU en stopper for festen

Flere EU-politikere har kæmpet for, at roaming-taksterne blev fjernet allerede i år, men det er altså ikke lykkedes.

Det bliver en gradvis nedtrapning over de kommende to år.

EU-Kommissionens næstformand, Andrus Ansip, siger i følge jp.dk:

“Det her handler ikke kun om penge. Det handler også om at fjerne forhindringer i det digitale indre marked.”

TDC har tidligere forklaret, at selskabet har EU-roaming-indtægter i størrelsesordenen 200-300 millioner kroner om året – og at den indtjening vil falde væk, når roaming-taksterne bliver helt afskaffet i 2017.

Læs mere om det her: Det koster afskaffelsen af roaming-takster Danmarks største teleselskab

Om præcis fem dage splitter it-giganten HP officielt sin forretning op i to selvstændige selskaber: HP Inc., som skal tage sig af printere, pc’er og devices – og HP Enterprise, som skal levere løsninger til blandt andet servere, netværk, software og services.

Samtidig med opsplitningen har HP-koncernen varslet dramatiske nedskæringer i bemandingen, som, på globalt plan vil koste op mod 85.000 ansatte jobbet.

Den øvelse skal på engang banke omkostningerne i bund og bringe HP på omgangshøjde med det globale it-marked, hvor HP de seneste år har haft mere end svært ved at holde trit med både konkurrenter og de teknologiske trends.

Læs mere om det her:
HP splittes op i to danske selskaber: Her er de to nye topchefer i Danmark

Men mens fyringstruslerne rumler i horisonten, går man den modsatte vej i HP’s danske pc- og printdivision (som fra på mandag altså hedder HP Inc.) og opruster sin salgsstyrke.

Over de sidste tre måneder har man ansat fem nye medarbejdere i salgsafdelingen. Og lige nu har man derudover tre-fire ubesatte stillinger, fortæller Adam Vieth, der er nybagt chef for pc-salget til erhvervskunder.

“I det nye HP Inc. svarer det til, at vi udvider styrken i salg og salgssupport med mere end ti procent, så vi når op på 65-70 dedikerede medarbejdere, som retter sig mod forhandlere og distribution,” siger Adam Vieth.

Vil vinde markedsandele
De nye salgsfolk hos HP skal beskæftige sig med det kommercielle marked med særligt fokus på mellemstore kunder og de helt store enterprise-kunder plus det offentlige marked.

Adam Vieth lægger ikke skjul på, at oprustningen af salgsstyrken i HP’s pc- og printforretning hænger tæt sammen med HP’s forventninger om at kunne vinde markedsandele.

“Sammenligner vi os med HP i andre lande, har vi ikke helt haft det antal folk i marken, som vores mål om vækst i markedsandele berettiger til,” siger Adam Vieth.

Udvidelsen af salgsstyrken i HP’s pc- og printforretning kan tages som en indikator for, at kommende fyringer både i Danmark i resten af HP-koncernen især vil ramme i den del af forretningen, der fra på mandag hedder HP Enterprise.

Forhandlere, som Computerworld har talt med peger på, at et af HP’s problemer er, at det mere komplekse salg af løsninger indenfor server/storage, software og services har gjort de interne forretningsgange unødigt bureaukratiske.

Derfor er der en del “overflødigt fedt”, som der kan skæres i, lyder vurderingen.

En del af de kommende nedskæringer vil givetvis også blive gennemført ved at HP nedlægger eller frasælger større eller mindre forretningsområder.

I HP’s danske forretning er det endnu ikke meldt ud, om de globale nedskæringer også vil føre til fyringer her.

Læs også:
HP dropper sin offentlige sky

HP-topboss angriber Dell efter EMC-opkøb: De gode opfindelser bliver tabt på gulvet

Der har i lang tid været rygter om, at den falmende mobilproducent BlackBerry ville lancere en Android-telefon.

For kort tid siden blev rygterne bekræftet, og nu bliver telefonen så sat til salg under navnet Priv.

Læs mere her: Efter mange års nedtur kryber BlackBerry til korset: Lancerer Android-telefon

Du kan nemlig forudbestille modellen men til en pris, der nok ikke efterlader plads til impulskøb.

