Daily Archives: December 4, 2015

I 19 år har Rigspolitiet set stort på loven og fornyet kontrakter, som skulle i udbud, med it-kæmpen CSC.

Det nærmeste, Computerworld er kommet en forklaring på den lange tilsidesættelse af loven, er, at det ikke har været muligt at udfærdige udbudsmateriale med den mangelfulde systemdokumentation, Rigspolitiet modtog fra CSC.

Det kan du læse mere om her

På trods af den forklaring ventede Rigspolitiet til 2014, før et krav om tilstrækkelig systemdokumentation blev skrevet ind i en kontrakt med CSC. Denne kontrakt udløber i 2019.

Hvordan kan det gå så galt så længe?
Men hvordan kan det gå så galt, at Rigspolitiet gang på gang ignorerer lovgivningen for udbud, og hvordan kan det tage 18 år at skrive et krav om dækkende systemdokumentation ind i kontrakterne?

Professor Anders Drejer fra Institut for Økomomi og Ledelse ved Aalborg Universitet har som udgangspunkt svært ved at finde en god forklaring.

“Jeg har virkelig svært ved at se, hvordan det her skal kunne forklares. Hvis det er fordi, at Rigspolitiet ikke havde viden på området, er politiet jo de sidste i Danmark, som har hørt om udbudsreglerne.”

Selv hvis det skulle være tilfældet, har Anders Drejer ikke fantasi til at forestille sig, at der skulle gå så mange år, før én eller anden opdagede fejlen.

“Der foregår selvfølgelig mange reorganiseringer rundt omkring, og så sker det, at du taber organisatorisk viden, når folk skifter fra en afdeling til en anden, men det er bare ikke sandsynligt, at det sker 18 år i træk,” vurderer Anders Drejer.

Den vurdering bakkes op af hans kollega professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh.

“Det er jo tilnærmelsesvist umuligt ikke at kende til reglerne for udbud. Hvis vi skal tro, at kontrakterne er blevet forhandlet af nye medarbejdere hver gang, kunne der jo lige så godt komme en ny fuldmægtig ind ad døren og spørge, hvorfor de ikke kom i udbud,” vurderer Per Nikolaj Bukh.

Rigspolitiets forklaring om, at der simpelthen ikke kunne formuleres et udbudsmateriale på grund af mangelfuld systemdokumenttion, undskylder ikke, at reglerne er brudt, men det er måske ikke den dårligste begrundelse alligevel, vurderer Per Nikolaj Bukh.

“Man kan ikke udelukke, at forklaringen er korrekt. Hvis ledelsen har vurderet, at engangsudgifterne ved at flytte systemerne til en ny udbyder er for store, selvom langtidsudgiften vil være mindre, kan det give mening at droppe et udbud. Men nogle ting, der kan være fornuftige, kan jo også være ulovlige,” lyder det fra økonomistyringsprofessoren.

Handlingslammede politifolk
En anden forklaring på, hvordan Rigspolitiet i så mange år har ignoreret loven på området kan være, at politifolk simpelthen er lige så menneskelige som resten af os.

Og det er et meget menneskeligt træk at blive handlingslammet i problematiske situationer, forklarer Anders Drejer.

“Politifolk er jo også mennesker, og det er såre en menneskelig reaktion at ville undgå at tale om noget ubehageligt.”

Det ubehagelige kan i dette tilfælde være, at kontrakterne med CSC blev fornyet uden den påkrævede udbudsrunde.

Første gang Rigspolitiets forhandlere opdager, at der er begået en fejl, kan de altså føle sig fristede til at ignorere den.

På den måde de slipper for at blive konfronteret med det ubehagelige i at påpege, at deres kolleger og afdeling har gjort i nælderne, forklarer professor Anders Drejer.

“Man får det ikke gjort. Det er nemmere at ignorere det. Du skal jo gøre det til et tabu, for hvis du rykker til et andet kontor, skal du lade være med at sige noget til de andre om det. Jo længere tid der går, jo større bliver lorten.”

Og når først et emne er blevet tabubelagt, er det meget svært at få gjort noget ved det. For tabuet bliver kun værre, næste gang kontrakterne med CSC udløber.

