Daily Archives: December 11, 2015

Samsung følger trop i striben af it-selskaber, der går ind i bilbranchen, hvor der for tiden er stort fokus på udnyttelsen af it-teknologier – blandt andet sensorer og intelligente analysesystemer – til især at bygge selvkørende biler.

Bil-industriens nye fokus på de selvkørende biler er noget, der har vakt opmærksomhed blandt it-firmaerne, som øjner en mulighed for at komme ind på det meget store bil-marked, som er præget af relativt få – men meget store – spillere.

ABI Research vurderer således, at markedet for software, services og lignende til bil-branchen for tiden er på 3,4 billioner kroner. Og det er kun begyndelsen.

Ifølge Gartner vil bil-branchen således købe processorer til biler for mere end 220 milliarder kroner i 2016 – fem procent mere end i år.

Står på spring
Det er derfor ikke for sjov, at it-selskaberne står på spring for at komme med.

Samsung er altså ikke nogen undtagelse.

Selskabet meddeler, at det vil begynde at udvikle og fremstille elektroniske dele til bil-industrien med særlig fokus på netop de selvkørende biler.

I første omgang kommer det til at dreje sig om udvikling af kompontenter til infotainment-systemer og komponenter til selvkørende biler, der har brug for massevis af kameraer, sensorer, styresystemer, analysesystemer og så videre.

Samsung har forberedt sig grundigt.

Ifølge analysehuset Thomson Reuters har 75 procent af de 1.804 patenter, som Samsung og selskabets datterselskaber har optaget i USA i de seneste fem år, handlet om teknologier til elektriske køretøjer samt elektriske kompontenter til biler.

Dermed følger Samsung i kølvandet på mange andre – blandt andet konkurrenten LG Electronics – der som Samsung hører hjemme i Sydkorea – der for et par måneder indgik en tæt samarbejdsaftale med den amerikanske bil-kæmpe General Motors

Både Apple og Google har etableret sig som spillere i markedet med egne bil-projekter.

Der har været rygter fremme om, at Apple pønsede på at købe Tesla, mens Google for længst har udviklet sin egen lille selvkørende Anders And-bil.

Apple har fornylig skruet gevaldigt op for bil-ambitionerne.

Det kan du læse mere om her: Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Begge selskaber har ligeledes udviklet API’er, som bil-producenterne embedder i deres biler, så de kan kobles sammen med Android- og iOS-smartphones.

Der er også gang i samarbejderne, når det gælder udviklingen af processorer til bil-industrien, som øjner store vækst-muligheder i fremtiden og derfor arbejder på at positionere sig til det kommende forventede vækst-spring.

Således er hollandske NXP for tiden ved at købe den amerikanske chip-producent Freescale, som er specialiseret i udvikling af netop processorer til bil-industrien. Pris: Godt 80 milliarder kroner.

Med købet kan NXP udfordre den i dag største producent af chip til bil-industrien, japanske Renesas – som angiveligt desuden bliver bejlet til at tyske Infineon.

At det går stærkt i branchen understreges af, at sydkoreanske Hyundai for få dage siden meddelte, at selskabet har sat 12 milliarder kroner af til udviklingen af en selvkørende bil, som skal være fuld funktionsdygtig i 2030.

Læs også:

Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

2015 i bil-teknologiernes navn: It-firmaerne flokkes om at gøre din bil til en smartbil

Her er Volvos nye selvkørende bil-koncept: Vil være klar på vejene i 2017

Dansker spiller vigtig rolle i Mercedes-Benz’ fremtidsvision: Denne bil er spydspidsen i kampen mod it-giganterne

Sådan skal din bil sikres mod it-angreb fra hackere

Flemming Hynkemejer forlader RTX. 

Interview: RTX foretager ændring i ledelsen.

Bestyrelsen har besluttet, at der skal tilføjes nye kompetencer i firmaet. Derfor fratræder direktør Flemming Hynkemejer sin stilling som direktør ved årets udgang.

Det sker efter “gensidig overenskomst.”

På trods af personskiftet bliver den nuværende strategi videreført helt uændret, oplyser RTX.

