Daily Archives: December 2, 2015

Datatilsynet betænkelig inden EU-afstemning: Med nyt Europol kan vi miste datakontrollen

Det kommende, overstatslige Europol, som Danmark blandt andet skal stemme ja eller nej til at tilslutte sig ved EU-valget i morgen torsdag, kan blive en trussel mod den danske datasikkerhed.

Det mener Datatilsynet, som er Danmark øverste myndighed udi datasikkerhed og kontrol med personoplysninger.

Den potentielle trussel skyldes, at EU-Kommissionen gør klar til, at nyt og mere magtfuldt Europol skal have direkte adgang til, hvad der kaldes “nationale informationssystemer” i EU-medlemslandene.

Hvad disse nationale informationssystemer konkret dækker over, og hvor mange systemer Europol skal have snablen i, er uvist for Datatilsynet. Men det kunne eksempelvis være ATP, CPR-registret, politiets registre og Skat.

Det skriver Arbejderen.

Betænkeligheder om nyt Europol
Grundet Europols indtil videre ukendte systemadgang har Datatilsynet luftet betænkeligheder i sit afgivne høringssvar fra sidste år.

I høringssvaret henviser det danske Datatilsynet til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) i sine betænkeligheder, hvis Europol skal indsamle oplysninger fra nationale informationssystemer, såfremt dette er tilladt i henhold til national ret.

“… fordi der er risiko for, at den dataansvarlige (nationale myndighed) mister kontrollen over videregivelsen. På den baggrund anbefaler EDPS – og Datatilsynet – muligheden ikke videreføres i det nye retsgrundlag for Europol,” står der blandt andet i høringssvaret.

Mørklægger arbejdet
Over for Arbejderen fastholder direktør i Datatilsynet, Cristina Angela Gulisano, udmeldingen i høringssvaret.

“Vi står ved det, vi har skrevet i høringssvaret. Jeg forventer, at regeringen tager vores holdninger med til forhandlingerne om den kommende Europol-forordning, fortæller Datatilsynets direktør, Cristina Angela Gulisano, til avisen.

Europol har overfor Arbejderen ikke defineret klart, hvad der menes med adgang til nationale systemer.

Samtidig har det danske Justitsministerium ikke ønsket at oplyse over for tidsskriftet, om ministeriet har taget Datatilsynets advarsler med i de forhandlinger i EU’s ministerråd, som siden marts 2013 har mødtes månedligt for at diskutere det nye Europol.

Justitsministeriet forklarer over for Arbejderen, at der ikke er tale om offentlige forhandlinger.

Læs også:

Politichef lover: Danmark får cyberpoliti i verdensklasse

Posted in computer.

Datatilsynet betænkelig inden EU-afstemning: Med nyt Europol kan vi miste datakontrollen

Det kommende, overstatslige Europol, som Danmark blandt andet skal stemme ja eller nej til at tilslutte sig ved EU-valget i morgen torsdag, kan blive en trussel mod den danske datasikkerhed.

Det mener Datatilsynet, som er Danmark øverste myndighed udi datasikkerhed og kontrol med personoplysninger.

Den potentielle trussel skyldes, at EU-Kommissionen gør klar til, at nyt og mere magtfuldt Europol skal have direkte adgang til, hvad der kaldes “nationale informationssystemer” i EU-medlemslandene.

Hvad disse nationale informationssystemer konkret dækker over, og hvor mange systemer Europol skal have snablen i, er uvist for Datatilsynet. Men det kunne eksempelvis være ATP, CPR-registret, politiets registre og Skat.

Det skriver Arbejderen.

Betænkeligheder om nyt Europol
Grundet Europols indtil videre ukendte systemadgang har Datatilsynet luftet betænkeligheder i sit afgivne høringssvar fra sidste år.

I høringssvaret henviser det danske Datatilsynet til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) i sine betænkeligheder, hvis Europol skal indsamle oplysninger fra nationale informationssystemer, såfremt dette er tilladt i henhold til national ret.

“… fordi der er risiko for, at den dataansvarlige (nationale myndighed) mister kontrollen over videregivelsen. På den baggrund anbefaler EDPS – og Datatilsynet – muligheden ikke videreføres i det nye retsgrundlag for Europol,” står der blandt andet i høringssvaret.