Hvis forhandlerne fra Rigspolitiet bryder tabuet og påpeger, at det er i strid med reglerne ikke at sende kontrakten i udbud, skaber de store problemer. For pludselig skal der kigges på, hvorfor reglerne blev overtrådt alle de forudgående gange, kontrakterne udløb.

Det kan få konsekvenser for deres kolleger, deres arbejdsplads og i værste fald dem selv, hvis de har været med til de tidligere kontraktfornyelser. Og det er her handlingslammelsen for alvor sætter ind, fortsætter Anders Drejer.

“Det har jo netop været et tabu. Først er man handlingslammet og så skjuler man, at man er handlingslammet ved ikke at tale om det, og så har man et tabu. Anden gang opstår handlingslammelsen for alvor. Hvis der er nye folk som opdager, at det allerede er gjort én gang, så skynder de sig at gøre det til et tabu, og så bliver der ikke talt om, at der er brudt regler, og så bliver der ikke gjort noget ved det.”

Men det er bare ikke en undskyldning. Det kan du læse mere om her: Ekspert: rigspolitiet er selv skyld i 23 års udbudsmangel

Men der er en løsning
Men nu er trolden ude af æsken hos Rigspolitiet. Så hvad kan Rigspolitiet gøre for at komme ud af sin kattepine?

Det har Professor Anders Drejer et bud på.

“Først og fremmest skal man tale om det internt i organisationen. Lægge en plan for, at kontrakterne kommer i udbud og følge op på den plan, så materialet ligger klar minimum et år, før det skal i udbud. Hvis det kræver mange ressourcer, må man sige til politikerne, at der er brug for ekstra midler. Og så skal Rigspolitiet identificere de undskyldninger der har været  for at undlade at tage de rigtige beslutninger og så udrydde de undskyldninger én ad gangen.”

Computerworld har gentagne forsøgt at få en udtalelse fra Rigspolitiet og CSC, men uden held. Du kan læse de spørgsmål, som Computerworld vil have svar på her: Total tavshed fra Rigspolitiet og CSc om manglende udbud: Her er Computerworlds spørgsmål

I 19 år har Rigspolitiet set stort på loven og fornyet kontrakter, som skulle i udbud, med it-kæmpen CSC.

Det nærmeste, Computerworld er kommet en forklaring på den lange tilsidesættelse af loven, er, at det ikke har været muligt at udfærdige udbudsmateriale med den mangelfulde systemdokumentation, Rigspolitiet modtog fra CSC.

Det kan du læse mere om her

På trods af den forklaring ventede Rigspolitiet til 2014, før et krav om tilstrækkelig systemdokumentation blev skrevet ind i en kontrakt med CSC. Denne kontrakt udløber i 2019.

Hvordan kan det gå så galt så længe?
Men hvordan kan det gå så galt, at Rigspolitiet gang på gang ignorerer lovgivningen for udbud, og hvordan kan det tage 18 år at skrive et krav om dækkende systemdokumentation ind i kontrakterne?

Professor Anders Drejer fra Institut for Økomomi og Ledelse ved Aalborg Universitet har som udgangspunkt svært ved at finde en god forklaring.

“Jeg har virkelig svært ved at se, hvordan det her skal kunne forklares. Hvis det er fordi, at Rigspolitiet ikke havde viden på området, er politiet jo de sidste i Danmark, som har hørt om udbudsreglerne.”

Selv hvis det skulle være tilfældet, har Anders Drejer ikke fantasi til at forestille sig, at der skulle gå så mange år, før én eller anden opdagede fejlen.

“Der foregår selvfølgelig mange reorganiseringer rundt omkring, og så sker det, at du taber organisatorisk viden, når folk skifter fra en afdeling til en anden, men det er bare ikke sandsynligt, at det sker 18 år i træk,” vurderer Anders Drejer.

Den vurdering bakkes op af hans kollega professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh.

“Det er jo tilnærmelsesvist umuligt ikke at kende til reglerne for udbud. Hvis vi skal tro, at kontrakterne er blevet forhandlet af nye medarbejdere hver gang, kunne der jo lige så godt komme en ny fuldmægtig ind ad døren og spørge, hvorfor de ikke kom i udbud,” vurderer Per Nikolaj Bukh.

