Daily Archives: December 7, 2015

Frankrig blev sat i undtagelsestilstand i tre måneder efter terrror-angrebet i Paris 13. november, og diskussionen om antiterror-foranstaltninger, lovændringer og lignende pågår for fuld kraft i landet.

Fransk politi deltager også i debatten. Politiet fik med undtagelsestilstanden stærkt udvidede beføjelser til at ransage, udstede udgangsforbud, gennemsøge mobiltelefoner og computere og gennemgå cloud-tjenester uden forudgående dommerkendelser.

Det franske politi ønsker ifølge avisen Le Monde, at beføjelserne bliver udvidet yderligere.

Politiet lobbyer ifølge Le Monde således for, at det franske parlament skal forbyde alle åbne og delte WiFi-forbindelser, ligesom politiet mener, at det skal gøres strafbart at drive en åben WiFi-forbindelse.

Fransk politi argumenterer med, at det er meget vanskeligt at identificere brugere, der er koblet op på åbne netværk.

Har kig på Tor-netværket
Franske politi har også et godt øje til Tor-netværket, der er et netværk til anonymiseret kommunikation.

Det er noget, som mange kriminelle benytter sig af, har tidligere gennemgange af netværket afsløret, hvilket du kan læse mere om her: Tag med på en rejse ned i det dybe, sorte internet, hvor kriminelle og aktivister holder hof.

Politiet ønsker således beføjelser til enten at forbyde eller blokere for al brug af Tor-netværket i Frankrig, da politiet mener, at netværket kan anvendes til at organisere og planlægge terror-handlinger.

Fransk politi ønsker også udvidede beføjelser til at overvåge og registrere trafikken. I dag overvåges franske veje af et netværk af radar-baserede fartfælder.

På grund af fransk privacy-lovgivning registreres imidlertid kun nummerpladen på køretøjer, der kører for stærkt. Fransk politi ønsker, at registreringen udvides til alle køretøjer, der kører forbi fartfælderne, da det vil gøre det muligt hurtigt at finde eftersøgte køretøjer.

Det er endnu uklart, hvorvidt fransk politi får medhold i ønskerne. Det skal den lovgivende forsamling tage stillinge til i januar.

Efter mere end 30 år på det danske marked har den amerikanske main-frame- og outsourcing-leverandør Unisys valgt at lukke ned for sin danske forretning.

Ifølge Computerworlds oplysninger betyder Unisys’ exit fra Danmark, at samtlige 44 medarbejdere bliver fyret.

De første knap 20 fyresedler er allerede blevet uddelt i løbet af efteråret, og ved udgangen af denne måned falder de sidste opsigelser.

Det danske kontor vil dog fortsat holde åbent frem til juni, hvor sidste mand lukker og slukker.

Unisys danske direktør, Palle Hansen, bekræfter lukningen af det danske kontor, men ønsker ikke at udtale sig om sagen.

“Der er en del, der ikke er afklaret endnu, så jeg bliver nødt til at henvise dig til vores kommunikationsfolk. Vi har fået besked på, at vi ikke må udtale os lokalt,” siger Palle Hansen.

Unisys pr-afdeling vil imidlertid heller ikke fortælle noget.

“Vi takker for muligheden for at kommentere, men vi er stadig i en høringsproces og kan derfor ikke svare nærmere på dine spørgsmål,” lyder det fra selskabet.

I Danmark har Unisys i de seneste fem regnskaber genereret et samlet underskud på mere end 80 millioner kroner.

Et lignende billede tegner sig i resten af Europa, hvor Unisys har haft stadig sværere ved at få sin forretning til at løbe rundt.

Lukker også i resten af Norden
Unisys har da også tidligere været igennem en stribe fyringsrunder i flere europæiske lande, hvor man har skilt sig af med op mod halvdelen af de ansatte.

Også den aktuelle nedlukning i Danmark er del af en større nedskæringsrunde, som betyder lukning af Unisys-afdelinger i resten af Skandinavien og Baltikum.

Unisys vil nu overlade sine nuværende aktiviteter til en række partnere, som skal stå for at servicere de eksisterende kunder.

