Monthly Archives: November 2015

Det fremgår af Peter Perregaards LinkedIn-profil, at han ikke længere er ansat i EMC. CV’et er blevet opdateret i løbet af torsdag 19. november.

Efter to et halvt år på posten er Peter Perregaard færdig som dansk direktør hos storage-producenten EMC.

En række kilder i branchen fortæller til Computerworld, at de i denne uge er blevet orienteret om, at Peter Perregaard er blevet opsagt fra sit job i EMC, hvor han kom til i begyndelsen af 2013.

Så sent som i juli i år tog Peter Perregaard yderligere et skridt fremad i EMC’s hierarki og overtog ansvaret for EMC’s forretning i hele Norden og Baltikum.

En kilde med kendskab til sagen fortæller til Computerworld, at nyheden om, at Perregaard har forladt selskabet, blev annonceret af en af EMC’s europæiske chefer på et internt personalemøde.

På mødet blev det antydet, at Perregaards exit hænger sammen med overtrædelse af EMC’s interne procedurer.

‘Seriøs virksomhed’
Ved samme lejlighed blev det samtidig understreget, at EMC er en “seriøs virksomhed”, som er meget optaget af at overholde EMC’s regler for forretningsetik.

Computerworld har gentagne gange forsøgt at få en kommentar fra både EMC og Peter Perregaard, men ingen af parterne har reageret på Computerworlds henvendelser.

Det fremgår imidlertid af Peter Perregaards LinkedIn-profil, at hans arbejdsforhold med EMC er ophørt. Profilen er blevet rettet i torsdagens løb, i det det torsdag morgen fremgik, at Perregaard fortsat arbejde for EMC.

Det er langt fra første gang, at Peter Perregaard meget pludseligt må forlade et direktørjob.

I 2011 sagde han farvel til direktørposten i selskabet Software Innovation efter fire år på posten.

Helt tilbage i 2003 blev han bortvist fra jobbet som direktør i den danske afdeling af Oracle på grund af rod i bogføringen. Han tabte siden en retssag mod Oracle i Østre Landsret, hvor han havde krævet million-erstatning for uretmæssig bortvisning.

Det er kun en måned siden, at EMC blev købt af Dell i den næststørste virksomhedshandel nogensinde i teknologi-branchen. Købsprisen blev angivet tilat være på cirka 440 milliarder kroner.

I modsætning til Dell er EMC noteret på børsen i New York, og ligesom mange andre børsnoterede amerikanske virksomheder styrer man efter at nå bestemte kvartalsmål for omsætning mm.

Fusionen mellem Dell og EMC forventes først at være endeligt afsluttet om et års tid.

- opdateret kl. 13.46

Læs også:

Perregaard fyret i Software Innovation

Peter Perregaard taber sag mod Oracle Danmark

Kendt it-direktør skal rydde op i Jensby-ruin

Dansk it-topnavn ny administrerende direktør i EMC

Skat har i samarbejde med sine it-leverandører CSC og KMD formået at skære antallet af fejlramte forskudsopgørelser ned fra 1,2 millioner i sidste uge til nu ‘kun’ at tælle 386.000 fejlramte opgørelser.

Det kan du læse mere om her: KMD kan ikke finde ud af at rette fejl i 386.000 forskudsopgørelser: Aner ikke hvornår problemet er løst

De resterende fejlramte opgørelser hidrører ejendomsværdiskatten, som enten er for højt eller for lavt sat i de 386.000 opgørelser, som KMD lige nu stadig sidder og arbejder på at finde fejlene i.

“KMD har gennem sit analysearbejde konstateret, at der er fejl i nævnte 386.000 forskudsopgørelser. Lige nu arbejder KMD med flere hypoteser om, hvad der er gået galt,” forklarer kontorchef i Skat, Jørgen Wissing Jensen, til Computerworld.

Han forklarer, at den mest sandsynlige hypotese lige nu er, at KMD har fejlberegnet i ejendomsværdiskatten, fordi it-selskabet har brugt historiske data.

“Det vil i givet fald betyde, at man enten kommer til at betale for lidt eller for meget i ejendomsværdiskat, men det skal selvfølgelig rettes,” forklarer kontorchef i Skat, Jørgen Wissing Jensen.

Mange års fejlberegninger?
Kan du komme med et konkret eksempel på, hvordan man kan komme til at regne med historiske data for ejendomme?

“Man kan forestille sig, at man har en ubebygget grund i 2002, som der så står et sommerhus på i dag. Beregningerne af ejendomsværdiskatten har dermed været beregnet ud fra et for lavt grundlag. Det samme gør sig gældende, hvis du har et parcelhus, hvor du så opfører en tilbygning.”

Betyder det så, at der er fejl i alle beregninger af ejendomsværdiskatten i de sidste mange år?

“Nej, der er intet, der tyder på fejl i tidligere års beregninger.”

