Monthly Archives: December 2015

En historie om, hvordan en Linux-computer kan hackes, hitter i disse timer stort på nettet og de sociale medier.

Det skyldes ikke mindst, at måden man udnytter sårbarheden på, ikke just hører til de mest avancerede. 

Det er et par sikkerhedsforskere fra Polytechnic University i Valencia, der står bag oplysningerne.

Sårbarheden findes i Grub2, der er bootloader i en række Linux-distributioner, blandt andet Ubuntu og Debian.

Ph.d. i datalogogi Hector Marco og assistant professor Ismael Ripoll skriver i en gennemgang, at sårbarheden gør det muligt for hackere at bypasse adgangskode-autentificeringen, så de efterfølgende kan overtage kontrollen med computeren.

“Grub2 er den bootloader, der anvendes i de fleste Linux-systemer, inklusiv i nogle embeddede systemer. Det resulterer i et uoverskueligt antal ramte enheder,” lyder det blandt andet.

Tryk på backspace 28 gange
De to sikkerhedsforskere viser herefter, hvordan sårbarheden kan udnyttes i Debian 7.5.

Og faktisk er det ganske let selv at teste, om ens Linux-system også har sårbarheden, forklarer de to spanske sikkerhedseksperter.

“For hurtigt at teste, om dit system er sårbart, tryk backspace 28 gange, når Grub beder om dit brugernavn. Hvis din maskine genstarter, eller du får en rescue shell, er din Grub ramt.”

Sårbarheden, der altså kun kan udnyttes, hvis en angriber har fysisk adgang til maskinen og trykker på slet-tasten 28 gange, findes i Grub-versioner fra 1.98 (december 2009) til 2.02 (december 2015).

Hele problemet her er, at man via Linux-systemets rescue shell kan logge ind uden brugernavn/password.

Herefter vil man eksempelvis kunne få adgang til data på maskinen eller foretage Denial of service-angreb og ødelægge data i systemet.

Der er udsendt en opdatering til Grub2, der lukker hullet, oplyser DK Cert, der også skriver, at der er udsendt rettelser til flere Linux-distributioner.

Test derfor, om dit system er sårbart – og installer opdateringen, hvis det er tilfældet.

Læs også:

Open source har sejret: Derfor deler it-giganterne nu deres kode

Få overblikket over sagen her: Overblik: Det ved vi om bestikkelsessagen i Atea efter ny politi-anmeldelse.

ComputerViews: Vi er vidne til et forretnings- og person-opgør af de helt spektakulære med bataljen mellem Atea og 3A-it.

Det er sjældent, at et it-firma indkalder til pressemøde, udsender pressemeddelelser, indgiver politi-anmeldelse og i det hele taget sætter alle sejl for at ramme et konkurrerende selskab.

Men det har Atea gjort i selskabets bestræbelser på at få banket opkomlingen 3A-it helt ned under jord-overfladen.

Det kan du læse mere om her: Overblik: Det ved vi om bestikkelses-sagen i Atea efter ny politi-anmeldelse

Ondt blod?
I politi-anmeldelsen anfører Atea, at en tidligere ledende medarbejder systematisk har kopieret og stjålet fortrolige data om Ateas kunder: Priser, omsætning og indtjening for de enkelte kunder, kontrakter, samarbejdsaftaler, løsningskoncepter og flere andre forretningskritiske og fortrolige ting.

Oplysningerne blev ifølge Atea stjålet i perioden fra september 2014 til december 2014 – ganske kort tid før, 3A-it blev stiftet af en række Atea-topfolk.

Det skete i januar 2015, hvilket du kan læse mere om her: Atea-veteraner går sammen i nyt selskab – vil på storhugst blandt Ateas kunder.

Centralt i sagen står en kunde-rejse til Dubai i november 2014.

Ifølge beskyldningerne havde Atea-topfolkene på dette tidspunkt besluttet sig for at forlade Atea og stifte det konkurrerende selskab.

De benyttede sig derfor ifølge Ateas beskyldninger af rejsen til at aftale med deres særdeles gode kontakter fra Region Sjælland, at deres nye selskab, 3A-it, og ikke Atea skulle vinde et kommende stor-udbud på indkøb af pc’er for en halv milliard kroner et par måneder senere.

Denne ordre stod 3A-it i maj til at vinde overbevisende foran Atea. Udbuddet blev dog annulleret, da sagen begyndte at rulle.

Omstridt konto
De pågældende kontakter i Region Sjælland blev ifølge sigtelserne plejet via den bugnende konto 2840, som de ifølge sigtelsen anvendte til egne formål – blandt andet er en af de involverede sigtet for at have taget en privat rejse til Dubai i 2012 på Ateas regning.

Der er nedlagt navneforbud i sagen, så vi må her ikke løfte sløret for de 13 sigtedes identiteter.

