Daily Archives: January 4, 2016

Softwarevirksomheden Edlund er blevet købt af KMD.

Selskabet har forrygende vækst for tiden, og når selskabet overhovedet går med til et salg, er det ikke fordi, der er brug for en redningsplanke.

Det handler i stedet om at forberede sig på fremtiden, før den banker på døren.

“Vi har ikke behov for at sælge, så vi skulle overbevises om, at KMD var den rigtige. Men jeg har også en erkendelse af, at der ikke var garanti for, at det ville gå godt om tre eller fem år med mig og min far som ejere. Jeg tror, at det ville gå godt, men det er jo klogt at sælge, mens det kører godt,” siger Thomas Jøhnk, inden han uddyber:

“Vi har i en årrække erkendt, at det, der skal drive os videre, ikke er det samme, som det krævede at skabe virksomheden.”

Og det, som fremtiden kræver, er blandt andet en direktør, som kan skaffe vækst på de udenlandske markeder for Edlund. Og det er ikke Thomas Jøhnk.

“Jeg er ikke nødvendigvis den bedste til at drive os til udlandet. Indtil videre er jeg stadig direktør, men vi har aftalt, at vi skal finde en ny direktør, som kender branchen og forstår, at det skal være attraktivt for medarbejderne at være hos Edlund og som har evner til at få os til udlandet.”

Men Selvom Edlund får nye ejere og ny direktør, betyder det ikke, at den stiftende familie trækker sig helt ud.

Når den nye direktør er fundet, fortsætter Thomas Jøhnk nemlig som arbejdende bestyrelsesmedlem.

Han ejer 47 procent af Edlund, som han stiftede med sin far, Erling Edlund Andersen.

Parterne vil ikke oplyse, hvor meget KMD betaler for Edlund, men selskabet omsatte i fjor for knap 300 millioner kroner og har forrygende vækst, så beløbet skal tælles i trecifrede millioner.

Det betyder, at Thomas Jøhnk kommer til at lande en betydelig sum på salget.

Han vil dog ikke ind på, præcis hvor meget han kan sætte i banken.

“Men jeg klarer mig. Det er der ingen tvivl om,” siger han til Computerworld.

Skal du måske fejre salget med en ny bil?

“Jeg skal ikke have en ny bil, for jeg har en fin Tesla allerede.”

Thomas Jøhnk vil meget hellere tale om Edlunds fremtid. Og den ser lys ud efter opkøbet af KMD, mener han. Opkøbet kommer efter en periode med ganske markante vækstrater, som du kan læse mere om her: Danske Edlund har vækst på 1.363 procent: “It-boblen er noget af det bedste, der er sket for os”

Edlund har længe haft planer om at udvide til resten af Norden, og med KMD mener Thomas Jøhnk at have fundet den helt rigtige partner til det projekt.

Vil være kundernes it-afdeling
Noget af det, der gør KMD til den rigtige køber for Edlunds kunder, er de ekstra muskler, som KMD kan lægge bag Edlund.

Med dem kan Edlund nemlig opfylde et behov, som flere af virksomhedens kunder har givet udtryk for: At slippe for at drive en it-afdeling.

“Der er nogle af vores kunder, som konkret efterspørger en leverandør, som tager det fulde ansvar for alt, der har med it at gøre. Rigtigt mange har købt noget fra os og noget fra andre, og så har de en kæmpe integrationsopgave,” forklarer Thomas Jøhnk.

Med KMD bag sig er det nu en mulighed for Edlund at overtage de opgaver for kunderne.

“Vi vil gerne kunne tilbyde en langt bredere palette, hvor vi kan overtage hele it-afdelingen og levere en garanteret pris på en garanteret ydelse. Og det er noget af det, som KMD også gerne vil gøre.”

Læs også: Danske Edlund har vækst på 1.363 procent: “It-boblen er noget af det bedste, der er sket for os”

Thomas Jøhnk ser det som en naturlig udvikling på markedet, hvor virksomheder koncentrerer sig om den centrale del af deres forretning og lader andre klare det besværlige udenoms arbejde.

Læs også: Software-leverandøren Edlund solgt til KMD – hundredevis af medarbejdere følger med i købet

Benyttelsen af DASK stod åben for enhver, idet Regnecentralen udlejede DASK for en fast pris á 400 kr i timen (1959-priser). Kilde: Teknsik Museum.

