Monthly Archives: December 2015

Netsvindlere, mini-bærbare og adgang til amerikansk Netflix: Her er syv års mest læste historier på Computerworld

2.885 artikler har vi udgivet pÃ¥ Computerworld.dk i 2015 – artikler, som har dækket alt fra Skats fejlslagne EFI-system til lanceringen af Windows 10.Â

Undervejs har vi på redaktionen sorteret, redigeret og gravet løs i det bjerg af nyheder og historier, som vores brug af it hver dag skaber.  

Med fÃ¥ dage tilbage af 2015 er vi dykket ned i de seneste syv Ã¥rs statistik og vendt tilbage til overfladen med oversigten over de mest læste historier – Ã¥r for Ã¥r.

Scroll ned igennem listen og se, om du kan huske historierne.


Mest populære i 2008

De fem mest populære svindelnumre på nettet
Hver dag sendes millioner af spam-mails ud til alverdens e-mailadresser. Og hver dag hopper folk verden over stadig på dem. Vi samlede i 2008 de mest populære svindelnumre og krydrede dem med eksempler fra vores egne indbakker. Se her hvordan og hvorfor, denne spam-svindel virker.

Her er 12 billige mini-bærbare
Kan du huske Asus Eee og alle de andre smÃ¥ bærbare computere som revolutionerede markedet? Prisen var lav og vægten i bund. Men modellerne var langt fra ens. Vi samlede de 12 mest interessante modeller i et stort galleri – mÃ¥ske havde du endda selv en i 2008?

Nye biograf-film kan ses gratis og lovligt på nettet
Netflix var i 2008 stadig en DVD-tjeneste. Men streamning var så småt på vej. Men hvad måtte men egentligt når nu de nye film og tv-serier kunne ses gratis fra et utal af hjemmesider, der ofte uploadede materialet ulovligt. Det var dog ikke ulovligt at se filmene i Danmark, fastslog en advokat med speciale i ophavsret den gang.


Mest populære i 2009

Sådan får du Windows 7 på din Mac

Skuffelsen ved Windows 8 var i 2009 stadig langt væk og Windows 7 var en frisk start efter Vista. SÃ¥ hvorfor ikke putte Microsofts nye system pÃ¥ din Mac? Guiden til Windows pÃ¥ Mac var yderst populær i 2009.Â

25 gode og gratis programmer klar til download
Mangler du anti-virus, en god musikafspiller til pc’en, et godt billedbehandlingsprogram eller et effektivt værktøj til at rydde op i din computer? SÃ¥ kig med her, hvor du finder 25 gode og gratis programmer – lige til din pc. De fleste af dem er stadig pÃ¥ markedet…

Sæt flere PDF-filer sammen
Har du behov for at klaske flere PDF-filer sammen til en enkelt, så kan du gøre det hurtigt og gratis på nettet. Læs hvordan her.


Mest populære i 2010

SÃ¥dan fusker du med din IP-adresse
Giv din computer en udenlandsk IP-adresse og få adgang til enorme mængder underholdning som film, tv-serier og internetradio. Her er den hemmelige opskrift på at ændre din IP.

FAQ: Få styr på Intels nye processorer og platforme
I 2010 lancerede Intel sine første i3, i5 og i7 processorer. Men de nye modelnavne skabte forvirring. Så Computerworld var klar med en forklaring. 

Her får du Office 2010 billigst
Officepakken er stor, fuld af funktioner og bestemt ikke billig. Det var den heller ikke i 2010. Derfor var overblikket over de forskellige versioner populært læsestof i 2010.


Mest populære i 2011

Købeguide: Sådan vælger du den helt rigtige bærbar
Der er nogle ting, der bare skal være i orden, nÃ¥r du køber bærbar computer. UndgÃ¥ at blive snydt og ende med en dÃ¥rlig handel – vi er klar med en guide, der gør dig i stand til at vælge den helt rigtige bærbar. Sjovt nok er flere af rÃ¥dene stadig gangbare her 4-5 Ã¥r efter.

Stortest: Her er den bedste tablet-pc
Overvejer du at købe en tablet-pc? Skal det være en iPad eller en udgave med Android? Vi testede topmodellerne anno 2011 og kårede den bedste.

Test: Her er det bedste GPS-ur
Garmin Forerunner 610 og Nike+ SportWatch GPS er i infight i denne test, hvor vi ser nærmere pÃ¥ GPS-løbeure. App’en Endomondo blander sig dog i slagsmÃ¥let med en springskalle. Se her hvem der løber med sejren.


Mest populære i 2012

Stortest: Her er de bedste gratis antivirus-programmer
Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Fem dage med Windows 8: Hit eller flop?
Hvordan er det at skifte til Windows 8? Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke? Her er dommen over Microsofts nye styresystem efter fem dage i medgang og modgang.

Test: Her er de bedste SSD-diske
Vi kårer de bedste SSD-diske blandt 20 testede modeller. Hvis du overvejer at udskifte din gamle harddiske med en lynhurtig SSD, skal du kigge med her.


Mest populære i 2013

Test: Netflix, HBO Nordic, YouBio og ViaPlay – hvem vinder?
Vi har testet Netflix, HBO Nordic, YouBio og ViaPlay, men hvilken af de fire streamingtjenester er bedst? FÃ¥ dommen her

Test af fem Android-mobiler: Her er den bedste smartphone
Hvilken Android-mobil er den bedste lige nu? Få svaret i denne stortest, hvor vi ser nærmere på de her fem supermodeller: Samsung Galaxy S4, HTC One, Sony Xperia Z, Google Nexus 4 og LG Optimus G.

Sådan får du adgang til den amerikanske udgave af Netflix
Er den danske Netflix ved at være lidt for kedelig? SÃ¥ prøv den amerikanske – helt lovligt. Vi giver dig massevis af metoder til at fuske dig til amerikansk Netflix, som har langt flere film og tv-serier.


