Monthly Archives: November 2015

Den 19. november kåres landets bedste digital løsninger.

Det er nemlig på den dato, Digitaliseringsstyrelsen har sat som punktum i konkurrencen om årets bedste digitale initiativer, der afholdes i tre forskellige kategorier.

Det drejer sig om: Årets Digitale Initiativ, Årets Frivillige Digitale Initiativ og Årets Omlægning af Post.

Styrelsen har modtaget 90 forskellige indstillinger fra hele kongeriget, og nu er der udvalgt 20 initiativer, der skal danne grundlag for de kommende vinderprojekter.

Du kan se projekterne i boksen til højre.

Indstillingerne kommer eksempelvis fra landets kommuner, statslige og regionale arbejdspladser og biblioteker. Ligeledes er frivillige foreninger blevet opmuntret til at indstille.

Over al forventning
Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen, er rigtig glad for de mange tilbagemeldinger.

“Det er over al forventning og viser hvor meget godt arbejde, der bliver gjort for at bidrage til digitaliseringen. Jeg er spændt på, hvem juryen vælger – for der er rigtig mange gode initiativer,” fortæller han, og fortsætter:

“Blandt de 20 nominerede er der eksempler på, hvordan både frivillige organisationer og myndigheder samarbejder og hjælper unge, ældre og socialt udsatte med at lære at kommunikere digitalt med det offentlige.”

“Der er også gode eksempler på, hvordan kommuner og myndigheder effektivt har arbejdet med at omlægge den fysiske post til digital post,” siger Lars Frelle-Petersen.

Vinderne vil blive kåret ved en prisfest i København den 19. november, hvor så vigtige personer som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) lægger vejen forbi.

Der er mere info på Digitaliseringsstyrelsens webside.

Læs også:

Danskerne i risikozonen: Her skal du (især) stramme op på sikkerheden

Myndighederne vælter digital post ud – se hvor mange beskeder der havner i din postkasse

Kom med til snigpremiere: Sådan bliver den offentlige it-udvikling frem til 2020

Terorangreb fra militante islamister og cyberspionage mod danske virksomheder og myndigheder udgør to af de største trusler ude fra mod Danmark lige nu.

Det er konklusionen fra Forsvarets Efterretningstjeneste, der dog vurderer, at Islamisk Stat (IS) og al-Qaidas kapacitet til at planlægge og gennemføre større og mere komplekse angreb i Vesten er begrænset.

Samtidig har efterretningstjenesten øjnene rettet mod sociale medier, da der her foregår hvervekampagner af IS-sympatisører, der kan instrueres i at angribe personer eller institutioner, som har været kritiske mod islam.

Læs også: Top-hacker dræbt af USA: Han hvervede medlemmer for Islamisk Stat

Blandt andet fremhæver Forsvarets Efterretningstjeneste i sin risikovurdering for 2015, at der i USA, Storbritannien og Australien har været eksempler på sådanne hvervekampagner.

Cyberspionage i stigning
Udover planlægning af terrorangreb over nettet peger Forsvarets Efterretningstjeneste på, at statslige og statsstøttede grupperingers cyberspionage mod danske virksomheder og myndigheder udgør den alvorligste cybertrussel mod Danmark.

“Enkelte fremmede stater går målrettet efter danske myndigheder i forsøg på at indhente informationer om danske udenrigs- og sikkerhedspolitiske forhold,” lyder det i oversigten over trusler fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

I rapporten fremgår det, at omfanget af cyberspionage er steget beydeligt, og at angribernes teknikker ved brug af blandt andet APT-angreb er blevet mere avancerede.

Læs også: Her er den største sikkerhedstrussel mod danske virksomheder lige nu: Har du hørt om APT?

“Truslen fra cyberspionage mod danske myndigheder og virksomheder er meget høj. På langt sigt er det meget sandsynligt, at flere stater vil udnytte internettet offensivt,” hedder det i rapporten fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

Dansk virksomhed ramt af spionage
De danske virksomheder bliver også ramt af disse angreb, fremgår det.

Blandt andet har en dansk virksomhed og selskabets underleverandør været udsat for cyberspionage i mere end et år i perioden 2014 til 2015.

“Den statsstøttede hackergruppe bag hændelsen havde fuld adgang til begge virksomheders netværk og kunne hente forretningshemmeligheder fra diverse computere og servere. Gruppen kunne også optage lyd fra de indbyggede mikrofoner i virksomhedernes computere samt tage skærmbilleder og registrere tastetryk,” skriver efterretningstjenesten.

Læs også: Rapport: Sådan kan dansk kritisk infrastruktur hackes

Vurderingen her lyder, at danske virksomheder især inden for forskningstunge brancher som eksempelvis medicinalindustrien fremover kan forvente flere angreb.

“Det er meget sandsynligt, at en række danske virksomheder har mistet vigtige forretningshemmeligheder og intellektuel ejendom på grund af cyberspionage de seneste år,” lyder det i rapporten.

Her fremgår det også, at modforanstaltninger i virksomhederne og hos myndighederne kan gøre det sværere for cyberspionerne i at nå deres mål.

