Daily Archives: December 21, 2015

Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar

Den kommende persondataforordning fra EU med blandt andet stramninger omkring konsekvenserne for brud på persondata vil være noget, alle ledere i dansk erhvervsliv og i offentlige myndigheder bør have på radaren.

Det mener advokat og partner Michael Hopp fra advokatfirmaet Plesners TMT-team (teknologi-, medie- og teleret).

“Ultimativt er det jo direktionen, der er ansvarlig for at træffe de fornødne beslutninger omkring, at reglerne overholdes. Og sÃ¥ bliver det nok it-chefens og juristernes opgave at bringe compliance-reglerne fra EU op til direktørerne,” forklarer han.

Michael Hopp med speciale inden for persondata-ret skelner her knivskarpt mellem compliance – at overholde et regelsæt angÃ¥ende datahÃ¥ndtering og -opbevaring, og sÃ¥ it-sikkerhed, der pÃ¥ et mere teknisk niveau handler om at beskytte data mod udefrakommende.

“Indtil videre har mange nok tænkt, at det der data-compliance har vi nok styr pÃ¥, og sÃ¥ længe Datatilsynet ikke kommer pÃ¥ inspektion, sÃ¥ er alt godt. Jeg tror dog, at konsekvensen af EU’s persondataforordning bliver, at virksomhederne bliver meget mere proaktive i deres databeskyttelse,” forklarer advokaten.

Din virksomhed har et ansvar
Eksempelvis vil mange nye online-tjenester blive bygget på den kommende persondataforordning, der formentlig træder i kraft om godt to års tid.

“Hvis du skal bygge en social tjeneste, har du pligt til at tænke over, hvordan du beskytter folks privatliv. Det gælder alt fra indsamling over anvendelse til slettepolitik, og det fratager dig jo ikke fra noget ansvar, at du ikke kender reglerne,” lyder det fra Michael Hopp.

Samtidig understreger han, at det offentlige rum ikke nødvendigvis behøver at blive forvandlet til én stor skriftestol, selvom virksomheder med de kommende EU-regler er tvunget til at fortælle, hvis de har lidt tab af persondata.

Læs også: Nye EU-dataregler vil dagligt tvinge 10 danske virksomheder til at indrømme hacker-tab

For Artikel 31 i forordningen beskriver, at man skal melde om databrud til myndigheder og de berørte personer – med mindre bruddet ikke fÃ¥r konsekvenser for de enkelte personer.

Michael Hopp fremhæver samtidigt, at Artikel 32 beskriver, at de berørte personer kun skal oplyses, hvis der er højrisiko forbundet med bruddet for den enkelte person.

“Hvad der er sandsynligt, og hvad der er ‘høj-risiko’ bliver op til en juridisk vurdering,” forklarer advokaten.

Behøver ikke være pinligt
På grund af denne juridiske vurdering af risikoen for enkeltpersoner fra sag til sag om brud på persondata-lovgivningen mener Michael Hopp ikke, at det nødvendigvis vil vælte frem med sager.

Forholdt Danmarkshistoriens største hackersag, hvor Rigspolitiets kørekortsregister med CPR-numre samt oplysninger om eftersøgte personer i Schengen-registret hos it-leverandøren blev hacket og downloadet til de kriminelles maskiner, medgiver Michael Hopp dog, at det godt kan blive pinligt.

“I den sag ville de jo under forordningen næsten være tvunget til at indrykke avisannoncer, hvor de undskylder, mens man i mange andre sager helt kan slippe om at kontakte personer, hvis risikoen forbundet med datalæk er lav,” siger advokaten.

Michael Hopp nævner i samme åndedrag, at også sikkerheden hos offentlige myndigheder vil blive strammet en tak eller to, da alle myndigheder skal have en såkaldt data protection officer (DPO).

“DPO’en er en dedikeret medarbejder, og vedkommende kan ikke fyres for at være irriterende og emsig omkring databehandlingen. Nogle smÃ¥ kommuner kan nok godt deles om en DPO, men alle myndigheder i EU skal have en,” siger Michael Hopp.

Læs også: 
Detaljerne næsten på plads: Her er de nye skrappe data-regler fra EU

Posted in computer.

Må vente på overflytning af websider: Derfor trækker flytningen af Danaweb-kunders data ud

Det danske webbureau Danaweb er godt i gang med at få flyttet cirka 1.500 nye kunders data, hjemmesider og mails fra konkursboet efter Solid Media Groups servere hos Rackspace i England til egne maskiner.

Arbejdet går dog ikke så hurtigt, som kunderne er blevet stillet i udsigt, da flere kunder først er flyttet til Danawebs servere i 2016.

Danaweb udsendte ellers ved overtagelsen af konkursboet i begyndelsen af december en mail til alle 2.500 kunder hos det konkursramte Solid Media Group, hvor blandt andet følgende passage var fremhævet med fed skrift:

“Flytning af jeres nuværende hjemmeside til DanaWeb sker sÃ¥ snart betaling af webhotel er registreret pÃ¥ vores konto i Danske Bank,” hvortil der er tilføjet et kontonummer, som kunderne kunne indbetale 4.788 kroner til, hvis de ønskede at fortsætte det kommende Ã¥r med Danaweb som deres hosting-leverandør.