Mest populære i 2014

Købeguide: Sådan vælger du den rigtige bærbare computer til studiet
Det nye skoleår nærmer sig, og nye elever og studerende skal atter på skolebænken. Det kræver en studiecomputer, men hvordan vælger man den rigtige? Se vores bud her.

Stor guide: Her er de bedste smartphones på markedet
Smartphone-markedet er proppet med nye smartphones: Sony Z2, HTC One (M8), Samsung Galaxy 5, Lumia 930 og andre. Her er vores samlede vurdering af de nye smartphones.

Test af 6 mini-tablets: Sådan vælger du den rigtige
Mini-tablets er praktiske og passer perfekt til rejser og e-bogslæsning. Men hvad skal du vælge? Vi har testet seks forskellige modeller.


Mest populære i 2015

10 ting du skal gøre, når du har installeret Windows 10
Har du installeret Windows 10, så skal du i gang med et mindre opsætningsarbejde. Her er 10 ting, som du bør gøre lige efter, at du har installeret Windows 10.

Vi har testet den endelige version af Windows 10: Her er vores dom
Vi har haft den endelige version af Windows 10 under en kritisk lup. Her er vores dom.

Gør disse tre ting før og efter du opdaterer til Windows 10
Den 29. juli 2015 blev Microsoft Windows 10 udgivet. Men inden du kan hente den nye Windows-version, skal du lige gøre et par ting.

Posted in computer.

Disse Computerworld-artikler fik læserne mest op ad stolene i 2015

Hvis der er noget, der kan få Computerworlds læsere til tasterne, er det (manglen på) bredbåndsmulighederne i Danmark.

Det viser en hurtig søgning på de mest debatterede artikler på cw.dk i årets løb, hvor I har været flittige, saglige og (for det meste) konstruktive og iderige i udvekslingen af synspunkter i debatten.

Vi bragte i juni historien om Mikkel fra Vanløse, der ikke kunne få fiberbredbånd, selv om der ligger fiberrør i hans forhave.

Det var noget, der fik mange læsere til at reagere og henvende sig til Computerworld med lignende eksempler, hvilket affødte den artikel, der blev flittigst diskuteret i 2015 med (i skrivende stund) 114 debatindlæg.

Den kan du læse her: Mød 10 forskellige danskere: Så ringe er vores muligheder for hurtigt bredbånd

Windows 10
Microsofts længe ventede lancering af selskabets nye styresystem, Windows 10, markerede på mange måder det nybrud og den markante kursændring, som Microsoft har været i gang i de seneste to år.

I sommerens løb var mange dog fortsat skeptiske overfor Windows 10 og de nye tanker bag styresystemet, mens det på den anden side stod klart, at (næsten) alle med tiden ville blive nødt til at opgradere til det nye system.

Tvivlen og overvejelserne kom til udtryk i (indtil videre) 113 debatindlæg i artiklen om Windows 10-opgraderingere.

Den kan du læse her: Din mening: Opgraderer du ikke til Windows 10? Så fortæl os hvorfor

Windows 10 er på vej, og selvom Microsoft har gjort det fristende at sige ja med en gratis opdatering, så er der stadig delte meninger om, hvorvidt der skal opdateres eller ej. Hvad gør du?

Annonce:


Danaweb til konkurs-ramte kunder: Betal nu
I slutningen af november gik web- og hostingbureauet Solid Media Group konkurs.

Selskabets servere – der indeholdte de 2.500 kunders data – blev omgÃ¥ende købt af konkurrenten Danaweb, som straks udsendte mail til de ramte kunder med besked om, at de skulle betale 5.000 kroner per Ã¥r per hostet webside.

Artiklen om disse forretningsmetoder trak for alvor læserne hen til tastaturet. Ikke mindre end 105 debatindlæg er det indtil videre blevet til.

Du kan læse artiklen her: Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Betal nu eller dine data forsvinder. Det dilemma stÃ¥r op mod 2.500 kunder i, efter deres hosting-partner er gÃ¥et konkurs. “Det er pistolen for panden,” lyder det fra en af de ramte.

Du kan se de øvrige artikler på listen over artikler med flest debatindlæg i årets løb herunder.

Giv dit besyv med i debatterne herunder.


Så forskellige er danskernes bredbånds-hastigheder: Fra turbo-bredbånd til sneglefart
Fra bredbånds-bøvl i Ballerup til 150/150 Mbit-forbindelser på landet: Danskernes bredbånds-muligheder er vidt forskellige.


Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning
Se hvorfor hundredevis af danske brugere af pirattjenesten Popcorn Time får et erstatningskrav puttet i postkassen. En enkelt film koster op til 2.200 kroner.


Hvis du bliver knaldet for fildeling: Her er dine rettigheder
Hvad er dine muligheder, hvis du er en af de tusindvis af danskere, som har modtaget en opkrævning for ulovlig fildeling? Skal du bare betale med det samme, eller gå i retten? Få svarene her.


Her er alle de skjulte afgifter i ‘gratis’ Windows 10
Windows 10 bliver kaldt en gratis omgang fra Microsofts side, men sådan ligger landet ikke helt. For Microsoft har en hel række af muligheder for indtjening, når du bruger Windows 10.


Netflix’ masterplan er filmverdenens værste mareridt – men kunderne jubler
Klumme: Den danske filmbranche er kommet bagud i udnyttelsen af den digitale distributions fantastiske muligheder, og nogle mener, at Netflix er en boble. I det hele taget ses Netflix ofte blandt etablerede filmfolk som et skræmmebillede på noget useriøst. Men det bliver meget værre.


Microsoft-brøler tvangsopdaterer Windows 8-maskiner til Windows 10
Har du en Windows 7 eller 8.1-computer, og ønsker du ikke at få Windows 10? Så skal du være opmærksom på et meget vigtigt flueben, så maskinen ikke opdaterer sig selv til Windows 10 efter Microsoft-fejl.


