Daily Archives: December 4, 2015

Det tog fem minutter at udvikle hele forretningskonceptet: En supersimpel idé skabte helt nyt it-firma



Der er bygget 1.200 IoT-løsninger i hele Norden, fortæller Jørgen Jensen, direktør i ThermIT. Foto: ThermIT.

IoT i praksis: En dansk virksomhed fra Vendsyssels hovedstad Hjørring fik ved et tilfælde en god idé.

Egentlig programmerer og udvikler firmaet Agidon forretningssoftware til butikker, og det var da også i den anledning, at to medarbejdere fra virksomheden var på besøg på en tankstation med behov for ny kode til it-systemerne.

Under arbejdet med tilpasning af software-løsningen blev der efter god dansk tradition udvekslet lidt smalltalk, der blandt andet handlede om, at tankstationens ejer havde problemer med at holde de korrekte temperaturer i køleskabene.

Den problemstilling er i dag endt med at blive til et helt nyt firma, der leverer trådløs køleovervågning.

Et komplet tilfælde
“Det var et komplet tilfælde, at vi kom i gang, og det havde ingen relevans til noget, vi ellers havde beskæftiget os med,” fortæller Jørgen Jensen, der er direktør i både Agidon og ThermIT, som temperatur-overvågningsfirmaet efterfølgende kom til at hedde.

“Standardbøden fra Levnedsmiddelkontrollen var på daværende tidspunkt lige steget til 10.000 kroner for dårlig hygiejne i køleskabe. Ligeledes kunne der spares penge på, at indholdet i kølediskene ikke blev ødelagt ved en for høj temperatur. Der var et klart behov.”

Firmaet startede derfor udviklingen i 2007, og de første produkter blev langet over disken i 2009.

I dag er der solgt 1.200 løsninger til firmaer i Danmark, Norge, Finland og Sverige. Primært gennem partnernetværk.

Bare at gå i gang
Det var Jørgen Jensen og hans kollega, Ivan Hansen, der er ansvarlig for olieselskabskunder i it-virksomheden, der opfandt ThermIT på vej hjem fra kundebesøget.

Ivan Hansen funderede over, at mange af Agidons kunder havde et stort arbejde med at aflæse og registrere temperaturmålinger, og han foreslog derfor, at man burde have et automatisk system.

“Det var bare en sidebemærkning, men han remsede alle de nødvendige komponenter til en løsning op på fem minutter.”

Herefter var det bare at gå i gang.

“Vi tænkte over løsningen i et par uger, hvorefter vi gik i gang med en prototype,” fortæller Jørgen Jensen.

“På dette tidspunkt havde vi en ung studerende i virksomheden. Han blev meget optaget af ideen, og han blev spydspids på projektet. I dag er han i øvrigt udviklingschef og medejer af ThermIT.”

Systemet blev udviklet til at tage temperaturen hver time på de enheder, som man ville overvåge. Både inden for fødevarebutikker og -produktion, kiosker eller servicestationer.

“Der er mange forskellige kunder fra servicestationer over apoteker til catering-firmaer. Men i fremtiden vil vi også gerne i retning af den offentlige sektor eksempelvis i form at plejehjem og sygehuse, hvor der er masser af egenkontrol med temperaturer.”



De enkelte termostater kan overvåges eller konfigureres via web eller telefon.



Hovedenhed og to temperaturmålere.

Annonce:


GSM-moduler og 32 sensorer
Temperaturmålingssystemet hjælper også virksomhederne med at udarbejde dokumentation til egenkontrol og sikre, at varerne altid opbevares korrekt.

Temperaturerne kan overvåges via en webportal, og rapporter bliver sendt til kunderne på mail.

Kunderne har få adgang via Apple og Android-enheder til både data og alarmsystemer.

Selve løsningen består af en temperatursensor, der kommunikerer med et GSM-hovedmodul, der kan administrere op til 32 sensorer med en rækkevidde på cirka 100 meter i åbne rum.

“Men du kan også lægge målesensoren på bunden af en sø, hvis du vil måle vandtemperaturen.”

Hovedmodulet sender herefter data til it-systemet hos ThermIT, der samler informationer i en web-brugerflade, som kunder kan tilgå.

“Vi bruger selvfølgelig sensorer, og man kan da godt kalde det for en internet of things-løsninger, men der mangler vist nogle tydelige definitioner på området,” siger han med den jyske ydmyghed i stemmen.

Hjemmebygget software
Har I selv udviklet software-modulet?

“Vi gik selv i gang, men på grund af tidsmangel måtte vi sende noget af arbejdet ud i byen. Vi fik lidt hjælp fra eksterne ingeniører, men i dag udvikler vi selv det hele. Vi hoster det også, selv om vi naturligvis holder øje med mulighederne i skyen.”

Hvad er jeres konkurrencefordel i forhold til konkurrenterne?

“Enkelhed og trådløs teknologi. Vi er helt trådløse, og løsningen kan sættes op på fem minutter. Forretningen skal blot placere termometeret, hvor det giver mening, sætte strøm til et hovedmodul og lægge betingelserne for, hvornår, der skal sendes en alarm. Dem, vi konkurrerer med, sælger typisk de kablede løsninger.”

Er I ikke mange for, at andre store firmaer skal snuppe jeres teknologi? Den er jo ret simpel.

“Nej vi er ekstremt åbne. Vi har ingen patenter eller noget. Styrken er at tage det simple og gøre det perfekt. Vi udvikler, så vi er de bedste på vores område,” fortæller han nu med selvsikkerhed fremfor ydmyghed i stemmen.

Posted in computer.

Det tog fem minutter at udvikle hele forretningskonceptet: En supersimpel idé skabte helt nyt it-firma



Der er bygget 1.200 IoT-løsninger i hele Norden, fortæller Jørgen Jensen, direktør i ThermIT. Foto: ThermIT.

IoT i praksis: En dansk virksomhed fra Vendsyssels hovedstad Hjørring fik ved et tilfælde en god idé.

Egentlig programmerer og udvikler firmaet Agidon forretningssoftware til butikker, og det var da også i den anledning, at to medarbejdere fra virksomheden var på besøg på en tankstation med behov for ny kode til it-systemerne.