Der er økonomichefen, Jacob Vittrup, der konstitueres som midlertidig direktør, når Flemming Hynkemejer fratræder.

I det nye år iværksættes så en rekrutteringsproces for at finde en afløser.

“Jeg vil gerne takke Flemming Hynkemejer for hans indsats, hvor han har bidraget til, at vi i dag har en virksomhed med en sund økonomi og fortsat interessante vækstmuligheder” siger bestyrelsesformand Peter Thostrup.

Nyt blod på toppen
Peter Thostrup, det lyder som en ret pludselig beslutning. Er Flemming Hynkemejer blevet fyret?

“Nej, det er han ikke. Der er tale om en gensidig aftale, hvor bestyrelsen og den siddende direktør har diskuteret sig frem til en løsning.”

Det lyder også som om økonomien er god og strategien er fast, hvorfor så skifte kaptajn?

“Vores opgave er at forsøge at se endnu længere fremad, og vi har vurderet, at der skulle nye kompetencer til.

Hvilken profil leder I nu efter?

“Vi har været gennem nogle faser i virksomheden og i de sidste par år, har vi kapitaliseret på en række besparelser, der er foretaget for en tre til fem år siden. Det er sket under Flemmings (Hynkemejer, red.) lederskab, og vi er i dag en velkonsolideret virksomhed med en bred og spændende kundesammensætning. Nu har vi vurderet, at der skal nye kræfter til.”

Hvad skal en ny direktør kunne?

“Den rigtige person skal kunne kapitalisere på de teknologier, kompetencer og kunder, som vi har. Der skal fortsat være en god indtjening.”

Det kan Flemming Hynkemejer ikke levere?

“Der er mange overvejelser i denne beslutning. Det korte og det lange er, at vi har vurderet, at der skal nye kræfter til,” lyder det fra bestyrelsesformanden i RTX.

Flemming Hynkemejer ønsker ikke at kommentere aftrædelsen yderligere.

“Det er bestyrelsen, der sætter holdet. Mere ønsker jeg ikke at sige,” siger han til Computerworld.

Flemming Hynkemejer blev direktør i januar 2013, og han fratræder altså i januar 2015.

Læs også:
Første arbejdsdag for ny dansk tele-topchef: Her er strategien

Topchef forlader RTX Telecom – har fået nyt topjob

Microsofts nye Edge-browser ser ud til at være plaget af de samme sikkerhedshuller som den sønderbankede Internet Explorer, som Edge ellers var udset til at afløse.

Det fremgår af en sammenligning af sikkerhedopdateringer, som Computerworlds amerikanske søstermedie har foretaget med udgangspunkt i de såkaldte CVE’er (Common Vulnerabilities and Exposures).

Det er en målemetode, hvor hver CVE er udtryk for et unik sikkerhedshul.

Sammenligningen viser, at mange af de CVE’er, der findes i Internet Explorer, også findes i den nye Edge-browser.

Microsoft har offentliggjort en fuld liste over alle de kendte CVE’er i Edge og Internet Explorer.

Du kan se CVE-listen for Edge her og CVE-listen for Internet Explorer her.

Her kan man se, at 13 af de 14 identificerede sårbarheder i Edge også findes i Internet Explorer.

I sikkerhedsopdateringen fra november fremgår samme billede: Alle fire CVE’er i Edge-browseren, der blev lappet med sikkerhedsopdateringen MS15-113, blev parallelt lappet i Internet Explorer med den næsten identiske opdatering MS15-112.

Der har været en del blæst om Microsofts ellers længe ventede Edge-browser, som af Microsoft ellers var blevet udset til at genstarte selskabets tilstedeværelse på browser-markedet.

Her har Microsoft hidtil været afhængig af Internet Explorer, der imidlertid som verdens mest udbredte browser efterhånden er blevet gennemheglet så meget af verdens hackere, at den har fået ry for at være notorisk usikker.

Sikkerhed skal være i top
Netop forbedring af it-sikkerheden har stået i højsædet i udviklingen af Edge, har Microsoft tidligere bedyret – blandt andet i denne blogpost med titlen: Microsoft Edge: Building a better browser.