Lille ikon viser vejen: SÃ¥dan reserverer du din Windows 10-opgradering
Sidst i juli kommer Windows 10 – men allerede nu kan du reservere din gratis opgradering. Vi har overblikket klart her.

Posted in computer.

Kender du Danmarks bedste it-vits?

For godt otte år siden kårede Computerworld den bedste it-vits efter et længere opløb, hvor læserne kunne indsende deres mere eller mindre nørdede jokes.

Siden er udviklingen gÃ¥et stærkt – bÃ¥de inden for teknologi og jokes, og vi søger derfor nu igen efter de allerbedste it-vittigheder, som florerer i det danske it-miljø.

For eksempel i stil med denne:

10 æg
En programmør rejser sig fra sin computer og går ud i entreen, hvor han griber sin frakke på knagen og begynder at tage den på.

“Jeg gÃ¥r lige i kiosken,” rÃ¥ber han til sin kone, der befinder sig i stuen.

“Vil du ikke købe to liter letmælk med hjem,” kalder hun tilbage.

“Jojo, det gør jeg,” siger han.

“Og hvis de har æg, er du sÃ¥ ikke sød at købe 10?, ” siger konen.

“Jojo,” siger programmøren, der dernæst trasker hen ad fortovet.

Et kvarter senere er han tilbage igen medbringende to fyldte plasticposer.

“Hvad har du der?,” spørger konen.

“Øh, 10 liter mælk,” svarer han undrende.

Annonce:


Hvordan og hvorfor?
Her kommer der en vittighed mere, som (indrømmet) måske nok ligger på grænsen til, hvad man med rimelighed kan medtage på en liste over it-vittigheder:

En naturvidenskabelig akademiker vil altid spørge: “Hvorfor virker det her?”

En ingeniør vil altid spørge: “Hvordan virker det her?”

En økonom vil altid spørge: “Hvor meget vil det koste?”

En humanistisk akademiker vil altid spørge: “Med eller uden pommes fritter?”

Vær med til at give dine venner og kolleger et godt grin: Skriv din bedste it-vittighed i debatfeltet herunder.

Du kan se de vitser, som vi indsamlede for otte år siden, her: Her er Danmarks bedste it-vits (2007)

Posted in computer.

Sådan kan Skat og Rigspolitiet slippe ud af det ulykkelige ægteskab med CSC

Både Skat og Rigspolitiet sidder fast i et afhængighedsforhold til CSC, som har haft de facto-monopol på driften af en lang række it-systemer, som firmaet overtog ved opkøbet af det statsejede Datacentralen i 1996.

Det har blandt andet betydet, at kontrakterne på driften af systemerne ikke har været i udbud én eneste gang i de 19 år siden CSC købte Datacentralen. Forklaringerne fra Skat og Rigspolitiet er overraskende enslydende.

Systemerne er så forældede og så mangelfuldt dokumenterede, at det ikke er muligt at udfærdige et reelt udbudsmateriale, og så må man forny kontrakterne med CSC.

Det kan du læse mere om her og her.

Først sidste år skrev Rigspolitiet et krav om uddybende systemdokumentation ind i sin hovedkontrakt med CSC, og i år er Skat begyndt at trykke CSC på maven for dokumentation. Eller som det hedder i en mail fra pressemedarbejder hos Skat, Thor Wilkens:

“SKAT fastlægger nu en IT strategi, der skal sikre, at SKAT bliver i stand til at konkurrenceudsætte drift og vedligehold af de ældre systemer pÃ¥ SKATs mainframe.”

Men hvordan gør man bedst det?
Branchefællesskabet DI-Digital er løbende i dialog med staten om at øge konkurrenceudsættelsen på offentlige it-systemer. Og branchedirektør Adam Lebech ved godt, hvordan man kan begynde.

“Det skal jo gerne være, som vi har set hos Kombit, som har lavet en meget stor indsats for at fÃ¥ systemdokumentation nok til, at der kan laves en reel konkurrenceudsættelse. Vi ser Kombit-modellen som noget, man kan lære af mange steder i staten,” forklarer han.

Kombit-modellen
Kombit har i seks år arbejdet på at hive kommunerne ud af det de facto monopolforhold, kommunerne stod i efter salget af KMD. Så Computerworld har spurgt Kombits CIO, Peter Lykke Egelund, hvordan man bedst kommer ud af en monopolsituation.

Læs ogsÃ¥: Ny Kombit-direktør: At bryde KMD’s monopol er min vigtigste opgave

Og noget af det første, Skat og Rigspolitiet bør gøre, er at danne sig et godt gammeldags overblik.

“Det handler om at starte med at finde ud af opgavens omfang. Start med at fÃ¥ et overblik og en masterplan. Hvad er det for et systemlandskab, man stÃ¥r overfor, og hvilke systemer skal konkurrenceudsættes?” understreger Peter Lykke Egelund.

Det kan lyde nemt nok, men kan være en voldsom opgave, hvis man som Skat og Rigspolitiet mangler 19 års systemdokumentation. Som Lektor i udbudsret ved CBS, Grith Skovgaard Ølykke, siger det:

“Man kan godt sikre sig systemdokumentation bagud, selvom det er et hestearbejde at gøre det.”

Tal med leverandørerne

Når først man har fået dannet sig et overblik over, hvor man vil begynde, kommer man til et andet problem.

For leverandører trækker sig som oftest væk fra et marked, som er præget af et monopol. Så det er en stor opgave at etablere kontakt til de leverandører, som man gerne vil have til at byde ind.

“Man skal erkende, at hvis konkurrencen skal fungere, skal man bruge rigtigt lang tid pÃ¥ at tale med leverandørerne,” forklarer Peter Lykke Egelund.