3. januar 2016 døde Peter Naur på Herlev Hospital efter kort tids sygdom.

Læs mere her: Den verdensberømte it-dansker Peter Naur er død

Peter Naur efterlader sig en stribe markante fodspor på den vej, han som den første er gået ud af for at bygge det it-Danmark, som vi kender i dag.

Tre af de største bedrifter, der hviler på skuldrene af Peter Naur, er således meget markante skillelinjer i digitaliseringens tegn:

Opbygning af Regnecentralen
De første danske EDB-skridt blev trådt på kontorgangene i Regnecentralen, der var det første danske it-firma. Det blev stiftet i 1955 med støtte fra Marshallplanen på 900.000 kroner.

Efter et ophold på det engelske universitet Cambridge, hvor Peter Naur arbejdede med Electronic Delay Storage Automatic Calculator (EDSAC), der var den første elektroniske computer med mulighed for lagring af programmer, blev han ansat som en del af det team, der skulle gøre Danmark til et it-land.

Det var blandt andet den indsigt i programmering, han havde med fra Cambridge, der skulle drive projektet frem. Virksomheden prægede da også både dansk og international it-udvikling og bidrog væsentligt til programmeludvikling.

Peter Naur har selv beskrevet Regnecentralen som et enestående sted, med et enormt kreativt miljø, med Niels Ivar Bech som direktør og motivator.

Læs Computerworlds store interview: På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

De entreprenante ansatte havde allerede fra starten af DASK-tiden en mission om at udvikle et fælles programmerings-sprog, som Peter Naur kom til at stå i spidsen for, og som mange år senere skulle indbringe ham it-verdenens fornemmeste pris, Turing-prisen.

DASK står i dag på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør.

Blandt Peter Naurs meritter var også opfindelsen af ordet ‘datalogi’ (læren om data), som blev forkyndt for folket i en række radioforelæsninger i årene 1966 og 1967. Foto: DIKU

Revolution i programmering
I 1960 blev der nedsat en international komité, som skulle udfærdige et programmeringssprog, der kunne bruges på alle computere, således at programmeringssprog ikke længere var en fabrikskomponent integreret i computeres hardware.

Der skulle udarbejdes en rapport, og det blev Peter Naur, der blev sat i spidsen for det arbejde, der endte med programmeringssproget ALGOrithmic Language 1960 eller bare Algol 60.

Et sprog, der satte nye standarder og siden gav anledning til andre sprog som eksempelvis Pascal.

Programmeringssprog er kendetegnet ved en veldefineret syntaks, og det blev for første gang muligt at formalisere programmeringssprog.

Arbejdet førte til en massiv erkendelse og i 2005 den største hædersbevisning, der uddeles i datalogiens verden, i form af Turing-prisen.

Argumentet for at tildele prisen til Peter Naur var, at han havde skabt “fundamental contributions to programming language design and the definition of Algol 60, to compiler design, and to the art and practice of computer programming.”

Da DIKU fejrede 40 års jubilæum i 2010 var Peter Naur inviteret på talerstolen med en historisk- og teknisk introduktion til Gier/Algol.

Etablering af DIKU
Den tredje hjørnesten i hans livslange arbejde for it-branchen var etableringen af Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU), der blev etableret i 1970 som en udløber af Institut for Matematiske Fag.

I 1969 tilbød Københavns Universitet ham således Danmarks første professorat i datalogi. Det var en stilling, som han beholdt frem til 1998, hvor han trådte tilbage for at blive professor emeritus.

Selv har han kaldt sig for “en håbløs institutleder“, men instituttet fik dog en flyvende start med kraftig vækst i såvel antal studerende som ansatte.

Siden har det haft sine op- og nedture, men dets eksistensberettigelse i dag taler for sig selv med omkring 800 studerende og 80 ansatte og en stadigt stigende efterspørgsel på dygtige dataloger i samfundet.

Peter Naur har i øvrigt bibeholdt en kontorplads på DIKU, som han flittigt har frekventeret frem til sin død den 3. januar 2016.

Kendte du Peter Naur? Giv dit besyv med om dit bedste møde med ham i debatfeltet herunder.

Læs også:
Den verdensberømte it-dansker Peter Naur er død

På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

Hvem er Nordens sejeste programmør?

