Daily Archives: December 10, 2015

I kølvandet pÃ¥ webbureauet Solid Media Groups konkurs har den tidligere konkurrent Danaweb købt resterne af selskabet – herunder overtaget kundedata som hjemmesideindhold og mails.

Siden overtagelsen 30. november har Danaweb i den seneste uge kontaktet de eksisterende kunder på både mails og via telefonen og forklaret, at kundedomænerne på Solid Media Groups servere bliver holdt i live indtil den 10. december og i visse tilfælde til den 15. december.

Inden disse datoer skal kunderne s̴ledes have tegnet abonnement hos Danaweb Рellers bliver kundedata slettet.

Det kan du læse mere om her:
Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Danawebs direktør Kenneth Stampe vil ikke stille op til et telefonisk interview omkring omstændighederne ved selskabets indkøb i Solid Media Groups konkursbo og ikke mindst Danawebs efterfølgende korrespondance med de 2.500 kunder hos Solid Media Group.

Istedet har han ønsket at få tilsendt spørgsmålene på mail og svare skriftligt på disse.

Så her følger vores skriftlige spørgsmål og Kenneth Stampes skriftlige svar.

Flytter deadline til 16. december
Kenneth Stampe, hvad er det egentlig, I har købt af konkursboet efter Solid Media Group, som gik konkurs i slutningen af sidste måned? 

“Danaweb har købt rettighederne til at kontakte kunderne samt adgang til serverne, sÃ¥ vi har mulighed for at hjælpe de ramte kunder bedst muligt. Herudover har vi overtaget 16 dygtige medarbejdere, sÃ¥ledes at mange af kunderne ved Solid Media Group kan bibeholde den faste kontaktperson, som de er glade ved. Det er de tre vigtigste og sammenhængende aktiver i aftalen med kurator.”

Hvorfor ville du overhovedet købe resterne af Solid Media Group?

“Solid Media Group leverer de samme ydelser som Danaweb, og medarbejderne har præcist de kompetencer, som vi har brug for.”

Hvor meget har I givet for selskabet?

“Det ønsker vi ikke at oplyse.”

Læs også: 
Webbureau med 2.500 danske kunder konkurs efter fejlslagen redningsplan

Hvorfor er der så meget hastværk med at få sendt mails ud til kunderne, hvor de får at vide, at de skal betale 4.788 kroner inden i dag 10. december, ellers truer I med at lukke dem ned, mens deres data på hjemmeside og på e-mails forsvinder?

“Efter at have arbejdet intensivt med at finde hoved og hale i den tekniske struktur ved Solid Media Group, sÃ¥ mÃ¥ vi erkende, at vi ikke er trygge ved den serverpark (Rackspace, red.), som de har stÃ¥ende i udlandet.”

“Herudover er det lige nu Danaweb, der betaler alle omkostninger til diverse leverandører, sÃ¥ kundernes hjemmesider og mails fungerer. Vi har derfor bedt kunderne om at tage stilling til, hvilken ny leverandør, som de ønsker.”

“Vi skulle muligvis have givet kunderne to ugers frist til at beslutte sig, men omvendt sÃ¥ forlænges perioden, hvor vi ikke føler os trygge. Herudover har Danaweb pÃ¥taget sig den fulde omkostning for perioden, hvor kunderne skal beslutte sig, og den har vi naturligvis en interesse i ikke er længere end højst nødvendigt.”

Nu har I s̴ i dag udsat betalingsfristen til 16. december Рhvorfor?

“Vi har arbejdet i døgndrift siden lørdag morgen, men mÃ¥ erkende, at en personlig servicering og flytning af 2.500 kunder er yderst ressource- og tidskrævende.”

“Herudover har vi lyttet til den kritik, der har været, hvor nogle kunder føler, at fristen er for kort. Vi ønsker, at kunderne skal tage stilling sÃ¥ hurtigt som muligt, men de skal ikke føle sig presset.”

Kan kunderne tage deres data med?
Kan I ikke bare udlevere kundernes data og så lade dem bestemme, hvor de vil hostes?

“Kunderne bestemmer selv, hvilken ny udbyder, de ønsker. Og nærmest samtlige kunder er blevet kimet ned af webbureauer, der ønsker at flytte bÃ¥de deres hjemmeside og mails med det samme.”

“SÃ¥ der er masser af valgmuligheder for kunderne, der dog er meget opmærksomme pÃ¥, at de denne gang ønsker at vælge en mere solvent leverandør.”

Flere kalder jeres fremgangsmÃ¥de for “det vilde vesten”, og flere kunder siger, at de “har fÃ¥et en pistol for panden” med den korte frist. Hvad siger du til det?

“Det er jeg ærgerlig over, da det ikke har været vores hensigt. Vi har ønsket at forklare kunderne, at de hurtigst muligt skal finde sig en ny leverandør, der kan hjælpe dem, da vi af sikkerhedsmæssige og økonomiske Ã¥rsager ikke kan acceptere den nuværende struktur.”

Flere kunder fortæller til Computerworld, at de gerne vil bevare deres mails, hvilket Danaweb har fortalt dem er umuligt, hvis de ikke betaler de 4.788 kroner inden for få dage for at fortsætte hos jer. De er så gået til andre webbureauer, der har kunnet fikse mailen (typisk Google Apps-mails, red) for disse kunder. Hvorfor siger I, at mailen ikke kan reddes, når nu kunderne har deres eget domæne?

“Hvis det er blevet sagt, sÃ¥ er det ikke korrekt. Og det skal jeg i sÃ¥ fald beklage.”

En kunde siger direkte til Computerworld, at personen fra Danaweb i telefonen har sagt, at han ikke ville hjælpe Danawebs konkurrenter med at udlevere koder til mailen. Synes du, at det er en fair behandling?