Rigspolitiets forklaring om, at der simpelthen ikke kunne formuleres et udbudsmateriale på grund af mangelfuld systemdokumenttion, undskylder ikke, at reglerne er brudt, men det er måske ikke den dårligste begrundelse alligevel, vurderer Per Nikolaj Bukh.

“Man kan ikke udelukke, at forklaringen er korrekt. Hvis ledelsen har vurderet, at engangsudgifterne ved at flytte systemerne til en ny udbyder er for store, selvom langtidsudgiften vil være mindre, kan det give mening at droppe et udbud. Men nogle ting, der kan være fornuftige, kan jo også være ulovlige,” lyder det fra økonomistyringsprofessoren.

Handlingslammede politifolk
En anden forklaring på, hvordan Rigspolitiet i så mange år har ignoreret loven på området kan være, at politifolk simpelthen er lige så menneskelige som resten af os.

Og det er et meget menneskeligt træk at blive handlingslammet i problematiske situationer, forklarer Anders Drejer.

“Politifolk er jo også mennesker, og det er såre en menneskelig reaktion at ville undgå at tale om noget ubehageligt.”

Det ubehagelige kan i dette tilfælde være, at kontrakterne med CSC blev fornyet uden den påkrævede udbudsrunde.

Første gang Rigspolitiets forhandlere opdager, at der er begået en fejl, kan de altså føle sig fristede til at ignorere den.

På den måde de slipper for at blive konfronteret med det ubehagelige i at påpege, at deres kolleger og afdeling har gjort i nælderne, forklarer professor Anders Drejer.

“Man får det ikke gjort. Det er nemmere at ignorere det. Du skal jo gøre det til et tabu, for hvis du rykker til et andet kontor, skal du lade være med at sige noget til de andre om det. Jo længere tid der går, jo større bliver lorten.”

Og når først et emne er blevet tabubelagt, er det meget svært at få gjort noget ved det. For tabuet bliver kun værre, næste gang kontrakterne med CSC udløber.

Hvis forhandlerne fra Rigspolitiet bryder tabuet og påpeger, at det er i strid med reglerne ikke at sende kontrakten i udbud, skaber de store problemer. For pludselig skal der kigges på, hvorfor reglerne blev overtrådt alle de forudgående gange, kontrakterne udløb.

Det kan få konsekvenser for deres kolleger, deres arbejdsplads og i værste fald dem selv, hvis de har været med til de tidligere kontraktfornyelser. Og det er her handlingslammelsen for alvor sætter ind, fortsætter Anders Drejer.

“Det har jo netop været et tabu. Først er man handlingslammet og så skjuler man, at man er handlingslammet ved ikke at tale om det, og så har man et tabu. Anden gang opstår handlingslammelsen for alvor. Hvis der er nye folk som opdager, at det allerede er gjort én gang, så skynder de sig at gøre det til et tabu, og så bliver der ikke talt om, at der er brudt regler, og så bliver der ikke gjort noget ved det.”

Men det er bare ikke en undskyldning. Det kan du læse mere om her: Ekspert: rigspolitiet er selv skyld i 23 års udbudsmangel

Men der er en løsning
Men nu er trolden ude af æsken hos Rigspolitiet. Så hvad kan Rigspolitiet gøre for at komme ud af sin kattepine?

Det har Professor Anders Drejer et bud på.

“Først og fremmest skal man tale om det internt i organisationen. Lægge en plan for, at kontrakterne kommer i udbud og følge op på den plan, så materialet ligger klar minimum et år, før det skal i udbud. Hvis det kræver mange ressourcer, må man sige til politikerne, at der er brug for ekstra midler. Og så skal Rigspolitiet identificere de undskyldninger der har været  for at undlade at tage de rigtige beslutninger og så udrydde de undskyldninger én ad gangen.”

Computerworld har gentagne forsøgt at få en udtalelse fra Rigspolitiet og CSC, men uden held. Du kan læse de spørgsmål, som Computerworld vil have svar på her: Total tavshed fra Rigspolitiet og CSc om manglende udbud: Her er Computerworlds spørgsmål

Klik her og læs magasinet online.