Mens B&O næppe kræver en større introduktion for danske lyd-feinschmeckere, så er B&O Play-produkterne med udgangspunkt i trådløs musikafspilning et nyt og stadig mere interessant bekendtskab.

Et af de nyeste produkter i denne B&O-produktkategori er Beoplay S3, som undertegnede nu i et par uger har haft stående i dagligstuen.

Højtaleren blev lanceret for nogle måneder siden, men har hidtil ikke fået den store opmærksomhed – i modsætning til eksempelvis BeoPlay A2 og Beolit 15 (dem med læderremme som håndtag.)

Det er synd, for Beoplay S3 er faktisk på mange måder den perfekte højtaler til streaming-forbrugeren og har et design, der kan tiltale både mænd, kvinder, unge og ældre.

Sådan er lyden
Vigtigst af alt er naturligvis lyden – og her skuffer Beoplay S3 bestemt ikke.

Højtaleren måler 179 x 163 x 150 mm og fylder således ikke meget på en reol i stuen eller i et hjørne i køkkenet.

Beoplay S3 har to klasse D-forstærkere, der kan levere op til 180 watt. Samtidig har S3 en 4″ basenhed og en 3/4″ diskanthøjttaler.

Vi har testet S3 i en almindelig dagligstue på en 40-50 kvadrameter og har typisk afspillet musik i 320 kbit/s.

Den lille højtaler leverede i det setup en overraskende fyldig og sprød lyd.

Der er en super balance mellem bas og diskant, masser af detaljer og nuancer i lyden – og så fornemmer man ikke, at man presser højtaleren til det yderste, selv når der er skruet næsten helt op.

Bluetooth og muligheder for at udvide
Bluetooth 4.0 er den nyeste version af den trådløse standard, og selvom dette ikke er unikt for S3, så må vi bare tage hatten af for, hvor meget der er sket på den front i forhold til tidligere versioner.

S3 fanger signalet med det samme og fastholder forbindelsen uden afbrydelser eller knas, uanset hvor i huset, vi bevæger os rundt.

Man kan naturligvis også tilslutte lydkilder til S3 via 3.5 mini jack og micro USB.

Kan udvides med flere højtalere
Samtidig er det meget positivt, at man udvide med flere S3-højtalere, så man kan få lyden leveret i ægte stereo.

Skribenten har ikke testet det hjemme, men har lynafprøvet det i en butik, hvor det umiddelbart fungerede ganske godt.

Man kan have op til fire S3-højtalere forbundet på denne måde, men ønsker man et setup, hvor der er mange højtalere i brug rundt omkring i huset, bør man nok overveje et system som Sonos, der har en rigtig god styring af lyden højtaler for højtaler, mens S3 mere er tænkt som ét fælles højtalersystem.

Desuden kræver det kabler, hvis mere end to S3-højtalere skal forbindes.

Men som en eller to højtalere i stuen eller måske en lækker køkken-højtaler mener vi til gengæld, at S3 fortjener masser af ros.

For ikke nok med, at lyden er lækker. Designet fejler bestemt heller ikke noget.

BeoPlay fås som udgangspunkt i sort og hvid, men fronten kan skiftes ud, og B&O gør det muligt at vælge en række forskellige farver, så man kan matche sofa-farven eller blot finde yndlingsfarven.

Konklusion
Beoplay S3 koster som udgangspunkt 2.999 kroner, hvilket er i den høje ende for en Bluetooth-højtaler af denne kaliber.

Men man får masser af lydkvalitet og lækkert design for pengene, og faktisk kan vi lige nu finde Beoplay S3 til ned til 2.299 kroner på nettet.

Der er i øvrigt rabat at hente, hvis man køber to højtalere på samme tid.

S3 har ikke noget batteri og er derfor heller ikke højtaleren, du tager med på stranden eller ud i haven. Det er heller ikke et system med samme muligheder, som det man eksempelvis får fra Sonos. 

Men Beoplay S3 er et glimrende valg til dit hjem, hvis du er på udkig efter en flot, ekstremt velspillende Bluetooth-højtaler, der ikke fylder ret meget – og fås til en helt fornuftig pris.

Læs også:

Test: B&O Plays trådløse headset spiller djævelsk godt

Edlund-direktør Thomas Jøhnk (tv) og KMD-direktør Eva Berneke underskriver købspapirerne. (foto: KMD)

KMD udvider butikken og bevæger sig ind på softwaremarkedet for forsikringsbranchen med opkøb af softwareleverandøren Edlund, der har godt 200 medarbejdere.

