Daily Archives: January 7, 2016

Én ting er at indkøbe mange tusinde iPhones og iPads til medarbejderne – noget helt andet er at kunne supportere brugen af enhederne og at udnytte de mobile muligheder maksimalt.

Med omkring 7.000 iPhones og iPads i brug hos medarbejderne i DSB, er det derfor også nødvendigt med et særligt fokus på de mobile løsninger og supporten af dem. 

Det fortæller Martin Börjesson, CIO i DSB, i videoindslaget herunder.  

“Det er ufatteligt vigtigt at understøtte den mobilisering, vi har med iOS-enheder, for det bliver pludselig forretningskritisk,” forklarer Martin Börjesson. 

“Hvis man ikke tænker det ind i sit support-setup og i governance, så står man en dag med en regning som it-direktør, når det hele ikke virker. Derfor er det ufatteligt vigitgt at have rigtig godt styr på det,” siger han i videoindslaget. 

Se interviewet her
I videointerviewet giver DSB-CIO’en også et bud på, hvad der er den vigtigste faktor i forhold til at sikre den mobile succes:

“Det er 100 procent convenience. Når vi har de mobile enheder, skal vi selvfølgelig deploye så meget som muligt på dem,” siger han i indslaget og fortæller om nogle at de konkrete eksempler på mobile løsninger i DSB-regi.

Se indslaget herunder – og se også første del af interviewet med DSB’s CIO her.

Læs mere her:

Der skal turbo på it-projekterne: CIO vil have løsningerne leveret på få dage

Én ting er at indkøbe mange tusinde iPhones og iPads til medarbejderne – noget helt andet er at kunne supportere brugen af enhederne og at udnytte de mobile muligheder maksimalt.

Med omkring 7.000 iPhones og iPads i brug hos medarbejderne i DSB, er det derfor også nødvendigt med et særligt fokus på de mobile løsninger og supporten af dem. 

Det fortæller Martin Börjesson, CIO i DSB, i videoindslaget herunder.  

“Det er ufatteligt vigtigt at understøtte den mobilisering, vi har med iOS-enheder, for det bliver pludselig forretningskritisk,” forklarer Martin Börjesson. 

“Hvis man ikke tænker det ind i sit support-setup og i governance, så står man en dag med en regning som it-direktør, når det hele ikke virker. Derfor er det ufatteligt vigitgt at have rigtig godt styr på det,” siger han i videoindslaget. 

Se interviewet her
I videointerviewet giver DSB-CIO’en også et bud på, hvad der er den vigtigste faktor i forhold til at sikre den mobile succes:

“Det er 100 procent convenience. Når vi har de mobile enheder, skal vi selvfølgelig deploye så meget som muligt på dem,” siger han i indslaget og fortæller om nogle at de konkrete eksempler på mobile løsninger i DSB-regi.

Se indslaget herunder – og se også første del af interviewet med DSB’s CIO her.

Læs mere her:

Der skal turbo på it-projekterne: CIO vil have løsningerne leveret på få dage

Det amerikanske sikkerhedsselskab Zerodium har tidligere været ude og udlove en klækkelig dusør på en million dollar svarende til knap syv millioner kroner for at finde huller i Apples iOS9.

Læs mere om det her: Udviklere finder kæmpe-sikkerhedshul i iOS 9: Kan score millioner af kroner på opdagelsen

Nu er selskabet så på banen igen med en dusør på 100.000 dollar – næsten 700.000 kroner – til den første person, der kan finde en nul-dags-sårbarhed vedrørende heap protection i Adobes sikkerhedsmæssigt stærkt kritiserede Flash-platform.

Det sker efter, at Adobe med hjælp fra blandt andre Google og Microsoft uden det helt store tordenbulder introducerede heap protection til Flash i december, skriver Softpedia.

Adobes sikkerhedsannoncering kan du finde her. 

Prisen banket i vejret
Zerodium har specialiseret sig i at købe nul-dags-sårbarheder i forskellig software med henblik på videresalg af denne viden til efterretningstjenester.