Hackertruslen mod kritisk infrastruktur
Det er dog ikke kun forretningshemmeligheder, som udenlandske hackere ønsker at få fingrene i, vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste.

For set gennem efterretningstjenestens briller vil konflikter i stigende grad blive udkæmpet på nettet, hvor målene kan være teleforsyning, energi- og vandforsyning eller kontrolsystemer i industrien eller transportinfrastrukturen.

“I tilfælde af en konflikt mellem stater, der har udviklet væsentlige cyberkapaciteter, er det sandsynligt, at angreb på infrastruktur, som understøtter samfundsvigtige funktioner, vil indgå som en del af konflikten,” advarer Forsvarets Efterretningstjeneste.

Læs også: Latterligt billigt: Du kan blive hardcore it-kriminel for 12 kroner

Samtidig bliver det understreget, at der ikke er set eksempler på sådanne angreb mod Danmark, men at vi bliver sårbare i takt med, at vi kobler flere industrisystemer til nettet, mens vi samtidig deltager i væbnede konflikter mod fremmede stater.

At aktører uden en magtfuld stat i ryggen som eksempelvis IS skulle kunne udføre cyberterror mod Danmark, vurderes som usandsynligt på kort og mellemlangt sigt.

“Det er sandsynligt, at enkelte militante islamister er i stand til at udføre simple operationer som eksempelvis overbelastningsangreb (DDoS, red.). Terrorister vil i højere grad bruge internettet til propaganda, eksempelvis ved at fremsætte trusler mod militært personel,” hedder det i rapporten.

Du kan selv finde og læse Forsvarets Efterretningstjenestes risikovurdering for 2015 her.

Læs også:

Syv sikkerheds-trusler som du er nødt til at vænne dig til

Sådan ser det ud, når du bruger Bip & Betal appen. Foto: Joachim Selliken

Reportage: Selvbetjeningskassen er en af de mest menneskefjendske innovationer i nyere dansk historie.

Fra Føtex til Ikea får du lov til at lempe dine indkøb ud ad din kurv, forbi en scanner og ned i en pose i et tempo, som uvægerligt giver den voksende kødrand bag dig lyst til at råbe de forløsende ord: “Åbner I lige en kasse til?”

For at gøre ydmygelsen komplet hedder det sig endda, at det er en service til kunderne. Men nu er Coop Danmark ved at prøve en løsning af, som måske kan levere lidt af det, som selvbetjeningskassen en gang lovede.

I tre udvalgte butikker kan du nemlig løbende scanne dine varer med en håndholdt scanner eller med den nye Bip & Betal app, mens du køber ind og betale ved kassen uden at skulle have andet end dankortet op af indkøbsposen.

Set i udlandet
Mange har allerede stiftet bekendtskab teknologien i eksempelvis Carrefour eller Tesco på udlandsrejser.

Når du kommer ind i butikken scanner du dit medlemskort og tager en håndholdt scanner, eller logger på butikkens wifi med din smartphone og scanner stregkoderne med appen, som du kender det fra QR-koder.

Computerworld var med til pressefremvisningen af det nye system i Kvickly i Albertslund, som slår dørene op i dag. Projektchef hos Coop Simon Færch er glad for Bip og Betal, men han ved også godt, at det ikke er den perfekte løsning.

“Selvscanningskasser kan jo teoretisk set også få en kø, og vi har da kig på at indarbejde en betalingsløsning direkte i appen. Hvem ved, om ti år kommer folk måske endda til bare at tage deres varer direkte med ud af butikken.”

Hvordan virker det?
Tricket ved Bip & Betal er, at appen på din telefon registrerer, hvilken butik du befinder sig i.

For tiden foregår det ved hjælp af butikkens wifi. Appen kontakter en server hos Coop, som fortæller, hvilke varer den specifikke butik har, hvad de koster, og hvilke tilbud der er.

Softwaren på serveren er leveret af det hollandske firma Re-Vision, som har specialiseret i den slags løsninger til detailhandel.

Serveren skal selvfølgelig være stort set liveopdateret fra Coops centrale database, som igen skal være opdateret fra den enkelte butik, hvor personalet jo løbende kan oprette tilbud, som ikke nødvendigvis gælder i alle Coops andre butikker. 

Hvis det lyder lidt besværligt, er det fordi, at det er det.

“Kassesystemet har kontakt til vores lagerstyring og prislister, og appen har kontakt til Re-Visions software, som også har prislisterne. Det har været en udfordring at holde de to prislister synkrone, så det har vi brugt meget tid på, de sidste tre måneder.”

“Vi har blandt andet måttet lære Re-Visions software at arbejde med det format, som vores centrale database og butikkernes databaser kommunikerer i,” forklarer Peter Dideriksen fra Coop IT.

Hvis man ikke er meget specifik i sin søgning, kan man bladre forbi ikke så få apps, før man finder Bip & betal. Foto: Skærmdump

Projektet er stadig i en prøvefase, og projektleder Simon Færch regner ikke med, at det bliver rullet ud til alle Coop butikker lige med det første.