“Hvis det er sandt, sÃ¥ er det ikke fair. Det er mit ansvar, at vi oplyser kunderne om deres muligheder pÃ¥ en korrekt mÃ¥de. SÃ¥ det vil jeg meget gerne undersøge, hvis du kan sende mig noget konkret pÃ¥ sagen.”

Forventer 1.500 nye kunder
Hvordan er det gået med at få flyttet de tidligere Solid Media Group-kunder over til jer? 

“Det er gÃ¥et over al forventning, og vi er meget glade for kundernes forstÃ¥else i situationen. Vi frygtede lørdag morgen, da vi begyndte at tage kontakt, at de ville være rasende, men flere end ni ud af 10 er bare lykkelige for, at de fÃ¥r hjælp til at komme væk fra de konkursramte servere.”

Hvor mange ud af de 2.500 Solid Media Group-kunder er nu Danaweb-kunder?

“Lige omkring halvdelen er blevet sikret pÃ¥ fem døgn.”

Hvor mange af de 2.500 kunder fra Solid Media Group forventer I at have, når nu røgen har lagt sig?

“Et forsigtigt skøn fra min side vil være 1.500.”

Og hvor mange kunder, forventer I, har mistet data som følge af Solid Media Groups konkurs?

“Jeg har ikke hørt om kunder, der har mistet data, da vi bør have betalt alle kritiske regninger for Solid Media Group, sÃ¥ det ikke skulle ske.”

Læs også:
Godt råd til dig som hostingkunde: Sådan kan du undgå at havne i alvorlige problemer

I kølvandet pÃ¥ webbureauet Solid Media Groups konkurs har den tidligere konkurrent Danaweb købt resterne af selskabet – herunder overtaget kundedata som hjemmesideindhold og mails.

Siden overtagelsen 30. november har Danaweb i den seneste uge kontaktet de eksisterende kunder på både mails og via telefonen og forklaret, at kundedomænerne på Solid Media Groups servere bliver holdt i live indtil den 10. december og i visse tilfælde til den 15. december.

Inden disse datoer skal kunderne s̴ledes have tegnet abonnement hos Danaweb Рellers bliver kundedata slettet.

Det kan du læse mere om her:
Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Danawebs direktør Kenneth Stampe vil ikke stille op til et telefonisk interview omkring omstændighederne ved selskabets indkøb i Solid Media Groups konkursbo og ikke mindst Danawebs efterfølgende korrespondance med de 2.500 kunder hos Solid Media Group.

Istedet har han ønsket at få tilsendt spørgsmålene på mail og svare skriftligt på disse.

Så her følger vores skriftlige spørgsmål og Kenneth Stampes skriftlige svar.

Flytter deadline til 16. december
Kenneth Stampe, hvad er det egentlig, I har købt af konkursboet efter Solid Media Group, som gik konkurs i slutningen af sidste måned? 

“Danaweb har købt rettighederne til at kontakte kunderne samt adgang til serverne, sÃ¥ vi har mulighed for at hjælpe de ramte kunder bedst muligt. Herudover har vi overtaget 16 dygtige medarbejdere, sÃ¥ledes at mange af kunderne ved Solid Media Group kan bibeholde den faste kontaktperson, som de er glade ved. Det er de tre vigtigste og sammenhængende aktiver i aftalen med kurator.”

Hvorfor ville du overhovedet købe resterne af Solid Media Group?

“Solid Media Group leverer de samme ydelser som Danaweb, og medarbejderne har præcist de kompetencer, som vi har brug for.”

Hvor meget har I givet for selskabet?

“Det ønsker vi ikke at oplyse.”

Læs også: 
Webbureau med 2.500 danske kunder konkurs efter fejlslagen redningsplan

Hvorfor er der så meget hastværk med at få sendt mails ud til kunderne, hvor de får at vide, at de skal betale 4.788 kroner inden i dag 10. december, ellers truer I med at lukke dem ned, mens deres data på hjemmeside og på e-mails forsvinder?

“Efter at have arbejdet intensivt med at finde hoved og hale i den tekniske struktur ved Solid Media Group, sÃ¥ mÃ¥ vi erkende, at vi ikke er trygge ved den serverpark (Rackspace, red.), som de har stÃ¥ende i udlandet.”

“Herudover er det lige nu Danaweb, der betaler alle omkostninger til diverse leverandører, sÃ¥ kundernes hjemmesider og mails fungerer. Vi har derfor bedt kunderne om at tage stilling til, hvilken ny leverandør, som de ønsker.”

“Vi skulle muligvis have givet kunderne to ugers frist til at beslutte sig, men omvendt sÃ¥ forlænges perioden, hvor vi ikke føler os trygge. Herudover har Danaweb pÃ¥taget sig den fulde omkostning for perioden, hvor kunderne skal beslutte sig, og den har vi naturligvis en interesse i ikke er længere end højst nødvendigt.”

Nu har I s̴ i dag udsat betalingsfristen til 16. december Рhvorfor?

“Vi har arbejdet i døgndrift siden lørdag morgen, men mÃ¥ erkende, at en personlig servicering og flytning af 2.500 kunder er yderst ressource- og tidskrævende.”

“Herudover har vi lyttet til den kritik, der har været, hvor nogle kunder føler, at fristen er for kort. Vi ønsker, at kunderne skal tage stilling sÃ¥ hurtigt som muligt, men de skal ikke føle sig presset.”

Kan kunderne tage deres data med?
Kan I ikke bare udlevere kundernes data og så lade dem bestemme, hvor de vil hostes?

“Kunderne bestemmer selv, hvilken ny udbyder, de ønsker. Og nærmest samtlige kunder er blevet kimet ned af webbureauer, der ønsker at flytte bÃ¥de deres hjemmeside og mails med det samme.”

“SÃ¥ der er masser af valgmuligheder for kunderne, der dog er meget opmærksomme pÃ¥, at de denne gang ønsker at vælge en mere solvent leverandør.”