Edge kom ikke særligt godt fra start, da Microsoft i sommerens løb lancerede Windows 10.

Blandt andet advarede sikkerhedsfirmaet Symantec direkte mod at anvende Edge som standardbrowser på grund af den manglende mulighed for at påkoble tilføjelser til browseren til for eksempel sikkerhedsmæssige formål.

Det kan du læse mere om her: Skidt start for Microsofts nye Edge-browser: Får kold skulder på flere danske websider.

Ifølge Microsoft forsøger it-kriminelle ofte at omdirigere og udskifte de annoncer, der kører på forskellige websider og i browseren for eksempelvis at kunne opnå økonomiske gevinster.

Det sker blandt andet via indsættelse af udvidelser i browseren – såkaldt DLL injection (Dynamic-Link Library).

Microsoft opdaterede i november Edge med en blokering af denne injection-metode, hvilket ifølge selskabet har forbedret sikkerheden markant.

Det kan du læse mere om her: Øger sikkerheden i Edge: Nu vil Microsoft blokere for bestemt browser-indhold.

Er Edge sikker nok at bruge? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Giver det overhovedet mening med deduplikering længere?

Det lyder måske isoleret set som en lidt underlig udmelding, men den skal forstås i det rette perspektiv.

Der er næppe nogen tvivl om, at ideen med datareduktion var glimrende som udgangspunkt.

For få år tilbage var det nærmest trendy, at datalagringsteknologi skulle indeholde væsentlige elementer af data-reduktion – for eksempel data-komprimering eller data-deduplikering.

I starten arbejdede man med relativt primitive koncepter som “single-instancing”, hvor simple algoritmer kunne finde sammenlignelige filer og herefter sørge for, at man kun havde én kopi på sit system – og herved sparede plads.

Sådanne teknikker blev efterfølgende stadig mere avancerede og udviklede sig til at kunne forskelsbehandle data på et ganske granulært niveau – faktisk helt ned i byte størrelse.

Men det er klart, at som disse ting kompliceres, benyttes computeresourcer i stigende grad.

Så man fandt i mange tilfælde særlig gavn af at implementere post-process datareduktion, således at en efterbehandling af data – for eksempel at foretage datareducerende arbejde – skete uden for normal arbejdstid for at undgå eventuel negativ påvirkning.

Deduplikering i datacentret
I de senere år har verdens storageleverandører kæmpet for at være først med in-line-datareduktion. Måske fandt man det særligt passende i forbindelse med finanskrisens fokus på besparende effekter.

In-line-datareduktion betyder, at der sker real-time datareduktion, når for eksempel data bliver skrevet direkte til disksystemer eller lignende, og data deduplikeres i samme omgang.

Med x86-processorens udvikling har man de senere år i stigende grad kunnet håndtere in-line ‘dedupe’ med stadigt flere kerner i CPU’en, højere clock-frekvens og så videre.

Men det sker ofte alligevel på bekostning af andre processer.

Når der er særligt travlt i butikken, vil man for eksempel helst bruge de fleste resourcer på at servicere forretningen med IO til for eksempel applikationer.

Men deduplikering og komprimering blev opfundet i en tid, hvor storage kapacitet var dyr. Ja faktisk endda temmelig kostbar.

Man havde lav densitet, som ofte betød mange investeringskroner, brugte meget strøm og det fyldte meget i datacentret.

Men storage er ikke så dyrt længere, og det fylder ikke meget. Faktisk har det aldrig været billigere, og selv avancerede flashstorage-komponenter er nede i forbrugerniveau – flashtyper findes i stort set alle telefoner, tablets og er sågar mainstream i enterprise-storagesystemer.

Så er “dedupe” stadig relevant?
Hvad er det så, vi skal bruge deduplikering til? Det er svært at få øje på dets relevans i primærstorage med de hastigt faldende storagepriser, og sammen med den teknologiske udvikling giver det næppe mening at bruge computeresourcer på den slags.

Behovet for compute og IO stiger nemlig stødt i takt med, at applikationerne stiller større krav, og enhederne bliver stadig større – derfor er kapacitet efterhånden noget, man har i overskud.

