Daily Archives: December 12, 2015

Skal man pege på én ting, der binder årets største spiludgivelser sammen, er det den åbne verden. De gigantiske og nøje konstruerede spil-sandkasser, hvor man kan gå på opdagelse i eget tempo, uforstyrret af loading-skærme og usynlige barrierer, der bryder illusionen af, at det er en rigtig levende verden, man udforsker.2015 har huset en række af de mest imponerende åbne verdener til dato, fra The Witcher 3 over Metal Gear Solid 5 til Fallout 4. Fantastiske, men også hver især forskellige eksempler på åben verden-design. Alligevel er det et helt fjerde spil, der, i min optik, huser årets bedste åbne spilverden.

Xenoblade Chronicles X til Nintendos Wii U-konsol er måske nok meget japansk og lidt vanskeligt at komme i gang med, men når først man har trådt sine fødder i dets univers, bliver man svært fortryllet.

Det er som at være landet på en fremmed planet, hvilket sådan set også er den narrative præmis for Xenoblade. Menneskeheden haster gennem rummet, på flugt fra en ondsindet race, der vil dem til livs. De nødlander på en mystisk planet ved navn Mira og må herfra genopbygge civilisationen.

Mira er fyldt til bristepunktet med eksotiske planter og spændende dyreliv, ikke alle lige venligtsindede skal det siges. Kæmpemæssige klippeformationer skyder op, så langt øjet rækker, og gennem dalene løber mægtige floder, der udmunder i det store ocean. Mira er som dinosaurtiden på steorider, storslået og potent, men også farlig for jordboere som os.

Den åbne verden i Xenoblade er større end alle andre på markedet, men så hjælper det, at man har en kamprobot at transportere sig rundt i.

Heldigvis taler vi år 2054, og foruden langdistance-rumfart har vi mennesker nået at opfinde kamprobotter, såkaldte skells, vi kan betjene og dermed blive overmenneskelige. Dem har vi medbragt til Mira, men man skal først gøre sig fortjent, for ikke at nævne have råd til, at bruge dem. Øjeblikket, til gengæld, hvor man suser på tværs af frodige Mira i sin skell, er intet mindre end fantastisk, især fordi det først indtræffer 30 timer inde i spillet, hvor man har vænnet sig til den længere, og farligere, rejsetid til fods.

Få spil gør udforskning til så stor en fornøjelse som Xenoblade Chronicles X. Hvor de fleste andre åbne spilverdener er relativt flade, og der konstant er en stor fed pil, der sørger for, at man aldrig farer vild, er Xenoblade anderledes brutalt. Nuvel, der er stadig markører, der leder en på sporet, men mange gange må man selv kortlægge, hvordan man bestiger et bjerg, krydser en flod eller noget helt tredje.

Og tro mig, det bliver ikke nødvendigvis en leg, bare fordi man har fået sin skell. Mange gange vogtes luftrummet af forvoksede kæmpeinsekter eller andre bevingede tingester, så det kan absolut svare sig nøje at planlægge sin rute. Xenoblade arbejder med vertikalitet på en helt anden måde end andre sandkassespil, og det gør den kun endnu mere troværdig og sjov at udforske.

Selvom Xenoblades åbne verden ubetinget er dets største bedrift, er spilsystemet omkring også ganske solidt. I bund og grund kan man tænke Xenoblade som et pseudo-masseonlinespil forstået på den måde, at de aktiviteter, man laver i spillet, meget ligner dem, vi kender fra eksempelvis World of WarCraft. Du udforsker, løser opgaver og kæmper mod fjender for at stige i niveau, der giver adgang til nye områder og stadig mere kapabelt udstyr.

Men i modsætning til World of WarCraft er der ikke tusinder af spillere omkring dig på én og samme tid. I stedet placerer spillet dig i grupper af 32, der fra tid til anden krydser ind i din verden, så du fornemmer deres tilstedeværelse og kan hidkalde dem til samarbejde, men altså kun hvis du har lyst. Det betyder, at spillet bliver socialt uden at være påtvunget, og det kan jeg egentlig ret godt lide. Kender man Dark Souls vil man vide, at det har en snært af den samme følelse som her.