Flere kalder jeres fremgangsmÃ¥de for “det vilde vesten”, og flere kunder siger, at de “har fÃ¥et en pistol for panden” med den korte frist. Hvad siger du til det?

“Det er jeg ærgerlig over, da det ikke har været vores hensigt. Vi har ønsket at forklare kunderne, at de hurtigst muligt skal finde sig en ny leverandør, der kan hjælpe dem, da vi af sikkerhedsmæssige og økonomiske Ã¥rsager ikke kan acceptere den nuværende struktur.”

Flere kunder fortæller til Computerworld, at de gerne vil bevare deres mails, hvilket Danaweb har fortalt dem er umuligt, hvis de ikke betaler de 4.788 kroner inden for få dage for at fortsætte hos jer. De er så gået til andre webbureauer, der har kunnet fikse mailen (typisk Google Apps-mails, red) for disse kunder. Hvorfor siger I, at mailen ikke kan reddes, når nu kunderne har deres eget domæne?

“Hvis det er blevet sagt, sÃ¥ er det ikke korrekt. Og det skal jeg i sÃ¥ fald beklage.”

En kunde siger direkte til Computerworld, at personen fra Danaweb i telefonen har sagt, at han ikke ville hjælpe Danawebs konkurrenter med at udlevere koder til mailen. Synes du, at det er en fair behandling?

“Hvis det er sandt, sÃ¥ er det ikke fair. Det er mit ansvar, at vi oplyser kunderne om deres muligheder pÃ¥ en korrekt mÃ¥de. SÃ¥ det vil jeg meget gerne undersøge, hvis du kan sende mig noget konkret pÃ¥ sagen.”

Forventer 1.500 nye kunder
Hvordan er det gået med at få flyttet de tidligere Solid Media Group-kunder over til jer? 

“Det er gÃ¥et over al forventning, og vi er meget glade for kundernes forstÃ¥else i situationen. Vi frygtede lørdag morgen, da vi begyndte at tage kontakt, at de ville være rasende, men flere end ni ud af 10 er bare lykkelige for, at de fÃ¥r hjælp til at komme væk fra de konkursramte servere.”

Hvor mange ud af de 2.500 Solid Media Group-kunder er nu Danaweb-kunder?

“Lige omkring halvdelen er blevet sikret pÃ¥ fem døgn.”

Hvor mange af de 2.500 kunder fra Solid Media Group forventer I at have, når nu røgen har lagt sig?

“Et forsigtigt skøn fra min side vil være 1.500.”

Og hvor mange kunder, forventer I, har mistet data som følge af Solid Media Groups konkurs?

“Jeg har ikke hørt om kunder, der har mistet data, da vi bør have betalt alle kritiske regninger for Solid Media Group, sÃ¥ det ikke skulle ske.”

Læs også:
Godt råd til dig som hostingkunde: Sådan kan du undgå at havne i alvorlige problemer

23 nye selvbetjeningsløsninger blev 1. december gjort obligatoriske.

Derfor skal blandt andet jægere, klagende flypassagerer og gamblere, som ønsker at registrere sig over frivilligt udelukkede spillere nu til tasterne, når de skal afgive oplysninger til myndighederne.

Det kan lyde som småting, men det er kun toppen af isbjerget, når det handler om det enorme offentlige digitaliserings- og selvbetjeningsprojekt, som har kørt siden 2012.

Midt i det hele sidder Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet, som siden 2011 har opmuntret, rådgivet og skubbet andre offentlige myndigheder ud i en øget digitalisering.

Digitaliseringsstyrelsen sætter dagsordenen
Det er med andre ord Digitaliseringsstyrelsen, som er med til at sætte dagsordenen, når det offentlige skal digitaliseres i en proces, der hurtigt bliver et kompliceret spil mellem lidt modvillige borgere, besparelsesvenlige politikere, travle myndigheder og it-firmaer, der sultent kigger på offentlige it-udbud, der hurtigt løber op i flere hundrede millioner kroner.

Det er den virkelighed Lars Frelle-Petersen, som har en baggrund fra både Teknologirådet, Finansministeriet og det tidligere Videnskabsministeriet, har stået i spidsen for siden 2012.

Posten gør den RUC-uddannede embedsmand til en af de mest magtfulde danske it-chefer.

Så hvad kan vi vente os i myndighedernes jagt på digitale fordele 2016?

Lars Frelle-Pedersen, hvad kan vi vente os af den offentlige digitalisering i 2016?

“Der skal ryddes op efter EFI. Der er selvfølgelig et stort fokus i staten pÃ¥ den konkrete skandale og hvad vi kan lære af den. Der er selvfølgelig en akut situation, men vi skal ogsÃ¥ lære af forløbet. Vi i styrelsen er i gang med et evalueringsarbejdet om, hvordan arbejdet med at professionalisere de statslige it-projekter, blandt andet via det statslige projektrÃ¥d, som blev etableret efter EFI, nu har virket i fire Ã¥r.”

“Vi har desuden et partnerskabsudbud omkring næste generation NemID i 2016. Her er fokus, at det offentlige skal bygge en bedre infrastruktur, som det private ogsÃ¥ kan bruge. Det kan komme hele samfundet til gavn at vi kan skabe en sikkert og entydig digital identitet pÃ¥ nettet. Her hÃ¥ber jeg pÃ¥ en afklaring i det sene forÃ¥r, sÃ¥ vi kan komme i gang med at udbyde NemID i fællesskab.”

“Det nuværende NemID er jo tænkt i 2008 og 2009 og der er sket meget siden. Rent teknisk er behovet for Java nu væk, men ogsÃ¥ brugernes og virksomhedernes behov er, nu hvor der er 4,5 millioner borgere og 1 million virksomheder tilsluttet, blevet anderledes.”

Læs mere om næste generation af NemID hos Digitaliseringsstyrelsen

“En rigtigt spændende ting er desuden den nye Digitaliseringsstrategi, som skal være færdig i forÃ¥ret. Derefter skal resten af 2016 bruges til hvordan man konkret kan folde den strategi ud. Men jeg kan godt sige, at det blandt andet handler om at give borgerne en bedre digital oplevelse.”