Det bliver så selskabets kontor i London, der kommer til at styre aktiviteterne i Norden.

I selskabets storhedstid leverede Unisys store main frame-løsninger, som var baseret på selskabets egen-producerede servere. Tidligere i år annoncerede Unisys dog, at man gik over til at bruge Intel-baserede servere.

Unisys blev stiftet i 1986 ved en fusion mellem firmaerne Sperry og Burroughs.

På det tidspunkt beskæftigede selskabet omkring 120.000 medarbejdere på globalt plan. I dag er det nede på omkring 22.000 ansatte.

I Danmark har Unisys halveret sin bemanding over de seneste 10 år.

Læs også:

VMwares CTO: Cloud computing er lige så vanedannende som crack

Disse banebrydende begivenheder kom til at spille en afgørende rolle for it-industrien

Nedturen fortsætter: IBM’s omsætning falder med 12 procent

ComputerViews: På markedet for smartphones og tablet-computere har Apple med selskabets iOS og Google med Android siddet tungt på tronen lige siden markedet blev skabt i sidste halvdel af 2000′erne.

Som det ofte er tilfældet for store og dominerende produkter, kan leverandørerne af dem efter nogle år med dominans blive uagtpågivende og selvtilfredse: De tror, at markedet drejer sig om dem, og de trækker blot på skuldrene af de skrålende opkomlinge, der altid – fra deres position langt tilbage – forsøger at komme på omgangshøjde med de store spillere.

Historien er fyldt med eksempler herpå – se bare på Nokia – og det er et grundvilkår i alle markeders dynamik, at store spillere taber pusten og terrænet og bliver små igen, mens små spillere bliver store en dag.

Historisk kan vi se, at der typisk sker et skift i markedet – et såkaldt ‘turn’ – cirka hvert 10. år.

Ser man det fra leverandørernes vinkel, havde vi først pc’ens fremkomst og opblomstring, dernæst et ‘turn’ fra forbrugere og over mod business, dernæst mobilernes fremkomst og opblomstring og senest et skift igen fra business og tilbage til forbrugerne.

Alt i et
I dag ser vi tegn på, at Google og Apple i løbet af nogle år vil blive kørt bag af dansen, hvis ikke de i en fart begynder at læse skriften på væggen, når det handler om markedets behov og efterspørgsel.

Det kan lyde kontroversielt, for de to dominerer jo markedet, men det understreger blot pointen: Store og dominerende spiller regner også sig selv for usårlige og er dermed i risikozonen for at miste skarpheden.

Markedet ændrer sig
For både Android og iOS gælder det, at styresystemerne blev udviklet og skabt med henblik på små mobile enheder som smartphones og tablet-computere.

Det var fint nok engang.

I dag ser vi imidlertid en bevægelse i markedet i retning mod flydende styresystemer – altså skalerbare systemer, der sammen med indholdet kan flyde mellem tablet, smartphone, bærbar computer og stationær computer.

For både Google og Apple gælder det, at de (fortsat) satser på to styresystemer i denne verden: Et til smartphones og tablet-computere samt et til computere.

Google har Chrome og Apple har Mac OS, som selskabet ikke ønsker at udvande, ligesom Apple i bund og grund fortsat satser på at kunne sælge tre enheder til hver kunde fremfor en eller to.

Hidtil har udviklingen vist, at det kan være svært for systemer at skalere ned – altså at få et pc-system tilpasset en smartphone – mens det virker nemmere at få et system til at skalere op – altså at flytte det fra sit udgangspunkt på en lille smartphone og videre op til en pc-skærm.

Det kan du læse mere om her: Mobiler som desktopcomputere bliver kæmpestort – nu går kampen i gang om at komme først

Det er noget, som Apple er ganske rutineret i, og som selskabet nu forsøger i stor skala med den nye iPad Pro, der jo har en stor skærm og som bygges med et virksomhedsfokus.

