Monthly Archives: November 2015

Blog: Softwarerobotter kommer til at løfte medarbejdere og virksomheder til nye højder

Den tiltagende automatisering af virksomheders arbejdsopgaver puster liv i science-fiction-forestillinger om menneskelignende robotter, der erstatter mennesker. Eller som i det mindste kan gøre ting bedre (eller nogle gange værre), end vi kan. Hver dag er der en nyhedshistorie om automatiseringens indflydelse på diverse stillinger. Og lad os indse, at automatiseringer gør nogle jobs overflødelige, men samtidig skabes andre.

PÃ¥ trods af frygten, der er forbundet med emnet, sÃ¥ er procesoptimering via robotter pÃ¥ arbejdspladsen faktisk noget, der frigør mennesker fra ikke-produktivt arbejde, og samtidig skabes der helt nye brancher, job og muligheder. Det skyldes, at videnarbejdets fremtid afhænger af intelligente robotter, der styrker intelligente mennesker. Dermed frigøres mennesker fra ensformige rutine- og gentagelsesopgaver, hvorved der skabes større værdi for virksomheden, end der overhovedet var muligt før. Som en følge heraf er vi pÃ¥ vej ind i en ny æra af kommunikation imellem mennesker og maskiner, hvor softwareværktøjer bliver en form for “robotter”, der bruges til videnarbejde.
 

Bliv klogere ved hjælp af robotter
En undersøgelse fra i år har set på intelligent procesautomatisering (IPA) på tværs af Europa og USA og påvist en øget brug af mere og mere avancerede IPA-teknologier med øget tid og optimering af analyse til følge. Undersøgelsen viser også, at IPA giver mulighed for at optimere og håndtere komplekse processer. Automatiseringen bliver dermed en styrke for de medarbejdere, der stadig er essentielle for arbejdsprocessen.      

Deltagende europæiske og amerikanske topledere ser allerede en hyppig anvendelse af procesautomatisering: De adspurgte angav det nuværende niveau af automatisering til at udgøre 25% – 40% af de nuværende arbejdsprocesser. Næsten en femtedel svarede, at de havde opnÃ¥et omkostningsbesparelser pÃ¥ mere end 15% ved hjælp af IPA i løbet af det seneste Ã¥r, og halvdelen af de adspurgte angav, at automatisering vil betyde en væsentlig forbedring af deres forretningsproces inden for tre til fem Ã¥r.

Placerer ikke mennesket på tilskuerpladserne
Potentialet er kæmpestort. De intelligente procesautomatiseringsrobotter arbejder døgnet rundt, minimerer menneskelige fejl og reducerer unødvendige led i processerne. For virksomheder betyder det øget effektivitet, besparelser og nye forretningsmodeller til at drive omsætning. For eksempel kommer administration af skadesanmeldelser til at glide lettere, håndteringen af patientjournaler inden for sundhedsvæsenet bliver bedre og kreditkortadministration i den finansielle sektor effektiviseres.

Men det er stadig vigtigt, at få mest muligt ud af de ting mennesker er bedst til: Kun mennesker besidder samarbejdsevne, teamwork, kreativitet, nysgerrighed, intuition, opfindsomhed, opfindertrang, empati osv. Ganske vist kan robotter udføre de samme opgaver igen og igen uden afvigelser og laver væsentligt færre fejl end mennesker, men det placerer ikke mennesket på tilskuerrækkerne. Mennesker er stadig nødt til at overvåge robotter for at observere, organisere, koordinere og afhjælpe problemer, hvis noget går galt. Det er også vigtigt at huske på, at automatisering har sine begrænsninger: Der er visse ting, som robotter simpelthen ikke kan gøre, såsom at føle og forstå menneskers følelser eller handle spontant. Det er her, kombinationen af talentfulde mennesker og automatisering skaber ekstraordinære resultater.

 
For nyligt har medierne bragt historien om, hvordan en journalist fra National Public Radio i USA oplærte en maskine til at skrive en nyhedshistorie. Det resulterede i, at selvom maskinen var hurtigere til at skrive artiklen, så indeholdt historien ikke samme følelse og flair som en artikel skrevet af journalisten. Pointen er, at selvom maskiner måske har en plads i arbejdsstyrken (eller i dette tilfælde på nyhedsredaktionen), og selvom automatisering af basalt arbejde er en del af en naturlig evolution, så kan maskiner ikke erstatte journalister (eller deres jobs). I stedet vil maskinerne blive brugt til at aflaste travle journalister, der i dagens digitale nyhedsverden ofte arbejder under enormt tidspres. Intelligent procesautomatisering kan hjælpe dem med noget af den faktuelle rapportering og give dem tid til at skrive mere kreative og dybdeborende artikler til glæde for alle her på siden eksempelvis.


Data generet af automatisering øger indtægterne

Det er i sig selv en interessant tanke, at imens mennesker bliver frigjort fra ikke-produktivt og utilfredsstillende arbejde, genererer intelligent procesautomatisering data med en enorm fordel for både virksomheder og medarbejdere. Virksomheder der allerede har taget de nye teknologier til sig opfanger flere data, forbedrer processerne og gør generelt medarbejderne mere effektive. Når medarbejderne eksempelvis har flere kundedata lige ved hånden og kan dele dem på tværs af virksomheden, bliver det også muligt for dem at besvare henvendelser direkte og hurtigt, uden at skulle spørge kollegaer i en anden afdeling først.