En Computerworld-stikprøvekontrol i sidste uge har dog vist, at flere kunder stadig er hostet pÃ¥ Rackspaces servere – en situation, som Danaweb i andre mails har understreget over for kunderne, langtfra er optimal med følgende vendinger:

“Forklaringen er, at vi lige nu betaler omkostningerne pÃ¥ en serverpark, som vi hverken er trygge ved eller har fysisk adgang til, da den er placeret i udlandet. Det er sÃ¥ledes bÃ¥de et sikkerhedsmæssigt og økonomisk spørgsmÃ¥l for os at fÃ¥ løst denne opgave.”

Strækker sig ind i januar
Computerworld har spurgt Danawebs direktør, Kenneth Stampe, hvordan flytningen af kundernes data går.

Kenneth Stampe vil ikke lade sig interviewe telefonisk, men har forlangt at få tilsendt spørgsmålene per mail.

Noget utraditionelt valgte Kenneth Stampe fredag at publicere sine skriftlige svar i vores debatfelt, men derfor skal du da ikke snydes for hverken spørgsmål eller svar. Nedenstående er hans skriftlige svar på Computerworlds skriftlige spørgsmål:

Kenneth Stampe, hvordan går det med at få de sidste kunder i hus?

Annonce:


“Det gÃ¥r rigtig fint, og heldigvis har kunderne stor forstÃ¥else i den ærgerlige situation og sætter pris pÃ¥ vores hjælp og rÃ¥dgivning. Men at finde løsninger for flere tusinde kunder har krævet flere kræfter og mandskab, end vi i første omgang havde regnet med,” skriver Kenneth Stampe.

Hvor mange kunder har DanaWeb fået efter konkursboet?

“Det vil vi gerne holde vi for os selv.”

Kenneth Stampe har dog tidligere udtalt, at Danaweb har sikret sig halvdelen af 2.500 nødstedte kunder på fem dage, mens selskabet forsigtigt har skønnet, at det i alt vil have sikret sig 1.500 nye kunder efter Solid Media Groups konkurs.

Jeg kan se, at flere kunder stadig er hostet hos Rackspace i udlandet. Hvordan rimer det med, at Danaweb skriver til kunderne, at der er sikkerhedsmæssige udfordringer for jer, fordi I ikke har fysisk adgang til serverne?

“Det rimer ualmindeligt godt. I disse dage er vores it-folk i gang med at sikre den Joomla-platform, som langt de fleste kunder ligger pÃ¥. Vi har desværre fundet ud af, at platformen igennem længere tid ikke er blevet sikkerhedsopdateret med de seneste versioner, sÃ¥ den manøvre er en prioriteret opgave for os lige nu.”

Læs også: CMS ramt af kritisk sårbarhed: Hackere i fuld gang med at angribe

Hvornår flytter I så rent faktisk kunderne?

“Der bliver flyttet kunder hver eneste dag. Men projektet kommer til at strække sig ind i januar mÃ¥ned, da vi er stødt pÃ¥ flere forhindringer i denne uge. En af dem er et afslag fra den juridiske afdeling ved DK-Hostmaster til at redelegere domæner i større puljer. SÃ¥ flytningen bliver beklageligvis mere tidskrævende end forventet.”

Nødvendigt med pistol for panden?
NÃ¥r det først sker senere, var der sÃ¥ nogen grund til at advare Solid State Media-kunderne med en pistol for panden, at de skulle beslutte sig inden den 10. december, 15. december og sÃ¥ senest den 16. december, nÃ¥r deres data stadig her den 18. december ligger pÃ¥ de ‘utrygge’ servere i udlandet?

“Ja, det er naturligvis vigtigt for kunderne at forstÃ¥, hvilken situation de er havnet i med en leverandør af deres hjemmeside og mail, der er erklæret konkurs. Kunderne skal hurtigst muligt indgÃ¥ aftale med en ny leverandør, hvilket kan være DanaWeb eller en anden it-virksomhed.”

Læs også: Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Annonce:


“Og det er vigtigt at forstÃ¥, at kundernes hjemmesider og mails kun er aktive lige nu, da DanaWeb er gÃ¥et ind og har betalt regningerne i konkursboet for at opretholde driften. Hvis DanaWeb ikke i klare vendinger skal forklare kunderne alvoren i denne situation, sÃ¥ har jeg svært ved at se, hvornÃ¥r man sÃ¥ skal gøre det.”

“Og husk pÃ¥, at vores kommunikerede deadlines handler om, hvornÃ¥r vi ønsker svar fra de ramte kunder, om vi eller en anden leverandør skal hjælpe. Det handler ikke om, hvornÃ¥r vi stopper med at betale regningerne til serverparken i England.”

300 kunder er ikke vendt tilbage
Kundernes data har altid ligget på de servere. Hvorfor overhovedet flytte dem?

“Som tidligere skrevet, sÃ¥ er det uønsket for DanaWeb at drifte en serverpark, som vi ikke selv har opbygget og har adgang til. Det er muligt, at andre leverandører er trygge ved det, men det er vi ikke. Derfor skal serverparken i England lukkes ned hurtigst muligt, og vi ønsker hverken at overtage ansvar eller opretholde drift af et system, hvor der ogsÃ¥ i denne uge er kommet tekniske “spøgelser ud af skabet”.”

“Lige nu sørger vi blot for at holde lys i lamperne, indtil alle kunder har fÃ¥et en rimelig frist og behandling, og jeg forestiller mig ikke, at der fortsat er aktivitet i den serverpark, nÃ¥r januar er gÃ¥et.”