Dog har 3A-it-direktør Peter Trans – der er tidligere koncernchef i Atea – samt Ateas topchef, Morten Felding, selv oplyst, at de er sigtet i sagen.

Morten Felding overtog i februar 2014 posten som øverste chef for Atea efter Claus Hougesen, som i slutningen af januar 2014 forlod Atea efter syv år som koncernchef med en plan om først at holde ferie i et halvt år og dernæst komme i gang med nye planer.

Det kan du læse mere om her: Hougesen: Derfor forlader jeg Atea.

Han var et år senere med til at stifte 3A-it sammen med de tre øvrige Atea-veteraner.

Hvad skal 3A-it nu?
Naturligvis har 3A-it selv bedyret, at det går fremragende, hvilket du kan læse mere om her: 3A-it i charmeoffensiv i kølvandet på bestikkelsessag: Vores økonomi er bundsolid.

Det er nu nok en sandhed med modifikationer.

For sager som denne koster dyrt på omdømmet, og det må regnes for helt indlysende, at mange potentielle kunder vælger at vende skråen en omgang i munden, inden de indgår i et leverandør-forhold med et selskab, der får så meget negativ omtale, som det er tilfældet for 3A-it for tiden. For vil selskabet overhovedet overleve?

Det regnskab, som 3A-it henviser til (hvor forhandler-selskabet Informationsteknik Scandinavia (se boksen til højre) landede et underskud på seks millioner kroner), er da også lukket med udgangen af maj 2015 – altså før sagen for alvor brød løs.

Det er derfor fortsat et åbent spørgsmål, hvordan sagen har ramt 3A-its omsætning. Og om konsekvenserne af sagen vil blive så alvorlige, at 3A-it i yderste konsekvens må ty til det, som Atea dybest set håber på, nemlig at 3A-it må dreje nøglen om.

Hvordan har 3A-it så reageret på politi-anmeldelse og de voldsomme beskyldninger om fup og fiduser fra Ateas side?

Selskabet har indtil videre nøjedes med at udsende en pressemeddelelse, hvor der kort står, at selskabet stiller sig ‘uforstående’ over for ‘samtlige beskyldninger.’

Topchef Claus Hougesen har således afvist at stille op til interview om sagen i Computerworld.

I stedet henviser han kortfattet til den udsendte pressemeddelelse – hvor beskyldningerne imidlertid ikke modbevises.

Tidligere har 3A-it ligeledes i en udsendt mail nøjedes med at bedyre, at anklagerne mod selskabet ‘er usande.’

Vi ved i sagens natur ikke med sikkerhed, om beskyldningerne holder vand, eller om 3A-it vittterligt er uskyldig. Det er heller ikke sikkert, at det har nogen særlig betydning, når det gælder 3A-its fremtidige virke, hvor selskabet jo skal lande kunder, tjene penge, være dygtig til at sælge varer.

Påvirker familier og kunder
At 3A-it er ramt, understreges imidlertid af, at selskabet i pressemeddelelsen skriver, at sagen påvirker ‘vores familier, ansatte og kunder” – hvilket jo ikke modbeviser noget.

Selskabet skriver også, at det ser frem til, at “sagen afsluttes, så 3A-it’s navn og vores medarbejdere kan blive renset en gang for alle.”

Det er langt fra sikkert, at det kommer til at ske – dels fordi, der er reel mulighed for, at 3A-it kendes skyldig i beskyldningerne, dels fordi 3A-it som nyt og mindre selskab er totalt afhængig af at komme godt ud af starthullerne og få etableret et navn og rygte som en stabil og vederhæftig samarbejdspartner, som er til at regne med.

Det er dette navn og rygte, som Atea for tiden målrettet sværter til, og det er alvorligt for 3A-it.

Uden det gode navn og rygte må 3A-it nemlig basere sin forretning på de enkelte medarbejderes forhold til enkelte kunder og altså på det personlige kendskab til en sælger eller konsulents troværdighed – som med den massive negative omtale også må være udfordret i hver enkelt situation.

Arbejdet med at indhente nye kunder må til gengæld være op ad bakke, da kunderne nødvendigvis er interesserede i at anvende leverandører, der dels har høj troværdighed og dels med størst mulig sandsynlighed overlever i mange år – og i hvert fald i de år, hvor deres engagement pågår.

Derfor må det ramme 3A-it ganske hårdt, at Atea med en vis succes har formået at skandalisere og udstille selskabet som uvederhæftigt – Ateas egen rolle i sagen usagt.

Atea har med en omsætning på 5,6 milliarder kroner og godt 1.300 ansatte i sagens natur langt større muskler end 3A-it (108 millioner kroner og 45 ansatte), ligesom selskabet på alle niveauer er bedre positioneret i stort set alle markeder.

Sagen har også ramt Atea på både troværdighed og pengepung, hvilket du kan læse mere om her: Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag

Atea har tiden for sig
Men Atea har råd til at tage kampen – også selv om den trækker ud i lang tid og ender i diverse retssale i de kommende år. Det har 3A-it næppe.