Så imens den futuristiske version af kunstig intelligens bliver ved med at give brændstof til de nyeste blockbustere inden for science-fiction, er vi allerede gået ind i en ny æra af samarbejde mellem menneske og maskine. Her er softwareværktøjer en slags robotter, der bruges til administration og videnbaserede opgaver. Selvom vi i de kommende år vil se, hvordan maskinerne breder sig, er der ingen grund til at være bekymret for en science-fiction-dystopi befolket af cyborg-terminators. Vi kommer nemlig til at nyde godt af automatiseringens styrke og den data, som genereres. På den måde forstærkes menneskets mod, kreativitet, beslutningsevne, tilpasningsevne og viljen til at lykkes. Automatiseringen er med sine avancerede og intelligente teknologier kommet for at blive og hjælpe os med at trives.

Posted in computer.

Tor er klar med politi- og spion-sikker chat

Tor er en internet tjeneste, der kan gøre dig anonym på nettet.

Netværket anonymiserer brugeren blandt andet ved at sende trafikken gennem et verdensomspændende netværk af klienter, så den er umulig at følge for andre.

Da Tor er yderst anvendelig til at holde på hemmeligheder anvendes netværket i stor stil af kriminelle, som forsvinder under politiradaren gennem Tor.

Du kan læse meget mere om Tor-netværket her: Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte net hvor kriminelle og aktivister holder hof

Nu arbejder Tor-folkene så på at udvikle deres helt egen messenger-tjeneste.

På projektets blog skriver udviklerne, at den nye tjeneste er blevet døbt noget så sigende som Tor Messenger, og at den nu er klar til betatest.

Den skal være grundlaget for brugervenlig og usynlig udveksling af meddelelser på nettet.

Annonce:


Bygget på Instantbird
Tor Messenger er bygget på den eksisterende platform fra chat-programmet Instantbird tilføjet de egenskaber, der benyttes af Tor til at skjule kommunikationen.

Ideen med en messenger med indbygget Tor-teknologi er at gøre adgangen mere tilgængelig og brugervenlig samt at udvikle en sikker klient ved at kombinere off-the-record messaging med Tor-løsningen.

Tor dækker over brugerens placering, mens off-the-record messaging tilføjer kryptering til chatten.

Endnu fungerer programmet kun i en beta-version, og derfor kan man endnu ikke stole på, at der er fuld anonymitet i denne form.

Tilbagemeldinger fra brugerne skal nu skærpe sikkerheden.

I Danmark er der omkring 7.000 daglige brugere af Tor.

Du kan læse mere om Tor Messenger på denne blog.

Læs også:
Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte net hvor kriminelle og aktivister holder hof

Han var med til at afsløre Stuxnet: “Der er tonsvis af spionageprogrammer”

Posted in computer.

Du tror det er løgn: Så enormt er markedet for covere og skærmbeskyttere til din smartphone

Der er ingen hemmelighed, at der er blevet solgt imponerende mange smartphones og tablets over de seneste otte år, hvor de mobile produkter har været it- og telebranchens helt helt store salgshit.

Hvad knap så mange måske tænker over, er det kæmpe marked for ekstra tilbehør, der er blevet skabt sammen med salget af iOS- og Android-produkter.

For når forbrugere eller virksomheder køber en smartphone eller tablet, ryger der ofte også et cover og en skærmbeskytter med i indkøbskurven.

Forbi er nemlig de dage, hvor man kunne åbne en øl eller 10 med mobilen, uden at det gjorde den store skade på hardwaren.

SÃ¥ stort er markedet
Ifølge ABI Research omsætter markedet for mobilt tilbehør i 2015 for omkring 552 milliarder danske kroner på globalt plan.

Analysefirmaet vurderer, at vi frem mod 2020 vil se årlige vækstrater på 4,3 procent, så der til den tid vil være tale om en global omsætning på et beløb, der svarer til omkring 684 milliarder kroner.

Hvis du vil have en fornemmelse af, hvor mange penge det egentlig er, så kan man holde det op imod den samlede omsætning hos de it- og televirksomheder, der indgår i Computerworlds Top 100-undersøgelse.

I 2013, hvor der i alt indgik 181 selskaber, lød den samlede omsætning pÃ¥ 113 milliarder kroner – altsÃ¥ rundt regnet en femtedel af, hvor meget markedet for mobilt tilbehør omsætter for i Ã¥r pÃ¥ globalt plan.

Dette sælges der mest af
ABI Research skriver i sin analyse, at mobil-covere, opladere, skærmbeskyttere og hovedtelefoner er de største hit på dette marked.

“En tynd og let smartphone gør beskyttelse til en nødvendighed, og nye funktioner i covere, som trÃ¥dløs opladning og digitale betalinger, vil formentlig drive markedet for beskyttende covere fremad,” vurderer ABI Research.

Det er dog hovedtelefonerne, der sælger bedst, og producenterne på det område har en årlig omsætningsvækst på 5,7 procent.

Læs også:

Se tallene her: Så vild er væksten i den danske it-branche

Her er de vigtige nøgletal for den danske telebranche: Sådan går det telebranchen

Posted in computer.

TDC-topchef om den danske forretning: "Utilfredsstillende og uholdbart"



Pernille Erenbjerg blev udnævnt til koncernchef i TDC i august. 

Foto: Teis Bruno.

“Det er utilfredsstillende og ogsÃ¥ uholdbart.”

SÃ¥dan beskrev TDC’s koncernchef, Pernille Erenbjerg, pÃ¥ et pressemøde tirsdag formiddag situationen med tilbagegangen i de danske forretningsaktiviteter, der præger selskabets netop udsendte kvartalsregnskab. Læs mere om regnskabet her.  
  
Den 14. august i Ã¥r meddelte TDC ganske overraskende, at Carsten Dilling var færdig som koncernchef – og at Pernille Erenbjerg i stedet overtog styringen med Danmarks største teleselskab.

