Daily Archives: December 24, 2015

For godt otte år siden kårede Computerworld den bedste it-vits efter et længere opløb, hvor læserne kunne indsende deres mere eller mindre nørdede jokes.

Siden er udviklingen gået stærkt – både inden for teknologi og jokes, og vi søger derfor nu igen efter de allerbedste it-vittigheder, som florerer i det danske it-miljø.

For eksempel i stil med denne:

10 æg
En programmør rejser sig fra sin computer og går ud i entreen, hvor han griber sin frakke på knagen og begynder at tage den på.

“Jeg går lige i kiosken,” råber han til sin kone, der befinder sig i stuen.

“Vil du ikke købe to liter letmælk med hjem,” kalder hun tilbage.

“Jojo, det gør jeg,” siger han.

“Og hvis de har æg, er du så ikke sød at købe 10?, ” siger konen.

“Jojo,” siger programmøren, der dernæst trasker hen ad fortovet.

Et kvarter senere er han tilbage igen medbringende to fyldte plasticposer.

“Hvad har du der?,” spørger konen.

“Øh, 10 liter mælk,” svarer han undrende.

Hvordan og hvorfor?
Her kommer der en vittighed mere, som (indrømmet) måske nok ligger på grænsen til, hvad man med rimelighed kan medtage på en liste over it-vittigheder:

En naturvidenskabelig akademiker vil altid spørge: “Hvorfor virker det her?”

En ingeniør vil altid spørge: “Hvordan virker det her?”

En økonom vil altid spørge: “Hvor meget vil det koste?”

En humanistisk akademiker vil altid spørge: “Med eller uden pommes fritter?”

Vær med til at give dine venner og kolleger et godt grin: Skriv din bedste it-vittighed i debatfeltet herunder.

Du kan se de vitser, som vi indsamlede for otte år siden, her: Her er Danmarks bedste it-vits (2007)

Både Skat og Rigspolitiet sidder fast i et afhængighedsforhold til CSC, som har haft de facto-monopol på driften af en lang række it-systemer, som firmaet overtog ved opkøbet af det statsejede Datacentralen i 1996.

Det har blandt andet betydet, at kontrakterne på driften af systemerne ikke har været i udbud én eneste gang i de 19 år siden CSC købte Datacentralen. Forklaringerne fra Skat og Rigspolitiet er overraskende enslydende.

Systemerne er så forældede og så mangelfuldt dokumenterede, at det ikke er muligt at udfærdige et reelt udbudsmateriale, og så må man forny kontrakterne med CSC.

Det kan du læse mere om her og her.

Først sidste år skrev Rigspolitiet et krav om uddybende systemdokumentation ind i sin hovedkontrakt med CSC, og i år er Skat begyndt at trykke CSC på maven for dokumentation. Eller som det hedder i en mail fra pressemedarbejder hos Skat, Thor Wilkens:

“SKAT fastlægger nu en IT strategi, der skal sikre, at SKAT bliver i stand til at konkurrenceudsætte drift og vedligehold af de ældre systemer på SKATs mainframe.”

Men hvordan gør man bedst det?
Branchefællesskabet DI-Digital er løbende i dialog med staten om at øge konkurrenceudsættelsen på offentlige it-systemer. Og branchedirektør Adam Lebech ved godt, hvordan man kan begynde.

“Det skal jo gerne være, som vi har set hos Kombit, som har lavet en meget stor indsats for at få systemdokumentation nok til, at der kan laves en reel konkurrenceudsættelse. Vi ser Kombit-modellen som noget, man kan lære af mange steder i staten,” forklarer han.

Kombit-modellen
Kombit har i seks år arbejdet på at hive kommunerne ud af det de facto monopolforhold, kommunerne stod i efter salget af KMD. Så Computerworld har spurgt Kombits CIO, Peter Lykke Egelund, hvordan man bedst kommer ud af en monopolsituation.

Læs også: Ny Kombit-direktør: At bryde KMD’s monopol er min vigtigste opgave

Og noget af det første, Skat og Rigspolitiet bør gøre, er at danne sig et godt gammeldags overblik.

“Det handler om at starte med at finde ud af opgavens omfang. Start med at få et overblik og en masterplan. Hvad er det for et systemlandskab, man står overfor, og hvilke systemer skal konkurrenceudsættes?” understreger Peter Lykke Egelund.

Det kan lyde nemt nok, men kan være en voldsom opgave, hvis man som Skat og Rigspolitiet mangler 19 års systemdokumentation. Som Lektor i udbudsret ved CBS, Grith Skovgaard Ølykke, siger det:

“Man kan godt sikre sig systemdokumentation bagud, selvom det er et hestearbejde at gøre det.”