Hvorfor overfører man så ikke bare tallene fra sidste års ejendomsværdiskat, som åbenbart var korrekte?

“Det ville ikke resultere i den korrekte ejendomsværdiskat for 2016.”

Jamen, hvis der er 386.000 fejlramte opgørelser i år, betyder det så, at der er sket forandringer på 386.000 ejendomme i forhold til sidste år, siden beregningstallene åbenbart er anderledes?

“Lige nu arbejder KMD som sagt med en hypotese omkring, at man har beregnet med historiske data. Den hypotese forfølger man. Det er, hvad vi kan sige på nuværende tidspunkt.”

Du kan betale for meget i skat
Okay, men hvornår har de så regnet den ud os KMD?

“Vi har endnu ikke noget bud på et tidspunkt, hvor alt er fejlrettet.”

Kan du ikke sige et ugetal, en måned eller måske årstal for, hvornår fejlene er udbedret?

“Nej, ikke på nuværende tidspunkt. Men forventningen er inden for en uges tid.”

Der er jo deadline for borgernes rettelser til forskudsopgørelsen 10. december, hvis man er forudlønnet og 10. januar, hvis man er bagudlønnet. Betyder det så, at de forudlønnede med fejl i ejendomsværdiskatten kan komme til at betale for meget i skat?

“Hvis man er forudlønnet, kan der i forbindelse med januar-lønnen være tilfælde, hvor man enten betaler for meget eller for lidt i ejendomsværdiskat, og det vil så blive reguleret i de sidste 11 måneder af 2016,” siger Jørgen Wissing Jensen´.

“Men det en hypotetisk situation. Vi får de resterende forskudsopgørelser rettet op i god tid inden da.”

Læs også: 
Ny ordning: Træk din bredbåndsforbindelse fra i skat

Skat skrotter it-systemet EFI og ansætter 400 nye medarbejdere

Den 19. november bliver en helt særlig dag for webudviklere i det meste af verden, ikke mindst her i Danmark, hvor Drupal hører til blandt de mest populære CMS’er.

Efter flere års udvikling og fintuning er det nemlig i dag, at den endelige udgave af Drupal 8 frigives. Du kan læse mere om den nye version her.

Drupal 8 markerer på mange måneder et paradigmeskift for open source-systemet

Det mener Rasmus Luckow-Nielsen, der er medstifter og administrerende direktør i virksomheden Reload, der arbejder med udvikling af Drupal-løsninger.

“Det er på mange planer et næsten nyt system,” siger han til Computerworld.

“Et af de helt store paradigmeskift er, at Drupal 8 nu er bygget op sådan, at for eksempel webservices er bygget ind i maven på det.”

“Når man bygger et Drupal-site, så får man automatisk et helt data-lag foræret. Det betyder, at man i stedet for at bruge Drupal som et gammeldags, monolitisk system, hvor det er alt eller intet, kan begynde at bruge Drupal i mange flere sammenhænge,” forklarer Rasmus Luckow-Nielsen, der sammen med Reload allerede har testet det nye Drupal 8.

“Man kan begynde at bruge Drupal som et decideret ‘content repository.’ Man laver strukturerede data, som man så kan begynde at genbruge i alle mulige kanaler og på alle mulige præsentationsmåder.”

“Præsentationen og indholdet er blevet fuldstændig afkoblet, sådan at man selv kan bestemme, om man vil bruge alle Drupals indbyggede funktioner, eller man selv vil bygge noget helt skræddersyet på toppen af det,” lyder det fra Rasmus Luckow-Nielsen.

Markeres i hele verden
Der foregår en række arrangementer rundt omkring i verden den 19. november i anledning af Drupal 8-lanceringen, og her i Danmark er Reload også selv med til at markere begivenheden. Og det er ikke uden grund.

“Det er et paradigmeskift, som vi er ret begejstrede for. Det gør, at vi både kan bygge rene Drupal-løsninger, men samtidig at det så får de her snitflader, som vi ellers har været vant til at skulle bygge i hånden.”

“Det er en vej, som vi i det hele taget ser web-verdenen bevæge sig i – at det bliver mere nogle mikro-services, nogle små og afkoblede logiske enheder, som man så knytter sammen på kryds og tværs,” forklarer Rasmus Luckow-Nielsen om Drupal 8 og de generelle web-tendenser.

Hvad bliver den store gevinst for jer udviklere?

“Der er selvfølgelig noget tidsbesparende i det, fordi man før i langt højere selv skulle bygge hele det her dataeksponerings-lag og webservices. Nu får du det i langt højere grad foræret.”

“For mig handler det dog mere om, at det åbner langt flere muligheder for at bruge Drupal i forskellige konstellationer.”

“I den type Drupal-løsninger, som vi laver, som typisk er ret store, er Drupal næsten en integrationsplatform mellem alle mulige systemer, som vi så kobler sammen i en ensartet brugerflade og eksponerer for nogle slutbrugere. Det vil vi kunne gøre nemmere, hurtigere, bedre og mere fleksibelt.”

