Monthly Archives: December 2015

I dag taler alle om disruption. Men alt for mange anvender begrebet forkert.

Det mener begrebets opfinder, Clayton Christensen, professor ved det amerikanske universitet Harvard Business School. 

I en artikel i tidsskriftet Harvard Business Review har han for nylig advaret mod, at disruption-begrebet risikerer at blive udvandet, og dermed blive offer for sin egen succes. 

“Mange af de mennesker, der i dag taler om ‘disruption’ har aldrig læst en seriøs bog eller artikel om emnet. Alt for ofte anvender de begrebet for løst i et forsøg pÃ¥ at understøtte stort set, hvilken som helst pointe, der handler om innovation. Mange forskere, skribenter, og konsulenter bruger ‘disruptive innovation’ til at beskrive enhver situation, hvor en industri bliver ændret og tidligere tiders succesfulde virksomheder snubler,” skriver han.

Clayton Christensen mener, at den løse brug af begrebet betyder, at vi ofte stiller den forkerte diagnose, og derfor risikerer vi at anvende den forkerte medicin, når situationen skal afhjælpes.

Derfor har vi brug for at forstå begrebet bedre.

Hvad er disruption?
Disruption-begrebet, som vi kender det, blev første gang taget i brug i 1995, da Clayton Christensen skrev en artikel i Harvard Business Review.

Senere blev det til bogen “The Innovator’s Dilemma - When New Technologies Cause Great Firms to Fail,” der udkom i 1997.

I bogen forsøger Christensen at forklare, hvorfor gamle succesrige virksomheder pludselig går til grunde, mens nye konkurrenter kommer ud af ingenting og overtager deres markeder.

I bogen forklarer han, at det sjældent skyldes, at de etablerede virksomheder tager dårlige beslutninger.

Ofte skyldes det tværtimod, at virksomhedernes ledelse tager beslutninger, der på papiret er gode og rationelle. 

“Clayton Christensen beskriver den proces, hvor etablerede virksomheder allokerer alle sine ressourcer til at honorere sine eksisterende kunders behov. De eksisterende kunder er krævende og giver et højt afkast. Men det betyder ogsÃ¥, at de etablerede virksomheder overser de kunder, der er mindre krævende og giver et mindre afkast,” siger Jan Damsgaard, der er professor hos Copenhagen Business School. 

De etablerede virksomheders fokus på de mest krævende kunder betyder også, at de sjældent vil have incitament til at satse på ny teknologi. 

For når ny teknologi bliver introduceret, vil den sjældent være så moden, at den vil kunne tilfredstille de behov, som etablerede virksomheders mest krævende og indbringende kunder har. 

“Derfor vil de etablerede virksomheder fokusere deres innovations-indsats pÃ¥ at presse de sidste procenter ud af deres aldrende, eksisterende teknologi,” forklarer Jan Damsgaard. 

Ofte vil den nye teknolog dog have et stort potentiale på den lange bane, og den nye teknologi vil desuden ofte gøre det muligt at tilbyde en billigere ydelse.

Derfor åbner det et rum for nye spillere, som er tilfredse med et lavere afkast.

Det lavere afkast betyder, at de nye spillere har mulighed for etablere sig i fred for konkurrence fra de etablerede virksomheder, der sjældent har incitament til at gå ind og konkurrere i bunden af markedet, hvor der er lave priser og en begrænset fortjeneste at hente.  

Men med tiden vil de nye spillere være i stand til at udvikle teknologien, så den kan tilfredsstille behovene hos flere og flere kundegrupper, og til sidst har de nye spillere med den nye teknologi overtaget markedet fra de etablerede spillere. 

Kodak-eksemplet
Jan Damsgaard mener, at Kodak er et godt eksempel på en virksomhed, der har stået i den situation. 

“Da jeg var barn, blev alle vores billeder taget med Kodak-kameraer med Kodak-blitz, der brugte Kodak-film som blev fremkaldt pÃ¥ Kodak-papir i et certificeret Kodak-laboratorium. Forestil dig, at du var en dygtig ingeniør hos Kodak, der havde opfundet et digitalkamera og din chef spørger dig: ‘Hvilke af de omrÃ¥der, hvor Kodak i dag er verdensledende vil dit nye kamera kunne øge vores indtjening? Svaret ville være: ‘ingen’. Derfor synes Kodak naturligvis, at digitalkameraer er en ret dÃ¥rlig ide. I stedet ville virksomheden hellere bruge sin ressourcer pÃ¥ at forbedre den eksisterende teknologi,” siger han.

En beslutning der viste sig at være fatal for den tidligere fotogigant, der tabte sit marked til producenter af digitalkameraer og kameraudstyrede smartphones.

For få år siden balancerede Kodak på randen af en konkurs, og i dag lever den tidligere gigant kun videre som en skygge af sig selv.

Hvorfor taler vi så meget om disruption nu?
Disruption har været et af de hotteste buzzwords herhjemme i 2015.

Men hvad er forklaringen på, at det er netop nu, at begrebet får sin brede udbredelse? 

Det er 20 år siden, at Clayton Christensen skrev sin første artikel om emnet, og den populære amerikanske tech-blog Techcrunch har afholdt sine årlige dispruption-konferencer, Techcrunch Disrupt,  siden 2011. Så begrebet er på ingen måde nyt. 

I dansk perspektiv kan en del af forklaringen være Ubers indtog på det danske marked, men Jan Damsgaard har også en anden forklaring. 

