Daily Archives: December 1, 2015

Johan Brammer foralder TDC, oplyser selskabet.

En af TDC’s absolutte topchefer forlader nu selskabet.

Johan Kirstein Brammer, koncerndirektør for Consumer-divisionen, har takket ja til en stilling uden for koncernen, meddeler TDC.

“Jeg vil gerne sige tak til Johan for hans store indsats og bidrag til koncernens udvikling, senest som koncerndirektør for Consumer. Jeg ønsker Johan al mulig held og lykke i hans videre karriere,” udtaler Pernille Erenbjerg, koncernchef i TDC Group.

Blev ansat af Carsten Dilling
Johan Brammer har haft posten i TDC i under to år. Han blev hentet til teleselskabet af daværende koncernchef i TDC, Carsten Dilling, i februar 2014.

Læs også: Uret tikker for TDC og ny koncernchef: Snart lukker mulighedernes vindue

Johan Brammers exit sker blot få måneder efter, at Carsten Dilling måtte overlade koncernchef-posten i TDC til Pernille Erenbjerg.

Johan Brammer kom til TDC fra en stilling som konsulent i rekrutteringsfirmaet Egon Zehnde. Han havde dog også tidligere været chef for TDC Group Strategy og direktør for TDC’s mobildivision for privatmarkedet indtil 2012.

Her er afløseren
TDC meddeler i en pressemeddelelse, at der er fundet en midlertidig afløser for Johan Brammer:

“Vicedirektør Michael Moyell Juul er konstitueret i rollen som direktør for TDC Groups privatkundedivision.”

Michael Moyell Juul kom til TDC Group i 2011.

Han har siden 2013 været en del af ledelsen i Consumer, hvor han har haft ansvaret for strategi- og forretningsudvikling samt optimering af brand porteføljen.

TDC under pres
Det er et presset TDC, Johan Brammer forlader. I TDC’s regnskab for årets tredje kvartal var driftsresultatet før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) i Danmark faldet med hele 12 procent.

I regnskabet betegnede koncernchef Pernille Erenbjerg da også resultatet som “utilfredsstillende.”

Det er dog især erhvervsforretningen, TDC har problemer med i øjeblikket.

Johan Brammer forlader ifølge Business.dk TDC, fordi han skal være direktør for Tryg Privat Danmark.

Læs også:

Uret tikker for TDC og ny koncernchef: Snart lukker mulighedernes vindue

TDC klar med ny koncerndirektør: Her er han

Johan Brammer foralder TDC, oplyser selskabet.

En af TDC’s absolutte topchefer forlader nu selskabet.

Johan Kirstein Brammer, koncerndirektør for Consumer-divisionen, har takket ja til en stilling uden for koncernen, meddeler TDC.

“Jeg vil gerne sige tak til Johan for hans store indsats og bidrag til koncernens udvikling, senest som koncerndirektør for Consumer. Jeg ønsker Johan al mulig held og lykke i hans videre karriere,” udtaler Pernille Erenbjerg, koncernchef i TDC Group.

Blev ansat af Carsten Dilling
Johan Brammer har haft posten i TDC i under to år. Han blev hentet til teleselskabet af daværende koncernchef i TDC, Carsten Dilling, i februar 2014.

Læs også: Uret tikker for TDC og ny koncernchef: Snart lukker mulighedernes vindue

Johan Brammers exit sker blot få måneder efter, at Carsten Dilling måtte overlade koncernchef-posten i TDC til Pernille Erenbjerg.

Johan Brammer kom til TDC fra en stilling som konsulent i rekrutteringsfirmaet Egon Zehnde. Han havde dog også tidligere været chef for TDC Group Strategy og direktør for TDC’s mobildivision for privatmarkedet indtil 2012.

Her er afløseren
TDC meddeler i en pressemeddelelse, at der er fundet en midlertidig afløser for Johan Brammer:

“Vicedirektør Michael Moyell Juul er konstitueret i rollen som direktør for TDC Groups privatkundedivision.”