Med Edlund under sine vinger kommer KMD til at administrere broderparten af det danske livsforsikrings- og pensionsmarked.

Edlunds software administrerer nemlig allerede over 60 procent af markedet.

Edlund har de seneste år øget både omsætning og egenkapital betydeligt.

Selskabet fik således for kort tid siden en andenplads i Computerworlds kåringer af årets it-kometer 2015 med en vækst i primær drift på ikke mindre en 1.363 procent fra 2013 til 2014.

Det kan du læse mere om her: Danske Edlund har vækst på 1.363 procent: “It-boblen er noget af det bedste, der er sket for os”

KMD har gennem det seneste år opkøbt flere selskaber – blandt andet sikkerhedsfirmaet Neupart og norske Banqsoft, der ligger i samme boldgade som Edlund.

“KMD har høje ambitioner inden for softwareudvikling til finans-, forsikring- og pensionsområdet. Det er områder, der passer godt til KMD’s styrker i it-understøttelse af regulerede forretningsområder med videnstunge medarbejdere, der forstår behovet for stabil drift og højt sikkerhedsniveau,” lyder det i en udtalelse fra KMD’s topchef, Eva Berneke.

KMD peger på, at selskabet mener, at opkøbet har ‘betydeligt markedspotentiale’ med kombinationen af Edlunds ‘dybe kompetencer’ og KMD’s muskler inden for softwareudvikling og håndtering af transaktioner i milliardklassen.

Parterne vil ikke oplyse, hvor meget KMD betaler for Edlund, der i fjor omsatte for 271 millioner kroner.

KMD har i det seneste års tid været i gang med en stor ombygning af selskabet mod et mere kundeorienteret fokus samt tre erklærede vækstmotorer.

Du kan læse mere om KMD’s store ombygning her: KMD har fuld skub i stor ombygning: Omsætning står i stampe – men indtjening vokser markant

Edlund fortsætter i praksis som hidtil efter opkøbet, der ventes endeligt gennemført i løbet af de kommende par måneder, hvorefter selskabet bliver et selvstændigt dattersselskab under KMD.

Selskabet bliver således boende i Valby i København.

Læs også: Sig farvel til KMD som du kender det: Store forandringer på vej

Det er efterhånden halvandet år siden, at Microsoft meddelte, at selskabet havde tænkt sig at begynde at gå hårdere til værks i forhold til, hvordan adware må implementeres og fungere i Windows.

“Du skal have et klart valg og kontrol, når du installerer programmer, der åbner reklamer,” lød det blandt andet fra Microsoft i april 2014.

Nu skriver selskabet i et blogindlæg om den seneste udvikling i kampen mod uønsket adware, der fjerner brugerens valgfrihed og kontrol.

Blandt andet kan selskabet fortælle:

“Software, der indsætter reklamer, bruger nu forskellige ‘man-in-the-middle’ (MiTM)-teknikker. Nogle af disse teknikker inkluderer ‘injection by proxy’, ændring af DNS-indstillinger, network layer manipulation og andre metoder.”

“Det er vores intention at sikre, at brugeren bevarer kontrollen med browser-oplevelsen, og disse metoder reducerer den kontrol,” skriver Microsoft.

Selskabet har en række bekymringer i forhold til måden, moderne adware fungerer på, og derfor strammes skruen nu yderligere fra Microsofts side.

Her er det nye krav
Det betyder blandt andet, at det fremover er et krav, at “programmer, der skaber reklamer i browsere, kun benytter browserens understøttede model for udvidelser til at installere, afvikle, slå fra og fjerne.”

“Vi opfordrer udviklerne til at leve op til det nye kriterium,” lyder beskeden fra Microsoft, der fortsætter med at fortælle, hvad der sker med den software, der ikke lever op til de nye regler senest den 31. marts:

“Programmer, der ikke overholder det, vil blive opdaget og fjernet.”

Microsofts definition på adware lyder, at det er software, der kører på brugerens maskine og reklamerer for andre produkter eller services end programmet selv.

“Mange programmer bruger reklamer som en slags betaling for programmet, og det er også en helt acceptabel praksis. Vi er mere bekymrede over de reklamer, der forstyrrer vores kunders Windows-oplevelse uden at give dem et valg eller kontrol over det,” har selskabet tidligere forklaret.