Han mener, at samfundet er ved at nå et digitalt kogepunkt, hvor disruptive innovation har særligt gunstige vilkår: 

“Forestil dig, at du varmer en gryde op med en ekstra grad per Ã¥r. NÃ¥r temperaturen kommer over de 90 grader, nærmer vi os kogepunktet. Det er her, hvor vandet skifter fase fra at være væske til at blive damp, og det er lidt det samme vi ser i øjeblikket. Hvert Ã¥r anvender vi it en lille smule mere, og vi er nu inde i et faseskift. Der er installeret sÃ¥ meget it hos privatpersoner, hos virksomheder og i det offentlige, at det muliggør helt nye forretningsmodeller, som gÃ¥r ind og disrupter den mÃ¥de, som vi hidtil har gjort forretning pÃ¥,” siger han.

Clayton Christensen, professor ved Harvard Business School er ophavsmand til disruption-teorien. Foto: Betsy Weber, Busines of Software, CC BY 2.0

 

Hvilke virksomheder er disruptive?
I disse Ã¥r hævder mange virksomheder, at de er disruptive. Men langt fra alle er det.Â

I Harvard Business Review fremhæver Clayton Christensen Netflix som et eksempel på en virksomhed, der er disruptive. 

Netflix startede som en postordreklub for filmnørder, og i starten tilfredsstillede tjenesten altså kun et behov hos en stærkt begrænset kundegruppe sammenlignet med eksempelvis filmudlejningskæden Blockbuster. 

Efterfølgende opbyggede Netflix en digitale tjeneste, der gennem tiden har fået indhold af stadig højere kvalitet. Ikke mindst fordi Netflix selv er begyndt at udvikle sine egne prisbelønnede serier. 

Netflix succes endte som bekendt med at få Blockbusters forretningsmodel til at bryde sammen. 

Jan Damsgaard fremhæver desuden en tjenester som Hotels.com og Airbnb.com som eksempler på to forskellige typer disruption. 

Low-end og new market
Clayton Christensen taler om både low-end disruption og new market disruption. Ifølge Damsgaard er Hotels.com et eksempel på en low-end disruption. 

Hotels.coms forretningsmodel går ud på at tilbyde ledige hotelværelser til lave priser. Det er hotelværelser som hotellerne ikke selv har været i stand til at afsætte, men hotellerne vil hellere sælge dem billigt til Hotels.com end at lade dem stå ledige. 

Muligheden for at tilbyde billige hotelværelser via nettet har gjort livet surt for mange rejsebureauer, men det har ikke øget udbuddet af hotelværelser.

Sider som Hotels.com har i stedet sikret en bedre udnyttelse af eksisterende ressourcer.

Derfor er det ifølge Jan Damsgaard et eksempel på en low-end-disruption

AirBnb har derimod været i stand til på radikal vis at øge udbuddet af overnatningsmuligheder samtidig med at tjenesten også appellerer til helt nye kundegrupper, der ikke tidligere har haft råd til at komme på storbyferie.

Derfor er det ifølge Jan Damsgaard et udtryk for en “new market disruption”.

Hvilke virksomheder er IKKE disruptive?
Uber, Tesla og Apples iPhones bliver ofte fremhævet som produkter, der er disruptive.Â

Men ikke desto mindre bærer produkterne ikke alle de kendetegn, der typisk kendetegner disruptive produkter. 

Eksempelvis er ingen af produkterne kendetegnet ved at være startet som simple, billige produkter, der kommer ind fra bunden af markedet. 

I så fald burde Tesla være startet med at producere et Ellert-lignende køretøj.

I stedet har Tesla valgt at producere en high-end bil, der henvender til et kundesegment, der er af ganske stor betydning for de etablerede bilproducenter. 

Clayton Christensen mener heller ikke, at Uber er et klassisk eksempel på en disruption.

For som Clayton Christensen forklarer i Harvard Business Review gik Uber ligeledes ind fra toppen af markedet med en relativ dyr serviceydelse.

Ubers første produkt var en limousinetjeneste, der var dyrere end en traditionel taxa. Først senere har Uber lanceret nye tjenester, der er billigere end traditionelle taxaer. 

I iPhonens tilfælde mener Clayton Christensen heller ikke, at iPhonens indledende succes var resultatet af en disruption. 

Til gengæld mener han, at iPhonens vilde vækst gennem de seneste år kan forklares med en disruption.

Ikke en disruption af smartphone-markedet, men en disruption af pc-markedet, som er forÃ¥rsages af, at smartphonen nu har afløst pc’en som den primære indgang til internettet for mange mennesker. 

Ifølge Clayton Christensen skyldes det ikke alene hardware-forbedringer.

Det kan i høj grad også tilskrives Apples succes med at skabe et stærk økosystem, hvor app-udviklerne på effektiv vis er blevet sat i forbindelse med smartphone-brugere.

Læs også:
Her er succesformularen bag øjeblikkets hotteste stykke forretningssoftware 

Ingen vej uden om: Derfor er de gamle brancher nødt til at samarbejde med de smarte it-drenge 

Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med pÃ¥ besøg i “Project X”

Det kræver en god fantasi at spille det oprindelige Elite i dag, men dengang var det som at være i rummet selv.

Rumspillet Elite er det spil, som os over fyrre elskede tilbage i de skidengrå firsere. Mange ting har ændret sig siden dengang. Det gamle Elite udkom til alle platforme (et ord vi ikke brugte dengang), der havde glemte navne som Acorn, Amstrad, BBC Micro, Commodore 64 og ZX Spectrum og solgte, på trods af den omsiggribende piratkopiering i gamle dage, en hel million eksemplarer.

I 2012, efter en god Kickstarter, fik David Braben, manden bag det oprindelige Elite, sat gang i udviklingen af et nyt Elite: Dangerous, og det nÃ¥ede akkurat at udkomme pÃ¥ 30-Ã¥rs dagen for originalen. Tro mod forlægget er Elite: Dangerous fundamentalt set et spil med ubønhørligt ‘grind’ som bærende grundprincip.