Mørklægger arbejdet
Over for Arbejderen fastholder direktør i Datatilsynet, Cristina Angela Gulisano, udmeldingen i høringssvaret.

“Vi står ved det, vi har skrevet i høringssvaret. Jeg forventer, at regeringen tager vores holdninger med til forhandlingerne om den kommende Europol-forordning, fortæller Datatilsynets direktør, Cristina Angela Gulisano, til avisen.

Europol har overfor Arbejderen ikke defineret klart, hvad der menes med adgang til nationale systemer.

Samtidig har det danske Justitsministerium ikke ønsket at oplyse over for tidsskriftet, om ministeriet har taget Datatilsynets advarsler med i de forhandlinger i EU’s ministerråd, som siden marts 2013 har mødtes månedligt for at diskutere det nye Europol.

Justitsministeriet forklarer over for Arbejderen, at der ikke er tale om offentlige forhandlinger.

Læs også:

Politichef lover: Danmark får cyberpoliti i verdensklasse

Posted in computer.

Mark Zuckerberg vil forære 99 procent af sine Facebook-aktier væk

Facebook-stifter Mark Zuckerberg markerer fødslen af sit første barn med en kontant meddelelse: Inden han dør, vil han forære 99 procent af sine aktier i Facebook væk.

Meldingen giver han i en meddelelse til sit nyfødte barn, der har fået navnet Max (men som er en pige).

Du kan læse hans brev til den nyfødte datter på Facebook her.

Mark Zuckerbergs andel af Facebook er i dag omkring 316 milliarder kroner værd.

Ifølge tal fra det amerikanske finanstilsyn vil han dog maksimalt forære aktier for en milliard dollar – syv milliarder kroner – væk årligt i de kommende tre år.

Facebook har en lidt speciel konstruktion, hvor aktie-kapitalen er opdelt i en særlig superklasse og en almindelig klasse.

Zuckerberg ejer en del af de specielle såkaldte ‘super voting’-aktier. Det betyder, at han kan forære sine almindelige aktier væk i stor stil uden at miste kontrollen over Facebook, da kontrollen ligger i super-aktierne.

Pengene skal gives væk via en fond, som Mark Zuckerberg nu etablerer sammen med sin hustru, Priscilla Chan, under navnet ‘Chan Zuckerberg Initiative.’

Ægteparret har i de senere år doneret mere end 10 milliarder kroner til velgørenhed – blandt andet til forskellige skoleprojekter i USA.

Inspirationen til fonden kan meget vel komme fra Microsofts Bill Gates, der for en årrække siden gik i gang med at forære sine penge væk via en fond, der på samme måde inddrager ham selv og hustruen i ‘The Bill & Melissa Gates Foundation,’ som i flere år har været blandt verdens største velgørende organisationer.

Mark Zuckerberg underskrev for fem år siden den såkaldte ‘Giving Pledge,’ hvor han forligtede sig til at forære en væsentlig del af sin formue væk til velgørende formål.

Det kan du læse mere om her: Mark Zuckerberg vil forære sin formue væk

Bill Gates roser i en udsendt pressemeddelelse Mark Zuckerberg for beslutningen med ordet: ‘Wow.’

“Dit arbejde vil bære frugt i mange år i fremtiden,” lyder det fra Bill Gates.

Posted in computer.

Mark Zuckerberg vil forære 99 procent af sine Facebook-aktier væk

Facebook-stifter Mark Zuckerberg markerer fødslen af sit første barn med en kontant meddelelse: Inden han dør, vil han forære 99 procent af sine aktier i Facebook væk.

Meldingen giver han i en meddelelse til sit nyfødte barn, der har fået navnet Max (men som er en pige).

Du kan læse hans brev til den nyfødte datter på Facebook her.

Mark Zuckerbergs andel af Facebook er i dag omkring 316 milliarder kroner værd.

Ifølge tal fra det amerikanske finanstilsyn vil han dog maksimalt forære aktier for en milliard dollar – syv milliarder kroner – væk årligt i de kommende tre år.

Facebook har en lidt speciel konstruktion, hvor aktie-kapitalen er opdelt i en særlig superklasse og en almindelig klasse.

Zuckerberg ejer en del af de specielle såkaldte ‘super voting’-aktier. Det betyder, at han kan forære sine almindelige aktier væk i stor stil uden at miste kontrollen over Facebook, da kontrollen ligger i super-aktierne.