Tidligere lå selskabets dusør for Flash-sårbarheder nede på 80.000 dollar.

Men ifølge Zerodiums prisliste er pengesummen blevet tilføjet yderligere 20.000 dollar som følge af Adobes introduktion af heap protection, som er en metode til at isolere dataprocesser i computerens hukommelse.

Det har sikkerhedsselskabet blandt andet annonceret på Twitter, som du kan se her.

Læs også:
Dansk it-sikkerhedsmand bliver jagtet af kriminelle: “Jeg forsøger for at holde lav profil”

Sådan er trusselsniveauet i Danmark lige nu: Disse ting truer især det danske it-landskab

Første gang det lykkes: Hackere lukker for strømmen til hundredevis af boliger

Det amerikanske sikkerhedsselskab Zerodium har tidligere været ude og udlove en klækkelig dusør på en million dollar svarende til knap syv millioner kroner for at finde huller i Apples iOS9.

Læs mere om det her: Udviklere finder kæmpe-sikkerhedshul i iOS 9: Kan score millioner af kroner på opdagelsen

Nu er selskabet så på banen igen med en dusør på 100.000 dollar – næsten 700.000 kroner – til den første person, der kan finde en nul-dags-sårbarhed vedrørende heap protection i Adobes sikkerhedsmæssigt stærkt kritiserede Flash-platform.

Det sker efter, at Adobe med hjælp fra blandt andre Google og Microsoft uden det helt store tordenbulder introducerede heap protection til Flash i december, skriver Softpedia.

Adobes sikkerhedsannoncering kan du finde her. 

Prisen banket i vejret
Zerodium har specialiseret sig i at købe nul-dags-sårbarheder i forskellig software med henblik på videresalg af denne viden til efterretningstjenester.

Tidligere lå selskabets dusør for Flash-sårbarheder nede på 80.000 dollar.

Men ifølge Zerodiums prisliste er pengesummen blevet tilføjet yderligere 20.000 dollar som følge af Adobes introduktion af heap protection, som er en metode til at isolere dataprocesser i computerens hukommelse.

Det har sikkerhedsselskabet blandt andet annonceret på Twitter, som du kan se her.

Læs også:
Dansk it-sikkerhedsmand bliver jagtet af kriminelle: “Jeg forsøger for at holde lav profil”

Sådan er trusselsniveauet i Danmark lige nu: Disse ting truer især det danske it-landskab

Første gang det lykkes: Hackere lukker for strømmen til hundredevis af boliger

Statsrevisor for Det Konservative Folkeparti, Lars Barfoed

Sagen om Rigspolitiets brud på udbudsreglerne tiltrækker sig mange øjne på øverste niveau.

Folketingets retsudvalg stillede spørgsmål til justitsminister Søren Pind om sagen i december, og nu skal statsrevisorerne diskutere sagen.

Det kan ende med at Rigsrevisionen undersøger flere offentlige instanser med kontrakter med CSC.

Sagen kort
Sagen tog sin begyndelse, da Computerworld 1. december afslørede, at Rigspolitiet i årevis har fornyet en række millionkontrakter med CSC uden de lovpligtige udbudsrunder, som skal sikre den bedst mulige pris.

Siden 1996 har ingen andre virksomheder haft mulighed for at byde på opgaven.

Og det er ulovligt, mener flere eksperter.

Den vurdering har konstitueret direktør for Rigspolitiets Koncern IT, John Vestergaard dog ikke ønsket at forholde sig til.

Den modvillige minister
Justitsminister Søren Pind (V) ønskede heller ikke at forholde sig til sagen, da Computerworld henvendte sig i december.

Det er han siden blevet nødsaget til at gøre alligevel, da Alternativets retsordfører, Josephine Fock på baggrund af Computerworlds afsløringer i et skriftligt spørgsmål til justitsministeren beder ham om at forholde sig til sagen.

