Monthly Archives: December 2015

Mens Microsofts to nye smartphone-flagskibe, Lumia 950 og 950 XL, kan købes i Danmark om få dage, har telefonerne allerede været i handlen i USA i nogen tid.

Det er primært via teleselskabet AT&T, at de to Lumia-produkter sælges, mens en anden amerikansk telegigant, Verizon, har valgt ikke at forhandle de nye telefoner.

Hot Hardware skriver, at en kunde klagede over, at Verizon Wireless ikke ville forhandle de nye Lumia-telefoner.

Nu er Verizons svar kommet retur:

“Fordi der har været begrænset kunde-efterspørgsel på Windows 10.smartphones, har Verizon valgt ikke at føre Nokia Lumia 10 hos sine forhandlere,” lyder det blandt andet fra teleselskabet.

I svaret fremgår det dog også, at Lumia 950 og 950 XL som det ser ud nu, slet ikke kan køre på Verizons net, og at det skyldes, at Microsoft ikke har certificeret telefonerne til det.

Det bunder formentlig i Microsofts aftale med AT&T og er nok også en afgørende del af forklaringen på, hvorfor Verizon nu slet ikke forhandler Lumia 950 og 950 XL.

Microsofts umulige kamp
Microsoft har ellers hårdt brug for at få gang i salget af Windows-smartphones.

I en netop offentliggjort statistik over salget af smartphones til slutbrugere i tredje kvartal i år kan Gartner oplyse, at blot 1,7 procent af de solgte smartphones kørte med Windows.

I samme kvartal sidste år lå Windows Phone på en markedsandel på tre procent, så der er tale om en markant tilbagegang for det i forvejen hårdt pressede Microsoft-styresystem. Læs mere her.

I årets tredje kvartal fik Android en markedsandel på 84,7 procent, mens Apples markedsandel lå på 13,1 procent.

Det er muligt at forudbestille Lumia 950 og 950 XL hos en række forhandlere i Danmark, men telefonerne afsendes først fra den 3. december.

Læs også:

Total Windows-nedtur: Markant dyk i antallet af solgte Windows-smartphones

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Mens Microsofts to nye smartphone-flagskibe, Lumia 950 og 950 XL, kan købes i Danmark om få dage, har telefonerne allerede været i handlen i USA i nogen tid.

Det er primært via teleselskabet AT&T, at de to Lumia-produkter sælges, mens en anden amerikansk telegigant, Verizon, har valgt ikke at forhandle de nye telefoner.

Hot Hardware skriver, at en kunde klagede over, at Verizon Wireless ikke ville forhandle de nye Lumia-telefoner.

Nu er Verizons svar kommet retur:

“Fordi der har været begrænset kunde-efterspørgsel på Windows 10.smartphones, har Verizon valgt ikke at føre Nokia Lumia 10 hos sine forhandlere,” lyder det blandt andet fra teleselskabet.

I svaret fremgår det dog også, at Lumia 950 og 950 XL som det ser ud nu, slet ikke kan køre på Verizons net, og at det skyldes, at Microsoft ikke har certificeret telefonerne til det.

Det bunder formentlig i Microsofts aftale med AT&T og er nok også en afgørende del af forklaringen på, hvorfor Verizon nu slet ikke forhandler Lumia 950 og 950 XL.

Microsofts umulige kamp
Microsoft har ellers hårdt brug for at få gang i salget af Windows-smartphones.

I en netop offentliggjort statistik over salget af smartphones til slutbrugere i tredje kvartal i år kan Gartner oplyse, at blot 1,7 procent af de solgte smartphones kørte med Windows.

I samme kvartal sidste år lå Windows Phone på en markedsandel på tre procent, så der er tale om en markant tilbagegang for det i forvejen hårdt pressede Microsoft-styresystem. Læs mere her.

I årets tredje kvartal fik Android en markedsandel på 84,7 procent, mens Apples markedsandel lå på 13,1 procent.