Under arbejdet med tilpasning af software-løsningen blev der efter god dansk tradition udvekslet lidt smalltalk, der blandt andet handlede om, at tankstationens ejer havde problemer med at holde de korrekte temperaturer i køleskabene.

Den problemstilling er i dag endt med at blive til et helt nyt firma, der leverer trådløs køleovervågning.

Et komplet tilfælde
“Det var et komplet tilfælde, at vi kom i gang, og det havde ingen relevans til noget, vi ellers havde beskæftiget os med,” fortæller Jørgen Jensen, der er direktør i både Agidon og ThermIT, som temperatur-overvågningsfirmaet efterfølgende kom til at hedde.

“Standardbøden fra Levnedsmiddelkontrollen var på daværende tidspunkt lige steget til 10.000 kroner for dårlig hygiejne i køleskabe. Ligeledes kunne der spares penge på, at indholdet i kølediskene ikke blev ødelagt ved en for høj temperatur. Der var et klart behov.”

Firmaet startede derfor udviklingen i 2007, og de første produkter blev langet over disken i 2009.

I dag er der solgt 1.200 løsninger til firmaer i Danmark, Norge, Finland og Sverige. Primært gennem partnernetværk.

Bare at gå i gang
Det var Jørgen Jensen og hans kollega, Ivan Hansen, der er ansvarlig for olieselskabskunder i it-virksomheden, der opfandt ThermIT på vej hjem fra kundebesøget.

Ivan Hansen funderede over, at mange af Agidons kunder havde et stort arbejde med at aflæse og registrere temperaturmålinger, og han foreslog derfor, at man burde have et automatisk system.

“Det var bare en sidebemærkning, men han remsede alle de nødvendige komponenter til en løsning op på fem minutter.”

Herefter var det bare at gå i gang.

“Vi tænkte over løsningen i et par uger, hvorefter vi gik i gang med en prototype,” fortæller Jørgen Jensen.

“På dette tidspunkt havde vi en ung studerende i virksomheden. Han blev meget optaget af ideen, og han blev spydspids på projektet. I dag er han i øvrigt udviklingschef og medejer af ThermIT.”

Systemet blev udviklet til at tage temperaturen hver time på de enheder, som man ville overvåge. Både inden for fødevarebutikker og -produktion, kiosker eller servicestationer.

“Der er mange forskellige kunder fra servicestationer over apoteker til catering-firmaer. Men i fremtiden vil vi også gerne i retning af den offentlige sektor eksempelvis i form at plejehjem og sygehuse, hvor der er masser af egenkontrol med temperaturer.”



De enkelte termostater kan overvåges eller konfigureres via web eller telefon.



Hovedenhed og to temperaturmålere.

Annonce:


GSM-moduler og 32 sensorer
Temperaturmålingssystemet hjælper også virksomhederne med at udarbejde dokumentation til egenkontrol og sikre, at varerne altid opbevares korrekt.

Temperaturerne kan overvåges via en webportal, og rapporter bliver sendt til kunderne på mail.

Kunderne har få adgang via Apple og Android-enheder til både data og alarmsystemer.

Selve løsningen består af en temperatursensor, der kommunikerer med et GSM-hovedmodul, der kan administrere op til 32 sensorer med en rækkevidde på cirka 100 meter i åbne rum.

“Men du kan også lægge målesensoren på bunden af en sø, hvis du vil måle vandtemperaturen.”

Hovedmodulet sender herefter data til it-systemet hos ThermIT, der samler informationer i en web-brugerflade, som kunder kan tilgå.

“Vi bruger selvfølgelig sensorer, og man kan da godt kalde det for en internet of things-løsninger, men der mangler vist nogle tydelige definitioner på området,” siger han med den jyske ydmyghed i stemmen.

Hjemmebygget software
Har I selv udviklet software-modulet?

“Vi gik selv i gang, men på grund af tidsmangel måtte vi sende noget af arbejdet ud i byen. Vi fik lidt hjælp fra eksterne ingeniører, men i dag udvikler vi selv det hele. Vi hoster det også, selv om vi naturligvis holder øje med mulighederne i skyen.”

Hvad er jeres konkurrencefordel i forhold til konkurrenterne?

“Enkelhed og trådløs teknologi. Vi er helt trådløse, og løsningen kan sættes op på fem minutter. Forretningen skal blot placere termometeret, hvor det giver mening, sætte strøm til et hovedmodul og lægge betingelserne for, hvornår, der skal sendes en alarm. Dem, vi konkurrerer med, sælger typisk de kablede løsninger.”

Er I ikke mange for, at andre store firmaer skal snuppe jeres teknologi? Den er jo ret simpel.

“Nej vi er ekstremt åbne. Vi har ingen patenter eller noget. Styrken er at tage det simple og gøre det perfekt. Vi udvikler, så vi er de bedste på vores område,” fortæller han nu med selvsikkerhed fremfor ydmyghed i stemmen.

Posted in computer.

Microsoft viser HoloLens-evner i ny video: Spil Xbox eller Netflix direkte på din væg

Microsofts HoloLens er stadig i udviklingsfasen, og der kommer til at gå mindst et år, før vi dødelige får fingre i de holografiske briller.

Men Microsoft holder ild i hype-bussen med en video som nedenfor.

Har du en Xbox, kan du nu streame dine spil til en Windows 10-pc. Det giver mening til en bærbar computer, som ikke selv kan køre grafisk krævende spil – men med HoloLens vil du kunne streame dine spil direkte op på en væg.

I videoen viser HoloLens program manager, Varun Mani, at han kan opsætte Halo på en væg ved siden af fjernsynet, som det først blev spillet på. At streame Halo 5 vil altså ikke skabe en 360 graders oplevelse af spillet, som nogle nok havde håbet på.

Ligeledes ser det ud til at være i en lavere opløsning og en lavere framerate end på fjernsynet.

Ikke desto mindre ser det imponerende ud, og kan være en smart løsning, når nu kæresten, konen, kontroltårnet, huspumaen vil se fjernsyn, at du så kan vende ryggen til og blive ved med at skyde Covenant-soldater.

Det er dog allerede andre spil, som i højere grad udnytter brillernes holografiske evner. Blandt andet har Microsoft frigivet en video af Minecraft, som du kan spille på en helt ny måde.