Xenoblade træder grænselandet mellem masseonlinespil (MMO) og singleplayer. Du fornemmer og kan hidkalde andre spillere, men er ikke tvunget ud i deres tilstedeværelse.

Xenoblade Chronicles X er i det hele taget et majestætisk spil. Vi har allerede været omkring den storslåede åbne verden, der nemt er på størrelse med The Witcher 3, Metal Gear Solid 5 og Fallout 4′s verderner… tilsammen. Men også spillet er enormt, det ene mere avancerede system efter det andet sikrer kompleksitet, men også mulighed for fordybelse. Xenoblade er klart sværere at komme i gang med end førnævnte, men investerer man tiden, giver det mange gange igen. Og så er det bare betagende flot, undtaget altså figurerne, der mest af alt ligner maltrakterede plastikdukker.

Der er ingen tvivl om, at Xenoblade Chronicles X er en af årets helt store overraskelser. Ikke så meget at det er endt et fantastisk spil, det er trodsalt garvede Monolith og Nintendo selv, der står bag, og så var forgængeren også ganske fremragende, men det faktum, at Xenoblade bringer så meget nyt til bordet, hvad angår sandkasse- og spildesign, var uventet.

Et nichespil, måske, men ikke desto mindre et nichespil af allerhøjeste potens.

Læs også: Fem gigantiske [b]spil: Her er hundredevis af timers kvalitetstid
[/b]

Igen i 2015 nåede it-branchen nye højder på salgstal, teknisk formåen og besnærende viden omkring informationsteknologien, der synes fremtidssikret så langt fantasien rækker.

Ikke alle formåede dog at løfte sig til nye højder men faldt derimod til jorden med et brag. Eller med en fesen lyd fra en fuser.

Og det er netop disse fejlslagne kandidater, du kan være med til at stemme om i Computerworld-prisen Årets it-fuser 2015, der skal fungere som skræk og advarsel for resten af it-industrien for, hvad og hvordan man IKKE skal gøre.

Som i de senere år har vores læsere været flittige med at komme med bud i vores debat og på mail, så vi har sammensat et finalefelt på ikke færre end fem kandidater.

I tilfældig rækkefølge gennemgår vi i det nedenstående de fem kandidater  til Årets it-fuser 2015, som du kan stemme på ude til højre for denne artikel.

Første kandidat: EFI-projektet
Første kandidat er Skats og CSC’s EFI-system, der skulle kradse milliarder ind til skattefars skattekiste, men som i stedet endte med at koste det offentlige flere milliarder kroner i forældede gældsposter, efter systemet blev lanceret i en amputeret udgave efter seks års forsinkelser.

Læs også: Skat: EFI virker ikke, og nu lukker vi det ned

EFI-projektet blev helt dræbt i år, og det mest positive, man kan sige om dette projekt er, at Skat fremover vil tage udviklingsansvaret for et andet stort it-projekt hos sig selv.

Samtidig lovede skatteminister Karsten Lauritzen at forenkle skattereglerne i en it-moderne virkelighed.

Læs mere om det her: Markante ændringer på vej efter EFI-skandalen: Skattelov skal skrives om

Anden kandidat: Bestikkelsessagen
Bestikkelssagen mellem it-milliardforetagendet Atea og Region Sjælland med væsentlige udløbere til it-selskabet 3A-It rullede for alvor i sommers.

Flere medarbejdere i it-selskaberne og offentlige ansatte blev varetægtsfængslet efter en simultan-aktion af lovens lange arm.

Læs om sagen her: Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Sagen er kandidat nummer to som Årets it-fuser 2015, fordi den satte hele it-branchen og dens salgsmetoder i skammekrogen.

Ingen er (endnu) dømt i den bemærkelsesværdige sag, hvor der dog stadig er navneforbud på flere ledende medarbejdere i de private it-selskaber samt hos flere tidligere Region Sjælland-ansatte, som siden har skiftet job til Rigspolitiet.