Læs mere om det her:

Microsoft klar med nye regler: Vil blokere for denne type software

Dear sir/madam-spambreve med løfter om at få del af en større arv på milliardvis af kroner, hvis man blot sender et mindre beløb til afsenderen, har floreret i vores indbakker i snart to årtier.

Inden for de seneste par år er der så kommet flere nye udgaver af disse såkaldte nigeria-breve, der er opkaldt efter det vestafrikanske land, da de første afsendere af disse svindelbreve og -telefaxer kom fra Nigeria, som stadig står for hovedparten af snydeforsøgene.

Læs også: Advarsel: Ny type Nigeria-breve vælter ind i danske mail-indbakker

En nyere variant af nigeria-brevene er også kaldt ‘CEO-svindel’ eller ‘Business Email Compromise’.

De fungerer ved, at afsenderen afsender mails og lader til at være topchef i en virksomhed til virksomhedens medarbejdere, der har autoritet til at sende penge over nettet.

Senest er den 28-årige nigerianer Amechi Colvis Amuegbunam på studentvisum i USA blev snuppet for denne type mail-svindel, efter han havde narret godt fire millioner kroner ud af 17 virksomheder i den amerikanske delstat Texas.

Han blev fængslet i sensommeren og står nu til 30 års fængsel og en million dollar i bøde, hvis han bliver dømt skyldig, skriver The Dallas Morning News.

Taber fem milliarder kroner
Amechi Colvis Amuegbunams forbrydelse er dog bare en dråbe i havet i den nye form for mailsvindel.

Det skyldes, at FBI har anslået, at omkring 7.000 amerikanske virksomheder er blevet lænset for sammenlagt godt fem milliarder kroner i perioden oktober 2013 til august 2015.

Det svarer til, at hver virksomhed i gennemsnit har mistet trekvart million kroner til email-svindlere i de seneste to år.

Hele sagen med de mange virksomheder, der har mistet mange penge som følge af snydemails fra især Afrika, Østeuropa og Mellemøsten, har kunnet lade sig gøre, fordi svindlerne har købt sig til et domæne, der minder meget om den bedragede virksomheds.

The Dallas Morning News beskriver, at blandt andre elektricitetsforsyningsselskabet Luminant er blevet misbrugt, og det skyldes eksempelvis, at svindlerne har brugt maildomænet lumniant.com.

Mere troværdige mails
I eksemplet er der byttet rundt på to bogstaver mellem det korrekte virksomhedsnavn og svindelnavnet, så en uopmærksom medarbejder ikke aner uråd og derefter sender de ønskede penge.

Pengene bliver i første omgang sendt til de såkaldte muldyrs bankkonti.

Læs også: Muldyr står til fængsel: Lænsede firmas netbank for 1,8 mio.

Herefter ryger de videre til banker i blandt andet asiatiske lande som Kina eller hævet og sendt via elektroniske pengeoverførsler a la Western Union, som ikke kan spores.

Udover brug af snedigere metoder til at målrette mails til korrekte medarbejdere, der normalvis overfører penge til udenlandske virksomheder, har de nyere versioner af nigeria-brevene også fået en sproglig opstramning.

Dermed kan det være sværere end tidligere at identificere mails med elendig grammatik som nigeria-breve, oplyser FBI til The Dallas Morning News.

Læs også: 
Galleri: Sådan gennemskuer du snedige phishingmails

Nigeria-svindlere taler ud: Sådan fupper vi dig

ComputerViews: Bredbånd og mobilnetværk spiller en stadig mere central rolle i danske borgeres og virksomheders dagligdag.

Faktisk kan man argumentere, at det er selve fundamentet under det digitale Danmark, der er blevet skabt over de seneste 10-15 år – og som der er endnu større ambitioner for i de kommende år.

Måske netop derfor er der altid stor interesse for nyheder fra telebranchen her på Computerworld.

En anden forklaring er naturligvis også, at det er en branche af en vis størrelse, så der er mange, der enten er ansat i telebranchen eller gør forretning med den – eksempelvis som netværksleverandør eller forhandler.

Et par hurtige fakta: Den samlede danske telebranche omsatte i 2014 for 37,7 milliarder kroner, leverede et overskud på fem milliarder kroner og beskæftigede 13.000 fuldtidsansatte.