Børnesygdommene skal lige fikses først, og så skal man slå sig fast på, hvilken teknologi, der skal bære signalet fra appen på din smartphone til de servere, som leverer pris- og varelisterne.

“Vi kunne jo teoretisk set droppe wifi og bare bruge 3G-signalet, men det er ikke lige smart i alle butikkerne.  Et 3G-signal kommer jo ikke lige godt ind i alle de bygninger, Coop har butikker i, og kunder tænker jo ikke, at den er gal med signalstyrken fra deres teleselskab. De tænker at appen ikke virker. Men det næste pilotprojekt kunne godt blive 3G.”

Hvad kommer det til at kunne?
Simon Færch er helt klar over, at et projekt som Bip & Betal aldrig er færdigudviklet, og han mangler ikke idéer til nye muligheder for appen.

“Med normal kassebetjening registrerer vi kunderne, når de forlader butikken, men sådan her registrerer vi dem, allerede når de ankommer. Det giver nogle helt nye muligheder. På sigt vil vi for eksempel kunne advare dig, hvis du er ved at købe noget, som du har fortalt at du er allergisk overfor. Hvis du køber bearnaise essens, kan vi fortælle dig, hvor der står estragon.”

Det kræver selvfølgelig, at kunderne tager konceptet til sig. I Sverige har Coop haft selvscanning i sine butikker siden 1995.

Andelen af svenske kunder, som benytter sig af muligheden ligger mellem 20 og 50 procent, alt efter den enkelte butik.

Kvickly’s hjemmeside er ikke helt glad ved tanken om det ny koncept. Foto: Skærmdump

Der er dog nogle få problemer, som skal ordnes, før danske forbrugere kan tage selvscanning til sig i en lignende grad.

Eksempelvis er selve appen ikke lige sådan at finde i Androids app store, hvor man må bladre forbi både metaldetektorer, opslagsværker over heavy metal, babyalarmer og russiske sprogassistenter efter en rimeligt intuitivt søgning på bip og betal.

På samme måde er det ikke det mest optimistiske tegn, når Kvicklys egen hjemmeside ikke rigtigt vil vedkende sig Bip og Betal.

“Vi opdagede og rapporterede 11 sikkerhedsproblemer af stor betydning.”

Sådan er meldingen fra Googles Project Zero-sikkerhedsteam, efter at det har undersøgt Samsungs populære top-smartphone, Galaxy S6 Edge.

Project Zero skriver, at man ønskede at undersøge, hvordan sikkerheden var i en af de Android-telefoner, som Google ikke selv står bag – og at undersøge, hvor hurtigt sårbarhederne bliver lukket, efter de er afsløret.

“Vi valgte Samsung Galaxy S6 Edge, da det er en ny, high-end device med et højt antal brugere.”

I en uge undersøgte sikkerhedsfolkene telefonen på kryds og tværs og fandt altså de 11 sårbarheder.

Her var der problemer
Google fremhæver selv sårbarheden CVE-2015-7888, der gør det muligt for hackere at afvikle en zip-fil på telefonen på en måde, så det rammer styresystemet.

En anden sårbarhed findes i Samsungs email-klient, hvor manglende krav af autentificering eksempelvis kan misbruges af hackere til at videresende brugernes emails til en anden konto.

Samtidig fandt Google tre sårbarheder i drivere på Galaxy S6 Edge.

“Vi rapporterede disse problemer til Samsung hurtigt efter, at vi havde opdaget dem,” skriver Google og oplyser, at Samsung har svaret igen med, at otte af de 11 problemer blev løst med selskabets oktober-opdatering til telefonerne.

“Størstedelen af problemerne er løst, men tre vil dog ikke blive lappet før november,” skriver Google og hæfter sig ved, at det heldigvis er tre af de mindre alvorlige sikkerhedshuller.

Konklusionen
Konklusionen fra Googles Project Zero lyder:

“En uges undersøgelser viste, at der er et antal svage punkter i Samsung Galaxy S6 Edge.”

“I løbet af en uge fandt vi ialt 11 problemer med en alvorlig indflydelse på sikkerheden.”

Project Zero roser dog samtidig Samsung for at have reageret relativt hurtigt.

“Størstedelen af hullerne blev lukket på den enhed, vi testede, via en OTA-opdatering indenfor 90 dage, mens tre mindre alvorlige huller endnu ikke er lukket.”

“Det er lovende, at de mest alvorlige problemer blev løst og opdateret på enheden i løbet af en rimelig tidsramme.”

Læs også:

Test: Samsung Galaxy S6 Edge er en Samsung-telefon, som faktisk er flot – og hurtig

Visa og MasterCard anvender en sikkerhedsløsning, som netbutikker kan tilmelde sig som en ekstra sikkerhedsforanstaltning i forbindelse med betaling over internettet.

Den kaldes Verified by Visa og MasterCard Secure Code.

Her bliver du bedt om at knytte dit mobiltelefonnummer til dit kreditkort.