Michael Moyell Juul kom til TDC Group i 2011.

Han har siden 2013 været en del af ledelsen i Consumer, hvor han har haft ansvaret for strategi- og forretningsudvikling samt optimering af brand porteføljen.

TDC under pres
Det er et presset TDC, Johan Brammer forlader. I TDC’s regnskab for årets tredje kvartal var driftsresultatet før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) i Danmark faldet med hele 12 procent.

I regnskabet betegnede koncernchef Pernille Erenbjerg da også resultatet som “utilfredsstillende.”

Det er dog især erhvervsforretningen, TDC har problemer med i øjeblikket.

Johan Brammer forlader ifølge Business.dk TDC, fordi han skal være direktør for Tryg Privat Danmark.

Læs også:

Uret tikker for TDC og ny koncernchef: Snart lukker mulighedernes vindue

TDC klar med ny koncerndirektør: Her er han

Fjerde og foreløbigt sidste bølge af obligatoriske selvbetjeningsløsninger skyller i dag ind over danskerne.

23 områder er således fra i dag den 1. december påtvungne at selvbetjene sig selv på, hvis man ellers forventer at få noget svar, penge eller hjælp fra det offentlige.

Efter første selvbetjeningsbølge skyllede ind over danskerne for tre år siden med de lavesthængende frugter på menukortet, er det i dag en noget mere broget gryderet af løsninger, vi får serveret.

Meget blandet målgruppe
For de sidste 23 selvbetjeningsløsninger byder blandt andet på anmodning om sygedagpenge over ansøgning om særlige tillæg til pensionister med hårde økonomiske vilkår.

Flere af løsningerne hidrører også flygtninge og indvandrere, der eksempelvis skal ansøge digitalt om permanent opholdstilladelse på baggrund af asyl- eller familiesammenføring.

Derudover er den seneste bølge af selvbetjeningsløsningerne blandt andet målrettet jægere, klagende flypassagerer og gamblere, som ønsker at registrere sig over frivilligt udelukkede spillere.

Stammer fra 2011
Kravet om obligatoriske selvbetjeningsløsninger stammer oprindeligt fra staten, kommunerne og regionernes fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011 til 2015.

Det kan du læse mere om her: Kæmpe digitalt projekt på vej til dig og din familie

Med introduktionen af den fjerde fase af selvbetjeningerne og de seneste års digital post til både danskere og virksomheder har de offentlige myndigheder stort set fået gennemført strategien.

Mens denne strategi udløber, arbejder staten, regionerne og kommunerne så på en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der strækker sig frem mod 2020.

Det kan du læse mere om her: Kom med til snigpremiere: Sådan bliver den offentlige it-udvikling frem til 2020

Når det offentlige i mål?
En af hovedmålsætningerne med den tidligere fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har været, at 80 procent af danskerne kommunikerer digitalt med det offentlige ved udgangen af 2015.

Læs også: Så meget selvbetjening vil det offentlige tvinge dig til

Set over en bred kam er det endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt det offentlige når det mål ved årets udgang, da borgere kan framelde sig selvbetjeningsløsningerne og den digitale post.

Flere selvbetjeningsområder som eksempelvis ansøgning om folkepension og ansøgning om boligstøtte er dog meget populære og har rundet en brugertilslutning på 90 procent.

Læs også:
Hård kritik fra Rigsrevisionen: Offentlige selvbetjeningsløsninger alt for dårlige

Pressede kommuner har problemer med at nå digitale krav

Offentlig selvbetjening skal være sjov – her har du eksempler på rigtig god selvbetjening

Fjerde og foreløbigt sidste bølge af obligatoriske selvbetjeningsløsninger skyller i dag ind over danskerne.

23 områder er således fra i dag den 1. december påtvungne at selvbetjene sig selv på, hvis man ellers forventer at få noget svar, penge eller hjælp fra det offentlige.

Efter første selvbetjeningsbølge skyllede ind over danskerne for tre år siden med de lavesthængende frugter på menukortet, er det i dag en noget mere broget gryderet af løsninger, vi får serveret.