Derfor har det måske lidt mistet sin relevans eller betydning – i hvertfald lige i den sammenhæng

Men der, hvor der stadig kan være særlig god mening i datareduktion, er i en lidt anden genre – et nødvendigt onde – nemlig backupstorage.

Her kan data under ideelle omstændigheder kommer til at ligge længe uden at blive rørt – måske i årevis – og her drejer det sig om at spare alt, hvad man kan.

For forretningen betaler her for noget, som ikke bliver brugt. Det er en slags forsikring af virksomhedens data, som måske en dag bliver relevant i tilfælde af, at noget skulle gå tabt eller blive ødelagt.

De fleste softwareløsninger på markedet til backupformål indeholder elementer af datareduktion – det vil sige både komprimering og deduplikering af data.

Software kan endda ofte kombineres med hardware designet til backupformål med netop in-line datareduktion for at få det optimale og mest effektive setup til langtidslagring og sikring af kritisk data – ofte med mere end 10 gange reduktion i lagringsbehov over tid.

Man skal huske det, der er vigtigt for forretningen
Efter min mening bør man fokusere på at designe sin storageløsning til at levere netop den performance, forretningen har behov for, og til den mest fornuftige pris pr. gigabyte.

Herefter kan man altid vurdere, om datareduktions-elementer giver virksomheden noget mere for pengene, eller om der er en trade-off – for eksempel med hensyn til performance.

Mange leverandører, som lover in-line-deduplikering eller komprimering af data, vil have væsentlige reduktioner i performance, når sådanne features er slået til.

Nogen leverandører anbefaler sågar, at man helt undlader at bruge deduplikering til trods for, at det findes på featurelisten.

Så deduplikering er formentlig stadig ganske relevant, men sammenhængskraften har ændret sig over tid, og det vil vise sig, om det lidt forblændede fokus på in-line-data-reduktion i primær storage finder en mere nuanceret anvendelse i fremtidens datacenter.

På Islands Brygge i København clasher to verdener. Her er ingen oliefingre, ingen svensknøgler og ingen donkrafter.

Men alligevel sidder der knap 50 personer i en baggård og arbejder på at forandre den danske værkstedsbranche.

Virksomheden hedder Autobutler, og den er fem år gammel. Den er stiftet af de to barndomsvenner Christian Legêne og Peter Zigler. 

Autobutler er en digital platform, der på mange måder forsøger at gøre det samme for autobranchen, som Just Eat gjorde for fastfood-branchen.

Begge virksomheder tager en branche, der består af mange små og ikke særligt digitale virksomheder, og sætter dem i forbindelse med en hastigt voksende gruppe af digitale forbrugere.

Med Autobutler kan bilejerne lægge bil-reperationer i udbud på platformen, og herefter kan værkstederne i brugernes nærområde byde på opgaverne.

På denne måde bliver de enkelte værksteder i højere grad tvunget til at konkurrere på prisen, og markedet bliver mere gennemsigtigt for forbrugeren.

“Mange værksteder derude er vant til at afgive tilbud på rygraden. De føler, at de har så meget styr på deres forretning, at de kan slynge priser ud uden at have undersøgt det. Men med Autobutler skal de vænne sig til pludselig at være meget skarpere på deres priser,” siger Peter Zigler til Computerworld.

Rygrads tilbud skal erstatte med data
Hos Autobutler er det ambitionen, at mekanikerens rygrads-tilbud skal erstattes med tilbud, der er funderet i data. 

Peter Zigler forklarer, at Autobutler er integreret med værkstedernes reservedelslagere, hvilket gør det lettere for værksteder at afgive hurtige og præcise tilbud. 

Samtidig bliver de enkelte værksteder fodret med data, der fortæller dem, hvordan de kan vinde flere opgaver. 

Eksempelvis kan et givent værksted få at vide, at det ved at sænke priserne med to procent, kan vinde fem procent flere opgaver.

Ikke forstand på biler
Hos Autobutler erkender man blankt, at man ikke har forstand på biler. Den kompetence overlader selskabet til værkstederne.