Har I været nødt til at slette kunders data, fordi de ikke er vendt tilbage efter jeres seneste deadline den 16. december?

“Nej, og der er fortsat cirka 300 kunder tilbage, som vi endnu ikke har hørt fra pÃ¥ trods af adskillige telefonopkald og adskillige mails. Men nogle kunder kan jo være pÃ¥ ferie eller have andre Ã¥rsager til, at det ikke er lykkedes os at fÃ¥ kontakt. Vi vil fortsat forsøge at komme i dialog med de sidste kunder helt frem til Ã¥rsskiftet uagtet, at vores forlængede svarfrist (16. december, red.) er overskredet.”

Kan du så garantere, at ingen Solid State Media-kunder mister data som følge af konkursen?

“Nej, DanaWeb kan ikke give garanti mod datatab pÃ¥ servere ved tredjepart fra et konkursbo, som vi end ikke har adgang til. Vi kan gøre vores bedste for at holde gang i driften, informere kunderne og fÃ¥ tømt serverne. Men garantier i forbindelse med en efterladt serverpark i et konkursbo tror jeg, at man skal lede længe efter.”

Læs også:
Stor mystik om danske konkurs-kunders data: Er de stadig pÃ¥ ‘usikre’ servere?

Webbureau med 2.500 danske kunder konkurs efter fejlslagen redningsplan

Posted in computer.

Netcompany efter milliardhandel: Vi vil kæmpe for at bevare vores kultur

Med kapitalfonden FSN Capitals overtagelse af aktiemajoriteten i Netcompany er den danske it-komet klar til at satse på at slå igennem i udlandet.

I næste kapitel vil Netcompany satse på opkøb og eksport af it-løsninger på en række nordeuropæiske markeder.

Det siger Netcompanys administrerende direktør, André Rogaczewski, på dagen, hvor milliardhandlen er blevet annonceret.

Det kan du læse mere om her: Kapitalfond køber halvdelen af Netcompany for 1,1 milliard kroner – stiftere tjener kassen for anden gang

Han glæder sig over, at det nu er lykkedes at finde en investor, som kan bringe Netcompany videre i retning af at blive en international it-koncern.

“Vi har valgt at satse pÃ¥ at fortsætte den rejse, vi er pÃ¥. Vi har brug for ekspertise, nÃ¥r det gælder opkøb, og vi har brug for kapital og hjælp til en eventuelt senere børsnotering,” siger André Rogaczewski til Computerworld.

Selskabets tre stiftere og hidtidige ejere har især været optaget af at finde en partner, som forstÃ¥r Netcompanys’ kultur og den leverancemodel, som i André Rogaczewskis optik er Ã¥rsagen til de seneste Ã¥rs store succes for Netcompany.

“Det vigtigste for os er, at vi har fÃ¥et en partner ind, som forstÃ¥r den dagsorden, hvor vi har vist, at det kan lade sig gøre at drive en succesfuld butik, som leverer til tiden i den rigtige kvalitet og indenfor budgettet,” siger André Rogaczewski.

PÃ¥ vej til udenlandske markeder
Netcompany er i øjeblikket ved at afsøge markederne i lande som Polen, Storbritannien, Tyskland og Skandinavien for opkøbsemner, ligesom man undersøger mulighederne for eksport af eksisterende løsninger på de samme markeder. Efter FSN Capitals opkøb kommer der nu ekstra fart på det arbejde, siger André Rogaczewski.

“Jeg er glad for, at vi kan fortsætte i det spor, som vi allerede har lagt ud. Jeg bruger allerede rigtig meget tid pÃ¥ at kigge pÃ¥ interessante virksomheder og markeder, hvor vi kan gÃ¥ ind og spille en rolle pÃ¥ specifikke løsninger,” siger han.

De konkrete forhandlinger om salg har ifølge Netcompany-direktøren været i gang siden begyndelsen af november i år.

Netcompany har siden sensommeren fået adskillige henvendelser fra flere forskellige interesserede købere.

Men først i sent i efteråret gik Netcompany selv aktivt ud for at undersøger mulighederne for at finde en investor.

André Rogaczewski fortæller, at de sidste detaljer omkring handlen med FSN Capital faldt på plads torsdag i sidste uge efter et forhandlingsforløb, som blev indledt i begyndelsen af november måned.

Annonce:



Ã…rsregnskab

Netcompany IT And Business Consulting A/S



Læs mere om Netcompany IT And Business Consulting A/S i Brancheguiden



Kilde

Dansk RegnskabsAnalyse

“Det er gÃ¥et utroligt stærkt. Det ser jeg som et tegn pÃ¥, at Netcompany og FSN vil det samme. Vi har primært fokus pÃ¥ at komme hurtigt videre ud i de nordeuropæiske markeder samtidig med, at vores enestÃ¥ende renomme og leverancekultur kan bevares. Der tror jeg, at kombinationen af FSN og Netcompany er helt perfekt. I andre konstellationer havde den agenda mÃ¥ske været anderledes,” siger André Rogaczewski.

Milliardhandel
Han ønsker ikke at sætte tal pÃ¥, hvor mange penge FSN Capital har lagt pÃ¥ bordet, men nøjes med at sige, at de tre stiftere er “meget tilfredse” med bÃ¥de pris og vilkÃ¥r.

Ifølge Computerworlds oplysninger ligger prisen på godt en milliard kroner. De penge bliver så geninvesteret af de tre stiftere, som dermed bevarer en stor ejerandel i Netcompany.