Edlunds administrerende direktør, Thomas Jøhnk ser konkurence som en fordel. Foto: Joachim Selliken

De fleste, som arbejdede i it-branchen i 90′erne, kan huske, hvordan det føltes, da it-boblen pludselig brast.

Firmaer mistede værdi og arbejde på stribe, og det ellers umættelige marked for it-medarbejdere blev hårdt ramt.

Mens branchen skar medarbejdere fra i et væk, så man lidt anderledes på sagen hos softwareleverandøren Edlund.

“Det var i den grad en positiv ting for os, at it-boblen brast,” fortæller Edlunds administrerende direktør, Thomas Jøhnk, hen over sin kaffekop.

“Der var mindre at lave, men vi besluttede at beholde vores folk og bruge tiden til at lave et spring i teknologi og proces. Vi var lidt nogle glade amatører, som kørte i C++. Men pludselig havde vi tid til at skifte over til .NET og C#. Det var helt nyt på det tidspunkt.”

Det var den rette beslutning på det rette tidspunkt. Edlund havde ikke mange år på bagen, men de år havde givet erfaringer, som en omstrukturering kunne drage fordel af. Med krisen og den pludselige nedgang i opgaver havde Edlund tid til at ændre sig.

Det lønnede sig, og i dag bruges Edlunds software til at administrere over 60 procent af livsforsikrings og pensionsmarkedet i Danmark.

På toppen af Valby Bakke har Edlund udvidet fra den spæde start i et hus i Carlsberg-villakvarteret til 10 villaer i et campus-lignende miljø med statuer i de åbne haver og Teslaer på parkeringspladserne.

En af villaerne blev endda hentet fra Østerbro, da den skulle rives ned for at gøre plads til en bredere vej.

I dag huser den Thomas Jøhnks fars, Edlunds stifter, Erling Edlund Andersens kontor.

Det gamle dragehus blev flyttet til Valby fra Østerbro. Edlunds stifter, Erling Edlund Andersen, har kontor derinde. Foto: Joachim Selliken

Edlund har klaret sig godt siden krisen i slutningen af 90′erne. Firmaet ligger lunt i nichen med software til administration af pension og forsikring.

Så lunt at Edlund ligger på en andenplads i kapløbet om at være årets it-komet og vinder i kategorien branchesoftware.

Resultatet af den primære drift er steget med ikke mindre end 1.363 procent fra 2013 til 2014.

Du kan få gratis adgang til at læse mere om undersøgelsen og alle resultaterne i Computerworlds it-komet 2015-magasin ved at klikke her.

Danske medarbejdere er for dyre til udlandet
Men hvorfor kun i Danmark? Pension og forsikring er jo ikke ukendte begreber uden for landets grænser.

“Hvis du ser ud over Europa, er der en del af vores slags, men næsten alle har deres lokalområde som marked, fordi det er så forskelligt et marked fra land til land med hensyn til lovgivning og regulering,” forklarer Thomas Jøhnk.

“CSC var inde i PFA, før vi fik dem som kunde, og brugte netop et eller andet fransk system, udviklet i Bulgarien. Det var overhovedet ikke gearet til dansk lovgivning og dansk tradition, den måde, vi laver pensionsordninger i Danmark. Det fejlede og endte med at koste næsten en halv milliard, som jeg husker det.”

Men Edlund arbejder faktisk allerede på at komme ud over landets grænser. Til at begynde med er sigtet sat på Skandinavien. Men den slags er ikke uden problemer.

“Når vi skal implementere en dansk kunde, tager vi selv ud til dem og designer kundelaget. Det er lidt sværere, når kunden sidder i Stockholm eller Oslo.

Jeg kan ikke lige finde 50 folk, der synes, at det er sjovt at flytte til Oslo i to år. Det danske lønniveau gør jo også, at det ikke bliver os, som kommer til at levere løsninger i udlandet. Så vi skal finde en samarbejdspartner som har lokale folk, og som ser en forretning i at gå ind og implementere vores løsning. Så laver vi de 80 procent her, og tilpasningen sker så lokalt.”

Edlund er da heller ikke fremmed for at dele sin kode med andre.

“For tiden arbejder vi på et projekt, hvor kunden gerne ville have L&T, som er en stor spiller i Indien, med ind over. De dækker så en del af den kundespecifikke kode. De kommer jo til at kende vores løsning rigtigt godt, og det er også et stærkt kort at tage med til potentielle kunder i Stockholm eller Oslo.”