Det er nu to og en halv måned siden, og Pernille Erenbjerg kunne i dag præsentere det første TDC-kvartalsregnskab, hvor hun er øverst ansvarlig for biksen.

Det er især i Danmark, at TDC har alvorlige udfordringer i øjeblikket, mens det går bedre med selskabets forretninger i Norge og Sverige.

Læs også: Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretingen er i alvorlig krise

TDC’s driftsresultat før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) i Danmark er faldet med hele 12 procent. Det er ikke mindst erhvervsforretningen, det kniber gevaldigt med.

Denne del af TDC’s danske forretning er gÃ¥et tilbage med hele 16,3 procent i EBITDA.

Her er problemet
Pernille Erenbjerg kunne blandt andet fortælle, at indtjeningen per mobilabonnent i erhvervssegmentet over det seneste Ã¥r er faldet fra 159 kroner om mÃ¥neden til 135 kroner – et fald pÃ¥ 15 procent.

Pernille Erenbjerg beskrev situationen på erhvervsmarkedet således:

“Det gør ondt. Det danske erhvervsmarked er mindst ligesÃ¥ konkurrencepræget og intenst som privatmarkedet.”

TDC har ifølge eget udsagn en markedsandel på 60-65 procent på det danske erhvervsmarked afhængigt af, hvilke produkter der er tale om.

Læs også: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

TDC’s erhvervsdivision omsatte i kvartalet for 1,4 milliarder kroner, hvilket er 10,6 procent lavere end samme kvartal sidste Ã¥r.

Det fald fandt sted, selvom selskabet faktisk skaffede 2.000 nye erhvervskunder.

Indtjeningen lød på 915 millioner kroner, hvilket er hele 16,3 procent mindre end samme periode sidste år.

Den slags resultater er med til at tynge koncernens samlede resultater, og Pernille Erenbjerg lagde da heller ikke skjul på, at der skal rettes på på den negative tendens i erhvervsforretningen.

Om Pernille Erenbjerg:

2015: Viceadministrerende direktør & koncernfinansdirektør i TDC

2011 – 2015: Koncernfinansdirektør i TDC Group

2008 – 2011: Direktør for Koncernøkonomi i TDC

2003 – 2008: Forskellige økonomiske funktioner i TDC

2002 – 2003: Partner i Deloitte

1997 – 2002: Statsautoriseret revisor i Arthur Andersen

Uddannelse: Cand. merc. aud, 1992, Copenhagen Business School, og statsautoriseret revisor, 1994 (med deponeret beskikkelse)

Øvrige ledelseshverv: Medlem af bestyrelsen og revisionsudvalget i Genmab A/S

Medlem af bestyrelsen og formand for revisionsudvalget i DFDS A/S

Medlem af bestyrelsen i Det Kongelige Teater

Medlem af DI’s Udvalg for Skattepolitik

Privat: Født i 1967 og bor i København sammen med sin mand og parrets tre børn.

Kilde: TDC

Annonce:


Her er TDC’s plan

TDC-bossen hæftede sig ved det faktum, at 50 procent af omsætningen i det danske erhvervsliv kommer fra de mindre og mellemstore virksomheder.

Derfor skal særligt denne gruppe af virksomheder have ekstra fokus fra TDC’s side:

“Vi skal skabe bedre løsninger og en bedre serviceplatform til de virksomheder,” lød TDC-bossens opskrift i forhold til erhvervskunderne. 

Læs også: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

TDC har blandt andet allerede introduceret, at hver erhvervskunde har en personlig TDC-rådgiver, og samtidig er det telegigantens intention at blive bedre til at skabe løsninger, der er tilpasset kundernes forskellige behov.

“Vi skal altid have den bedste løsning til smÃ¥ og mellemstore virksomheder,” sagde hun pÃ¥ tirsdagens pressemøde.

Annonce:


Her er TDC’s resultater
TDC fik i tredje kvartal en omsætning pÃ¥ lige knap 5,9 milliarder kroner, og et EBITDA-resultat pÃ¥ 2,5 milliarder.Â

Begge dele er en forbedring i forhold til sidste år, men det skyldes udelukkende de positive tendenser i Norge og Sverige.

Den samlede omsætning er faldet med 6,6 procent i Danmark, og også hvad det angår, er erhvervsforretningen det største problem med en tilbagegang på 10,6 procent i kvartalet.

Til gengæld kan TDC glæde sig over fremgang i Norge og Sverige.

Blandt andet er indtjeningen før skat, renter og afskrivninger steget med otte procent i norske Get sammenlignet med samme periode sidste år.

TDC fastholder samlet set forventningerne til resultatet i 2015. 

Læs også:

Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretingen er i alvorlig krise

Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

Efter havareret fusion mellem Telia og Telenor: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC’s tre store udfordringer

Carsten Dilling: “Jeg har tænkt pÃ¥ TDC 24/7 i otte Ã¥r – nu er det tid til at prøve noget nyt

Posted in computer.

Teleselskaber sælger i hemmelighed kundedata for 160 milliarder kroner

Amerikanske teleselskaber ligger inde med millionvis af kundedata, der kan veksles til milliardvis af kroner.

Markedet for at sælge teledata via big data-selskaber som HP, SAP samt IBM og derfra videre ud til markedsføringsselskaber og eksempelvis supermarkedskæder er da også i kraftig stigning.

Det amerikanske it-analysehus Research 451 estimerer, at de anonymiserede og aggregerede teledata udgør et marked på godt 160 milliarder kroner i år, mens det i 2020 har rundet 500 milliarder kroner.

Det skriver Advertising Age.