Til gengæld har selskabet noget andet at tilbyde både værkstederne og bilejerne, mener det selv. 

Begge Autobutlers stiftere er uddannede på Copenhagen Business School, og de er motiveret af en interesse for de nye digitale forretningsmodeller som internettet tilbyder. 

Ifølge Peter Zigler udstyrer internettet forbrugerne med en hidtil uset grad af transparens, hvilket er med til at ændre magtforholdet mellem forbrugere og virksomheder. 

Hos Autobutler ser de sig selv om en del af den udvikling. 

“I vores optik er taberne i det her spil, de folk, der ikke griber de muligheder, som internettet skaber. Det er de værksteder, der ikke forstår, at den digitale udvikling lige nu kommer buldrende mod dem. Vinderne er til gengæld bilejerne. Vi vil gerne give nogle af de marginer, som værkstederne har levet højt på gennem årtier, tilbage til bilejerne,” siger Peter Zigler. 

Det er formodentligt udtalelser som disse, der har skabt en vis furore hos den etablerede branche, der ikke just har modtaget Autobulter med åbne arme. 

Eksempelvis har brancheorganisation Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark også kendt som CAD opfordret sine medlemmer til at boykotte Autobutler. 

En boykot der efterfølgende er blevet kendt ulovlig af Konkurrencerådet. 

“Holdningen har i dele af den etablerede branche været, at nu kommer de her unge og uerfarne edb-drenge ind fra højre og prøver at spille smarte. Men vores reaktion er, at det lige netop er hele pointen: Vi kommer ind fra højre med andre kompetencer. Hele vores position bygger på, at vi kan noget helt andet end etablerede branche,” siger han.

To forskellige verdener 
I dag har Autobutler knap 800 værksteder tilknyttet i Danmark og mere end 4.000 på europæisk plan, hvor Autobutler er til stede på det danske, tyske, britiske og tyske marked. 

Men afstanden mellem den verden som Autobutlers digitale forretningsfolk lever i, og den verden som mange værksteder færdes i giver visse udfordringer. Nogle af dem af uventet karakter. 

“Det kommer en smule bag på os, at der en høj grad af pædagogik involveret, når vi skal have nogle af de værksteder, som ikke er særligt digitalt fokuserede til at forstå, hvordan man bruger de digitale kanaler.”

“Derfor er der meget holden i hånd i starten, fordi vi skal sikre os, at værkstederne kommer godt i gang. Det er det klassiske problem, når brancher, der ikke er særligt digitale, bliver digitaliseret. Vi ved, at Just-Eat oplevede præcis det samme med pizzeriaerne,” siger Peter Zigler.

Vil gøre gamle biler intelligente med nyt produkt

Derfor arbejder Autobutler i øjeblikket på at udvikle et såkaldt ODB-stik, der gør det muligt for bilen at kommunikere med brugernes smartphones. 

De fleste nyere biler har et såkaldt OBD-port også kendt som en diagnostick-port.

Den giver adgang til oplysninger om bilen, og det er Autobutlers ambition, at et OBD-stik skal gøre det muligt at sende beskeder til kundernes mobiltelefoner, når det er tid til et værksted-besøg. 

“Hvis der en fejl på bilen, eller hvis det er tid til service, vil bilejeren får en pushbesked på sin telefon, der spørger, om der skal bookes tid på det nærmeste værksted,” siger Peter Zigler. 

Han forklarer beskeden eksempelvis kan oplyse brugeren om gennemsnitsprisen på den specifikke reperation, afstanden til værkstedet og andre bilejeres tilfredshed med værkstedet. 

Ifølge Peter Zigler vil Autobutler være klar til at rulle denne type funktioner ud til kunderne i en betaversion i starten af andet kvartal 2016.

Der er endnu uvist om Autobutler selv vil producere og sælge egne OBD-stick. 

“Det er stadigvæk to-be-decided. Men med mere end 4.000 værksteder i Europa har vi en unik mulighed for selv at distribuere det,” siger han.

Bilbranchen er under forandring 
I øjeblikket er der i teknologibranchen en stigende erkendelse af, at ny teknologi i løbet af de kommende år vil forandre bilbranchen ganske radikalt.