“Det er ret balanceret handel. FSN overtager en majoritetspost af aktierne, men vi beholder en meget stor ejerandel,” siger André Rogaczewski.

Det er ikke første gang, at Netcompany bliver opkøbt af en kapitalfond.

Det samme skete i 2006, da Axcel overtog kontrollen med selskabet. I 2011 købte selskabets stiftere dog deres firma tilbage igen.

Men ifølge André Rogaczewski er det nærmest utænkeligt, at en lignende manøvre kan blive aktuel i fremtiden.

“Det har jeg svært ved at se for mig. Nu er virksomheden blevet sÃ¥ stor, at det ikke er realistisk, og det vil heller ikke være sundt for Netcompany. Vi vil snarere købe andre virksomheder op for at blive en endnu større koncern,” siger han.

Læs også:

Kapitalfond køber halvdelen af Netcompany for 1,1 milliard kroner – stiftere tjener kassen for anden gang

Netcompany er Danmarks bedste sværvægter inden for it: Her er metoden bag successen

Posted in computer.

Teknik er ikke nok mod ransomware-angreb: Her er fem veje til moden it-sikkerhed

Det er fredag tæt på fyraften. En person i en mellemstor dansk virksomhed har netop modtaget en e-mail om en pakke fra PostNorden. Mailen er på perfekt dansk, og der er et link, som der trykkes på.

Efter kort tid stÃ¥r personen nu med en tekst pÃ¥ sin skærm, hvor der stÃ¥r “Vi har krypteret dine data, for at fÃ¥ adgang igen, skal du betale 2.000 kroner”.

Eksemplet er desværre ikke grebet ud af den blå luft men derimod en situation, mange virksomheder har befundet sig i.

Problemets omfang bestemmes i høj grad af, hvor moden virksomheden eller organisationen er it-sikkerhedsmæssigt.

Det lyder simpelt, men desværre har det vist sig at være en kompliceret proces for selv helt store virksomheder.

Mange forlader sig på teknik eller produkter
Når jeg vælger at beskæftige mig med modenhed, skyldes det i høj grad, at der i mange virksomheder er en indstilling til it-sikkerhed, hvor det er teknologi eller produkter, der sætter dagsordenen.

Når teknologien så fejler, eller produkterne ikke slår til, står de umodne virksomheder tilbage med en udfordring, som i sidste ende kan koste på bundlinjen i form af økonomisk tab, utilfredse kunder eller måske negativ omtale i medierne.

Hvis vi tager udgangspunkt i ovenstÃ¥ende scenarie, handler det om de meget omtalte ransomware-”angreb”, som vi har set ramme bÃ¥de private virksomheder og offentlige institutioner.

Ransomware er blevet en guldgrube for it-kriminelle, fordi det har vist sig, at mange er villige til at betale for at få deres data tilbage.

De fundamentale kontroller savnes
Grunden til, at man går med til at betale, skyldes i høj grad, at indstillingen til it-sikkerhed ikke er særlig moden, og at man derfor ikke har de fundamentale kontroller på plads.

Først og fremmest handler det om, hvad der sker, når en medarbejder eller person kommer til at klikke på noget, som kan ende med at kompromittere computeren eller hele virksomheden.

Der findes ikke en teknologi, som kan forhindre brugeren i at klikke, når først mailen er havnet i indbakken.

Det er derfor afgørende, hvordan man har forberedt sig pÃ¥, at det sker. AT det sker – og ikke OM det sker – er en realitet, og indstiller man sig pÃ¥ det, har man mulighed for at gÃ¥ i gang med at forbedre sin modenhed og indstilling til it-sikkerhed.


Annonce:


De grundlæggende kontroller er:
De grundlæggende kontroller handler ikke kun om produkter eller teknologier men i højere grad om beredskabsplaner. Man skal have styr på sine enheder, sine data og kommunikation og ikke mindst adgangen.

Spørgsmål, man kan stille sig selv, sin ledelse eller organisation, kan være:

Ved alle, hvem man skal kontakte i organisationen, hvis der klikkes på skadelige links eller åbnes skadelige vedhæftede filer i e-mails?
I mange tilfælde – og især nÃ¥r det handler om ransomware – er tiden en kritisk faktor. Hvor hurtigt, man kan fÃ¥ en kompromitteret maskine isoleret fra netværket, afgør, hvor meget data ransomware kan nÃ¥ at kryptere.

Derfor er det vigtigt, at alle ved, hvad de skal gøre, og hvem de skal kontakte i tilfælde af kompromittering. Dette gælder selvfølgelig ikke blot ved ransomware-inficering men helt overordnet.

Ved man, hvor virksomhedens enheder, computere, smartphones og så videre befinder sig lige nu, og kan man kontroller dem i forhold til opdateringer?
Mange angreb lykkedes i høj grad, fordi de it-kriminelle formår at udnytte en kendt sårbarhed, inden deres ofre når at patche den.

I dag ser vi, at it-kriminelle hurtigt adopterer sårbarheder, få dage efter disse bliver kendt, og desværre sker dette langt hurtigere, end gennemsnittet er om at patche.

Derfor er det nødvendigt at revurdere, om det er nok at patche én gang om ugen. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at man har kontrol over sine enheder og kan udføre instruktioner til disse, sÃ¥ de bliver opdateret løbende – uanset hvor de befinder sig.