Tal med leverandørerne
Når først man har fået dannet sig et overblik over, hvor man vil begynde, kommer man til et andet problem.

For leverandører trækker sig som oftest væk fra et marked, som er præget af et monopol. Så det er en stor opgave at etablere kontakt til de leverandører, som man gerne vil have til at byde ind.

“Man skal erkende, at hvis konkurrencen skal fungere, skal man bruge rigtigt lang tid på at tale med leverandørerne,” forklarer Peter Lykke Egelund.

Det er en stor del af Kombits eget arbejde for at bryde KMD’s defacto-monopol på it-systemer til kommunerne.

“Der er jo mange der har trukket sig fra sådan et marked, så vi går i dialog med markedet. Vi har omkring 200 leverandørmøder om året for at reetablere et konkurrencedrevet marked.”

Byg på et sundt fundament
Når dørene til de nye leverandører er åbnet, skal man selfølgelig også selv være helt klar til at spille med. For det nytter ikke noget, at der står nye leverandører på spring, hvis man ikke selv har styr på sin side af sagerne.

“Man skal blive herre i eget hus i forhold til infrastruktur. Kunden skal have reetableret noget viden og hjemtage komponenter i infrastrukturen. Der skal ligge en rammearkitektur og støttesystemer i bunden og på toppen af det fundament, kan man bygge fagsystemer,” lyder rådet fra Peter Lykke Egelund.

Netop den solide bund er vigtig, for hvis man har godt styr på det grundlæggende, bliver det nemmere, at vide, præcis hvad man skal have ovenpå.

Det er en af grundstene i Kombits tilgang til udbud af it-opgaver.

Dokumentation, dokumentation, dokumentation
“Vi har brugt en del tid på at kravspecificere, hvad vi gerne vil indkøbe. Så vi har beskrevet så tyndt som muligt men så standardiseret som muligt, så vi ved hvordan systemerne spiller sammen.”

Netop den strenge kravsspecificeringen kan godt få leverandører til at stoppe lidt op, men det lønner sig. For som Peter Lykke Egelund siger:

“Det sker, at vi møder leverandører, som mener, at vi er rigide på dokumentation. Men det handler om at undgå miskmask, som ikke kan konkurrenceudsættes, fordi man ikke ved, hvad man har i hænderne.”

Læs også: Skat har brudt loven i 19 år: Har underskrevet million-kontrakter med CSC i årevis uden at sende ordrerne i udbud

Læs også: 19 års it-kontrakt-kaos i Rigspolitiet: Derfor kan det være gået så galt for politiet

Både Skat og Rigspolitiet sidder fast i et afhængighedsforhold til CSC, som har haft de facto-monopol på driften af en lang række it-systemer, som firmaet overtog ved opkøbet af det statsejede Datacentralen i 1996.

Det har blandt andet betydet, at kontrakterne på driften af systemerne ikke har været i udbud én eneste gang i de 19 år siden CSC købte Datacentralen. Forklaringerne fra Skat og Rigspolitiet er overraskende enslydende.

Systemerne er så forældede og så mangelfuldt dokumenterede, at det ikke er muligt at udfærdige et reelt udbudsmateriale, og så må man forny kontrakterne med CSC.

Det kan du læse mere om her og her.

Først sidste år skrev Rigspolitiet et krav om uddybende systemdokumentation ind i sin hovedkontrakt med CSC, og i år er Skat begyndt at trykke CSC på maven for dokumentation. Eller som det hedder i en mail fra pressemedarbejder hos Skat, Thor Wilkens:

“SKAT fastlægger nu en IT strategi, der skal sikre, at SKAT bliver i stand til at konkurrenceudsætte drift og vedligehold af de ældre systemer på SKATs mainframe.”

Men hvordan gør man bedst det?
Branchefællesskabet DI-Digital er løbende i dialog med staten om at øge konkurrenceudsættelsen på offentlige it-systemer. Og branchedirektør Adam Lebech ved godt, hvordan man kan begynde.

“Det skal jo gerne være, som vi har set hos Kombit, som har lavet en meget stor indsats for at få systemdokumentation nok til, at der kan laves en reel konkurrenceudsættelse. Vi ser Kombit-modellen som noget, man kan lære af mange steder i staten,” forklarer han.

Kombit-modellen
Kombit har i seks år arbejdet på at hive kommunerne ud af det de facto monopolforhold, kommunerne stod i efter salget af KMD. Så Computerworld har spurgt Kombits CIO, Peter Lykke Egelund, hvordan man bedst kommer ud af en monopolsituation.