Læs anmeldelsen her på Eurogamers hjemmeside

Dengang i firserne, hvor de fleste designede spil, som skulle kunne spilles pÃ¥ 3-5 minutter, var det innovativt med et spil, der krævede, at man skulle dræbe 9800 rumskibe for at kunne kalde sig ‘Elite’. Selv nÃ¥ede jeg til det middelmÃ¥dige ‘Deadly’ niveau i det gamle Elite, før studentereksamen satte en stopper for eventyret. Det var alligevel 3000 kills, men det regnede vi ikke for noget dengang.

I dag er ‘grind’ som gameplay-element nærmest comme il faut, og alene af den grund har gensynet med det nye Elite: Dangerous ikke været ubetinget lykkeligt.

Det samlede indtryk af spillet, da det udkom for et år siden, var episk. Det handlede om episk grind, og det var episk stort. Hele Mælkevejen er kopieret 1-til-1 i Elite. Over 400 mia. solsystemer, der er lavet så nøjagtigt, som eksisterende astronomiske data tillader.

Men størrelse er som bekendt ikke alt. Der var meget i spillet, der virkede ufærdigt. Eksempelvis var missionerne rudimentære, som oftest a-til-b-typer, der lynhurtigt gjorde spillet kedeligt. Reelt set var den eneste måde at tjene på handel, og det var knusende monotont.

Brabens vision for Elite: Dangerous har hele tiden været iterativ, som man fra tid til anden hører folk sige i it-branchen. Den første iteration var Wings-opdateringen, der gav mulighed for at flyve sammen 2-5 spillere. I teorien en god idé, bortset fra at den krævede, at folk rent faktisk spillede multiplayer, hvilket de færreste tilsyneladende gør. Personligt har jeg ikke prøvet den funktionalitet endnu.

Derefter kom CQB, close quarters combat, og det har været en skævert af de helt store. CQB blev udviklet til falde sammen med Elites udgivelse på Xbox One og er blevet taget køligt imod af PC-folket. Deathmatch player vs. player passer slet ikke til den vision, som Braben indledningsvis lagde ud med for spillet.

For nogle dage siden udkom der sÃ¥ en udvidelse, eller en ny version, af Elite: Dangerous. Med udgivelsen af ‘Horizons’, der markerer sæson to i udviklingen af spillet, kommer der mere kød pÃ¥, og udviklingen gÃ¥r nu, fra denne anmelders synspunkt, i den rigtige retning. For det første har spillet nu et helt Ã¥rs forbedringer og rettelser under bæltet, det har hjulpet gevaldigt pÃ¥ missionerne, og karrieren som handelsrejsende er blevet mere varieret. For det andet har man med muligheden for kunne lande med sit rumskib pÃ¥ planeter udvidet sandkassens størrelse eksponentielt.

Størrelse er stadig ikke alt, men nu kan alle vi eskapister få vores helt eget Neil Armstrong øjeblik, og det er en stor sejr for den virtuelle rumturisme.

Elite Dangerous på tre skærme:

Selv med over 800.000 kopier af spillet solgt i november mÃ¥ned er der rigeligt med solsystemer til, at alle kan fÃ¥ sat deres navn pÃ¥ listen over opdagelsesrejsende, der har opdaget et nyt solsystem og landet pÃ¥ en planet og rÃ¥be ens eget ‘lille skridt for menneskeheden…’ citat ud i kosmos.

Og lad os så bare få det sagt: det er fantastisk at lande på en fremmed planet, se ukendte landskaber og mærkelige gaskæmper hænge over sig og og køre rundt i lyset fra en fremmed stjerne i sin lille rover. Planeterne er gengivet i rigtig størrelse, så hvis man ser bort fra små kartoffelformede planetoider på sølle 180-190 km i størrelse, er de fleste planeter gigantiske.

Det er dog ikke alle planeter, der landes på. Indtil videre er det kun planeter uden atmosfære, men de udgør også omkring 60% af planeterne i Mælkevejen (Elites Mælkevej, altså) så der er rigeligt at udforske. Et slag på tasken så drejer det sig om små 60 mia planeter. Ganske morsomt at tænke på, at de fleste steder i det proceduralt skabte Elite aldrig vil blive besøgt af nogen.

Med den nye Horizons-udvidelse er Elite blevet endnu bedre. Nu kan du lande på 60 procent af alle planeter i mælkevejen.

Horizons er en interessant udvidelse af Elite, der, sammen med de rettelser og tilføjelser, det har modtaget over det seneste år, gør meget for at fylde content i den enorme sandkasse. Desværre sidder man stadig tilbage med en følelse af, at de to tidligere kapitler, Wings og CQB, har været fejltagelser, der har holdt spillet, der startede ud som en hyldest til singleplayer, tilbage, og nu mere og mere bevæger sig over i multiplayer med de mange begrænsninger det sætter for narrativt gameplay.

Vi vil gerne lægge hovedet på blokken og sige, at spillet har to eller tre udvidelser tilbage, før vi kan give det den topkarakter, som vi egentlig har lyst til at det skal have, om ikke andet af ren nostalgi.

Læs også: Anmeldelse: Nyt Battlefront er som at være med i en Star Wars-film

Go big or go home baby!

Ordene kom fra Michael Dell i september i år.

Og man kan næsten tro, at Skat lyttede til it-guruen. For med mere end dobbelt så mange stemmer som den nærmeste konkurrent brager Skat og EFI-skandalen direkte ind på vinderpodiet i Årets It-fuser 2015.

Ikke mindre end 51 procent af stemmerne fra Computerworld’s læsere er tilfaldet EFI-fadæsen.

Det giver Skat samt direktøren for det hele, Jesper Rønnow, den sikreste førsteplads i Computerworld’s historie.

De andre konkurrenter i feltet skal have den helt store kikkert frem for at se op til førstepladsen.