Telefonen bliver i første omgang sat til salg i Storbritannien, USA og BlackBerrys hjemland Canada til en pris på 559 britiske pund eller 699 amerikanske dollar, hvis man befinder sig på den anden side af vandet.

Med udgangspunkt i den britiske pris svarer det til 5800 danske kroner uden moms og, hvad der ellers tilfalder produkternes pris i kongeriget.

Derved kommer telefonen helt op i toppen af prishierarkiet blandt mobilerne, hvilket kan været et svært sted at befinde sig for en producent, der ikke har den store gennemslagskraft mere.

Ud over prisen fortæller BlackBerry også, at telefonen løbende vil blive frigivet i forskellige nye lande.

Ny BlackBerry med Android og tastatur, Foto; BlackBerry.

Telefonen har fået en skærm på 5,4-tommer og et ganske solidt batteri på 3410 mAh.

Ud over disse date er der ikke opgivet ret mange officielle data på telefonen, men websiden Engadget har fået fat i et hemmeligtemplet ark med lækkede data.

Fokus på privatliv
Med udgangspunkt i oplysningerne fra Engadget får BlackBerry Priv en opløsning på 2560 x 1440 pixel, en Snapdragon 808-prosessor, tre gigabyte hukommelse og 32 gigabyte lagerplads, der kan forøges via mikroSD-kort.

Telefonen har som tidligere nævnt et fysisk tastatur, og det måler 37 millimeter i højden og 77 millimeter i bredden.

Der er to kameraer et på 18 megapixel samt yderligere et kamera på (nok) fem megapixel.

Som Priv-navnet afslører, vil telefonens software og teknologi fokusere på persondatabeskyttelse, og ifølge BlackBerry kommer man som bruger aldrig til at dele informationer med tredjepart.

De konkrete sikkerheds-retningslinjer er endnu lidt upræcise, men du kan helt sikkert finde oplysningerne på firmaets blog, når de bliver offentlige.

BlackBerry har i øvrigt flirtet med Android tidligere.
Det skete med BlackBerry OS 10, der indeholdte et kompatibilitets-lag, som BlackBerry uden det store held sendte ud til udviklerne med opfordring til at indsende BlackBerry-apps til test.

Der har gennem de seneste år gentagne gange været rygter fremme om, at BlackBerry er ved at blive solgt. Både Samsung og Lenovo er blevet nævnt som købere.

Læs mere:
Test: Du får virkelig meget telefon for 3.000 kroner i Honor 7

Efter mange års nedtur kryber BlackBerry til korset: Lancerer Android-telefon

Cykellygterne kommer med en app til både ur og mobilos. Foto: Revolights.

Bilteknologi er et af de områder, hvor der sker rigtig meget med nye it-hjælpemidler, men der er også spændende teknologiske fremskridt til de mere miljøbevidste tohjulere.

Et af dem får din cykel til at blive lysende i alle retninger, og giver desuden pedalatleten masse af bonusinfo om turen.

It-cykellysprojektet er blevet lanceret på indiegogo under navnet Eclipse Plus af firmaet Revolights.

Læs også: Verdens vildeste cykelhjelm er proppet med it og gode ideer

Cykellys med Bluetooth
Lys til cykelhjul er ganske vist ikke noget nyt koncept, faktisk har Revolights allerede arbejdet med ideen i en rum tid.

Nu har virksomheden så trukket it ind i projektet.

Cykellygterne understøtter Bluetooth-standarden, hvilket betyder, at lygterne kan kobles sammen med din mobiltelefon via en app, der giver helt nye funktioner til lyset.

Det bliver eksempelvis synligt, når du bremser eller skal svinge.

Læs også: Cykellås bygger digitalt skjold om din låge

Pengene fosser ind
Appen byder også på en stribe fitness-funktioner, så man kan se distancer eller hastigheder.

Desuden kan den fortælle om vejret, så du bliver korrekt klædt på, og om der er strøm på herligheden.

Lyset tænder også automatisk efter tidspunktet på dagen.

Selve lyset består af fire smalle LED-ringe – to hvide og to røde – som hver i sær kan monteres på hjulene.
Strømmen kommer fra et eksternt batteri, der oplades via USB.

En række indbyggede sensorer fortæller LED-lysene om fart og retning således, at der kan vises forskellige lyssignaler alt efter, om man kører hurtigt, bremser eller svinger.