Læs også: Ny Kombit-direktør: At bryde KMD’s monopol er min vigtigste opgave

Og noget af det første, Skat og Rigspolitiet bør gøre, er at danne sig et godt gammeldags overblik.

“Det handler om at starte med at finde ud af opgavens omfang. Start med at få et overblik og en masterplan. Hvad er det for et systemlandskab, man står overfor, og hvilke systemer skal konkurrenceudsættes?” understreger Peter Lykke Egelund.

Det kan lyde nemt nok, men kan være en voldsom opgave, hvis man som Skat og Rigspolitiet mangler 19 års systemdokumentation. Som Lektor i udbudsret ved CBS, Grith Skovgaard Ølykke, siger det:

“Man kan godt sikre sig systemdokumentation bagud, selvom det er et hestearbejde at gøre det.”

Tal med leverandørerne
Når først man har fået dannet sig et overblik over, hvor man vil begynde, kommer man til et andet problem.

For leverandører trækker sig som oftest væk fra et marked, som er præget af et monopol. Så det er en stor opgave at etablere kontakt til de leverandører, som man gerne vil have til at byde ind.

“Man skal erkende, at hvis konkurrencen skal fungere, skal man bruge rigtigt lang tid på at tale med leverandørerne,” forklarer Peter Lykke Egelund.

Det er en stor del af Kombits eget arbejde for at bryde KMD’s defacto-monopol på it-systemer til kommunerne.

“Der er jo mange der har trukket sig fra sådan et marked, så vi går i dialog med markedet. Vi har omkring 200 leverandørmøder om året for at reetablere et konkurrencedrevet marked.”

Byg på et sundt fundament
Når dørene til de nye leverandører er åbnet, skal man selfølgelig også selv være helt klar til at spille med. For det nytter ikke noget, at der står nye leverandører på spring, hvis man ikke selv har styr på sin side af sagerne.

“Man skal blive herre i eget hus i forhold til infrastruktur. Kunden skal have reetableret noget viden og hjemtage komponenter i infrastrukturen. Der skal ligge en rammearkitektur og støttesystemer i bunden og på toppen af det fundament, kan man bygge fagsystemer,” lyder rådet fra Peter Lykke Egelund.

Netop den solide bund er vigtig, for hvis man har godt styr på det grundlæggende, bliver det nemmere, at vide, præcis hvad man skal have ovenpå.

Det er en af grundstene i Kombits tilgang til udbud af it-opgaver.

Dokumentation, dokumentation, dokumentation
“Vi har brugt en del tid på at kravspecificere, hvad vi gerne vil indkøbe. Så vi har beskrevet så tyndt som muligt men så standardiseret som muligt, så vi ved hvordan systemerne spiller sammen.”

Netop den strenge kravsspecificeringen kan godt få leverandører til at stoppe lidt op, men det lønner sig. For som Peter Lykke Egelund siger:

“Det sker, at vi møder leverandører, som mener, at vi er rigide på dokumentation. Men det handler om at undgå miskmask, som ikke kan konkurrenceudsættes, fordi man ikke ved, hvad man har i hænderne.”

Læs også: Skat har brudt loven i 19 år: Har underskrevet million-kontrakter med CSC i årevis uden at sende ordrerne i udbud

Læs også: 19 års it-kontrakt-kaos i Rigspolitiet: Derfor kan det være gået så galt for politiet

Fredag sluttede den store julekonkurrence på Computerworld, hvor vi sammen med Razer udlovede den helt store gamerpakke, som du kan læse mere om her: Vind stor gamerpakke fra Razer i Computerworlds julekonkurrence

Og vinderen er blevet fundet.

Han hedder Jakob Lauritsen og kommer fra Frederikssund.

Han svarede først rigtigt på konkurrencens to spørgsmål og dernæst var han så heldig at blive udtrukket som vinder blandt de mange korrekte besvarelser, som vi havde modtaget.

“Det er skønt at vinde konkurrencen og så lige op til jul. Det kan jo ikke blive bedre – også selv om det nok ikke bliver mig, der kommer til at bruge præmierne,” siger Jakob Lauritsen, som til daglig forsker i kræft på Rigshospitalet.

Jakob Lauritsen.

Præmien bestod af et Razer BlackWidow-tastatur, Diamondback-mus, Kraken 7.1 Headset og ikke mindst en Firefly-musemåtte, som lyser og blinker i takt med de tre andre produkter, som alle er udstyret med lyseffekter.

Det er noget som de egentlige brugere af Jakob Lauritsens vinder-præmie nok skal blive vilde med.

