Daily Archives: December 18, 2015

Få overblikket over sagen her: Overblik: Det ved vi om bestikkelsessagen i Atea efter ny politi-anmeldelse.

ComputerViews: Vi er vidne til et forretnings- og person-opgør af de helt spektakulære med bataljen mellem Atea og 3A-it.

Det er sjældent, at et it-firma indkalder til pressemøde, udsender pressemeddelelser, indgiver politi-anmeldelse og i det hele taget sætter alle sejl for at ramme et konkurrerende selskab.

Men det har Atea gjort i selskabets bestræbelser på at få banket opkomlingen 3A-it helt ned under jord-overfladen.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Det ved vi om bestikkelses-sagen i Atea efter ny politi-anmeldelse

Ondt blod?
I politi-anmeldelsen anfører Atea, at en tidligere ledende medarbejder systematisk har kopieret og stjålet fortrolige data om Ateas kunder: Priser, omsætning og indtjening for de enkelte kunder, kontrakter, samarbejdsaftaler, løsningskoncepter og flere andre forretningskritiske og fortrolige ting.

Oplysningerne blev ifølge Atea stjålet i perioden fra september 2014 til december 2014 – ganske kort tid før, 3A-it blev stiftet af en række Atea-topfolk.

Det skete i januar 2015, hvilket du kan læse mere om her: Atea-veteraner går sammen i nyt selskab – vil på storhugst blandt Ateas kunder.

Centralt i sagen står en kunde-rejse til Dubai i november 2014.

Ifølge beskyldningerne havde Atea-topfolkene på dette tidspunkt besluttet sig for at forlade Atea og stifte det konkurrerende selskab.

De benyttede sig derfor ifølge Ateas beskyldninger af rejsen til at aftale med deres særdeles gode kontakter fra Region Sjælland, at deres nye selskab, 3A-it, og ikke Atea skulle vinde et kommende stor-udbud på indkøb af pc’er for en halv milliard kroner et par måneder senere.

Denne ordre stod 3A-it i maj til at vinde overbevisende foran Atea. Udbuddet blev dog annulleret, da sagen begyndte at rulle.

Omstridt konto
De pågældende kontakter i Region Sjælland blev ifølge sigtelserne plejet via den bugnende konto 2840, som de ifølge sigtelsen anvendte til egne formål – blandt andet er en af de involverede sigtet for at have taget en privat rejse til Dubai i 2012 på Ateas regning.

Der er nedlagt navneforbud i sagen, så vi må her ikke løfte sløret for de 13 sigtedes identiteter.

Dog har 3A-it-direktør Peter Trans – der er tidligere koncernchef i Atea – samt Ateas topchef, Morten Felding, selv oplyst, at de er sigtet i sagen.

Morten Felding overtog i februar 2014 posten som øverste chef for Atea efter Claus Hougesen, som i slutningen af januar 2014 forlod Atea efter syv år som koncernchef med en plan om først at holde ferie i et halvt år og dernæst komme i gang med nye planer.

Det kan du læse mere om her: Hougesen: Derfor forlader jeg Atea.

Han var et år senere med til at stifte 3A-it sammen med de tre øvrige Atea-veteraner.

Hvad skal 3A-it nu?
Naturligvis har 3A-it selv bedyret, at det går fremragende, hvilket du kan læse mere om her: 3A-it i charmeoffensiv i kølvandet på bestikkelsessag: Vores økonomi er bundsolid.

Det er nu nok en sandhed med modifikationer.

For sager som denne koster dyrt på omdømmet, og det må regnes for helt indlysende, at mange potentielle kunder vælger at vende skråen en omgang i munden, inden de indgår i et leverandør-forhold med et selskab, der får så meget negativ omtale, som det er tilfældet for 3A-it for tiden. For vil selskabet overhovedet overleve?

Det regnskab, som 3A-it henviser til (hvor forhandler-selskabet Informationsteknik Scandinavia (se boksen til højre) landede et underskud på seks millioner kroner), er da også lukket med udgangen af maj 2015 – altså før sagen for alvor brød løs.

Det er derfor fortsat et åbent spørgsmål, hvordan sagen har ramt 3A-its omsætning. Og om konsekvenserne af sagen vil blive så alvorlige, at 3A-it i yderste konsekvens må ty til det, som Atea dybest set håber på, nemlig at 3A-it må dreje nøglen om.

Hvordan har 3A-it så reageret på politi-anmeldelse og de voldsomme beskyldninger om fup og fiduser fra Ateas side?