På anden pladsen har Rigspolitiets 19 år lange udbudskaos med sine 21 procent af stemmerne ikke engang halvt så mange stemmer som EFI.

På en uglorværdig tredjeplads finder vi Atea/region Sjælland-bestikkelsessagen med 20 procent af stemmerne.

10 års fadæse
Men ingen af de sager kan altsÃ¥ nærme sig EFI’s status. Og det er ikke sÃ¥ svært at forstÃ¥.

EFI blev seks år forsinket og kostede på sine små 10 år fra idé til implementeret og kuldsejlet system millioner i udvikling og milliarder i forældede gældsposter.

Allerede før Accenture havde fået et tocifret millionbeløb for at fortælle, hvad der i forvejen blev hvisket i krogene, stod det klart for de fleste: EFI var en fiasko og stod ikke til at redde.

Ã…rets it-fuser er ikke for sjov
Nomineringen af en it-fuser handler ikke om at gøre nar eller pege fingre.

Når Computerworld år efter år beder sine læsere om at vælge en fuser fra det forløbne år, er det for at belyse, hvad it-branchen kan gøre, for at blive bedre.

Og noget tyder på, at årets vinder faktisk kan føre til forbedringer.

Jesper Rønnow understreger selv i sit vinderinterview, at Skat fremover vil fokusere på skalerbarhed og faseopdeling. Og det lader til, at der er hold i de udtalelser. Skatteministeriet har for nylig åbnet et udbud om et midlertidigt inddrivelsessystem, som skal hjælpe Skat med at kradse penge ind frem til 2019.

Direktør for Skat, Jesper Rønnow. Foto: Skat

I pressemeddelelsen fra Skatteministeriet lægges der vægt pÃ¥, at det nye midlertidige system skal løse “grundlæggede behov pÃ¥ inddrivelsesomrÃ¥det.”

En formulering, som giver håb for at Skat vil lytte til det efterhånden 14 år gamle råd fra den såkaldte Bonneruprapport, som undersøgte kuldsejlede offentlige it-projekter: Keep it simple.

Læs også: Skat indfører ny metode for at undgå at nyt kæmpe it-system flopper som EFI

Vinderen taler ud
Jesper Rønnow, direktør i Skat. Hvordan har I det i Skat med at være Årets It-fuser 2015?

“Det er en pris, vi gerne ville have undværet, men jeg forstÃ¥r sÃ¥dan set godt bladets læsere. Den korte konklusion er, at EFI ikke var klar til at blive idriftsat tilbage i efterÃ¥ret 2013. Systemet var ikke testet godt nok og havde alvorlige problemer med blandt andet hÃ¥ndtering af data og lovligheden i de automatiske inddrivelsesskridt. Vurderingen er ogsÃ¥, at EFI realistisk set aldrig vil komme til at fungere, som det var tænkt for 10 Ã¥r siden.”

Hvad betyder det, at det er Computerworlds læsere, altså Danmarks it- og erhvervsfolk, som har kåret Skat?

“Det betyder selvfølgelig noget for Skat, hvordan vores omverden ser pÃ¥ os – ogsÃ¥ hvordan Computerworlds læsere ser pÃ¥ os. Tillid til skattemyndighederne og vores evne til at udvikle os digitalt er en vigtig basis for, at vi kan løse vores samfundsopgave. At vi opgiver en sÃ¥ stor satsning som EFI, bidrager jo ikke til billedet af, at vi har styr pÃ¥ den digitale udvikling, selv om vi faktisk ogsÃ¥ har projekter, der gÃ¥r godt.”

EFI har jo kostet millioner til leverandører og milliarder i forældet gæld og et samlet folketing har vedtaget en særlov, som udsætter forældelse af gæld til det offentlige. Hvor mange penge ender regningen for EFI på?

“Det er der ingen, der ved endnu. Men det er et stort beløb.”

Hvordan synes du, at Skat har klaret sine opgaver det seneste år?

“2015 har været et hÃ¥rdt Ã¥r. Der findes ingen lette løsninger ud af de problemer, vi ved, vi har, blandt andet med vores legacy-systemer. Vi har løst vores opgave i forhold til det skatteprovenu, der er opkrævet i 2015, men det er Ã¥benbart, at vi ikke har løst vores opgave med inddrive gæld til det offentlige.”

Hvordan vil Skat undgå fremtidige skandaler som EFI?

“Vi er allerede i gang i vores nyere udviklingsprojekter med helt andre arbejdsmetoder, end det der var standarden for 10 Ã¥r siden, da arbejdet med EFI blev pÃ¥begyndt. Agilitet, skalerbarhed og faseopdeling er nogle af ingredienserne, en modernisering af leverandørsamarbejdet vil ogsÃ¥ være en af de ting, vi kigger dybere i. Hertil kommer en reorganisering af vores it-omrÃ¥de, sÃ¥ det bliver mere forretningsvendt sammen med en opkvalificering pÃ¥ kompetencerne og projektledelsen i systemudviklingen.”

Der er jo kommet et stort fokus på bedre processer omkring it-projekter i Skat. Er det her sidste gang vi ser Skat som årets it-fuser?

“Det hÃ¥ber jeg sandelig.”

Da vi talte sammen i september, sagde du, at du skulle tale med Jan Topp Rasmussen om, hvorvidt han havde været inkompetent eller vildledt dig. Har I haft den snak, og hvad kom der ud af den?

“Det billede, der blev præsenteret for mig af EFI, gav et urealistisk og for optimistisk billede af systemets parathed og funktionalitet. Jan Topp Rasmussen er fratrÃ¥dt sin stilling som direktør for Skats it-omrÃ¥de. Stillingen som direktør for it bliver derfor slÃ¥et op lige efter nytÃ¥r, og jeg hÃ¥ber, at der er kandidater derude som har lyst til at prøve kræfter med jobbet. Udfordringer er der i hvert fald nok af. Ud over det har jeg ingen kommentarer til de samtaler, jeg har haft med Jan Topp.”