Hvordan tilgås data på netværket i dag, og hvordan validerer man brugerne?
I dag har næsten al malware kapacitet til at stjæle informationer. Der har været meget fokus på malware, som kan tømme ens bankkonto, og selv om dette kan være en primær funktion, forsøger det meste malware i dag at stjæle al den information, det er muligt at stjæle.

Informationerne bliver enten brugt til yderligere misbrug eller solgt på diverse fora.

Information, som er i høj kurs, er data, der indeholder initialer, adgangskoder med mere.

Det skyldes, at det er langt sværere at opdage angreb og informationstyveri, når det sker ved hjælp af legitime bruger-initialer og adgangskoder.

Derfor skal man nøje overveje, hvordan man kan kontrollere, hvordan data tilgÃ¥s udefra og – mÃ¥ske endnu mere vigtigt – hvordan man i dag validerer brugere og verificerer, at de er dem,  de udgiver sig for at være.

Har man it-systemer, som har været kompromitteret, og hvor det er lykkedes at stjæle data, er det sandsynligt, at it-kriminelle vil forsøge at sælge, bytte eller lække disse stjålne informationer, der i værste fald kan bruges til yderligere misbrug.


Hvilke privilegier har brugerne behov for, så de kan udføre deres arbejde?
I dag findes der næsten ingen gode grunde til, at brugere har lokale eller globale administrative privilegier. Man kan komme rigtig langt ved at indskrænke dette, fordi meget malware i dag er begrænset til de samme privileger, som den bruger, der bliver kompromitteret, har.

Hvor befinder vores data sig, og har vi en gyldig backup?
Det giver sig selv, at man skal have styr på sine data. Først og fremmest skal man vide, hvor de befinder sig, og her kan man vinde meget ved at foretage en klassificering af sine data og løbende vurdere, om de data, man har liggende, bruges aktivt, eller om de kan skrivebeskyttes og flyttes ud af netværket.

Dernæst skal man have styr på backup. Det er ikke nok at foretage en backup, man skal også verificere, at den backup, man har, rent faktisk reflekterer de data, man har behov for.

Hvis man foretager regelmæssig backup (hvilket jeg håber), er det en god ide, at denne ikke blot er forbundet med netværket. Dette skyldes at, flere varianter af eksempelvis ransomware, i dag vil forsøge at kryptere alle data, som kan nås via netværket.

Held og lykke på rejsen
Med dette ønsker jeg held og lykke med den rejse, som it-sikkerhed i høj grad skal betragtes som.

Med det trusselsbillede, som mange virksomheder og offentlige institutioner stÃ¥r overfor i dag, findes der desværre ikke et “quick-fix” eller en enkelt teknologi, som kan løse udfordringen.

Nøglen til en mere moden indstilling til it-sikkerhed skal i høj grad findes med det rette miks af mennesker, processer og værktøjer.

Annonce:


Posted in computer.

B&O Play sælger tre produkter i minuttet – om 4.600 Ã¥r er verdensherredømmet pÃ¥ plads

Mens det stadig står tungt til for moderskibet Bang & Olufsen i Struer, sågår det strygende for B&O Play i Lyngby. B&O Play er Bang & Olufsens subbrand rettet mod det unge, urbane og mere hippe publikum.

Men det hitter i hvert fald hos de hippe.

Ifølge B&O bliver solgt tre B&O Play-produkter i minuttet på verdensplan, og alene i november har B&O Play omsat for lige så meget som i hele tredje kvartal sidste år, hvilket gør denne jul til den største salgssucces i virksomhedens historie.

Det er specielt to produkter, som står for en stor del af rekordsalget. BeoPlay A2, den lille trådløse højtaler med læderstropper, har solgt 200.000 enheder på verdensplan, og H8, et trådløst headset med aktiv støjreduktion, har solgt 70.000.

Så hvornår har B&O overtaget Danmark?
Så det store spørgsmål er jo selvfølgelig: Med tre solgte produkter i minuttet hvornår har B&O så overtaget verdensherredømmet? Hvornår kan CEO Henrik Taudorf Lorensen kalde sig Supreme Leader of The World styret af dansk design fra legender som Jakob Wagner?

Vi har spurgt Computerworlds afdeling for Yderst Useriøs Statistik og kommet frem til, at vi alle i udgangen af maj, 2019 vil gå rundt med et H8 på hovedet eller har A2 til at spille til tapasen, når vi er på skovtur..

Til sammenligning ville det tage Apple cirka 13 dage at opnå dansk dominans, da Apple tilbage i 2013 på sit højeste solgte 411.000 telefoner om dagen.

Lidt længere ville det tage, hvis det er verdensherredømmet B&O Play gÃ¥r efter. Da skulle vi vente cirka 4.600 Ã¥r før, at den B&O Play’ske overmagt ville kontrollere os fra Danmark til Mozambique. Og eftersom at der bliver født 150 nye verdensborgere hvert minut – langt højere end B&O Plays tre solgte i minuttet – sÃ¥ vil det faktisk aldrig ske.

Tallene udregnet af Computerworlds afdeling for Yderst Useriøs Statistik, og derfor også skrevet med et glimt i øjet, men vi under faktisk B&O Play det bedste og vil ønske tillykke med det flotte julesalg.

Vi har testet bÃ¥de successen H8 og dets lillebror, H7, og begge produkter er skønne headset med en lyd i topklassen og et design som oser af klassisk, dansk design – hvis altsÃ¥ du vil betale prisen for det.