Selskabet har indtil videre nøjedes med at udsende en pressemeddelelse, hvor der kort står, at selskabet stiller sig ‘uforstående’ over for ‘samtlige beskyldninger.’

Topchef Claus Hougesen har således afvist at stille op til interview om sagen i Computerworld.

I stedet henviser han kortfattet til den udsendte pressemeddelelse – hvor beskyldningerne imidlertid ikke modbevises.

Tidligere har 3A-it ligeledes i en udsendt mail nøjedes med at bedyre, at anklagerne mod selskabet ‘er usande.’

Vi ved i sagens natur ikke med sikkerhed, om beskyldningerne holder vand, eller om 3A-it vittterligt er uskyldig. Det er heller ikke sikkert, at det har nogen særlig betydning, når det gælder 3A-its fremtidige virke, hvor selskabet jo skal lande kunder, tjene penge, være dygtig til at sælge varer.

Påvirker familier og kunder
At 3A-it er ramt, understreges imidlertid af, at selskabet i pressemeddelelsen skriver, at sagen påvirker ‘vores familier, ansatte og kunder” – hvilket jo ikke modbeviser noget.

Selskabet skriver også, at det ser frem til, at “sagen afsluttes, så 3A-it’s navn og vores medarbejdere kan blive renset en gang for alle.”

Det er langt fra sikkert, at det kommer til at ske – dels fordi, der er reel mulighed for, at 3A-it kendes skyldig i beskyldningerne, dels fordi 3A-it som nyt og mindre selskab er totalt afhængig af at komme godt ud af starthullerne og få etableret et navn og rygte som en stabil og vederhæftig samarbejdspartner, som er til at regne med.

Det er dette navn og rygte, som Atea for tiden målrettet sværter til, og det er alvorligt for 3A-it.

Uden det gode navn og rygte må 3A-it nemlig basere sin forretning på de enkelte medarbejderes forhold til enkelte kunder og altså på det personlige kendskab til en sælger eller konsulents troværdighed – som med den massive negative omtale også må være udfordret i hver enkelt situation.

Arbejdet med at indhente nye kunder må til gengæld være op ad bakke, da kunderne nødvendigvis er interesserede i at anvende leverandører, der dels har høj troværdighed og dels med størst mulig sandsynlighed overlever i mange år – og i hvert fald i de år, hvor deres engagement pågår.

Derfor må det ramme 3A-it ganske hårdt, at Atea med en vis succes har formået at skandalisere og udstille selskabet som uvederhæftigt – Ateas egen rolle i sagen usagt.

Atea har med en omsætning på 5,6 milliarder kroner og godt 1.300 ansatte i sagens natur langt større muskler end 3A-it (108 millioner kroner og 45 ansatte), ligesom selskabet på alle niveauer er bedre positioneret i stort set alle markeder.

Sagen har også ramt Atea på både troværdighed og pengepung, hvilket du kan læse mere om her: Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag

Atea har tiden for sig
Men Atea har råd til at tage kampen – også selv om den trækker ud i lang tid og ender i diverse retssale i de kommende år. Det har 3A-it næppe.

Som nyetableret selskab har 3A-it brug for at fokusere på at trække nye ordrer hjem og få etableret en position – og ikke på at forsvare sig mod Ateas beskyldninger.

Vi ved reelt ikke, om 3A-it har en god eller en dårlig sag i retten. Men indtil videre peger alt i retning af, at 3A-it forretningsmæssig fremstår sårbar- og at Atea står til at vinde denne brutale kamp.

Hvad mener du? Hvordan vil sagen falde ud? Hvad kan overbevise dig om, at 3A-it har sit på det tørre? Giv dit besyv med i debat-feltet herunder.

Få overblikket over sagen her: Overblik: Det ved vi om bestikkelsessagen i Atea efter ny politi-anmeldelse.

Telefoni er gammeldags. Siger de unge.

Faktisk siger de det slet ikke, det er deres adfærd, der afslører det. Som teknologi oplever telefonien i stigende grad det, vi kan kalde kommunikationskonkurrenter: Flere og flere kanaler og platforme kommer til (og der er efterhånden lige lovligt mange, hvis du spørger mig).

Det er blevet essentielt som virksomhed at kunne give en smartere og mere overskuelig oplevelse af digital kommunikation. Både fordi, telefoni – i hvert fald for den yngre del af befolkningen – er gammeldags, og fordi behovet for systemer og kanaler, der taler sammen, er voksende.