Eksempelvis tyder meget på, at elbiler i de kommende år vil erstatte biler med den traditionelle forbrændingsmotor.

Samtidig ser vi så småt de første selvkørende biler vinde frem, og nye forretningsmodeller som Uber og Car2Go kan gøre bilejerskabet overflødigt for dele af befolkningen

Hvad betyder denne udvikling for Autobutler?

“Du kan se det på to måder. Du kan se det som en trussel mod Autobutlers grundkoncept, når koncepter som Uber kan føre til, at der bliver solgt færre biler. Men vi ser i stedet den digitale udvikling som en mulighed. Tesla er et eksempel på, hvordan bilerne får en større ‘connectivity’. Vi vil gerne give bilejerne nogle af de samme funktioner med et OBD-stik. Den form for øget intelligens i bilerne er noget, som vi kommer til at se meget mere til, og vi ser et kæmpe potentiale i at være forkant med det,” siger han.

Læs også:
I Uber fokuserer vi på produktet i stedet for kritikken

Dansker spiller vigtig rolle i Mercedes-Benz’ fremtidsvision: Denne bil er spydspidsen i kampen mod it-giganterne

Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia 

Værkstedsportal: Vi har masser af penge, men mangler kvalificerede danske it-folk

Da Microsoft fortalte, at operativsystemet Windows 10 ville blive gratis til folk med Windows 8 eller 7 på maskinen, var det nok de færreste, der ikke stod klar til at opgradere koden på harddisken,

Nyt er som bekendt altid bedre, og i en periode så det da også ud til, at opgraderingen ville ske i raketfart.

Men efter lidt betænkningstid holder Windows 7-brugerne igen.

Her er lysten til at opgradere nærmest helt forduftet.

Hvorvidt det handler om tilfredshed med Windows 7, dovenskab eller bekymringer omkring at Windows 10 sladrer om alt, hvad man foretager sig, forbliver en hemmelighed.

Men ser man på tallene, taler de sit eget tydelige sprog.

7 holder skansen gennem hele 2015
Tal fra analysehuset Net Applications viser, at markedsandelen for Windows 7 har holdt sig helt stabil gennem 2015.

Da Windows 10 blev lanceret i slutningen af juli, havde Windows 7 en markedsandel på lige over 60 procent.

I månederne efter er andelen også faldet en smule, men nu ser det ud til, at markedsandelen har stabiliseret sig på cirka 55 procent.

Der er med andre ord slet ikke sket det dramatiske fald, som måske var forventet fra Microsofts hånd.

Faktisk slutter året 2015 samlet set med en lille stigning i Windows 7′s markedsandel.

I november er andelen på 56,1 mens den er 55,9 i januar i starten af året.

At kurven er steget, kan tyde på, at der er nogen, der i løbet af sommeren er gået fra Windows 7 til Windows 10, men sidenhen har ombestemt sig og nedgraderet. Det er nemlig muligt inden for den første måned efter opgraderingen.

Men at Windows 7 kun har tabt knap fem procentpoint af sin markedsandel i løbet af den periode som Windows 10 har været på markedet er et ydeligt tegn på at en opgradering – gratis eller ej – er uaktuel.

I følge Net Applications er der flere Windows 7-brugere i slutningen af året end i starten af året, selv om en opgradering til Windows 10 er gratis. Kilde: Net Applications.

Danskerne er med
Hvis man ser på NetMarketShares tal for Danmark er tendensen den samme.

I begyndelsen af og slutningen af 2015 havde Windows 7 en næsten enslydende markedsandel.

Windows 10 har siden sin fremkomst erobret ni procent af markedet i kongeriget, men de andele er altså snuppet fra andre systemer, som eksempelvis XP.

Læs også:
Skal du hoppe med på Microsofts store opgraderings-tog?