Det er en stor del af Kombits eget arbejde for at bryde KMD’s defacto-monopol pÃ¥ it-systemer til kommunerne.

“Der er jo mange der har trukket sig fra sÃ¥dan et marked, sÃ¥ vi gÃ¥r i dialog med markedet. Vi har omkring 200 leverandørmøder om Ã¥ret for at reetablere et konkurrencedrevet marked.”

Annonce:


Byg på et sundt fundament
Når dørene til de nye leverandører er åbnet, skal man selfølgelig også selv være helt klar til at spille med. For det nytter ikke noget, at der står nye leverandører på spring, hvis man ikke selv har styr på sin side af sagerne.

“Man skal blive herre i eget hus i forhold til infrastruktur. Kunden skal have reetableret noget viden og hjemtage komponenter i infrastrukturen. Der skal ligge en rammearkitektur og støttesystemer i bunden og pÃ¥ toppen af det fundament, kan man bygge fagsystemer,” lyder rÃ¥det fra Peter Lykke Egelund.

Netop den solide bund er vigtig, for hvis man har godt styr på det grundlæggende, bliver det nemmere, at vide, præcis hvad man skal have ovenpå.

Det er en af grundstene i Kombits tilgang til udbud af it-opgaver.

Dokumentation, dokumentation, dokumentation
“Vi har brugt en del tid pÃ¥ at kravspecificere, hvad vi gerne vil indkøbe. SÃ¥ vi har beskrevet sÃ¥ tyndt som muligt men sÃ¥ standardiseret som muligt, sÃ¥ vi ved hvordan systemerne spiller sammen.”

Netop den strenge kravsspecificeringen kan godt få leverandører til at stoppe lidt op, men det lønner sig. For som Peter Lykke Egelund siger:

“Det sker, at vi møder leverandører, som mener, at vi er rigide pÃ¥ dokumentation. Men det handler om at undgÃ¥ miskmask, som ikke kan konkurrenceudsættes, fordi man ikke ved, hvad man har i hænderne.”

Læs også: Skat har brudt loven i 19 år: Har underskrevet million-kontrakter med CSC i årevis uden at sende ordrerne i udbud

Læs også: 19 års it-kontrakt-kaos i Rigspolitiet: Derfor kan det være gået så galt for politiet

Posted in computer.

Sådan kan Skat og Rigspolitiet slippe ud af det ulykkelige ægteskab med CSC

Både Skat og Rigspolitiet sidder fast i et afhængighedsforhold til CSC, som har haft de facto-monopol på driften af en lang række it-systemer, som firmaet overtog ved opkøbet af det statsejede Datacentralen i 1996.

Det har blandt andet betydet, at kontrakterne på driften af systemerne ikke har været i udbud én eneste gang i de 19 år siden CSC købte Datacentralen. Forklaringerne fra Skat og Rigspolitiet er overraskende enslydende.

Systemerne er så forældede og så mangelfuldt dokumenterede, at det ikke er muligt at udfærdige et reelt udbudsmateriale, og så må man forny kontrakterne med CSC.

Det kan du læse mere om her og her.

Først sidste år skrev Rigspolitiet et krav om uddybende systemdokumentation ind i sin hovedkontrakt med CSC, og i år er Skat begyndt at trykke CSC på maven for dokumentation. Eller som det hedder i en mail fra pressemedarbejder hos Skat, Thor Wilkens:

“SKAT fastlægger nu en IT strategi, der skal sikre, at SKAT bliver i stand til at konkurrenceudsætte drift og vedligehold af de ældre systemer pÃ¥ SKATs mainframe.”

Men hvordan gør man bedst det?
Branchefællesskabet DI-Digital er løbende i dialog med staten om at øge konkurrenceudsættelsen på offentlige it-systemer. Og branchedirektør Adam Lebech ved godt, hvordan man kan begynde.

“Det skal jo gerne være, som vi har set hos Kombit, som har lavet en meget stor indsats for at fÃ¥ systemdokumentation nok til, at der kan laves en reel konkurrenceudsættelse. Vi ser Kombit-modellen som noget, man kan lære af mange steder i staten,” forklarer han.

Kombit-modellen
Kombit har i seks år arbejdet på at hive kommunerne ud af det de facto monopolforhold, kommunerne stod i efter salget af KMD. Så Computerworld har spurgt Kombits CIO, Peter Lykke Egelund, hvordan man bedst kommer ud af en monopolsituation.

Læs ogsÃ¥: Ny Kombit-direktør: At bryde KMD’s monopol er min vigtigste opgave

Og noget af det første, Skat og Rigspolitiet bør gøre, er at danne sig et godt gammeldags overblik.

“Det handler om at starte med at finde ud af opgavens omfang. Start med at fÃ¥ et overblik og en masterplan. Hvad er det for et systemlandskab, man stÃ¥r overfor, og hvilke systemer skal konkurrenceudsættes?” understreger Peter Lykke Egelund.

Det kan lyde nemt nok, men kan være en voldsom opgave, hvis man som Skat og Rigspolitiet mangler 19 års systemdokumentation. Som Lektor i udbudsret ved CBS, Grith Skovgaard Ølykke, siger det:

“Man kan godt sikre sig systemdokumentation bagud, selvom det er et hestearbejde at gøre det.”

Tal med leverandørerne

Når først man har fået dannet sig et overblik over, hvor man vil begynde, kommer man til et andet problem.

For leverandører trækker sig som oftest væk fra et marked, som er præget af et monopol. Så det er en stor opgave at etablere kontakt til de leverandører, som man gerne vil have til at byde ind.

“Man skal erkende, at hvis konkurrencen skal fungere, skal man bruge rigtigt lang tid pÃ¥ at tale med leverandørerne,” forklarer Peter Lykke Egelund.

Det er en stor del af Kombits eget arbejde for at bryde KMD’s defacto-monopol pÃ¥ it-systemer til kommunerne.