Den store tablet-computer er dermed Apples første forsøg på en slags fælles platform mellem en tablet og rigtig, bærbar computer, hvor et ‘lille’ styresystem overføres til en stor skærm med anderledes brugerkrav og -behov end en det er tilfældet for en smartphone.

iPad Pro’en har fået vekslende anmeldelser. Du kan læse vores test af Pro’en her: Prøvekørt: Vi har testet den flotte – og store – iPad Pro

Det tyder på, at forsøget ikke er lykkedes som håbet, og at markedet efterspørger andre ting end den stærkt bruger- og app-orienterede iPad-form.

På den anden side eksperimenterer Apple sammen med et par af verdens største erhvervsleverandører, IBM og Cisco, med at finde en anvendelig form.

Mon ikke både IBM og Cisco bag de lukkede døre presser på for at få Apple til at satse fuldt ud på ét – og kun ét – styresystem, der kan flyde overalt mellem de forskellige form factors?.

Der har tidligere været spekulationer om, at Apple arbejdede på en form for ‘iAnywhere’-styresystem, for det ville give god mening for markedet – men altså ikke for Apples ambitioner om at tjene rigtigt mange penge.

Selskabet har allerede to velfungerende systemer. Men de økonomiske perspektiver skræmmer Apple.

Læs mere om Apples form factor-dilemma her: Apples iPad-dilemma: Denne beslutning kan komme til at koste selskabet dyrt

Det åbne spørgsmål er selvfølgelig, hvad Apple har i pipelinen næste gang.

Bare brugerne
Google er i modsætning til Apple helt ligeglad med hardware-salg og har således ingen incitamenter til at arbejde på at få brugerne til at bruge forskellige platforme og forskellige systemer.

Google er alene interesseret i at få brugerne til at anvende selskabets services, og den på facon ville det give god mening for Google at satse på ét – og kun ét – styresystem til samtlige platforme.

Google har til pc’er Chrome OS, som ikke er særligt udbredt, og som mest findes på de små ChromeBooks.

Selskabet ejer og kontrollerer al udvikling over Chrome OS, mens selskabet ikke har den store kontrol over det fritflyvende Android, som findes i mange forskellige former og udgaver, og som er stærkt tilrettet behovene på de mobile enheder.

Det er her, at vi finder Googles dilemma: Skal selskabet forsøge at rykke Android tilbage til egen kontrol (hvilket næppe kan lade sig gøre) eller skal Chrome OS løsnes fra egen kontrol?`

Microsoft mangler volumen
Vi kommer selvfølgelig ikke uden om Microsofts Windows 10.

Lige nu tyder alt på, at Microsoft kan ramme et behov i markedet for netop et eneste styresystem, der gnidningsfrit kan anvendes på tværs af de forskellige form factors.

Selskabet har længe haft en vision om, at data, programmer og selve styresystemet skal kunne køre gnidningsfrit mellem både pc’er, tablet-computere og smartphones, og alle sejl er sat for at få udbredt Windows 10 i en vældig fart.

Microsofts udfordring er, at selskabet ikke kan sælge smartphones og dermed ikke rigtigt har nogen smartphones derude, som Windows 10 kan flyde over til.

Det er en markant hurdle for Microsoft, som skal overvindes på den eller anden måde, hvis selskabet skal vinde dette ‘turn.’

Hvem kommer til at vinde markedet? Hvad skal fremtidens styresystem kunne? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Fire grunde til at virksomheder ikke bør vælge Apple-produkter: Er du enig?

Tablet-salget får drøje tæsk – men Microsoft har fundet vejen til det helt store gennembrud

Apple vil gerne i lag med erhvervslivet – men det skal (som sædvanlig) være på Apples egen måde

Hvorfor svarede du ikke på min post?, spurgte en kær kollega mig for nylig.

Hun havde brugt timer på at udforme sit budskab og forventede rigtigt mange reaktioner. Også fra mig.

Men jeg havde ikke set den. 

Det var ikke, fordi der var noget galt med hendes post. Som så mange andre dygtige mennesker beskæftiger hun sig dagligt med at kommunikere til andre.

Og det er en svær kunst, især fordi der er så mange om buddet, at vi bliver blinde for al den kommunikation.

