Daily Archives: November 3, 2015

Står det til den danske it-milliardær Janus Friis vil du snart kunne se massevis af små robot-bude suse afsted på fortovene i alverdens storbyer.

Den danske rigmand tror nemlig så meget på vare-udbringning i verdens stor-byer som et nyt vækst-område, at han og makkeren Ahti Heinli til næste år lancerer et meget ambitiøst og futuristisk pakke-selskab, hvor små, selvkørende robotter kommer til at spille en central rolle.

De små robotter – som Janus Friis kalder for ‘robot-bude’ – vejer omkring 10 kg og ligner små køletasker med seks hjul.

Det er ideen, at de skal vimse rundt på storbyernes fortove i raskt gåtempo – 6,5 kilometer i timen – indeholdende forskellige pakker og varer, som modtageren kan få leveret via en app, som anvendes til at åbne robotten, når den er ankommet til den ønskede adresse.

De små køretøjer er bygget til at kunne fragte to indkøbsposer til lokationer, som ligger op til en halv times køretur væk fra udgangspunktet – altså godt tre kilometer.

Det er ideen, at modtageren skal kunne bestille nøjagtigt leveringstidspunkt, ligesom det lille køretøjs køretur skal kunne følges nøjagtigt via en app.

Dør-til-dør
Selskabet bag de selvkørende robotter kalder Janus Friis og Ahti Heinla for ‘Starship Technologies.’

Ifølge selskabet er den el-drevne robot CO2-neutral.

Ahti Heinla siger i en pressemeddelelse, at ideen er at kunne levere en pakkeløsning til nul omkostninger, nul ventetid og nul miljøbelastning.

“Vi ønsker at ændre lokale leverancer på samme måde, som Skype ændrede telekommunikationen,” siger han.

Ifølge selskabet er den dyreste del af enhver transport altid den sidst kørte kilometer, fordi små mængder her skal transporteres ud til mange adresser.

Det er således ideen, at lastbiler og lignende kan fragte store mængder varer til større varehuse i lokalområderne, hvorfra de små robotter billigt kan bringe dem ud til de enkelte slut-adresser.

Navnet ‘Starship Technologies’ understreger det futuristiske snit i konceptet, der er blevet testet i en række storbyer – blandt andet for at se, om køretøjernes navigation virker.

Bygges i Estland
Den indeholder blandt andet automatisk undvigelses-teknologi.

Ifølge selskabet vil alle robot-budes færden dog blive overvåget af mennesker, som kan gribe ind i kritiske situationer.

I første omgang bliver de små køretøjer sluppet løs i London-bydelen Greenwich i en testfase.

Robotterne bliver bygget i Estland, men selskabet – der i alt har 28 ansatte – har hovedkvarter i London i Storbritannien, hvor Janus Friis også bor.

Han blev mangemilliardær, da han i 2005 solgte Skype til amerikanske eBay. Den dengang blot 29-årige Janus Friis tjente 6,5 milliarder kroner på handlen. Skype blev senere solgt videre til Microsoft og spiller i dag en væsentlig rolle i Microsofts portefølje.

Du kan se en video med de små Starship-robotter her.

Det svenskfunderede computerspilsfirma King Digital Entertainment med blandt andet spillet Candy Crush på samvittigheden er blevet solgt for 40 milliarder kroner.

Køberen Activision Blizzard er blandt andet kendt for krigsspil til spilkonsoller og fra at eje aktiemajoriteten i Yahoo Finance Vivendi og Fidelity, skriver Computerworlds svenske søsterblad Computer Sweden.

Årsagen til, at Activision Blizzard næsten møver sig ind på listen over de 10 største it-opkøb nogensinde ligger i en forventning om at nå et gigantisk antal brugere.

Det forklarer Activision Blizzards administrerende direktør Bobby Kotick.

“Vores omsætning og fortjeneste bekræfter vores position som verdens største og mest profitable virksomhed i digital underholdning. Med et kombineret globalt netværk med mere end en halv milliard aktive brugere, er vores potentiale større end nogensinde,” siger han.