It-chefer glade for de konstante Windows 10-opdateringer: Derfor er det en bedre model

Nu kommer den første store Windows 10-opdatering: Det kan du vente dig

Holder påstanden? En Mac kræver langt mindre support end en Windows-maskine

Edge kæmper en benhård kamp – men Microsoft tøver alligevel med vigtig browser-funktion

Computerworld kunne for et par uger siden fortælle, at Telenor som det første danske teleselskab har åbnet for for Voice over LTE, VoLTE, hvor samtalen afvikles over 4G-dataforbindelsen.

VoLTE er et seriøst bud på fremtidens måde at tale i telefon på, og alle de fire store danske teleoperatører har konkrete lanceringsplaner for teknologien. Se tidsplanerne her.

VoLTE rummer flere fordele. Blandt andet er lydkvaliteten generelt meget højere end ved en traditionel mobilsamtale, fordi flere detaljer og nuancer kan komme med.  

Samtidig muliggør VoLTE også såkaldt WiFi Calling, der kan give en bedre mobildækning indendørs, fordi der kan skiftes automatisk imellem 4G-nettet og det lokale WiFi-netværk.

Læs også: Nu kommer VoLTE og WiFi Calling til Danmark – første teleselskab klar med 4G-samtaler

I første omgang er det dog kun VoLTE, der er i spil på Telenors netværk.

Computerworld har testet den nye form for mobilsamtaler, der altså afvikles via dataforbindelsen på LTE/4G-nettet.

“På kvalitetssiden har det en helt klar fordel: Du har meget hurtigere opkaldstid; du har en markant bedre kvalitetetsoplevelse i talekvaliteten i og med, at vi bruger HD-lydkvalitet,” forklarer Peter Nødbak, netværksdirektør i Telenor, i lydklippet herunder, hvor du selv kan høre, hvordan VoLTE lyder i praksis.

Sådan lyder og fungerer VoLTE
Det er vigtigt at bemærke, at optagelsen ikke er 100 procent identisk med den oplevelse, vi havde under samtalen.

Journalistens stemme lyder blandt andet noget langt væk på grund af måden, samtalen er optaget på, og Peter Nødbaks stemme overstyrer enkelte gange – hvilket ikke var den oplevelse, vi havde under selve samtalen.

Lydklippet kan dog give en fornemmelse af, hvad VoLTE kan levere som teknologi.

Vi foretog opkaldet mellem to Galaxy S6 Edge-smartphones, der undersøtter VoLTE på Telenors net. Apples iPhones understøtter det også, og flere modeller er på vej, forklarer Peter Nødbak.  

Sådan lød det
Vi oplevede en samtale i en meget høj lydkvalitet, hvor der ikke er udfald eller forstyrrelser.

Generelt har man en oplevelse af, at personen, man taler med, står tættere på en end ved en traditionel mobilsamtale.

Lytter man godt efter, fornemmer man også flere detaljer i stemmen – men det er, indrømmet, nok mest for lyd-feinschmeckere. 

Derudover er en nøglefunktion ved VoLTE, at selve opkaldet går hurtigere igennem, end når man foretager et opkald via 2G eller 3G.

Her kunne vi registrere end mindre forbedring i forhold til den typiske oplevelse, man har med et opkald på 2G eller 3G. 

Du kan høre lydfilen herunder:

Konklusion
VoLTE er i sig selv ikke noget argument for at vælge den ene teleoperatør frem for den anden eller for at vælge et dyrere mobilabonnement eller en ny smartphone, der undersøtter teknologien.
 
VoLTE er derimod en rigtig fornuftig ny mulighed på det 4G-net, som mange af os allerede sætter pris på i forvejen. 

Den forbedrede lydkvalitet, de hurtigere opkaldstider og – inden længe – muligheden for WiFi Calling er med til gøre den samlede oplevelse langt bedre. 

Vi testede VoLTE hos Telenor, der er det første danske teleselskab, der har åbnet for teknologien. De andre danske teleselskaber er dog også på trapperne med VoLTE.

Du kan se TDC’s, Telias, og 3′s tidsplaner for VoLTE her.

Læs også:

Nu kommer VoLTE og WiFi Calling til Danmark – første teleselskab klar med 4G-samtaler

4G-samtaler i Danmark: Her er teleselskabernes tidsplaner for VoLTE