Målet er at samle 26.000 dollar sammen, men lige nu er beløbet allerede på næsten 90.000 dollar, og der mangler stadig over en måned af indsamlingen.

Projektet kører således på de økonomiske skinner.

Butiksprisen bliver på 250 dollar, omkring 1.700 kroner, og lygterne kommer i sommeren 2016.

Læs også:
Pimp din cykel med dette avancerede baghjul

JJJAAA eller NNEEEJJJ? VM i fodbold indfører ny teknologi

Denne kaffekop (eller ølkrus) er it-folkets våde drøm

Efter en kort pause fortsætter Niels Svenningsen karrieren hos Schneider Electric, som direktør for Norden og Baltikum.

Et halvt år efter at han forlod jobbet som topchef i headset-producenten GN Netcom, er it-veteranen Niels Svenningsen tilbage og klar til at tørne ud som direktør for Norden og Baltikum hos Schneider Electric, der leverer intelligente energiløsninger.

I sit nye job får den 50-årige dansker titel som zone president og bliver samtidig en del af Schneider Electric-koncernens europæiske topledelse.

Valget af Niels Svenningsen vidner om, at Schneider Electric nu satser hårdt på at slå hul på markedet gennem især store kunder, som gennem tiden har udviklet sig til at være Niels Svenningsens speciale.

“Schneider Electrics holdning er, at nu skal der ske noget. Der skal være vækst i forretningen. Samtidig har man ansat folk rundt om i Europa, der har en profil, der minder lidt om min – både når det gælder erfaring med salg og it, og hvordan man får fat i større kunder,” siger Niels Svenningsen til Computerworld.

Klimaudfordring
Schneider Electric er især fokuseret på intelligente produkter og løsninger til energioptimering, og Niels Svenningsen glæder sig til at skulle arbejde med teknologi på et nyt område.

“Jeg faldt for Schneider Electrics ambition om at levere løsninger, der kan reducere elforbruget og CO2-udslippet. Lige nu har jeg været i firmaet i otte timer, så jeg kender ikke vores produkter i detaljer, men strategien går i retning af løsninger som internet of things som en vigtig del af den grønne omstilling, hvor man styrer energiforbruget intelligent,” siger han.

“Verden står overfor en stor klimaudfordring, hvor nye teknologier er en del af løsningen. De produkter, Schneider Electric har på vej, bliver i større og større omfang software-styret, og mon ikke vi om ti år vil se, at stort set alt indenfor energiløsninger vil fungere på samme måde, som vi kender det fra computer,” siger han.

Udover sin fortid hos GN Netcom har den 50-årige dansker en solid baggrund i it-branchen med både danske og europæiske topjob hos Hitachi, Topnordic (nu Atea), HP, Compaq og IBM.

Læs også:

GN Netcom har ramt en guldåre: Er klar til at indtage verden

Gør det selv-IoT: Sådan bygger du et smartere hjem med billig hardware

Vi genbruger adgangskoder i stor stil, gemmer billeder på mobilen af vores NemID-nøglekort og beskytter ikke oplysninger på smartphones og tablets mod forskellige angreb.

I praksis betyder det, at danskerne i stigende grad bliver udsat for angreb på nettet fra digitale tricktyve, der forsøger at misbruge informationer eller røve identiteter.

Der har været en stigning de seneste år i antallet af både hackerangreb og ikke mindst phishingmails, hvor svindlere forsøger at franarre godtroende internetbrugere deres brugernavn, adgangskode eller kreditkortoplysninger.

Det fortæller Digitaliseringsstyrelsen.

“Vi vil hjælpe befolkningen med at blive bedre til at beskytte sig på nettet. Først og fremmest ved at fortælle, hvordan man foretager nødvendige sikkerhedsprocedurer af fortrolige oplysninger. Men også ved at oplyse om, hvad man skal være opmærksom på ved såkaldte phishingmails, der har til hensigt at narre modtageren,” siger Cecile Christensen, kontorchef i Digitaliseringsstyrelsen.

“Det er vigtigt at være opmærksom på, at en offentlig myndighed, NemID eller din bank aldrig vil bede dig om at fremsende din NemID-nøgle,”

Genbrugte adgangskoder
Et helt konkret sikkerhedsproblem er, at 41 procent af danskerne genbruger deres adgangskoder.