“Der er jo mange der har trukket sig fra sÃ¥dan et marked, sÃ¥ vi gÃ¥r i dialog med markedet. Vi har omkring 200 leverandørmøder om Ã¥ret for at reetablere et konkurrencedrevet marked.”

Annonce:


Byg på et sundt fundament
Når dørene til de nye leverandører er åbnet, skal man selfølgelig også selv være helt klar til at spille med. For det nytter ikke noget, at der står nye leverandører på spring, hvis man ikke selv har styr på sin side af sagerne.

“Man skal blive herre i eget hus i forhold til infrastruktur. Kunden skal have reetableret noget viden og hjemtage komponenter i infrastrukturen. Der skal ligge en rammearkitektur og støttesystemer i bunden og pÃ¥ toppen af det fundament, kan man bygge fagsystemer,” lyder rÃ¥det fra Peter Lykke Egelund.

Netop den solide bund er vigtig, for hvis man har godt styr på det grundlæggende, bliver det nemmere, at vide, præcis hvad man skal have ovenpå.

Det er en af grundstene i Kombits tilgang til udbud af it-opgaver.

Dokumentation, dokumentation, dokumentation
“Vi har brugt en del tid pÃ¥ at kravspecificere, hvad vi gerne vil indkøbe. SÃ¥ vi har beskrevet sÃ¥ tyndt som muligt men sÃ¥ standardiseret som muligt, sÃ¥ vi ved hvordan systemerne spiller sammen.”

Netop den strenge kravsspecificeringen kan godt få leverandører til at stoppe lidt op, men det lønner sig. For som Peter Lykke Egelund siger:

“Det sker, at vi møder leverandører, som mener, at vi er rigide pÃ¥ dokumentation. Men det handler om at undgÃ¥ miskmask, som ikke kan konkurrenceudsættes, fordi man ikke ved, hvad man har i hænderne.”

Læs også: Skat har brudt loven i 19 år: Har underskrevet million-kontrakter med CSC i årevis uden at sende ordrerne i udbud

Læs også: 19 års it-kontrakt-kaos i Rigspolitiet: Derfor kan det være gået så galt for politiet

Posted in computer.

Her er vinderen af Computerworlds store julekonkurrence

Fredag sluttede den store julekonkurrence på Computerworld, hvor vi sammen med Razer udlovede den helt store gamerpakke, som du kan læse mere om her: Vind stor gamerpakke fra Razer i Computerworlds julekonkurrence

Og vinderen er blevet fundet.

Han hedder Jakob Lauritsen og kommer fra Frederikssund.

Han svarede først rigtigt på konkurrencens to spørgsmål og dernæst var han så heldig at blive udtrukket som vinder blandt de mange korrekte besvarelser, som vi havde modtaget.

“Det er skønt at vinde konkurrencen og sÃ¥ lige op til jul. Det kan jo ikke blive bedre – ogsÃ¥ selv om det nok ikke bliver mig, der kommer til at bruge præmierne,” siger Jakob Lauritsen, som til daglig forsker i kræft pÃ¥ Rigshospitalet.



Jakob Lauritsen.

Præmien bestod af et Razer BlackWidow-tastatur, Diamondback-mus, Kraken 7.1 Headset og ikke mindst en Firefly-musemåtte, som lyser og blinker i takt med de tre andre produkter, som alle er udstyret med lyseffekter.

Det er noget som de egentlige brugere af Jakob Lauritsens vinder-præmie nok skal blive vilde med.

“Det bliver mine to drenge pÃ¥ ni og elleve Ã¥r, som nok kommer til at bruge præmien mest. De er begge i Sverige nu, hvor vi skal holde jul, og de bad mig om at sende de helt rigtige specifikationer. De var rigtigt glade for det og ser frem til at kunne spille med det, ” siger Jakob Lauritsen.

Og præmien passer perfekt ind på tidspunktet for familien Lauritsen.

“Specielt min søn pÃ¥ 11 Ã¥r spiller ret meget, sÃ¥ præmien her kunne jo ikke passe bedre,” siger Jakob Lauritsen.

Læs også: Test: Razer Leviathan vil indhylle dig i baspræget gaming-lyd

Posted in computer.

Her er vinderen af Computerworlds store julekonkurrence

Fredag sluttede den store julekonkurrence på Computerworld, hvor vi sammen med Razer udlovede den helt store gamerpakke, som du kan læse mere om her: Vind stor gamerpakke fra Razer i Computerworlds julekonkurrence

Og vinderen er blevet fundet.

Han hedder Jakob Lauritsen og kommer fra Frederikssund.

Han svarede først rigtigt på konkurrencens to spørgsmål og dernæst var han så heldig at blive udtrukket som vinder blandt de mange korrekte besvarelser, som vi havde modtaget.

“Det er skønt at vinde konkurrencen og sÃ¥ lige op til jul. Det kan jo ikke blive bedre – ogsÃ¥ selv om det nok ikke bliver mig, der kommer til at bruge præmierne,” siger Jakob Lauritsen, som til daglig forsker i kræft pÃ¥ Rigshospitalet.



Jakob Lauritsen.

Præmien bestod af et Razer BlackWidow-tastatur, Diamondback-mus, Kraken 7.1 Headset og ikke mindst en Firefly-musemåtte, som lyser og blinker i takt med de tre andre produkter, som alle er udstyret med lyseffekter.

Det er noget som de egentlige brugere af Jakob Lauritsens vinder-præmie nok skal blive vilde med.

“Det bliver mine to drenge pÃ¥ ni og elleve Ã¥r, som nok kommer til at bruge præmien mest. De er begge i Sverige nu, hvor vi skal holde jul, og de bad mig om at sende de helt rigtige specifikationer. De var rigtigt glade for det og ser frem til at kunne spille med det, ” siger Jakob Lauritsen.

Og præmien passer perfekt ind på tidspunktet for familien Lauritsen.