Tredje kandidat: 19 års udbudscirkus hos politiet
19 år er lang tid.

Faktisk så lang tid, at de færreste danskere havde internet derhjemme for 19 år siden.

Ikke desto mindre har Rigspolitiet forlænget sine kontrakter med it-leverandøren CSC i 19 år uden at have foretaget så meget som et eneste udbud, hvilket er i direkte strid med EU’s udbudslovgivning.

Læs mere om sagen her: Derfor kan Rigspolitiet slippe ustraffet fra 19 års udbudsmangel: Ingen vil lægge sig ud med så stor en kunde

Endnu har ingen meldt Rigspolitiet for lovovertrædelserne – og politiet har heller ikke meldt sig til politiet, mens leverandører til ordensmagten heller ikke ønsker at få noget i klemme.

Kan det virkelig passe, at lovovertrædelser begået af en statslig myndighed over knap to årtier i parløb med en privat leverandør kan forblive ustraffet?

Fjerde kandidat: Kikset telefusion
Skæbnens ironi ville, at det skulle være en dansker, der forpurrede den største telefusion på det danske marked i mange, mange år.

Det var således EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R), som i efteråret forklarede, at fusionen mellem norske Telenor og svenske Telia i Danmark ikke ville blive til noget.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Total kollaps for Telia og Telenor: Hvordan kunne det gå så galt?

Inden EU-afvisningen havde de to topprofessionelle telegiganter ellers både kørt en ny direktør i stilling, og fundet på navnet, der en gang for alle skulle smelte selskaberne samme, efter de i en rum tid har kørt på fælles mobilnetværk.

Hele projektet faldt dog til jorden med en flad fornemmelse, der uden tvivl gav genlyd på direktørgangene i både Sverige og Norge.

Femte kandidat: Vi mangler it-uddannelsesplads
Erhvervslivet har i flere år skreget på, at Danmark udklækkede en hel hob af knalddygtige it-kandidater.

Derfor kan det godt undre en del, at de danske universiteter må afvise ellers kompetente og kvalificerede kandidater på it-uddannelserne, fordi der simpelthen ikke er fysisk plads til dem på læreranstalterne.

Det kan du læse mere om her: Helt sort: Vi mangler 3.000 it-folk – og afviser kvalificerede folk på it-studierne

Computerworld har siden talt med videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V) om vrangforholdet mellem udbud og efterspørgsel på uddannelsessiden, og han har lovet at kigge på det.

Men han kan næppe stå alene med ansvaret, da tidligere ministre på posten nok også har ‘glemt’¨at fremtidssikre fødekanalen til vores moderne, digitale virkelighed.

Rigspolitets it-afdeling har i næsten 20 år automatisk fornyet CSC som leverandør af udløbende it-driftsopgaver, selv om loven klart foreskriver, at opgaverne skal sendes i udbud.

CSC er i forvejen en af de største it-leverandører til politiet, ligesom selskabet stod bag et af Danmarks-historiens helt store it-skandaler, den mangeårige og meget dyre udvikling af det kuldsejlede Polsag-projekt, der kun nåede at komme i test på Bornholm, inden det blev lukket.

Det er kun få måneder siden, at Datatilsynet udtalte hård kritik til Rigspolitiet for ikke at stille hårde nok krav til CSC som leverandør under det store CSC-hack i fjor.

Selv har CSC absolut nul kommentarer til de manglende udbud, mens Rigspolitiet er yderst formælt og afviser at tage stilling til sagen.

Få overblikket over sagen her. Klik på hver enkelt artikel herunder for at få mere at vide:

Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentation mangler på 19. år
Rigspolitiet har i snart 20 år fornyet udløbede kontrakter med CSC uden et offentligt udbud. Systemdokumentationen fra CSC er nemlig så mangelfuld, at ingen andre kan se, hvad opgaven faktisk er. Den nuværende kontrakt udløber først i 2019.