Så der skal arbejdes hårdt på at skræddersy budskaberne helt præcist til hver enkelt enkelt ven, kunde, medlem, borger – eller hvem man nu ellers henvender sig til.

Det er en god ting, helt sikkert. Chancen for at få et budskab frem stiger voldsomt, hvis budskabet er målrettet modtageren. Ingen tvivl om det.

Men det er ikke nok at tilpasse budskabet. Det skal nemlig også finde frem til sin modtager, og hvor er det mon lige, at han/hun/hen befinder sig?

Hvilken kanal finder man hvem i? Den disciplin er der ikke så mange, der mestrer.

Begavede kommunikatører verden over er fulde af viden om, hvordan man taler til både mennesker og målgrupper.

Men når det kommer til at vælge kanal, bliver mange af dem lidt lange i spyttet. Eller endnu værre: De insisterer på at tale til andre dér, hvor de selv lytter. 

Men sådan er verden jo ikke skruet sammen.

Analyser er vejen frem
Den sande vej er naturligvis at måle og analysere sig frem til, hvem der færdes hvor. Rammer du din målgruppe bedst i e-Boks eller på Snapchat?

Og i hvilken af kanalerne er de modtagelige for hvilke budskaber? Den tilgang kommer man langt med. Rigtigt langt. 

Men aldrig helt langt nok, vil jeg påstå. 

Her taler jeg så ganske udokumenteret og ud fra min helt egen adfærd. Tilgiv mig.

Jeg følger – eller rettere bør følge – tæt på 50 kanaler dagligt. E-mail, chat, sociale medier, blogs, interne systemer og meget andet godt. Og ja for fanden, det sker da hele tiden, at jeg går glip af noget!

For der ER dage, hvor jeg får set det meste på min Facebook – og uger, hvor jeg ikke ser en pind.

Der findes dage, hvor jeg følger Twitter ivrigt, men endnu flere dage, hvor jeg ikke gør.

Nogle dage får jeg sprunget min private mail helt over, mens min arbejdsmail er så tæt plastret til, at jeg meget sjældent når at kigge i Gmails hjælpsomme mapper til opdateringer, fora og sociale netværk (men når det sker, finder jeg altid noget godt.) 

Kort sagt: Jeg er helt bevidst om, at jeg går glip af en hel masse superrelevante og megainteressante budskaber, som dygtige mennesker har lagt hårdt arbejde i for at gøre mig klogere.

Og det ærgrer mig da lidt.

Jeg drømmer om en app
Så jeg glæder mig til den dag, hvor Gmail selv kan sniffe sig frem til, hvilke mails jeg bare ikke vil gå glip af.

Hvor Facebook forstår, at jeg gerne vil følge mine børn, men er ret ligeglad med så meget andet.

Hvor e-Boks kan give mig besked om, hvad jeg bør kæmpe mig vej til for at læse på den store, hemmelige mailserver, og gemmer det, der er mig inderligt ligegyldigt.

For jeg har brug for hjælp til at finde det interessante.

Jeg drømmer om at få min helt egen app, der suger alle relevante informationer fra alverdens kanaler og præsenterer dem for mig i en overskuelig og lettilgængelig form.

Og jeg ved godt, at der er gjort mange behjertede forsøg, men jeg har altså ikke set det fungere for alvor.

Og jeg tror, at der er laaang vej endnu, før den perfekte personalisering rammer min skærm.

Men jeg glæder mig. Og indtil da må jeg bare sige til denne verdens dygtige kommunikatører: Undskyld min manglende reaktion.

Jeg er sikker på, at du ville mig noget godt. Men jeg reagerede ikke – for jeg så det aldrig.

Her er et bud på en Surface-telefon fra Nokia Power Users.

Først var det en interaktiv skærm, som kunne integreres i et bord eller hænges på væggen. Så blev det en tablet, så en bærbar-computer og nu er der så en telefon på vej med fornavnet Surface.