Video: Minecraft på Microsofts HoloLens viser potentialet i hologrammer

Ligeledes kan du læse Computerworlds oplevelse af brillerne her, da vi fik muligheden for at prøve dem ved årets Build-konference i foråret. 

Du kan også se, hvordan Netflix eller Candycrush fungerer med HoloLens her under.

Læs også. Vild pris for et HoloLens Developer Kit: Klar til at betale 20.000 kroner?

Posted in computer.

Microsoft viser HoloLens-evner i ny video: Spil Xbox eller Netflix direkte på din væg

Microsofts HoloLens er stadig i udviklingsfasen, og der kommer til at gå mindst et år, før vi dødelige får fingre i de holografiske briller.

Men Microsoft holder ild i hype-bussen med en video som nedenfor.

Har du en Xbox, kan du nu streame dine spil til en Windows 10-pc. Det giver mening til en bærbar computer, som ikke selv kan køre grafisk krævende spil – men med HoloLens vil du kunne streame dine spil direkte op på en væg.

I videoen viser HoloLens program manager, Varun Mani, at han kan opsætte Halo på en væg ved siden af fjernsynet, som det først blev spillet på. At streame Halo 5 vil altså ikke skabe en 360 graders oplevelse af spillet, som nogle nok havde håbet på.

Ligeledes ser det ud til at være i en lavere opløsning og en lavere framerate end på fjernsynet.

Ikke desto mindre ser det imponerende ud, og kan være en smart løsning, når nu kæresten, konen, kontroltårnet, huspumaen vil se fjernsyn, at du så kan vende ryggen til og blive ved med at skyde Covenant-soldater.

Det er dog allerede andre spil, som i højere grad udnytter brillernes holografiske evner. Blandt andet har Microsoft frigivet en video af Minecraft, som du kan spille på en helt ny måde.

Video: Minecraft på Microsofts HoloLens viser potentialet i hologrammer

Ligeledes kan du læse Computerworlds oplevelse af brillerne her, da vi fik muligheden for at prøve dem ved årets Build-konference i foråret. 

Du kan også se, hvordan Netflix eller Candycrush fungerer med HoloLens her under.

Læs også. Vild pris for et HoloLens Developer Kit: Klar til at betale 20.000 kroner?

Posted in computer.

I Uber fokuserer vi på produktet i stedet for kritikken

Som en af den eneste fra min årgang på min Master i International Business fra CBS valgte jeg I begyndelsen af sommeren at sige ja til et tilbud fra teknologivirksomheden Uber I London.

Her er jeg en del af Ubers Operations-afdeling, som arbejder med at forbedre Uber-platformen for vores kørere igennem en masse dataanalyse.

Et af vores overordnede mål i mit team er at sikre, at man altid kan få en Uber inden for tre minutter, uanset hvor man er i London.

Målet var egentlig konsulentbranchen
Jeg havde egentlig indstillet mig på at starte min karriere I konsulentbranchen, men efter at have snakket med et par bekendtskaber fra Uber samt deres direktør Jo Bertram, var jeg overbevidst om, at det var en mulighed, jeg ikke kunne lade passere.

Det lå allerede dengang i kortene, at Uber ville blive det mest værdifulde private selskab før en børsnotering, og hvis man ser på virksomheder som Google, Facebook og Amazon, som alle sammen har haft en lavere værdi som privat selskab, var jeg overbevist om, at det nok ikke var et dumt valg på længere sigt.

Mange vil nok mene, at det var et let valg, men for mig personligt og mange af mine venner fra studiet er det vigtigste de første par år af ens karriere at tilegne sig de rette redskaber og det bedste miljø til at udvikle sig i.

Mere etablerede virksomheder vil ofte have en meget mere struktureret tilgang til træning, hvilket kan være et bedre læringsmiljø for nogle.

I Uber er der et mere ustruktureret og dynamisk miljø, hvilket er kendetegnende for mange hurtigt voksende startup-virksomheder.

Da alting går så hurtigt i Uber, som stadig må betegnes som en startup selv i London, er det meget op til en selv, hvor meget man vil lære og hvor hurtigt.

Kan klart anbefales
Jeg arbejder til dagligt sammen med kollegaer fra Harvard, Oxford og Insead, som har erfaring fra de største konsulenthuse, banker og teknologivirksomheder.

Dette opvejer for mig den noget mere ustrukturede læring, og det er super inspirerende at arbejde med så dedikerede og dygtige folk.

Personligt har det indtil videre været givende og udfordrende at være i et international mijø, og kan jeg stærkt anbefale, der overvejer at tage springet.

Da Uber er en international virksomhed i vækst, er der gode muligheder for at avancere, både her i London på vores andre kontorer. Indtil videre er der stadig meget at lære her i London, men på sigt ville det selvfølgelig være spændende at komme til San Francisco og arbejde.

Arbejde efter bachelor?
En anden ting, jeg har fået øjene op for, mens jeg har arbejdet i London, er hele debatten om at begynde at arbejde, efter man har taget sin bachelor.

I Danmark tager 99.9 procent deres master i forlængelse af deres bachelor, hvilket er stik modsat af hvad man gør i Storbrittanien, hvor langt de fleste tager en bachelor, for så at arbejde i et par år og først derefter måske at tage en Master (det er langt fra alle, der gør det).



Palle Broe har arbejdet for Uber i London siden i sommer, og han har en ganske imponerende udsigt over byen fra sin lille lejlighed.

Det betyder også, at langt de fleste herovre starter deres erhvervskarriere, når de er 21-­‐23 år gamle. Da der som regel ikke bliver skelnet mellem, om man har en master eller en bachelor i Storbritannien, betyder det også, at jeg for eksempel er startet på samme niveau, på trods af, at jeg har brugt et-to år mere på universitetet.

Så værdien i at have en master, er i hvertfald ikke anerkendt alle steder I udlandet.

Personligt var min master noget, jeg tog, fordi jeg “skulle”, uden egentlig at have tænkt over, at det kunne være anderledes.

Nogle vil argumentere for, at de to (måske tre) år er med til at udvikle og modne, hvilket er helt rigtigt, men spørgsmålet er, om det modner os mere end to-tre år på arbejdsmarkedet (for ikke at nævne den samfundsmæssige gevinst)?

Ikke meget fokus på medieomtale
I forhold til Uber, så er det det første, min familie og venner spørger om, oftest den medieomtale, som der har været omkring Uber internationalt set.