Stor mulighed for Verizon
Dermed skulle der være en god mulighed for, at teleselskaber på det amerikanske marked som Verizon, Sprint, Telefonica kan skabe sig en særdeles indbringende sideforretning på viden om, hvor folk bor, handler og navigerer rundt på deres telefoner.

Alene SAP Consumer Insight gennemtygger op mod 300 daglige begivenheder på 20 millioner til 25 millioner mobilabonnenters telefoner, skriver Advertising Age.

Disse oplysninger kan være guld værd for eksempelvis supermarkedskæder, der ønsker big data-viden såsom indkøbstider, indkøbernes køn og link mellem indkøbsvaner og webbrowser-historikken hos mulige kunder.

Både mobilselskaber og big data-virksomhederne er dog meget lidt meddelssomme om, hvem de sælger data til i det, der kaldes TDaaS (Telecom Data as a Service).

Set i TDaaS-lyset giver Verizons opkøb af den fallerede internet-gigant AOL ganske god mening, da Verizon dermed kan benytte AOL’s reklame-infrastruktur til at komme ud over salgsrampen med sine anonymiserede kundedata.

Læs også: Verizon køber tidligere internet-kæmpe for 30 milliarder kroner

Brugen af kundedata er dog stadig kontroversiel, da kundernes mobilbrug potentielt kan forbindes til konkrete personer via mobilregningen.

EU er lukket land
Markedet for data-salget ligger hovedsageligt i Nordamerika og i Asien, da eksempelvis EU-lande som Danmark er underlagt mere strikse regler for databrugen og herunder kundernes databeskyttelse.

Læs også: Skat må ikke længere indhente borgeres teleoplysninger

“Jeg har ikke konkret kendskab til at der er lignende planer hos danske teleselskaber. Hvis der skulle komme noget sÃ¥dan, sÃ¥ er vi underlagt EU’s dataregulering og klare regler om behandling af personoplysninger,” forklarer direktør i Teleindustrien, Jakob Willer til Computerworld.

“Disse regler skal selvfølgelig i alle tilfælde efterleves af de danske teleselskaber,” fortsætter han.

Læs også: 
Så meget bliver man overvåget i USA

Posted in computer.

Her er Janus Friis’ nye kæmpe-projekt: SmÃ¥ selvkørende fortovs-robotter


Står det til den danske it-milliardær Janus Friis vil du snart kunne se massevis af små robot-bude suse afsted på fortovene i alverdens storbyer.

Den danske rigmand tror nemlig så meget på vare-udbringning i verdens stor-byer som et nyt vækst-område, at han og makkeren Ahti Heinli til næste år lancerer et meget ambitiøst og futuristisk pakke-selskab, hvor små, selvkørende robotter kommer til at spille en central rolle.


De smÃ¥ robotter – som Janus Friis kalder for ‘robot-bude’ – vejer omkring 10 kg og ligner smÃ¥ køletasker med seks hjul.

Det er ideen, at de skal vimse rundt pÃ¥ storbyernes fortove i raskt gÃ¥tempo – 6,5 kilometer i timen – indeholdende forskellige pakker og varer, som modtageren kan fÃ¥ leveret via en app, som anvendes til at Ã¥bne robotten, nÃ¥r den er ankommet til den ønskede adresse.

De smÃ¥ køretøjer er bygget til at kunne fragte to indkøbsposer til lokationer, som ligger op til en halv times køretur væk fra udgangspunktet – altsÃ¥ godt tre kilometer.

Annonce:


Det er ideen, at modtageren skal kunne bestille nøjagtigt leveringstidspunkt, ligesom det lille køretøjs køretur skal kunne følges nøjagtigt via en app.

Dør-til-dør
Selskabet bag de selvkørende robotter kalder Janus Friis og Ahti Heinla for ‘Starship Technologies.’

Ifølge selskabet er den el-drevne robot CO2-neutral.

Ahti Heinla siger i en pressemeddelelse, at ideen er at kunne levere en pakkeløsning til nul omkostninger, nul ventetid og nul miljøbelastning.

“Vi ønsker at ændre lokale leverancer pÃ¥ samme mÃ¥de, som Skype ændrede telekommunikationen,” siger han.

Ifølge selskabet er den dyreste del af enhver transport altid den sidst kørte kilometer, fordi små mængder her skal transporteres ud til mange adresser.

Det er således ideen, at lastbiler og lignende kan fragte store mængder varer til større varehuse i lokalområderne, hvorfra de små robotter billigt kan bringe dem ud til de enkelte slut-adresser.

Navnet ‘Starship Technologies’ understreger det futuristiske snit i konceptet, der er blevet testet i en række storbyer – blandt andet for at se, om køretøjernes navigation virker.

Bygges i Estland
Den indeholder blandt andet automatisk undvigelses-teknologi.

Ifølge selskabet vil alle robot-budes færden dog blive overvåget af mennesker, som kan gribe ind i kritiske situationer.

I første omgang bliver de små køretøjer sluppet løs i London-bydelen Greenwich i en testfase.

Robotterne bliver bygget i Estland, men selskabet Рder i alt har 28 ansatte Рhar hovedkvarter i London i Storbritannien, hvor Janus Friis ogs̴ bor.

Han blev mangemilliardær, da han i 2005 solgte Skype til amerikanske eBay. Den dengang blot 29-årige Janus Friis tjente 6,5 milliarder kroner på handlen. Skype blev senere solgt videre til Microsoft og spiller i dag en væsentlig rolle i Microsofts portefølje.

Du kan se en video med de små Starship-robotter her.


Posted in computer.

Svensk spilfirma bag Candy Crush solgt for 40 milliarder kroner

Det svenskfunderede computerspilsfirma King Digital Entertainment med blandt andet spillet Candy Crush på samvittigheden er blevet solgt for 40 milliarder kroner.