Når du bruger kortet i netbutikker, vil du modtage en sikkerhedskode i en sms. Den skal indtastes, før du kan bruge kortet som betalingsmiddel.

Det er bare ikke altid, det virker, erkender Nets.

“Der kan opstå situationer, hvor du ikke kan modtage en sms. Dels kan du opholde dig et sted, hvor der er ringe mobildækning, og dels kan de lokale mobiloperatører have blokeret for bestemte typer sms’er,” fortæller Ulrik Marschall, der er presserådgiver i Nets.

“Brugere kan henvende sig til vores support og få en nødløsning, der kan deaktivere sms-funktionen i 24 timer,” oplyser han.

Efter de 24 timer skal man dog gentage processen for at foretage nye netkøb. Når perioden er udløbet, vender du nemlig tilbage til den normale metode, hvor du igen skal anvende en sms-engangskoden.

Det virker bare ikke
Det kan Computerworld-læser og nethandler Daniel Brøns snakke med om.

Han er nemlig en af dem, der ikke kan modtage sikkerhedskoden fra Visa, når han handler i websbutikker.

“Jeg har flere gange forsøgt at købe via websider med mit betalingskort. Men jeg modtager ikke den sms, der skal bruges, før købet kan gennemføres. Mit kreditkort er således værdiløst i forhold til nethandel, fordi handlen bliver afvist uden kode,” fortæller han til Computerworld.

Han kontakter derfor Nets support-afdeling for at finde en løsning på problemet.

“Jeg har nu fået meddelt af Nets kundeservice, at det kan de ikke gøre noget ved. Jeg kan sådan set ikke bruge mit Visa/Dankort til køb på nettet i de fleste netbutikker, med mindre jeg skifter mit teleselskab ud,” siger han.

Har du ellers problemer med at modtage sms på din telefon?

“Nej, det har jeg aldrig oplevet før. Der er ikke problemer med andre end Nets.”

Løsningen på problemet blev, at han måtte knytte en anden mobiltelefon til sit kort og modtage sms-koden via den.

“Det virker, men det er en bøvlet løsning, hvor jeg skal finde en gammel mobil frem, som jeg ellers kun bruger i nødstilfælde.”

Nets fortæller, at man må acceptere, at løsningen ikke er 100 procent fejlfri.

Er det godt nok, at kunder, der ikke kan modtage en sms, skal ringe ind til jeres support, hver gang de skal handle?

“Der er heldigvis kun ganske få tilfælde, det drejer sig om, og der foretages rigtig mange handler via systemet,” fortæller Ulrik Marschall fra Nets.

“Fordelen er, at sikkerheden bliver markant forbedret, og så må den ganske lille gruppe, der af forskellige årsager ikke kan modtage en kode, benytte sig af vores support og deaktivering i 24 timer. Det må vi acceptere, selv om det er ærgerligt.”

Du kan læse mere om løsningen på Nets websted.

Læs også:

Trusselsbilledet lige nu: Dit kreditkort er i skudlinjen, men din telefon er sikker

Dansker spiller vigtig rolle i Mercedes-Benz’ fremtidsvision: Denne bil er spydspidsen i kampen mod it-giganterne

Topadvokat om mere it-sikkerhed: Slap nu af – det er jo også farligt at gå en tur på havnen

Dårlig it-sikkerhed skal kunne udløse store bøder til danske selskaber

Mød fem streaming-enheder, der for alvor kan gøre dit tv smart.

De fleste streaming-enheder tillader streaming enten direkte fra internettet, igennem din telefon eller skærm-deling fra din computer.

Og de små, ofte billige enheder er begyndt at fungere så godt, at det er et must have.

Bruger du andre streaming-enheder? Så del endelig dit valg i kommentarfeltet.

Apple TV (2015)

Apple TV (2015)
Apple er kommet med en ny version af sit populære Apple TV.

Den nye version har stadig mulighed for at benytte AirPlay-streaming fra dit Apple-produkt, men det vil nu også være muligt at hente apps eller spil til den lille enhed.

Absolut en af de bedste streaming-enheder, hvis altså du har et Apple-produkt.

Det nye Apple TV koster 1.399 kroner for den billigste udgave.

Chromecast (2015)

Chromecast (2015)
Chromecast er en af de smarteste, små streaming-enheder til meget få penge.

Der er lige kommet en ny version af Chromecasten, som blandt andet understøtter 2,4/5 GHz Wifi, hvor du kan streame fra din telefon til dit fjernsyn.

Herhjemme er det blandt andet Netflix, TV2 Play, Viaplay og YouTube, som fungerer godt sammen med den lille kugle, og mange hjemmesider understøtter også billeddeling til Chromecast.

Den nye Chromecast koster 320 kroner.

Der er også kommet et andet Chromecast-produkt i år, som tillader lidt den samme tjeneste, men rettet mod højtalere og musikafspillere.

Microsoft Display Adapter
I sin enkelthed er Microsofts Display Adapter egentlig bare billeddeling fra din computer eller smartphone til dit fjernsyn eller skærm.