For at være helt ærlig, så er det ikke noget, vi fokuserer særligt meget på internt.

Det eneste, som er i fokus, er at gøre Ubers produkt så godt som muligt for vores riders og kørere.

Som sådan er vi ikke interesseret i, hvad alle mulige andre virksomheder foretager sig, vi forsøger altså bare at gøre vores produkt så godt som muligt.

Det er klart, at en teknologi som Ubers vil have meget fokus og modstand på grund af uvisheden forbundet med produktet.

Sådan har det også været historisk med andre banebrydende teknologier og andre teknologiselskaber som for eksempel Google og AirBnB, der har oplevet den samme form for opmærksomhed.

Det er jo valgfrit
En vigtig pointe omkring Uber er jo, at det både for vores kørere og riders er fuldstændig valgfrit, om de vil benytte sig af vores platform – og hvor længe de vil benytte den.

Hvis de ikke er tilfredse med produktet, står det dem fuldstændig frit ikke at benytte os eller forlade platformen igen, da der intet bindingsforhold er.

På den måde er Uber struktureret anderleds end for eksempel andre transportselskaber, da vi hverken ejer nogen biler eller har nogen kørere ansat.

Her hos Uber definerer vi os først og fremmest som en teknologivirksomhed og ikke en transport- eller logistikvirksomhed.

Innovation er en stor del af vores DNA, og vi ser meget anderledes på mulighederne for at ændre den måde, vi mest effektivt transporterer ting og folk på.

Selv om transport, mobilitet og forurening er anerkendte problemer i mange byer og lande, har jeg endnu ikke oplevet nævneværdige forsøg på at imødegå ovenstående problemstillinger fra andre virksomheder end Uber.



Kantinen hos Uber i London. Palle Broe har taget alle billederne til denne klumme og fået dem godkendt af Uber. Firmapolitikken er, at man ikke må tage billeder af arbejdsområder.

UberPool er vores bud på at opnå en bedre udnyttelse af biler. Det er lige nu kun tilgængeligt i USA og Paris, men det betyder, at flere ‘riders’ kan køre sammen, hvis de skal den samme vej, og så splitte regningen.

Mange eksperter antyder, at den slags ridesharing kan have en enorm positiv effekt på at mindske forurening og antallet af biler i byerne.

Masse af fordele ved ridesharing
En undersøgelse foretaget af Copenhagen Economics påpeger – godt nok med Stockholm som eksempel – at et ridesharingsmiljø med minimum 3.000 kørere kunne føre til 37.000 færre daglige ture, 49.000 ton mindre CO2-udledning, 63 kilometer ny cykelbane og 3.000 nye job.

For at sætte disse tal lidt i perspektiv, er der i øjeblikket cirka en millard biler i verden, hvoraf 96 procent er underudnyttede. Disse problemer løser ikke sig selv, men jeg er overbevist om, at Uber med vores teknologi kan være en del af løsningen på disse problemer.

Annonce:


Posted in computer.

I Uber fokuserer vi på produktet i stedet for kritikken

Som en af den eneste fra min årgang på min Master i International Business fra CBS valgte jeg I begyndelsen af sommeren at sige ja til et tilbud fra teknologivirksomheden Uber I London.

Her er jeg en del af Ubers Operations-afdeling, som arbejder med at forbedre Uber-platformen for vores kørere igennem en masse dataanalyse.

Et af vores overordnede mål i mit team er at sikre, at man altid kan få en Uber inden for tre minutter, uanset hvor man er i London.

Målet var egentlig konsulentbranchen
Jeg havde egentlig indstillet mig på at starte min karriere I konsulentbranchen, men efter at have snakket med et par bekendtskaber fra Uber samt deres direktør Jo Bertram, var jeg overbevidst om, at det var en mulighed, jeg ikke kunne lade passere.

Det lå allerede dengang i kortene, at Uber ville blive det mest værdifulde private selskab før en børsnotering, og hvis man ser på virksomheder som Google, Facebook og Amazon, som alle sammen har haft en lavere værdi som privat selskab, var jeg overbevist om, at det nok ikke var et dumt valg på længere sigt.

Mange vil nok mene, at det var et let valg, men for mig personligt og mange af mine venner fra studiet er det vigtigste de første par år af ens karriere at tilegne sig de rette redskaber og det bedste miljø til at udvikle sig i.

Mere etablerede virksomheder vil ofte have en meget mere struktureret tilgang til træning, hvilket kan være et bedre læringsmiljø for nogle.

I Uber er der et mere ustruktureret og dynamisk miljø, hvilket er kendetegnende for mange hurtigt voksende startup-virksomheder.

Da alting går så hurtigt i Uber, som stadig må betegnes som en startup selv i London, er det meget op til en selv, hvor meget man vil lære og hvor hurtigt.

Kan klart anbefales
Jeg arbejder til dagligt sammen med kollegaer fra Harvard, Oxford og Insead, som har erfaring fra de største konsulenthuse, banker og teknologivirksomheder.

Dette opvejer for mig den noget mere ustrukturede læring, og det er super inspirerende at arbejde med så dedikerede og dygtige folk.

Personligt har det indtil videre været givende og udfordrende at være i et international mijø, og kan jeg stærkt anbefale, der overvejer at tage springet.

Da Uber er en international virksomhed i vækst, er der gode muligheder for at avancere, både her i London på vores andre kontorer. Indtil videre er der stadig meget at lære her i London, men på sigt ville det selvfølgelig være spændende at komme til San Francisco og arbejde.

Arbejde efter bachelor?
En anden ting, jeg har fået øjene op for, mens jeg har arbejdet i London, er hele debatten om at begynde at arbejde, efter man har taget sin bachelor.

I Danmark tager 99.9 procent deres master i forlængelse af deres bachelor, hvilket er stik modsat af hvad man gør i Storbrittanien, hvor langt de fleste tager en bachelor, for så at arbejde i et par år og først derefter måske at tage en Master (det er langt fra alle, der gør det).



Palle Broe har arbejdet for Uber i London siden i sommer, og han har en ganske imponerende udsigt over byen fra sin lille lejlighed.