Firma med 200 titler
Activision Blizzard seneste årsregnskab viste en toplinje på cirka 30 milliarder kroner, mens bundlinjen lyder på 5,7 milliarder kroner. 

Med i opkøbet får Activision Blizzard omkring 200 spiltitler herunder Candy Crush, Farm Heroes og Pet Rescue samt 340 millioner unikke månedlige brugere fra en hel række platforme.

Ved sit seneste regnskab kunne King Digital Entertainment mønstre en omsætning på godt 15 milliarder kroner, mens indtjeningen lå på knap 4,5 milliarder kroner.

Læs også: Spílindustrien slår alle salgsrekorder: Runder magisk milepæl om få år

King Digital Entertainment har studier i blandt andet Stockholm, Bukarest, Malmö, London, Barcelona, Berlin, Singapore og Seattle.

Selskabet har også er sælgere i San Francisco, der nu skal stemple ind som Activision Blizzard-medarbejdere i en handel, der talt på kroner og ører matcher det beløb, som Microsoft for fire år siden betalte for Nokias mobildivision.

Læs også:
De glemte og fascinerende historier bag otte banebrydende danske iværksætter-eventyr

Galleri: Spritnye spil overhaler klassikeren Candy Crush på Android-telefonerne

Der er en enorm sikkerheds-risiko forbundet med Internet of Things, hvor alverdnes enheder – døre, biler, termostater, lygtemaster, køkkenapparater og så videre – bliver koblet sammen via internettet.

Producenterne af langt størstedelen af de små sensorer skænker nemlig ikke it-sikkerheden mange tanker.

I stedet er bruger-venlighed, anvendelighed og ‘time-to-markedet’ allervigtigst for producenterne, hvilket vi har skrevet om tidligere: Producenter af næste teknologi-bølge blæser på sikkerhed – kan blive en alvorlig trussel mod dig.

Samtidig har det stærkt professionaliserede og automatiserede hacker-miljø blikket fæstnet direkte mod de sjældent opdaterede sensor, som dermed står til at blive en hurtig vej ind i vigtige it-systemer i virksomheder og det offentlige.

Det kan du læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan næsten intet gøre.

Ingen vej uden om
Det stiller krav til, at CIO’er og andre begynder at gentænke hele den måde, som virksomheden i dag indtænker it-sikkerhed på.

Med ‘Internet of Things’ vil volumen først og fremmest vokse ganske voldsomt for alle virksomheder. Det gælder både i styk-antal devices, som virksomheder skal håndtere og i mængden af indsamlede data, der skal håndteres.

De to ting lagt sammen betyder, at data vil blive meget usammenhængende, når de indgår til virksomheden. Iit-sikkerhedsprocedurerne står dermed til at blive meget mere komplekse og omfattende, end det er tilfældet i dag.

Det er en stor udfordring for mange it-sikkerhedschefer.

Computerworlds amerikanske nyhedsbureau har indsamlet syv gode råd til, hvordan man kommer på omgangshøjde med Internet of Things, når det gælder it-sikkerhedsstrategier:

Få formuleret en strategi

Det lyder jo meget enkelt, men mange virksomheder har (endnu) ikke fået indarbejdet Internet of Things i deres it-sikkerhedsstrategier. De kredser i stedet ofte om banale nedbrud, restoring og beredskabsplaner om recovery og lignende.

En ny strategi bør fokusere på, hvordan alle virksomhedens data og datakilder skal håndteres sikkerheds-mæssigt: Hvordan de håndteres og registreres til daglig, hvordan de bliver beskyttet og hvordan nød-beredskabet fungerer.

Virksomheden kan næppe komme til at eje og kontrollere alle de kommende data-kilder, men det er vigtigt, at virksomheden altid ved, hvem der opbevarer hvilke data, hvilke politiker de involverede parter har, og at ansvars-fordelingen er klar og detaljeret.

Vurder risikoen
Få udarbejdet en detaljeret risiko-analyse over alle aktiver.

Hvilke trusler er der? Hvor kommer de fra? Hvor ‘tunge’ er de?