Pengene skal gives væk via en fond, som Mark Zuckerberg nu etablerer sammen med sin hustru, Priscilla Chan, under navnet ‘Chan Zuckerberg Initiative.’

Ægteparret har i de senere år doneret mere end 10 milliarder kroner til velgørenhed – blandt andet til forskellige skoleprojekter i USA.

Inspirationen til fonden kan meget vel komme fra Microsofts Bill Gates, der for en årrække siden gik i gang med at forære sine penge væk via en fond, der på samme måde inddrager ham selv og hustruen i ‘The Bill & Melissa Gates Foundation,’ som i flere år har været blandt verdens største velgørende organisationer.

Mark Zuckerberg underskrev for fem år siden den såkaldte ‘Giving Pledge,’ hvor han forligtede sig til at forære en væsentlig del af sin formue væk til velgørende formål.

Det kan du læse mere om her: Mark Zuckerberg vil forære sin formue væk

Bill Gates roser i en udsendt pressemeddelelse Mark Zuckerberg for beslutningen med ordet: ‘Wow.’

“Dit arbejde vil bære frugt i mange år i fremtiden,” lyder det fra Bill Gates.

Posted in computer.

Skyldnere slipper ikke: Lovændring redder milliarder af kroner efter Skats it-katastrofe

EFI i korte træk

EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem) har været undervejs, siden den daværende regering med skatteminister Kristian Jensen (V) i 2005 lagde inddrivelse af al gæld til det offentlige ind under Skat.

Systemet skulle stå klar i 2007 men var plaget af forsinkelser og manglende funktionaliteter helt frem til skatteminister Karsten Lauritzen (V) trak stikket i september 2015.

Alene  i 2014 kostede EFI det offentlige 2.3 milliarder kroner i tabt indtægt fra gældsposter, der nåede at blive forældede før det hårdt plagede system kunne indkræve dem.

Lukningen af EFI har kostet det offentlige 300 millioner kroner hver måned i tabte gældsindrivelser.

To måneder efter at Skat måtte lukke sit skandaleombruste it-system, EFI, er hullet i statskassen endelig blevet stoppet.

EFI kostede enorme summer for hele det offentlige system, fordi mange gældsposter simpelthen nåede at blive forældede, før det hårdt plagede system kunne kradse pengene ind.

Det kan du læse mere om Kommunerne er tossede: Skrottet it-system mangler at inddrive tre milliarder kroner til os



Sådan ser det ud, når et enigt folketing prøver at redde budgetterne. Foto: Skærmdump, Retsinformation

Pengene fossede udenom statskassen
Alene i 2014 mistede de offentlige kasser 2,3 milliarder kroner til forældelsesfrister.

Også i 2015 har staten og kommunerne måttet se hjælpeløse til, mens den ene enorme gældspost efter den anden har overskredet forældelsesfristen, før den kunne inddrives til de offentlige kasser.

I al stilfærdighed har Folketinget nu vedtaget en lovændring, som simpelthen suspenderer forældelsesfristen på al gæld til det offentlige.

17. november underskrev dronning Margrethe nemlig en ændring af loven om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Ændringen med den mundrette titel ‘Udskydelse af forældelse som følge af utilstrækkelig funktionalitet i Et Fælles Inddrivelsessystem’ flytter med et pennestrøg forældelsesfristen for al gæld til det offentlige mindst tre år ud i fremtiden.

Ikke mere enige, end at det gør ondt
Selv om samtlige partier i Folketinget har stemt for lovændringen, betyder det ikke, at alle, der stemte for, er glade for idéen.

Merete Riisager er skatteordfører for Liberal Alliance, og hun indrømmer blankt, at tiltaget ikke ligefrem er klassisk liberal politik.

“Det er ikke noget, vi er stolte af i LA. Men vi står i en absurd situation, hvor et forfejlet it-system gør, at man må tilpasse lovgivningen på en måde, som ellers aldrig ville være sket.”

Merete Riisager kan ikke på stående fod huske, hvor mange penge lovændringen skal redde hjem til staten, men det er ‘et betragteligt beløb’.

Nærmere end det kommer Skatteministeriet heller ikke.

Her er svaret simpelthen, at det har man ikke et bud på.