Du har jo modtaget en bonus for iværksættelsen af EFI. Synes du, at de 100.000 kroner er velfortjent?

“EFI er et ud af flere elementer, der indgik i grundlaget for min bonus, det kan man se mere om i min resultatlønskontrakt, som er offentlig tilgængelig her. Om det er velfortjent, er der jo andre der har haft meninger om. Det ændrer ikke ved, at jeg har modtaget en bonus, og hvis min opdragsgiver synes det skal være anderledes fremadrettet, sÃ¥ er det jo det.”

Læs ogsÃ¥: Skats it-problem kan ikke løses ved at fyre chefer – det stikker langt dybere

It-firmaet Atea har siden 2012 “glemt” at indberette offentlige it-ordrer for mere end 300 millioner kroner pÃ¥ de gældende indkøbsaftaler hos SKI (Staten og Kommunernes Indkøbs Service).

Ateas manglende indrapportering betyder, at SKI gennem tiden er gÃ¥et glip af millionindtægter – de sÃ¥kaldte rabatandele pÃ¥ cirka halvanden procent af omsætningen – som Atea ellers skulle have betalt til SKI.

Det oplyser SKI’s administrerende direktør Signe Lynggaard Madsen til Computerworld.

De manglende indberetninger af salget til de offentlige kunder fremgår ifølge SKI-direktøren af en redegørelse, som Atea tidligere på året afleverede til SKI.

“Ved gennemgang af deres fakturaer, er Atea nÃ¥et frem til, at de har forsømt at indrapportere for godt og vel 300 millioner kroner gennem de seneste tre Ã¥rs tid. De manglende indrapporteringer gÃ¥r pÃ¥ tværs af flere af vores rammeaftaler,” siger Signe Lynggaard Madsen.

Hun fortæller videre, at Atea i mellemtiden har afregnet de manglende betalinger til SKI.

Atea: Det er ikke bevidst snyd
På et pressemøde tidligere i denne uge ville Ateas danske direktør Morten Felding ikke oplyse det præcise tal for, hvor stor en omsætning Atea har undladt at indberette. Men han erkendte, at der er tale om et millionbeløb.

Han understregede samtidig, at der ikke er tale om bevidst snyd fra Ateas side, og at Atea efterfølgende har rettet fejlene i sine indberetninger og har afregnet de manglende rabatandele med SKI.

“Der er lavet en endelig afregning, men vi har den holdning, at vi ikke oplyser, hvad tallet er. Vi har sagt, at vi beklager det, og at vi rydder op, og vi har sat processer i gang fremadrettet, som gør, at vi kommer til at afregne korrekt,” lød det fra Morten Felding.

Meldingen fra Atea formilder dog ikke SKI’s direktør Signe Lynggaard Madsen.

“For os at se er det ikke bare sjusket og kritisabelt – det er uordentligt. Det er en del af kontrakten, at man mÃ¥tte kunne forvente, at en stor professionel leverandør som Atea har styr pÃ¥ det her,” siger Signe Lynggaard Madsen, som kalder det “kritisk”, at Atea ikke har haft orden i tingene.

Samtidig understreger hun dog, at der er sket en stor forbedring.

“Jeg er naturligvis tilfreds med, at der ser ud til at være kommet styr pÃ¥ tingene, og der er ingen tvivl om, at Atea nu tager reglerne for indberetning meget alvorligt,” siger hun.

Fejl hos 40 leverandører
I kølvandet på Atea-sagen har mere end 40 leverandører henvendt sig til SKI med efter-indrapporteringer, dog ikke i Atea-størrelsesordenen.

SKI forventer i år omkring fem millioner kroner i ekstra indtægter som følge af disse efter-indrapporteringer. Heraf udgør Atea den største post.

Ateas egen kulegravning af sine afregninger til SKI begyndte tilbage i juni måned som en udløber af bestikkelsessagen i Region Sjælland.

Undersøgelsen var et krav fra SKI, som ville sikre sig at penge, som egentlig skulle være endt i SKI’s kasse ikke var blevet brugt til at betale bestikkelse til offentligt ansatte.

Ifølge en rapport fra Rambøll har Region Sjælland betalt Atea-fakturaer for mere end 40 millioner kroner, som ikke er til at finde i Atea bogholderi. Det har fået Region Sjælland til at sætte gang i en selvstændig revisorundersøgelse.

På pressemødet i denne uge sagde Morten Felding, at oplysningerne i Rambøll-rappporten er forkerte. Han henviste til, at Ateas egen undersøgelse kun har fundet fejl i faktureringen af Region Sjælland på 154.000 kroner.

Læs også:

Efter bestikkelsessag: Regioner har gennemtrawlet deres indkøb hos Atea

Ny rapport afslører: Store it-indkøb i Region Sjælland kom aldrig i udbud

Trods trusler om bÃ¥l og brand har webbureauet Danaweb tilsyneladende endnu ikke flyttet en lang række danske websites fra det, som selskabet ellers selv har kaldt for ‘utrygge servere’ i udlandet.

I kølvandet på webbureauet Solid Media Groups konkurs røg omkring 2.500 kunder i armene på Danaweb, som havde opkøbt konkursboet for et ukendt beløb.

Det kan du læse mere om her: Direktør i kritiseret dansk webbureau: Vi lytter til kritikken og udskyder betalings-frist for kunderne

De 2.500 webkunder består mestendels af små eller mindre virksomheder, som har deres hjemmesider og mailsystemer kørende på nu konkursramte Solid Media Groups servere, der bliver hostet hos den internationale hostingudbyder Rackspace i udlandet.