Som nyetableret selskab har 3A-it brug for at fokusere på at trække nye ordrer hjem og få etableret en position – og ikke på at forsvare sig mod Ateas beskyldninger.

Vi ved reelt ikke, om 3A-it har en god eller en dårlig sag i retten. Men indtil videre peger alt i retning af, at 3A-it forretningsmæssig fremstår sårbar- og at Atea står til at vinde denne brutale kamp.

Hvad mener du? Hvordan vil sagen falde ud? Hvad kan overbevise dig om, at 3A-it har sit på det tørre? Giv dit besyv med i debat-feltet herunder.

Få overblikket over sagen her: Overblik: Det ved vi om bestikkelsessagen i Atea efter ny politi-anmeldelse.

Telefoni er gammeldags. Siger de unge.

Faktisk siger de det slet ikke, det er deres adfærd, der afslører det. Som teknologi oplever telefonien i stigende grad det, vi kan kalde kommunikationskonkurrenter: Flere og flere kanaler og platforme kommer til (og der er efterhånden lige lovligt mange, hvis du spørger mig).

Det er blevet essentielt som virksomhed at kunne give en smartere og mere overskuelig oplevelse af digital kommunikation. Både fordi, telefoni – i hvert fald for den yngre del af befolkningen – er gammeldags, og fordi behovet for systemer og kanaler, der taler sammen, er voksende.

Det handler om at møde kunderne i øjenhøjde; møde dem der, hvor de er, og der, hvor de kommunikerer.

Og her ser vi i disse år en interessant udvikling – særligt inden for kommunikationen mellem forbrugere og virksomheder og derfor også kundeservice.

Selv om telefoner for den “voksne” del af befolkningen stadig er nummer et, når de skal kontakte en virksomhed eller tale med kundeservice, er kundeservice og gode kundeoplevelser for den yngre generation lig med meget andet end at ringe op til et Call Center og vente i kø.

Chat, messaging, sociale medier, blogs, foraer, Google, Quora og så videre er deres helt naturligvis redskaber, når de skal have greb om en udfordring.

Og hvem er de så?
Generation Y defineres forskelligt afhængigt af, hvem man spørger, men typisk bliver generationen defineret som dem, der er født mellem 1980 og år 2000 – altså dem, der på nuværende tidspunkt er mellem 15 og 35 år.

Hov, der er da egentlig ret langt fra 15 til 35. Har de 15-årige og de 35-årige meget andet tilfælles, end at begge grupper har et meget naturligt forhold til digitale medier?

Jeg selv er i øvrigt lige akkurat fem måneder for gammel til at tilhøre generation Y pr. denne definition.

Befinder jeg mig dermed fuldstændigt på ydersiden af de karakteristika, som oftest anvendes til at beskrive Y’erne?

Ligesom det voksende antal hår på min tinding er det en gråzone og en snak fyldt med tvivlsomme generaliseringer. Før vi går videre, vil jeg således gerne lige indskyde en indvending mod mit eget argument:

Personligt mener jeg egentlig, at den generationssnak, som løbende kører som et kommentarspor til udviklingen i samfundet, er noget overdrevet.

Meget af det, der bliver sagt og skrevet om generation Y, handler mest om, at dem, der beskriver dem selv, er blevet ældre. Denne pudsige anakronisme illustreres måske bedst med dette citat:

“Vore dages ungdom elsker luksus. De har dårlige manerer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når de skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. De modsiger deres forældre, skryder i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne«

Citatet stammer fra Aristoteles og er således mere end 2.000 år gammelt.

Alligevel er det den samme karakteristik af ungdommen, som moderne kommentatorer vil mene er helt særlig for Generation Y.

En forfatter – navnet undslipper mig – mener således netop, at generationen burde kaldes “Generation Why”, da de unge mennesker sætter spørgsmålstegn ved alt – fordi de er forkælede og for vant til luksus. Hmm …

Grundlæggende er generation Y ikke meget anderledes end vi i generation X eller baby-boomerne (Generation Y’s forældre) for den sags skyld – men det er måden, de tilgår medier, kanaler og kommunikation på.

Konsekvensen for din arbejdsplads
Derfor er vores opgave som moderne teleselskab at forstå, hvordan den unge generation kommunikerer – ikke hvordan de telefonerer.

Ikke blot fordi, de bruger mindre tid på at ringe, end os gamle, men fordi de aktivt søger nye værktøjer, der hjælper dem med at blive hørt.

Det, der har ændret sig, er teknologien, mulighederne og alle de nye kanaler. Det er faktisk ikke generation Y, det er ikke “unge mennesker” som gruppe. De vil bare gerne høres ligesom alle andre.

Med det følger også ændrede forventninger.