Det betyder også, at langt de fleste herovre starter deres erhvervskarriere, når de er 21-­‐23 år gamle. Da der som regel ikke bliver skelnet mellem, om man har en master eller en bachelor i Storbritannien, betyder det også, at jeg for eksempel er startet på samme niveau, på trods af, at jeg har brugt et-to år mere på universitetet.

Så værdien i at have en master, er i hvertfald ikke anerkendt alle steder I udlandet.

Personligt var min master noget, jeg tog, fordi jeg “skulle”, uden egentlig at have tænkt over, at det kunne være anderledes.

Nogle vil argumentere for, at de to (måske tre) år er med til at udvikle og modne, hvilket er helt rigtigt, men spørgsmålet er, om det modner os mere end to-tre år på arbejdsmarkedet (for ikke at nævne den samfundsmæssige gevinst)?

Ikke meget fokus på medieomtale
I forhold til Uber, så er det det første, min familie og venner spørger om, oftest den medieomtale, som der har været omkring Uber internationalt set.

For at være helt ærlig, så er det ikke noget, vi fokuserer særligt meget på internt.

Det eneste, som er i fokus, er at gøre Ubers produkt så godt som muligt for vores riders og kørere.

Som sådan er vi ikke interesseret i, hvad alle mulige andre virksomheder foretager sig, vi forsøger altså bare at gøre vores produkt så godt som muligt.

Det er klart, at en teknologi som Ubers vil have meget fokus og modstand på grund af uvisheden forbundet med produktet.

Sådan har det også været historisk med andre banebrydende teknologier og andre teknologiselskaber som for eksempel Google og AirBnB, der har oplevet den samme form for opmærksomhed.

Det er jo valgfrit
En vigtig pointe omkring Uber er jo, at det både for vores kørere og riders er fuldstændig valgfrit, om de vil benytte sig af vores platform – og hvor længe de vil benytte den.

Hvis de ikke er tilfredse med produktet, står det dem fuldstændig frit ikke at benytte os eller forlade platformen igen, da der intet bindingsforhold er.

På den måde er Uber struktureret anderleds end for eksempel andre transportselskaber, da vi hverken ejer nogen biler eller har nogen kørere ansat.

Her hos Uber definerer vi os først og fremmest som en teknologivirksomhed og ikke en transport- eller logistikvirksomhed.

Innovation er en stor del af vores DNA, og vi ser meget anderledes på mulighederne for at ændre den måde, vi mest effektivt transporterer ting og folk på.

Selv om transport, mobilitet og forurening er anerkendte problemer i mange byer og lande, har jeg endnu ikke oplevet nævneværdige forsøg på at imødegå ovenstående problemstillinger fra andre virksomheder end Uber.



Kantinen hos Uber i London. Palle Broe har taget alle billederne til denne klumme og fået dem godkendt af Uber. Firmapolitikken er, at man ikke må tage billeder af arbejdsområder.

UberPool er vores bud på at opnå en bedre udnyttelse af biler. Det er lige nu kun tilgængeligt i USA og Paris, men det betyder, at flere ‘riders’ kan køre sammen, hvis de skal den samme vej, og så splitte regningen.

Mange eksperter antyder, at den slags ridesharing kan have en enorm positiv effekt på at mindske forurening og antallet af biler i byerne.

Masse af fordele ved ridesharing
En undersøgelse foretaget af Copenhagen Economics påpeger – godt nok med Stockholm som eksempel – at et ridesharingsmiljø med minimum 3.000 kørere kunne føre til 37.000 færre daglige ture, 49.000 ton mindre CO2-udledning, 63 kilometer ny cykelbane og 3.000 nye job.

For at sætte disse tal lidt i perspektiv, er der i øjeblikket cirka en millard biler i verden, hvoraf 96 procent er underudnyttede. Disse problemer løser ikke sig selv, men jeg er overbevist om, at Uber med vores teknologi kan være en del af løsningen på disse problemer.

Annonce:


Posted in computer.

Gratis magasin: Computerworld Årsnummer 2015 med alle årets vækst-kometer

Computerworld it-komet 2015: Hvem er dygtigst til rå vækst målt på resultat af primær drift? Det er omdrejningspunktet for jagten på årets Computerworld it-kometer, som vi for andet år i træk har fundet ved at analysere over 2.500 regnskaber, og som vi offentliggør resultaterne af i vores store 2015-årsnummer.

Magasinet, som er på 68 sider, kan du læse online ved at klikke her.

I magasinet kan du møde tre af de virksomheder, som havner helt i toppen af listerne. 

Mjølner Informatics står øverst på vinderpodiet efter en imponerende vækst i primær drift på ikke mindre end 1.686 procent. Konsulentvirksomheden fra Aarhus, der har industrivirksomheder som kunder, profiterer af et ultra skarpt fokus på forretningsværdi.

Edlund A/S, der producerer software til forsikringsbranchen, lander på andenpladsen med en vækst på imponerende 1.363 procent.

Mød selskabets direktør, der mener, at it-boblen var noget af det bedste, der skete for Edlund.

Lenovo (Danmark) A/S har ingen slinger i valsen og leverer et flot resultat, der placerer virksomheden som nummer et blandt pc- og udstyrsproducenterne.

Resultatet skyldes blandt andet en ny evne til at tage hurtige beslutninger.

Tema om algoritmernes tid
Hvis du vil vinde det hæsblæsende digitale kapløb, er der kun én vej: Du må dele dine data og dine algoritmer med andre.

Det mener analysegiganten Gartner.

“Idéen om at dele dine algoritmer bliver meget vigtig. Det er den eneste måde, du kan følge med udviklingen på. Over hele kloden er der folk, der vil udvikle og forbedre dine algoritmer,” siger Daryl Plummer, chief of research hos Gartner.

Find din virksomhed på listen
Magasinet bringer også en liste med de 180 dygtigste it-kometer 2015 samt lister over de dygtigste i 22 branchekategorier.

Magasinet, som er på 68 sider, kan du læse online ved at klikke her.

Læs magasinet og se, om din virksomhed er med på listen.

Posted in computer.

Gratis magasin: Computerworld Årsnummer 2015 med alle årets vækst-kometer

Computerworld it-komet 2015: Hvem er dygtigst til rå vækst målt på resultat af primær drift? Det er omdrejningspunktet for jagten på årets Computerworld it-kometer, som vi for andet år i træk har fundet ved at analysere over 2.500 regnskaber, og som vi offentliggør resultaterne af i vores store 2015-årsnummer.