Det kan ske igen
Selvom Merete Riisager og resten af Liberal Alliance ikke er glade ved tanken om at pille ved reglerne om gæld til det offentlige, er der ingen garanti for, at den treårige suspendering af forældelsesfristen er nok til at rette op på situationen.

Hos Skatteministeriet kan man da heller ikke få lagt sin tvivl til ro.

Skatteministeriets pressetjeneste oplyser, at der ikke er nogen garanti for, at folketingets partier igen skal suspendere forældelsesfristen, når vi når frem til 2018.

Posted in computer.

Skyldnere slipper ikke: Lovændring redder milliarder af kroner efter Skats it-katastrofe

EFI i korte træk

EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem) har været undervejs, siden den daværende regering med skatteminister Kristian Jensen (V) i 2005 lagde inddrivelse af al gæld til det offentlige ind under Skat.

Systemet skulle stå klar i 2007 men var plaget af forsinkelser og manglende funktionaliteter helt frem til skatteminister Karsten Lauritzen (V) trak stikket i september 2015.

Alene  i 2014 kostede EFI det offentlige 2.3 milliarder kroner i tabt indtægt fra gældsposter, der nåede at blive forældede før det hårdt plagede system kunne indkræve dem.

Lukningen af EFI har kostet det offentlige 300 millioner kroner hver måned i tabte gældsindrivelser.

To måneder efter at Skat måtte lukke sit skandaleombruste it-system, EFI, er hullet i statskassen endelig blevet stoppet.

EFI kostede enorme summer for hele det offentlige system, fordi mange gældsposter simpelthen nåede at blive forældede, før det hårdt plagede system kunne kradse pengene ind.

Det kan du læse mere om Kommunerne er tossede: Skrottet it-system mangler at inddrive tre milliarder kroner til os



Sådan ser det ud, når et enigt folketing prøver at redde budgetterne. Foto: Skærmdump, Retsinformation

Pengene fossede udenom statskassen
Alene i 2014 mistede de offentlige kasser 2,3 milliarder kroner til forældelsesfrister.

Også i 2015 har staten og kommunerne måttet se hjælpeløse til, mens den ene enorme gældspost efter den anden har overskredet forældelsesfristen, før den kunne inddrives til de offentlige kasser.

I al stilfærdighed har Folketinget nu vedtaget en lovændring, som simpelthen suspenderer forældelsesfristen på al gæld til det offentlige.

17. november underskrev dronning Margrethe nemlig en ændring af loven om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Ændringen med den mundrette titel ‘Udskydelse af forældelse som følge af utilstrækkelig funktionalitet i Et Fælles Inddrivelsessystem’ flytter med et pennestrøg forældelsesfristen for al gæld til det offentlige mindst tre år ud i fremtiden.

Ikke mere enige, end at det gør ondt
Selv om samtlige partier i Folketinget har stemt for lovændringen, betyder det ikke, at alle, der stemte for, er glade for idéen.

Merete Riisager er skatteordfører for Liberal Alliance, og hun indrømmer blankt, at tiltaget ikke ligefrem er klassisk liberal politik.

“Det er ikke noget, vi er stolte af i LA. Men vi står i en absurd situation, hvor et forfejlet it-system gør, at man må tilpasse lovgivningen på en måde, som ellers aldrig ville være sket.”

Merete Riisager kan ikke på stående fod huske, hvor mange penge lovændringen skal redde hjem til staten, men det er ‘et betragteligt beløb’.

Nærmere end det kommer Skatteministeriet heller ikke.

Her er svaret simpelthen, at det har man ikke et bud på.

Det kan ske igen
Selvom Merete Riisager og resten af Liberal Alliance ikke er glade ved tanken om at pille ved reglerne om gæld til det offentlige, er der ingen garanti for, at den treårige suspendering af forældelsesfristen er nok til at rette op på situationen.

Hos Skatteministeriet kan man da heller ikke få lagt sin tvivl til ro.

Skatteministeriets pressetjeneste oplyser, at der ikke er nogen garanti for, at folketingets partier igen skal suspendere forældelsesfristen, når vi når frem til 2018.

Posted in computer.

Kvinde mister 17 millioner kroner til dating-svindlere

Kærligheden kan have en meget høj pris, hvis man lader sig forføre af online-svindlere på datingtjenester.

Det må en britisk forretningskvinde sande, efter hun over en periode på et lille års tid har overført store pengesummer til to mænd, der udgav sig for at være beundrere.