Total tavshed fra Rigspolitiet og CSC om manglende udbud: Her er Computerworlds spørgsmål
Hverken CSC eller direktøren for Rigspolitiets Koncern It vil svare på spørgsmål om, hvordan CSC har fået fornyet de samme kontrakter hos Rigspolitiet i snart 20 år uden at andre har fået lov at byde på opgaverne. Her er spørgsmålene, som vi gerne ville have stillet CSC og Rigspolitet.

Rigspolitiets it-chef under pres i udbudssag: Her er hans svar om 19 års lovbrud
Eksperter kalder forløbet for ulovligt, men konstitueret direktør for Rigspolitiets Koncern IT mener ikke, at der er behov for at forklare, hvorfor Rigspolitiet i 19 år har fornyet millionkontrakter med CSC uden om de lovpligtige udbudsrunder.

Sådan beholder CSC sine kontrakter i 20 år
Interview: CSC har i snart to årtier driftet de samme systemer for det offentlige. Her får du opskriften på det langvarige forhold fra CSC fra CSC-direktør Jette Aagaard.

19 års it-kontrakt-kaos i Rigspolitiet: Derfor kan det være gået så galt for politiet
Rigspolitiet har i 19 år set stort på loven og fornyet millionkontrakter med CSC udenom de lovpligtige udbud. Men hvordan kan det gå så galt så længe for politiet? To eksperter kommer med deres bud på, hvordan det hele løb af sporet.

Eksperter om Rigspolitiets CSC-kontrakter: Det er et klart brud på loven
Det er efter alt at dømme et klart lovbrud, når Rigspolitiet i 19 år har fornyet millionkontrakter med CSC uden udbud. Kravet om udbud er nærmest ufravigeligt, og det er ingen undskyldning, at Rigspolitiet ikke har forberedt sig ordentligt.

Derfor kan Rigspolitiet slippe ustraffet fra 19 års udbudsmangel: Ingen vil lægge sig ud med så stor en kunde
Hvis Rigspolitiets 19 år lange parløb med CSC skal have konsekvenser, skal det anmeldes til Klagenævnet for Udbud. Men branchen vil ikke lægge sig ud med en potentiel storkunde, og IT-Branchen mener, at medlemmerne selv må klare den sag.

Ekspert: Rigspolitiet er selv skyld i 23 års udbudsmangel
Det er kundens ansvar at få, hvad der er brug for til et udbud. Det er altså Rigspolitiets ansvar, at CSC i 19 år ikke har leveret tilstrækkelig systemdokumentation til, at CSC-kontrakter kunne sendes i udbud.

It-koks hos CSC og KMD giver fejl i en million forskudsopgørelser
Programmeringsfejl betyder, at mere end en million danskere skal have nye forskudsopgørelser for 2016.

Derfor kan Skat (sikkert) godt vinke farvel til enhver erstatning for kuldsejlet kæmpe-system
Det kan blive svært at få erstatning fra leverandørerne bag EFI, for staten er dårlig til at fortælle, hvad de vil have, lyder det fra to eksperter.

Det store CSC-hack: Datatilsynet klar med hård kritik af Rigspolitiet
Datatilsynet har offentliggjort sin store afgørelse om CSC-hackersagen, og der er hård kritik af Rigspolitiet.

På folkefinansieringssiden Kickstarter er der dukket en ny miniature-pc frem, der ser ud til at kunne konkurrere med Raspberry Pi på både pris og ydelse.

Produktet hedder PINE A64 og enheden markedsføres af producenten som den første 64-bit mini-pc til 15 dollar, hvilket svarer til en dansk pris på lige over 100 kroner.

Læs også: Denne mini-pc giver Raspberry Pi kamp til stregen

Kraftigere end Raspberry Pi
Den lille ny pc skilter først og fremmest med en ARM Cortex A-53-processor på 1,2 GHz, der altså er en 64-bit processor, og en del kraftigere end eksempelvis Cortex A7-chippen, der sidder på printkortet i en Raspberry Pi 2.