Det er især de unge under 20 år, hvoraf 56 procent genbruger koderne, mens det kun gælder for 30 procent af de ældre over 65 år, der således har bedre fat i sikkerheden.

“To af de mest brugte passwords er ’123456′ og ‘password’, og generelt skal man forsøge at skabe en så stor variation som muligt i sine adgangskoder. Unge har langt flere login til forskellige net-tjenester, og det kan være svært at huske alle sammen. Hvis du for eksempel bruger samme password til Facebook og netbank, løber du en risiko,” siger Cecile Christensen.

Se hvordan du får et bedre kodeord: Sådan får du skudsikre passwords til mail og Facebook

Billeder at dit nøglekort holder ikke
Hos bankernes organisation Finansrådet er man også opsat på at få NemID-brugere til at passe godt på de fortrolige oplysninger. Et særligt problemområde er billeder af NemID-nøglekort.

Finansrådet konstaterer således en øget risiko for, at bankkunder får misbrugt deres konti efter at have affotograferet og gemt nøglekortet fra NemID på telefonen.

“Hvis en uvedkommende får adgang til din telefon eller tablet, hvor der ligger et billede af dit NemID-nøglekort, kan de hente dine bankoplysninger eller andre følsomme data,” siger underdirektør i Finansrådet Michael Busk-Jepsen.

Han oplyser desuden, at det især er personer i alderen 30-39 år, der opbevarer nøglekortet digitalt.

Ifølge tal fra Digitaliseringsstyrelsen beskytter en tredjedel af danskerne heller ikke deres smartphone med sikkerhedssoftware.

Til sammenligning er det syv procent, der ikke beskytter deres pc.

“Mange brugere lever med en falsk tryghed om, at de er beskyttet mod virus og hacking på tablets og telefoner. Men trusler mod de mobile platforme er et voksende problem, som vi i fællesskab skal blive bedre til at afhjælpe i fremtiden. Lige nu skal danskerne især være opmærksomme på det, vi kalder “smishing”, hvor brugerne via et link i en sms på smartphones og tablets narres til at udlevere fortrolige oplysninger til it-kriminelle,” lyder det fra kontorchef Cecile Christensen.

Læs også:
Efter sikkerheds-kritik: Password-manager tvinges til at stramme op

Sådan får du skudsikre passwords til mail og Facebook

Skulle beskytte brugernes adgangskoder – nu er password manager selv under angreb

HP opgiver sine store ambitioner om at blive en dominerende spiller på markedet for offentlige cloud-tjenester (public cloud).

Det skriver digi.no.

Det er kun halvandet år siden, at HP annoncerede investeringer for milliarder i en selvstændig cloud-platform under navnet Helion Public Cloud. Planen var, at HP via 20 datacentre rundt om i verden ville levere virtualiserede servere, storage, databehandling og forskellige andre cloudtjenester.

Men her kort en uge før at HP-koncernen splittes i to selvstændige enheder, slår koncernen nu bremserne i og lukker ned for det ambtitiøse projekt. Selskabet sætter endda dato på nedlukning, som bliver den 31. januar 2016.

Dermed erkender HP, at man aldrig var bare i nærheden af at udfordre de etablerede cloud-giganter som Amazon, Google og Microsoft. Dertil kommer, at koncerner som IBM, Oracle, Cisco og Red Hat kæmper for deres plads på markedet.

I stedet for den rent internetbaserede public cloud vil HP nu satse på at udvikle en platform til private eller hybride cloud-løsninger, hvor diskplads og regnekraft ligger i lokale datacentre. Det skal så leveres til kunderne via partnere eller andre etablerede cloud-udbydere som netop Microsoft eller Amazon.

Også HP-konkurrenten Dell har tidligere opgivet planer om at bygge en selvstændig public cloud-platform, fordi den hårde konkurrence på markedet gør det urimeligt dyrt at få fodfæste. Ligesom HP er Dell i stedet gået i partnerskab med Microsoft om i stedet at satse på en hybrid cloud-model.

To selskaber
Fra og med næste uge deles HP op i to selvstændige selskaber – HP Inc., som skal stå for salg af pc’er, devices og printudstyr og HP Enterprise, som skal tage sig af resten af forretning fra servere og netværk til software og services til erhvervskunder.