De to svindlere, nigerianerne Ife Ojo på 31 og Olusegun Agbaje på 43, har begge erklæret sig skyldige i datingsvindlen.

Undervejs i deres korrespondancer med den kærlighedstrængende kvinde havde de udgivet sig for at være henholdsvis studerende på School of Business and Finance samt administrationsassistent hos sundhedsvæsenet i Essex.

Det skriver The register med reference til London Politis hjemmeside.

Mister millioner til svindlere
Kvinden med det nu knuste hjerte og sønderflåede pengepung er langt fra den eneste, som falder for svindlere på datingtjenester.

Omkring 100 britere har i det seneste års tid tilsammen tabt godt 40 millioner kroner i dating-svindlere.

“De mistænkte har badet deres ofre i komplimenter og vækket tillid ved at fortælle om deres tilsyneladende inderste hemmeligheder. I mange af sagerne har de mistænkte talt med deres ofre hver dag i timevis over nettet eller i telefon,” lyder budskabet fra Londons Politi også kendt som Metropolitan Police.

Også det danske politi har tidligere advaret mod dating-fuskere, hvilket du kan læse mere om her:

Rigspolitiet: Danskere mister flere hundredetusinde kroner på dating-svindlere

Australiere mister 142 millioner kroner
De britiske summer er dog næsten vand ved siden af, hvad australiere hælder ind på dating-svindlernes konti.

For ifølge Den Australske Konkurrence- og Forbrugerstyrelse har over 1.000 australiere til sammen mistet over 142 millioner kroner til pengegriske hjerteknusere.

Styrelsen advarer mod, at udover potentielt kærlige partnere på datingtjenesterne ligger der også kriminelle på lur for at score en stor sæk penge eller to hos sårbare ofre.

“Disse snyderier kan også udgøre en personlig sikkerhedsrisiko, da fuskerne ofte er en del af et internationalt kriminelt netværk. Fuskere har snydt uvidende australiere og dermed bragt en række mennesker i farlige situationer, der kan ende med tragiske konsekvenser,” lyder det fra styrelsen downunder.

Læs også:

Latterligt billigt: Du kan blive hardcore it-kriminel for 12 kroner

Posted in computer.

Kvinde mister 17 millioner kroner til dating-svindlere

Kærligheden kan have en meget høj pris, hvis man lader sig forføre af online-svindlere på datingtjenester.

Det må en britisk forretningskvinde sande, efter hun over en periode på et lille års tid har overført store pengesummer til to mænd, der udgav sig for at være beundrere.

De to svindlere, nigerianerne Ife Ojo på 31 og Olusegun Agbaje på 43, har begge erklæret sig skyldige i datingsvindlen.

Undervejs i deres korrespondancer med den kærlighedstrængende kvinde havde de udgivet sig for at være henholdsvis studerende på School of Business and Finance samt administrationsassistent hos sundhedsvæsenet i Essex.

Det skriver The register med reference til London Politis hjemmeside.

Mister millioner til svindlere
Kvinden med det nu knuste hjerte og sønderflåede pengepung er langt fra den eneste, som falder for svindlere på datingtjenester.

Omkring 100 britere har i det seneste års tid tilsammen tabt godt 40 millioner kroner i dating-svindlere.

“De mistænkte har badet deres ofre i komplimenter og vækket tillid ved at fortælle om deres tilsyneladende inderste hemmeligheder. I mange af sagerne har de mistænkte talt med deres ofre hver dag i timevis over nettet eller i telefon,” lyder budskabet fra Londons Politi også kendt som Metropolitan Police.

Også det danske politi har tidligere advaret mod dating-fuskere, hvilket du kan læse mere om her:

Rigspolitiet: Danskere mister flere hundredetusinde kroner på dating-svindlere

Australiere mister 142 millioner kroner
De britiske summer er dog næsten vand ved siden af, hvad australiere hælder ind på dating-svindlernes konti.

For ifølge Den Australske Konkurrence- og Forbrugerstyrelse har over 1.000 australiere til sammen mistet over 142 millioner kroner til pengegriske hjerteknusere.

Styrelsen advarer mod, at udover potentielt kærlige partnere på datingtjenesterne ligger der også kriminelle på lur for at score en stor sæk penge eller to hos sårbare ofre.