Noget af det vigtigste at forstå om generation Y er i virkeligheden – i hvert fald for os som virksomhed – at Y’erne har nogle klare og anderledes forventninger til samarbejds- og kommunikationsredskaber.

Dette er vigtigt både med interne og eksterne briller på:

Interne briller: Nutidens arbejdsplads er nødt til tilbyde sine medarbejdere (i stigende grad generation Y’ere) en konstellation af kommunikation- og samarbejdsredskaber, som både er overskuelig, intuitiv og mulighedsrig.

Særligt balancen mellem overskuelig og mulighedsrig er en stor udfordring for mange virksomheder og koster hvert år millioner af kroner i ineffektivitet, dobbeltarbejde og unødvendig administration.

Der findes efterhånden uoverskueligt mange platforme: Slack, Yammer, Asana, Sharepoint, Skype for Business, Podio og Google Hangouts for bare at nævne nogle stykker fra en håbløst stor flok.

Som moderne virksomhed er man nødt til at tage stilling til denne problemstilling og konstruere en sammensætning af platforme, som både er synergisk og lever op til de behov, unge medarbejdere har i forhold til kommunikation og samarbejde.

Ellers finder de måske et andet sted at udfolde deres talenter.

Jeg siger ikke, at Y’erne er så snotforkælede, at de skifter arbejde, hvis de ikke kan få for eksempel Slack eller Yammer (sådan tænker Y’erne i min virksomhed ikke, og jeg tvivler på, at de gør det ret mange andre steder).

Men hvis de oplever kommunikationen og samarbejdet på deres arbejdsplads som gennemgående træg, frustrerende og ineffektiv, er der lige pludselig ikke så langt til jobportalernes slagmarker.

Dette gør sig også gældende der, hvor det interne møder det eksterne, nemlig i kunderelationen.

For de mange danskere, som har et udpræget kundevendt arbejde, gør det en verden til forskel, om man er klædt på til at møde kunderne i øjenhøjde, eller om man jævnligt skal undskylde for kejserens nye klæder (læs: undskylde over for kunder for de fejl, som opstår på grund af utilstrækkelige systemer/services – som ledelsen bare ikke får taget sig sammen til at opgradere).

En utilfredshed med det værktøj, man er udstyret med, bliver hurtigt til en utilfredshed med ledelsen, som bliver til en utilfredshed med jobbet … og så havnede vi på jobportalen igen.

Eksterne briller: Vi får flere og flere Y’ere her i virksomheden – og det gør vores kunder af gode grunde også. Som leverandør er det derfor i stigende grad nødvendigt, at vi tænker selvsamme forventningssæt ind i det produkt, vi leverer.

I år er de ældste Y’ere rundet de 35 år, og de udgør således ikke længere blot en del af arbejdsstyrken – mange af dem er blevet beslutningstagere.

At tage generation Y seriøst er således både et spørgsmål om at forstå, hvor de behovsmæssigt adskiller sig fra den ældre generation, og hvor de ikke gør.

Min klare holdning er således, at generation Y’s behov minder kedeligt meget om vores egne – det er måden, de tilfredsstiller dem på, der er anderledes.

Sidste år besluttede Europaparlamentet et forslag om, at roaming-priserne på samtale, sms og mobil-surfing helt skal bortfalde.

Læs mere: Så er det slut med roaming-takster: Nu sætter EU en stopper for festen

Det sker den 15. juni 2017, hvor telefonen kan bruges til samme takst som i hjemlandet, så der er altså et godt stykke tid til den forsvindende roaming-pris.

Men allerede næste år, der er et overgangsår, sænkes priserne markant.

Det skriver EU-Kommissionen nu på sin webside.

Fra og med den 30. april 2016 er ekstra-priserne således:

Udgående samtale: 0,05 euro, svarende til 0,37 kroner, ekstra per minut (i dag 1,43 kroner).

Indgående samtale: 0,0114 euro, svarende til 0,09 kroner, ekstra per minut (i dag 0,37 kroner).

Udgående sms: 0,02 euro, svarende til 0,15 kroner, ekstra per besked (i dag 0,45 kroner).

Datatrafik: 0,05 euro, svarende til 0,37 kroner, ekstra per megabyte (i dag 1,49 kroner).

Kilde: EU.

Flere selskaber er i gang
Teleselskaberne har i årevis tjent gode penge på roaming-takster, der var en hel del højere end de reelle omkostninger, når telekunderne anvendte mobilen i udlandet.

TDC har tidligere oplyst til Computerworld, at selskabet i de senere år har haft årlige tab på 50-150 millioner kroner direkte som følge af roaming-reguleringen.

TDC forklarer samtidig, at selskabet har EU-roaming-indtægter i størrelsesordenen på 200 til 300 millioner kroner om året – og at den indtjening vil falde væk, når roaming-taksterne bliver helt afskaffet.

Andre selskaber som 3 har dog allerede åbnet for fri roaming i Europa.