Men hvad så med de danske medarbejdere?

“Her har vi jo viden og dygtige folk, så vi bliver nok ved med at bygge platformen her. Vi har faktisk regnet på, om det kan betale sig at flytte noget af det til Indien eller Sri Lanka eller andre steder, og det kan slet ikke betale sig for nuværende. Den tid, du bruger på at programmere, er meget kortere, end den tid du bruger på at tale med kunden og finde ud af, hvad der skal gøres. Så det giver ikke mening at flytte vores platform til Indien.”

Skaber sine egne konkurrenter
Men risikerer I ikke, at der kommer et tidspunkt, hvor programmørerne i Stockholm og Indien kan byde på programmeringsopgaverne hos de danske kunder?

“Det kan sagtens komme. Vi har i de sidste 10 år været vant til at dele vores kildekode med kunderne. For det værste de kan forestille sig, er at være afhængige af en enkelt leverandør.”

Det lyder umiddelbart som en uheldig situation, men Thomas Jøhnk ser faktisk muligheden for konkurrence som en fordel.

“Vores kunder synes, at det er fair, fordi de ikke er afhængige af os, hvis vi bliver uenige med dem om 10 år. Og vores udviklere er vant til at blive set over skulderen af vores kunder. Hvis vi leverer noget, som ikke er i top, går der ikke lang tid før en udvikler ude hos en kunde opdager det. Specielt nogle af vores kunder har rigtigt dygtige medudviklere på, som straks vil se, hvis vi ikke gør det godt nok.”

Du kan få gratis adgang til at læse mere om undersøgelsen og alle resultaterne i Computerworlds it-komet 2015-magasin ved at klikke her.

Klik her og læs magasinet online.

Edlunds administrerende direktør, Thomas Jøhnk ser konkurence som en fordel. Foto: Joachim Selliken

De fleste, som arbejdede i it-branchen i 90′erne, kan huske, hvordan det føltes, da it-boblen pludselig brast.

Firmaer mistede værdi og arbejde på stribe, og det ellers umættelige marked for it-medarbejdere blev hårdt ramt.

Mens branchen skar medarbejdere fra i et væk, så man lidt anderledes på sagen hos softwareleverandøren Edlund.

“Det var i den grad en positiv ting for os, at it-boblen brast,” fortæller Edlunds administrerende direktør, Thomas Jøhnk, hen over sin kaffekop.

“Der var mindre at lave, men vi besluttede at beholde vores folk og bruge tiden til at lave et spring i teknologi og proces. Vi var lidt nogle glade amatører, som kørte i C++. Men pludselig havde vi tid til at skifte over til .NET og C#. Det var helt nyt på det tidspunkt.”

Det var den rette beslutning på det rette tidspunkt. Edlund havde ikke mange år på bagen, men de år havde givet erfaringer, som en omstrukturering kunne drage fordel af. Med krisen og den pludselige nedgang i opgaver havde Edlund tid til at ændre sig.

Det lønnede sig, og i dag bruges Edlunds software til at administrere over 60 procent af livsforsikrings og pensionsmarkedet i Danmark.

På toppen af Valby Bakke har Edlund udvidet fra den spæde start i et hus i Carlsberg-villakvarteret til 10 villaer i et campus-lignende miljø med statuer i de åbne haver og Teslaer på parkeringspladserne.

En af villaerne blev endda hentet fra Østerbro, da den skulle rives ned for at gøre plads til en bredere vej.

I dag huser den Thomas Jøhnks fars, Edlunds stifter, Erling Edlund Andersens kontor.

Det gamle dragehus blev flyttet til Valby fra Østerbro. Edlunds stifter, Erling Edlund Andersen, har kontor derinde. Foto: Joachim Selliken

Edlund har klaret sig godt siden krisen i slutningen af 90′erne. Firmaet ligger lunt i nichen med software til administration af pension og forsikring.

Så lunt at Edlund ligger på en andenplads i kapløbet om at være årets it-komet og vinder i kategorien branchesoftware.

Resultatet af den primære drift er steget med ikke mindre end 1.363 procent fra 2013 til 2014.