Det kan du læse mere om her: Sag om manglende it-udbud i Rigspolitiet lander på justitsminister Søren Pinds bord

Det lyder underligt
Statsrevisor for Det Konservative Folkeparti, Lars Barfoed mener ligesom Josephine Fock, at sagen er værd at se nærmere på.

“Jeg synes, at det lyder underligt, at det skulle forholde sig sådan, at Rigspolitiet ikke overholder udbudsreglerne. Derfor har jeg i første omgang spurgt Rigsrevisionen, om den kender til det, som Computerworld har beskrevet og bedt om at få Rigsrevisionens bemærkninger, så jeg kan drøfte dem med de andre statsrevisorer næste gang vi mødes,” fortæller Lars Barfoed.

Der kan være et mønster
Men Rigspolitiets lovbrud er ikke en enlig svale.

Computerworld har tidligere beskrevet, hvordan Skat ikke har haft en række kontrakter med CSC i udbud siden 1996. Forklaringen fra Skat er næsten ord til andet den samme som forklaringen fra Rigspolitiet.

Kontrakterne blev overtaget af CSC med opkøbet af det statslige it-selskab Datacentralen i 1996, systemerne er forældede, og der er ikke nok systemdokumentation fra CSC til, at man kan udarbejde udbudsmateriale.

Den systemdokumentation har Rigspolitiet og Skat først bedt om i henholdsvis 2014 og 2015. Næsten 20 år efter CSC overtog kontrakterne med opkøbet af Datacentralen.

Det kan du læse mere om her: Skat har brudt loven i 19 år: Har underskrevet million-kontrakter med CSC i årevis uden at sende ordrerne i udbud

Rigsrevisonen kan undersøge flere CSC-kunder
Noget tyder altså på, at der kan være tale om et generelt problem hos offentlige instanser, som har systemer, der blev driftet af Datacentralen.

Som udgangspunkt vil Lars Barfoed først til se nærmere på Rigspolitiet.

“Nu vil jeg høre Rigsrevisionens bemærkninger til den konkrete sag med Rigspolitiet. Hvis der er noget om sagen, skal den undersøges.”

Men på baggrund af Computerworlds oplysninger om Skat, mener Lars Barfoed, at der kan være grundlag for en større undersøgelse.

“Hvis der er et generelt mønster om, at statslige institutioner ikke laver udbud på kontrakter fra den tid, er det værd at overveje at lave en tværgående undersøgelse.”

Det vil i så tilfælde være Rigsrevisionen, der skal se nærmere på, om der er et mønster.

Statsrevisorerne mødes næste gang 27. januar, og Computerworld følger selvfølgelig op på sagen.

Læs også: Eksperter om Rigspolitiets CSC-kontrakter: Det er et klart brud på loven

Statsrevisor for Det Konservative Folkeparti, Lars Barfoed

Sagen om Rigspolitiets brud på udbudsreglerne tiltrækker sig mange øjne på øverste niveau.

Folketingets retsudvalg stillede spørgsmål til justitsminister Søren Pind om sagen i december, og nu skal statsrevisorerne diskutere sagen.

Det kan ende med at Rigsrevisionen undersøger flere offentlige instanser med kontrakter med CSC.

Sagen kort
Sagen tog sin begyndelse, da Computerworld 1. december afslørede, at Rigspolitiet i årevis har fornyet en række millionkontrakter med CSC uden de lovpligtige udbudsrunder, som skal sikre den bedst mulige pris.

Siden 1996 har ingen andre virksomheder haft mulighed for at byde på opgaven.

Og det er ulovligt, mener flere eksperter.

Den vurdering har konstitueret direktør for Rigspolitiets Koncern IT, John Vestergaard dog ikke ønsket at forholde sig til.

Den modvillige minister
Justitsminister Søren Pind (V) ønskede heller ikke at forholde sig til sagen, da Computerworld henvendte sig i december.