Med en let brugerflade, som er tæt bygget ind i Windows, så er det let at sende billedet op til skærmen eller projektoren. Et potentielt godt produkt i mødelokalet.

Det kræver blot at din computer eller telefon understøtter Miracast.

Prisen for en Microsoft Display Adapter er 400 kroner.

Microsoft Display Adapter

Netgear Push2TV

NetGear Push2TV
Der findes rigtig mange forskellige devices på markedet, som kan streame materiale til en skærm. Langt de fleste understøtter Miracast eller Intels WiDi-standard.

En af de disse er Netgears Push2TV-enhed. Den tillader du kan vise billeder, film eller hele dit skrivebord til dit fjernsyn.

Husk dog på, at ingen af Apples produkter understøtter hverken WiDi eller Miracast.

Prisen lander på cirka 600 kroner, men den findes billigere i udenlandske butikker.

Google Nexus Player

Google Nexus Player
Google Nexus Player er Googles svar på et Apple TV.

Imens en Chromecast kan klare al streamingen, så har Nexus Player lidt flere evner.

Her kan der blandt andet installeres apps og spil, som du kan spille i din stue. Den benytter Googles Android-TV-platform, som understøtter næsten alle Android-apps.

Prisen er cirka 750 kroner.

Læs også: TDC vil tilbyde tv-kunderne indbygget Netflix

Robert Buch, direktør i 2Waysit

Opsplitningen af det hæderkronede it-firma HP i to selvstændige selskaber bliver modtaget positivt blandt HP’s danske forhandlere og distributører.

Efter mere end et års forberedelse blev opsplitningen af HP en realitet i den forgangne weekend.

Og med de to nye firmaer – HP Inc. og HP Enterprise – bliver HP’s pc- og printforretning adskilt fra salget af servere, netværk, software og services.

Og hos HP-partnerne skaber det en forventning om et mere fleksibelt og kundeorienteret HP med stærkere fokus på den praktiske del af forretningen.

“HP har været kendt som en supertanker, hvor det tog lang tid at ændre kurs. Det tror jeg på, at der bliver lavet om på nu,” siger direktør i firmaet 2Waysit, Robert Buch, som i fremtiden fortrinsvis kommer til at handle med HP Enterprise.

Han forventer, at de to nye HP-selskaber på en gang vil gøre samarbejdet med HP mere smidigt, fokuseret og skabe større nærhed til både kunder og partnere.

“Jeg håber, vi vil se to væsentlig mere fokuserede forretninger, hvor vi som partnere får den hjælp fra HP, der passer til det der er vores specialer. HP var jo blevet en stor butik, og med opsplitningen får man ny muligheder for at udvikle de forskellige forretningsområder,” siger Robert Buch.

En tilsvarende melding kommer fra it-firmaet Cortex Consult, som i fremtiden kommer til at levere varer og ydelser fra begge de to nye HP-selskaber.

Jan Friis, salgsdirektør, Cortex Consult

To vidt forskellige forretninger
Salgsdirektør Jan Friis mener, at det gamle HP med tiden havde udviklet sig til at være to vidt forskelige forretninger.

“I det gamle HP var et af problemerne, at man ville have det hele under den samme hat. Det kan være lidt problematisk, når man har så forskellige forretningsmodeller.”

“Nu kan enterprise-forretningen koncentrere sig om at levere servere, services og software. Den anden del af forretningen kan jo så koncentrere sig om volumensalg. Så opsplitningen er et positivt skridt,” siger Jan Friis, som også håber, at de nye tider i den sidste ende kan føre til mere salg.

“Det håber jeg da. Vi leverer pc’er som en del af vores service til eksisterende kunder, så på pc-siden betyder det nok ikke den store ændring for os. Til gengæld har jeg en forventning om, at vi vil øge vores cloud-forretning i vores datacenter. Og vi har da dialog med begge HP-firmaer om, hvilke kampagner, vi skal sætte i gang,” siger Jan Friis.

Carsten Braunschweig, direktør for volumensalg, Also

Han har dog endnu fået tal for, hvor stort et salg HP forventer Cortex Consult skal levere i det kommende år.

Hos landets største it-distributør Also tør direktør for volumensalg, Carsten Braunschweig, ikke spå om, hvordan og hvor meget opsplitningen af HP vil sætte sit aftryk på markedsandele og salg.

HP bliver mere agil og fleksibel
“Med hensyn til forecast og konkrete planer har vi ikke set så meget endnu, så det har jeg svært ved at udtale mig om. Men jeg ville da forvente at HP’s egne ambitioner vil være at skabe vækst og udnytte at skibet nu er blevet mere manøvredygtigt,” siger Carsten Braunschweig.

Ligesom sine kolleger forventer han at se de største forandringer i den måde HP samarbejder med distributører og forhandlere.

“Vi har længe levet med den her opsplitning mellem hardware- og enterprise-forretning, så for os bliver der ikke den store forskel. Men jeg forventer, at HP bliver en mere agil og fleksibel samarbejdspartner på hardwaresiden,” siger Carsten Braunschweig.