Køberen Activision Blizzard er blandt andet kendt for krigsspil til spilkonsoller og fra at eje aktiemajoriteten i Yahoo Finance Vivendi og Fidelity, skriver Computerworlds svenske søsterblad Computer Sweden.

Årsagen til, at Activision Blizzard næsten møver sig ind på listen over de 10 største it-opkøb nogensinde ligger i en forventning om at nå et gigantisk antal brugere.

Det forklarer Activision Blizzards administrerende direktør Bobby Kotick.

“Vores omsætning og fortjeneste bekræfter vores position som verdens største og mest profitable virksomhed i digital underholdning. Med et kombineret globalt netværk med mere end en halv milliard aktive brugere, er vores potentiale større end nogensinde,” siger han.

Firma med 200 titler
Activision Blizzard seneste årsregnskab viste en toplinje på cirka 30 milliarder kroner, mens bundlinjen lyder på 5,7 milliarder kroner. 

Med i opkøbet får Activision Blizzard omkring 200 spiltitler herunder Candy Crush, Farm Heroes og Pet Rescue samt 340 millioner unikke månedlige brugere fra en hel række platforme.

Ved sit seneste regnskab kunne King Digital Entertainment mønstre en omsætning på godt 15 milliarder kroner, mens indtjeningen lå på knap 4,5 milliarder kroner.

Læs også: Spílindustrien slår alle salgsrekorder: Runder magisk milepæl om få år

King Digital Entertainment har studier i blandt andet Stockholm, Bukarest, Malmö, London, Barcelona, Berlin, Singapore og Seattle.

Selskabet har også er sælgere i San Francisco, der nu skal stemple ind som Activision Blizzard-medarbejdere i en handel, der talt på kroner og ører matcher det beløb, som Microsoft for fire år siden betalte for Nokias mobildivision.

Læs også:
De glemte og fascinerende historier bag otte banebrydende danske iværksætter-eventyr

Galleri: Spritnye spil overhaler klassikeren Candy Crush på Android-telefonerne

Posted in computer.

Internet of things er på trapperne: Fem skridt mod bedre sikkerhed

Der er en enorm sikkerheds-risiko forbundet med Internet of Things, hvor alverdnes enheder – døre, biler, termostater, lygtemaster, køkkenapparater og sÃ¥ videre – bliver koblet sammen via internettet.

Producenterne af langt størstedelen af de små sensorer skænker nemlig ikke it-sikkerheden mange tanker.

I stedet er bruger-venlighed, anvendelighed og ‘time-to-markedet’ allervigtigst for producenterne, hvilket vi har skrevet om tidligere: Producenter af næste teknologi-bølge blæser pÃ¥ sikkerhed – kan blive en alvorlig trussel mod dig.

Samtidig har det stærkt professionaliserede og automatiserede hacker-miljø blikket fæstnet direkte mod de sjældent opdaterede sensor, som dermed står til at blive en hurtig vej ind i vigtige it-systemer i virksomheder og det offentlige.

Det kan du læse mere om her: Hackerne kommer – og du kan næsten intet gøre.

Ingen vej uden om
Det stiller krav til, at CIO’er og andre begynder at gentænke hele den mÃ¥de, som virksomheden i dag indtænker it-sikkerhed pÃ¥.

Med ‘Internet of Things’ vil volumen først og fremmest vokse ganske voldsomt for alle virksomheder. Det gælder bÃ¥de i styk-antal devices, som virksomheder skal hÃ¥ndtere og i mængden af indsamlede data, der skal hÃ¥ndteres.

De to ting lagt sammen betyder, at data vil blive meget usammenhængende, når de indgår til virksomheden. Iit-sikkerhedsprocedurerne står dermed til at blive meget mere komplekse og omfattende, end det er tilfældet i dag.

Det er en stor udfordring for mange it-sikkerhedschefer.

Computerworlds amerikanske nyhedsbureau har indsamlet syv gode råd til, hvordan man kommer på omgangshøjde med Internet of Things, når det gælder it-sikkerhedsstrategier:

FÃ¥ formuleret en strategi

Annonce:


Det lyder jo meget enkelt, men mange virksomheder har (endnu) ikke fået indarbejdet Internet of Things i deres it-sikkerhedsstrategier. De kredser i stedet ofte om banale nedbrud, restoring og beredskabsplaner om recovery og lignende.

En ny strategi bør fokusere på, hvordan alle virksomhedens data og datakilder skal håndteres sikkerheds-mæssigt: Hvordan de håndteres og registreres til daglig, hvordan de bliver beskyttet og hvordan nød-beredskabet fungerer.

Virksomheden kan næppe komme til at eje og kontrollere alle de kommende data-kilder, men det er vigtigt, at virksomheden altid ved, hvem der opbevarer hvilke data, hvilke politiker de involverede parter har, og at ansvars-fordelingen er klar og detaljeret.

Vurder risikoen
FÃ¥ udarbejdet en detaljeret risiko-analyse over alle aktiver.

Hvilke trusler er der? Hvor kommer de fra? Hvor ‘tunge’ er de?

Det kræver, at du først og fremmest har et klart overblik over de data, som du skal håndtere, og at du er klar over, hvordan de spiller sammen. Her kan det være en god ide at få udarbejdet et decideret applikations- og datakatalog, der giver et klart overblik over data-sammenhængen i organisationen.

Dernæst bør du kigge på data-flow mellem dine interne applikationer samt mellem dine interne applikationer og de eksterne applikationer, som du kan forestille dig at komme til at bruge.

Måske kan det lade sig gøre at begrænse mængden af følsomme data og at indføre bedre data-hygiejne forskellige steder.