Blev oplevelsen væk undervejs?
Du nævner oplevelsen. Eer det blevet glemt lidt undervejs i digitaliseringen til fordel for besparelser?

“Jeg synes ikke det er modsætningsfuldt, at tale om effektivisering og brugervenlighed. Flere og mere tilfredse borgere, som kan betjene sig selv bedre, gør den offentlige sektor mere effektiv, sÃ¥ at vi kan bruge kræfterne pÃ¥ andre vigtige opgaver.

Den offentlige sektor har ikke flere penge i kassen end den har, så der skal ikke bruges unødige penge til administration.

SÃ¥ digitalisering er et helt afgørende værktøj for at den offentlige sektor kan blive mere effektiv og for at borgerne og virksomhederne let kan klare deres mellemværende med den offentlige sektor. Digitalisering skal være forretningsnært, ogsÃ¥ i det offentlige.”

Brugerens rejse i centrum
Så vi er ikke gået for langt i jagten på effektiviseringer? Der var jo en gang man talte om emner som medbestemmelse som en del af den offentlige it-opgave.

“Jeg gÃ¥r ogsÃ¥ ind for det altruistiske, som vi kan bruge digitaliseringen til, men at the end of the day, sÃ¥ skal der ogsÃ¥ være en business case – i den forstand, at politikerne skal træffe beslutninger pÃ¥ et oplyst grundlag.”Â

Computerworld har før snakket med Stig Lundbech, som er CIO i Københavns Kommune. Hans pointe er at hvis borgerens arbejde skal lettes, så betyder digitalisering ikke nødvendigvis færre telefonopkald eller mindre arbejde internt. Kan man sige at der har været et for lille fokus på service-delen af digitalisering?

“Det genkender jeg. Grundlæggende har der ikke været meget fokus pÃ¥ brugerens rejse i gennem de offentlige løsninger. Den rejse afspejler jo pÃ¥ mange mÃ¥der de ressortgrænser og myndighedsomrÃ¥der, som man støder pÃ¥ i den analoge verden. Jeg oplever dog, at vi er blevet mere bevidste om det i det offentlige. Vi blevet mere fokuserede pÃ¥ kundeelementerne og pÃ¥ at yde den service mere effektivt.

Vi kan se at hvis selvbetjeningsløsninger er gode, sÃ¥ kommer borgeren ikke og belaster systemet et andet sted – for eksempel ved at dukke op i borgerservice eller ved at ringe. Hvis de gør det, udfordrer det jo business casen, og sÃ¥ er vi tilbage til pointen om, at effektivisering og en god brugeroplevelse er to sider af samme sag.”

Fokuseret på selvbetjening
Så har der været for meget fokus på selvbetjeningsdelen af digitaliseringen?

“Vi har været meget fokuseret pÃ¥ frontend altsÃ¥ borgerens selvbetjening, men borgeren henvender sig jo naturligt nok, hvis ikke de er gode nok. Et godt eksempel er hos Udbetaling Danmark, hvor de jo de direkte kan mÃ¥le, at nÃ¥r de blive bedre digitalt sÃ¥ ringer folk mindre.Grundlæggende skal vi mÃ¥le mere pÃ¥ de endelige effekter og skabe en mere holistisk model.

Det er en vigtig tanke, som vi også forventer kommer med i den fællesoffentlige strategi, hvor vi ser på de store forløb og ser, hvad vi kan gøre bedre. Det kan for eksempel være områder som udskrivning fra hospitaler, løsladelser af fanger og lignende.

Rent teknisk kan vi automatisere langt flere processer i det offentlige – og samtidig involvere borgerne bedre, sÃ¥ de kan se hvor de stÃ¥r henne i systemet.”

Digitaliseringsstyrelsens endelige strategi for 2016-2020 forventes at være færdig i løbet af foråret 2016.

Læs også: Nye selvbetjeningsløsninger: Fra i dag skal flygtninge, ældre og syge til tasterne

23 nye selvbetjeningsløsninger blev 1. december gjort obligatoriske.

Derfor skal blandt andet jægere, klagende flypassagerer og gamblere, som ønsker at registrere sig over frivilligt udelukkede spillere nu til tasterne, når de skal afgive oplysninger til myndighederne.

Det kan lyde som småting, men det er kun toppen af isbjerget, når det handler om det enorme offentlige digitaliserings- og selvbetjeningsprojekt, som har kørt siden 2012.

Midt i det hele sidder Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet, som siden 2011 har opmuntret, rådgivet og skubbet andre offentlige myndigheder ud i en øget digitalisering.

Digitaliseringsstyrelsen sætter dagsordenen
Det er med andre ord Digitaliseringsstyrelsen, som er med til at sætte dagsordenen, når det offentlige skal digitaliseres i en proces, der hurtigt bliver et kompliceret spil mellem lidt modvillige borgere, besparelsesvenlige politikere, travle myndigheder og it-firmaer, der sultent kigger på offentlige it-udbud, der hurtigt løber op i flere hundrede millioner kroner.

Det er den virkelighed Lars Frelle-Petersen, som har en baggrund fra både Teknologirådet, Finansministeriet og det tidligere Videnskabsministeriet, har stået i spidsen for siden 2012.

Posten gør den RUC-uddannede embedsmand til en af de mest magtfulde danske it-chefer.

Så hvad kan vi vente os i myndighedernes jagt på digitale fordele 2016?

Lars Frelle-Pedersen, hvad kan vi vente os af den offentlige digitalisering i 2016?

“Der skal ryddes op efter EFI. Der er selvfølgelig et stort fokus i staten pÃ¥ den konkrete skandale og hvad vi kan lære af den. Der er selvfølgelig en akut situation, men vi skal ogsÃ¥ lære af forløbet. Vi i styrelsen er i gang med et evalueringsarbejdet om, hvordan arbejdet med at professionalisere de statslige it-projekter, blandt andet via det statslige projektrÃ¥d, som blev etableret efter EFI, nu har virket i fire Ã¥r.”