Læs også: Her er Surface Pro 4 og Surface Book – Microsofts første bærbare computer

I hvert tilfælde hvis man skal tro hårdnakkede rygter gennem lang tid og et udsagn fra Terry Myerson, der er chef i Microsoft.

Han siger, at firmaet vil lancere en eller to “premium Windows 10 Mobile devices” i år og samtidig antyder, at Surface-mærket vil blive anvendt til telefoner.

Det skriver windowscentral.com.

Windows Central har ligeledes været i forbindelse med anonyme kilder, der hævder, at Microsoft har gang i produktionen af en ny flagskibs-telefon, der har fået stemplet Surface-navnet på bagsiden af kabinettet.

Læs også: Sulten efter en Lumia 950? Derfor skal du købe telefonen i god tid

Kommer til sommer
Surface Phone skal være angivelig klar i løbet af anden halvdel af 2016.

Ifølge Windows Centrals kilder udvikles telefonen af de samme ingeniører, der står bag surface-tableten og Surface Book, under ledelse af produktchefen Panos Panay, der har formået af vende Surface-produkterne fra en fiasko til en solid succes-historie for Microsoft.

Læs også: Microsoft overhaler for første gang nogensinde Apple på tablet-salget

Ifølge rygterne skulle der blive tale om en ganske kraftig telefon med en 5,5-tommer Super AMOLED-skærm på 2560 x 1440 pixel, hvilket må siges at være er i den gavmilde ende, når det handler om at uddele pixel.

Ligeledes lyder jungletrommerne på fire gigabyte hukommelse, og op til 128 gigabyte lagerplads. Desuden et frontkamera på 21 megapixel og et selfie-kamera på otte megapixel.

Sidst men ikke mindst skulle den være forsynet med en Intel-processor, nærmere bestemt en 64-bit Atom X3.

I marts fortalte Microsoft, at firmaet vil anvende den processor i kommende Windows 10-telefoner.

Der er dog stadig tale om rygter, og derfor skal man nok tage oplysningerne med et gran salt.

Vi har skrevet til Microsoft for at få en kommentar, men firmaet har endnu ikke reageret.

Læs også:
Her er Surface Pro 4 og Surface Book – Microsofts første bærbare computer

Mystisk foto: Er dette Nokias comeback som mobilproducent?

Galleri: På tur igennem kinesisk kopimarked: Så vilde ting forsøger kineserne at prakke dig på

Microsoft vil inden for den næste måneds tid frigive koden til selskabets Chakra JavaScript-motor, som selskabet blandt andet anvender i Edge-browseren.

Koden ChakraCore bliver gjort open source under GitHub-platformen, skriver Microsoft i en blog-post.

Microsoft har haft sin egen JavaScript-motor siden 2008, hvor selskabet besluttede sig for at udvikle en selvstændig motor, da selskabet kunne se, at JavaScript-kodesproget blev mere og mere afgørende for internet-anvendelsen – både når det gjaldt web, apps, cloud-tjenester, NoSQL-databaser og så videre.

Chakra findes i mange Windows-applikationer i både Xbox, mobiltelefoner og Windows-styresystemerne.

Ifølge Microsofts egne målinger er Chakra langt hurtigere end lignende motorer i Googles Chrome, Mozillas Firefox og i Internet Explorer 11.

ChakraCore vil i første omgang kun kunne anvendes til Windows, når den bliver ‘open sourcet’ til januar.

Det er imidlertid planen, at anvendelsen skal udvides til at dække også andre platforme hen ad vejen.

Hjertet i open source
“Communitiet er hjertet i ethvert open source-projekt, og vi ser frem til, at communitiet kloner repositoriet, inspicerer koden, bygger på den og bidrager med nyt fra ny funktionalitet til test og bug fixes,” lyder det fra Microsoft.

Microsoft har i de seneste par år bevæget sig hastigt ind på open source-området – blandt andet som led i selskabets strategi om at brede sig ud på alle de områder, hvor brugerne måtte være.

Det er således blot et par måneder siden, at Microsoft lancerede et Linux-baseret styresystem, som selskabet havde bygget helt fra bunden, nemlig Azure Cloud Switch, som du kan læse mere om her.