Magasinet, som er på 68 sider, kan du læse online ved at klikke her.

I magasinet kan du møde tre af de virksomheder, som havner helt i toppen af listerne. 

Mjølner Informatics står øverst på vinderpodiet efter en imponerende vækst i primær drift på ikke mindre end 1.686 procent. Konsulentvirksomheden fra Aarhus, der har industrivirksomheder som kunder, profiterer af et ultra skarpt fokus på forretningsværdi.

Edlund A/S, der producerer software til forsikringsbranchen, lander på andenpladsen med en vækst på imponerende 1.363 procent.

Mød selskabets direktør, der mener, at it-boblen var noget af det bedste, der skete for Edlund.

Lenovo (Danmark) A/S har ingen slinger i valsen og leverer et flot resultat, der placerer virksomheden som nummer et blandt pc- og udstyrsproducenterne.

Resultatet skyldes blandt andet en ny evne til at tage hurtige beslutninger.

Tema om algoritmernes tid
Hvis du vil vinde det hæsblæsende digitale kapløb, er der kun én vej: Du må dele dine data og dine algoritmer med andre.

Det mener analysegiganten Gartner.

“Idéen om at dele dine algoritmer bliver meget vigtig. Det er den eneste måde, du kan følge med udviklingen på. Over hele kloden er der folk, der vil udvikle og forbedre dine algoritmer,” siger Daryl Plummer, chief of research hos Gartner.

Find din virksomhed på listen
Magasinet bringer også en liste med de 180 dygtigste it-kometer 2015 samt lister over de dygtigste i 22 branchekategorier.

Magasinet, som er på 68 sider, kan du læse online ved at klikke her.

Læs magasinet og se, om din virksomhed er med på listen.

Posted in computer.

Her er Årets It-komet 2015: Aarhusiansk it-firma har vækst på 1.686 procent

Her er årets it-kometer 2015

Hvilke it-virksomheder er bedst til rå vækst? Computerworld har analyseret regnskaber fra over 600 it-virksomheder og kårer nu årets it-kometer 2015. Alle resultaterne bliver præsenteret i Computerworlds årsnummer, som du kan læse gratis online.

Klik her og læs magasinet, så du kan se, om din virksomhed er med på listen.


Årsregnskab

Mjølner Informatics A/S



Læs mere om Mjølner Informatics A/S i Brancheguiden



Kilde

Dansk RegnskabsAnalyse

Tæt på Aarhus universitet ligger et konsulenthus med navnet Mjølner Informatics.

Trods det vikinge-klingende navn leverer firmaet højteknologiske løsninger til industrivirksomheder.

Og Mjølner forstår virkelig at hamre driftsresultatet op.

Det er således gået fra lige knap 700.000 kroner til 12.1 millioner på bare et enkelt år. Vil man hellere regne i procent, bliver det en astronomisk stigning på 1.686 procent.

Det resultat gør Mjølner Informatics til Computerworlds it-komet 2015.

Du kan få gratis adgang til at læse mere om undersøgelsen og alle resultaterne i Computerworlds it-komet 2015-magasin ved at klikke her.

Arbejdsområderne er service-løsninger, der primært er rettet med industrivirksomheder.

“Vi leverer de software-løsninger, der ligger hele vejen rundt om jernet,” fortæller Brian Jeppesen, der er administrerende direktør i Mjølner Informatics.

“Vi udvikler eksempelvis løsninger til vindmølleindustrien. Software, der kan overvåge maskineriet, få møllen til at snurre rundt, producere energi samt mobile løsninger til teknikkerne.”

Firmaets konsulenter guider kunderne gennem teknologijunglen for at ende med et resultat, der giver forretningen værdi.

“Til vindmøllerne har vi bygget software til at kommercialisere møllernes data. Både til it-afdelingen, forretningen og teknik-afdelingen. En komplet og brugervenlig løsning til en kompleks industri.”

Løsningerne bygges oven på eksisterende værktøjer fra Apple, IBM, Microsoft og andre it-firmaer.

“Det handler dog ikke så meget om teknologi men mere om værdien af teknologien. Det hjælper ikke noget at bestille en big data-løsning, hvis man ikke har målsat den værdi, som løsningen skal levere.”

Mjølner Informatics ved med andre ord hvilke teknologier, der findes på hylderne, og hvordan de skal bruges i praksis.

“Vi omsætter idè til værdi i form af et digitalt produkt gennem vores konsulenter.”



Mjølner Informatics ved begyndelsen i 1988. Fra venstre er det Ib Pedersen, direktør for Sysware, Ole Lehrmann Madsen, AU, Elmer Sandvad, dengang AU, Karen Borup, Sysware, Claus Nørgaard, dengang AU og Bent Bruun Kristensen, dengang AUC. Ole Lehrmann Madsen, Elmer Sandvad, Claus Nørgaard og Bent Bruun Kristensen var medstiftere af Mjølner Informatics.

Annonce:


Det er en lang historie
Virksomheden har en lang historie, der strækker sig næsten 30 år tilbage i tiden som et design- og software-konsulenthus.

Man hviler dog ikke på laurbærene, og siden 2013 har ledelsen implementeret en ny strategi, der allerede nu begynder at bære frugt.

Der er sikkert mange af dine kollegaer, der gerne vil vide, hvordan man når vækstresultater af denne kaliber. Kan du give et par gode råd?

“2014 har været et historisk godt år på alle måder. Både top, bund og overskudsgrad,” fortæller han.

“Vi har en klokkeklar ambition om både at være Danmarks bedste arbejdsplads og Danmarks bedste virksomhed. I 2013 rettede vi vores strategi til for at nå disse målsætninger. Vi er blevet meget mere fokuserede og offensive på at skabe værdi for vores kunder. Det er vi blevet belønnet for.”

Men det er gået meget hurtigt?

“Ja. Vi startede i maj 2013 med at positionere os overfor vores kunder.”

Så de små 1.700 procent er et resultat af en ny strategi, hvor I er mere værdifokuserede, og så har kunderne lagt lidt flere penge, end I havde regnet med?