Forud for opsplitning har HP flere gange annonceret fyringsrunder, som på globalt plan vil betyde, at op mod 85.000 ansatte mister deres job. I Danmark er der dog ikke sat tal på, hvor mange medarbejdere, HP vil skille sig af med.

Ud over lukningen af sin cloud-satsning har HP netop frasolgt sikkerhedsfirmaet Tipping Point, som bliver overtaget af Trend Micro for en pris på cirka 300 millioner dollar.

Læs også:

HP-opsplitning koster op mod 30.000 nye fyresedler

HP splittes op i to danske selskaber: Her er de to nye topchefer i Danmark

Fra kæmpe opgraderings-projekter til små, men hyppige opdateringer.

Det er konsekvensen af Microsofts nye Windows 10.

Her er selskabets strategi at levere opdateringer og nye funktioner hen ad vejen frem for som store service packs og fulde Windows-versioner, der udgives med års mellemrum.

Det er en model, der tidligere har kendetegnet Windows-universet, men som der nu laves om på med Windows 10. 

Og selvom mange, hyppige opdateringer i teorien kunne føre til mere stress for it-cheferne og deres medarbejdere i it-organisationen, så er det ikke tilfældet. 

Det skriver vores kolleger på det britiske CIO, der har talt med en række it-chefer om emnet.

“Historisk set var dine Windows-opgraderinger disse massive projekter – skiftet fra WIndows 95 til XP og fra XP til Windows 7,” forklarer it-chefen fra Alaska Airlines, Veresh Sita.

“Nu skifter vi til en mere evolutionær, organisk tilstand, hvor jeg ikke behøver at opgradere hele virksomheden til en ny ‘stack’,” fortæller han.

Læs også: Nu kommer den første store Windows 10-opdatering: Det kan du vente dig

Grundlæggende kan Microsofts nye Windows-strategi beskrives som Windows-as-a-service. Konceptet kendes også fra Office 365 og de fleste andre Microsoft-produkter efterhånden.

Konkret betyder service-konceptet, at nye funktioner og sikkerhedsopdateringer rulles ud løbende, som vi også kender det fra de mange apps på smartphonen.

Netop fordi Microsoft efterhånden kører med denne strategi hele vejen rundt, er risikoen for at der opstår problemer med, at et system ikke fungerer sammen med et andet, også minimeret, mener it-chefen fra Alaska Airlines.

It-chef Dave Finnegan fra Orvis forklarer samtidig, at han vurderer, at de løbende forbedringer og nye funktioner betyder, at det bliver lettere at få medarbejderne til at tage løsningerne i brug.

“Der er ingen tvivl om, at det her er den bedste model – det er afklaret. Det er i virkeligheden et spørgsmål om, hvordan vi indfører det,” siger Dave Finnegan, selvom hans arbejdsplads ikke er i gang med Windows 10 endnu.

Større opdatering på vej til Windows 10
CIO UK skriver også, at øvelsen for mange it-chefer nu er at finde ud af at agere i en verden, hvor mange medarbejdere eksempelvis også forventer at kunne opgradere til en ny iOS-version, når den frigives.

Læs også: Skal du hoppe på Microsofts store opgraderings-tog?

Clay Johnson, der er it-chef hos GE Power and Water, siger, at han regner med at begynde Windows 10-udrulningen i første kvartal 2016, mens it-chefen hos virksomheden Splunk, Declan Morris, også er i gang med at teste systemet.

Også sidstnævnte ser service-konceptet som en positiv udvikling for Windows, men peger dog samtidig på, at man skal have processerne på plads, så man sikrer, at virksomhedens applikationer fungerer hele tiden.

Der er allerede leveret flere mindre opdateringer til Windows 10 fra Microsofts side, og nu er den første større opdatering til systemet også på trapperne – den kan du læse om her.

Læs også:

Skal du hoppe med på Microsofts store opgraderings-tog?

Nu kommer den første store Windows 10-opdatering: Det kan du vente dig

Skal du hoppe på Microsofts store opgraderings-tog?

Holder påstanden? En Mac kræver langt mindre support end en Windows-maskine

Edge kæmper en benhård kamp – men Microsoft tøver alligevel med vigtig browser-funktion