Ligeledes er PINE-modellen forsynet med en grafikprocessor af typen MALI-400 MP2 på 500 MHz med to kerner mod Videocore IV-processoren med en enkelt kerne på Raspberry Pi-kortet.

Med hensyn til hukommelsen kan den lille pc erhverves med enten 512 megabyte eller med en gigabyte.

Den sidst nævnte koster dog en smule mere, nærmere bestemt 19 dollar eller 130 kroner, hvilket dog heller ikke er afskrækkende.

Desuden er basis-kortet forsynet med to USB 2.0-porte, HDMI 1.4 og plads til microSD-kort på op til 256 gigabyte, Ethernet-port og mini-jack.

På den lidt mere kostbare variant er også moduler, der kan tilkoble kamera og berøringsfølsom skærm, så der er basis for at bygge en tablet-enhed.

Der arbejdes ligeledes på at inkludere WiFi- og Bluetooth-moduler.

Ikke til Windows
Der er allerede indsamlet langt flere penge end det opstillede mål. Produktet kan således bestilles nu og med et beregnet leveringstidspunkt i februar næste år.

Du skal dog være opmærksom på, at producenten anbefaler Android eller Ubuntu som operativsystem, og at Windows ikke er understøttet.

Du kan se mere i videoen eller her.

Læs også:

Revolutionerende lommecomputer: Sådan bringer Raspberry Pi programmering ned i øjenhøjde

Raspberry Pi dumper prisen med en helt ny model

Windows 10 og Raspberry Pi skal sælges sammen i startpakke

Ny ekstremt billig computer klar: Raspberry Pi Zero koster blot 35 kroner – og den fungerer

“Vi undersøger ind imellem hosting-branchens ry og de tilbagemeldinger vi får, tyder på, at branchen har et rimeligt godt ry, og at man er tilfredse med de ydelser, man køber,” lyder det fra Lennart Meineche, direktør i BFIH.

I kølvandet på web- og hosting-bureauet Solid Media Groups konkurs har flere af de kunder, der stod tilbage uden en web-løsning, været godt og grundig trætte af web- og hosting-firmaerne.

Flere kunder har beskrevet det som om, at branchen er præget af cowboy-metoder, der har gjort dem til jaget vildt efter konkursen.

Det kan du læse mere om her: Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Derfor har Computerworld spurgt Brancheforeningen for it-hostingvirksomheder i Danmark (BFIH) om foreningens holdning til de ‘uroligheder’, der har været på hosting-scenen i denne uge.

“Vi er klar over, at det er en utryg situation at stå i, når ens leverandør af it-hosting eller andre forretningskritiske ydelser går konkurs. I den situation kan man have brug for hjælp til at få en ny leverandør,” svarer Lennart Meineche, direktør i BFIH.

Flere af de kunder, der var involveret i web- og hosting-bureauet Solid Media Groups konkurs den 30. november, har blandt andet klaget over, at de blev kimet ned af de andre web- og hosting-firmaer, der ville kapre dem som kunder, hvilket beskrives som en stressende situation at stå i.

“Det er utrolig irriterende, at jeg skal bruge tiden og masser af penge på disse problemer. Hosting-markedet viser sig ikke ligefrem fra sin positive side,” lød det fra Nanette Vabø, der blev ramt af konkursen.

Det kan du også læse mere om her: Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Det går ok
Det synspunkt mener BFIH er mere nuanceret end som så:

“Nogle vil sætte pris på at få flere tilbud at vælge imellem, så man kan finde den løsning, der passer bedst til ens virksomhed. Det er så vidt vi ved en helt grundlæggende udbud-efterspørgselsregel, som gælder for alle brancher, nye såvel som gamle i sådan en situation. Vi kender dog ikke de konkrete omstændigheder i den givne situation, og kan derfor ikke udtale os yderligere om den konkrete sag.”

Brancheforeningen er overordnet set godt tilfreds med kvaliteten.