Som velkomsthilsen fra den nye ejer Danaweb fik de nu tidligere Solid Media Group-kunder i begyndelsen af december en mail om, at de skulle bestemme sig og betale for en ny hosting-aftale inden 10. december Рen dato, der i flere mail ogs̴ st̴r til 15. december, og som siden er rykket til 16. december.

Forløbet med korte deadlines til beslutning og betaling har fået flere af de tidligere Solid Media Groups kunder til at føle sig stressede, og enkelte har sågar omtalt mails fra Danaweb som at få en pistol for panden.

Det kan du læse mere om her: Massevis af danske kunder i klemme hos konkursramt hosting-firma: Vi er jaget vildt

Kundedata stadig pÃ¥ ‘usikre’ servere
Hos Danaweb har forklaringen på hastværket i selskabets mails til kunderne lydt således:

“Forklaringen er, at vi lige nu betaler omkostningerne pÃ¥ en serverpark, som vi hverken er trygge ved eller har fysisk adgang til, da den er placeret i udlandet. Det er sÃ¥ledes bÃ¥de et sikkerhedsmæssigt og økonomisk spørgsmÃ¥l for os at fÃ¥ løst denne opgave.”

Trods beskeden om hastværket viser en Computerworld-stikprøvekontrol, at flere af de tidligere Solid Media Group-kunder stadig har deres forretningskritiske hjemmesider og mails liggende pÃ¥ de sÃ¥kaldte ‘utrygge’ servere i udlandet.

Denne stikprøvekontrol er foretaget fredag middag 18. december

Spørgsmål til Danaweb
Grundet status quo på serversiden, som altså blev brugt som hastværk-forklaring over for kundernes korte tidsfrist til at svare, har Computerworld kontaktet direktør Kenneth Stampe hos Danaweb for at få en forklaring på, hvorfor det har været nødvendigt at stresse kunderne med benhårde deadlines og oplysninger om en uholdbar situation i kølvandet på overtagelsen af Solid Media Groups konkursbo, når nu kundernes data tilsyneladende ikke er flyttet en millimeter.

Danaweb-direktør Kenneth Stampe har imidlertid ikke ønsket at stille op til et interview over telefonen, og han kan ikke svare per mail inden for den tidsramme, som Computerworld har opstillet fredag grundet redaktionens deadline.

Computerworld følger op på sagen mandag med vores spørgsmål og de lovede kommentarer fra direktør i Danaweb, Kenneth Stampe.

Læs også: 
Webbureau med 2.500 danske kunder konkurs efter fejlslagen redningsplan

NFC-teknologien (Near Field Communication) har i mange år været udset til at være teknologien, der skal tage hånd om de digitale betalinger.

Dankortet er da også på vej i en ny udgave, hvor en NFC-chip er bygget ind i det lille firkantede stykke plastik.

Læs mere her: Sådan virker trådløs NFC-betaling i Danmark

Men nu, hvor det endelig ser ud til, at der for alvor bliver taget hul på de trådløse betalinger, så bedømmer analysehuset Gartner, at det bliver uden NFC.

Gartner har her ved årets udløb travlt med at komme med teknologi-spådomme for fremtiden, og en af dem handler om forbrugernes adfærd i forbindelse med betalingsløsninger.

I de modne markeder, som Nordamerika, Japan og i Vesteuropa, vil mobilbetalingerne ifølge Gartner-folkene får massiv accept i de kommende år.

Frem med mobilos
Ifølge Gartner vil halvdelen af forbrugerne i disse markeder bruge mobilen, det smarte ur eller en anden personlig teknologi til at betale med inden 2018.

“Innovationen indenfor apps, mobile enheder og mobile tjenester pÃ¥virker i stor grad de traditionelle forretningsmodeller, særligt hvad angÃ¥r, hvordan folk anvender personlig teknologi til forretning og fornøjelse,” siger Amanda Sabia fra Gratner til IDG i Norge.

Indenfor mobilbetalinger findes der i dag tre retninger for, hvordan den digitale tegnebog skal se ud.

Der er en udstyrsbaseret betalingsløsning, mobile tegnebøger fra banker og kreditkortselskaber og tegnebøger fra enkeltkæder som eksempelvis kaffehuset Starbucks.

Læs også: Åben krig om mobilbetalinger: Så meget er på spil for de danske banker

NFC-betaling i praksis. Her i butikken Lidl.

Men tilbage til NFC-teknologien, der af mange har været udset som den platform, der skal drive de trådløse betalinger frem.

Hverken på kort eller mellemlangt sigte vurderer Gartner, at de NFC-baserede betalingsmodeller fra eksempelvis Apple, Google og Samsung vil blive en succes.

Det skyldes blandt andet, at der mangler aftaler mellem brugssteder og finansinstitutionerne.

“Enhver virtuel tegnebog, som er bundet til den enkelte mobile enhed, vil kun fÃ¥ begrænset udbredelse, ogsÃ¥ selv om enheden er meget benyttet,” lyder det fra Gartner-analytiker Annette Jump.

“I stedet vil cloud-baserede løsninger have en større chance for succes, fordi den nÃ¥r et større publikum og kan understøtte flere forskellige transaktioner og ikke bare ansigt-til-ansigt-transaktioner, som det er tilfældet med NFC,” siger hun.

Forudsætningen for udbredelsen af de mobile betalingsløsninger via virtuelle tegnebøger, uanset typen, afhænger naturligvis også af hvilken infrastruktur og hvilke aftaler, der prioriteres i de enkelte lande.

I Danmark er der foreløbig – og trods Gartners vurdering – stor tillid til NFC-teknologien.

Det kan du læse mere om her: Teknikken står klar over hele Danmark: Men hvor bliver mobilbetalingerne af?

Læs også:
Her er de mobile betalings-løsninger, der skal erstatte din pung

81 danske pengeinstitutter vil have Mobilepay ned med nakken.