Meget blandet målgruppe
For de sidste 23 selvbetjeningsløsninger byder blandt andet på anmodning om sygedagpenge over ansøgning om særlige tillæg til pensionister med hårde økonomiske vilkår.

Flere af løsningerne hidrører også flygtninge og indvandrere, der eksempelvis skal ansøge digitalt om permanent opholdstilladelse på baggrund af asyl- eller familiesammenføring.

Derudover er den seneste bølge af selvbetjeningsløsningerne blandt andet målrettet jægere, klagende flypassagerer og gamblere, som ønsker at registrere sig over frivilligt udelukkede spillere.

Stammer fra 2011
Kravet om obligatoriske selvbetjeningsløsninger stammer oprindeligt fra staten, kommunerne og regionernes fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011 til 2015.

Det kan du læse mere om her: Kæmpe digitalt projekt på vej til dig og din familie

Med introduktionen af den fjerde fase af selvbetjeningerne og de seneste års digital post til både danskere og virksomheder har de offentlige myndigheder stort set fået gennemført strategien.

Mens denne strategi udløber, arbejder staten, regionerne og kommunerne så på en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der strækker sig frem mod 2020.

Det kan du læse mere om her: Kom med til snigpremiere: Sådan bliver den offentlige it-udvikling frem til 2020

Når det offentlige i mål?
En af hovedmålsætningerne med den tidligere fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har været, at 80 procent af danskerne kommunikerer digitalt med det offentlige ved udgangen af 2015.

Læs også: Så meget selvbetjening vil det offentlige tvinge dig til

Set over en bred kam er det endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt det offentlige når det mål ved årets udgang, da borgere kan framelde sig selvbetjeningsløsningerne og den digitale post.

Flere selvbetjeningsområder som eksempelvis ansøgning om folkepension og ansøgning om boligstøtte er dog meget populære og har rundet en brugertilslutning på 90 procent.

Læs også:
Hård kritik fra Rigsrevisionen: Offentlige selvbetjeningsløsninger alt for dårlige

Pressede kommuner har problemer med at nå digitale krav

Offentlig selvbetjening skal være sjov – her har du eksempler på rigtig god selvbetjening

Telia har bygget en cloud-tjeneste, der giver nyt liv til gamle biler.

Desuden skal løsningen give Telia et helt nyt forretningsområde, der handler om at sælge data til eksempelvis bilforsikringsselskaber.

I mange moderne biler i den lidt mere eksklusive ende af betalingsskalaen finder du it-løsninger, der giver alt fra internetforbindelse til mulighed for at låse dørene via din mobilos.

Med Telia-tjenesten, der er blevet døbt Sense, kan du få mange af de samme funktioner i din gamle øse ved at installere en lille boks, som kobles sammen med din bil via kørertøjets OBD-port.

En tilslutningsmulighed, der har været standard i benzinbiler fra 2001 og dieselbiler fra og med 2004 og som eksempelvis anvendes ved syn af kørertøjet.

På den måde tilføres en række funktioner til din bil, for boksen indeholder gps, accelerometer, gyroskop, WiFi og 4G-forbindelse med indbygget sim-kort.

Det give eksempelvis mulighed for WiFi til passagererne, eller du kan finde din bil på P-pladsen, hvis du lige har glemt, hvor du har parkeret.

Data fra bilen og boksen uploades så til skyen, og informationerne kan du tilgå via en app på mobilen.

Men det er ikke kun dig, der kan kigge med på disse data.

Det er faktisk meningen, at Telia vil sælge informationerne til interesserede firmaer.

Og den første løsning er allerede klar i vores broderland Sverige.

Det skriver Computerworld i netop Sverige.

Læs også: Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: Sådan anvender en traktor internet, sensorer og anden smart teknologi

Kør pænt og få billigere forsikring
Det er nemlig meningen, at andre firmaer kan koble sig til Telia Sense-tjenesten.