Det handler om at møde kunderne i øjenhøjde; møde dem der, hvor de er, og der, hvor de kommunikerer.

Og her ser vi i disse år en interessant udvikling – særligt inden for kommunikationen mellem forbrugere og virksomheder og derfor også kundeservice.

Selv om telefoner for den “voksne” del af befolkningen stadig er nummer et, når de skal kontakte en virksomhed eller tale med kundeservice, er kundeservice og gode kundeoplevelser for den yngre generation lig med meget andet end at ringe op til et Call Center og vente i kø.

Chat, messaging, sociale medier, blogs, foraer, Google, Quora og så videre er deres helt naturligvis redskaber, når de skal have greb om en udfordring.

Og hvem er de så?
Generation Y defineres forskelligt afhængigt af, hvem man spørger, men typisk bliver generationen defineret som dem, der er født mellem 1980 og år 2000 – altså dem, der på nuværende tidspunkt er mellem 15 og 35 år.

Hov, der er da egentlig ret langt fra 15 til 35. Har de 15-årige og de 35-årige meget andet tilfælles, end at begge grupper har et meget naturligt forhold til digitale medier?

Jeg selv er i øvrigt lige akkurat fem måneder for gammel til at tilhøre generation Y pr. denne definition.

Befinder jeg mig dermed fuldstændigt på ydersiden af de karakteristika, som oftest anvendes til at beskrive Y’erne?

Ligesom det voksende antal hår på min tinding er det en gråzone og en snak fyldt med tvivlsomme generaliseringer. Før vi går videre, vil jeg således gerne lige indskyde en indvending mod mit eget argument:

Personligt mener jeg egentlig, at den generationssnak, som løbende kører som et kommentarspor til udviklingen i samfundet, er noget overdrevet.

Meget af det, der bliver sagt og skrevet om generation Y, handler mest om, at dem, der beskriver dem selv, er blevet ældre. Denne pudsige anakronisme illustreres måske bedst med dette citat:

“Vore dages ungdom elsker luksus. De har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når de skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. De modsiger deres forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne«

Citatet stammer fra Aristoteles og er således mere end 2.000 år gammelt.

Alligevel er det den samme karakteristik af ungdommen, som moderne kommentatorer vil mene er helt særlig for Generation Y.

En forfatter – navnet undslipper mig – mener således netop, at generationen burde kaldes “Generation Why”, da de unge mennesker sætter spørgsmålstegn ved alt – fordi de er forkælede og for vant til luksus. Hmm …

Grundlæggende er generation Y ikke meget anderledes end vi i generation X eller baby-boomerne (Generation Y’s forældre) for den sags skyld – men det er måden, de tilgår medier, kanaler og kommunikation på.

Konsekvensen for din arbejdsplads
Derfor er vores opgave som moderne teleselskab at forstå, hvordan den unge generation kommunikerer – ikke hvordan de telefonerer.

Ikke blot fordi, de bruger mindre tid på at ringe, end os gamle, men fordi de aktivt søger nye værktøjer, der hjælper dem med at blive hørt.

Det, der har ændret sig, er teknologien, mulighederne og alle de nye kanaler. Det er faktisk ikke generation Y, det er ikke “unge mennesker” som gruppe. De vil bare gerne høres ligesom alle andre.

Med det følger også ændrede forventninger.

Noget af det vigtigste at forstå om generation Y er i virkeligheden – i hvert fald for os som virksomhed – at Y’erne har nogle klare og anderledes forventninger til samarbejds- og kommunikationsredskaber.

Dette er vigtigt både med interne og eksterne briller på:

Interne briller: Nutidens arbejdsplads er nødt til tilbyde sine medarbejdere (i stigende grad generation Y’ere) en konstellation af kommunikation- og samarbejdsredskaber, som både er overskuelig, intuitiv og mulighedsrig.

Særligt balancen mellem overskuelig og mulighedsrig er en stor udfordring for mange virksomheder og koster hvert år millioner af kroner i ineffektivitet, dobbeltarbejde og unødvendig administration.

Der findes efterhånden uoverskueligt mange platforme: Slack, Yammer, Asana, Sharepoint, Skype for Business, Podio og Google Hangouts for bare at nævne nogle stykker fra en håbløst stor flok.

Som moderne virksomhed er man nødt til at tage stilling til denne problemstilling og konstruere en sammensætning af platforme, som både er synergisk og lever op til de behov, unge medarbejdere har i forhold til kommunikation og samarbejde.

