Når big data bliver til kunst: It-folkene griner, til de opdager, at jeg anvender de fedeste algoritmer

Om Jer Thorp

Kalder sig selv kunstner, underviser og tænker.

Han er medstifter af The Office for Creative Research og underviser på New York University. Ligeledes forfatter og skribent på blandt andet New York Times.

Du kan også se hans TED talk eller besøg også hans blog.

Har blandt andet skabt værker for NASA og Museum of Modern Art på Manhattan.



Her er et værk skabt af telefonsamtaler. Foto: Nivolai Devantier.

På Jer Thorps visitkort står der data virtualization artist, hvilket overstat til dansk betyder noget i retning af it-kunstner.

Dem er der ikke mange af, men det burde der måske være, for hans værker er ret bemærkelsesværdige.

Han har specialiseret sig i at præsentere data på andre måder, end man normalt gør – hvilket du nok selv har oplevet – gennem diagrammer i Excel.

Gennem dataanalyse baseret på eksempelvis algoritmer bygger han visuelle værker, der opfylder to kriterier: De skal tiltrække opmærksomhed, og så skal beskueren lære noget nyt.

Det handler om at blande kunst og (big) data sammen for at opnå nye sammenhænge.

Griner it-folk ikke lidt i skægget, når du fortæller, at du er it-kunstner?

Ha, ha. Jo, det sker, der er en meget skarp opdeling mellem naturfag og kunst eksempelvis i skolesystemet. Men i det kunstnerfællesskab, hvor jeg arbejder, er vi langt foran virksomhederne, når det handler om teknologi. Vi skriver eksempelvis algoritmer, som erhvervslivet ville gøre meget for at få fingrene i,” fortæller Jer Thorp, da Computerworld møder ham på SAS Institutes Analytics-konference 2015, der bliver afholdt i Rom.

Det pjuskede hår og den skødesløse påklædning sender da også nogle andre signaler end de mange jakkesæt og slips, der ellers pryder konferenceområdet.

“Big data er i øvrigt en dårlig betegnelse. Det handler om at samle fokuserede eller mindre sammenhænge.”



Sådan kan Twitterbeskeder også se ud.



Grafisk 3D-visualisering af Twitter-beskeder indeholdende “Godmorgen”- Foto: Nivolai Devantier.

Annonce:


Men der er vel lysår mellem kunst og it-folk, der bygger big data-løsninger til at forøge salget?

“Nej. Jeg tror de fleste it-folk, ingeniører, matematikere er meget kreative folk. Men de er i en verden, hvor der skal gives svar på alt. Min opgave er det modsatte. Jeg vil bringe nye spørgsmål frem i lyset. Kun ved at stille spørgsmål kan man komme videre med data. Det gælder også i forretningen.”

Hvor finder du data til dine værker?

“Det er meget forskelligt. Et eksempel på et dynamisk værk er, at vi samler alle de Twitter-beskeder fra hele kloden, hvor der bliver skrevet godmorgen. Dem samler vi i et 3D-interface, hvor de popper op med en farve, præcis når de bliver Tweetet,” fortæller han.

“Men ofte handler det om, at virksomheder, forskere eller medier bestiller os til at præsentere data på en anderledes måde for at åbne folks øjne.”

Et eksempel er et forsøg på at demonstrere online-reklamers manglende evne til at ramme modtageren.

“Der er bygget en kæmpe industri op omkring målrettede online-reklamer. Vi gjorde det modsatte, og vi byggede værker bestående af reklamer, hvor vi satte skribenter til at fortælle om den person, der havde modtaget alle disse målrettede reklamer. Vi vendte præmissen.”

“Det er en øjenåbner. For reklamerne siger intet om brugerne, hvilket betyder, at reklamerne ikke rammer rigtigt. Det er et eksempel på et digitalt værk, der åbner folks øjne.,” fortæller han.



Grafik over data fra et botnet. Foto: Nivolai Devantier.

Annonce:


Er kunst og data ikke to helt forskellige discipliner? Data er fakta, mens kunst er fantasi.

“Sådan ser jeg det slet ikke. Det handler også om tidspunkter, historier og sammenhænge. Præcis som god kunst. Aktive data som eksempelvis tweets fortæller noget om folk og samfundet. Men man må ikke tro, at man kan bruge data ukritisk, man skal også spørge folk.”

Hvad mener du med det?

“En skole i USA blev stemplet som et dårligt sted at være på baggrund af en dataanalyse af Twitter-beskeder. Det stempler både skolen og de studerende. Men det var slet ikke rigtigt. Dem, der havde lavet undersøgelsen, havde glemt at spørge skolen om forholdene. Man skal ikke tro på data. Der er et kæmpe gab mellem data og mennesker.”

“Vi er slet ikke vant til at se data om os selv, men data giver først mening, når vi kan genkende os selv. Det betyder også, at vi vil opleve nogle moralske og etiske områder, der ikke bliver prioriteret særlig højt i dag.”

Hvordan laver man god kunst af data?

“Det handler bare om at præsentere informationerne på en anderledes måde. Man skal overraske, provokere og gøre folk klogere,” fortæller den lille krøllede mand fra USA.

Læs også:
Ny kæmpesamling kunst på nettet: Her er otte perspektiver på big data og vores kulturarv

Sådan digitaliseres vores kulturarv på en platform af open source

Google er klar til at vise dansk kunst

Posted in computer.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>