Du kan få gratis adgang til at læse mere om undersøgelsen og alle resultaterne i Computerworlds it-komet 2015-magasin ved at klikke her.

Danske medarbejdere er for dyre til udlandet
Men hvorfor kun i Danmark? Pension og forsikring er jo ikke ukendte begreber uden for landets grænser.

“Hvis du ser ud over Europa, er der en del af vores slags, men næsten alle har deres lokalområde som marked, fordi det er så forskelligt et marked fra land til land med hensyn til lovgivning og regulering,” forklarer Thomas Jøhnk.

“CSC var inde i PFA, før vi fik dem som kunde, og brugte netop et eller andet fransk system, udviklet i Bulgarien. Det var overhovedet ikke gearet til dansk lovgivning og dansk tradition, den måde, vi laver pensionsordninger i Danmark. Det fejlede og endte med at koste næsten en halv milliard, som jeg husker det.”

Men Edlund arbejder faktisk allerede på at komme ud over landets grænser. Til at begynde med er sigtet sat på Skandinavien. Men den slags er ikke uden problemer.

“Når vi skal implementere en dansk kunde, tager vi selv ud til dem og designer kundelaget. Det er lidt sværere, når kunden sidder i Stockholm eller Oslo.

Jeg kan ikke lige finde 50 folk, der synes, at det er sjovt at flytte til Oslo i to år. Det danske lønniveau gør jo også, at det ikke bliver os, som kommer til at levere løsninger i udlandet. Så vi skal finde en samarbejdspartner som har lokale folk, og som ser en forretning i at gå ind og implementere vores løsning. Så laver vi de 80 procent her, og tilpasningen sker så lokalt.”

Edlund er da heller ikke fremmed for at dele sin kode med andre.

“For tiden arbejder vi på et projekt, hvor kunden gerne ville have L&T, som er en stor spiller i Indien, med ind over. De dækker så en del af den kundespecifikke kode. De kommer jo til at kende vores løsning rigtigt godt, og det er også et stærkt kort at tage med til potentielle kunder i Stockholm eller Oslo.”

Men hvad så med de danske medarbejdere?

“Her har vi jo viden og dygtige folk, så vi bliver nok ved med at bygge platformen her. Vi har faktisk regnet på, om det kan betale sig at flytte noget af det til Indien eller Sri Lanka eller andre steder, og det kan slet ikke betale sig for nuværende. Den tid, du bruger på at programmere, er meget kortere, end den tid du bruger på at tale med kunden og finde ud af, hvad der skal gøres. Så det giver ikke mening at flytte vores platform til Indien.”

Skaber sine egne konkurrenter
Men risikerer I ikke, at der kommer et tidspunkt, hvor programmørerne i Stockholm og Indien kan byde på programmeringsopgaverne hos de danske kunder?

“Det kan sagtens komme. Vi har i de sidste 10 år været vant til at dele vores kildekode med kunderne. For det værste de kan forestille sig, er at være afhængige af en enkelt leverandør.”

Det lyder umiddelbart som en uheldig situation, men Thomas Jøhnk ser faktisk muligheden for konkurrence som en fordel.

“Vores kunder synes, at det er fair, fordi de ikke er afhængige af os, hvis vi bliver uenige med dem om 10 år. Og vores udviklere er vant til at blive set over skulderen af vores kunder. Hvis vi leverer noget, som ikke er i top, går der ikke lang tid før en udvikler ude hos en kunde opdager det. Specielt nogle af vores kunder har rigtigt dygtige medudviklere på, som straks vil se, hvis vi ikke gør det godt nok.”

Du kan få gratis adgang til at læse mere om undersøgelsen og alle resultaterne i Computerworlds it-komet 2015-magasin ved at klikke her.

Samsung går med til at betale 3,8 milliarder dollar – 548 millioner dollar – i erstatning til Apple for krænkelse af et af Apples patenter.

Dermed bliver der sat et foreløbigt punktum i erstatningssagen, som de to kombattanter har været involveret i i flere år.

Sagen tog sin begyndelse i 2011, da Apple sagsøgte Samsung med beskyldninger om, at Samsung i selskabets smartphones anvendte adskillige teknologier, som Apple har patent på – heriblandt det overordnede look og den generelle indpakning af produkterne.