“Det bliver mine to drenge på ni og elleve år, som nok kommer til at bruge præmien mest. De er begge i Sverige nu, hvor vi skal holde jul, og de bad mig om at sende de helt rigtige specifikationer. De var rigtigt glade for det og ser frem til at kunne spille med det, ” siger Jakob Lauritsen.

Og præmien passer perfekt ind på tidspunktet for familien Lauritsen.

“Specielt min søn på 11 år spiller ret meget, så præmien her kunne jo ikke passe bedre,” siger Jakob Lauritsen.

Læs også: Test: Razer Leviathan vil indhylle dig i baspræget gaming-lyd

Fredag sluttede den store julekonkurrence på Computerworld, hvor vi sammen med Razer udlovede den helt store gamerpakke, som du kan læse mere om her: Vind stor gamerpakke fra Razer i Computerworlds julekonkurrence

Og vinderen er blevet fundet.

Han hedder Jakob Lauritsen og kommer fra Frederikssund.

Han svarede først rigtigt på konkurrencens to spørgsmål og dernæst var han så heldig at blive udtrukket som vinder blandt de mange korrekte besvarelser, som vi havde modtaget.

“Det er skønt at vinde konkurrencen og så lige op til jul. Det kan jo ikke blive bedre – også selv om det nok ikke bliver mig, der kommer til at bruge præmierne,” siger Jakob Lauritsen, som til daglig forsker i kræft på Rigshospitalet.

Jakob Lauritsen.

Præmien bestod af et Razer BlackWidow-tastatur, Diamondback-mus, Kraken 7.1 Headset og ikke mindst en Firefly-musemåtte, som lyser og blinker i takt med de tre andre produkter, som alle er udstyret med lyseffekter.

Det er noget som de egentlige brugere af Jakob Lauritsens vinder-præmie nok skal blive vilde med.

“Det bliver mine to drenge på ni og elleve år, som nok kommer til at bruge præmien mest. De er begge i Sverige nu, hvor vi skal holde jul, og de bad mig om at sende de helt rigtige specifikationer. De var rigtigt glade for det og ser frem til at kunne spille med det, ” siger Jakob Lauritsen.

Og præmien passer perfekt ind på tidspunktet for familien Lauritsen.

“Specielt min søn på 11 år spiller ret meget, så præmien her kunne jo ikke passe bedre,” siger Jakob Lauritsen.

Læs også: Test: Razer Leviathan vil indhylle dig i baspræget gaming-lyd

Det er en hverdagsgene, når telefonen, tablet-computeren eller computeren igen forsøger at fortælle dig, at du skal tømme ud i dine data for at få mere plads.

Vi tager flere og flere billeder i højere og højere kvalitet, mens 4K for alvor er på vej på video-siden. Her fylder videoerne fire gange så meget som FullHD-video.

Mange flytter løbende telefonens filer over på en computer, men også her fyldes der hurtigt op – ikke mindst hvis man har en computer med SSD-harddisk, hvor 128 GB for mange er standardvalget.

Der er dog andre veje at gå, og dem står blandt andre SanDisk for. Selskabet producerer storage-enheder, og vi har kigget nærmere på tre løsninger.

Det er et 200 GB MicroSD-kort til smartphonen, SanDisk Extreme 500 (240GB) ekstern harddisk og SanDisk Wireless Stick (128 GB).

Dette lille kort har mere hukommelse end de fleste bærbare computere solgt i 2015. Foto: Morten Sahl Madsen

200 GB MicroSD-kort til smartphonen
MicroSD-kort falder konstant i pris, og man kan sagtens finde et udmærket SD-kort på 32/64 GB i den lokale Superbrugsen eller Netto – men nok ingen i samme klasse som SanDisk Ultra 200 GB, der er SanDisk mest rummelige kort.

Kortet er et MicroSD-kort (SDXC) i hastighedsklasse 10, hvilket betyder, at det er særligt brugbart i kameraer (mens hastighedsklasse fire eller seks er rigeligt i en tablet-computer, en smartphone eller en smartphone).

Integrationen på diverse enheder fungerer smertefrit. På den testede Surface Pro 4 er det blot at sætte det i MicroSD-porten, hvorefter det hele kører.

Det samme er tilfældet i tabletten og på en HTC One A9, som kører Android 6.0 (Marshmallow). Her kan man integrere de 200 GB, så de kører som en del af den interne hukommelse.

Det fungerer hamrende godt, og du kan godt glæde dig, hvis du har en Android-telefon med plads til SD-kort.

SanDisk Ultra 200 GB fungerer ikke mærkbart bedre end andre SD-kort, som er i samme prisklasse.