Få styr på den menneskelige faktor
Man siger, at den største trussel i enhver organisation er medarbejderne.

For uanset hvor teknisk sikker, en applikation eller et it-miljø måtte være, vil der altid være en eller anden medarbejder, der tager for let på det hele og kommer til at lække vitale oplysninger via eksempelvis mail, telefon eller lignende.

Annonce:


Det er derfor vigtigt, at du sørger for ret hurtigt at indtænke medarbejdernes hverdag og fÃ¥ opdateret virksomhedens retningslinier – og selvfølgelig sørge for at tænke pÃ¥, hvordan de skal formidles til medarbejderne pÃ¥ en mÃ¥de, der gør, at de faktisk forstÃ¥r og anvender dem.

Overvej indkøbs-procedurer
Alle virksomheder har regler og retningslinier, som underleverandører skal overholde, hvis de skal sælge noget til den pågældende virksomhed.

Det gælder for eksempel basal it-sikkerhed, som alle virksomheder vil forlange skal være på plads, når de køber ny software.

Med ‘Internet of Things’ pÃ¥ trapperne bør du overveje at udvide rækkeviden af indkøbs-politikerne til at dække ogsÃ¥ aktiver fra netværk, ligesom du bør kræve, at alle software-leverandører omgÃ¥ende adresserer alle opdagede sÃ¥rbarheder i deres produkter.

Fjern data-siloerne
Mange virksomheder har indrettet sig med sikkerhedsmæssige ‘siloer,’ hvor bestemte data beskyttes uafhængigt af andre data med bestemte sikkerhedsløsninger.

Det er imidlertid vitalt, at man som virksomhed tænker i sammenhæng og får konsolideret alle data ind i et sammenhængende miljø, hvor man kan få et samlet, sikkerhedsmæssigt overblik.

Desuden har man ved at konsolidere data bedre mulighed for at sikre, at de indsamlede ikke forsvinder under for radaren, når de først er blevet lagret, hvilket ofte sker.

Har du flere bud pÃ¥, hvordan man hÃ¥ndterer sikkerheden i ‘Internet of Things?’ Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Posted in computer.

Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretningen er i alvorlig krise

Det er især i Danmark, at TDC har alvorlige udfordringer i øjeblikket, mens det går bedre med selskabets forretninger i Norge og Sverige.

Det fremgÃ¥r af TDC’s netop udsendte regnskab for Ã¥rets tredje kvartal (PDF)

Her kan man blandt andet læse, at TDC’s driftsresultat før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) i Danmark er faldet med hele 12 procent.

Det er ikke mindst erhvervsforretningen, det kniber gevaldigt med, og denne del af TDC’s danske forretning er gÃ¥et tilbage med hele 16,3 procent i EBITDA.

Det fremgår blandt andet, at indtjeningen per erhvervskunde, den såkaldte ARPU, er faldet med 15 procent over det seneste år, hvilket viser, at TDC er hårdt ramt af, at priskrigen også raser på erhvervsmarkedet.

Den samlede omsætning er faldet med 6,6 procent i Danmark, og også hvad det angår, er erhvervsforretningen det største problem med en tilbagegang på 10,6 procent i kvartalet.

“Utilfredsstillende”
TDC fik i tredje kvartal en omsætning på lige knap 5,9 milliarder kroner, og et EBITDA-resultat på 2,5 milliarder.

Begge dele er en forbedring, men det skyldes udelukkende de positive tendenser i Norge og Sverige.

Læs også: Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

I regnskabet betegner koncernchef Pernille Erenbjerg da ogsÃ¥ især EBITDA-tilbagegangen pÃ¥ hele 12 procent som “utilfredsstillende.”

“PÃ¥ det danske marked mÃ¥ vi konstatere et utilfredsstillende fald i EBITDA pÃ¥ 12 procent sammenlignet med samme periode sidste Ã¥r med fortsat hÃ¥rd konkurrence pÃ¥ bÃ¥de privat- og erhvervsmarkedet.”

“Imidlertid har bÃ¥de privat- og erhvervsforretningen formÃ¥et at reducere churn og har øget antallet af mobilkunder med i alt 13.000 i 3. kvartal,” udtaler Pernille Erenbjerg desuden i en pressemeddelelse.

“Vi skal fokusere endnu mere pÃ¥ vores eksisterende kunder og samtidig forenkle bÃ¥de produkter og processer, sÃ¥ vi bliver i stand til at tilbyde avancerede løsninger pÃ¥ en mere enkel mÃ¥de,” fortsætter Pernille Erenbjerg.

Hun peger blandt andet på, at TDC Erhverv har sat fokus på at tilbyde bedre løsninger til mindre og mellemstore virksomheder.

Annonce:


Her er TDC’s udfordring
Det var pÃ¥ forhÃ¥nd ventet, at erhvervsforretningen ville vise en markant tilbagegang i TDC’s kvartalregnskab.

Mandag forklarede aktieanalytiker i Sydbank, Morten Imsgard, der følger TDC tæt, hvad TDC’s grundlæggende problem er:

“Problemet er, at pris-bevidstheden hos erhvervskunderne er blevet langt højere.”

“Tiden synes at være fordi for den lukrative forretning, som TDC har haft i Ã¥revis, hvor man har taget høje priser for komplekse produkter og et højt service-niveau,” forklarede Morten Imsgard til Computerworld.

Læs også: Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

“Det er et spørgsmÃ¥l om, at specielt mindre erhvervsdrivende vil have simple teleløsninger og dermed langt lavere priser, fordi de kan spejle det i, hvad man kan fÃ¥ som privatkunde,” forklarer han.