Læs også: Ny højttaler fra B&O Play: Atypisk form skal give lyd til hele rummet

Posted in computer.

Kapitalfond køber halvdelen af Netcompany for 1,1 milliard kroner – stiftere tjener kassen for anden gang

Den norske kapitalfond FSN Capital overtager det danske it-selskab Netcompany.

Handlen er faldet på plads, efter at der i flere måneder har været rygter om, at Netcompanys ejere var i gang med et salg af selskabet.

SÃ¥ledes meddelte topchef André Rogacsewski for et par mÃ¥neder siden, at selskabet løbende fik henvendelser fra interesserede købere, men at der endnu ikke pÃ¥ dette tidspunkt var ‘konkrete planer om et salg.”

Det kan du læse mere om her: Rygte: Netcompany tæt på at blive solgt.

Ifølge Netcompany er aftalen med FSN Capital kommet meget hurtigt i stand.

Med den nye ejer ombord hÃ¥ber Netcompany, at vejen er banet for yderligere vækst – ikke mindst i Nordeuropa.

MÃ¥let er ifølge topchef André Rogaczewski at blive ‘den største og mest succesfulde it-leverandør i det danske marked.”

Overtager lidt over 50 procent
FSN Capital overtager med den nye aftale en bestemmende ejerandel over selskabet, mens de tre ejere – André Rogacsewski, Carsten Gomard og Claus Jørgensen – beholder lige under 50 procent af ejerskabet.

Ifølge Børsen betaler FSN Capital lidt cirka 1,1 milliarder kroner for at købe godt og vel halvdelen af Netcompany.

Partner i FSN Capital, Thomas Broe-Andersen, siger i en pressemeddelelse, at kapitalfonden har fulgt Netcompany længe.

“Vi er især blevet imponeret over selskabets evne til at positionere sig pÃ¥ det det danske it-marked og skubbe til udviklingen,” siger han.

Thomas Broe-Andersen meddeler, at kapitalfonden ser et meget stort potentiale i købet.

“Der ligger efter vores overbevisning et kæmpe potentiale i at vi sammen med de kompetente medarbejdere og ledelsen kan tage selskabet nogle skridt videre bÃ¥de i Danmark og resten af Nordeuropa,” siger han.

Det er anden gang, at André Rogacsewski, Carsten Gomard og Claus Jørgensen scorer kassen på at sælge Netcompany.

De solgte nemlig selskabet til kapitalfonden Axcel i 2006, men valgte i 2011 efter en forrygende vækstperiode at købe selskabet tilbage fra Axcel, som tjente en kvart milliard kroner på handlen.

Det kan du læse mere om her: Kapitalfond sælger Netcompany: Scorer kvart milliard.

Netcompany har de seneste par år udvidet bemandingen voldsomt samtidig med, at selskabet har afleveret et trecifret millionoverskud.

Computerworld har netop efter et år med voldsom vækst og solid indtjening kåret Netcompany til Danmarks bedste store it-virksomhed i den såkaldte Top 100 Sværvægter-kategori.

Læs også: Netcompany er Danmarks bedste sværvægter inden for it: Her er metoden bag successen

Netcompany har altid forklaret den konstante vækst i storkaliber-klassen med, at selskabet altid har fokuseret på at levere den aftalte vare til tiden.

Du kan læse André Rogaczewskis forklaring på opskriften her: Her er Netcompanys hemmelighed bag successen.

Læs interview med Netcompany senere på Computerworld.dk.

Posted in computer.

Nu kan du logge ind på eBoks med dit fingeraftryk

Hvis du anvender en iPhone 5S eller nyere, kan nu slippe for at taste dit cpr-nummer og din adgangskode, når der skal have adgang til dine dokumenter i eBoks.

Et enkelt tryk med fingeren er nemlig nok, når du fremover skal åbne appen og se din seneste lønseddel, synsindkaldelsen eller bankpapirerne.

Læs også: Nu kan du logge ind på Mobile Pay med dit fingeraftryk

Løsningen tilbydes i den nye udgave af appen, der netop har set dagens lys.

Flere andre funktioner i appen er også blevet renoveret eller moderniseret.

Foruden muligheden for login med fingeraftryk er der mulighed for hurtigere arkiveringsmuligheder med swipe-funktioner og nemmere adgang til dokumenter via 3D Touch, der dog kræver iPhone 6S.

Funktioner som Android-brugerne altså må se langt efter.

En forbedret søgefunktion kan dog være et lille plaster på såret til de mange Android-folk.

Læs også: Sikkerhedsrevolution under opsejling: Kan sætte en stopper for vores adgangskode-kaos

250 millioner dokumenter
Ligeledes har brugerfladen fået en overhaling.

“Vi kan se, at brugen af eBoks rykker mere og mere over pÃ¥ app frem for almindelig pc-brug, og derfor har vi lagt os i selen for at skabe en brugervenlig og intuitiv app, uden at vi gÃ¥r pÃ¥ kompromis med sikkerheden,” fortæller Product Manager Claus Bessermann fra eBoks.

I forbindelse med, at man tidligere i år fik mulighed for at uploade dokumenter og billeder til sin postkasse er giver en ekstra gigabyte plads i boksen til eksempelvis eksamenspapirer, attester, stelnumre eller billeder af indbo.

I 2014 blev 249 millioner dokumenter overført via eBoks.

Den nye udgave af appen kan hentes via Apples App Store eller Google Play.