Mange nye muligheder og forbedringer
Rasmus Luckow-Nielsen mener, at Drupal 8 også åbner op for en helt ny type Drupal-universer, eksempelvis sider med en masse animationer, der ikke ligner et traditionelt website.

Han tilføjer, at selve redaktør-oplevelsen også er kraftigt forbedret i Drupal 8 – eksempelvis er det nu nemmere at oprette og redigere i indhold fra de mobile enheder.

Det er også blevet muligt at redigere direkte i overskrifter fra selve websitet, når man er logget ind som redaktør.

“Endelig er der kommet et færdigpoleret redaktør-interface ind i kernen af Drupal,” lyder det fra Rasmus Luckow-Nielsen fra Reload.

Man opgraderer ikke bare lige
Hvis du er Drupal-bruger og regner med at skulle i gang med at benytte den nye version 8, skal du dog ikke ikke regne med, at det er noget, du kan kaste dig ud i allerede i dag, når den frigives.

“De nye store Drupal-versioner er som udgangspunkt ikke rigtig bagudkompatible, så du opgraderer som udgangspunkt ikke en løsning fra Drupal 7 til Drupal 8 – du migrerer en løsning,” siger Rasmus Luckow-Nielsen.

“Indholdet kan vi sagtens flytte, men på de lidt større Drupal-sites er der altid en masse skræddersyet funktionalitet og en hel masse moduler. Og så er det ikke bare sådan lige at opgradere.”

“Langt hen ad vejen er det lidt som at komme over på et nyt system.”

Det ventes dog, at rigtig mange webuniverser i den kommende tid vil blive migreret til Drupal 8. Blandt andet fordi det er slut med supporten på Drupal 6 om tre måneder.

For Rasmus Luckow-Nielsen er Drupal 8 grundlæggende en rigtig positiv videreudvikling af open source-platformen, da den nye version på mange måder omfavner omverdenen i langt højere grad end tidligere.

“Drupal har længe i udviklerkredse haft et lidt dårligt ry, fordi man i Drupal-verdenen i tidernes morgen besluttede at gøre tingene på sin egen måde. Da man gik i gang med Drupal 8, skete der et paradigmeskift, hvor man gjorde op med det.”

“Nu har vi langt mere frihed til at kunne genbruge andre open source-komponenter, og det skulle gerne komme kunderne til gode.”

Det var belgiske Dries Buytaert, der startede udviklingen af Drupal i 2000, da han studerede på universitet i Antwerpen.

Siden er det blevet et af verdens mest populære CMS’er, og open source-systemet anvendes i dag på millioner af websider verden over og også på en lang række danske websider, heriblandt Berlingske, DR og TV2.

Læs også:

Nu kommer Drupal 8 – og det nye CMS får stor betydning

Drupal-stifter: En kæmpe omvæltning på vej på internettet

Drupal-stifter rammer plet med ‘fremtidens push-internet’ – men det er et internet fyldt med problemer

Den 19. november bliver en helt særlig dag for webudviklere i det meste af verden, ikke mindst her i Danmark, hvor Drupal hører til blandt de mest populære CMS’er.

Efter flere års udvikling og fintuning er det nemlig i dag, at den endelige udgave af Drupal 8 frigives. Du kan læse mere om den nye version her.

Drupal 8 markerer på mange måneder et paradigmeskift for open source-systemet

Det mener Rasmus Luckow-Nielsen, der er medstifter og administrerende direktør i virksomheden Reload, der arbejder med udvikling af Drupal-løsninger.

“Det er på mange planer et næsten nyt system,” siger han til Computerworld.

“Et af de helt store paradigmeskift er, at Drupal 8 nu er bygget op sådan, at for eksempel webservices er bygget ind i maven på det.”

“Når man bygger et Drupal-site, så får man automatisk et helt data-lag foræret. Det betyder, at man i stedet for at bruge Drupal som et gammeldags, monolitisk system, hvor det er alt eller intet, kan begynde at bruge Drupal i mange flere sammenhænge,” forklarer Rasmus Luckow-Nielsen, der sammen med Reload allerede har testet det nye Drupal 8.

“Man kan begynde at bruge Drupal som et decideret ‘content repository.’ Man laver strukturerede data, som man så kan begynde at genbruge i alle mulige kanaler og på alle mulige præsentationsmåder.”

“Præsentationen og indholdet er blevet fuldstændig afkoblet, sådan at man selv kan bestemme, om man vil bruge alle Drupals indbyggede funktioner, eller man selv vil bygge noget helt skræddersyet på toppen af det,” lyder det fra Rasmus Luckow-Nielsen.

Markeres i hele verden
Der foregår en række arrangementer rundt omkring i verden den 19. november i anledning af Drupal 8-lanceringen, og her i Danmark er Reload også selv med til at markere begivenheden. Og det er ikke uden grund.