Betal med MobilePay i Netto og Bilka

Snart kan du shoppe løs med MobilePay

Nu kan du købe hotdogs, kaffe og taxature med MobilePay

“Julemand! Skynd dig og kom, den er helt gal.”

Den lille nisse stod og hoppede i døråbningen ind til julemandens hyggelige kontor.

Den gamle julemand rykkede med et sæt væk fra skærmen, hvor statusopdateringer på Nissebook fortalte om den seneste risengrødskogning og gløggsmagning.

“Hvad sker der, min lille ven?” spurgte han.

Men nissen kunne ikke få et ord frem.

Han greb julemanden i hånden og trak ham med ned i værkstedets store fabrikshal, hvor tusindvis af maskiner spyttede legetøj og andre gaver ud på samlebånd.

Nissen gik hen til et transportbånd og greb en Barbie-dukke, der netop var kommet ud af maskinen.

“Kom til den mørke side, Luke!” udbrød Barbie med dyb stemme.

“Det er vist ikke rigtigt,” mumlede julemanden.

Nissen rakte ham et økologisk, pædagogisk designet trælegetøj, der skulle forestille en lang gravhund. Men hunden lignede mere et kubistisk maleri, hvor kropsdelene var placeret i vilkårlig rækkefølge.

“Og sÃ¥ fik vi… den her!” fremstammede nissen og rakte julemanden sin smartphone, en Mistletoe 900 med XmasOS.

På skærmen stod en kort e-mail:

“Vi har overtaget dine computere. Betal en million kroner (eller 45 Xmascoin) for at fÃ¥ adgang igen,” efterfulgt af et kontonummer.

Julemanden så på nissen.

“Er det rigtigt? Hvordan er det gÃ¥et til?”

“Jo, jeg fik godt nok en mail i gÃ¥r med en vedhæftet ønskeseddel fra kongehuset. Det sÃ¥ vigtigt ud, sÃ¥ jeg Ã¥bnede den straks. Men der stod ikke noget, sÃ¥ jeg lukkede den bare igen. Tror du, det har noget med alt det her at gøre?” spurgte nissen.

Rundt om dem fortsatte maskinerne med at producere underlige, ubrugelige julegaver. Computerne til proceskontrolsystemet viste kun et juletræ med et stort rødt kryds henover. Hverken mus eller tastatur virkede.

“Luk det hele ned og indlæs sikkerhedskopien!” rÃ¥bte julemanden.

En flok it-nisser sprang ind i værkstedets serverrum og gik i gang. Efter et par timer var imagefiler og backup indlæst.

Straks begyndte maskinerne igen at spytte mystiske julegaver ud. De røde kryds på skærmene lyste endnu klarere end før.

“Hvad er nu det?” rÃ¥bte julemanden med en stemme, der savnede sin normale varme og glød.

“Tjekkede I sikkerhedskopien, før I indlæste den?” spurgte en lille stemme. Den kom fra en nisse, julemanden ikke havde lagt mærke til før.

“Hvem er du?” spurgte julemanden.

“Jeg er sikkerhedsnissen Ib. Og jeg har lært, at det er en god ide at undersøge sikkerhedskopien, før man indlæser den. MÃ¥ske er kopien taget, efter systemet blev inficeret,” svarede Ib.

“Jeg forstÃ¥r ikke, hvad du siger, men kan du hjælpe?” spurgte julemanden.

Ib sprang ind i serverrummet. Et øjeblik efter stoppede alle maskinerne.

De startede igen med det samme, og nu kom der helt almindeligt legetøj ud af dem.

Julemanden løb ind til Ib:

“Hvordan klarede du det?”

Tryllestøv
“Som sikkerhedsnisse har jeg særligt tryllestøv, jeg kan drysse ud over systemer, der driller. Men det virker kun i julen. Resten af Ã¥ret mÃ¥ vi bruge andre metoder. Vil du høre om dem?” spurgte Ib.

Julemanden nikkede langsomt.

Og Ib fortalte:

“Din nisse har klikket pÃ¥ en vedhæftet fil med et farligt program, sÃ¥ det kørte. Men hvis han ikke havde administratorrettigheder pÃ¥ sin pc, ville programmet ikke fÃ¥ lov til at køre. SÃ¥ du mÃ¥ give ham begrænsede privilegier i julegave.”

“Men bliver han glad for det?” spurgte julemanden tøvende.

“MÃ¥ske ikke – men det gør du” grinede Ib.

“Og sÃ¥ mangler din mailserver et filter, der kan fjerne farlige mails, før de nÃ¥r frem,” tilføjede han.

“Jeg kan ogsÃ¥ hjælpe” rÃ¥bte den lille nisse, der først havde slÃ¥et alarm:

“Jeg kan lade være med at Ã¥bne mails, selv om de ser ud til at indeholde vigtige ønskesedler.”

“Det er rigtigt, min lille ven. SÃ¥ bliver det alligevel jul – ho, ho, ho” lo den gamle julemand.

DKCERT (www.cert.dk) er et dansk Computer Security Incident Response Team, der håndterer sikkerhedshændelser på forskningsnettet.

I samarbejde med tilsvarende organisationer over hele verden indsamler DKCERT information om internetsikkerhed. DKCERT er en organisation i DeIC, DTU.

Henrik Larsen opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for informationssikkerhed.

Hvis du bare én gang har prøvet at slette en Facebook-konto så ved du, hvor svært det er, og selv om du får slettet din konto, så beholder Facebook stadig nogle af dine data.

Men hvad med de andre tjenester? Hvordan sletter du sig selv fra Pinterest, YouTube eller Dropbox?

Med hjemmesiden justdelete.me kan du finde ud af, hvordan du slipper af med dine konti pÃ¥ tjenester, du ikke længere ønsker at være en del af – ihvert fald pÃ¥ de sites, hvor du virkelig kan slette dig selv.

