Bør Danmark give asyl til Edward Snowden?
Et snævert flertal i EU-parlamentet opfordrer EU-landene til – som en anerkendelse af Edward Snowdens status som whistleblower og international forkæmper for menneskerettigheder – at droppe alle kriminelle anklager mod ham, give ham beskyttelse og dermed forhindre, at han bliver udleveret eller overgivet til tredjepart.
Det rejser følgende spørgsmål, som Computerworld har bedt centrale politiske og juridiske aktører give svar på i en klumme:
- Bør Danmark følge opfordringen fra EU-parlamentet? Hvorfor/Hvorfor ikke?
- Hvad er det, som tilhængerne/modstanderne af at følge opfordringen ikke har forstået?
- Vil en kriminel anklage i et land, vi har udleveringsaftale med, og som er omfattet af aftalen – og som i øvrigt er en fremtrædende allieret – altid forhindre os i at give en person beskyttelse – uanset tyngden af personens øvrige samfundsgavnlige gerninger? Er det med andre ord juridisk logik for perlehøns, at vi bare ikke kan beskytte Snowden, eller er der andre hensyn, der spiller ind?
- Hvad risikerer vi, hvis vi trodser aftaler og øvrige hensyn?
To og et halvt år er gået, siden Edward Snowden afslørede den hidtil største statslige overvågningsskandale. Siden da er bølgerne gået højt.
Snowden bliver enten udråbt til frihedshelt eller et ikon på ytringsfrihed, eller også bliver han anklaget for at være forræder.
Fløjene er i den grad markeret.
Det gælder også i spørgsmålet om, hvorvidt vi i Europa skal tilbyde Snowden asyl.
Det er ikke længe siden, at spørgsmålet var oppe at vende igen. Denne gang i en afstemning i Europa-Parlamentet.
Og her stemte et flertal for at droppe alle anklager mod Snowden og samtidig tilbyde ham asyl. Afstemningen var meget tæt: 285 stemte for. 281 stemte imod.
Spørgsmålet delte også min politiske gruppe, ALDE, som jeg sidder i i Europa-Parlamentet. Her gik diskussionen dog ikke på, hvorvidt Snowden var en helt eller ej.
Vi var ret enige om, at han har sat fokus på en yderst vigtig debat, samt at han har afsløret en overvågning, vi alle er imod.
I stedet handlede diskussionen om, hvorvidt det faktisk var muligt at give Snowden asyl, altså hvilke juridiske konsekvenser en sådan beslutning ville have. Og her var vi splittet.
Resultatet afledte naturligvis overskrifter såsom “Snart kan Snowden være på vej mod Europa”.
Men selv om Snowden selv beskrev afstemningen som “ekstraordinær”, vil det ikke have megen betydning for hans nuværende ophold i Rusland.
Annonce:
Jeg stemte imod
Jeg selv stemte imod. Hvis vi skal give Snowden forhåbninger om asyl, skal der ikke være tale om ren symbolpolitik, så skal der faktisk være handling bag ordene.
Og hvis vi skal gøre det, bliver vi nødt til have de juridiske konsekvenser med i overvejelserne.
Jeg har sympati for Edward Snowden. Uden tvivl. Han har været med til at sætte fokus på en overvågning, jeg er direkte modstander af.
Men det er et (for) stort skridt at gå, hvis vi slår en streg over alle de kriminelle forhold, selvom jeg kan have sympati for mandens handlinger.
Jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvorvidt Snowden har gjort noget ulovligt ifølge amerikansk lovgivning.
Han har udført en meget kompleks handling.
Og det handler om, hvorvidt de fortrolige dokumenter, han har taget og offentliggjort, har udgjort en sikkerhedsrisiko for USA – eksempelvis i forhold til terror? Det kan jeg ikke svare på.
Og det kan mange af mine kollegaer heller ikke, eller det bør de i hvert fald ikke. Det må være op til en retsinstans og dermed en dommer at afgøre.
Annonce:
USA er en demokratisk retssamfund
USA må jo betegnes som et demokratisk retssamfund, uanset hvor kritisk man kan være overfor amerikanerne.
Hvis man forestillede sig situationen den anden vej rundt, altså at et andet land gav asyl til en person for at have udført en handling, vi selv ville betragte som strafbar, ville vi også reagere kraftigt.
Det kan godt være, at USA er en fremtrædende allieret, som vi har en udleveringsaftale med.
Men det her handler ikke om, at vi stoler blindt på USA, eller vi er bange for at gøre dem rasende, hvis Danmark eller et andet europæisk land giver Snowden asyl.
Det handler om, på hvilket grundlag vi skulle give ham asyl?
Snowden kan sagtens søge om asyl i Danmark, men det bør være på samme vilkår som alle andre.
Derfor er det usandsynligt, at han ville få asyl, da han ikke kan betegnes som individuelt forfulgt i henhold til konventionerne.
Og på hvilket grundlag giver vi så asyl? Det har jeg svært ved at se, medmindre vi altså bøjer reglerne for Snowden.
Diskussionen er ikke ny
Hele denne diskussion er ikke ny. I fjor stillede Uffe Elbæk sammen med Enhedslisten samme forslag i Folketingssalen: At Danmark skulle tilbyde Snowden asyl.
Forslaget blev – på baggrund af afstemningen i Europa-Parlamentet – fornylig taget op i Folketingssalen igen.
Men Danmark bør ikke give Snowden asyl på baggrund af opfordringen i Europa-Parlamentet.
Det handler ikke om, at vi ikke tør sige USA imod. Men det handler simpelthen om, at man ikke skal give asyl i enkeltsager baseret på en mavefornemmelse.
Vi kan ikke afgøre fra sag til sag, hvorvidt vi stoler på det amerikanske retssystem. Af samme grund afviste den daværende S-R regering også det oprindelige forslag.
Læs også:
Lars Løkke og Folketinget nægter at give Snowden asyl
Folketinget skal til stemmeknapperne: Skal Snowden have asyl i Danmark?
CW-læsere i klokkeklar udmelding: Edward Snowden skal have asyl i Danmark
Derfor er dansk ja til Snowden både praktisk og symbolsk vigtigt
Leave a Reply