Ellers finder de måske et andet sted at udfolde deres talenter.

Jeg siger ikke, at Y’erne er så snotforkælede, at de skifter arbejde, hvis de ikke kan få for eksempel Slack eller Yammer (sådan tænker Y’erne i min virksomhed ikke, og jeg tvivler på, at de gør det ret mange andre steder).

Men hvis de oplever kommunikationen og samarbejdet på deres arbejdsplads som gennemgående træg, frustrerende og ineffektiv, er der lige pludselig ikke så langt til jobportalernes slagmarker.

Dette gør sig også gældende der, hvor det interne møder det eksterne, nemlig i kunderelationen.

For de mange danskere, som har et udpræget kundevendt arbejde, gør det en verden til forskel, om man er klædt på til at møde kunderne i øjenhøjde, eller om man jævnligt skal undskylde for kejserens nye klæder (læs: undskylde over for kunder for de fejl, som opstår på grund af utilstrækkelige systemer/services – som ledelsen bare ikke får taget sig sammen til at opgradere).

En utilfredshed med det værktøj, man er udstyret med, bliver hurtigt til en utilfredshed med ledelsen, som bliver til en utilfredshed med jobbet … og så havnede vi på jobportalen igen.

Eksterne briller: Vi får flere og flere Y’ere her i virksomheden – og det gør vores kunder af gode grunde også. Som leverandør er det derfor i stigende grad nødvendigt, at vi tænker selvsamme forventningssæt ind i det produkt, vi leverer.

I år er de ældste Y’ere rundet de 35 år, og de udgør således ikke længere blot en del af arbejdsstyrken – mange af dem er blevet beslutningstagere.

At tage generation Y seriøst er således både et spørgsmål om at forstå, hvor de behovsmæssigt adskiller sig fra den ældre generation, og hvor de ikke gør.

Min klare holdning er således, at generation Y’s behov minder kedeligt meget om vores egne – det er måden, de tilfredsstiller dem på, der er anderledes.

Sidste år besluttede Europaparlamentet et forslag om, at roaming-priserne på samtale, sms og mobil-surfing helt skal bortfalde.

Læs mere: Så er det slut med roaming-takster: Nu sætter EU en stopper for festen

Det sker den 15. juni 2017, hvor telefonen kan bruges til samme takst som i hjemlandet, så der er altså et godt stykke tid til den forsvindende roaming-pris.

Men allerede næste år, der er et overgangsår, sænkes priserne markant.

Det skriver EU-Kommissionen nu på sin webside.

Fra og med den 30. april 2016 er ekstra-priserne således:

Udgående samtale: 0,05 euro, svarende til 0,37 kroner, ekstra per minut (i dag 1,43 kroner).

Indgående samtale: 0,0114 euro, svarende til 0,09 kroner, ekstra per minut (i dag 0,37 kroner).

Udgående sms: 0,02 euro, svarende til 0,15 kroner, ekstra per besked (i dag 0,45 kroner).

Datatrafik: 0,05 euro, svarende til 0,37 kroner, ekstra per megabyte (i dag 1,49 kroner).

Kilde: EU.

Flere selskaber er i gang
Teleselskaberne har i årevis tjent gode penge på roaming-takster, der var en hel del højere end de reelle omkostninger, når telekunderne anvendte mobilen i udlandet.

TDC har tidligere oplyst til Computerworld, at selskabet i de senere år har haft årlige tab på 50-150 millioner kroner direkte som følge af roaming-reguleringen.

TDC forklarer samtidig, at selskabet har EU-roaming-indtægter i størrelsesordenen på 200 til 300 millioner kroner om året – og at den indtjening vil falde væk, når roaming-taksterne bliver helt afskaffet.

Andre selskaber som 3 har dog allerede åbnet for fri roaming i Europa.

Her skal du stadig passe på
Selvom roaming-taksterne nu er på vej til at forsvinde i EU, skal man dog som forbruger stadig være meget opmærksom på, hvordan man bruger smartphonen andre steder i verden end i EU, eksempelvis i Thailand eller USA.

Her er der nemlig stadig en betydelig risiko for store roaming-regninger, særligt hvis man anvender data-roaming.

Læs mere om det problem her.