Det har et af Sveriges største forsikringsselskaber, der hedder Folksam, allerede gjort med deres “Kør sikkert-produkt”.

“For os er det en ny type forsikring. Med Telia Sense vil vi forsøge at ændre bilisternes adfærd,” siger Daniel Eriksson, der er produktdirektør i selskabet, til vores svenske venner på Computerworld.

Kunden i forsikringsselskabet skal således installere en lille indikator, der er koblet sammen med Telia Sense-hardwaren, som i første omgang skal sikre, at der ikke køres for hurtigt.

“Hvis du er en dygtig bilist, får du rabat på den årlige præmie.”

Men det er kun det første skridt i fremtidens forsikringspræmie.

“Vi vil udvikle dette koncept og lære mere. Der er masser af sensorer, vi ikke har valgt at benytte i første omgang. Ligeledes har vi en plan om at benytte lignende løsninger indenfor andre forsikringsområder som eksempelvis vandskader, der er meget bekostelige,” siger forsikringsdirektøren.

Telia Sense lanceres i Sverige i løbet af 2016 efterfulgt af lanceringer i andre lande i den nordiske region, herunder Danmark.

Hvad er din holdning?

Vil du lade din bil overvåge for til gengæld at få billigere forsikring?

Læs også:
Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: Sådan anvender en traktor internet, sensorer og anden smart teknologi

Telia har bygget en cloud-tjeneste, der giver nyt liv til gamle biler.

Desuden skal løsningen give Telia et helt nyt forretningsområde, der handler om at sælge data til eksempelvis bilforsikringsselskaber.

I mange moderne biler i den lidt mere eksklusive ende af betalingsskalaen finder du it-løsninger, der giver alt fra internetforbindelse til mulighed for at låse dørene via din mobilos.

Med Telia-tjenesten, der er blevet døbt Sense, kan du få mange af de samme funktioner i din gamle øse ved at installere en lille boks, som kobles sammen med din bil via kørertøjets OBD-port.

En tilslutningsmulighed, der har været standard i benzinbiler fra 2001 og dieselbiler fra og med 2004 og som eksempelvis anvendes ved syn af kørertøjet.

På den måde tilføres en række funktioner til din bil, for boksen indeholder gps, accelerometer, gyroskop, WiFi og 4G-forbindelse med indbygget sim-kort.

Det give eksempelvis mulighed for WiFi til passagererne, eller du kan finde din bil på P-pladsen, hvis du lige har glemt, hvor du har parkeret.

Data fra bilen og boksen uploades så til skyen, og informationerne kan du tilgå via en app på mobilen.

Men det er ikke kun dig, der kan kigge med på disse data.

Det er faktisk meningen, at Telia vil sælge informationerne til interesserede firmaer.

Og den første løsning er allerede klar i vores broderland Sverige.

Det skriver Computerworld i netop Sverige.

Læs også: Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: Sådan anvender en traktor internet, sensorer og anden smart teknologi

Kør pænt og få billigere forsikring
Det er nemlig meningen, at andre firmaer kan koble sig til Telia Sense-tjenesten.

Det har et af Sveriges største forsikringsselskaber, der hedder Folksam, allerede gjort med deres “Kør sikkert-produkt”.

“For os er det en ny type forsikring. Med Telia Sense vil vi forsøge at ændre bilisternes adfærd,” siger Daniel Eriksson, der er produktdirektør i selskabet, til vores svenske venner på Computerworld.

Kunden i forsikringsselskabet skal således installere en lille indikator, der er koblet sammen med Telia Sense-hardwaren, som i første omgang skal sikre, at der ikke køres for hurtigt.

“Hvis du er en dygtig bilist, får du rabat på den årlige præmie.”

Men det er kun det første skridt i fremtidens forsikringspræmie.

“Vi vil udvikle dette koncept og lære mere. Der er masser af sensorer, vi ikke har valgt at benytte i første omgang. Ligeledes har vi en plan om at benytte lignende løsninger indenfor andre forsikringsområder som eksempelvis vandskader, der er meget bekostelige,” siger forsikringsdirektøren.