Det er muligt at forudbestille Lumia 950 og 950 XL hos en række forhandlere i Danmark, men telefonerne afsendes først fra den 3. december.

Læs også:

Total Windows-nedtur: Markant dyk i antallet af solgte Windows-smartphones

Historien om Windows Phone og den barske kamp mod Android og iOS

Mens it-firmaer og deres brancheorganisationer skriger på arbejdskraft, står det mere end skidt til, når det handler om at efteruddanne de medarbejdere, man allerede har ansat.

Ifølge en rapport fra fagforeningerne Samdata/HK, IDA og Prosa må de fleste it-folk selv sørge for at skaffe sig efteruddannelse og opdatere deres viden.

Samtidig er det de færreste, der ender med at få papir på, hvad de har lært.

Rapporten bygger på svar fra 4.370 medlemmer af de tre fagforeninger, og den viser, at tre ud af fire it-folk – 77 procent – i løbet af det seneste år har deltaget i en eller anden form for efteruddannelse.

Kun 44 procent fortæller, at efteruddannelsen er kommet i stand på initiativ fra deres arbejdsgiver.

To ud af tre klarer sig på egen hånd
Mere end halvdelen af de adspurgte – 52 procent – fortæller, at uddannelsen foregår som selvstudie.

Det svarer til, at to ud af tre it-folk, som begynder på et kursusforløb, reelt er overladt til selv at pløje sig igennem lærebøgerne.

Samtidig fortæller hver fjerde, at efteruddannelsen foregår som såkaldt sidemandsoplæring, hvor det er en kollega, der giver sin viden videre.

I den anden ende af skalaen er det kun en ud af seks it-folk, som i løbet af et år gennemfører en uddannelse eller et kursus, som ender med en certificering eller som udløser ECTS-point i det officielle uddannelsessystem.

Formand for Samdata/HK, Thomas Bisballe Jensen, hæfter sig især ved, at mindre end halvdelen af de it-professionelle kommer på efteruddannelse på arbejdsgiverens initiativ.

Han opfordrer arbejdsgiverne til at komme op ad stolen for at vedligeholde it-medarbejdernes kompetencer.

“Jeg er nervøs for, at firmaerne i forlængelse af krisen tænker markant mere kortsigtet,” siger Thomas Bisballe Jensen.

Usundt
Han tvivler også på, at det store antal selvstuderende er sundt for branchen. Han opfordrer både arbejdsgivere og politikere til at tage et større ansvar for at sikre mere efteruddannelse.

“Det er helt vildt, hvor meget tid folk bruger på selvstudier uden for arbejdstiden. Det er selvfølgelige godt, at medarbejderne er engagerede og tager et stort ansvar, men jeg er bekymret for, om det i længden er en holdbar model,” siger Thomas Bisballe Jensen.

Han peger på, at svarene i rapporten også viser, at mange afholder sig fra at sætte sig på skolebænken, fordi der ikke er nogen kolleger, der kan overtage ens arbejdsopgaver, mens man er væk.

“Det bliver et kollegialt problem, at bruge arbejdstid på efteruddannelse, fordi der ikke er andre til at passe de arbejdsopgaver, man har ansvaret for i det daglige. Og så er det nemmere at gøre det i sin fritid,” siger han.

I ingeniørernes fagforening, IDA, siger formand for Ansattes Råd, Morten Thiessen, at resultaterne i rapporten er udtryk for, at virksomhederne ikke ser it-efteruddannelse som en investering på linie med nye bygninger eller maskiner.

“It er et område, hvor fornyelsen er voldsom, og hvis dit produkt indeholder meget it, er det livstruende for en virksomhed, hvis man glemmer behovet for efteruddannelse. Det er et skjult effektivitetsdræn for virksomheder, der ikke sørger for, at deres medarbejdere er lige så skrappe til digitalhåndtering som andre,” siger Morten Thiessen.