“For de store virksomheders vedkommende er det mere et spørgsmÃ¥l om, at der er benhÃ¥rd konkurrence i Danmark om at vinde de store kontrakter, og fokus i de forhandlinger synes stort set alene at være pÃ¥ prisen. Der har nogle af konkurrenterne bare været villige til at underbyde TDC.”

Selvom TDC i kvartalsregnskabet er præget af alvorlige udfordringer på det danske marked, kan Danmarks største teleselskab samtidig glæde sig over fremgang i Norge og Sverige.

Blandt andet er indtjeningen før skat, renter og afskrivninger steget med otte procent i norske Get sammenlignet med samme periode sidste år.

TDC fastholder samlet set forventningerne til resultatet i 2015.

Læs også:

Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

Telenor-koncernens til salg-skilt i Danmark: Her er de mulige købere af Telenor

Efter havareret fusion mellem Telia og Telenor: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC’s tre store udfordringer

Carsten Dilling: “Jeg har tænkt pÃ¥ TDC 24/7 i otte Ã¥r – nu er det tid til at prøve noget nyt

Posted in computer.

Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte net hvor kriminelle og aktivister holder hof



Over vandoverfladen er det internet, som vi alle kender. Under overfladen en gråzone mens tjenesterne i den dybe ende kun kan tilgås via eksempelvis Tor. Kilde Dubex.



SÃ¥dan fordeler Tor-brugerne sig. Grafik: Geographies of Tor af Stefano.desabbata. Kilde: wikipedia.



Wikipedia har også en stor gennemgang af Tor-netværket, der anvendes på følgende måder i januar 2015: Kilde: Wikipedia.

Under den del af internettet, som du kender, findes en verden af skjulte websider og tjenester, hvor man kan handle i fuld anonymitet.

Her er et slaraffenland for plattenslagere, politiske aktivister, pornografisk indhold og it-kriminelle, der dynger dig til med alskens ondsindede koder, fortæller Keld Norman, sikkerheds specialist i Dubex.

Han bevæger sig hjemmevant rundt blandt de it-kriminelle på nettet, men repræsenterer dog den etablerede sikkerhedsbranche.

Der er herfra hacker-angrebene udspringer, og grunden til at du skal betale for sikkerhedsprogrammer på din maskine for at udndgå ransomware og andet utøj.

Det mørke net er den del af nettet, men det er ikke indekseret af søgemaskinerne og dukker således ikke bare op i din Google-søgning. 

Du skal altså vide, hvad du søger efter, og indholdet er derfor også noget anderledes end det, du normalt møder.

Der er to hovedområder i denne lukkede verden: Et politisk/privacy-orienteret område og et it-kriminelt område.

På den ene side finder du således indhold, der beskytter privatlivets fred fra masseovervågning, indhold i forbindelse med politiske aktiviteter, eksempelvis i forbindelse med det arabiske forår samt whistleblowing-aktiviteter ala Edward Snowden.

På den anden side holder den lovløse del af underverdenen til.

Det handler for en stor del om digital kriminalitet og hacking, samt salg af våben, stoffer og bestilling af ulovlige tjenester til den fysiske verden.

Det sidste store hjørne af det sorte internet består af fildeling. Det kan være pornografisk materiale, ulovlig software eller film.

Den hemmelige browser
Denne del af nettet besøger du ikke med din almindelige browser.

Du skal i stedet have fat noget helt speciel software, der kan lænke dig samen med det hemmelige materiale.

Det kan være anonymiserings-software med navne som Tribler og Invisible Internet Project.

Det mest populære er dog Tor-netværket (The Onion Router), der anvender en effektiv teknik til anonym kommunikation over et datanetværk. Kommunikation mellem computere og servere er krypteret og bliver kastet tilfældigt rundt, hvilket gør den nærmest umulig at følge.

Under denne software er der bygget en skjult og anonymiseret del af nettet – nogle eksperter mener denne del fylder langt mere ende det almindelige net – hvor man kan agere, uden at andre kan se det.

Tor-projektet er oprindelig startet af det amerikanske militær, men i dag anvendes netværket af mange forskellige grupper med den fælles interesse, at kommunikationen skal holdes hemmelig for regeringer, politi eller virksomheder. Tor-softwaren er ikke usårligt overfor politiet, men meget velbygget.

Der er omkring to millioner daglige brugere af Tor-netværket. I Danmark er der cirka 7.000 brugere. Der er mere statistik her.

Læs ogsÃ¥: Silk Road-ejer dømt skyldig: Stærke beviser mod gigantisk narkoside pÃ¥ “det mørke net”

Tor-netværket giver også mulighed for at bygge websider, som kun kan tilgås, hvis man bruger Tor, hvilket åbner for et utal af hjemmesider med ulovligt indhold.

Et af de mest kendte eksempler i offentligheden er nok Silk Road, hvor det var muligt at sælge og købe stoffer.

Læs mere her: Narko-website åbner igen med ny krypteringsfunktion




Brugergrænsefladen i et hacker-program. CTB Locker er en type ransomware, som begyndte at angribe pc-brugere i 2014. Den er næsten identisk med eksempelvis Cryptowall og cryptolocker. Her kan du se et dump fra programmets brugergrænseflade. Til højre er et overblik over de nyeste opdateringer til programmet. Kilde Dubex.



Programmet er ligefrem udstyret med et chat-felt, så du kan kan komme i kontakt med de sorte udviklere og få gode råd til den kriminelle aktivitet.

Annonce:




Ransomware som en service.

200 til 500 hardcore kriminelle
I denne underverden sidder en række top-kodefolk, der udvikler de hacker-værktøjer, som sælges til de mindre fisk, der så går efter dig og mig.