“Disse snyderier kan også udgøre en personlig sikkerhedsrisiko, da fuskerne ofte er en del af et internationalt kriminelt netværk. Fuskere har snydt uvidende australiere og dermed bragt en række mennesker i farlige situationer, der kan ende med tragiske konsekvenser,” lyder det fra styrelsen downunder.

Læs også:

Latterligt billigt: Du kan blive hardcore it-kriminel for 12 kroner

Posted in computer.

Nu indledes ny dansk bredbåndskrig: Sådan vil Hiper kapre kunder

Det nyetablerede danske bredbåndsselskab Hiper går i luften med produkterne inden jul.

Det fortæller Stig Myken, der i sin tid var medstifter og direktør i Fullrate og nu indtager de samme roller i Hiper.

Det grundlæggende forretningskoncept hos Hiper er at sælge rå bredbåndsforbindelser uden tv-pakker eller andet, og at udnytte den infrastruktur andre selskaber allerede har etableret.

“Vi vil gerne på alle net, hvor der er åben adgang. Når vi går i gang, er det begrænset til TDC’s net, hvor der er en regulatorisk adgangs-forpligtigelse.”

“Det er primært fiber og kabel-tv, vi satser på, men også kobber,” siger han til Computerworld.

Skal bruge Dongs fibernet
Bag Hiper står Stig Myken og Nicolai Lamborg (begge var med til at stifte Fullrate) og Simon Skals, der har en baggrund fra blandt andet Cybercity og Telenor.

Det er ikke mindst Dongs fibernet, som TDC købte i 2009, Hiper vil satse på at udnytte:

“Vi vil gerne prøve at drive udviklingen på det fibernet. Det gør vi ved at sætte vores eget udstyr på. I stedet for bare at gensælge, så ‘unbundler’ vi simpelthen fiberen og går direkte til slutkunderne. Det, tror vi, vil have en ret stor appel.”



Stig Myken fra Fullrate-tiden. Nu er han klar til at satse igen på det danske bredbåndsmarked – denne gang med Hiper. 

Foto: Torben Klint. 

Rå bredbåndsforbindelser
Hiper vil primært satse på at sælge rå bredbåndsforbindelser uden tv-pakker og lignende.

“Det er simpelthen en ‘bit pipe’, og det er et strategisk valg, vi har taget,” forklarer Stig Myken.

“Hvis der er én ting, de andre teleselskaber bliver ved med at gentage, er det, at de ikke vil ende med bare at være en transportør af data, en bit pipe. Det betyder så, at den strategiske position er fuldstændig åben. De etablerede spillere ønsker den ikke.”

Læs også: Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: her er tre konsekvenser

“Så vi kan tage den og lave en forretning på det – og så koncentrere os om at være ekstremt effektive og om at have en meget lille organisation med nogle meget simple produkter.”

“Vi servicerer den del af markedet, som de andre ikke ønsker,” lyder det her få uger før lanceringen fra Stig Myken.

Hiper er dog ikke helt ene om at udnytte TDC’s fibernetværk – det samme gør en spiller som Gigabit.dk.

Annonce:


Klar til at indlede priskrig
Hiper bygger sit forretningskoncept på det faktum, at flere og flere – især de yngre forbrugere – helt fravælger tv-pakker og i stedet går streamingvejen.

“Det er ikke nogen forretningshemmelighed, at vores forretningsmodel er baseret på, at vi rammer en lille, men voksende, del af markedet.”

“Vi kommer ikke til at overtage hele markedet, og det skal vi heller ikke. Men kan vi få lov til at få den niche og det hjørne af markedet, så tror vi faktisk, at vi kan tiltrække og fastholde kunderne.”

Klar til priskrig
Stig Myken afslører også, at det er Hipers plan at gå aggressivt til værks i forhold til prissætningen.

“Der er ingen tvivl om, at vi skal markere os. Det skal være helt tydeligt, hvem der er os, og hvem der ikke er os – også på prisen.”

De bredbåndsløsninger, Hiper vil levere på TDC’s kabel-tv-net, vil kræve at, man også vælger en tv-pakke, men YouSee har tidligere meldt ud, at man fra april næste år har mulighed for at udelukkende at få bredbånd på kabel-nettet, forklarer Stig Myken.

Læs også: Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: her er tre konsekvenser

Det er dog stadig fiber, der skal være Hipers primære fokus.