Læs også:
Så er det slut med roaming-taksterne: Nu sætter EU en stopper for festen

Farvel til roaming-regninger i EU: Men det rigtige problem ligger et helt andet sted

TDC-topchef Carsten Dilling: Sådan stoppede vi mobilkundernes frafald

Roaming-dødsstødet fra EU: Sådan rammer det de danske teleselskaber

Nu begynder det næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Snart helt slut med roamingtakster på tale og sms for danskerne: Her er det seneste slagtilbud

I slutningen af september udsendte Apple sin store styresystemsopdatering El Capitan til Mac-folket, hvilket Computerworld har skrevet om her.

Apple-opgraderingen til Mac OS X med en række nye funktioner fik dog alarmlamperne til at blinke hos it-afdelingen på Syddansk Universitet (SDU).

Allerede 25. september udsendte universitets it-afdeling derfor en advarsel til sine medarbejdere og flere tusinde studerende, hvoraf flere bruger Mac-computere.

I advarslen udsendt på universitets tekniske Facebook-side og på universitetets interne læringssystem, at der er problemer med El Capitan og universitets trådløse netværk.

“Vi har forinden haft systemet til gennemsyn, og vi kan med vores faglige viden konstatere, at det nye styresystem ikke vil virke med på to af vores lokationer. Det kan påvirke eksamenerne til januar, og derfor fraråder vi opgraderingen,” forklarer SDU’s it-chef Kurt Gammelgaard Nielsen til Computerworld.

Han fortæller, at universitet derpå kontakter Apple for at få hjælp med at løse El Capitan-problemet. 

Problemer med netværksdrivere
Dagen efter Apples lancering af El Capitan i slutningen af september udsender it-afdelingen igen en advarsel, fordi Apple ikke har været i stand til at løse problemet. 

“IT-service fraråder på det kraftigste at opdatere til Apples nye Mac OS X 10.11 “El Capitan”, da det kan give alvorlige problemer med vores trådløse netværk og pt. har vi IKKE noget fix tilgængelig. Når vi har en løsning klar, vil der komme yderligere information,” lyder det.

Til Computerworld forklarer it-chef Kurt Gammelgaard Nielsen:

“Vores studerende kommer med al slags it-udstyr, og vi plejer at kunne fikse netværksproblemer via et hotfix med et USB-stik, men det kunne vi ikke denne gang. Måske taber de studerende så nogle funktioner ved ikke at opdatere, men til gengæld vil deres udstyr virke under undeervisning og eksamen.”

Læs også: Fire grunde til at virksomheder ikke bør vælge Apple-produkter: Er du enig?

Kurt Gammelgaard Nielsen peger på, at når de berørte accesspunkter ikke understøttes af netværksdriverne i El Capitan, drejer det sig om et generelt problem for alle organisationer med en bring-your-own-device-kultur. 

“Vores bedste bud var derfor, at vi konkret skulle skifte accesspunkterne ud på blandt andet de to store lokationer på J. B. Winsløws Vej og Campusvej,” fortæller han.

Nu virker det igen
Computerworld erfarer, at universitet har skiftet accesspunkterne fra Trapeze ud med Cisco-hardware, men det ønsker Kurt Gammelgaard Nielsen ikke at kommentere på.

I stedet glæder han sig over, at universitet i denne uge kunne sende en ny meddelelse ud til de ansatte og studerende.

“IT-Service garanterer at alle enheder kan komme på det trådløse netværk til eksamen i januar. Det gælder både på Campusvej og i Winsløwsparken. Det gælder også Macs med El Capitan,” hedder det i meddelelsen, hvor der lige et tilføjet et aber dabei.

“Men: Hvis du som studerende har en velfungerende computer, hvor programmerne til eksamen er testet og virker så vent med at opdatere til efter eksamen.”

Til Computerworld forklarer it-chef Kurt Gammelgaard Nielsen desuden, at studerende bør have testet deres it-udstyr inden eksamen, så de kan være sikre på, at alt fungerer, som det skal.

Hvor mange Mac-studerende, der har været påduttet til at undlade at køre Apples styresystemsopdatering på grund af eksamenerne på Syddansk Universitet i januar, har it-chefen ikke konkrete tal på, da Computerworld interviewer ham i telefonen.

“Vi ved, at en gruppe studerende med Macs har været ramt, og derfor har det været vigtigt for os at informere løbende om udviklingen og dermed hjælpe de studerende,” runder Kurt Gammelgaard Nielsen af.

Læs også:
Apple klar med spritnyt Mac-styresystem: Nu begynder kampen mellem El Capitan og Windows 10