“Det er et paradigmeskift, som vi er ret begejstrede for. Det gør, at vi både kan bygge rene Drupal-løsninger, men samtidig at det så får de her snitflader, som vi ellers har været vant til at skulle bygge i hånden.”

“Det er en vej, som vi i det hele taget ser web-verdenen bevæge sig i – at det bliver mere nogle mikro-services, nogle små og afkoblede logiske enheder, som man så knytter sammen på kryds og tværs,” forklarer Rasmus Luckow-Nielsen om Drupal 8 og de generelle web-tendenser.

Hvad bliver den store gevinst for jer udviklere?

“Der er selvfølgelig noget tidsbesparende i det, fordi man før i langt højere selv skulle bygge hele det her dataeksponerings-lag og webservices. Nu får du det i langt højere grad foræret.”

“For mig handler det dog mere om, at det åbner langt flere muligheder for at bruge Drupal i forskellige konstellationer.”

“I den type Drupal-løsninger, som vi laver, som typisk er ret store, er Drupal næsten en integrationsplatform mellem alle mulige systemer, som vi så kobler sammen i en ensartet brugerflade og eksponerer for nogle slutbrugere. Det vil vi kunne gøre nemmere, hurtigere, bedre og mere fleksibelt.”

Mange nye muligheder og forbedringer
Rasmus Luckow-Nielsen mener, at Drupal 8 også åbner op for en helt ny type Drupal-universer, eksempelvis sider med en masse animationer, der ikke ligner et traditionelt website.

Han tilføjer, at selve redaktør-oplevelsen også er kraftigt forbedret i Drupal 8 – eksempelvis er det nu nemmere at oprette og redigere i indhold fra de mobile enheder.

Det er også blevet muligt at redigere direkte i overskrifter fra selve websitet, når man er logget ind som redaktør.

“Endelig er der kommet et færdigpoleret redaktør-interface ind i kernen af Drupal,” lyder det fra Rasmus Luckow-Nielsen fra Reload.

Man opgraderer ikke bare lige
Hvis du er Drupal-bruger og regner med at skulle i gang med at benytte den nye version 8, skal du dog ikke ikke regne med, at det er noget, du kan kaste dig ud i allerede i dag, når den frigives.

“De nye store Drupal-versioner er som udgangspunkt ikke rigtig bagudkompatible, så du opgraderer som udgangspunkt ikke en løsning fra Drupal 7 til Drupal 8 – du migrerer en løsning,” siger Rasmus Luckow-Nielsen.

“Indholdet kan vi sagtens flytte, men på de lidt større Drupal-sites er der altid en masse skræddersyet funktionalitet og en hel masse moduler. Og så er det ikke bare sådan lige at opgradere.”

“Langt hen ad vejen er det lidt som at komme over på et nyt system.”

Det ventes dog, at rigtig mange webuniverser i den kommende tid vil blive migreret til Drupal 8. Blandt andet fordi det er slut med supporten på Drupal 6 om tre måneder.

For Rasmus Luckow-Nielsen er Drupal 8 grundlæggende en rigtig positiv videreudvikling af open source-platformen, da den nye version på mange måder omfavner omverdenen i langt højere grad end tidligere.

“Drupal har længe i udviklerkredse haft et lidt dårligt ry, fordi man i Drupal-verdenen i tidernes morgen besluttede at gøre tingene på sin egen måde. Da man gik i gang med Drupal 8, skete der et paradigmeskift, hvor man gjorde op med det.”

“Nu har vi langt mere frihed til at kunne genbruge andre open source-komponenter, og det skulle gerne komme kunderne til gode.”

Det var belgiske Dries Buytaert, der startede udviklingen af Drupal i 2000, da han studerede på universitet i Antwerpen.

Siden er det blevet et af verdens mest populære CMS’er, og open source-systemet anvendes i dag på millioner af websider verden over og også på en lang række danske websider, heriblandt Berlingske, DR og TV2.

Læs også:

Nu kommer Drupal 8 – og det nye CMS får stor betydning

Drupal-stifter: En kæmpe omvæltning på vej på internettet

Drupal-stifter rammer plet med ‘fremtidens push-internet’ – men det er et internet fyldt med problemer

Computeren med en IQ på 120 er lige om hjørnet, skal vi tro forskere med indsigt i kunstig intelligens.

Allerede i 2040 kan vi have kompetente robotkolleger, der kan løse de samme problemer, som vi selv kan, tage en mastergrad i økonomi og formentlig huske bedre end gennemsnittet af dem, der læser disse linjer.

De samme forskere tror, at det kun tager 20 år derefter at udvikle supercomputeren: En IQ på 12.000 og en uendelig hukommelse at trække på allerede i 2060. Den kunne godt tænkes at blive svær at styre. Hvis det altså overhovedet stadig er os, der styrer til den tid …

Men hvorfor skal vi som CIO’er beskæftige os med det? Det er i bedste fald 25 år ude i fremtiden og meget langt fra dagens akutte incident management og styregruppemøder?