“Vi undersøger ind imellem hosting-branchens ry, og de tilbagemeldinger vi får, tyder på, at branchen har et rimeligt godt ry, og at man er tilfreds med de ydelser, man køber.”

Fire råd til den rigtige partner
Foreningen giver fire gode råd til dig, der skal finde det helt rigtige firma at arbejde sammen med.

Kvalitet
It-hosteren skal have styr på kvaliteten eller orden i maskinrummet.

Kig blandt andet efter dokumenterede processer, køleanlæg, brandslukning, to separate backup lokationer, nødstrømsanlæg og redundante internetforbindelser – det er, hvad man kan kalde minimumskrav for god it-hosting.

Kontrol
It-hosteren skal lade sig kontrollere en gang om året.

Kræv, at din hosting-leverandøren bliver set efter i sømmene af en udefrakommende og uvildig specialist.

De færreste købere af it-hosting har den fulde teknologiske indsigt.

Det er derfor vigtigt, at en uvildig specialist kan sige god for ydelsen. Kontrollen kan udmønte sig forskelligt, eksempelvis i en revisorerklæring, ISO-certificering eller Hosting-mærket.

Stabilitet
It-hosteren skal være en veldrevet virksomhed og stabil samarbejdspartner.

Spørg efter regnskaber, forsikringer og bed it-hosteren om at skaffe en going-concern erklæring fra sin revisor, hvis du er i tvivl om selskabets soliditet.

Gennemsigtighed
It-hosteren skal beskrive ydelser forståeligt og lægge relevante data åbent frem.

Bed om tilbud, som er sammenlignelige. Og bed om en forklaring, hvis der er noget, du ikke forstår.

Med disse fire råd i baglommer mener Brancheforeningen for it-hostingvirksomheder i Danmark, at du er ordentligt klædt på til at finde den korrekte partner.

Læs også:
Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Direktør i kritiseret dansk webbureau: Vi lytter til kritikken og udskyder betalings-frist for kunderne

Webbureau med 2.500 danske kunder konkurs efter fejlslagen redningsplan

It-sikkerhedsselskabet CSIS Security Group advarer nu om, at en ny ransomware skyller ind over de danske mail-indbakker.

Navnet på den nye trussel er Teslacrypt, som i høj grad minder om ransomwaren Cryptolockers egenskaber, som Computerworld tidligere har bragt artikler om.

Læs blandt andet om Cryptolocker her: Indbetal to bitcoins, hvis du igen vil have adgang til dit tv

“”Hele måden, som Teslacrypt bliver afviklet på, er tyvstjålet fra Cryptolocker,” siger it-sikkerhedsekspert fra CSIS, Peter Kruse, til Computerworld.

Han forklarer, at Teslacrypt kun spredes via spammails, hvor der er vedhæftet en zip-fil. Åbnes denne zip-fil, er skaden sket – hvis du ikke har garderet dig eller lavet en handlingsplan på forhånd.

“Ransomwaren går i din hukommelse, hvor den danner en privat nøgle, som krypterer alle drev herunder også netværksdrev og USB-drev. Den kan også ramme servere som fil-servere og mail-servere, hvis du har givet skriveadgang til dem,” forklarer Peter Kruse til Computerworld.

Flere danske firmaer er ramt
Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS fortæller, at sikkerhedsselskabet i går torsdag fik henvendelser fra fem danske selskaber, der alle var blevet ramt af Teslacrypt.

“Firmaerne kan jo også gå til andre it-sikkerhedsselskaber end os, så vi forventer, at en hel del danske virksomheder og privatpersoner er blevet ramt af Teslacrypt,” forklarer han og oplyser, at bagmændene forlanger omkring 2.500 kroner for at slippe dine filer løs igen.

“Den relativt lave pris virker som et kampagnetilbud, hvor bagmændene har tænkt, at mange bække små, gør en stor å,” fortsætter han.

Peter Kruse opfordrer dog til, at man ikke betaler til bagmændene, der ved lugten af en betalingsvillighed eventuelt kan vende tilbage til dig og dine maskiner og foretage endnu flere ulykker.