Du kan læse mere om de pågældende patenter her: Her er de seks Apple-patenter som Samsung har brudt

Apple vandt sagen i District Court på hjemmebanen i Californien, der dømte Samsung til at betale 930 millioner dollar i erstatning – 6,5 milliarder kroner.

Samsung appellerede dommen, og appel-domstolen – Court of Appeals for the Federal Circuit – gav Samsung delvist medhold og reducerede beløbet, som Samsung skulle betale til Apple, til 548 millioner dollar.

En tredje retssag skal i 2016 dog afgøre, om Samsung skal betale det resterende af det første beløb.

Samsung har modsat sig det hele, og selskabet har blandt andet argumenteret med, at erstatningens størrelse er udregnet efter Samsungs fulde fortjeneste på de pågældende smartphones, selv om krænkelserne kun dækker mindre features i telefonerne.

Samsung har derfor krævet en såkaldt full-bench hearing for at få kastet lys over erstatningsniveauets størrelse. Det har domstolen afvist.

Sagen er derfor ikke slut endnu, lyder det fra Samsung.

Selskabet bedyrer, at det vil betale de 3,8 milliarder kroner til Apple senest 10 dage efter, at selskabet har modtaget en faktura.

Samtidig vil Samsung dog i lyset af de uklare punkter om erstatningsstørrelse forbeholde sig ret til at kræve en del af pengene tilbageleveret, hvis sagen ‘udvikler sig yderligere,’ som det hedder.

Samsung har således bedt de amerikanske patentmyndigheder kigge på sagen igen.

Læs også:

Samsung skal betale Apple kæmpe-erstatning for massive krænkelser

Her er de seks Apple-patenter som Samsung har brudt

Samsung går med til at betale 3,8 milliarder dollar – 548 millioner dollar – i erstatning til Apple for krænkelse af et af Apples patenter.

Dermed bliver der sat et foreløbigt punktum i erstatningssagen, som de to kombattanter har været involveret i i flere år.

Sagen tog sin begyndelse i 2011, da Apple sagsøgte Samsung med beskyldninger om, at Samsung i selskabets smartphones anvendte adskillige teknologier, som Apple har patent på – heriblandt det overordnede look og den generelle indpakning af produkterne.

Du kan læse mere om de pågældende patenter her: Her er de seks Apple-patenter som Samsung har brudt

Apple vandt sagen i District Court på hjemmebanen i Californien, der dømte Samsung til at betale 930 millioner dollar i erstatning – 6,5 milliarder kroner.

Samsung appellerede dommen, og appel-domstolen – Court of Appeals for the Federal Circuit – gav Samsung delvist medhold og reducerede beløbet, som Samsung skulle betale til Apple, til 548 millioner dollar.

En tredje retssag skal i 2016 dog afgøre, om Samsung skal betale det resterende af det første beløb.

Samsung har modsat sig det hele, og selskabet har blandt andet argumenteret med, at erstatningens størrelse er udregnet efter Samsungs fulde fortjeneste på de pågældende smartphones, selv om krænkelserne kun dækker mindre features i telefonerne.

Samsung har derfor krævet en såkaldt full-bench hearing for at få kastet lys over erstatningsniveauets størrelse. Det har domstolen afvist.

Sagen er derfor ikke slut endnu, lyder det fra Samsung.

Selskabet bedyrer, at det vil betale de 3,8 milliarder kroner til Apple senest 10 dage efter, at selskabet har modtaget en faktura.

Samtidig vil Samsung dog i lyset af de uklare punkter om erstatningsstørrelse forbeholde sig ret til at kræve en del af pengene tilbageleveret, hvis sagen ‘udvikler sig yderligere,’ som det hedder.

Samsung har således bedt de amerikanske patentmyndigheder kigge på sagen igen.

Læs også:

Samsung skal betale Apple kæmpe-erstatning for massive krænkelser

Her er de seks Apple-patenter som Samsung har brudt

Det kan godt være, at regeringen og Folketinget har store planer om en bedre digital infrastruktur i Danmark, hvor ikke mindst en bedre mobildækning i hele landet er et af hovedtemaerne.