Tidligere har selskabet bidraget aktivt til Linux-kernen, ligesom selskabet for et stykke tid siden officielt kom med den engang aldeles utænkelige besked om, at Microsoft i dag simpelthen elsker Linux.

Microsoft har også gjort .Net-frameworket til open source, mens Linux-løsninger fra Oracle, IBM, Cloudera Hadoop og Core OS i dag kører helt sidestillet i Microsofts store cloud-service, Azure.

3-kunderne får nu mulighed for at udnytte konkurrenten Telias netværk de steder i landet, hvor 3′s eget netværk halter.

Det meddeler 3 og Telia i en fælles pressemeddelelse.

Den nye aftale med Telia betyder samtidig, at 3 dropper sin eksisterende aftale med TDC, der ikke inkluderer data på 3G-nettet.

“Aftalen omfatter national tale og dataroaming på 3G, og den forventes implementeret ved udgangen af februar 2016,” skriver 3 om det nye samarbejde med Telia.

“Vores kunder er storforbrugere af deres smartphones, og det er de, uanset hvor i landet de befinder sig. Derfor er det vigtigt for os, at vi nu har sikret, at vores kunder i fremtiden også har fuld dataadgang i yderområderne. Samtidig er vi nået frem til en aftale, som både vi og Telia er glade for,” udtaler Morten Christiansen, administrerende direktør i teleselskabet 3.

Telemarkedet konsoliderer sig
Telia har i forvejen et tæt netværkssamarbejde med Telenor, og med den nye netværkssamarbejde med 3 kan Telia glæde sig over at kunne tjene ekstra penge på det allerede eksisterende netværk.

“Aftalen er i kraft af sin størrelse god for forretningen og vores indtjening, og den er samtidig vidnesbyrd om den høje kvalitet, som vores netværk har,” udtaler Morten Bentzen, administrerende direktør i Telia, i pressemeddelelsen.

Det er i øvrigt interessant, at aftalen mellem Telia og 3 kommer få måneder efter, at den stort anlagte fusion hos Telia og Telenor måtte droppes på grund af de mange krav fra EU’s side.

Læs om det her: Total kollaps for Telia og Telenor: Hvordan kunne det gå så galt?

3′s administrerende direktør, Morten Christiansen, udtalte i den forbindelse til Computerworld, at det er 3′s holdning, at selskabet gerne vil tage del i konsolideringer, hvor det har mulighed for det.

“Vi mener, at vi er den rigtige partner at have med i en konsolidering, fordi vi typisk er den mindste og den senest tilkomne. Det gør, at vi som lille spiller kan komme ind og få den skala, som vi i forhold til nogle markeder mangler,” lød det blandt andet fra 3-direktøren.

Læs også:

3-direktør efter fusions-kollaps hos konkurrenter: 3 klar til at fusionere med rival i Danmark

Teleselskabet 3 har fundet vækst-formlen: Nu vælter pengene ind

LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

TDC vs. Telia & Telenor vs. 3: Her er dit teleselskabs styrker og svagheder i den nye telekrig

Morten Kjærsgaard er direktør i Magenta og tidligere formand for open source-foreningen i Danmark.

Sporerne efter massemorderen Anders Behring Breivik, der er dømt for bombningen i Oslo og massakren på Utøya, spøger stadig i Norge.

Det er en af grundene til, at der er et ønske om at installere it-systemer, der kan alarmere eksempelvis skolebørn, hvis en ny krise skulle dukke op.

Derfor vil flere norske kommuner gerne have en varslingsløsning til eleverne på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Hel konkret har det givet sig udslag i et udbud, som en dansk open source-virksomhed fra indre by i København, har kastet sig over.

For cirka et år siden tog nordmændene og det danske udviklingshus Magenta således kontakt til hinanden og gav håndslag på en it-løsning, der kan tage hånd om opgaven. Der skulle leveres et alarm- og krisehåndteringssystem på en open source-platform.

Det blev startskuddel til it-systemet, Bcome Safe, der udnytter elevernes eksisterende hardware og ikke varsler via højttalere i klasseværelserne, som ellers er den normale metode på mange norske skoler.