Det kræver, at du først og fremmest har et klart overblik over de data, som du skal håndtere, og at du er klar over, hvordan de spiller sammen. Her kan det være en god ide at få udarbejdet et decideret applikations- og datakatalog, der giver et klart overblik over data-sammenhængen i organisationen.

Dernæst bør du kigge på data-flow mellem dine interne applikationer samt mellem dine interne applikationer og de eksterne applikationer, som du kan forestille dig at komme til at bruge.

Måske kan det lade sig gøre at begrænse mængden af følsomme data og at indføre bedre data-hygiejne forskellige steder.

Få styr på den menneskelige faktor
Man siger, at den største trussel i enhver organisation er medarbejderne.

For uanset hvor teknisk sikker, en applikation eller et it-miljø måtte være, vil der altid være en eller anden medarbejder, der tager for let på det hele og kommer til at lække vitale oplysninger via eksempelvis mail, telefon eller lignende.

Det er derfor vigtigt, at du sørger for ret hurtigt at indtænke medarbejdernes hverdag og få opdateret virksomhedens retningslinier – og selvfølgelig sørge for at tænke på, hvordan de skal formidles til medarbejderne på en måde, der gør, at de faktisk forstår og anvender dem.

Overvej indkøbs-procedurer
Alle virksomheder har regler og retningslinier, som underleverandører skal overholde, hvis de skal sælge noget til den pågældende virksomhed.

Det gælder for eksempel basal it-sikkerhed, som alle virksomheder vil forlange skal være på plads, når de køber ny software.

Med ‘Internet of Things’ på trapperne bør du overveje at udvide rækkeviden af indkøbs-politikerne til at dække også aktiver fra netværk, ligesom du bør kræve, at alle software-leverandører omgående adresserer alle opdagede sårbarheder i deres produkter.

Fjern data-siloerne
Mange virksomheder har indrettet sig med sikkerhedsmæssige ‘siloer,’ hvor bestemte data beskyttes uafhængigt af andre data med bestemte sikkerhedsløsninger.

Det er imidlertid vitalt, at man som virksomhed tænker i sammenhæng og får konsolideret alle data ind i et sammenhængende miljø, hvor man kan få et samlet, sikkerhedsmæssigt overblik.

Desuden har man ved at konsolidere data bedre mulighed for at sikre, at de indsamlede ikke forsvinder under for radaren, når de først er blevet lagret, hvilket ofte sker.

Har du flere bud på, hvordan man håndterer sikkerheden i ‘Internet of Things?’ Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Det er især i Danmark, at TDC har alvorlige udfordringer i øjeblikket, mens det går bedre med selskabets forretninger i Norge og Sverige.

Det fremgår af TDC’s netop udsendte regnskab for årets tredje kvartal (PDF)

Her kan man blandt andet læse, at TDC’s driftsresultat før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) i Danmark er faldet med hele 12 procent.

Det er ikke mindst erhvervsforretningen, det kniber gevaldigt med, og denne del af TDC’s danske forretning er gået tilbage med hele 16,3 procent i EBITDA.

Det fremgår blandt andet, at indtjeningen per erhvervskunde, den såkaldte ARPU, er faldet med 15 procent over det seneste år, hvilket viser, at TDC er hårdt ramt af, at priskrigen også raser på erhvervsmarkedet.

Den samlede omsætning er faldet med 6,6 procent i Danmark, og også hvad det angår, er erhvervsforretningen det største problem med en tilbagegang på 10,6 procent i kvartalet.

“Utilfredsstillende”
TDC fik i tredje kvartal en omsætning på lige knap 5,9 milliarder kroner, og et EBITDA-resultat på 2,5 milliarder.

Begge dele er en forbedring, men det skyldes udelukkende de positive tendenser i Norge og Sverige.

Læs også: Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

I regnskabet betegner koncernchef Pernille Erenbjerg da også især EBITDA-tilbagegangen på hele 12 procent som “utilfredsstillende.”

“På det danske marked må vi konstatere et utilfredsstillende fald i EBITDA på 12 procent sammenlignet med samme periode sidste år med fortsat hård konkurrence på både privat- og erhvervsmarkedet.”