Det ændrer dog ikke på, at det er skønt at have en telefon med 200 GB lagerplads. Pludselig kan der filmes 4K-videoer uden at man skal bekymre sig om pladsen.

Men du betaler altså også 1.200 kroner for SD-kortet, så du skal være sikker på, at det er pengene værd for dig.

Læs også: Kæmpefusion på vej: Western Digital køber SanDisk

SanDisk Wireless USB-Stick. Foto: Morten Sahl Madsen

Trådløs USB-stick
SanDisk Wireless Stick kan meget vel blive det næste store hit på bilferien.

Det er en lille USB-stik på 64 eller 128 GB, som trådløst kan forbinde til smartphones og tablet-computere via en app.

Det kan være en løsning for eksempelvis iPhone- og iPad-ejere, da man hverken kan anvende MicroSD-kort eller enheder med klassiske USB-stik i disse enheder.

Et tryk på siden af sticken aktiverer enhedens WiFi, så den forbinder med den indbyggede app. Vi prøvede et par gange i træk, og hver gang forbandt de to enheder med det samme.

Den trådløse USB-stick skal bruges til trådløst at sende video, lyd og billeder til en mobil-enhed, og det fungerer godt.

Vi testede en række videoer i forskellige kvaliteter (720p og 1080p), og begge blev fint afspillet uden at du kunne se i videoen, at videoen ikke fysisk lå på telefonens lager.

Et brugbart scenarie kunne være i bilen på vej til Frankrig, når børnene vil se film. Du kan streame til flere tablets og smartphones fra sticken samtidig, og der er strøm på Wireless Stick til fem timers streaming.

Prisen for en 128 GB-version Wireless Stick er cirka 700 kroner.

Læs også: Test af NAS til stuen: QNAP HS-251-2G er en ulv i fåreklæder

Denne lille, mobile eksterne harddisk leverer lynhurtig overførsel og en sikker skal til dine film, billeder og dokumenter. Foto: Morten Sahl Madsen

Mini-harddisk til det ekstreme
SanDisk Extreme 500 er egentlig rettet mod fotografer, som hurtigt skal have overført deres billeder fra kamera via computer til en ekstern harddisk, som skal kunne holde til at blive tabt.

Det er en praktisk ekstern lagerenhed, som ikke tager skade, hvis du ligesom skribenten her har det med at smide en ekstern enhed ned i tasken sammen med ledninger, computer og andet skrammel, alt imens tasken får lidt knubs ved diverse messer.

Den er anderledes end andre, mere traditionelle eksterne lagerenheder, der har en mekanisk harddisk, ligesom den er udstyret med gummikanter, så den ikke tager skade, hvis du taber den.

Skrivehastigheden er op imod 340 MBps (via USB 3.0), hvilket vores test matcher meget godt.

Priserne for en Extreme 500 begynder ved 800 kroner for en 120 GB-model. Modellerne har forskellige størrelse. Største model kan rumme 480 GB.

Læs også: Her er de fem grundregler, når du skal købe ny bærbar computer

Det er en hverdagsgene, når telefonen, tablet-computeren eller computeren igen forsøger at fortælle dig, at du skal tømme ud i dine data for at få mere plads.

Vi tager flere og flere billeder i højere og højere kvalitet, mens 4K for alvor er på vej på video-siden. Her fylder videoerne fire gange så meget som FullHD-video.

Mange flytter løbende telefonens filer over på en computer, men også her fyldes der hurtigt op – ikke mindst hvis man har en computer med SSD-harddisk, hvor 128 GB for mange er standardvalget.

Der er dog andre veje at gå, og dem står blandt andre SanDisk for. Selskabet producerer storage-enheder, og vi har kigget nærmere på tre løsninger.

Det er et 200 GB MicroSD-kort til smartphonen, SanDisk Extreme 500 (240GB) ekstern harddisk og SanDisk Wireless Stick (128 GB).

Dette lille kort har mere hukommelse end de fleste bærbare computere solgt i 2015. Foto: Morten Sahl Madsen

200 GB MicroSD-kort til smartphonen
MicroSD-kort falder konstant i pris, og man kan sagtens finde et udmærket SD-kort på 32/64 GB i den lokale Superbrugsen eller Netto – men nok ingen i samme klasse som SanDisk Ultra 200 GB, der er SanDisk mest rummelige kort.

Kortet er et MicroSD-kort (SDXC) i hastighedsklasse 10, hvilket betyder, at det er særligt brugbart i kameraer (mens hastighedsklasse fire eller seks er rigeligt i en tablet-computer, en smartphone eller en smartphone).