Telia Sense lanceres i Sverige i løbet af 2016 efterfulgt af lanceringer i andre lande i den nordiske region, herunder Danmark.

Hvad er din holdning?

Vil du lade din bil overvåge for til gengæld at få billigere forsikring?

Læs også:
Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: Sådan anvender en traktor internet, sensorer og anden smart teknologi

Mens Microsofts to nye smartphone-flagskibe, Lumia 950 og 950 XL, kan købes i Danmark om få dage, har telefonerne allerede været i handlen i USA i nogen tid.

Det er primært via teleselskabet AT&T, at de to Lumia-produkter sælges, mens en anden amerikansk telegigant, Verizon, har valgt ikke at forhandle de nye telefoner.

Hot Hardware skriver, at en kunde klagede over, at Verizon Wireless ikke ville forhandle de nye Lumia-telefoner.

Nu er Verizons svar kommet retur:

“Fordi der har været begrænset kunde-efterspørgsel på Windows 10.smartphones, har Verizon valgt ikke at føre Nokia Lumia 10 hos sine forhandlere,” lyder det blandt andet fra teleselskabet.

I svaret fremgår det dog også, at Lumia 950 og 950 XL som det ser ud nu, slet ikke kan køre på Verizons net, og at det skyldes, at Microsoft ikke har certificeret telefonerne til det.

Det bunder formentlig i Microsofts aftale med AT&T og er nok også en afgørende del af forklaringen på, hvorfor Verizon nu slet ikke forhandler Lumia 950 og 950 XL.

Microsofts umulige kamp
Microsoft har ellers hårdt brug for at få gang i salget af Windows-smartphones.

I en netop offentliggjort statistik over salget af smartphones til slutbrugere i tredje kvartal i år kan Gartner oplyse, at blot 1,7 procent af de solgte smartphones kørte med Windows.

I samme kvartal sidste år lå Windows Phone på en markedsandel på tre procent, så der er tale om en markant tilbagegang for det i forvejen hårdt pressede Microsoft-styresystem. Læs mere her.

I årets tredje kvartal fik Android en markedsandel på 84,7 procent, mens Apples markedsandel lå på 13,1 procent.

Det er muligt at forudbestille Lumia 950 og 950 XL hos en række forhandlere i Danmark, men telefonerne afsendes først fra den 3. december.

Læs også:

Total Windows-nedtur: Markant dyk i antallet af solgte Windows-smartphones

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Mens Microsofts to nye smartphone-flagskibe, Lumia 950 og 950 XL, kan købes i Danmark om få dage, har telefonerne allerede været i handlen i USA i nogen tid.

Det er primært via teleselskabet AT&T, at de to Lumia-produkter sælges, mens en anden amerikansk telegigant, Verizon, har valgt ikke at forhandle de nye telefoner.

Hot Hardware skriver, at en kunde klagede over, at Verizon Wireless ikke ville forhandle de nye Lumia-telefoner.

Nu er Verizons svar kommet retur:

“Fordi der har været begrænset kunde-efterspørgsel på Windows 10.smartphones, har Verizon valgt ikke at føre Nokia Lumia 10 hos sine forhandlere,” lyder det blandt andet fra teleselskabet.

I svaret fremgår det dog også, at Lumia 950 og 950 XL som det ser ud nu, slet ikke kan køre på Verizons net, og at det skyldes, at Microsoft ikke har certificeret telefonerne til det.

Det bunder formentlig i Microsofts aftale med AT&T og er nok også en afgørende del af forklaringen på, hvorfor Verizon nu slet ikke forhandler Lumia 950 og 950 XL.

Microsofts umulige kamp
Microsoft har ellers hårdt brug for at få gang i salget af Windows-smartphones.

I en netop offentliggjort statistik over salget af smartphones til slutbrugere i tredje kvartal i år kan Gartner oplyse, at blot 1,7 procent af de solgte smartphones kørte med Windows.