Senest har politiet også opfordret hackede danskere om at henvende sig til ordensmagten frem for at finde betalingskortet frem.

Det kan du læse mere om her: Hackergruppe it-afpresser virksomheder – også her i Danmark

Sådan kan du sikre dig
Spørgsmålet om betaling eller ej bliver desuden helt irrelevant, hvis du på forhånd har sikret din infrastruktur og arbejdsgange mod Cryptolocker-ransomwarens onde tvillingbror.

Det kan gøres helt lavpraktisk ved at advare alle om, at der er ondsindet ranwomware i omløb.

Næste skridt er at tage backup, så du ved at få krypteret dine filer kan restore dine systemer og rulle it-miljøet tilbage til et tidspunkt tilbage tilbage fra før, du blev ramt.

“Du skal selvfølgelig tage backup til en ekstern kilde, da vi har set eksempler på folk, der har lagt backup’en på en af de filservere, som der er givet skriveadgang til, og som senere er blevet angrebet – og så er man jo lige vidt,” forklarer Peter Kruse.

Han fortæller, at hvis du bliver ramt af Teslacrypt, skal du skynde dig at fjerne skriverettigheder til alle servere.

Derefter lokaliserer du den ramte maskine, hvilket kan ses i filudvekslingen. Denne maskine skal med Peter Kruses ord ‘flås ud fra væggen, restores, hvorefter der kan rulles et nyt image på’.

Han fortæller desuden, at mange i dag kun har en anti-virusløsning ude på slutbrugernes computere, hvilket ikke er nok.

“Du bliver nødt til at have flere lag af sikkerhed, der kan opdage ransomware. Det kunne eksempelvis være software, der scanner trafik i dit netværk, så du kan opdage, hvis der kommer mange opslag til domæner og IP-adresser. På den måde kan du reagere, inden skaden for alvor er sket,” siger Peter Kruse.

Læs også:
Tre effektive råd: Sådan beskytter du mod målrettede angreb

“Internettets mest hadede mand” fængslet efter hacking til hævnporno-site

Farlige sikkerhedshuller fundet i computere fra Lenovo, Dell og Toshiba

Når forbrugerne bliver stadig mere digitale opstår der let et vakuum mellem dem og de brancher, der ikke formår at gribe de muligheder som internettet tilbyder.

Det vakuum står en ny gruppe af virksomheder klar til at udfylde. Det har vi set talrige eksempler på gennem de seneste år.

Allerede i begyndelsen af dette årtusinde fik Just Eat succes ved at skabe forbindelse mellem på den ene side unge digitale pizza-kunder, og på den ande side landets pizzeriaer, der sjældent var særligt digitale.

Efterfølgende har vi set app-udviklere herhjemme såvel som i udlandet, der har forsøgt at skabe kontakt mellem de digitale forbrugere og taxabranchen.

Analoge brancher stritter imod
På Computerworld har vi i denne uge portrætteret danske Autobutler, der kæmper for at digitalisere en helt tredje branche – nemlig værkstedsbranchen.

Det er dog ikke nogen nem opgave at digitalisere brancher, der består af små virksomheder uden digitalt mindset.

Eksempelvis har en af værkstedernes brancheorganisationer frarådet sine medlemmer at samarbejde med Autobutler, og ifølge Peter Zigler, der er medstifter af Autobutler, blev der i store dele af den etablerede branche set skævt til “de unge smarte edb-drenge”, der nu ville ind i branchen. 

Samtidig har det vist sig, at selvom et stigende antal værksteder tilmelder sig Autobutler, så har en del af værkstederne brug for en god portion oplæring, før de får den digitale tankegang ind under huden.  

“Derfor er der meget holden i hånd i starten (…) det er det klassiske problem, når brancher, der ikke er særligt digitale, bliver digitaliseret. Vi ved, at Just-Eat oplevede præcis det samme med pizzeriaerne,” siger Peter Zigler til Computerworld.