Læs også:

HP er nu knækket i to: Kan det redde selskabet efter mere end 10 år med ballade, skandaler og nedtur?

Midt i fyringssæsonen: HP ansætter nye sælgere i Danmark

Hvis NSA-whistlebloweren Edward Snowden skulle have sat næsen op efter at tilbringe de kommende år i politisk i asyl i Danmark, kan han godt pakke de forhåbninger sammen.

For i gårsdagens spørgetime i Folketinget blev statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) direkte adspurgt af Alternativets leder, Uffe Elbæk, om, hvorvidt Danmark kan give Edward Snowden asyl?

Dertil svarede statsministeren, at Edward Snowden er eftersøgt for en lang række lovovertrædelser.

Af den grund kan Lars Løkke Rasmussen ikke se grundlaget for, at Folketinget skal tage et ekstraordinært skridt mod at give den amerikanske statsborger politisk amnesti i Danmark.

Læs også: Snowden i dansk interview: Danmark giver millioner af oplysninger til NSA hver dag

Heller ikke selvom, at EU-Parlamentet for nyligt ved en afstemning og efterfølgende 285-281-afgørelse opfordrede de 28 EU-medlemslande til at slå en streg over alle kriminelle anklager mod Edward Snowden.

“Beklager,” afsluttede Lars Løkke Rasmussen sit svar til Uffe Elbæk i spørgetimen.

Er nedstemt før
I EU-Parlamentets afgørelse blev det ellers gjort klart, at EU-medlemslandene burde yde Edward Snowden beskyttelse ved blandt andet at sikre ham mod udlevering til USA på grund af hans status som whistleblower og international borgerrettighedsforkæmper.

Herhjemme har Alternativet og Enhedslisten i kølvandet på EU-Parlamentets afgørelse genfremsat det beslutningsforslag, som de to partier for halvandet år siden stillede om at give Edward Snowden politisk asyl.

Læs også: Folketinget skal til stemmeknapperne: Skal Snowden have asyl i Danmark?

Dengang blev beslutningsforslaget nedstemt efter 2. behandlingen. og meget tyder på, at dette vil ske igen i en eventuel ny afstemning.

For Computerworld har kontaktet rets- og udlændingeordførerne for partierne på Christiansborg.

Og i det politiske spilfægteri tegner der sig et flertal for, at Edward Snowden ikke skal have særbehandling trods hans afsløringer om, hvordan elektronisk kommunikation fra hele verden havner på amerikanske efterretningsservere.

Netop det faktum, at data om eksempelvis danskere på Facebook havner på amerikanske servere med frit spil for NSA og andre efterretningstjenester til at snage med i, fik for nyligt EU-Domstolen til at erklære den såkaldte Safe Harbor-dataudvekslingsaftale for ugyldig.

Læs også: EU-domstolen forbyder europæiske dataoverførsler til USA

“Han kan søge asyl som alle andre”
Blandt andre Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, er på linje med sin partiformand Lars Løkke Rasmussen med, at Edward Snowden ikke skal have politisk særstatus, hvis han ønsker indrejse i Danmark.

“Snowden må opfylde de sædvanlige betingelser gældende også for andre udlændinge med hensyn til ophold,” forklarer han til Computerworld.

Nogenlunde samme svar har vi modtaget i sms-form fra Socialdemokraternes udlændingeordfører Dan Jørgensen.

“Han kan søge asyl som alle andre. Og så bliver han behandlet efter reglerne. Jeg mener ikke, at myndighederne vil give ham asyl,” lyder det fra Dan Jørgensen.

Læs også: Spion-fiasko: Én it-mand kendte alle hemmeligheder i verden

En vigtig debat, men nej…
Formand i Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, begrunder sit nej på følgende måde: 

“Det danske folketing skal ikke lege dommer over, om Edward Snowden har overtrådt amerikansk lovgivning eller ikke. Det spørgsmål er og bliver op til de amerikanske domstole.”

Radikale Venstres retsordfører Sofie Carsten Nielsen, som også er udlændingeordfører for partiet, skriver til Computerworld: 

“Snowden har startet en utrolig vigtig debat om overvågning, som jeg synes, vi trængte til. Men vi mener det samme i radikale venstre, som vi udtalte sidst, vi blev spurgt.”

Henvisningen til en tidligere udtalelse fra partiet om Snowdens
muligheder i Danmark, kan du finde her.

Med afvisninger fra partier, der repræsenterer 95 ud af 179 af folketingets mandater, skulle den ged altså være barberet:

Det danske Folketing vil trods EU-opfordringer ikke hjælpe en elektronisk borgerrettighedsforkæmper fra USA med politisk asyl, selvom han har stået bag de største afsløringer af global masseovervågning nogensinde.

Læs også: 

Så mange år i fængsel ville Edward Snowden stå til hvis han var dansk

Cloud-selskaber er på gyngende grund efter kontroversiel datadom fra EU

Den 31. oktober 2016 er en nøgledato for Windows.