“Der er ikke lagt flere penge, end vi havde regnet med. Vi har hele tiden haft en forventning om, at 2014 ville blive et godt år. Men de større ordrer har været en konsekvens af vores strategi, og de services, vi tilbyder. Vi har skåret ned i antallet af tjenester for at få fokus på det, vi er rigtig gode til; at finde vej gennem teknologi-junglen.”

Nu er 2015 ved at nærme sig sin ende. Ender driftsresultatet igen med en vækst på små 1.700 procent?

“Ja, i forhold til 2013 er det,” fortæller han med et smil på læben.”

“Nej, det er ikke helt så markant. Men vi forventer en lidt bedre overskudsgrad og et større resultat end i år. Det bliver nok en lille tocifret procentvækst på toppen.”



Mjølner-konsulenter i samarbejde med folk fra Nilan, som er en af Mjølners kunder. Fra venstre er det Jesper Hedegaard, Product Manger, TouchGFX/Draupner Graphics (et søsterselskab til Mjølner), Henrik Nielsen, R&D Engineer, Electronics & Controls, Nilan, Maria Holmegaard, UX Consultant, Mjølner Informatics og Nicklas Lindahl, Digital Designer, Mjølner Informatics.

Resultater skal fejres så det synger
I Mjølner Informatics er der en klar overbevisning om, at resultater skal fejres.

Når det går godt i Aarhus er det de 110 medarbejderes skyld, og det skal de naturligvis også mærke.

“Vi fejrer altid vores succeser,” lyder det fra Brian Jeppesen.

Dyrker i fejringen som en del af den motiverende spiral, der driver værket?

“Det lyder måske lidt floskel-agtigt, men vi er blandt de bedste arbejdsplader i Danmark. Jeg har eksempelvis lige holdt et foredrag i forbindelse med Great Place To Work-konkurrencen for at fortælle om, hvad vi gør på vores arbejdsplads.”

Hvad gør I så?

“Ud over at fejre resultater så har vi meget fokus på, at der skal være balance mellem arbejdsliv og familieliv. Vi vil gerne have vækst, men det skal ikke være på bekostning af medarbejderne. Vi har eksempelvis en 37-timers arbejdsuge med fuld fleks. Arbejder du således 40 timer i den ene uge, så arbejder du 34 i den næste.”

Så kodeordet for vækst er intern balance?

“Ja, det kan man godt sige. Det handler om at motivere, være i åben dialog, og så skal der være respekt for både privat- og arbejdsliv. Det handler om at skabe nogle rammer, hvor folk kan udfolde sig og være stolte af deres arbejde.”

Hvordan gør I folk stolte?

“Det handler både om at vokse og have høj faglighed men også om at have de rigtige kunder. Holdånd tæller i den grad for en virksomhed.”

Mjølner rammer altid plet
Hvis du skal se lidt ud i fremtiden, hvad ser du så af forandringer for Mjølner Informatics?

“En af vores målsætninger er at hente mere forretning uden for landets grænser,” fortæller Brian Jeppesen.

“Helt konkret har vi en plan om, at 20 procent af omsætningen i 2018 skal komme fra udlandet. I dag er tallet på 10 procent. Vi arbejder derfor lige nu på at udvikle vores partnetværk globalt.”

Mjølner er jo ikke ligefrem et internationalt navn. Hvorfor hedder i egentlig det?

“Ha, ha. Nej, det har du helt ret i. Det strækker sig langt tilbage i tiden i forbindelse med et dansk forskningsprojekt, hvor man lavede et objektorienteret sprog, der hed Beta. I forbindelse med det projekt skulle der bygges et udviklingsværktøj. Det værktøj blev firmaet stiftet til at bygge. Det fik navnet Mjølner, fordi Mjølner altid rammer i plet, vokser med opgaven og altid vender tilbage til Thors hånd.”

“På den måde giver navnet rigtig god mening. Men i dag har det dog den ulempe, at jeg altid skal stave vores mail-adresse. Vores historie er vigtig for os og det er navnet også.”

Du kan få gratis adgang til at læse mere om undersøgelsen og alle resultaterne i Computerworlds it-komet 2015-magasin ved at klikke her.

Annonce:


Posted in computer.

Her er Årets It-komet 2015: Aarhusiansk it-firma har vækst på 1.686 procent

Her er årets it-kometer 2015

Hvilke it-virksomheder er bedst til rå vækst? Computerworld har analyseret regnskaber fra over 600 it-virksomheder og kårer nu årets it-kometer 2015. Alle resultaterne bliver præsenteret i Computerworlds årsnummer, som du kan læse gratis online.

Klik her og læs magasinet, så du kan se, om din virksomhed er med på listen.


Årsregnskab

Mjølner Informatics A/S



Læs mere om Mjølner Informatics A/S i Brancheguiden



Kilde

Dansk RegnskabsAnalyse

Tæt på Aarhus universitet ligger et konsulenthus med navnet Mjølner Informatics.

Trods det vikinge-klingende navn leverer firmaet højteknologiske løsninger til industrivirksomheder.

Og Mjølner forstår virkelig at hamre driftsresultatet op.

Det er således gået fra lige knap 700.000 kroner til 12.1 millioner på bare et enkelt år. Vil man hellere regne i procent, bliver det en astronomisk stigning på 1.686 procent.

Det resultat gør Mjølner Informatics til Computerworlds it-komet 2015.

Du kan få gratis adgang til at læse mere om undersøgelsen og alle resultaterne i Computerworlds it-komet 2015-magasin ved at klikke her.

Arbejdsområderne er service-løsninger, der primært er rettet med industrivirksomheder.

“Vi leverer de software-løsninger, der ligger hele vejen rundt om jernet,” fortæller Brian Jeppesen, der er administrerende direktør i Mjølner Informatics.

“Vi udvikler eksempelvis løsninger til vindmølleindustrien. Software, der kan overvåge maskineriet, få møllen til at snurre rundt, producere energi samt mobile løsninger til teknikkerne.”

Firmaets konsulenter guider kunderne gennem teknologijunglen for at ende med et resultat, der giver forretningen værdi.

“Til vindmøllerne har vi bygget software til at kommercialisere møllernes data. Både til it-afdelingen, forretningen og teknik-afdelingen. En komplet og brugervenlig løsning til en kompleks industri.”

Løsningerne bygges oven på eksisterende værktøjer fra Apple, IBM, Microsoft og andre it-firmaer.