En ting er dog som bekendt visioner og målsætninger på Christiansborg, noget andet er den praktiske virkelighed, teleselskaberne møder, når de rundt omkring i landet gør klar til at opgradere deres netværk.

For det er langt fra alle, der ønsker en mobilmast i baghaven.

Et konkret, aktuelt eksempel på dette finder man i landsbyen Sandager i Assens Kommune på Fyn.

Her ønsker Telenor at sætte en ny mobilmast på hele 42 meter op for at kunne forbedre dækningen i området, men den plan er det lokale menighedsråd ikke begejstret for.

Læs også: Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Fyens Stiftstidende skriver, at menighedsrådet i Sandager Kirke har klaget over maste-planerne, fordi masten vil komme til at skæmme Sandager visuelt.

“Sandager Kirke med det markante spir er 32 meter høj. At placere en 42 meter høj gittermast lige i området vil set fra alle sider være en skændsel for Sandager By og dens Kirke, og et øjebæ,” lyder det blandt andet fra kirkeværge Jørgen Bang i klagen ifølge Fyens Stiftstidende. 

Der argumenteres i klagen blandt andet for, at kirken har været en del af Sandager i 1000 år og er vartegnet i byen.

“Og så vil man se en konkurrent til vartegnet, der er 10 meter højere end kirken. Det vil vi ikke være med til,” lyder det videre.

Mens maste-sagen fra Sandager, der i øvrigt har et par hundrede indbyggere, naturligvis er en lokal diskussion, er det også et eksempel på et lidt bredere problemstilling i vores samfund.

For selvom menighedsrådet i Sandager skam har foreslået en anden placering af masten, så lyder det også i klagen, at eventuelle strålinger gør beboerne utrygge, skriver Fyens Stiftstidende.

Deltag gerne i debatten herunder: Hvordan vil du have det med en mobilmast i baghaven?

Læs også:

4G-samtaler i Danmark: Her er teleselskabernes tidsplaner for VoLTE

Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Det kan godt være, at regeringen og Folketinget har store planer om en bedre digital infrastruktur i Danmark, hvor ikke mindst en bedre mobildækning i hele landet er et af hovedtemaerne.

En ting er dog som bekendt visioner og målsætninger på Christiansborg, noget andet er den praktiske virkelighed, teleselskaberne møder, når de rundt omkring i landet gør klar til at opgradere deres netværk.

For det er langt fra alle, der ønsker en mobilmast i baghaven.

Et konkret, aktuelt eksempel på dette finder man i landsbyen Sandager i Assens Kommune på Fyn.

Her ønsker Telenor at sætte en ny mobilmast på hele 42 meter op for at kunne forbedre dækningen i området, men den plan er det lokale menighedsråd ikke begejstret for.

Læs også: Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd

Fyens Stiftstidende skriver, at menighedsrådet i Sandager Kirke har klaget over maste-planerne, fordi masten vil komme til at skæmme Sandager visuelt.

“Sandager Kirke med det markante spir er 32 meter høj. At placere en 42 meter høj gittermast lige i området vil set fra alle sider være en skændsel for Sandager By og dens Kirke, og et øjebæ,” lyder det blandt andet fra kirkeværge Jørgen Bang i klagen ifølge Fyens Stiftstidende. 

Der argumenteres i klagen blandt andet for, at kirken har været en del af Sandager i 1000 år og er vartegnet i byen.

“Og så vil man se en konkurrent til vartegnet, der er 10 meter højere end kirken. Det vil vi ikke være med til,” lyder det videre.

Mens maste-sagen fra Sandager, der i øvrigt har et par hundrede indbyggere, naturligvis er en lokal diskussion, er det også et eksempel på et lidt bredere problemstilling i vores samfund.

For selvom menighedsrådet i Sandager skam har foreslået en anden placering af masten, så lyder det også i klagen, at eventuelle strålinger gør beboerne utrygge, skriver Fyens Stiftstidende.

Deltag gerne i debatten herunder: Hvordan vil du have det med en mobilmast i baghaven?

Læs også:

4G-samtaler i Danmark: Her er teleselskabernes tidsplaner for VoLTE

Her er regeringens nye bredbåndsplan: Sådan skal 300 millioner sikre dig bedre bredbånd