“Vi har desuden et partnerskabsudbud omkring næste generation NemID i 2016. Her er fokus, at det offentlige skal bygge en bedre infrastruktur, som det private ogsÃ¥ kan bruge. Det kan komme hele samfundet til gavn at vi kan skabe en sikkert og entydig digital identitet pÃ¥ nettet. Her hÃ¥ber jeg pÃ¥ en afklaring i det sene forÃ¥r, sÃ¥ vi kan komme i gang med at udbyde NemID i fællesskab.”

“Det nuværende NemID er jo tænkt i 2008 og 2009 og der er sket meget siden. Rent teknisk er behovet for Java nu væk, men ogsÃ¥ brugernes og virksomhedernes behov er, nu hvor der er 4,5 millioner borgere og 1 million virksomheder tilsluttet, blevet anderledes.”

Læs mere om næste generation af NemID hos Digitaliseringsstyrelsen

“En rigtigt spændende ting er desuden den nye Digitaliseringsstrategi, som skal være færdig i forÃ¥ret. Derefter skal resten af 2016 bruges til hvordan man konkret kan folde den strategi ud. Men jeg kan godt sige, at det blandt andet handler om at give borgerne en bedre digital oplevelse.”

Blev oplevelsen væk undervejs?
Du nævner oplevelsen. Eer det blevet glemt lidt undervejs i digitaliseringen til fordel for besparelser?

“Jeg synes ikke det er modsætningsfuldt, at tale om effektivisering og brugervenlighed. Flere og mere tilfredse borgere, som kan betjene sig selv bedre, gør den offentlige sektor mere effektiv, sÃ¥ at vi kan bruge kræfterne pÃ¥ andre vigtige opgaver.

Den offentlige sektor har ikke flere penge i kassen end den har, så der skal ikke bruges unødige penge til administration.

SÃ¥ digitalisering er et helt afgørende værktøj for at den offentlige sektor kan blive mere effektiv og for at borgerne og virksomhederne let kan klare deres mellemværende med den offentlige sektor. Digitalisering skal være forretningsnært, ogsÃ¥ i det offentlige.”

Brugerens rejse i centrum
Så vi er ikke gået for langt i jagten på effektiviseringer? Der var jo en gang man talte om emner som medbestemmelse som en del af den offentlige it-opgave.

“Jeg gÃ¥r ogsÃ¥ ind for det altruistiske, som vi kan bruge digitaliseringen til, men at the end of the day, sÃ¥ skal der ogsÃ¥ være en business case – i den forstand, at politikerne skal træffe beslutninger pÃ¥ et oplyst grundlag.”Â

Computerworld har før snakket med Stig Lundbech, som er CIO i Københavns Kommune. Hans pointe er at hvis borgerens arbejde skal lettes, så betyder digitalisering ikke nødvendigvis færre telefonopkald eller mindre arbejde internt. Kan man sige at der har været et for lille fokus på service-delen af digitalisering?

“Det genkender jeg. Grundlæggende har der ikke været meget fokus pÃ¥ brugerens rejse i gennem de offentlige løsninger. Den rejse afspejler jo pÃ¥ mange mÃ¥der de ressortgrænser og myndighedsomrÃ¥der, som man støder pÃ¥ i den analoge verden. Jeg oplever dog, at vi er blevet mere bevidste om det i det offentlige. Vi blevet mere fokuserede pÃ¥ kundeelementerne og pÃ¥ at yde den service mere effektivt.

Vi kan se at hvis selvbetjeningsløsninger er gode, sÃ¥ kommer borgeren ikke og belaster systemet et andet sted – for eksempel ved at dukke op i borgerservice eller ved at ringe. Hvis de gør det, udfordrer det jo business casen, og sÃ¥ er vi tilbage til pointen om, at effektivisering og en god brugeroplevelse er to sider af samme sag.”

Fokuseret på selvbetjening
Så har der været for meget fokus på selvbetjeningsdelen af digitaliseringen?

“Vi har været meget fokuseret pÃ¥ frontend altsÃ¥ borgerens selvbetjening, men borgeren henvender sig jo naturligt nok, hvis ikke de er gode nok. Et godt eksempel er hos Udbetaling Danmark, hvor de jo de direkte kan mÃ¥le, at nÃ¥r de blive bedre digitalt sÃ¥ ringer folk mindre.Grundlæggende skal vi mÃ¥le mere pÃ¥ de endelige effekter og skabe en mere holistisk model.

Det er en vigtig tanke, som vi også forventer kommer med i den fællesoffentlige strategi, hvor vi ser på de store forløb og ser, hvad vi kan gøre bedre. Det kan for eksempel være områder som udskrivning fra hospitaler, løsladelser af fanger og lignende.

Rent teknisk kan vi automatisere langt flere processer i det offentlige – og samtidig involvere borgerne bedre, sÃ¥ de kan se hvor de stÃ¥r henne i systemet.”

Digitaliseringsstyrelsens endelige strategi for 2016-2020 forventes at være færdig i løbet af foråret 2016.

Læs også: Nye selvbetjeningsløsninger: Fra i dag skal flygtninge, ældre og syge til tasterne

Det nu lukkede webbureau Solid Media Group har haft en kort, broget historie i Danmark, efter det i begyndelsen af året købte webbureauet Skandiaweb.

For nylig gik selskabet konkurs med 2.500 kunder på serverne.

Konkurrenten Danaweb har nu opkøbt resterne af selskabet Solid Media Group, hvis moderselskab er norsk.

Det konkursopkøb har ført til en heftig jagt på de nu nødstedte kunder.