Justdelete.me er en stor oversigt over sites, som viser dig fire kategorier: “nem”, “medium”, “svær” eller “umulig” alt efter, hvor svært det er at slette en brugerkonto.

Hjemmesiden.

For eksempel er det let at slette en Google- eller Airbnb-konto, men umulig at slette en brugerkonto i PlayStation Network og svært at slette en Apple ID-konto.

Databasen er et par år gammel og brugergenereret.

Ved at klikke pÃ¥ de enkelte tjenesters navne, bliver du linket ind til de URL’er, hvor du kan afmelde en given tjeneste.

Ligeledes tilføjes der nogle gange ekstra information om de forskellige tjenester.

Det er tekster, som kan være med til at forklare, hvordan du kan slippe af med en brugerkonto. For eksempel for Picasa eller YouTube, som bliver kaldt “umulige”, men som kræver, at du fjerner din Google-konto, eller hos undervisningsitet Udemy, hvor du skal framelde alle dine tilmeldte kurser, før du kan slette din bruger.

Hvilke brugersites – danske eller ej – har I fundet svære at framelde?

Læs ogsÃ¥: Retten til dit privatliv er et spil uden regler – og du har intet at skulle have sagt

Bemærk: Se seneste udvikling nederst.Â

Det er kun få uger siden, at Microsofts Office 365 var ramt af omfattende problemer i Europa, og nu set det ud til, at den er gal igen.

Computerworld erfarer fra en læser, at der er problemer, og en søgning på Twitter viser, at en række kunder i øjeblikket ikke kan få den ellers så populære cloud-løsning fra Microosft til at fungere.

“Hvad sker der, Microsoft? Problemer med at logge ind pÃ¥ Office 365,” lyder det et sted.

“Office 365 Admin og Partner Portal er nede! Opdater venligst status,” skriver en anden kunde.

Microsofts status-side meldte i første omgang ikke om nogen problemer, men nu har selskabet netop bekræftet, at den er gal med Office 365.

Det er da bestemt også den opfattelse, en del kunder har: 

“Portal nede siden klokken 10.00 i morges. Ser ud til at ske oftere i løbet af de seneste uger,” skriver en bruger. 

Og endnu en kommentar: “Kan ikke komme Microsoft Exchange via Office 365 her til morgen.” 

Også gal med Azure
Da Microsofts Office 365 var ramt af nedbrud i starten af december, var det også login-problemer, der var tale om.

Dengang var forklaringen fra Microsofts side, at det skyldtes en konfiguration på Azure Active Directory.

Også i forbindelse med de aktuelle login-problemer, ser det ud til, at det er Azure, der er årsagen.

I hvert fald oplyses det på Azures status-side, at der er problemer i Vesteuropa. Microsoft skriver, at et antal kunder, der bruger Virtual Machines og App Service\Web App kan opleve problemer med at tilgå deres services.

De vil blive mødt af en 503-fejlmeddelse, lyder det.

Opdatering klokken 12:27:
Microsofts status-side bekræfter nu, at der er problemer med Office 365 i EMEA-regionen: “Office 365 service issue. Microsoft is investigating a service issue that may prevent you from signing in to your Office 365 service health dashboard.”

Opdatering klokken 12:57:
Microsofts Azure-side meddeler nu: “Engineers have identified a single storage cluster as the initial cause, and are working to determine root cause and mitigation for this.”

Opdatering klokken cirka 13:20: Office 365 ser igen ud til at fungere, ifølge Microsofts status-side. 

Læs også:

Nedbrud på Office 365 og Azure: Nu prøver Microsoft med ny konfiguration

Her er de mest populære cloud-løsninger i Danske virksomheder

Office 365 sendt til tælling i Europa – og Microsofts Azure har ogsÃ¥ store problemer

Stor-producenten af netværks-udstyr Juniper har fundet spion-kode i en række forskellige modeller af selskabets firewall-enheder.

Alle de ramte firewall-enheder kører ifølge selskabet på styresystemet ScreenOS, som er en af flere styresystemer, som Juniper anvender.

Ifølge en advisory har Juniper fundet spion-koden i version 6.20r15, 6.20r16, 6.20r17, 6.20r18 samt 6.30r12, 6.30r13, 6.30r14, 6.30r15, 6.30r16, 6.30r17, 6.30r18, 6.30r19 og 6.30r20 af ScreenOS.

Der er tale om flere ældre styresystemer, som har været i drift i årevis. Eksempelvis blev ScreenOS 6.2.0r15 frigivet i september 2012.

Selskabet opdagede ved et tilfælde den plantede og uautoriserede kode i styresystemet under en intern gennemgang fornylig.

Den plantede fremmede kode i styresystemet gør det muligt for fremmede at få adgang til firewall-enheden via blandt andet den krypterede SSH-protokol.

Desuden gør den det muligt for hackere at monitorere VPN-trafikken så nøje, at det kan lade sig gøre at dekryptere den.

Adgang til virksomheders netværk
Opdagelsen af den plantede, fremmede kode er ganske alvorlig.

Omfanget af inficerede enheder tyder på, at hackere via sårbarhederne har skaffet sig adgang til fortrolige data bag om virksomhedernes firewalls i flere år.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau giver komprommiteringen af så fremtrædende en leverandør som Juniper mindelser om de spion-koder, som det amerikanske efterretnings-agentur NSA ifølge Edward Snowdens afsløringer med held fik plantet på en lang række enheder.

Det er tidligere kommet frem, at Junipers NetScreen-produkter sammen med produkter fra netværks-kæmper som Cisco og Huawei var blandt de produkter, som NSA fik infiltreret.

Juniper ved ikke, hvor spion-koden stammer fra.