En lille eksklusiv gruppe it-udviklere med en enorm magt.

“Der er kun et sted mellem 200 og 500 hardcore-kodere, der udvikler hacker-værktøjerne, men de sælges videre til masserne. Vi ved nogenlunde, hvor disse personer kommer fra, men de gÃ¥r pÃ¥ fri fod, fordi samarbejdet pÃ¥ tværs af grænserne er sÃ¥ dÃ¥rligt,” har Troels Ørting Jørgensen sagt til Computerworld.

Han er tidligere chef for EU’s cybercrime-enhed Europol, nu sikkerhedschef i den britiske storbank Barclays.

Et at de områder, der virkelig har bragt underverdenen frem i offentlighedens søgelys, er den massive strøm af ransomware, der i det sidste års tid har plaget både Danmark og resten af verden.

Læs også: Ransomware-netværk med 90.000 daglige ofre optrevlet: Sådan fungerede det

Ulovlige angreb, der sælges helt på linje med alle de varer, du ellers kan købe på nettet.

Det er tale om tjenester, der ligner helt traditionelle samarbejdsaftaler eller affiliate-programmer.

Via Tor-nettet finder du frem til tjenesten, som du kan købe ved at indsætte den nødvendige betaling i Bitcoin. Ud over selve grundtjenesten, der kan udsætte ofrene for et ransomware-angreb, kan du så tilkøbe ekstraydelser.

“Det kan eksempelvis være hjælp til opsætning, mail-kartoteker eller du fÃ¥r oversat indholdet pÃ¥ de sider, der skal vises til virksomhederne i forbindelse med et ransomware-angreb til det ønskede sprog. Man betaler for de enkelte tjenester, som man betaler for ekstraudstyr til sin bil,” siger Keld Norman, fra firmaet Dubex.

Han fremviser et konkret eksempel på en brugervenlig version af CTB Locker, der er en type ransomware, som begyndte at angribe pc-brugere i 2014.

“Brugerfladen er ganske enkel, og programmet har endda en chat-funktion, sÃ¥ man kan fÃ¥ support,” fortæller han.

Et helt typisk eksempel på hvordan de mindre dygtige fisk kan købe en hacker-ydelse af de store kanoner.

Topfolkene modtager på denne måde en fast betaling med en mikroskopisk risiko for at blive opdaget.

Angriberne, der køber sig til at bruge CTB Locker, kan ikke være sikre på, hvor mange de får til at betale løsepenge, men deres risiko er ligeledes minimal.

Der er naturligvis bygget bagdøre ind programmerne, hvis der opstår problemer med de små fisk, eller hvis de ikke betaler til tiden. Så kan top-hackerne hacke hackerne og sende deres forretning i gulvet.

Denne måde at distribuere hacker-løsninger på virker. Det er effektive folk, der har gode resultater af deres ulovlige arbejde.

Kim Aarenstrup, chef for Nationalt Center for Cyber Crime vurderer, at 90 procent af virksomhederne har været ramt at it-kriminalitet i en eller anden form.

“De 90 procent er en kvalitativ vurdering. Det kan være bÃ¥de flere eller færre. Vi er ved at opbygge mere pÃ¥lidelig statistik omkring antallet af cybercrime anmeldelser til politiet, men der er betydelige mørketal, fordi mange, bÃ¥de private og virksomheder, ikke anmelder det, nÃ¥r de er blevet hacket. Enten fordi de ikke ved det, eller fordi de ikke ønsker at fortælle nogen om det,” siger han til Dansk Industri.

Læs også: Sådan vil bankerne passe på dine sparepenge: Her er de fire sikkerhedsmæssige hovedfjender lige nu



Bitcoin falder og stiger i kurs.

Annonce:


En million konti med en krone på
Den sidste brik, der skal til for at samle hele puslespillet til at gå op i en højere enhed, er en valuta. Et betalingsmiddel, der ikke kan spores, til at afregne med.

Her er Bitcoin sammen med en række lignedes digitale afregningsenheder med til at hjælpe de kriminelle med adgang til penge i den underjordiske internet-verden.

Her kan du se en liste over de såkaldte cryptocurrencies.

Bitcoin er peer-to-peer, så brugere kan indgå transaktioner udenom bankerne. Som udgangspunkt er pengetransaktionerne offentlige og foregår alene mellem to parter ved udveksling af beskeder underskrevet med digitale signaturer.

For at gøre Bitcoin sværere at spore, kan man forvanske deres oprindelse ved at sende dem til en adresse, som modtager fra mange mennesker.

Derefter blandes de modtagne Bitcoin tilfældigt og distribueres igen.

Da man ikke nødvendigvis kan knytte adressen, som har modtaget Bitcoin, sammen med ejeren af adressen medfører, at Bitcoin kan anvendes til kriminalitet.

“Da valutaen er virtuel, er det nemt at maskere beløb. For ikke at vække opmærksomhed kan store summer spredes ud pÃ¥ mange konti eksempelvis med en Bitcoin pÃ¥ en million konti. Men i sikkerhedsverdenen arbejder vi hÃ¥rdt pÃ¥ metoder, hvor Bitcoin og identiteter kan kobles sammen,” fortæller Keld Norman.

“I mellemtiden foregÃ¥r udvekslingen mellem en virtuel valuta og kroner og øre gennem hvidvaskning – eksempelvis via kasino-sider.”

Læs også:
Han var med til at afsløre Stuxnet: “Der er tonsvis af spionageprogrammer”

Center for Cybersikkerhed: Sådan kommer du på fode efter ransomware

Her er arbejdsmetoden: SÃ¥dan suger software-kidnappere penge ud af danskerne

Posted in computer.