Det kan du læse mere om her:
Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Solid Media Groups danske direktør, Lars Bo Haber Petersen, vil ikke stille op til interview med Computerworld om de nærmere forhold, der har ført til, at selskabet efter nogle stabile regnskabsår pludselig kunne lave et hul på 15 millioner kroner og derpå miste det hele i en konkurs.

Ønskede større turn-around
Lars Bo Haber Petersen henviser i stedet til det norske moderselskabs bestyrelsesformand, Terje Mjøs, som tiltrÃ¥dte pÃ¥ posten i maj – cirka fire mÃ¥neder efter, at Solid Media Group var rykket ind i Danmark med opkøbet af Skandiaweb.

Terje Mjøs, hvordan kunne Solid Media Group gå konkurs?

“Vi opkøbte et selskab i Danmark, hvor der ikke gik længe, før selskabet ønskede tilført flere penge. Jeg kan ikke huske beløbet, men det var ganske stort, hvilket vi ikke var villige til. Og sÃ¥ kunne selskabet ikke klare den ellers planlagte turn-around og gik konkurs.”

Solid Media Group købte det tidligere Skandiaweb i begyndelsen af året efter nogle år med bittesmå overskud i regnskaberne. Hvad var planen med dette køb fra Solid Media Groups side?

“Jeg tiltrÃ¥dte i maj, sÃ¥ jeg har ikke været direkte involveret i opkøbet. Men ideen var jo at lave et turn-around, hvilket ikke gik ifølge planen. Vi havde at gøre med et firma, der havde store omkostninger, og derfor var det nødvendigt med en rekonstruktion af selskabet, som har vist sig at være svær.”

Læs også: 
Direktør i kritiseret dansk webbureau: Vi lytter til kritikken og udskyder betalings-frist for kunderne

Sværere end forventet
Har det været en dårlig ledelse i Danmark, siden det kunne gå så galt?

“Jeg vil ikke kommentere pÃ¥ nogens performance, men den danske direktør tiltrÃ¥dte ved overtagelsen i februar, og det har nok ikke været noget nemt job at rekonstruere selskabet.”

Danaweb og Skandiaweb (Solid Media Groups tidligere ejer, red), har jo i 10 års tid været to selskaber, der indtil 2003 var ét selskab. Har det på noget tidspunkt været en del af en større plan, at Danaweb og Skandiaweb skulle smelte sammen igen, som det er sket ovenpå konkursen?

“Det er ikke noget, jeg har hørt.”

Flere kunder fortæller, at Solid Media Group lige op til konkursen kørte en kampagne for at få kunderne til at forlænge deres kontrakter, hvilket en del af dem, vi har talt med, har gjort. Hvorfor køre kampagne og vride penge ud af kunderne, når konkursen står for døren?

“Det er den danske Solid Media Groups beslutning.”

Ja, men den danske direktør vil ikke tale med os – sÃ¥ hvem ved, hvorfor denne kampagne blev afviklet?

“Det ved jeg ikke.”

Læs også: 
Godt råd til dig som hostingkunde: Sådan kan du undgå at havne i alvorlige problemer

Det nu lukkede webbureau Solid Media Group har haft en kort, broget historie i Danmark, efter det i begyndelsen af året købte webbureauet Skandiaweb.

For nylig gik selskabet konkurs med 2.500 kunder på serverne.

Konkurrenten Danaweb har nu opkøbt resterne af selskabet Solid Media Group, hvis moderselskab er norsk.

Det konkursopkøb har ført til en heftig jagt på de nu nødstedte kunder.

Det kan du læse mere om her:
Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Solid Media Groups danske direktør, Lars Bo Haber Petersen, vil ikke stille op til interview med Computerworld om de nærmere forhold, der har ført til, at selskabet efter nogle stabile regnskabsår pludselig kunne lave et hul på 15 millioner kroner og derpå miste det hele i en konkurs.

Ønskede større turn-around
Lars Bo Haber Petersen henviser i stedet til det norske moderselskabs bestyrelsesformand, Terje Mjøs, som tiltrÃ¥dte pÃ¥ posten i maj – cirka fire mÃ¥neder efter, at Solid Media Group var rykket ind i Danmark med opkøbet af Skandiaweb.

Terje Mjøs, hvordan kunne Solid Media Group gå konkurs?

“Vi opkøbte et selskab i Danmark, hvor der ikke gik længe, før selskabet ønskede tilført flere penge. Jeg kan ikke huske beløbet, men det var ganske stort, hvilket vi ikke var villige til. Og sÃ¥ kunne selskabet ikke klare den ellers planlagte turn-around og gik konkurs.”

Solid Media Group købte det tidligere Skandiaweb i begyndelsen af året efter nogle år med bittesmå overskud i regnskaberne. Hvad var planen med dette køb fra Solid Media Groups side?

“Jeg tiltrÃ¥dte i maj, sÃ¥ jeg har ikke været direkte involveret i opkøbet. Men ideen var jo at lave et turn-around, hvilket ikke gik ifølge planen. Vi havde at gøre med et firma, der havde store omkostninger, og derfor var det nødvendigt med en rekonstruktion af selskabet, som har vist sig at være svær.”

Læs også: 
Direktør i kritiseret dansk webbureau: Vi lytter til kritikken og udskyder betalings-frist for kunderne

Sværere end forventet
Har det været en dårlig ledelse i Danmark, siden det kunne gå så galt?

“Jeg vil ikke kommentere pÃ¥ nogens performance, men den danske direktør tiltrÃ¥dte ved overtagelsen i februar, og det har nok ikke været noget nemt job at rekonstruere selskabet.”

Danaweb og Skandiaweb (Solid Media Groups tidligere ejer, red), har jo i 10 års tid været to selskaber, der indtil 2003 var ét selskab. Har det på noget tidspunkt været en del af en større plan, at Danaweb og Skandiaweb skulle smelte sammen igen, som det er sket ovenpå konkursen?

“Det er ikke noget, jeg har hørt.”