Det er han siden blevet nødsaget til at gøre alligevel, da Alternativets retsordfører, Josephine Fock på baggrund af Computerworlds afsløringer i et skriftligt spørgsmål til justitsministeren beder ham om at forholde sig til sagen.

Det kan du læse mere om her: Sag om manglende it-udbud i Rigspolitiet lander på justitsminister Søren Pinds bord

Det lyder underligt
Statsrevisor for Det Konservative Folkeparti, Lars Barfoed mener ligesom Josephine Fock, at sagen er værd at se nærmere på.

“Jeg synes, at det lyder underligt, at det skulle forholde sig sådan, at Rigspolitiet ikke overholder udbudsreglerne. Derfor har jeg i første omgang spurgt Rigsrevisionen, om den kender til det, som Computerworld har beskrevet og bedt om at få Rigsrevisionens bemærkninger, så jeg kan drøfte dem med de andre statsrevisorer næste gang vi mødes,” fortæller Lars Barfoed.

Der kan være et mønster
Men Rigspolitiets lovbrud er ikke en enlig svale.

Computerworld har tidligere beskrevet, hvordan Skat ikke har haft en række kontrakter med CSC i udbud siden 1996. Forklaringen fra Skat er næsten ord til andet den samme som forklaringen fra Rigspolitiet.

Kontrakterne blev overtaget af CSC med opkøbet af det statslige it-selskab Datacentralen i 1996, systemerne er forældede, og der er ikke nok systemdokumentation fra CSC til, at man kan udarbejde udbudsmateriale.

Den systemdokumentation har Rigspolitiet og Skat først bedt om i henholdsvis 2014 og 2015. Næsten 20 år efter CSC overtog kontrakterne med opkøbet af Datacentralen.

Det kan du læse mere om her: Skat har brudt loven i 19 år: Har underskrevet million-kontrakter med CSC i årevis uden at sende ordrerne i udbud

Rigsrevisonen kan undersøge flere CSC-kunder
Noget tyder altså på, at der kan være tale om et generelt problem hos offentlige instanser, som har systemer, der blev driftet af Datacentralen.

Som udgangspunkt vil Lars Barfoed først til se nærmere på Rigspolitiet.

“Nu vil jeg høre Rigsrevisionens bemærkninger til den konkrete sag med Rigspolitiet. Hvis der er noget om sagen, skal den undersøges.”

Men på baggrund af Computerworlds oplysninger om Skat, mener Lars Barfoed, at der kan være grundlag for en større undersøgelse.

“Hvis der er et generelt mønster om, at statslige institutioner ikke laver udbud på kontrakter fra den tid, er det værd at overveje at lave en tværgående undersøgelse.”

Det vil i så tilfælde være Rigsrevisionen, der skal se nærmere på, om der er et mønster.

Statsrevisorerne mødes næste gang 27. januar, og Computerworld følger selvfølgelig op på sagen.

Læs også: Eksperter om Rigspolitiets CSC-kontrakter: Det er et klart brud på loven

Det er opfindelsen Everykey, der skal være løsningen på alle dine password- og nøgleproblemer, hvis det altså står til den flamboyante, men også entreprenante og tidligere antivirus-konge, John McAfee.

Han har nemlig opfundet en lille hardware-enhed, der på sikker vis kan rumme alle dine adgangskoder.

Måske kan du huske ham fra denne video: Kendt antivirus afgår nu ved døden. I den kan du se, hvordan John McAfee anbefaler, at man afinstallerer programmet, der bærer hans navn. Det er ganske god underholdning.

Selv om Everykey på overfladen bare ligner en lille plastikdims, så er tilstrømningen af investorer på finansieringssiden Indiegogo enorm.

Indsamlingen ligger allerede 600 procent over det ønskede beløb, og der er stadige en lille uge tilbage.

Læs også: McAfee-skaber vil bygge netværks-gadget, der gør dig helt anonym

Krypteret Bluetooth
Der gemmer sig da også lidt teknologi under den sorte plastikskal.