“Specielt min søn pÃ¥ 11 Ã¥r spiller ret meget, sÃ¥ præmien her kunne jo ikke passe bedre,” siger Jakob Lauritsen.

Læs også: Test: Razer Leviathan vil indhylle dig i baspræget gaming-lyd

Posted in computer.

Test: Mere plads pÃ¥ telefonen, iPad’en eller computeren? Her er tre bud fra SanDisk

Det er en hverdagsgene, når telefonen, tablet-computeren eller computeren igen forsøger at fortælle dig, at du skal tømme ud i dine data for at få mere plads.

Vi tager flere og flere billeder i højere og højere kvalitet, mens 4K for alvor er på vej på video-siden. Her fylder videoerne fire gange så meget som FullHD-video.

Mange flytter løbende telefonens filer over pÃ¥ en computer, men ogsÃ¥ her fyldes der hurtigt op – ikke mindst hvis man har en computer med SSD-harddisk, hvor 128 GB for mange er standardvalget.

Der er dog andre veje at gå, og dem står blandt andre SanDisk for. Selskabet producerer storage-enheder, og vi har kigget nærmere på tre løsninger.

Det er et 200 GB MicroSD-kort til smartphonen, SanDisk Extreme 500 (240GB) ekstern harddisk og SanDisk Wireless Stick (128 GB).



Dette lille kort har mere hukommelse end de fleste bærbare computere solgt i 2015. Foto: Morten Sahl Madsen

Et MicroSD-kort til telefonen?

SD-kort findes i et hav af størrelser, hastigheder og andre specifikationer, men vigtigst er det at finde ud af: Hvor “hurtigt” skal det være.

Hastighed pÃ¥ et SD kort handler om, hvor hurtigt det er. Hastigheden pÃ¥ et SD-kort er opdelt i klasser: 2, 4, 6, 10 og U1 og U3 – hvor 10 og U1 og U3 er de hurtigste. Skal du bruge et SD-kort til at filme HD, 4K, tage RAW-billeder eller lignende i dit kamera, sÃ¥ skal du vælge i den høje klasse, hvoraf UHS-kort (1U/U3) kun kan bruges i enheder, som understøtter UHS-kort. Klasse 10 er normalt at foretrække til de fleste kameraer.

Til en smartphone/tablet/computer, hvor du kun skal have data til at ligge på, så er farten ikke så vigtig. Et råd er dog at vælge et microSD-kort som er i klasse 4 eller 6. Hvilken klasse kortet er i, er skrevet på kortet.

200 GB MicroSD-kort til smartphonen
MicroSD-kort falder konstant i pris, og man kan sagtens finde et udmærket SD-kort pÃ¥ 32/64 GB i den lokale Superbrugsen eller Netto – men nok ingen i samme klasse som SanDisk Ultra 200 GB, der er SanDisk mest rummelige kort.

Kortet er et MicroSD-kort (SDXC) i hastighedsklasse 10, hvilket betyder, at det er særligt brugbart i kameraer (mens hastighedsklasse fire eller seks er rigeligt i en tablet-computer, en smartphone eller en smartphone).

Integrationen på diverse enheder fungerer smertefrit. På den testede Surface Pro 4 er det blot at sætte det i MicroSD-porten, hvorefter det hele kører.

Det samme er tilfældet i tabletten og på en HTC One A9, som kører Android 6.0 (Marshmallow). Her kan man integrere de 200 GB, så de kører som en del af den interne hukommelse.

Det fungerer hamrende godt, og du kan godt glæde dig, hvis du har en Android-telefon med plads til SD-kort.

SanDisk Ultra 200 GB fungerer ikke mærkbart bedre end andre SD-kort, som er i samme prisklasse.

Det ændrer dog ikke på, at det er skønt at have en telefon med 200 GB lagerplads. Pludselig kan der filmes 4K-videoer uden at man skal bekymre sig om pladsen.

Men du betaler altså også 1.200 kroner for SD-kortet, så du skal være sikker på, at det er pengene værd for dig.

Læs også: Kæmpefusion på vej: Western Digital køber SanDisk



SanDisk Wireless USB-Stick. Foto: Morten Sahl Madsen

Trådløs USB-stick
SanDisk Wireless Stick kan meget vel blive det næste store hit på bilferien.

Det er en lille USB-stik på 64 eller 128 GB, som trådløst kan forbinde til smartphones og tablet-computere via en app.

Det kan være en løsning for eksempelvis iPhone- og iPad-ejere, da man hverken kan anvende MicroSD-kort eller enheder med klassiske USB-stik i disse enheder.

Et tryk på siden af sticken aktiverer enhedens WiFi, så den forbinder med den indbyggede app. Vi prøvede et par gange i træk, og hver gang forbandt de to enheder med det samme.

Den trådløse USB-stick skal bruges til trådløst at sende video, lyd og billeder til en mobil-enhed, og det fungerer godt.

Vi testede en række videoer i forskellige kvaliteter (720p og 1080p), og begge blev fint afspillet uden at du kunne se i videoen, at videoen ikke fysisk lå på telefonens lager.

Et brugbart scenarie kunne være i bilen på vej til Frankrig, når børnene vil se film. Du kan streame til flere tablets og smartphones fra sticken samtidig, og der er strøm på Wireless Stick til fem timers streaming.

Prisen for en 128 GB-version Wireless Stick er cirka 700 kroner.

Læs også: Test af NAS til stuen: QNAP HS-251-2G er en ulv i fåreklæder



Denne lille, mobile eksterne harddisk leverer lynhurtig overførsel og en sikker skal til dine film, billeder og dokumenter. Foto: Morten Sahl Madsen

Annonce:


Mini-harddisk til det ekstreme
SanDisk Extreme 500 er egentlig rettet mod fotografer, som hurtigt skal have overført deres billeder fra kamera via computer til en ekstern harddisk, som skal kunne holde til at blive tabt.