Det er da heller ikke, fordi vi behøver at tænke på pensionsordninger og frynsegoder for de nye robotkolleger de første par år. Men kunstig intelligens er en af de mest ultimative udmøntninger af den digitalisering, der er på agendaen i alle virksomheder lige nu, og den er vi nødt til at forholde os til. Digitalisering og speed.

Store forventninger
NNIT tager hvert år temperaturen på, hvad der er vigtigt for it-afdelingen. Den seneste undersøgelse viser ikke overraskende, at der er store forventninger.

65 procent siger, at it-afdelingen skal deltage mere i den strategiske og digitale forretningsudvikling, end tilfældet er i dag. Og kravene er specifikke og forretningsorienterede.

Vi skal bidrage til lavere produktionsomkostninger og øget kundeloyalitet. Vi skal øge forretningsforståelsen, og som topscorer: Vi skal bidrage til øget digitalisering af virksomheden. Hvad det så end betyder.

Når forretningen skriger på digitalisering, er det lige så meget et nødråb. Det er nemlig de færreste, der reelt ved, hvad det er for en digitalisering, virksomheden skal igennem, så her skal it-chefen træde i karakter som spydspidsen, der give teknologisk førstehjælp. Hvad kan lade sig gøre (alt …), og hvilken værktøjskasse er til rådighed?

Vi har en plan – men det er ikke nemt
Danske it-afdelinger er heldigvis allerede godt i gang med forandringsprocessen. Nogle har valgt at sende ambassadører ud i forretningen, og nogle har valgt at organisere sig “2-speed”, hvor nogle har ansvar for stabil daglig drift og andre for agil forretnings-it.

Vi ansætter data scientists til at navigere i virksomhedens vigtigste råstof – data – og vi bliver bedre og bedre til at måle resultaterne af it-afdelingens arbejde. Men det er ikke uden forhindringer.

Alle gode intentioner til trods, ser det ikke ud til, at vi har den fart på, vi ønsker i forhold til at flytte ressourcer fra basale infrastrukturopgaver til forretningsudvikling. I gennemsnit ønsker danske it-direktører at anvende 30 procent af ressourcerne på forretningsudvikling, men det ser lige nu ud til at lande på godt 20 procent.

Årsagen er især, at infrastrukturopgaven stadig koster mange kræfter. Forhåbentlig for det gode, for det er også her, vi skal have udviklet værktøjskassen, så server, netværk og storage er både agilt og tilstrækkeligt til at møde forretningens behov.

Tre indsatsområder
Hvad skal den kloge CIO gøre? Fokuser på disse tre indsatsområder i transformationen fra costcenter til spydspids:

• Vær spydspids. Gå foran, stil din kompetence til rådighed for organisationen, og tag en plads ved bordet, når digitaliseringsstrategien skal fastlægges, og når den skal gennemføres i praksis. 

• Sæt forretningsmæssige mål. Oppetid og helpdesk-svartid er fint, for stabil daglig drift er forudsætningen for at få lov til at sidde med, men vi skal sætte mål for it-afdelingens bidrag til top- og bundlinje i virksomheden, så vi kommer væk fra at være kostcenter til at være et vigtigt investeringsområde. 

• Skab finansiel transparens. Kend din costbase i detaljer. Hvis du ikke kan måle det, kan du ikke forandre det – og forandring skal der til. 

Få et eksemplar af barometeret på www.nnit.dk/forventningsbarometer, hvor du også kan deltage i næste års undersøgelse.

Computeren med en IQ på 120 er lige om hjørnet, skal vi tro forskere med indsigt i kunstig intelligens.

Allerede i 2040 kan vi have kompetente robotkolleger, der kan løse de samme problemer, som vi selv kan, tage en mastergrad i økonomi og formentlig huske bedre end gennemsnittet af dem, der læser disse linjer.

De samme forskere tror, at det kun tager 20 år derefter at udvikle supercomputeren: En IQ på 12.000 og en uendelig hukommelse at trække på allerede i 2060. Den kunne godt tænkes at blive svær at styre. Hvis det altså overhovedet stadig er os, der styrer til den tid …

Men hvorfor skal vi som CIO’er beskæftige os med det? Det er i bedste fald 25 år ude i fremtiden og meget langt fra dagens akutte incident management og styregruppemøder?

Det er da heller ikke, fordi vi behøver at tænke på pensionsordninger og frynsegoder for de nye robotkolleger de første par år. Men kunstig intelligens er en af de mest ultimative udmøntninger af den digitalisering, der er på agendaen i alle virksomheder lige nu, og den er vi nødt til at forholde os til. Digitalisering og speed.