I samme kvartal sidste år lå Windows Phone på en markedsandel på tre procent, så der er tale om en markant tilbagegang for det i forvejen hårdt pressede Microsoft-styresystem. Læs mere her.

I årets tredje kvartal fik Android en markedsandel på 84,7 procent, mens Apples markedsandel lå på 13,1 procent.

Det er muligt at forudbestille Lumia 950 og 950 XL hos en række forhandlere i Danmark, men telefonerne afsendes først fra den 3. december.

Læs også:

Total Windows-nedtur: Markant dyk i antallet af solgte Windows-smartphones

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Mens it-firmaer og deres brancheorganisationer skriger på arbejdskraft, står det mere end skidt til, når det handler om at efteruddanne de medarbejdere, man allerede har ansat.

Ifølge en rapport fra fagforeningerne Samdata/HK, IDA og Prosa må de fleste it-folk selv sørge for at skaffe sig efteruddannelse og opdatere deres viden.

Samtidig er det de færreste, der ender med at få papir på, hvad de har lært.

Rapporten bygger på svar fra 4.370 medlemmer af de tre fagforeninger, og den viser, at tre ud af fire it-folk – 77 procent – i løbet af det seneste år har deltaget i en eller anden form for efteruddannelse.

Kun 44 procent fortæller, at efteruddannelsen er kommet i stand på initiativ fra deres arbejdsgiver.

To ud af tre klarer sig på egen hånd
Mere end halvdelen af de adspurgte – 52 procent – fortæller, at uddannelsen foregår som selvstudie.

Det svarer til, at to ud af tre it-folk, som begynder på et kursusforløb, reelt er overladt til selv at pløje sig igennem lærebøgerne.

Samtidig fortæller hver fjerde, at efteruddannelsen foregår som såkaldt sidemandsoplæring, hvor det er en kollega, der giver sin viden videre.

I den anden ende af skalaen er det kun en ud af seks it-folk, som i løbet af et år gennemfører en uddannelse eller et kursus, som ender med en certificering eller som udløser ECTS-point i det officielle uddannelsessystem.

Formand for Samdata/HK, Thomas Bisballe Jensen, hæfter sig især ved, at mindre end halvdelen af de it-professionelle kommer på efteruddannelse på arbejdsgiverens initiativ.

Han opfordrer arbejdsgiverne til at komme op ad stolen for at vedligeholde it-medarbejdernes kompetencer.

“Jeg er nervøs for, at firmaerne i forlængelse af krisen tænker markant mere kortsigtet,” siger Thomas Bisballe Jensen.

Usundt
Han tvivler også på, at det store antal selvstuderende er sundt for branchen. Han opfordrer både arbejdsgivere og politikere til at tage et større ansvar for at sikre mere efteruddannelse.

“Det er helt vildt, hvor meget tid folk bruger på selvstudier uden for arbejdstiden. Det er selvfølgelige godt, at medarbejderne er engagerede og tager et stort ansvar, men jeg er bekymret for, om det i længden er en holdbar model,” siger Thomas Bisballe Jensen.

Han peger på, at svarene i rapporten også viser, at mange afholder sig fra at sætte sig på skolebænken, fordi der ikke er nogen kolleger, der kan overtage ens arbejdsopgaver, mens man er væk.

“Det bliver et kollegialt problem, at bruge arbejdstid på efteruddannelse, fordi der ikke er andre til at passe de arbejdsopgaver, man har ansvaret for i det daglige. Og så er det nemmere at gøre det i sin fritid,” siger han.

I ingeniørernes fagforening, IDA, siger formand for Ansattes Råd, Morten Thiessen, at resultaterne i rapporten er udtryk for, at virksomhederne ikke ser it-efteruddannelse som en investering på linie med nye bygninger eller maskiner.

“It er et område, hvor fornyelsen er voldsom, og hvis dit produkt indeholder meget it, er det livstruende for en virksomhed, hvis man glemmer behovet for efteruddannelse. Det er et skjult effektivitetsdræn for virksomheder, der ikke sørger for, at deres medarbejdere er lige så skrappe til digitalhåndtering som andre,” siger Morten Thiessen.