Det er en praktisk ekstern lagerenhed, som ikke tager skade, hvis du ligesom skribenten her har det med at smide en ekstern enhed ned i tasken sammen med ledninger, computer og andet skrammel, alt imens tasken får lidt knubs ved diverse messer.

Den er anderledes end andre, mere traditionelle eksterne lagerenheder, der har en mekanisk harddisk, ligesom den er udstyret med gummikanter, så den ikke tager skade, hvis du taber den.

Skrivehastigheden er op imod 340 MBps (via USB 3.0), hvilket vores test matcher meget godt.

Priserne for en Extreme 500 begynder ved 800 kroner for en 120 GB-model. Modellerne har forskellige størrelse. Største model kan rumme 480 GB.

Læs også: Her er de fem grundregler, når du skal købe ny bærbar computer

Posted in computer.

Test: Mere plads pÃ¥ telefonen, iPad’en eller computeren? Her er tre bud fra SanDisk

Det er en hverdagsgene, når telefonen, tablet-computeren eller computeren igen forsøger at fortælle dig, at du skal tømme ud i dine data for at få mere plads.

Vi tager flere og flere billeder i højere og højere kvalitet, mens 4K for alvor er på vej på video-siden. Her fylder videoerne fire gange så meget som FullHD-video.

Mange flytter løbende telefonens filer over pÃ¥ en computer, men ogsÃ¥ her fyldes der hurtigt op – ikke mindst hvis man har en computer med SSD-harddisk, hvor 128 GB for mange er standardvalget.

Der er dog andre veje at gå, og dem står blandt andre SanDisk for. Selskabet producerer storage-enheder, og vi har kigget nærmere på tre løsninger.

Det er et 200 GB MicroSD-kort til smartphonen, SanDisk Extreme 500 (240GB) ekstern harddisk og SanDisk Wireless Stick (128 GB).



Dette lille kort har mere hukommelse end de fleste bærbare computere solgt i 2015. Foto: Morten Sahl Madsen

Et MicroSD-kort til telefonen?

SD-kort findes i et hav af størrelser, hastigheder og andre specifikationer, men vigtigst er det at finde ud af: Hvor “hurtigt” skal det være.

Hastighed pÃ¥ et SD kort handler om, hvor hurtigt det er. Hastigheden pÃ¥ et SD-kort er opdelt i klasser: 2, 4, 6, 10 og U1 og U3 – hvor 10 og U1 og U3 er de hurtigste. Skal du bruge et SD-kort til at filme HD, 4K, tage RAW-billeder eller lignende i dit kamera, sÃ¥ skal du vælge i den høje klasse, hvoraf UHS-kort (1U/U3) kun kan bruges i enheder, som understøtter UHS-kort. Klasse 10 er normalt at foretrække til de fleste kameraer.

Til en smartphone/tablet/computer, hvor du kun skal have data til at ligge på, så er farten ikke så vigtig. Et råd er dog at vælge et microSD-kort som er i klasse 4 eller 6. Hvilken klasse kortet er i, er skrevet på kortet.

200 GB MicroSD-kort til smartphonen
MicroSD-kort falder konstant i pris, og man kan sagtens finde et udmærket SD-kort pÃ¥ 32/64 GB i den lokale Superbrugsen eller Netto – men nok ingen i samme klasse som SanDisk Ultra 200 GB, der er SanDisk mest rummelige kort.

Kortet er et MicroSD-kort (SDXC) i hastighedsklasse 10, hvilket betyder, at det er særligt brugbart i kameraer (mens hastighedsklasse fire eller seks er rigeligt i en tablet-computer, en smartphone eller en smartphone).

Integrationen på diverse enheder fungerer smertefrit. På den testede Surface Pro 4 er det blot at sætte det i MicroSD-porten, hvorefter det hele kører.

Det samme er tilfældet i tabletten og på en HTC One A9, som kører Android 6.0 (Marshmallow). Her kan man integrere de 200 GB, så de kører som en del af den interne hukommelse.

Det fungerer hamrende godt, og du kan godt glæde dig, hvis du har en Android-telefon med plads til SD-kort.

SanDisk Ultra 200 GB fungerer ikke mærkbart bedre end andre SD-kort, som er i samme prisklasse.

Det ændrer dog ikke på, at det er skønt at have en telefon med 200 GB lagerplads. Pludselig kan der filmes 4K-videoer uden at man skal bekymre sig om pladsen.

Men du betaler altså også 1.200 kroner for SD-kortet, så du skal være sikker på, at det er pengene værd for dig.

Læs også: Kæmpefusion på vej: Western Digital køber SanDisk



SanDisk Wireless USB-Stick. Foto: Morten Sahl Madsen

Trådløs USB-stick
SanDisk Wireless Stick kan meget vel blive det næste store hit på bilferien.

Det er en lille USB-stik på 64 eller 128 GB, som trådløst kan forbinde til smartphones og tablet-computere via en app.

Det kan være en løsning for eksempelvis iPhone- og iPad-ejere, da man hverken kan anvende MicroSD-kort eller enheder med klassiske USB-stik i disse enheder.

Et tryk på siden af sticken aktiverer enhedens WiFi, så den forbinder med den indbyggede app. Vi prøvede et par gange i træk, og hver gang forbandt de to enheder med det samme.

Den trådløse USB-stick skal bruges til trådløst at sende video, lyd og billeder til en mobil-enhed, og det fungerer godt.

Vi testede en række videoer i forskellige kvaliteter (720p og 1080p), og begge blev fint afspillet uden at du kunne se i videoen, at videoen ikke fysisk lå på telefonens lager.

Et brugbart scenarie kunne være i bilen på vej til Frankrig, når børnene vil se film. Du kan streame til flere tablets og smartphones fra sticken samtidig, og der er strøm på Wireless Stick til fem timers streaming.