Læs også:
Automatisk paskontrol i Kastrup Lufthavn er klar til påske

Nu kan du logge ind på Mobile Pay med dit fingeraftryk

Posted in computer.

Alle fabler om disruption for tiden – men begrebet stikker dybere end vi egentlig tror

I dag taler alle om disruption. Men alt for mange anvender begrebet forkert.

Det mener begrebets opfinder, Clayton Christensen, professor ved det amerikanske universitet Harvard Business School. 

I en artikel i tidsskriftet Harvard Business Review har han for nylig advaret mod, at disruption-begrebet risikerer at blive udvandet, og dermed blive offer for sin egen succes. 

“Mange af de mennesker, der i dag taler om ‘disruption’ har aldrig læst en seriøs bog eller artikel om emnet. Alt for ofte anvender de begrebet for løst i et forsøg pÃ¥ at understøtte stort set, hvilken som helst pointe, der handler om innovation. Mange forskere, skribenter, og konsulenter bruger ‘disruptive innovation’ til at beskrive enhver situation, hvor en industri bliver ændret og tidligere tiders succesfulde virksomheder snubler,” skriver han.

Clayton Christensen mener, at den løse brug af begrebet betyder, at vi ofte stiller den forkerte diagnose, og derfor risikerer vi at anvende den forkerte medicin, når situationen skal afhjælpes.

Derfor har vi brug for at forstå begrebet bedre.


Annonce:


Hvad er disruption?
Disruption-begrebet, som vi kender det, blev første gang taget i brug i 1995, da Clayton Christensen skrev en artikel i Harvard Business Review.

Senere blev det til bogen “The Innovator’s Dilemma - When New Technologies Cause Great Firms to Fail,” der udkom i 1997.

I bogen forsøger Christensen at forklare, hvorfor gamle succesrige virksomheder pludselig går til grunde, mens nye konkurrenter kommer ud af ingenting og overtager deres markeder.

I bogen forklarer han, at det sjældent skyldes, at de etablerede virksomheder tager dårlige beslutninger.

Ofte skyldes det tværtimod, at virksomhedernes ledelse tager beslutninger, der på papiret er gode og rationelle. 

“Clayton Christensen beskriver den proces, hvor etablerede virksomheder allokerer alle sine ressourcer til at honorere sine eksisterende kunders behov. De eksisterende kunder er krævende og giver et højt afkast. Men det betyder ogsÃ¥, at de etablerede virksomheder overser de kunder, der er mindre krævende og giver et mindre afkast,” siger Jan Damsgaard, der er professor hos Copenhagen Business School. 

De etablerede virksomheders fokus på de mest krævende kunder betyder også, at de sjældent vil have incitament til at satse på ny teknologi. 

For når ny teknologi bliver introduceret, vil den sjældent være så moden, at den vil kunne tilfredstille de behov, som etablerede virksomheders mest krævende og indbringende kunder har. 

“Derfor vil de etablerede virksomheder fokusere deres innovations-indsats pÃ¥ at presse de sidste procenter ud af deres aldrende, eksisterende teknologi,” forklarer Jan Damsgaard. 

Ofte vil den nye teknolog dog have et stort potentiale på den lange bane, og den nye teknologi vil desuden ofte gøre det muligt at tilbyde en billigere ydelse.

Annonce:


Derfor åbner det et rum for nye spillere, som er tilfredse med et lavere afkast.

Det lavere afkast betyder, at de nye spillere har mulighed for etablere sig i fred for konkurrence fra de etablerede virksomheder, der sjældent har incitament til at gå ind og konkurrere i bunden af markedet, hvor der er lave priser og en begrænset fortjeneste at hente.  

Men med tiden vil de nye spillere være i stand til at udvikle teknologien, så den kan tilfredsstille behovene hos flere og flere kundegrupper, og til sidst har de nye spillere med den nye teknologi overtaget markedet fra de etablerede spillere. 

Kodak-eksemplet
Jan Damsgaard mener, at Kodak er et godt eksempel på en virksomhed, der har stået i den situation. 

“Da jeg var barn, blev alle vores billeder taget med Kodak-kameraer med Kodak-blitz, der brugte Kodak-film som blev fremkaldt pÃ¥ Kodak-papir i et certificeret Kodak-laboratorium. Forestil dig, at du var en dygtig ingeniør hos Kodak, der havde opfundet et digitalkamera og din chef spørger dig: ‘Hvilke af de omrÃ¥der, hvor Kodak i dag er verdensledende vil dit nye kamera kunne øge vores indtjening? Svaret ville være: ‘ingen’. Derfor synes Kodak naturligvis, at digitalkameraer er en ret dÃ¥rlig ide. I stedet ville virksomheden hellere bruge sin ressourcer pÃ¥ at forbedre den eksisterende teknologi,” siger han.

En beslutning der viste sig at være fatal for den tidligere fotogigant, der tabte sit marked til producenter af digitalkameraer og kameraudstyrede smartphones.

For få år siden balancerede Kodak på randen af en konkurs, og i dag lever den tidligere gigant kun videre som en skygge af sig selv.

Annonce:


Hvorfor taler vi så meget om disruption nu?
Disruption har været et af de hotteste buzzwords herhjemme i 2015.

Men hvad er forklaringen på, at det er netop nu, at begrebet får sin brede udbredelse? 