Her skal du stadig passe på
Selvom roaming-taksterne nu er på vej til at forsvinde i EU, skal man dog som forbruger stadig være meget opmærksom på, hvordan man bruger smartphonen andre steder i verden end i EU, eksempelvis i Thailand eller USA.

Her er der nemlig stadig en betydelig risiko for store roaming-regninger, særligt hvis man anvender data-roaming.

Læs mere om det problem her.

Læs også:
Så er det slut med roaming-taksterne: Nu sætter EU en stopper for festen

Farvel til roaming-regninger i EU: Men det rigtige problem ligger et helt andet sted

TDC-topchef Carsten Dilling: Sådan stoppede vi mobilkundernes frafald

Roaming-dødsstødet fra EU: Sådan rammer det de danske teleselskaber

Nu begynder det næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Snart helt slut med roamingtakster på tale og sms for danskerne: Her er det seneste slagtilbud

I slutningen af september udsendte Apple sin store styresystemsopdatering El Capitan til Mac-folket, hvilket Computerworld har skrevet om her.

Apple-opgraderingen til Mac OS X med en række nye funktioner fik dog alarmlamperne til at blinke hos it-afdelingen på Syddansk Universitet (SDU).

Allerede 25. september udsendte universitets it-afdeling derfor en advarsel til sine medarbejdere og flere tusinde studerende, hvoraf flere bruger Mac-computere.

I advarslen udsendt på universitets tekniske Facebook-side og på universitetets interne læringssystem, at der er problemer med El Capitan og universitets trådløse netværk.

“Vi har forinden haft systemet til gennemsyn, og vi kan med vores faglige viden konstatere, at det nye styresystem ikke vil virke med på to af vores lokationer. Det kan påvirke eksamenerne til januar, og derfor fraråder vi opgraderingen,” forklarer SDU’s it-chef Kurt Gammelgaard Nielsen til Computerworld.

Han fortæller, at universitet derpå kontakter Apple for at få hjælp med at løse El Capitan-problemet. 

Problemer med netværksdrivere
Dagen efter Apples lancering af El Capitan i slutningen af september udsender it-afdelingen igen en advarsel, fordi Apple ikke har været i stand til at løse problemet. 

“IT-service fraråder på det kraftigste at opdatere til Apples nye Mac OS X 10.11 “El Capitan”, da det kan give alvorlige problemer med vores trådløse netværk og pt. har vi IKKE noget fix tilgængelig. Når vi har en løsning klar, vil der komme yderligere information,” lyder det.

Til Computerworld forklarer it-chef Kurt Gammelgaard Nielsen:

“Vores studerende kommer med al slags it-udstyr, og vi plejer at kunne fikse netværksproblemer via et hotfix med et USB-stik, men det kunne vi ikke denne gang. Måske taber de studerende så nogle funktioner ved ikke at opdatere, men til gengæld vil deres udstyr virke under undeervisning og eksamen.”

Læs også: Fire grunde til at virksomheder ikke bør vælge Apple-produkter: Er du enig?

Kurt Gammelgaard Nielsen peger på, at når de berørte accesspunkter ikke understøttes af netværksdriverne i El Capitan, drejer det sig om et generelt problem for alle organisationer med en bring-your-own-device-kultur. 

“Vores bedste bud var derfor, at vi konkret skulle skifte accesspunkterne ud på blandt andet de to store lokationer på J. B. Winsløws Vej og Campusvej,” fortæller han.

Nu virker det igen
Computerworld erfarer, at universitet har skiftet accesspunkterne fra Trapeze ud med Cisco-hardware, men det ønsker Kurt Gammelgaard Nielsen ikke at kommentere på.

I stedet glæder han sig over, at universitet i denne uge kunne sende en ny meddelelse ud til de ansatte og studerende.

“IT-Service garanterer at alle enheder kan komme på det trådløse netværk til eksamen i januar. Det gælder både på Campusvej og i Winsløwsparken. Det gælder også Macs med El Capitan,” hedder det i meddelelsen, hvor der lige et tilføjet et aber dabei.

“Men: Hvis du som studerende har en velfungerende computer, hvor programmerne til eksamen er testet og virker så vent med at opdatere til efter eksamen.”

Til Computerworld forklarer it-chef Kurt Gammelgaard Nielsen desuden, at studerende bør have testet deres it-udstyr inden eksamen, så de kan være sikre på, at alt fungerer, som det skal.

Hvor mange Mac-studerende, der har været påduttet til at undlade at køre Apples styresystemsopdatering på grund af eksamenerne på Syddansk Universitet i januar, har it-chefen ikke konkrete tal på, da Computerworld interviewer ham i telefonen.

“Vi ved, at en gruppe studerende med Macs har været ramt, og derfor har det været vigtigt for os at informere løbende om udviklingen og dermed hjælpe de studerende,” runder Kurt Gammelgaard Nielsen af.