Prisen for en 128 GB-version Wireless Stick er cirka 700 kroner.

Læs også: Test af NAS til stuen: QNAP HS-251-2G er en ulv i fåreklæder



Denne lille, mobile eksterne harddisk leverer lynhurtig overførsel og en sikker skal til dine film, billeder og dokumenter. Foto: Morten Sahl Madsen

Annonce:


Mini-harddisk til det ekstreme
SanDisk Extreme 500 er egentlig rettet mod fotografer, som hurtigt skal have overført deres billeder fra kamera via computer til en ekstern harddisk, som skal kunne holde til at blive tabt.

Det er en praktisk ekstern lagerenhed, som ikke tager skade, hvis du ligesom skribenten her har det med at smide en ekstern enhed ned i tasken sammen med ledninger, computer og andet skrammel, alt imens tasken får lidt knubs ved diverse messer.

Den er anderledes end andre, mere traditionelle eksterne lagerenheder, der har en mekanisk harddisk, ligesom den er udstyret med gummikanter, så den ikke tager skade, hvis du taber den.

Skrivehastigheden er op imod 340 MBps (via USB 3.0), hvilket vores test matcher meget godt.

Priserne for en Extreme 500 begynder ved 800 kroner for en 120 GB-model. Modellerne har forskellige størrelse. Største model kan rumme 480 GB.

Læs også: Her er de fem grundregler, når du skal købe ny bærbar computer

Posted in computer.

SSD-diske i datacenteret er ramt af børnesygdomme – men der findes en intelligent løsning

Flash er blevet et af tidens mest hotte emner i it-branchen og noget, som mange overvejer i disse år.

I kølvandet på de nye teknologier er der kommet en række nye spillere, som tilbyder flash-løsninger med mere eller mindre succes. Hertil kommer endeløse artikler om NAND-teknologier, som måske eller måske ikke bliver til noget i fremtiden.

Hvad er fup og fakta i den nye verden?

Et af de spørgsmål, man bør stille sig selv, er, om flash-teknologien er blevet modent til datacenteret, hvor kravet til oppetid, kontinuerlig performance og en konkurrencedygtig GB-pris er afgørende.

Der er ingen tvivl om, at flash er kommet for at blive, men der tegner sig nu et klart billede af begyndervanskeligheder med første generation flash-systemer, som anvender SSD-diske.

Grundlæggende forsøger flashleverandørerne at nedbringe GB-prisen via kapacitetsoptimering, hvor det bliver muligt at gemme mere data pr. TB.

Men det sker ikke uden omkostning for datacenteret. Min erfaring fra talrige møde med it-chefer er, at de oplever to gennemgående problemer:

- Ved kapacitetsoptimering fluktuerer performance og kan i værste fald reduceres med op til 50 procent.

- Datakompression er effektivt, men det giver potentielt systemstop, når data eksempelvis krypteres.

Note: Den mest almindelige komprimeringsfaktor er 2:1. Det betyder, at et flash-system på 20TB kan lager 40TB data.)

Et spørgsmål presser sig på. Kan man som kunde acceptere fluktuerende performance og risiko for, at systemet pludselig låser? Nej, vel?


Annonce:


Første generation flash-system
De fleste flash-systemer bygger på et koncept, hvor det er den centrale controller, som ene og alene håndterer alle funktioner:

- Data-input/output.

- RAID-paritetsberegning.

- Kapacitetsoptimering, eksempelvis ved online- eller post-komprimering.

- Snapshot.

- Remote-spejling.

- Vedligeholdelse af SSD-flashdiske.

Jo flere funktioner, som aktiveres, jo mere belastes CPU-ressourcerne på controlleren, og i sidste ende påvirker det performance over for applikationerne.

En ting er performancenedgang, noget andet er svagheden ved kapacitetsoptimering. Hvis en bruger aktiverer datakryptering, kan man opleve, at systemet løber fuld og dermed låser.

Det er nogle af de ulemper, som kunderne oplever og dermed vanskeliggør udbredelsen af første generation flash-system.

Findes der en mere gennemtænkt måde at designe Flash-systemer på?
Den anden metode bygger på et koncept, hvor funktionerne placeres på henholdsvis controlleren og de bagvedliggende flash-diske.

Det er et mere avanceret koncept, som introducerer en ny dimension af skalerbarhed, som både håndterer performance og kapacitetsaspektet.

Her vil antallet af CPU-kerner øges, når der udvides med flere Flash-diske (se figuren).


Annonce:


Performance-udfordringen ved kapacitetsoptimering løses ved at placere CPU-kerner på FMD-disken.

I modsætning til den “simple” SSD-disk indeholder en Enterprise flash-disk 4 CPU-kerner, som bruges til at aflaste controlleren med online data-komprimering samt RAID-paritetsberegning og andre nødvendige funktioner.

Det sikrer en høj, vedvarende performance med kontinuerligt lave svartider samtidig med, at online data-komprimering udføres.

Hvordan forhindrer man, at systemet låser, når data krypteres?
Det sker via den indbyggede sikkerhedsfunktion, som forhindrer systemet i at løbe tør for ledig kapacitet, når brugerne begynder at anvende datakryptering.

Her kan Enterprise flash-systemer flytte datablokke over på et andet diskmedie, indtil systemet er udvidet med mere flash-kapacitet. På den måde undgås låsning af systemet

Der er meget, som tyder på, at vi er nået det modenhedspunkt, hvor flash-systemet kan få en større udbredelse i it-branchen, og det kræver blot, at vi designer vores løsninger rigtigt.

For at få flash-diske til at performe optimalt, skal flash-controlleren fra Enterprise-versionen i spil.

Netop denne løsning er i enorm vækst for tiden, så branchen er ved at knække koden. Hvis man skal stole på sit regiment af diske, skal man have en god general.

Posted in computer.