Everykey kan låse en enhed op, hvis brugeren befinder sig i nærheden af den aktuelle enhed eksempelvis en telefon.

Omvendt så låses en enhed så snart, at ejeren bevæger sig væk igen.

Ifølge John McAfee kan teknologien anvendes på alt fra login på websider til din telefon og som nøglen til din bil eller gadedør.

Nøglen udsender et krypteret Bluetooth-signal til den låste enhed, når du er nær nok. Enheden dekrypterer signalet og deaktiverer sikkerhedsmekanismerne, hvis der er tale om et match.

Der er ikke gemt et eneste password på selve Everykey-enheden. De opbevares i stedet i krypteret form på en server.

Det er kun Everykey-ejeren, der har dekrypteringsnøglen til adgangskoderne, hvilket skal sørge for at sikkerheden er personlig.

Produktet benytter 128-bits AES-kryptering og Bluetooth 4.0-standarden. Den er kompatibel med både Windows, OS X, Android, iOS og Linux samt browserne Firefox, Edge, Chrome og Safari.

Den lades op via USB og har angiveligt en batterilevetid på en måned.

Hvis du taber din Everykey eller, hvis den bliver stjålet, kan brugeren fjernlåse den via en medfølgende app.

Prisen er lidt i den pebrede ende, og den ligger på lige under 900 kroner.

Den kan dog blive billigere, når produktionen går i gang til marts næste år.

Du kan se John McAfee beskrive produktet i videoen herunder.

Det er opfindelsen Everykey, der skal være løsningen på alle dine password- og nøgleproblemer, hvis det altså står til den flamboyante, men også entreprenante og tidligere antivirus-konge, John McAfee.

Han har nemlig opfundet en lille hardware-enhed, der på sikker vis kan rumme alle dine adgangskoder.

Måske kan du huske ham fra denne video: Kendt antivirus afgår nu ved døden. I den kan du se, hvordan John McAfee anbefaler, at man afinstallerer programmet, der bærer hans navn. Det er ganske god underholdning.

Selv om Everykey på overfladen bare ligner en lille plastikdims, så er tilstrømningen af investorer på finansieringssiden Indiegogo enorm.

Indsamlingen ligger allerede 600 procent over det ønskede beløb, og der er stadige en lille uge tilbage.

Læs også: McAfee-skaber vil bygge netværks-gadget, der gør dig helt anonym

Krypteret Bluetooth
Der gemmer sig da også lidt teknologi under den sorte plastikskal.

Everykey kan låse en enhed op, hvis brugeren befinder sig i nærheden af den aktuelle enhed eksempelvis en telefon.

Omvendt så låses en enhed så snart, at ejeren bevæger sig væk igen.

Ifølge John McAfee kan teknologien anvendes på alt fra login på websider til din telefon og som nøglen til din bil eller gadedør.

Nøglen udsender et krypteret Bluetooth-signal til den låste enhed, når du er nær nok. Enheden dekrypterer signalet og deaktiverer sikkerhedsmekanismerne, hvis der er tale om et match.

Der er ikke gemt et eneste password på selve Everykey-enheden. De opbevares i stedet i krypteret form på en server.

Det er kun Everykey-ejeren, der har dekrypteringsnøglen til adgangskoderne, hvilket skal sørge for at sikkerheden er personlig.

Produktet benytter 128-bits AES-kryptering og Bluetooth 4.0-standarden. Den er kompatibel med både Windows, OS X, Android, iOS og Linux samt browserne Firefox, Edge, Chrome og Safari.

Den lades op via USB og har angiveligt en batterilevetid på en måned.

Hvis du taber din Everykey eller, hvis den bliver stjålet, kan brugeren fjernlåse den via en medfølgende app.

Prisen er lidt i den pebrede ende, og den ligger på lige under 900 kroner.

Den kan dog blive billigere, når produktionen går i gang til marts næste år.

Du kan se John McAfee beskrive produktet i videoen herunder.