Store forventninger
NNIT tager hvert år temperaturen på, hvad der er vigtigt for it-afdelingen. Den seneste undersøgelse viser ikke overraskende, at der er store forventninger.

65 procent siger, at it-afdelingen skal deltage mere i den strategiske og digitale forretningsudvikling, end tilfældet er i dag. Og kravene er specifikke og forretningsorienterede.

Vi skal bidrage til lavere produktionsomkostninger og øget kundeloyalitet. Vi skal øge forretningsforståelsen, og som topscorer: Vi skal bidrage til øget digitalisering af virksomheden. Hvad det så end betyder.

Når forretningen skriger på digitalisering, er det lige så meget et nødråb. Det er nemlig de færreste, der reelt ved, hvad det er for en digitalisering, virksomheden skal igennem, så her skal it-chefen træde i karakter som spydspidsen, der give teknologisk førstehjælp. Hvad kan lade sig gøre (alt …), og hvilken værktøjskasse er til rådighed?

Vi har en plan – men det er ikke nemt
Danske it-afdelinger er heldigvis allerede godt i gang med forandringsprocessen. Nogle har valgt at sende ambassadører ud i forretningen, og nogle har valgt at organisere sig “2-speed”, hvor nogle har ansvar for stabil daglig drift og andre for agil forretnings-it.

Vi ansætter data scientists til at navigere i virksomhedens vigtigste råstof – data – og vi bliver bedre og bedre til at måle resultaterne af it-afdelingens arbejde. Men det er ikke uden forhindringer.

Alle gode intentioner til trods, ser det ikke ud til, at vi har den fart på, vi ønsker i forhold til at flytte ressourcer fra basale infrastrukturopgaver til forretningsudvikling. I gennemsnit ønsker danske it-direktører at anvende 30 procent af ressourcerne på forretningsudvikling, men det ser lige nu ud til at lande på godt 20 procent.

Årsagen er især, at infrastrukturopgaven stadig koster mange kræfter. Forhåbentlig for det gode, for det er også her, vi skal have udviklet værktøjskassen, så server, netværk og storage er både agilt og tilstrækkeligt til at møde forretningens behov.

Tre indsatsområder
Hvad skal den kloge CIO gøre? Fokuser på disse tre indsatsområder i transformationen fra costcenter til spydspids:

• Vær spydspids. Gå foran, stil din kompetence til rådighed for organisationen, og tag en plads ved bordet, når digitaliseringsstrategien skal fastlægges, og når den skal gennemføres i praksis. 

• Sæt forretningsmæssige mål. Oppetid og helpdesk-svartid er fint, for stabil daglig drift er forudsætningen for at få lov til at sidde med, men vi skal sætte mål for it-afdelingens bidrag til top- og bundlinje i virksomheden, så vi kommer væk fra at være kostcenter til at være et vigtigt investeringsområde. 

• Skab finansiel transparens. Kend din costbase i detaljer. Hvis du ikke kan måle det, kan du ikke forandre det – og forandring skal der til. 

Få et eksemplar af barometeret på www.nnit.dk/forventningsbarometer, hvor du også kan deltage i næste års undersøgelse.

Den svenske bil-producent Volvo er på vej til at sætte selskabets første selvkørende bil i produktion.

Selskabet har offentliggjort billeder af den kommende automatiske bils interiør samt nogle tanker bag konceptet, der nu skal videreudvikles til en rigtig bil.

Ifølge planen skal en hel flåde af bilen – der foreløbigt hedder ‘Concept 26′ – køre ud på vejene i og omkring svenske Göteborg i 2017.

Sådan kan føreren sidde i bilen, hvor rattet trækkes tilbage, så der bliver plads til ‘chaufføren,’ når bilen overtager styringen.

Volvo har valgt navnet ‘Concept 26′ ud fra statistikker, der viser, at den gennemsnitlige pendler bruger 26 minutter på at køre på arbejde.

Det er nemlig hensigten, at bilen primært skal henvende sig til pendlerne, som sagtens kan finde andre måder at bruge tiden på end at styre en bil – for eksempel at læse eller på anden måde forberede sig på arbejdsdagen.

Volvo har til bilen udviklet et særligt sæde- og førerplads-design, som former sig efter det mode, som bilen sættes i – ‘Drive,’ ‘Create’ eller ‘Relax.’

I ‘Relax’ trækkes rattet væk fra chaufføren, ryglænet lægger sig tilbage og en 25″-skærm dukker op af handskerummet. Det er her hensigten, at chaufføren slet ikke behøver at kigge på vejen.

I ‘Drive’ skal Volvoen køres som en almindelig bil, mens den i ‘Create’-mode byder på en mere aktiv position for chaufføren, der dermed kan få plads til at arbejde på den indbyggede skærm.

Volvo melder sig dermed ind i kampen med flere andre producenter, der ligeledes er langt med udviklingen af selvkørende biler.

Når bilen overtager styringen dukker en 25″-skærm op ved handskerummet.