“Det handler dog ikke så meget om teknologi men mere om værdien af teknologien. Det hjælper ikke noget at bestille en big data-løsning, hvis man ikke har målsat den værdi, som løsningen skal levere.”

Mjølner Informatics ved med andre ord hvilke teknologier, der findes på hylderne, og hvordan de skal bruges i praksis.

“Vi omsætter idè til værdi i form af et digitalt produkt gennem vores konsulenter.”



Mjølner Informatics ved begyndelsen i 1988. Fra venstre er det Ib Pedersen, direktør for Sysware, Ole Lehrmann Madsen, AU, Elmer Sandvad, dengang AU, Karen Borup, Sysware, Claus Nørgaard, dengang AU og Bent Bruun Kristensen, dengang AUC. Ole Lehrmann Madsen, Elmer Sandvad, Claus Nørgaard og Bent Bruun Kristensen var medstiftere af Mjølner Informatics.

Annonce:


Det er en lang historie
Virksomheden har en lang historie, der strækker sig næsten 30 år tilbage i tiden som et design- og software-konsulenthus.

Man hviler dog ikke på laurbærene, og siden 2013 har ledelsen implementeret en ny strategi, der allerede nu begynder at bære frugt.

Der er sikkert mange af dine kollegaer, der gerne vil vide, hvordan man når vækstresultater af denne kaliber. Kan du give et par gode råd?

“2014 har været et historisk godt år på alle måder. Både top, bund og overskudsgrad,” fortæller han.

“Vi har en klokkeklar ambition om både at være Danmarks bedste arbejdsplads og Danmarks bedste virksomhed. I 2013 rettede vi vores strategi til for at nå disse målsætninger. Vi er blevet meget mere fokuserede og offensive på at skabe værdi for vores kunder. Det er vi blevet belønnet for.”

Men det er gået meget hurtigt?

“Ja. Vi startede i maj 2013 med at positionere os overfor vores kunder.”

Så de små 1.700 procent er et resultat af en ny strategi, hvor I er mere værdifokuserede, og så har kunderne lagt lidt flere penge, end I havde regnet med?

“Der er ikke lagt flere penge, end vi havde regnet med. Vi har hele tiden haft en forventning om, at 2014 ville blive et godt år. Men de større ordrer har været en konsekvens af vores strategi, og de services, vi tilbyder. Vi har skåret ned i antallet af tjenester for at få fokus på det, vi er rigtig gode til; at finde vej gennem teknologi-junglen.”

Nu er 2015 ved at nærme sig sin ende. Ender driftsresultatet igen med en vækst på små 1.700 procent?

“Ja, i forhold til 2013 er det,” fortæller han med et smil på læben.”

“Nej, det er ikke helt så markant. Men vi forventer en lidt bedre overskudsgrad og et større resultat end i år. Det bliver nok en lille tocifret procentvækst på toppen.”



Mjølner-konsulenter i samarbejde med folk fra Nilan, som er en af Mjølners kunder. Fra venstre er det Jesper Hedegaard, Product Manger, TouchGFX/Draupner Graphics (et søsterselskab til Mjølner), Henrik Nielsen, R&D Engineer, Electronics & Controls, Nilan, Maria Holmegaard, UX Consultant, Mjølner Informatics og Nicklas Lindahl, Digital Designer, Mjølner Informatics.

Resultater skal fejres så det synger
I Mjølner Informatics er der en klar overbevisning om, at resultater skal fejres.

Når det går godt i Aarhus er det de 110 medarbejderes skyld, og det skal de naturligvis også mærke.

“Vi fejrer altid vores succeser,” lyder det fra Brian Jeppesen.

Dyrker i fejringen som en del af den motiverende spiral, der driver værket?

“Det lyder måske lidt floskel-agtigt, men vi er blandt de bedste arbejdsplader i Danmark. Jeg har eksempelvis lige holdt et foredrag i forbindelse med Great Place To Work-konkurrencen for at fortælle om, hvad vi gør på vores arbejdsplads.”

Hvad gør I så?

“Ud over at fejre resultater så har vi meget fokus på, at der skal være balance mellem arbejdsliv og familieliv. Vi vil gerne have vækst, men det skal ikke være på bekostning af medarbejderne. Vi har eksempelvis en 37-timers arbejdsuge med fuld fleks. Arbejder du således 40 timer i den ene uge, så arbejder du 34 i den næste.”

Så kodeordet for vækst er intern balance?

“Ja, det kan man godt sige. Det handler om at motivere, være i åben dialog, og så skal der være respekt for både privat- og arbejdsliv. Det handler om at skabe nogle rammer, hvor folk kan udfolde sig og være stolte af deres arbejde.”

Hvordan gør I folk stolte?

“Det handler både om at vokse og have høj faglighed men også om at have de rigtige kunder. Holdånd tæller i den grad for en virksomhed.”

Mjølner rammer altid plet
Hvis du skal se lidt ud i fremtiden, hvad ser du så af forandringer for Mjølner Informatics?

“En af vores målsætninger er at hente mere forretning uden for landets grænser,” fortæller Brian Jeppesen.

“Helt konkret har vi en plan om, at 20 procent af omsætningen i 2018 skal komme fra udlandet. I dag er tallet på 10 procent. Vi arbejder derfor lige nu på at udvikle vores partnetværk globalt.”

Mjølner er jo ikke ligefrem et internationalt navn. Hvorfor hedder i egentlig det?

“Ha, ha. Nej, det har du helt ret i. Det strækker sig langt tilbage i tiden i forbindelse med et dansk forskningsprojekt, hvor man lavede et objektorienteret sprog, der hed Beta. I forbindelse med det projekt skulle der bygges et udviklingsværktøj. Det værktøj blev firmaet stiftet til at bygge. Det fik navnet Mjølner, fordi Mjølner altid rammer i plet, vokser med opgaven og altid vender tilbage til Thors hånd.”

“På den måde giver navnet rigtig god mening. Men i dag har det dog den ulempe, at jeg altid skal stave vores mail-adresse. Vores historie er vigtig for os og det er navnet også.”

Du kan få gratis adgang til at læse mere om undersøgelsen og alle resultaterne i Computerworlds it-komet 2015-magasin ved at klikke her.

Annonce:


Posted in computer.