Læs også:

IT-Branchen om antallet af nye it-studerende: “Kritisk”

To ud af tre hardcore it-folk har job udenfor it-branchen

Mens it-firmaer og deres brancheorganisationer skriger på arbejdskraft, står det mere end skidt til, når det handler om at efteruddanne de medarbejdere, man allerede har ansat.

Ifølge en rapport fra fagforeningerne Samdata/HK, IDA og Prosa må de fleste it-folk selv sørge for at skaffe sig efteruddannelse og opdatere deres viden.

Samtidig er det de færreste, der ender med at få papir på, hvad de har lært.

Rapporten bygger på svar fra 4.370 medlemmer af de tre fagforeninger, og den viser, at tre ud af fire it-folk – 77 procent – i løbet af det seneste år har deltaget i en eller anden form for efteruddannelse.

Kun 44 procent fortæller, at efteruddannelsen er kommet i stand på initiativ fra deres arbejdsgiver.

To ud af tre klarer sig på egen hånd
Mere end halvdelen af de adspurgte – 52 procent – fortæller, at uddannelsen foregår som selvstudie.

Det svarer til, at to ud af tre it-folk, som begynder på et kursusforløb, reelt er overladt til selv at pløje sig igennem lærebøgerne.

Samtidig fortæller hver fjerde, at efteruddannelsen foregår som såkaldt sidemandsoplæring, hvor det er en kollega, der giver sin viden videre.

I den anden ende af skalaen er det kun en ud af seks it-folk, som i løbet af et år gennemfører en uddannelse eller et kursus, som ender med en certificering eller som udløser ECTS-point i det officielle uddannelsessystem.

Formand for Samdata/HK, Thomas Bisballe Jensen, hæfter sig især ved, at mindre end halvdelen af de it-professionelle kommer på efteruddannelse på arbejdsgiverens initiativ.

Han opfordrer arbejdsgiverne til at komme op ad stolen for at vedligeholde it-medarbejdernes kompetencer.

“Jeg er nervøs for, at firmaerne i forlængelse af krisen tænker markant mere kortsigtet,” siger Thomas Bisballe Jensen.

Usundt
Han tvivler også på, at det store antal selvstuderende er sundt for branchen. Han opfordrer både arbejdsgivere og politikere til at tage et større ansvar for at sikre mere efteruddannelse.

“Det er helt vildt, hvor meget tid folk bruger på selvstudier uden for arbejdstiden. Det er selvfølgelige godt, at medarbejderne er engagerede og tager et stort ansvar, men jeg er bekymret for, om det i længden er en holdbar model,” siger Thomas Bisballe Jensen.

Han peger på, at svarene i rapporten også viser, at mange afholder sig fra at sætte sig på skolebænken, fordi der ikke er nogen kolleger, der kan overtage ens arbejdsopgaver, mens man er væk.

“Det bliver et kollegialt problem, at bruge arbejdstid på efteruddannelse, fordi der ikke er andre til at passe de arbejdsopgaver, man har ansvaret for i det daglige. Og så er det nemmere at gøre det i sin fritid,” siger han.

I ingeniørernes fagforening, IDA, siger formand for Ansattes Råd, Morten Thiessen, at resultaterne i rapporten er udtryk for, at virksomhederne ikke ser it-efteruddannelse som en investering på linie med nye bygninger eller maskiner.

“It er et område, hvor fornyelsen er voldsom, og hvis dit produkt indeholder meget it, er det livstruende for en virksomhed, hvis man glemmer behovet for efteruddannelse. Det er et skjult effektivitetsdræn for virksomheder, der ikke sørger for, at deres medarbejdere er lige så skrappe til digitalhåndtering som andre,” siger Morten Thiessen.

Læs også:

IT-Branchen om antallet af nye it-studerende: “Kritisk”

To ud af tre hardcore it-folk har job udenfor it-branchen