Systemet har kostet fem millioner at udvikle, og begrundelsen for it-systemet var ganske enkel.

“Vi har valgt at se bort fra højttaler-systemerne, fordi de er kendt for at skræmme gerningsmanden. Det havde været det rene galskab, at bruge 30 millioner på et talesystem,” fortæller Bjørn Venn, der er it-rådgiver og projektleder i Akershus fylkeskommune, der har bestilt systemet.

Helt nyt it-firma
Efter et lille års arbejde er systemet nu klar til at blive taget i brug i Norge, men der er store planer fra den danske producents side.

“Nu har vi udskilt produktet i et separat firma, der hedder BComeSafe. Vi har flere igangværende købsprojekter i Norge, men vi vil også til Sverige, Tyskland og engelsktalende lande med systemet,” fortæller Morten Kjærsgaard fra firmaet Magenta, der oprindeligt påtog sig opgaven.

“Der er også mulighed for at benytte systemet til andre typer kommunikation som eksempelvis brand. Ved at lokalisere og beskrive kriseområder i virksomheder kan man eksempelvis nøjes med at evakuere de berørte områder fremfor hele firmaet.”

Hvorfor har I kastet jer over alarm- og krisehåndteringssystem, det er da ikke i nærheden af noget, I har produceret før?

“Da vi så udbuddet, syntes vi, at det lød som et meget spændende projekt, og derfor kastede vi os ud i det. Vi ser det som vores mission at levere åbne kildekode-løsninger, der giver mening. Denne løsning giver i høj grad mening.”

I krisecentret danner beredskabspersonerne sig hurtigt et overblik via hovedsiden på krisecentercomputeren, og de kan kommunikere via chatbeskeder eller tale med den eller de personer, der har udløst alarmen. Ligeledes kan man se video fra kriseområderne.

Når en person med BComeSafe-app’en føler sig truet eller er vidne til en truende situation, kan vedkommende udløse en alarm ved at aktivere alarm-knappen på app’en. Er der tale om en fejl eller en misforståelse, kan personen aflyse alarmen i det nederste felt.

I skal vel også tjene penge?
Der skal vel også tjenes penge?

“Ja, selvfølgelig. Men løsningen er bygget på open source-komponenter og programmeret i Litauen, hvilket har gjort det til en meget prisbillig model. Systemet har kostet fem millioner at udvikle, men vi forventer naturligvis, at vi kan sælge det til andre.”

Når det nu er open source, hvor meget af koden har I så leveret tilbage til andre?

“Det hele. Du kan hente hele programmet ganske gratis. Vores forretningsfilosofi jo netop, at giver løsningerne tilbage til andre interesserede.”

Hvordan tjener I så penge?

“Implementering, konsulentydelse og styring. Der skal eksempelvis leveres opdateringer, når telefonleverandørerne leverer nye opdateringer. Vi sælger således implementering og vedligeholdelse, men hvis du selv kan det, så kan du bare hente løsningen.”

I har fået tingene programmeret i Litauen. Har det været svært at styre, og er arbejdskulturen meget anderledes?

“Det har været et topprofessionelt bureau, vi har arbejdet sammen med. Der har ikke været kulturelle problemer. Det har naturligvis krævet nogle rejser til både Norge og Litauen, men det har været ret gnidningsfrit at samarbejde.”

Har det været svært at bygge systemet? I må eksempelvis være tvunget ud i nogle psykologiske og pædagogiske overvejelser således, at alarmer ikke skaber paniksituationer.

“Det har krævet noget læsning og læring, men i samarbejde med de norske myndigheder har vi fundet frem til de løsninger, der giver god mening.”

Egen hardware
Teknologien i BComeSafe skal give eleverne og lærerne en mulighed for at varsle alvorlige hændelser, eksempelvis trusler eller brand, via eget it-udstyr som telefoner eller bærbare computere.

Hvis en ulykke sker, eller der opstår en akut krisesituation, advarer, guider samt letter systemet beslutningsprocesser ved at give det fornødne overblik for at kunne træffe de nødvendige forholdsregler.