Læs også:

IT-Branchen om antallet af nye it-studerende: “Kritisk”

To ud af tre hardcore it-folk har job udenfor it-branchen

Mens it-firmaer og deres brancheorganisationer skriger på arbejdskraft, står det mere end skidt til, når det handler om at efteruddanne de medarbejdere, man allerede har ansat.

Ifølge en rapport fra fagforeningerne Samdata/HK, IDA og Prosa må de fleste it-folk selv sørge for at skaffe sig efteruddannelse og opdatere deres viden.

Samtidig er det de færreste, der ender med at få papir på, hvad de har lært.

Rapporten bygger på svar fra 4.370 medlemmer af de tre fagforeninger, og den viser, at tre ud af fire it-folk – 77 procent – i løbet af det seneste år har deltaget i en eller anden form for efteruddannelse.

Kun 44 procent fortæller, at efteruddannelsen er kommet i stand på initiativ fra deres arbejdsgiver.

To ud af tre klarer sig på egen hånd
Mere end halvdelen af de adspurgte – 52 procent – fortæller, at uddannelsen foregår som selvstudie.

Det svarer til, at to ud af tre it-folk, som begynder på et kursusforløb, reelt er overladt til selv at pløje sig igennem lærebøgerne.

Samtidig fortæller hver fjerde, at efteruddannelsen foregår som såkaldt sidemandsoplæring, hvor det er en kollega, der giver sin viden videre.

I den anden ende af skalaen er det kun en ud af seks it-folk, som i løbet af et år gennemfører en uddannelse eller et kursus, som ender med en certificering eller som udløser ECTS-point i det officielle uddannelsessystem.

Formand for Samdata/HK, Thomas Bisballe Jensen, hæfter sig især ved, at mindre end halvdelen af de it-professionelle kommer på efteruddannelse på arbejdsgiverens initiativ.

Han opfordrer arbejdsgiverne til at komme op ad stolen for at vedligeholde it-medarbejdernes kompetencer.

“Jeg er nervøs for, at firmaerne i forlængelse af krisen tænker markant mere kortsigtet,” siger Thomas Bisballe Jensen.

Usundt
Han tvivler også på, at det store antal selvstuderende er sundt for branchen. Han opfordrer både arbejdsgivere og politikere til at tage et større ansvar for at sikre mere efteruddannelse.

“Det er helt vildt, hvor meget tid folk bruger på selvstudier uden for arbejdstiden. Det er selvfølgelige godt, at medarbejderne er engagerede og tager et stort ansvar, men jeg er bekymret for, om det i længden er en holdbar model,” siger Thomas Bisballe Jensen.

Han peger på, at svarene i rapporten også viser, at mange afholder sig fra at sætte sig på skolebænken, fordi der ikke er nogen kolleger, der kan overtage ens arbejdsopgaver, mens man er væk.

“Det bliver et kollegialt problem, at bruge arbejdstid på efteruddannelse, fordi der ikke er andre til at passe de arbejdsopgaver, man har ansvaret for i det daglige. Og så er det nemmere at gøre det i sin fritid,” siger han.

I ingeniørernes fagforening, IDA, siger formand for Ansattes Råd, Morten Thiessen, at resultaterne i rapporten er udtryk for, at virksomhederne ikke ser it-efteruddannelse som en investering på linie med nye bygninger eller maskiner.

“It er et område, hvor fornyelsen er voldsom, og hvis dit produkt indeholder meget it, er det livstruende for en virksomhed, hvis man glemmer behovet for efteruddannelse. Det er et skjult effektivitetsdræn for virksomheder, der ikke sørger for, at deres medarbejdere er lige så skrappe til digitalhåndtering som andre,” siger Morten Thiessen.

Læs også:

IT-Branchen om antallet af nye it-studerende: “Kritisk”

To ud af tre hardcore it-folk har job udenfor it-branchen