Stig Myken fortæller, at flere jyske energiselskaber allerede har tilkendegivet, at de også har intentioner om at give andre adgang til at levere bredbånd på deres infrastruktur.

Annonce:


Skal Hiper vokse for at kunne blive solgt?
Hiper er finansieret både ved hjælp af stifternes egne midler og en kreds af private investorer. Stig Myken vil dog endnu ikke afsløre, hvem de eksterne investorer er.

“Vi har en kreds af investorer, tidligere erhvervsfolk, der alle har prøvet at starte virksomheder op,” fortæller han.

Det er ofte set i telebranchen, at nye selskaber ved hjælp af en aggressiv prisstrategi relativt hurtigt kan få skrabet mange kunder sammen, for så, når kundebasen er blevet tilstrækkelig stor, at blive opkøbt af en større spiller.

Er det også modellen her – at I skal have en stor kundebase og så lade jer sælge?

“Jeg kan jo ikke sige, at vi aldrig nogensinde vil blive solgt. Det er også en af konsekvenserne af at tage investorer om bord – de har også en interesse,” lyder svaret fra Stig Myken.

Han forklarer dog samtidig, at Hiper har ambitioner om også på sigt at kunne indtage en særlig rolle på det danske bredbåndsmarked.

Vil ind i varmen hos fiberselskaberne
“Der er en gryende forståelse blandt en masse fibernetværks-ejere for, at det ikke nødvendigvis er en god idé både at være en infrastrukturejer og service provider.”

“Vi satser på, at når vi kommer med det her basale produkt, der netop ikke konkurrerer med de traditonelle fiberselskabers tv-bundles, så er det måske mindre farligt for dem at lukke os ind på deres net. Vi satser på, at den forståelse er ved at brede sig derude.”

“Hvis vi kan komme på banen som en ‘preferred partner’, så ser jeg, at vi godt kan gå hen og blive en rigtig interessant spiller i det danske marked over nogle år.”

Hiper er klar med de konkrete bredbånds-produkter før jul.

Virksomheden er i gang med at rekruttere folk og regner med at have 12 ansatte ved opstarten.

Læs også:

Ny dansk bredbåndskurs rejser tre helt centrale spørgsmål

Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: her er tre konsekvenser

YouSee tvunget til at splitte tv og bredbånd op: Nu kan du droppe tv-pakken

Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Posted in computer.

Nu indledes ny dansk bredbåndskrig: Sådan vil Hiper kapre kunder

Det nyetablerede danske bredbåndsselskab Hiper går i luften med produkterne inden jul.

Det fortæller Stig Myken, der i sin tid var medstifter og direktør i Fullrate og nu indtager de samme roller i Hiper.

Det grundlæggende forretningskoncept hos Hiper er at sælge rå bredbåndsforbindelser uden tv-pakker eller andet, og at udnytte den infrastruktur andre selskaber allerede har etableret.

“Vi vil gerne på alle net, hvor der er åben adgang. Når vi går i gang, er det begrænset til TDC’s net, hvor der er en regulatorisk adgangs-forpligtigelse.”

“Det er primært fiber og kabel-tv, vi satser på, men også kobber,” siger han til Computerworld.

Skal bruge Dongs fibernet
Bag Hiper står Stig Myken og Nicolai Lamborg (begge var med til at stifte Fullrate) og Simon Skals, der har en baggrund fra blandt andet Cybercity og Telenor.

Det er ikke mindst Dongs fibernet, som TDC købte i 2009, Hiper vil satse på at udnytte:

“Vi vil gerne prøve at drive udviklingen på det fibernet. Det gør vi ved at sætte vores eget udstyr på. I stedet for bare at gensælge, så ‘unbundler’ vi simpelthen fiberen og går direkte til slutkunderne. Det, tror vi, vil have en ret stor appel.”



Stig Myken fra Fullrate-tiden. Nu er han klar til at satse igen på det danske bredbåndsmarked – denne gang med Hiper. 

Foto: Torben Klint. 

Rå bredbåndsforbindelser
Hiper vil primært satse på at sælge rå bredbåndsforbindelser uden tv-pakker og lignende.

“Det er simpelthen en ‘bit pipe’, og det er et strategisk valg, vi har taget,” forklarer Stig Myken.