“The full stack startup”
Dette er især en udfordring for virksomheder, der kun bygger et enkelt led af den samlede kæde. I dette tilfælde software-platformen.�

Derfor ser vi i dag eksempler på at flere startups tager ejerskab på hele kæden. Startups der vælger denne tilgang bliver af det berømte venturekapitalselskab Andreessen Horowitz kaldt for “full stack startups”. 

Andreessen Horowitz fremhæver ofte Uber som et eksempel på et “full stack startup”.

Mange iværksætter-virksomheder har før Uber forsøgt sig med at digitalisere taxaindustrien, men de er ofte løbet panden mod muren, fordi taxabranchen har haft svært ved tilpasse sig den digitale virkelighed og ikke har set en konkurrencefordel i moderne software og apps. 

Herhjemme har vi set, hvordan den danske app Drivr gennem flere år har bygget en fremragende taxabestillings-app, men gentagne gange er løbet ind i konflikter med den etablerede branche. 

I mellemtiden har Uber valgt at skabe hele tjenesten fra scratch. Uber har haft én samlet vision for fremtidens transport og selv realiseret den.

Det er på alle måder en mere krævende tilgang, men gevinsten er til gengæld endnu større for de iværksættere, der har succes med det. 

Derfor bliver de etablerede brancher også nød til at indrette sig på de præmisser, som de bliver tilbudt af virksomheder som Autobutler, Drivr eller Just Eat.

Alternativet er at vente på, at der dukker en større trussel op fra en “full stack-virksomhed”, der ikke ønsker at samarbejde med den etablerede branche, men i stedet ønsker at erstatte den fra top til bund.

It-løsningerne er for dyre.

Det er den primære barriere for danske virksomheders anvendelse af it.

Sådan lyder konklusionen i Danmarks Statistiks årlige rapport om it-anvendelse i virksomheder, der netop er udkommet her (PDF)

Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra it-ansvarlige i 3.975 private virksomheder, der har mindst 10 ansatte.

Respondenterne har blandt andet forholdt sig til, hvilke barrierer der er for anvendelse af it.

“Prisen er for høj”
Her er den mest dominerende barriere, at “pris på relevante it-løsninger er for høj.”

Dette udsagn mener 30 procent har “nogen betydning,” mens 16 procent svarer, at det har “stor betydning.”

Læs også: Se listen: Her vil CIO’erne prioritere it-investeringerne i 2016

Nummer to på listen over barrierer er ifølge Danmarks Statistik, at virksomhederne mangler tid og ressourcer.

Derefter kommer, at medarbejderne mangler kompetencer til it-forretningsudvikling, at der mangler it-brugerkompetencer, og at der mangler it-løsninger, der matcher behovet.

“Særligt to forhold går igen, når man spørger virksomhederne om, hvilke barrierer der er for deres it-anvendelse. Næsten hver anden virksomhed peger på, at for høj en pris for de relevante it-løsninger er af nogen eller stor betydning, og næsten lige så mange nævner manglende tid eller ressourcer,” skriver Danmarks Statistik i rapporten.

Forskel på store og små
Rapporten viser dog også, at der er en markant forskel på it-anvendelsen i danske virksomheder.

“Større virksomheder har generelt flere former for it-anvendelse end de mindre,” lyder det blandt andet.

Danmarks Statistik forklarer, at det er 50 procent af virksomhederne med mindst 50 ansatte, der har en internetforbindelse på mindst 100 Mbit/sekund mod 21 procent af de mindre virksomheder, og at 32 procent af de større virksomheder er aktive på mindst to typer sociale medier mod 17 procent af virksomhederne med 10-49 ansatte.

“Det samme mønster tegner sig for de andre former for it-anvendelse, med størst forskel hvad angår beskæftigelsen af it-specialister og brugen af datadeling, og med mindre forskel med hensyn til brugen af cloud computing og introduktionen af nye maskiner eller udstyr med it inden for de seneste to år,” lyder det i rapporten.

Læs også:

Se listen: Her vil CIO’erne prioritere it-investeringerne i 2016

It-chefen er under pres – formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?