“Imidlertid har både privat- og erhvervsforretningen formået at reducere churn og har øget antallet af mobilkunder med i alt 13.000 i 3. kvartal,” udtaler Pernille Erenbjerg desuden i en pressemeddelelse.

“Vi skal fokusere endnu mere på vores eksisterende kunder og samtidig forenkle både produkter og processer, så vi bliver i stand til at tilbyde avancerede løsninger på en mere enkel måde,” fortsætter Pernille Erenbjerg.

Hun peger blandt andet på, at TDC Erhverv har sat fokus på at tilbyde bedre løsninger til mindre og mellemstore virksomheder.

Her er TDC’s udfordring
Det var på forhånd ventet, at erhvervsforretningen ville vise en markant tilbagegang i TDC’s kvartalregnskab.

Mandag forklarede aktieanalytiker i Sydbank, Morten Imsgard, der følger TDC tæt, hvad TDC’s grundlæggende problem er:

“Problemet er, at pris-bevidstheden hos erhvervskunderne er blevet langt højere.”

“Tiden synes at være fordi for den lukrative forretning, som TDC har haft i årevis, hvor man har taget høje priser for komplekse produkter og et højt service-niveau,” forklarede Morten Imsgard til Computerworld.

Læs også: Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

“Det er et spørgsmål om, at specielt mindre erhvervsdrivende vil have simple teleløsninger og dermed langt lavere priser, fordi de kan spejle det i, hvad man kan få som privatkunde,” forklarer han.

“For de store virksomheders vedkommende er det mere et spørgsmål om, at der er benhård konkurrence i Danmark om at vinde de store kontrakter, og fokus i de forhandlinger synes stort set alene at være på prisen. Der har nogle af konkurrenterne bare været villige til at underbyde TDC.”

Selvom TDC i kvartalsregnskabet er præget af alvorlige udfordringer på det danske marked, kan Danmarks største teleselskab samtidig glæde sig over fremgang i Norge og Sverige.

Blandt andet er indtjeningen før skat, renter og afskrivninger steget med otte procent i norske Get sammenlignet med samme periode sidste år.

TDC fastholder samlet set forventningerne til resultatet i 2015.

Læs også:

Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

Telenor-koncernens til salg-skilt i Danmark: Her er de mulige købere af Telenor

Efter havareret fusion mellem Telia og Telenor: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC’s tre store udfordringer

Carsten Dilling: “Jeg har tænkt på TDC 24/7 i otte år – nu er det tid til at prøve noget nyt

Over vandoverfladen er det internet, som vi alle kender. Under overfladen en gråzone mens tjenesterne i den dybe ende kun kan tilgås via eksempelvis Tor. Kilde Dubex.

Sådan fordeler Tor-brugerne sig. Grafik: Geographies of Tor af Stefano.desabbata. Kilde: wikipedia.

Wikipedia har også en stor gennemgang af Tor-netværket, der anvendes på følgende måder i januar 2015: Kilde: Wikipedia.

Under den del af internettet, som du kender, findes en verden af skjulte websider og tjenester, hvor man kan handle i fuld anonymitet.

Her er et slaraffenland for plattenslagere, politiske aktivister, pornografisk indhold og it-kriminelle, der dynger dig til med alskens ondsindede koder, fortæller Keld Norman, sikkerheds specialist i Dubex.

Han bevæger sig hjemmevant rundt blandt de it-kriminelle på nettet, men repræsenterer dog den etablerede sikkerhedsbranche.

Der er herfra hacker-angrebene udspringer, og grunden til at du skal betale for sikkerhedsprogrammer på din maskine for at udndgå ransomware og andet utøj.

Det mørke net er den del af nettet, men det er ikke indekseret af søgemaskinerne og dukker således ikke bare op i din Google-søgning. 

Du skal altså vide, hvad du søger efter, og indholdet er derfor også noget anderledes end det, du normalt møder.

Der er to hovedområder i denne lukkede verden: Et politisk/privacy-orienteret område og et it-kriminelt område.

På den ene side finder du således indhold, der beskytter privatlivets fred fra masseovervågning, indhold i forbindelse med politiske aktiviteter, eksempelvis i forbindelse med det arabiske forår samt whistleblowing-aktiviteter ala Edward Snowden.