Sådan ser bilen ud, når chaufføren overtager styringen.

Google har arbejdet på selskabets lille boble – der er helt selvstyrende og ikke engang har i et rat – i årevis, mens amerikanske Tesla har bedyret, at selskabet ligeledes vil være på banen med en selvkørende model i løbet af 2017.

Flere andre arbejder ligeledes med teknologier til selvkørende biler, som der er bred enighed om vil komme til at præge bilbranchen inden for en relativt kort årrække.

Der er mange fordele ved selvkørende biler – ikke mindst når det gælder udnyttelse af det mange steder presserede vejnet. Selvkørende biler kan nemlig køre meget tæt uden at der er risiko for, at de rammer hinanden.

Det vil betyde, at vejnettet vil kunne pakkes langt tættere end i dag, hvor det er påkrævet, at køretøjer holder god afstand til hinanden.

Volvo er i øvrigt den første bil-producent, der klart og utvetydigt erklærer, at selskabet tager fuld ansvar for alle uheld, som bilen forårsager.

“Vi er helt overbeviste om, at bil-producenten bør tage fuldt ansvar for bilens handlinger, når bilen kører i fuldautomatisk mode,” lyder det fra selskabet.

Læs også:

Volkswagen hyrer Apple-udviklingschef: Ekspert i selvkørende biler

Nu kan Tesla S køre selv med Autosteer: Vi har været på tur i den (næsten) selvkørende bil

Dansker spiller vigtig rolle i Mercedes-Benz’ fremtidsvision: Denne bil er spydspidsen i kampen mod it-giganterne

Den svenske bil-producent Volvo er på vej til at sætte selskabets første selvkørende bil i produktion.

Selskabet har offentliggjort billeder af den kommende automatiske bils interiør samt nogle tanker bag konceptet, der nu skal videreudvikles til en rigtig bil.

Ifølge planen skal en hel flåde af bilen – der foreløbigt hedder ‘Concept 26′ – køre ud på vejene i og omkring svenske Göteborg i 2017.

Sådan kan føreren sidde i bilen, hvor rattet trækkes tilbage, så der bliver plads til ‘chaufføren,’ når bilen overtager styringen.

Volvo har valgt navnet ‘Concept 26′ ud fra statistikker, der viser, at den gennemsnitlige pendler bruger 26 minutter på at køre på arbejde.

Det er nemlig hensigten, at bilen primært skal henvende sig til pendlerne, som sagtens kan finde andre måder at bruge tiden på end at styre en bil – for eksempel at læse eller på anden måde forberede sig på arbejdsdagen.

Volvo har til bilen udviklet et særligt sæde- og førerplads-design, som former sig efter det mode, som bilen sættes i – ‘Drive,’ ‘Create’ eller ‘Relax.’

I ‘Relax’ trækkes rattet væk fra chaufføren, ryglænet lægger sig tilbage og en 25″-skærm dukker op af handskerummet. Det er her hensigten, at chaufføren slet ikke behøver at kigge på vejen.

I ‘Drive’ skal Volvoen køres som en almindelig bil, mens den i ‘Create’-mode byder på en mere aktiv position for chaufføren, der dermed kan få plads til at arbejde på den indbyggede skærm.

Volvo melder sig dermed ind i kampen med flere andre producenter, der ligeledes er langt med udviklingen af selvkørende biler.

Når bilen overtager styringen dukker en 25″-skærm op ved handskerummet.

Sådan ser bilen ud, når chaufføren overtager styringen.

Google har arbejdet på selskabets lille boble – der er helt selvstyrende og ikke engang har i et rat – i årevis, mens amerikanske Tesla har bedyret, at selskabet ligeledes vil være på banen med en selvkørende model i løbet af 2017.

Flere andre arbejder ligeledes med teknologier til selvkørende biler, som der er bred enighed om vil komme til at præge bilbranchen inden for en relativt kort årrække.

Der er mange fordele ved selvkørende biler – ikke mindst når det gælder udnyttelse af det mange steder presserede vejnet. Selvkørende biler kan nemlig køre meget tæt uden at der er risiko for, at de rammer hinanden.

Det vil betyde, at vejnettet vil kunne pakkes langt tættere end i dag, hvor det er påkrævet, at køretøjer holder god afstand til hinanden.

Volvo er i øvrigt den første bil-producent, der klart og utvetydigt erklærer, at selskabet tager fuld ansvar for alle uheld, som bilen forårsager.

“Vi er helt overbeviste om, at bil-producenten bør tage fuldt ansvar for bilens handlinger, når bilen kører i fuldautomatisk mode,” lyder det fra selskabet.