Microsoft giver nemlig pc-producenterne endnu et år med Windows 7 Professional og Windows 8.1.

Men så er det også slut. 

For den 31. oktober 2016 bliver nemlig den sidste dag, hvor pc-producenterne kan levere computere med de gamle versioner af Windows.

Windows 8 lukkes ned den 30. juni 2016.

Om lige godt et år er det således alene Windows 10, der bliver skippet afsted sammen med nybyggede maskiner med et operativsystem fra Microsoft.

Den besked er leveret fra Microsoft via Windows lifecycle fact sheet, der fortæller om de enkelte Windows-versioners levetid.

Det er også her, man kan finde informationer om den endelige dødsdom for styresystemerne fra Redmond, i form af ophør af sikkerhedssupporten.

Stadig masser af support-år
Der er dog stadig masser tid at løbe på for både Windows 7- og Windows 8-folket.

Den sidst supportopdatering til Windows 7 kommer den 14. januar 2020, mens Windows 8-supporten løber helt frem til 10. januar 2023.

Windows 10 sikkerhedsopdateres helt frem til den 14. oktober i 2025.

Store virksomheder med Enterprise-licenser og Software Assurance-aftaler kan dog stadig få Windows 7 til netværket efter den 31. oktober næste år ved at købe Windows 10-maskinerne og efterfølgende nedgradere dem.

Windows 7 styrer stadig
Seks år inde i sin livscyklus er Windows 7 stadig det mest populære system fra Microsoft.

Af alle Windows-maskinerne kører 62 procent denne udgave, oplyser statistik-huset Net Applications.

Windows 8/8.1 ligger på 15 procent af verdens harddiske og Windows 10 på lige knap 10 procent.

I vores land er Windows 10 efter blot tre måneder blevet det næstmest udbredte Windows-styresystem i Danmark kun overgået af Windows 7.

Læs også:

Windows 10 banker alt og alle: Er det hurtigst voksende styresystem fra Microsoft nogensinde

Her er datoen for den næste store Windows 10-opdatering

It-chefer glade for de konstante Windows 10-opdateringer: Derfor er det en bedre model

Apple-programmer udgør en risiko på din Windows-pc – og du er selv ude om det

Interview: Pernille Erenbjerg var som TDC’s nye koncernchef ganske klar i mælet, da hun i denne uge præsenterede sit første kvartalsregnskab i Danmarks største teleselskab.

“Det er utilfredsstillende og også uholdbart,” sagde Pernille Erenbjerg om resultaterne i den danske del af TDC-koncernen. Læs mere om det her.

Der er bestemt også grund til panderynker over de danske resultater, mens det går noget bedre for TDC i Norge og Sverige.

TDC’s driftsresultat i Danmark før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) er faldet med hele 12 procent. Det er ikke mindst erhvervsforretningen, det kniber gevaldigt med.

Denne del af TDC’s danske forretning er gået tilbage med 16,3 procent i EBITDA.

Mens man ikke behøver at være koncernchef i TDC for at kunne se, at den udvikling er uholdbar på længere sigt, så er det Pernille Erenbjerg, der har det øverste ansvar for at få stoppet tilbagegangen.

Læs også: TDC-topchef om den danske forretning: “Utilfredsstillende og uholdbart”

Hun har nu haft to og en halv måned på koncernchef-posten, og fortæller i dette interview, hvad hun har gjort sig af erfaringer og tanker i den periode:

“Der er ikke store ting, der har overrasket mig. Det er på en måde både fordelen og ulempen ved at at have været en del af det,” siger hun om det faktum, at hun som viceadministrerende direktør og koncernfinansdirektør havde et tæt samarbejde med Carsten Dilling, da han var koncernchef.

Det handler om at prioritere indsatsen
“Men selvfølgelig er der altid nuancer, når man dykker ned i tingene,” fortsætter Pernille Erenbjerg.

“Fokus for mig har været på at se på, hvad vi skal gøre først – hvad der er mest væsentligt.”

“I sådan en forretning her er der 100 ting, man kan gøre og har lyst til at gøre, men kunsten er selvfølgelig at finde ud af, hvor vi virkelig kan gøre det bedre. Hvor vi virkelig kan gøre en forskel.”

“Det er det, jeg har prøvet at koncentrere mig om sammen med vores management-teams,” forklarer Pernille Erenbjerg til Computerworld.

Foto: Uffe Weng.

På vej med ny TDC-strategi
På pressemødet tirsdag, hvor kvartalsregnskabet blev fremlagt, lagde Pernille Erenbjerg op til, at TDC snart kommer med en ny strategiplan.

Computerworld spørger derfor, om hun kan afsløre lidt mere om, hvad det er for udfordringer og behov, strategiplanen først og fremmest kommer til at koncentrere sig om.

“Først og fremmest er det vigtigt at sige, at I ikke skal forvente jer en radikalt anderledes strategi.”

“Jeg tror, at vi i det store hele har den rigtige strategi, men der vil selvfølgelig være lidt nuancer i tingene. Det kommer meget til at handle om, hvordan vi kan vi kan komme henover banen med den.”