Læs også:
Apple klar med spritnyt Mac-styresystem: Nu begynder kampen mellem El Capitan og Windows 10

Verden har brug for et algoritmetilsyn, hvis ikke vi skal ende i kaos. Det er budskabet fra it-direktør i JP/Politikens Hus, Per Malmkvist.

Argumentet bag forslaget er, at den almindelige forbruger ikke har en kinamands chance for at kontrollere, om virksomheder “snyder på vægten”, som eksempelvis VW gjorde med NOx målinger i sine dieselbiler, forklarer Per Malmkvist.

Hvorfor og hvordan?
Per Palmkvist, hvorfor skal vi have et algoritmetilsyn?

“Det skal vi have, fordi fremtidens økonomi er helt afhængig af velfungerende algoritmer. Da fremtidens industrisamfund var afhængigt af, at ting forgik ordentligt på fabrikkerne, fik vi et fabrikstilsyn. Sådan er det i endnu højere grad med algoritmerne. Kunderne kan komme galt afsted, hvis der ikke er styr på sagerne.”

Du kan læse mere om fremtidens enorme marked for netop algoritmer her.

Hvordan skal det føres ud i livet og af hvem?

“Jeg tror, at selve kontrolpunktet skal være ude hos virksomhederne. Man skal kontrollere at den enkelte virksomhed har processerne på plads, og at den har den rigtige governance. Det er meget det samme, som it-revisorer gør i store virksomheder: De forholder sig grundigt til virksomhedens systemer og processerne omkring systemerne.”

It-branchen er da heller ikke helt fremmed overfor idéen, understreger Per Palmkvis.

Han henviser til, at store dele af branchen allerede bruger den såkaldte ISAE 3402-revisionsstandard, hvor de med en revisorerklæring garanterer, at den lovede vare faktisk også er den leverede vare.

Læs også: Derfor er du tvunget til at dele dine data og algoritmer med resten af verden

“På den måde kan en virksomhed kan bede en cloud-leverandør om at vise sin ISAE 3402, så man kan forholde sig til, hvordan den virksomhed driver it,” forklarer Per Palmkvist.

Han påpeger, at flere store virksomheder som eksempelvis Salesforce allerede har den slags erklæringer liggende på deres hjemmesider.

Man kan mene, at sådan en erklæring må være rigeligt, men sådan ser Per Palmkvist ikke på sagen.

“Der mangler noget til at beskytte forbrugerne. For en ISAE 3402 siger jo ikke den almindelige forbruger noget som helst.”

“Vi skal simpelthen have nogle standarder på plads. Når de er udarbejdet, kan man sende folk ud for at kontrollere, at det forholder sig sådan, som standarderne kræver.”

Det starter lokalt før det bliver globalt
Så langt så godt.

Men i en verden med små 200 lande kan det virke som en uoverstigelig opgave at skabe enighed om nye standarder for noget så diverst som algoritmer.

Her mener Per Palmkvist, at man må begynde med at stille krav sammen med de andre lande, som man kan blive enige med. Så kan man altid udbygge.

“Lige nu ser vi for eksempel, at EU snart vedtager en persondataforordning, som også vil få vidtgående konsekvenser for globale spillere. Det er præcis det fænomen, som vi har på lægemiddelmarkedet.”

Men hvad så når EU har vedtaget et regelsæt, og hele resten af verden adopterer en ny algoritme, som fungerer knaldgodt i det nye Facebook eller Google. Skal EU så afskære kontakten til den del af internettet, hvor det sker?

“Man nødt til at gøre som på persondataområdet og vedtage nogle sanktioner, hvis leverandøren ikke lever op til reglerne på den del af markedet, som man kontrollerer. Men jeg tror, at det vil være noget, som alle kan blive enige om. Det skal jo ikke ramme de ordentlige virksomheder. Det skal ramme plattenslagerne. De rigtige virksomheder har jo ikke noget imod, at de tvivlsomme elementer bliver ryddet ude.”

Hvis man vånder sig over endnu mere stat allerede ved tanken om kontrollanter, kan man ånde lettet op, for man behøver måske slet ikke at opfinde et nyt tilsynsorgan, forklarer Per Palmkvist.

“Det kan sagtens klares af kommercielle spillere. KPMG gør i forvejen den slags på en række områder.”

Skal vi have et algoritme-tilsyn i Danmark? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også: Få styr på det nye algoritme-marked: Udnyt alle mulighederne – og undgå alvorlige problemer

For fem år siden havde Firefox-browseren ifølge Statcounter en global markedsandel på over 30 procent.

Den markedsandel er siden blevet mere end halveret og ligger nu på lidt over 14 procent.

Firefox-browseren befinder sig med andre ord i en dyb krise.