Læs også:

Volkswagen hyrer Apple-udviklingschef: Ekspert i selvkørende biler

Nu kan Tesla S køre selv med Autosteer: Vi har været på tur i den (næsten) selvkørende bil

Dansker spiller vigtig rolle i Mercedes-Benz’ fremtidsvision: Denne bil er spydspidsen i kampen mod it-giganterne

Skat slås fortsat med flere hundredetusinde årsopgørelser til danske husejere, efter det i fredags kom frem, at der var problemer med 1,2 millioner opgørelser.

Det kan du læse mere om her: It-koks hos CSC og KMD giver fejl i en million forskudsopgørelser

Problemerne med fradrag for fagligt kontigent er tilsyneladende løst, men det er udfordringerne med beregningen af ejendomsværdiskatten ikke. 

It-leverandøren KMD lovede ellers fredag, fejlen med ejendomsværdiskat ville være udbedret inden torsdag morgen. Hvilket ikke er sket.

“Vi er kede af fejlen og de problemer, det giver for borgerne. Men vi ved, at vores it-leverandør arbejder på at få fejlen rettet, men det er ikke muligt for dem at oplyse, hvornår det forventes at ske,” forklarer Jonatan Schloss, der er kundeservicedirektør i Skat, i en pressemeddelelse.

“Fejlen har ingen konsekvenser for borgerne på nuværende tidspunkt, da forskudsopgørelsen vedrører indkomståret 2016, ” fortsætter Jonatan Schloss.

Da fejlen oprindeligt blev meldt ud i sidste uge, forlød det, at 440.000 borgeres forskudsopgørelser var fejlramte i beregningen af den korrekte ejendomsværdiskat.

KMD: Vi beklager
Det tal er nu nede på 386.000 forskudsopgørelser, oplyser KMD’s pressechef Christoffer Hellmann på Skats hjemmeside.

“KMD har sat alle sejl til for at løse den aktuelle problemstilling, siden den blev konstateret fredag 13. november. Vi er løbende i en god og konstruktiv dialog med Skat om situationen. Fejlen forventes at være rettet inden for en overskuelig periode,”udtaler KMD-pressechefen.

Han beklager fejlen og de gener, der måtte have.

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra KMD om de konkrete problemer, men selskabet afviser blankt at uddybe, hvorfor selskabet trods næsten en uges arbejde endnu ikke har fået løst problemet.

KMD henviser til, at selskabet har en aftale med Skat om ikke at udtale sig.

Hvis du er forudlønnet har du dog lidt tid at løbe på endnu, da deadline for rettelser af forskudsopgørelsen er den 10.december, mens den for bagudlønnede er 10.januar 2016.

Læs også:
It-koks hos CSC og KMD giver fejl i en million forskudsopgørelser

Skat slås fortsat med flere hundredetusinde årsopgørelser til danske husejere, efter det i fredags kom frem, at der var problemer med 1,2 millioner opgørelser.

Det kan du læse mere om her: It-koks hos CSC og KMD giver fejl i en million forskudsopgørelser

Problemerne med fradrag for fagligt kontigent er tilsyneladende løst, men det er udfordringerne med beregningen af ejendomsværdiskatten ikke. 

It-leverandøren KMD lovede ellers fredag, fejlen med ejendomsværdiskat ville være udbedret inden torsdag morgen. Hvilket ikke er sket.

“Vi er kede af fejlen og de problemer, det giver for borgerne. Men vi ved, at vores it-leverandør arbejder på at få fejlen rettet, men det er ikke muligt for dem at oplyse, hvornår det forventes at ske,” forklarer Jonatan Schloss, der er kundeservicedirektør i Skat, i en pressemeddelelse.

“Fejlen har ingen konsekvenser for borgerne på nuværende tidspunkt, da forskudsopgørelsen vedrører indkomståret 2016, ” fortsætter Jonatan Schloss.

Da fejlen oprindeligt blev meldt ud i sidste uge, forlød det, at 440.000 borgeres forskudsopgørelser var fejlramte i beregningen af den korrekte ejendomsværdiskat.

KMD: Vi beklager
Det tal er nu nede på 386.000 forskudsopgørelser, oplyser KMD’s pressechef Christoffer Hellmann på Skats hjemmeside.

“KMD har sat alle sejl til for at løse den aktuelle problemstilling, siden den blev konstateret fredag 13. november. Vi er løbende i en god og konstruktiv dialog med Skat om situationen. Fejlen forventes at være rettet inden for en overskuelig periode,”udtaler KMD-pressechefen.

Han beklager fejlen og de gener, der måtte have.

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra KMD om de konkrete problemer, men selskabet afviser blankt at uddybe, hvorfor selskabet trods næsten en uges arbejde endnu ikke har fået løst problemet.

KMD henviser til, at selskabet har en aftale med Skat om ikke at udtale sig.

Hvis du er forudlønnet har du dog lidt tid at løbe på endnu, da deadline for rettelser af forskudsopgørelsen er den 10.december, mens den for bagudlønnede er 10.januar 2016.

Læs også:
It-koks hos CSC og KMD giver fejl i en million forskudsopgørelser