Integrationen på diverse enheder fungerer smertefrit. På den testede Surface Pro 4 er det blot at sætte det i MicroSD-porten, hvorefter det hele kører.

Det samme er tilfældet i tabletten og på en HTC One A9, som kører Android 6.0 (Marshmallow). Her kan man integrere de 200 GB, så de kører som en del af den interne hukommelse.

Det fungerer hamrende godt, og du kan godt glæde dig, hvis du har en Android-telefon med plads til SD-kort.

SanDisk Ultra 200 GB fungerer ikke mærkbart bedre end andre SD-kort, som er i samme prisklasse.

Det ændrer dog ikke på, at det er skønt at have en telefon med 200 GB lagerplads. Pludselig kan der filmes 4K-videoer uden at man skal bekymre sig om pladsen.

Men du betaler altså også 1.200 kroner for SD-kortet, så du skal være sikker på, at det er pengene værd for dig.

Læs også: Kæmpefusion på vej: Western Digital køber SanDisk

SanDisk Wireless USB-Stick. Foto: Morten Sahl Madsen

Trådløs USB-stick
SanDisk Wireless Stick kan meget vel blive det næste store hit på bilferien.

Det er en lille USB-stik på 64 eller 128 GB, som trådløst kan forbinde til smartphones og tablet-computere via en app.

Det kan være en løsning for eksempelvis iPhone- og iPad-ejere, da man hverken kan anvende MicroSD-kort eller enheder med klassiske USB-stik i disse enheder.

Et tryk på siden af sticken aktiverer enhedens WiFi, så den forbinder med den indbyggede app. Vi prøvede et par gange i træk, og hver gang forbandt de to enheder med det samme.

Den trådløse USB-stick skal bruges til trådløst at sende video, lyd og billeder til en mobil-enhed, og det fungerer godt.

Vi testede en række videoer i forskellige kvaliteter (720p og 1080p), og begge blev fint afspillet uden at du kunne se i videoen, at videoen ikke fysisk lå på telefonens lager.

Et brugbart scenarie kunne være i bilen på vej til Frankrig, når børnene vil se film. Du kan streame til flere tablets og smartphones fra sticken samtidig, og der er strøm på Wireless Stick til fem timers streaming.

Prisen for en 128 GB-version Wireless Stick er cirka 700 kroner.

Læs også: Test af NAS til stuen: QNAP HS-251-2G er en ulv i fåreklæder

Denne lille, mobile eksterne harddisk leverer lynhurtig overførsel og en sikker skal til dine film, billeder og dokumenter. Foto: Morten Sahl Madsen

Mini-harddisk til det ekstreme
SanDisk Extreme 500 er egentlig rettet mod fotografer, som hurtigt skal have overført deres billeder fra kamera via computer til en ekstern harddisk, som skal kunne holde til at blive tabt.

Det er en praktisk ekstern lagerenhed, som ikke tager skade, hvis du ligesom skribenten her har det med at smide en ekstern enhed ned i tasken sammen med ledninger, computer og andet skrammel, alt imens tasken får lidt knubs ved diverse messer.

Den er anderledes end andre, mere traditionelle eksterne lagerenheder, der har en mekanisk harddisk, ligesom den er udstyret med gummikanter, så den ikke tager skade, hvis du taber den.

Skrivehastigheden er op imod 340 MBps (via USB 3.0), hvilket vores test matcher meget godt.

Priserne for en Extreme 500 begynder ved 800 kroner for en 120 GB-model. Modellerne har forskellige størrelse. Største model kan rumme 480 GB.

Læs også: Her er de fem grundregler, når du skal købe ny bærbar computer

Flash er blevet et af tidens mest hotte emner i it-branchen og noget, som mange overvejer i disse år.

I kølvandet på de nye teknologier er der kommet en række nye spillere, som tilbyder flash-løsninger med mere eller mindre succes. Hertil kommer endeløse artikler om NAND-teknologier, som måske eller måske ikke bliver til noget i fremtiden.

Hvad er fup og fakta i den nye verden?

Et af de spørgsmål, man bør stille sig selv, er, om flash-teknologien er blevet modent til datacenteret, hvor kravet til oppetid, kontinuerlig performance og en konkurrencedygtig GB-pris er afgørende.

Der er ingen tvivl om, at flash er kommet for at blive, men der tegner sig nu et klart billede af begyndervanskeligheder med første generation flash-systemer, som anvender SSD-diske.

Grundlæggende forsøger flashleverandørerne at nedbringe GB-prisen via kapacitetsoptimering, hvor det bliver muligt at gemme mere data pr. TB.