Selvom en netop frigivet 64-bit-udgave af Firefox til Windows næppe alene kan sætte en stopper for krisen, må man sige, at det er ganske vigtigt, at Mozilla nu også er med på 64-bit-vognen.

Firefox i 64-bit-udgaven til Windows er frigivet i den færdige udgave i forbindelse med version 43.0 af open source-browseren.

64-bit-udgaven til Windows figurerer nu på Mozillas download-side, hvor man allerede har haft adgang til 64-bit-udgaver til Mac OS X og Linux i noget tid.

Hidtil har 64-bit kun været i beta til Windows, men nu er Mozilla altså klar med den færdige version.

Hård kamp mod Chrome
At en 64-bit-udgave nu også findes til Windows betyder, at Mozillas browser generelt bliver bedre til at håndtere flere faner på samme tid og i det hele taget kan klare flere opgaver, uden at det går ud over hastigheden.

Man skal dog også være klar over, at ikke alle tilføjelser og plugins understøtter 64-bit-udgaven.

Samme problemstilling så vi også, da Googles Chrome-browser sidste år blev lanceret i en 64-bit-udgave. 

Den nye Firefox-browser giver i øvrigt også brugerne flere nye funktioner – blandt andet kan man i private browsing-mode nu blokere trackere, fremgår det af informationerne om version 43.0.

I de seneste fem år, hvor Firefox’ markedsandel er styrtdykket, er Internet Explorer også faldet voldsomt – mens Googles Chrome så til gengæld er eksploderet i popularitet.

I dag ligger Chrome ifølge Statcounter på en globalt markedsandel på 54 procent, mens Firefox og IE ligger og slås med hinanden med markedsandele på 14-15 procent.

Læs også:

Microsoft på vej med besked til millioner af brugere: Nu skal gamle browsere fjernes

Mozilla trækker sig: Dropper Firefox OS til smartphones

Hvad søgte danskerne på i 2015?

Under en tilsvarende overskrift klikker ekspert inden for søgemaskineoptimering (SEO), Mikkel deMib Svendsen, sig ind på Googles Trend-lister, der bliver publiceret i alle medier i disse dage.

Sideløbende med klikkeriet klør han sig godt og grundigt i nakken, fordi listerne genereret fra Google Trend umiddelbart virker forkerte, hvilket hans senere research viser klare indikationer på.

Spillet ‘Agar.io’ topper listen over de mest søgte ord, hvorefter ‘Solformørkelse’, ‘Eurojackpot’, ‘Tour de France 2015′ og ‘Valg 2015′ ligger på de næste placeringer.

Disse ord afprøver han i et andet Google-værktøj – Google Keyword Planner, hvor han mener, at data burde stamme fra samme kilde: Folks Google-søgninger.

I Google Keyword-planner for januar til november viser det sig, at ‘Eurojackpot’ nu er det klart mest søgte ord.

“Jeg forstår ikke, at der kan være forskel mellem to værktøjer, der begge burde trække fra samme datakilder,” siger Mikkel deMib Svendsen, direktør i Waimea Digital, til Computerworld

Markant forskel i søgninger
For sjov afprøver han ord, der normalvis bliver filtreret væk i de familievenlige ‘mest søgte’-lister hos Google og sammenligner dem med Google Trends-listen.

Du kan ude til højre for denne artikel se en Google Keyword Planner-sammenligning mellem de ‘mest søgte ord’ bragt i flere nyhedsmedier og så de søgetermer, som måske ikke er så familievenlige.

Til Computerworld fortæller Mikkel deMib Svendsen, at han snildt kan forstå, hvis Google udelukker frække søgeord fra lister, der skal viderebringes i alverdens mainstream-medier.

Men at der skulle være markant stor forskel på de lister, som Google offentliggør, og så hans egen research, havde han alligevel ikke troet.

Kan vi stole på Google-listerne?
Mikkel deMib Svendsen, med din viden kan vi så stole på Googles Trend-lister?

“Nej, men man kan jo heller ikke nødvendigvis stole blindt på Computerworld eller på Politiken. Man skal bruge medierne som rigtige gode guides, men man skal huske at være kildekritisk.”

Du arbejder jo selv med søgemaskineoptimering – kan vi stole på Googles søgeresultater?

“Ja, men dem med flest penge og menneskelige ressourcer trænger bedst i gennem, ligesom vi også ser det i mainstream-medierne.”

Nu er du jo selv en del af SEO-branchen, er det hele så manipuleret?

“Nej, men det er jo en vanvittig tanke, at medier ikke bliver påvirkede det af omverdenen.”

Porno er jo populært hvert år
Computerworld har forelagt Google kritikken, og selskabets pr-bureau Geelmuyden Kiese henviser til de generelle retningslinjer for Google Trends-lister. 

Her står der blandt andet, at Google Trends anvender en række stikprøver, optællinger og tilnærmelser for at udregne sine søgelister.