“Hvis der er én ting, de andre teleselskaber bliver ved med at gentage, er det, at de ikke vil ende med bare at være en transportør af data, en bit pipe. Det betyder så, at den strategiske position er fuldstændig åben. De etablerede spillere ønsker den ikke.”

Læs også: Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: her er tre konsekvenser

“Så vi kan tage den og lave en forretning på det – og så koncentrere os om at være ekstremt effektive og om at have en meget lille organisation med nogle meget simple produkter.”

“Vi servicerer den del af markedet, som de andre ikke ønsker,” lyder det her få uger før lanceringen fra Stig Myken.

Hiper er dog ikke helt ene om at udnytte TDC’s fibernetværk – det samme gør en spiller som Gigabit.dk.

Annonce:


Klar til at indlede priskrig
Hiper bygger sit forretningskoncept på det faktum, at flere og flere – især de yngre forbrugere – helt fravælger tv-pakker og i stedet går streamingvejen.

“Det er ikke nogen forretningshemmelighed, at vores forretningsmodel er baseret på, at vi rammer en lille, men voksende, del af markedet.”

“Vi kommer ikke til at overtage hele markedet, og det skal vi heller ikke. Men kan vi få lov til at få den niche og det hjørne af markedet, så tror vi faktisk, at vi kan tiltrække og fastholde kunderne.”

Klar til priskrig
Stig Myken afslører også, at det er Hipers plan at gå aggressivt til værks i forhold til prissætningen.

“Der er ingen tvivl om, at vi skal markere os. Det skal være helt tydeligt, hvem der er os, og hvem der ikke er os – også på prisen.”

De bredbåndsløsninger, Hiper vil levere på TDC’s kabel-tv-net, vil kræve at, man også vælger en tv-pakke, men YouSee har tidligere meldt ud, at man fra april næste år har mulighed for at udelukkende at få bredbånd på kabel-nettet, forklarer Stig Myken.

Læs også: Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: her er tre konsekvenser

Det er dog stadig fiber, der skal være Hipers primære fokus.

Stig Myken fortæller, at flere jyske energiselskaber allerede har tilkendegivet, at de også har intentioner om at give andre adgang til at levere bredbånd på deres infrastruktur.

Annonce:


Skal Hiper vokse for at kunne blive solgt?
Hiper er finansieret både ved hjælp af stifternes egne midler og en kreds af private investorer. Stig Myken vil dog endnu ikke afsløre, hvem de eksterne investorer er.

“Vi har en kreds af investorer, tidligere erhvervsfolk, der alle har prøvet at starte virksomheder op,” fortæller han.

Det er ofte set i telebranchen, at nye selskaber ved hjælp af en aggressiv prisstrategi relativt hurtigt kan få skrabet mange kunder sammen, for så, når kundebasen er blevet tilstrækkelig stor, at blive opkøbt af en større spiller.

Er det også modellen her – at I skal have en stor kundebase og så lade jer sælge?

“Jeg kan jo ikke sige, at vi aldrig nogensinde vil blive solgt. Det er også en af konsekvenserne af at tage investorer om bord – de har også en interesse,” lyder svaret fra Stig Myken.

Han forklarer dog samtidig, at Hiper har ambitioner om også på sigt at kunne indtage en særlig rolle på det danske bredbåndsmarked.

Vil ind i varmen hos fiberselskaberne
“Der er en gryende forståelse blandt en masse fibernetværks-ejere for, at det ikke nødvendigvis er en god idé både at være en infrastrukturejer og service provider.”

“Vi satser på, at når vi kommer med det her basale produkt, der netop ikke konkurrerer med de traditonelle fiberselskabers tv-bundles, så er det måske mindre farligt for dem at lukke os ind på deres net. Vi satser på, at den forståelse er ved at brede sig derude.”

“Hvis vi kan komme på banen som en ‘preferred partner’, så ser jeg, at vi godt kan gå hen og blive en rigtig interessant spiller i det danske marked over nogle år.”

Hiper er klar med de konkrete bredbånds-produkter før jul.

Virksomheden er i gang med at rekruttere folk og regner med at have 12 ansatte ved opstarten.

Læs også:

Ny dansk bredbåndskurs rejser tre helt centrale spørgsmål

Nu kan du droppe tv-pakken og gå rent bredbånd: her er tre konsekvenser

YouSee tvunget til at splitte tv og bredbånd op: Nu kan du droppe tv-pakken

Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Posted in computer.