Men det sker ikke uden omkostning for datacenteret. Min erfaring fra talrige møde med it-chefer er, at de oplever to gennemgående problemer:

- Ved kapacitetsoptimering fluktuerer performance og kan i værste fald reduceres med op til 50 procent.

- Datakompression er effektivt, men det giver potentielt systemstop, når data eksempelvis krypteres.

Note: Den mest almindelige komprimeringsfaktor er 2:1. Det betyder, at et flash-system på 20TB kan lager 40TB data.)

Et spørgsmål presser sig på. Kan man som kunde acceptere fluktuerende performance og risiko for, at systemet pludselig låser? Nej, vel?

Første generation flash-system
De fleste flash-systemer bygger på et koncept, hvor det er den centrale controller, som ene og alene håndterer alle funktioner:

- Data-input/output.

- RAID-paritetsberegning.

- Kapacitetsoptimering, eksempelvis ved online- eller post-komprimering.

- Snapshot.

- Remote-spejling.

- Vedligeholdelse af SSD-flashdiske.

Jo flere funktioner, som aktiveres, jo mere belastes CPU-ressourcerne på controlleren, og i sidste ende påvirker det performance over for applikationerne.

En ting er performancenedgang, noget andet er svagheden ved kapacitetsoptimering. Hvis en bruger aktiverer datakryptering, kan man opleve, at systemet løber fuld og dermed låser.

Det er nogle af de ulemper, som kunderne oplever og dermed vanskeliggør udbredelsen af første generation flash-system.

Findes der en mere gennemtænkt måde at designe Flash-systemer på?
Den anden metode bygger på et koncept, hvor funktionerne placeres på henholdsvis controlleren og de bagvedliggende flash-diske.

Det er et mere avanceret koncept, som introducerer en ny dimension af skalerbarhed, som både håndterer performance og kapacitetsaspektet.

Her vil antallet af CPU-kerner øges, når der udvides med flere Flash-diske (se figuren).

Performance-udfordringen ved kapacitetsoptimering løses ved at placere CPU-kerner på FMD-disken.

I modsætning til den “simple” SSD-disk indeholder en Enterprise flash-disk 4 CPU-kerner, som bruges til at aflaste controlleren med online data-komprimering samt RAID-paritetsberegning og andre nødvendige funktioner.

Det sikrer en høj, vedvarende performance med kontinuerligt lave svartider samtidig med, at online data-komprimering udføres.

Hvordan forhindrer man, at systemet låser, når data krypteres?
Det sker via den indbyggede sikkerhedsfunktion, som forhindrer systemet i at løbe tør for ledig kapacitet, når brugerne begynder at anvende datakryptering.

Her kan Enterprise flash-systemer flytte datablokke over på et andet diskmedie, indtil systemet er udvidet med mere flash-kapacitet. På den måde undgås låsning af systemet

Der er meget, som tyder på, at vi er nået det modenhedspunkt, hvor flash-systemet kan få en større udbredelse i it-branchen, og det kræver blot, at vi designer vores løsninger rigtigt.

For at få flash-diske til at performe optimalt, skal flash-controlleren fra Enterprise-versionen i spil.

Netop denne løsning er i enorm vækst for tiden, så branchen er ved at knække koden. Hvis man skal stole på sit regiment af diske, skal man have en god general.

Flash er blevet et af tidens mest hotte emner i it-branchen og noget, som mange overvejer i disse år.

I kølvandet på de nye teknologier er der kommet en række nye spillere, som tilbyder flash-løsninger med mere eller mindre succes. Hertil kommer endeløse artikler om NAND-teknologier, som måske eller måske ikke bliver til noget i fremtiden.

Hvad er fup og fakta i den nye verden?

Et af de spørgsmål, man bør stille sig selv, er, om flash-teknologien er blevet modent til datacenteret, hvor kravet til oppetid, kontinuerlig performance og en konkurrencedygtig GB-pris er afgørende.

Der er ingen tvivl om, at flash er kommet for at blive, men der tegner sig nu et klart billede af begyndervanskeligheder med første generation flash-systemer, som anvender SSD-diske.

Grundlæggende forsøger flashleverandørerne at nedbringe GB-prisen via kapacitetsoptimering, hvor det bliver muligt at gemme mere data pr. TB.

Men det sker ikke uden omkostning for datacenteret. Min erfaring fra talrige møde med it-chefer er, at de oplever to gennemgående problemer:

- Ved kapacitetsoptimering fluktuerer performance og kan i værste fald reduceres med op til 50 procent.

- Datakompression er effektivt, men det giver potentielt systemstop, når data eksempelvis krypteres.