“Derfor kan listerne godt variere fra dag til dag og fra søgning til søgning. Google Trends er udarbejdet for at give en generel ide om søgninger inden for en given kategori, og det er dermed ikke ment som en definitiv liste over Google-søgninger,” lyder det generelt om liste-generatoren. 

Helt specifikt omkring årets top-lister skriver Google: 

“Vores års-lister er derimod udarbejdet med data fra flere forskellige kilder, hvilket inkluderer Google Trends og interne data-værktøjer. Vi har filtreret spam og gentagende søgninger væk, så listerne afspejler ‘tidsånden’.”

Søgeselskabet svarer på, at eksempelvis porno er frasorteret listerne på følgende måde: 

“Søgninger på ‘voksen-nøgleord’ er utvivlsomt populære, men de repræsenterer ikke tidsånden i et givent år. Vi har tilføjet de samme filtre til vores års-lister, som vi benytter i ‘Safsearch’, og derfor er der ingen voksen-nøgleord med på listen.”

Læs også:

Google tjener 198.000 kroner i minuttet efter skat: Er i gang med at gentænke hele butikken

Mød Alphabets seks milliard-forretninger – Google er kun den ene

Microsoft har i den senere tid forsøgt at snakke sig ud af sit løfte om ubegrænset lagerplads i OneDrive til Office 365-kunderne.

Indtil sidste måned har du som Office 365-abonnent kunnet få ubegrænset lagerplads i OneDrive, så du aldrig skulle bekymre dig om lagerplads igen.

I begyndelsen af november blev den ubegrænsede lagerplads dog barberet væk.

De brugere, som før havde ubegrænset plads, blev skåret ned til en terabyte lagerplads.

“I stedet for ekstreme backup-scenarier ønsker vi at beholde fokus på at levere high-value produktivitet og samarbejdsoplevelser, som hjælper flertallet af OneDrive-brugere,” skriver holdet bag OneDrive i den forbindelse på en blog.

Læs mere her: Microsoft skruer kraftigt ned for lagerplads i OneDrive: Du kan miste to tredjedele af din lagerplads

Efter massive protester på Microsoft egen OneDrive-side blev der lempet lidt på den beslutning.

Ingen kunne få ubegrænset lagerplads, men der blev givet flere muligheder for almindelige brugere, lød det fra Microsoft.

Den historie kan du læse her: Nu svarer Microsoft på OneDrive-kritikken: Du kan få noget af den gratis plads igen

Nu kommer der så yderligere en præcisering fra Redmond.

Det skriver Computerworlds nyhedsbureau.

Storkunderne får ubegrænset plads
Premium Office 365-abonnenterne vil nu stadig have adgang til ubegrænset lagerplads. Resten skal til lommerne, hvis de vil gemme mere end en terabyte data.

Beslutningen om kun at give premium-kunder ubegrænset lagerplads er måske ikke uventet, da lignende modeller benyttes af konkurrenterne.

Google gør eksempelvis det samme med Google Drive, og Dropbox giver også premium-kunderne fordele i form af lagerplads.

Microsoft har også tidligere foretaget ændringer i reglerne for brugen af OneDrive.

Det kan du læse om her: Microsoft sletter alle dine data i OneDrive Groups: Sådan redder du dine delte filer

Læs også:
Microsoft skruer kraftigt ned for lagerplads i OneDrive: Du kan miste to tredjedele af din lagerplads

Nu svarer Microsoft på OneDrive-kritikken: Du kan få noget af den gratis plads igen

Verdens største sociale medie Facebook indgår partnerskab med bil-bestillingsselskabet Uber, så Facebook-brugerne fremover kan bestille en vogn direkte i Facebooks Messenger-app.

Servicen er i første omgang lanceret i USA, hvor Messenger-brugerne kan bestille en Uber-bil uden at hente Ubers software men blot ved tryk på en knap i Facebooks software.

Hvis det bliver en succes i de to it-selskabers hjemland, vil servicen blive rullet ud i hele verden til omkring 700 millioner brugere, der i dag har Facebooks Messenger-app installeret på deres smartphones.

Det skriver BBC.

Som at sende en besked
På sin blog beskriver Uber lidt mere om, hvordan samarbejdet kommer til at foregå.

“Med muligheden for at bestille, se og betale for en Uber-køretur i Messenger, vil din næste tur være lige så nem at bestille som at sende en besked,” lyder det fra det kontroversielle transport-selskab.

Læs også: I Uber fokuserer vi på produktet i stedet for kritikken

Facebook forklarer ifølge BBC, at det sociale medier ser frem til at udbrede servicen i flere lande og med flere forskellige transportselskaber.

For at tiltrække kunder til det nye partnerskab disker Facebook og Uber op med en gratis tur til en værdi af op til 20 dollar – svarende til knap 140 kroner.

Læs også:
Så hårdt presser Uber københavnsk taxa-branche efter et år i Danmark: Markedet er ved at blive oversvømmet