Systemet kan også optage video, vise koordinater og etablere sms-kontakt.

Eleverne kan hente systemets applikation og således installere varslingssystemet på pc, tablet eller mobil.

Varslinger sker med et tryk på en alarmknap i applikationen, der så kontakter skolens krise-team. Herefter kan der skabes kontakt til eksempelvis politiet eller andre myndigheder.

Systemet viser et kort over skolen og hvor personen, der udløste alarmen, befinder sig.

Hvis der er en truende person i nærheden er det muligt, at slå skærmen i sort, men stadig fortsætte dialogen, uden at den truende person kan se, at der sker en kommunikation.

Det var det ene ord, som Mr. McGuire i den ikoniske film The Graduate mente, at den unge Dustin Hoffman skulle koncentrere sig om. For i 1967 var plastik fremtiden.

Dustin Hoffmans unge Benjamin tog ikke imod rådet og koncentrerede sig i stedet om den modne Mrs. Robinson.

Men det var ikke et dårligt råd. Plastik var fremtidens produktion. Plastik var nye former og nye farver, som kunne bruges til at skabe alt fra Tupperware-skåle til Verner Pantons stole og lamper.

Vor tids plastik? Det er data.

Du er omgivet af virksomhedens data. Fra regnskabssystemet. Fra kundehenvendelser. Fra produktionen. Fra kundernes adfærd. Fra dine egne interne statistikker, undersøgelser og forskningsresultater.

Dejlige data, som dit business intelligence-system allerede i dag producerer flotte grafer med.

Lever i fortiden
Men BI-systemer lever i fortiden.

De ser bagud og elsker strukturerede og velorganiserede data af den slags, som økonomiafdelinger og revisorer over hele verden elsker.

Dine data derimod kan meget mere.

Med de rette algoritmer kan dine data spå om fremtiden og fortælle dig, hvilke ordrer du kan forvente, så du kan reagere i tide.

De kan også fortælle dig, hvilke dele i dit produktionsapparat der skal skiftes, før de bryder sammen.

Kaster du nettet endnu længere ud, kan eksterne data kombineres med dine egen data og måske vise dig sammenhænge og mønstre, som menneskets begrænsede overblik og båndbredde ikke kan se.

Dine data kan også bruges til at opdage anomalitet i din organisation.

Er der sket et skift i ordremønstrene hos storkunderne?

Så er det måske på tide med et nyt tilbud. Er der logins til systemer, som ikke plejer at ske fra den IP-adresse eller lokation? Så er der måske et angreb i gang mod dit netværk.

Kort sagt: Kun din evne til at kombinere data, bringe dem sammen og være ægte nysgerrig står i vejen for både en mere effektiv drift og en mulighed for at sikre innovationen.

Alligevel er de færreste virksomheder for alvor kommet i gang med at arbejde med andre data end dem, som gemmer sig i økonomisystemet.

Det på trods af, at det kan være det rene EPO for virksomhedens evne til at innovere hurtigt og præcist.

Så kom i gang. Det gælder uanset hvilken type organisation eller virksomhed. Gemt i data kan ligge svar på netop de spørgsmål, som din organisation har brug for at kende.

Rod betyder intet
Lad dig ikke stoppe af rod i dine data. For – som teenagere har fortalt deres forældre i generationer – rod betyder ikke noget, hvis bare du ved, hvordan du skal finde det, du leder efter.

Samtidig er der også behov for et prik til de mange it-virksomheder, som vil rådgive og sælge løsninger baseret på big data: Skru ned for den tekniske snak.

Anvendelsen af data handler i første omgang ikke om – som en anden Mr. McGuire, der pludselig taler om plastik til en uforstående Benjamin – at sælge Hadoop-databaser eller andre eksotiske teknikker.

Det handler om at hjælpe kunden med at få en bedre forretning. Kan du hjælpe med det, er der et kæmpe marked derude.

Hent Computerworlds store Årsnummer 2015 med it-branchens vækst-kometer her. Det er gratis.