Flere kunder fortæller, at Solid Media Group lige op til konkursen kørte en kampagne for at få kunderne til at forlænge deres kontrakter, hvilket en del af dem, vi har talt med, har gjort. Hvorfor køre kampagne og vride penge ud af kunderne, når konkursen står for døren?

“Det er den danske Solid Media Groups beslutning.”

Ja, men den danske direktør vil ikke tale med os – sÃ¥ hvem ved, hvorfor denne kampagne blev afviklet?

“Det ved jeg ikke.”

Læs også: 
Godt råd til dig som hostingkunde: Sådan kan du undgå at havne i alvorlige problemer

Den kinesiske søgekæmpe Baidu melder sig på banen som en udfordrer til ikke mindst Google på markedet for selvkørende biler.

Kineserne har netop gennemført en testtur med selskabets ny-udviklede grej til selvstyring, som blev monteret pÃ¥ en BMW 3′er.

Baidu har i et års tid samarbejdet tæt sammen med BMW i udviklingsarbejdet af selvstyrende teknologier, og Baidu meddelte tidligere på året, at selskabet ville præsenter en selvkørende bil inden årets udgang.

PÃ¥ testturen pÃ¥ omkring 30 kilometer gennemførte BMW’en ifølge Baidu bÃ¥de højre- og venstre-sving, vognbane-skift, overhalinger, indfletninger og u-vendinger, ligesom den bremsede automatisk, nÃ¥r den opdagede biler foran sig.

Ifølge selskabet nåede bilen en tophastighed på 100 kilometer i timen på test-turen.

Det er uvist, hvor langt Baidu reelt er med udviklingsarbejdet i forhold til Google, der har arbejdet på sin selvkørende boble i årevis. Den ses jævnligt i området omkring Googles udviklings-hovedkvarter i Californien.

Den kan du læse mere om her:  De første billeder: Her er Googles selvstyrende bil – uden rat og pedaler

Baidu arbejder angiveligt på selvkørende teknologi, der skal anvendes i rutebiler og busser via selskabets såkaldte Baidu AutoBrain Technology.

Baidu er på mange måder Kinas pendant til Google, og selskabet ligger tæt i kølvandet på Google på flere områder.

For eksempel har Baidu udviklet kamera-brillerne Baidu Eye, der minder en del om Google Glass.

Den kinesiske søgekæmpe Baidu melder sig på banen som en udfordrer til ikke mindst Google på markedet for selvkørende biler.

Kineserne har netop gennemført en testtur med selskabets ny-udviklede grej til selvstyring, som blev monteret pÃ¥ en BMW 3′er.

Baidu har i et års tid samarbejdet tæt sammen med BMW i udviklingsarbejdet af selvstyrende teknologier, og Baidu meddelte tidligere på året, at selskabet ville præsenter en selvkørende bil inden årets udgang.

PÃ¥ testturen pÃ¥ omkring 30 kilometer gennemførte BMW’en ifølge Baidu bÃ¥de højre- og venstre-sving, vognbane-skift, overhalinger, indfletninger og u-vendinger, ligesom den bremsede automatisk, nÃ¥r den opdagede biler foran sig.

Ifølge selskabet nåede bilen en tophastighed på 100 kilometer i timen på test-turen.

Det er uvist, hvor langt Baidu reelt er med udviklingsarbejdet i forhold til Google, der har arbejdet på sin selvkørende boble i årevis. Den ses jævnligt i området omkring Googles udviklings-hovedkvarter i Californien.

Den kan du læse mere om her:  De første billeder: Her er Googles selvstyrende bil – uden rat og pedaler

Baidu arbejder angiveligt på selvkørende teknologi, der skal anvendes i rutebiler og busser via selskabets såkaldte Baidu AutoBrain Technology.

Baidu er på mange måder Kinas pendant til Google, og selskabet ligger tæt i kølvandet på Google på flere områder.

For eksempel har Baidu udviklet kamera-brillerne Baidu Eye, der minder en del om Google Glass.

Du skal huske at tale med dine kunder. De har noget på hjerte, og de vil gerne dele det med dig.

De, der er utilfredse med dig, giver dig uvurderlig input til at forbedre din forretning.

De, der er tilfredse med dig, skal du skynde dig at lave kundecases med og få spredt det gode budskab på hjemmeside, sociale medier og mødeborde. Det er den bedste markedsføring, du kan få.

For nogen tid siden dumpede september-udgaven af nyhedsbrevet BCG Perspectives ned i min mailboks.

Det er ofte nogle meget interessante artikler, som Boston Consulting Group diverterer med, og som jeg gerne bruger en kop kaffes tid på.

Det var det også denne gang. Temaet var, at tilfredse kunder taler pænere om dig, end utilfredse kunder. Det er jo ikke i sig selv en oplysning, der sparker benene væk under mange, selv om det måske nok burde gøre det.

Lige ned på bundlinjen
Artiklens konklusion, derimod, at aktiv brug af tilfredse kunders lyst til at udtale sig kan mÃ¥les direkte pÃ¥ bundlinjen – pÃ¥ den gode mÃ¥de – burde til gengæld nok fÃ¥ nogle til at sidde lidt uroligt i stolen.

Det gælder i hvert fald, hvis du er en af dem, der sender spørgeskemaer ud til dine kunder, hver gang de besøger din hjemmeside.

Disse evindelige popups med en hÃ¥ndfuld hurtige spørgsmÃ¥l, fordi “din mening er vigtig for os”, er jo grundlæggende fornærmende. Intet mindre.

Hvis du vil vide noget mere om, hvad dine kunder synes om dig og din måde at drive forretning på, så spørg dem dog.

Respekt
Det viser respekt og at du tager jeres relation seriøst. Og ikke mindst giver det dig en masse goodwill på relationskontoen og nyttig viden til at forbedre din forretning.