“Det, der skiller fårene fra bukkene, er ikke, om man kan lave de fine slides – det er, om man kan få det til at ske,” lyder svaret fra Pernille Erenbjerg. 

Hun løfter dermed også lidt af sløret for, hvad strategiplanen kommer til at fokusere på:

“Meget af det handler om eksekveringen, og hvordan vi kan få mere fart i de væsentligste ting.”

“Så må vi selvfølgelig acceptere, at der muligvis vil være nogle ting, som vil tage lidt længere tid.”

“Men sådan lidt populært sagt er vi jo nødt til at få den danske forretning i bedre form. Den situation, vi er i nu, er ikke holdbar. Hvis tendenserne, som de ser ud nu, fortsætter, bliver vi på et eller andet tidspunkt nødt til at skære i vores investeringer.”

Det kræver stabilitet, hvis der skal investeres
“I virkeligheden ville jeg gerne det modsatte; jeg vil gerne investere endnu mere i Danmark, for jeg tror sådan set, at det er der, løsningerne på mange måder ligger,” forklarer TDC’s koncernchef.

Læs også: Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretingen er i alvorlig krise

“Men hvis man skal kunne det med sådan nogle investeringer, som vi laver her – de er meget langsigtede og tjener ikke sig selv hjem hurtigt – så er man nødt til at have en stabil forretningssituation, man kan stå på.”

“Ellers tør man ikke at investere penge, hvis det tager 8-10 år at få dem igen. Med den udvikling, vi ser i forretningen lige nu, er det et godt spørgsmål, hvor det ender hende om 10 år.”

“Så jeg er nødt til at finde en måde at få den danske gjort den danske forretning lidt mere stabil på. Vi behøver ikke nødvendigvis at vokse hverken næste år eller året efter, men på længere sigt skal den selvfølgelig kunne det. Men i første omgang er det noget med at få rettet de faldende kurver ud.”

“For vi skal selvfølgelig skabe suveræn infrastruktur i Danmark, ligesom vi har gjort det på mobilområdet. Vi skal derhen, hvor det hænger sammen, og vi har en sund forretning,” siger Pernille Erenbjerg om sit fokus som koncernchef i TDC.

Her gør udviklingen ondt på TDC
Uanset hvor god en infrastruktur, TDC allerede har og vil skabe fremover, er selskabet dog stadig udfordret af, at indtjeningen per mobilkunde, den såkaldte ARPU, er faldende.

For erhvervskunderne er der tale om et fald på hele 15 procent fra tredje kvartal sidste år til samme kvartal i år.

Hvad vil I gøre for at hindre, at den udvikling fortsætter?

“Ja, det er ret voldsomt i erhvervsforretningen.”

Læs også: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

“Man kan sige, at der både er store og små ting, man kan gøre. De store løsninger handler selvfølgelig om infrastruktur og produkter og så videre.”

“Men der er faktisk også nogle relativt simple ting, man kan gøre i forhold til at sikre, at man har en ordentlig dialog med kunderne. Især når vi kigger på erhvervsløsningerne.”

Skal også give kunderne modspil
Pernille Ernbjerg kommer med et konkret eksempel på, hvor TDC kan blive bedre: 

“Jeg tror, at der ligger virkelig meget i at forsøge at få gjort nogle relativt komplicerede løsninger mere simple og standardiserede og at gøre det lettere at være kunde.”

“Det kræver selvfølgelig nogle investeringer, men det kræver også et andet mindset. Når du sidder hos en kunde, der vil have det lige præcis sådan her, bliver kunden glad, hvis vi siger: ‘Fint, det leverer vi i morgen’.”

“Problemet er, at hvis det, vi så leverer i morgen, ikke er en standardløsning, så ender det med, at vi får svært ved at drifte den løsning, fordi den er skræddersyet.”

“Vi får svært ved at fakturere den på en måde, kunden forstår – så i stort og småt er det bare ikke nogen god kundeoplevelse.”

“Hvis vi nu kan levere noget, der er 80 procent af det, kunden forestiller sig – og så til gengæld kan gøre det hurtigere og nemmere for dig, skulle vi så i stedet ikke prøve at gøre det?” lyder et centralt spørgsmål hos Pernille Erenbjerg. 

Det bliver en treårsplan
Hvad er tidshorisonten for de her ting, I skal have rettet op på?

“Hele planen er en treårsplan, for det her er ikke en virksomhed, man sådan lige vender rundt.”

“Men vi kommer til at kommunikere både om en situation om tre år og om nogle tegn, der skal være undervejs på at det går bedre både for os og for kunderne,” siger Pernille Erenbjerg. 

Læs også:

TDC-topchef om den danske forretning: “Utilfredsstillende og uholdbart”

Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretingen er i alvorlig krise

Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

Efter havareret fusion mellem Telia og Telenor: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC’s tre store udfordringer

Carsten Dilling: “Jeg har tænkt på TDC 24/7 i otte år – nu er det tid til at prøve noget nyt