Det er 20 år siden, at Clayton Christensen skrev sin første artikel om emnet, og den populære amerikanske tech-blog Techcrunch har afholdt sine årlige dispruption-konferencer, Techcrunch Disrupt,  siden 2011. Så begrebet er på ingen måde nyt. 

I dansk perspektiv kan en del af forklaringen være Ubers indtog på det danske marked, men Jan Damsgaard har også en anden forklaring. 

Han mener, at samfundet er ved at nå et digitalt kogepunkt, hvor disruptive innovation har særligt gunstige vilkår: 

“Forestil dig, at du varmer en gryde op med en ekstra grad per Ã¥r. NÃ¥r temperaturen kommer over de 90 grader, nærmer vi os kogepunktet. Det er her, hvor vandet skifter fase fra at være væske til at blive damp, og det er lidt det samme vi ser i øjeblikket. Hvert Ã¥r anvender vi it en lille smule mere, og vi er nu inde i et faseskift. Der er installeret sÃ¥ meget it hos privatpersoner, hos virksomheder og i det offentlige, at det muliggør helt nye forretningsmodeller, som gÃ¥r ind og disrupter den mÃ¥de, som vi hidtil har gjort forretning pÃ¥,” siger han.



Clayton Christensen, professor ved Harvard Business School er ophavsmand til disruption-teorien. Foto: Betsy Weber, Busines of Software, CC BY 2.0

 


Annonce:


Hvilke virksomheder er disruptive?
I disse Ã¥r hævder mange virksomheder, at de er disruptive. Men langt fra alle er det.Â

I Harvard Business Review fremhæver Clayton Christensen Netflix som et eksempel på en virksomhed, der er disruptive. 

Netflix startede som en postordreklub for filmnørder, og i starten tilfredsstillede tjenesten altså kun et behov hos en stærkt begrænset kundegruppe sammenlignet med eksempelvis filmudlejningskæden Blockbuster. 

Efterfølgende opbyggede Netflix en digitale tjeneste, der gennem tiden har fået indhold af stadig højere kvalitet. Ikke mindst fordi Netflix selv er begyndt at udvikle sine egne prisbelønnede serier. 

Netflix succes endte som bekendt med at få Blockbusters forretningsmodel til at bryde sammen. 

Jan Damsgaard fremhæver desuden en tjenester som Hotels.com og Airbnb.com som eksempler på to forskellige typer disruption. 

Low-end og new market
Clayton Christensen taler om både low-end disruption og new market disruption. Ifølge Damsgaard er Hotels.com et eksempel på en low-end disruption. 

Hotels.coms forretningsmodel går ud på at tilbyde ledige hotelværelser til lave priser. Det er hotelværelser som hotellerne ikke selv har været i stand til at afsætte, men hotellerne vil hellere sælge dem billigt til Hotels.com end at lade dem stå ledige. 

Muligheden for at tilbyde billige hotelværelser via nettet har gjort livet surt for mange rejsebureauer, men det har ikke øget udbuddet af hotelværelser.

Sider som Hotels.com har i stedet sikret en bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer.

Derfor er det ifølge Jan Damsgaard et eksempel på en low-end-disruption

AirBnb har derimod været i stand til på radikal vis at øge udbuddet af overnatningsmuligheder samtidig med at tjenesten også appellerer til helt nye kundegrupper, der ikke tidligere har haft råd til at komme på storbyferie.

Derfor er det ifølge Jan Damsgaard et udtryk for en “new market disruption”.

Annonce:


Hvilke virksomheder er IKKE disruptive?
Uber, Tesla og Apples iPhones bliver ofte fremhævet som produkter, der er disruptive.Â

Men ikke desto mindre bærer produkterne ikke alle de kendetegn, der typisk kendetegner disruptive produkter. 

Eksempelvis er ingen af produkterne kendetegnet ved at være startet som simple, billige produkter, der kommer ind fra bunden af markedet. 

I så fald burde Tesla være startet med at producere et Ellert-lignende køretøj.

I stedet har Tesla valgt at producere en high-end bil, der henvender til et kundesegment, der er af ganske stor betydning for de etablerede bilproducenter. 

Clayton Christensen mener heller ikke, at Uber er et klassisk eksempel på en disruption.

For som Clayton Christensen forklarer i Harvard Business Review gik Uber ligeledes ind fra toppen af markedet med en relativ dyr serviceydelse.

Ubers første produkt var en limousinetjeneste, der var dyrere end en traditionel taxa. Først senere har Uber lanceret nye tjenester, der er billigere end traditionelle taxaer. 

I iPhonens tilfælde mener Clayton Christensen heller ikke, at iPhonens indledende succes var resultatet af en disruption. 

Til gengæld mener han, at iPhonens vilde vækst gennem de seneste år kan forklares med en disruption.

Ikke en disruption af smartphone-markedet, men en disruption af pc-markedet, som er forÃ¥rsages af, at smartphonen nu har afløst pc’en som den primære indgang til internettet for mange mennesker. 

Ifølge Clayton Christensen skyldes det ikke alene hardware-forbedringer.

Det kan i høj grad også tilskrives Apples succes med at skabe et stærk økosystem, hvor app-udviklerne på effektiv vis er blevet sat i forbindelse med smartphone-brugere.

Læs også:
Her er succesformularen bag øjeblikkets hotteste stykke forretningssoftware 

Ingen vej uden om: Derfor er de gamle brancher nødt til at samarbejde med de smarte it-drenge 

Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med pÃ¥ besøg i “Project X”

Posted in computer.