Og det er ikke så svært. Planlæg en gang om året at tage på en tur rundt til en række kunder til en kop kaffe og en snak om det aktuelle og fremtidige samarbejde.

Min påstand er, at du kun behøver fem-seks møder for at få et tilstrækkeligt overblik over, hvor højt eller lavt din stjerne står på kundernes himmel.

Men du skal bruge kritikken, ellers er det hele spild af tid. Den negative til at forbedre din forretning der, hvor kunderne siger, du halter efter, og den positive til at lave kundecases og få spredt det gode budskab om, hvad de går glip af, til de, der endnu ikke er kunder hos dig.
 
Du kan godt selv lave kundecases. Det er billigt, hvilket desværre også ofte kan ses.

Du kan også få en professionel til at lave det, og det er nok en meget god ide. Kundecases er vigtigt markedsføringsmateriale, og det skal laves ordentligt.

Spar på roserne
At lave det ordentligt og professionelt betyder også, at vi som læsere ikke gider se rosenrøde cases, der fra start til slut fortæller os, hvor fantastisk et produkt, du prøver at sælge os.

Nej, det kan godt betale sig at være lidt kritisk og slÃ¥ en mere realistisk tone an. Som en gammel redaktør, en gang sagde til mig: “Du skal aldrig overvurdere læserens viden – og aldrig undervurdere hans dømmekraft”.

Men uanset hvad du gør, vil turen rundt til kunderne styrke jeres relationer og viden om hinanden. Og værdien af inputtet og markedsføringsværdien over for de kunder, du besøger, vil langt overstige indsatsen.

Enkel men effektiv
Du må ikke lade dig narre af, at denne kunde-tilfredsheds-måling ser mistænkelig enkel ud. Den er meget effektiv og ikke mindst operationel, både når den udføres, og når resultaterne skal sættes i arbejde bagefter.

Det er almindeligheder om kunderelationer, javel, men samtidig ting, som har det med langsomt at glide ud af to-do listen til stor skade for forretningen.

Hvis du vil læse artiklen fra BCG Perspectives, kan du finde den her.

Du skal huske at tale med dine kunder. De har noget på hjerte, og de vil gerne dele det med dig.

De, der er utilfredse med dig, giver dig uvurderlig input til at forbedre din forretning.

De, der er tilfredse med dig, skal du skynde dig at lave kundecases med og få spredt det gode budskab på hjemmeside, sociale medier og mødeborde. Det er den bedste markedsføring, du kan få.

For nogen tid siden dumpede september-udgaven af nyhedsbrevet BCG Perspectives ned i min mailboks.

Det er ofte nogle meget interessante artikler, som Boston Consulting Group diverterer med, og som jeg gerne bruger en kop kaffes tid på.

Det var det også denne gang. Temaet var, at tilfredse kunder taler pænere om dig, end utilfredse kunder. Det er jo ikke i sig selv en oplysning, der sparker benene væk under mange, selv om det måske nok burde gøre det.

Lige ned på bundlinjen
Artiklens konklusion, derimod, at aktiv brug af tilfredse kunders lyst til at udtale sig kan mÃ¥les direkte pÃ¥ bundlinjen – pÃ¥ den gode mÃ¥de – burde til gengæld nok fÃ¥ nogle til at sidde lidt uroligt i stolen.

Det gælder i hvert fald, hvis du er en af dem, der sender spørgeskemaer ud til dine kunder, hver gang de besøger din hjemmeside.

Disse evindelige popups med en hÃ¥ndfuld hurtige spørgsmÃ¥l, fordi “din mening er vigtig for os”, er jo grundlæggende fornærmende. Intet mindre.

Hvis du vil vide noget mere om, hvad dine kunder synes om dig og din måde at drive forretning på, så spørg dem dog.

Respekt
Det viser respekt og at du tager jeres relation seriøst. Og ikke mindst giver det dig en masse goodwill på relationskontoen og nyttig viden til at forbedre din forretning.

Og det er ikke så svært. Planlæg en gang om året at tage på en tur rundt til en række kunder til en kop kaffe og en snak om det aktuelle og fremtidige samarbejde.

Min påstand er, at du kun behøver fem-seks møder for at få et tilstrækkeligt overblik over, hvor højt eller lavt din stjerne står på kundernes himmel.

Men du skal bruge kritikken, ellers er det hele spild af tid. Den negative til at forbedre din forretning der, hvor kunderne siger, du halter efter, og den positive til at lave kundecases og få spredt det gode budskab om, hvad de går glip af, til de, der endnu ikke er kunder hos dig.
 
Du kan godt selv lave kundecases. Det er billigt, hvilket desværre også ofte kan ses.

Du kan også få en professionel til at lave det, og det er nok en meget god ide. Kundecases er vigtigt markedsføringsmateriale, og det skal laves ordentligt.

Spar på roserne
At lave det ordentligt og professionelt betyder også, at vi som læsere ikke gider se rosenrøde cases, der fra start til slut fortæller os, hvor fantastisk et produkt, du prøver at sælge os.

Nej, det kan godt betale sig at være lidt kritisk og slÃ¥ en mere realistisk tone an. Som en gammel redaktør, en gang sagde til mig: “Du skal aldrig overvurdere læserens viden – og aldrig undervurdere hans dømmekraft”.

Men uanset hvad du gør, vil turen rundt til kunderne styrke jeres relationer og viden om hinanden. Og værdien af inputtet og markedsføringsværdien over for de kunder, du besøger, vil langt overstige indsatsen.

Enkel men effektiv
Du må ikke lade dig narre af, at denne kunde-tilfredsheds-måling ser mistænkelig enkel ud. Den er meget effektiv og ikke mindst operationel, både når den udføres, og når resultaterne skal sættes i arbejde bagefter.

Det er almindeligheder om kunderelationer, javel, men samtidig ting, som har det med langsomt at glide ud af to-do listen til stor skade for forretningen.

Hvis du vil læse artiklen fra BCG Perspectives, kan du finde den her.