Note: Den mest almindelige komprimeringsfaktor er 2:1. Det betyder, at et flash-system på 20TB kan lager 40TB data.)

Et spørgsmål presser sig på. Kan man som kunde acceptere fluktuerende performance og risiko for, at systemet pludselig låser? Nej, vel?

Første generation flash-system
De fleste flash-systemer bygger på et koncept, hvor det er den centrale controller, som ene og alene håndterer alle funktioner:

- Data-input/output.

- RAID-paritetsberegning.

- Kapacitetsoptimering, eksempelvis ved online- eller post-komprimering.

- Snapshot.

- Remote-spejling.

- Vedligeholdelse af SSD-flashdiske.

Jo flere funktioner, som aktiveres, jo mere belastes CPU-ressourcerne på controlleren, og i sidste ende påvirker det performance over for applikationerne.

En ting er performancenedgang, noget andet er svagheden ved kapacitetsoptimering. Hvis en bruger aktiverer datakryptering, kan man opleve, at systemet løber fuld og dermed låser.

Det er nogle af de ulemper, som kunderne oplever og dermed vanskeliggør udbredelsen af første generation flash-system.

Findes der en mere gennemtænkt måde at designe Flash-systemer på?
Den anden metode bygger på et koncept, hvor funktionerne placeres på henholdsvis controlleren og de bagvedliggende flash-diske.

Det er et mere avanceret koncept, som introducerer en ny dimension af skalerbarhed, som både håndterer performance og kapacitetsaspektet.

Her vil antallet af CPU-kerner øges, når der udvides med flere Flash-diske (se figuren).

Performance-udfordringen ved kapacitetsoptimering løses ved at placere CPU-kerner på FMD-disken.

I modsætning til den “simple” SSD-disk indeholder en Enterprise flash-disk 4 CPU-kerner, som bruges til at aflaste controlleren med online data-komprimering samt RAID-paritetsberegning og andre nødvendige funktioner.

Det sikrer en høj, vedvarende performance med kontinuerligt lave svartider samtidig med, at online data-komprimering udføres.

Hvordan forhindrer man, at systemet låser, når data krypteres?
Det sker via den indbyggede sikkerhedsfunktion, som forhindrer systemet i at løbe tør for ledig kapacitet, når brugerne begynder at anvende datakryptering.

Her kan Enterprise flash-systemer flytte datablokke over på et andet diskmedie, indtil systemet er udvidet med mere flash-kapacitet. På den måde undgås låsning af systemet

Der er meget, som tyder på, at vi er nået det modenhedspunkt, hvor flash-systemet kan få en større udbredelse i it-branchen, og det kræver blot, at vi designer vores løsninger rigtigt.

For at få flash-diske til at performe optimalt, skal flash-controlleren fra Enterprise-versionen i spil.

Netop denne løsning er i enorm vækst for tiden, så branchen er ved at knække koden. Hvis man skal stole på sit regiment af diske, skal man have en god general.

Organisationen bag det populære open source CMS Joomla har haft nogle travle dage her op til jul.

Tidligere på ugen kunne vi fortælle om en kritisk sårbarhed i Joomla i alle versioner fra 1.5 til 3.4.5, og at man med det samme skulle opdatere til version 3.4.6. Læs mere om det her.

Allerede nu er Joomla så klar i en ny version:

“Joomla! 3.4.7 er nu tilgængelig. Dette er en sikkerheds-release til 3.x serien af Joomla, der adresserer en kritisk sårbarhed og en sårbarhed med lav risiko. Vi anbefaler stærkt, at du opdaterer dine sider med det samme,” lyder det fra Joomla.

Sårbarheden findes i PHP
Siden Joomla udsendte version 3.4.6, har man opdaget, at der er et problem med selve PHP-delen. Det er derfor, at en ny version allerede er udsendt nu.

DKCert skriver, at udviklerne af PHP lukkede hullet i september med PHP 5.4.45, 5.5.29 og 5.6.13, mens PHP 7 ikke er sårbar.

“Men da ikke alle brugere af Joomla holder deres PHP-version opdateret, har Joomla nu forhindret, at sårbarheden kan udnyttes, selvom man kører en sårbar PHP,” skriver DKCert.

Joomla hører sammen med WordPress og Drupal til blandt verdens mest populære open source-baserede CMS-løsninger, og anvendes på mange tusinde sider alene her i Danmark.

Læs også:

CMS ramt af kritisk sårbarhed – hackere i gang med at angribe

Kendt CMS under voldsomt angreb kort efter udsendt patch – webmasterne var gået hjem

Nu frigives Drupal 8: Derfor er det et paradigmeskift for det populære CMS