Hertil kommer de ganske betragtelige investeringer, branchen hvert år sætter gang i for at styrke den kablede og trådløse infrastruktur – det drejer sig omkring seks milliarder kroner om året.  

Med andre ord er der betydelige summer på spil i telebranchen (se alle tal [url=her), og det gør ikke det nye år mindre spændende, at der er udsigt til potentielt ganske store omvæltninger telebranchen.

Herunder har vi samlet fem ting, du især skal holde øje med i det kommende år i den danske telebranche.

1) Ny bredbåndskrig på priser og hastighed
Der er meget, der taler for, at 2016 kan komme til at byde på en ny bredbåndskrig – både på priserne og på hastighederne.

I de seneste uger har vi skrevet en del om det nye bredbåndsselskab Hiper, der via TDC’s netværk vil konkurrere på rå bredbåndsforbindelse. Her er prisen en afgørende faktor – læs mere om det her.

Og det er ikke det eneste, der taler for en priskrig, for både YouSee og Stofa har selv meldt ud, at det nu bliver muligt at droppe tv-pakken på deres respektive netværk, så man kan nøjes med udelukkende at købe bredbånd.

Det betyder, at priserne bliver langt mere transparente for forbrugerne, fordi de nu kan sammenligne prisen på de rå bredbåndsforbindelser leverandør for leverandør.

Også hastighederne bliver det interessant at holde øje med i 2016.

Allerede nu er gigabit-forbindelser langt fra så sjældne, som de var for blot et til to år siden. Og her taler vi ikke kun på fiber. TDC har blandt andet meldt ud, at der nu bliver muligheder for 1 gigabit via coax-kablerne. Læs mere om det her.

2) Muligt salg af Telenor
En af de de helt store historier i 2015 blev fusionen af Telenor og Telia, der højst overraskende blev annulleret efter mange måneders intenst arbejde med at få det hele til at falde på plads.

I stedet er nu igen tilbage i en situation, hvor der er fire store teleselskaber i Danmark – hvilket de fleste er enige om er en uholdbar situation på sigt.

Efter fusionen var kollapset, kom koncernchef i Telenor, Sigve Brekke, med nogle meget opsigtsvækkende kommentarer, der næsten ikke kunne tolkes som andet end et til salg-skilt i Danmark:

“Telenor behøver ikke at være i Danmark. Danmark er ikke et strategisk marked for os,” sagde koncernchefen blandt andet. Læs mere om det her.

2015 blev ikke året, hvor Telia og Telenor fusionerede, men 2016 kan meget vel blive året, hvor der sker andre store omvæltninger.

Mest oplagt er det, at det sker med udgangspunkt i Telenor.

3) Konsolidering i fiberbranchen
Det tredje vigtige område, der er værd at holde øje med i det kommende år, er fiberbranchens konsolidering.

Et eksempel på det er, at SE og Nyfors er klar til at smelte sammen til ét selskab, der kan gå hen og blive lidt af en magtfaktor i fiberbranchen. Læs mere om det her.

Det er slet ikke utænkeligt, at andre fiberselskaber kommer til at lade sig inspirere af den model i det kommende år.

Men det bliver også spændende at følge, hvordan det eksempelvis kommer til at gå et selskab som Waoo, der leverer fiberløsninger med udgangspunkt i et samarbejde med en række fiberselskaber rundt omkring i landet.

Samtidig er der flere steder sat gang i lokale initiativer, der skal fremme fiberudrulningen.

Her kan vi blandt andet fremhæve projektet i Ringkøbing-Skjern, der skal sikre alle borgere fiberbredbånd inden 2020. Læs mere om det her.

4) Bredbåndspuljen og fokus på bredbånd til alle
I forlængelse af ambitionerne i Ringkøbing-Skjern er det værd at hæfte sig ved det generelt øgede fokus, der er på at sikre hurtigt bredbånd til alle danskere, uanset hvor de bor.

Det er blandt andet den målsætning, der ligger til grund for forslaget om en ny bredbåndspulje på 300 millioner kroner fra regeringens side.

“Puljen vil være målrettet sammenhængende områder af boliger, virksomheder og sommerhuse i områder med meget dårlig bredbåndsdækning, hvor der er en reel efterspørgsel efter bedre dækning,” lyder det blandt andet i regeringens udspil. Læs mere om puljen her.