På den anden side holder den lovløse del af underverdenen til.

Det handler for en stor del om digital kriminalitet og hacking, samt salg af våben, stoffer og bestilling af ulovlige tjenester til den fysiske verden.

Det sidste store hjørne af det sorte internet består af fildeling. Det kan være pornografisk materiale, ulovlig software eller film.

Den hemmelige browser
Denne del af nettet besøger du ikke med din almindelige browser.

Du skal i stedet have fat noget helt speciel software, der kan lænke dig samen med det hemmelige materiale.

Det kan være anonymiserings-software med navne som Tribler og Invisible Internet Project.

Det mest populære er dog Tor-netværket (The Onion Router), der anvender en effektiv teknik til anonym kommunikation over et datanetværk. Kommunikation mellem computere og servere er krypteret og bliver kastet tilfældigt rundt, hvilket gør den nærmest umulig at følge.

Under denne software er der bygget en skjult og anonymiseret del af nettet – nogle eksperter mener denne del fylder langt mere ende det almindelige net – hvor man kan agere, uden at andre kan se det.

Tor-projektet er oprindelig startet af det amerikanske militær, men i dag anvendes netværket af mange forskellige grupper med den fælles interesse, at kommunikationen skal holdes hemmelig for regeringer, politi eller virksomheder. Tor-softwaren er ikke usårligt overfor politiet, men meget velbygget.

Der er omkring to millioner daglige brugere af Tor-netværket. I Danmark er der cirka 7.000 brugere. Der er mere statistik her.

Læs også: Silk Road-ejer dømt skyldig: Stærke beviser mod gigantisk narkoside på “det mørke net”

Tor-netværket giver også mulighed for at bygge websider, som kun kan tilgås, hvis man bruger Tor, hvilket åbner for et utal af hjemmesider med ulovligt indhold.

Et af de mest kendte eksempler i offentligheden er nok Silk Road, hvor det var muligt at sælge og købe stoffer.

Læs mere her: Narko-website åbner igen med ny krypteringsfunktion

Brugergrænsefladen i et hacker-program. CTB Locker er en type ransomware, som begyndte at angribe pc-brugere i 2014. Den er næsten identisk med eksempelvis Cryptowall og cryptolocker. Her kan du se et dump fra programmets brugergrænseflade. Til højre er et overblik over de nyeste opdateringer til programmet. Kilde Dubex.

Programmet er ligefrem udstyret med et chat-felt, så du kan kan komme i kontakt med de sorte udviklere og få gode råd til den kriminelle aktivitet.

Ransomware som en service.

200 til 500 hardcore kriminelle
I denne underverden sidder en række top-kodefolk, der udvikler de hacker-værktøjer, som sælges til de mindre fisk, der så går efter dig og mig.

En lille eksklusiv gruppe it-udviklere med en enorm magt.

“Der er kun et sted mellem 200 og 500 hardcore-kodere, der udvikler hacker-værktøjerne, men de sælges videre til masserne. Vi ved nogenlunde, hvor disse personer kommer fra, men de går på fri fod, fordi samarbejdet på tværs af grænserne er så dårligt,” har Troels Ørting Jørgensen sagt til Computerworld.

Han er tidligere chef for EU’s cybercrime-enhed Europol, nu sikkerhedschef i den britiske storbank Barclays.

Et at de områder, der virkelig har bragt underverdenen frem i offentlighedens søgelys, er den massive strøm af ransomware, der i det sidste års tid har plaget både Danmark og resten af verden.

Læs også: Ransomware-netværk med 90.000 daglige ofre optrevlet: Sådan fungerede det

Ulovlige angreb, der sælges helt på linje med alle de varer, du ellers kan købe på nettet.

Det er tale om tjenester, der ligner helt traditionelle samarbejdsaftaler eller affiliate-programmer.

Via Tor-nettet finder du frem til tjenesten, som du kan købe ved at indsætte den nødvendige betaling i Bitcoin. Ud over selve grundtjenesten, der kan udsætte ofrene for et ransomware-angreb, kan du så tilkøbe ekstraydelser.