Mens vi endnu ikke ved, hvor stor en effekt sådan en bredbåndspulje reelt vil få, så har den om ikke andet allerede haft en effekt på branchens egne satsninger.

Eksempelvis meldte TDC for nylig ud, at selskabet vil “etablere lynhurtige bredbåndsforbindelser til cirka 5.000 husstande i landdistrikter, der kun har meget ringe netforbindelser i dag.”

5) TDC’s 2016 bliver afgørende
Det sidste punkt på vores liste handler om TDC.

Det er Danmarks suverænt største teleselskab, og derfor har udviklingen i TDC også stor betydning for branchen som sådan.

Her er det interessant, at TDC i efteråret fik ny koncernchef, da Carsten Dilling blev afløst af Pernille Erenbjerg.

I starten af december gennemførte Pernille Erenbjerg en omfattende strukturændring og rokade i ledelseslaget i TDC. Læs mere om det her.

Det er den nye koncernchefs forsøg på at skabe det TDC, som, hun mener, kan klare sig bedst i de kommende år.

Pernille Erenbjerg har samtidig varslet en ny strategi for TDC, som vi formentlig kommer til at fortælle mere om inden længe.

TDC er under pres i Danmark, hvor Pernille Erenbjerg selv har kaldt resultatet for “utilfredsstillende og uholdbart,” og det skal blive interessant at følge begivenhederne i Danmarks største teleselskab i 2016.

Er der emner eller begivenheder, vi burde have med på listen? Føj gerne dine egne punkter til i debatten herunder.

Sony er presset hårdt på markedet for smartphones. Sonys PlayStation-afdelingen og produktionsselskaber inden for musik skaber store overskud, men trækkes ned af Sonys manglende salg af smartphones.

Nu lufter selskabets ledelse tanken om at trække stikket, hvis ikke 2016 bliver et godt smartphone-år for Sony.

“Vi vil blive i branchen så længe, at vi holder kursen mod, at forretningen (mobildivisionen red.) går i nul fra næste år. Ellers har vi ikke elimineret mulighederne for alternative løsninger,” fortalte Kazuo Hirai, Sonys CEO tilbage i oktober under et investormøde til Reuters.

Kan nå at gå i nul
Kazuo Hirai tiltrådte som CEO i 2012, og selskabet har siden været i gang med et stort oprydnings- og omstruktureringsarbejde i gang.

Sony har kæmpet med underskud på mobilmarkedet de seneste par år, og gik ud af 2014 med et underskud på mobildivisionen på 9,5 milliarder kroner, men dog med en stærk fremdrift i sidste kvartal.

På hjemmemarkedet i Japan sidder Sony på 17 procent af markedet, men på vigtige, store markeder som i USA må Sony nøjes med én procent.

Ligeledes har selskabet store problemer i Kina, hvor giganter som Huawei og Xiaomi kæmper om markedet med Samsung og Apple.

Dog kan Sony nå det endnu, og firmaet forventer også, at det nok skal ske. Der sker i øjeblikket en strømlining af Sonys produktion af smartphones sammen med en større fyring af medarbejdere for at skære i udgifterne.

“Jeg har en følelse af, at en turnaround i vores business for forbrugerelektronik har vist fremskridt. Resultaterne for tre års restrukturering begynder at bære brugt, men vi mangler stadig at restrukturere vores smartphone-forretning,” tilføjede Kazuo Hirai til samme investormøde.

Sony er ikke det eneste firma, som i øjeblikket kæmper med at beholde markedsandele på mobilmarkedet. HTC er hårdt presset af manglende salg af sin HTC One-serie, og også Samsung mærker et vigende salg af sine Galaxy-telefoner.

Samtidig sker der en opblomstring af nye producenter, som du kan læse mere om her:
Magtskifte på smartphonemarkedet: Helt nye brands buldrer frem

Læs også: Chok-melding i Lund: Sony Mobile fyrer 1.000 medarbejdere

Peter Naur døde den 3. januar efter kort tids sygdom.

Han var en af Danmarks største videnskabsmænd, hvis arbejde var kendt og respekteret langt ud over landets grænser.

Det har blandt andet udmøntet sig i en meget ærefuld pris, som Peter Naur modtog i 2005.