“Det kan eksempelvis være hjælp til opsætning, mail-kartoteker eller du får oversat indholdet på de sider, der skal vises til virksomhederne i forbindelse med et ransomware-angreb til det ønskede sprog. Man betaler for de enkelte tjenester, som man betaler for ekstraudstyr til sin bil,” siger Keld Norman, fra firmaet Dubex.

Han fremviser et konkret eksempel på en brugervenlig version af CTB Locker, der er en type ransomware, som begyndte at angribe pc-brugere i 2014.

“Brugerfladen er ganske enkel, og programmet har endda en chat-funktion, så man kan få support,” fortæller han.

Et helt typisk eksempel på hvordan de mindre dygtige fisk kan købe en hacker-ydelse af de store kanoner.

Topfolkene modtager på denne måde en fast betaling med en mikroskopisk risiko for at blive opdaget.

Angriberne, der køber sig til at bruge CTB Locker, kan ikke være sikre på, hvor mange de får til at betale løsepenge, men deres risiko er ligeledes minimal.

Der er naturligvis bygget bagdøre ind programmerne, hvis der opstår problemer med de små fisk, eller hvis de ikke betaler til tiden. Så kan top-hackerne hacke hackerne og sende deres forretning i gulvet.

Denne måde at distribuere hacker-løsninger på virker. Det er effektive folk, der har gode resultater af deres ulovlige arbejde.

Kim Aarenstrup, chef for Nationalt Center for Cyber Crime vurderer, at 90 procent af virksomhederne har været ramt at it-kriminalitet i en eller anden form.

“De 90 procent er en kvalitativ vurdering. Det kan være både flere eller færre. Vi er ved at opbygge mere pålidelig statistik omkring antallet af cybercrime anmeldelser til politiet, men der er betydelige mørketal, fordi mange, både private og virksomheder, ikke anmelder det, når de er blevet hacket. Enten fordi de ikke ved det, eller fordi de ikke ønsker at fortælle nogen om det,” siger han til Dansk Industri.

Læs også: Sådan vil bankerne passe på dine sparepenge: Her er de fire sikkerhedsmæssige hovedfjender lige nu

Bitcoin falder og stiger i kurs.

En million konti med en krone på
Den sidste brik, der skal til for at samle hele puslespillet til at gå op i en højere enhed, er en valuta. Et betalingsmiddel, der ikke kan spores, til at afregne med.

Her er Bitcoin sammen med en række lignedes digitale afregningsenheder med til at hjælpe de kriminelle med adgang til penge i den underjordiske internet-verden.

Her kan du se en liste over de såkaldte cryptocurrencies.

Bitcoin er peer-to-peer, så brugere kan indgå transaktioner udenom bankerne. Som udgangspunkt er pengetransaktionerne offentlige og foregår alene mellem to parter ved udveksling af beskeder underskrevet med digitale signaturer.

For at gøre Bitcoin sværere at spore, kan man forvanske deres oprindelse ved at sende dem til en adresse, som modtager fra mange mennesker.

Derefter blandes de modtagne Bitcoin tilfældigt og distribueres igen.

Da man ikke nødvendigvis kan knytte adressen, som har modtaget Bitcoin, sammen med ejeren af adressen medfører, at Bitcoin kan anvendes til kriminalitet.

“Da valutaen er virtuel, er det nemt at maskere beløb. For ikke at vække opmærksomhed kan store summer spredes ud på mange konti eksempelvis med en Bitcoin på en million konti. Men i sikkerhedsverdenen arbejder vi hårdt på metoder, hvor Bitcoin og identiteter kan kobles sammen,” fortæller Keld Norman.

“I mellemtiden foregår udvekslingen mellem en virtuel valuta og kroner og øre gennem hvidvaskning – eksempelvis via kasino-sider.”

Læs også:
Han var med til at afsløre Stuxnet: “Der er tonsvis af spionageprogrammer”

Center for Cybersikkerhed: Sådan kommer du på fode efter ransomware

Her er arbejdsmetoden: Sådan suger software-kidnappere penge ud af danskerne