Der er tale om datalogiens mest prestigefyldte pris, den såkaldte A. M. Turing Award, som han fik for sin videnskabelige indsats i faget, der på engelsk betegnes “Computer Science”.

Det danske ord for den engelske betegnelse blev i øvrigt opfundet af Peter Naur.

I et stort interview med Computerworld i december 2014 sagde han blandt andet:

“Jeg argumenterede for, at computer science var en håbløs betegnelse og foreslog i stedet datalogi. Det blev positivt modtaget og slog altså igennem.”

Det interview blev sat i stand via en traditionel brevveksling på papir og ikke via mail, som ellers er blevet dagens standard.

“Jeg vil have rigtige breve. Mail er en ubekvem måde at holde kontakt på, og det bliver altid meget overfladisk,” forklarede han, da vi mødte ham på adressen i Gentofte.

Startede med stjerner
Egentlig begyndte det slet ikke med EDB men med en af de ældste videnskaber i verden, nemlig astronomi.

Planeterne banede vejen ind i EDB-verdenen i forbindelse med et ophold på det engelske Cambridge Universitet.

“Jeg fik det fantastiske privilegium at komme til Cambridge i starten af 1950′erne. Her opdagede jeg, at udregninger af planeters bevægelse, der kunne tage flere timer, nu kunne foretages på ganske få sekunder med en computer. Det var noget, der godt kunne bruges,” har Peterr Naur fortalt.

På universitetet arbejdere Peter Naur med Electronic Delay Storage Automatic Calculator eller EDSAC, der var den første elektroniske computer med mulighed for lagring af programmer.

Med den viden i bagagen fik han efterfølgende ansættelse ved Dansk Institut for Matematikmaskiner.

I dag er instituttet nok bedre kendt som Regnecentralen, hvor Peter Naur blev en del af teamet omkring Dansk Aritmetisk Sekvens-Kalkulator eller bare DASK.

“Jeg blev tilknyttet og fik indflydelse på, hvordan man kunne programmere ud fra mine erfaringer fra Cambridge. Det blev direkte overført til DASK,” har han forklare.

Læs også: På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Banebrydende programmering
I 1960 blev der nedsat en international komité, som skulle udfærdige et programmeringssprog, der kunne bruges på alle computere, således at programmeringssprog ikke længere var en fabrikskomponent integreret i computeres hardware.

Peter Naur var hovedforfatteren på den rapport, som beskrev dette programmeringssprog, der blev døbt Algol 60, en forkortelse for ALGOrithmic Language 1960.

Naur indførte rekursion i det nye sprog, en egenskab, som synes selvfølgelig i dag, men som skabte stor kontrovers i den tid.

Ligeledes fik programmeringssprog en veldefineret syntaks, og det blev for første gang muligt at formalisere programmeringssprog eller videnskabeliggøre det, som Peter Naur nok ville foretrække at kalde det.

Arbejdet førte ligeledes til en af de største hædersbevisninger, man kan få i datalogiens verden, nemlig Turing-prisen, som han modtog i 2005.

Stifter af DIKU
I 1969 tilbød Københavns Universitet ham Danmarks første professorat i datalogi.

Det var en stilling, som han beholdt frem til 1998, hvor han trådte tilbage for at blive professor emeritus.

Peter Naur blev således en af grundlæggerne af det DIKU, som vi kender i dag. Instituttet blev oprettet som et selvstændigt institut i 1970, året efter hans start på universitetet.

Peter Naur beholdt sit kontor på DIKU helt frem til det sidste.

Hans videnskabelige arbejde fortsatte helt frem til det sidste, og da Computerworld mødte ham i slutningen af 2014, var han da også i fuld gang med at skrive en bog.

Det var dog ikke datalogien, som satter dagsordenen for ham i den sidste del af livet, men i stedet psykologiske og filosofiske spørgsmål.

Spørgsmålet om, hvorvidt computeren og mennesket smelter sammen, og om den kunstig intelligens rolle, har fyldt meget i hans forskning.

Da vi spurgte ham, hvad han gerne ville huskes for, lød svaret:

“Jeg vil gerne huskes for at bringe forståelse til andre. For formidlingen.”

Det ønske er allerede gået i opfyldelse.

Peter Naur blev 87 år.

Æret være hans minde.

Læs også:

På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

Hvem er Nordens sejeste programmør?