Daily Archives: January 8, 2016

I omkring to Ã¥r har landets største detailvirksomhed Coop Danmark indtil videre forberedt sig til EU’s kommende persondataforordning, som med al sandsynlighed træder i kraft i 2018.

EU-forordningen betyder blandt andet, at virksomheder med adresse i Europa bliver tvunget til at melde om persondata som følge af sjusk eller hackerangreb, samt kan se frem til en bøde på op mod fire procent af sin globale omsætning, hvis der er mistet persondata.

Det kan du læse mere om her: Så voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag

Jurist Jacob Voetmann fra Coop Legal fortæller, at han i efteråret selv blev ansat hos supermarkedskæden med blandt andet Irma, Fakta, Kvickly og Superbrugen i porteføljen for at sætte endnu mere fokus på fremtidens persondata-udfordring.

“Vi er i gang med at fÃ¥ en masse processer pÃ¥ plads, og vi kommer ogsÃ¥ til at investere et indtil videre ukendt millionbeløb i at opgradere dele af det tekniske setup. Vores 1,5 millioner medlemmer har jo betroet os at passe pÃ¥ deres data, og dem vil vi selvfølgelig gøre alt for at passe pÃ¥,” forklarer Jacob Voetmann til Computerworld.

Billigst at være klar
Coop-juristen fremhæver, at detailkæden er på forkant med udviklingen, da både virksomhedens jurister og teknikere længe har vist, at forordningen ville komme.

“Vi begyndte pÃ¥ opstramningen allerede inden EU-teksten lÃ¥ klar. For nÃ¥r der eksempelvis skal godkendes budgetter til arbejdet med persondata, er det jo en stor fordel at være tidligt ude i en sÃ¥ stor organisation som vores,” fortæller Jacob Voetmann.

Og ved at være tidligt ude af startblokken omkring fastsættelse af procedurer ved eventuelle persondata-tab mener han, at virksomheder står bedre rustet, når EU-forordningen er klar om føje år.

“Det ser faktisk ud til, at det er en fordel at anmelde tab, da bøderne ved persondata-tab blandt andet bliver fastsat efter, hvor god man er til anmelde tab til de berørte kunder og til myndighederne. Derfor har vi stor fokus pÃ¥ netop dette omrÃ¥de,” forklarer han.

“Selvfølgelig kan det være pinligt at skulle ud og forklare om tab og sÃ¥rbarheder, men vi vurderer, at det ogsÃ¥ vil være billigere for os at være klar med processerne sÃ¥ hurtigt som muligt, hvis vi skulle blive hacket eller pÃ¥ anden vis blive kompromitteret,” fortsætter Jacob Voetmann.

Sporene skræmmer
En af de sager, som blandt andet har Coops store interesse, er den amerikanske detailkæde Targets store datatab i slutningen af 2013.

Her mistede Target persondata på op mod 110 millioner kunder i form af blandt andet navne, adresser og kreditkortoplysninger, hvilket satte gang i det helt store udsalg af netop kreditoplysninger på nettets forbryder-sites.

Det kan du læse mere om her: Hackerangreb rammer en tredjedel af befolkningen.

“Target-sagen viser, at det økonomiske tab kan være rigtig stort, men det langsigtede tab i form af ens renommé er meget større, og der skal vi i sagens natur gerne undgÃ¥ at havne,” understreger Jacob Voetmann.

Han håber derfor også, at telebranchens mere eller mindre heldige erfaringer med at have meldepligt til Erhvervsstyrelsen ved persondatatab kan bruges fremadrettet, når EU-reglerne falder endeligt på plads.

“Der skulle jo gerne være lighed for loven, sÃ¥ vi som et stort brand stÃ¥r med det samme vilkÃ¥r som eksempelvis mindre marketingbureauer, der kunne tænkes at være mindre opmærksomme pÃ¥ lovgivningen,” lyder det fra Coop-juristen.

I den henseende peger han på, at et af de store spørgsmål bliver, om myndighederne har ressourcer nok til at håndhæve loven, så den rent faktisk også kommer til at omfatte alle virksomheder.

“Der er ingen tvivl om, at det europæiske datatilsyn vil fÃ¥ en langt vigtigere og større rolle end i dag, nÃ¥r forordningen træder i kraft,” fortæller Jacob Voetmann.

SÃ¥dan forbereder netbutikkerne sig
Udover store danske virksomheder som Coop står danske netbutikker i alle størrelser med de samme udfordringer for at passe på kundernes data.

FDIH (Foreningen for Dansk Internet Handel) har fulgt lovarbejdet i EU-regi tæt, og FDIH’s kommunikationschef Henrik Theil fortæller til Computerworld, at foreningens omkring 1.000 medlemmer har en del spørgsmÃ¥l, inden EU-forordningen træder i kraft i 2018.

“SÃ¥dan helt firkantet sagt, er der jo ikke noget voldsomt nyt i, at man skal passe pÃ¥ sine kunders data. Nu er det bare sÃ¥dan, at der kommer hÃ¥ndfaste sanktioner, hvis man ikke gør det,” indleder Henrik Theil.

Han peger på, at især indhentning af kundernes samtykke for brug af data i den ene eller den anden sammenhæng er en knast, der eventuelt skal høvles over flere gange.

Det skyldes, at der på nuværende tidspunkt er uklarhed om, hvordan forordningen vil definere, at generelle data (læs: big data) bliver til personfølsomme data eksempelvis via databehandling, og hvornår og om de data kan bruges. 

“Vi kan potentielt ende i en situation, hvor butikkerne har meget svært ved at hÃ¥ndtere samtykkekravet, hvis butikkerne eksempelvis vil bruge kundernes data pÃ¥ en anden mÃ¥de, end det de i første omgang har fÃ¥et samtykke pÃ¥. Det bliver lidt vel bøvlet at skulle indhente nyt samtykke hver gang,” forklarer Henrik Theil.

Dansk lovtekst på trapperne
Derfor har FDIH på vegne af sine medlemmer afsat ressourcer af til lobbyarbejde hos Justitsministeriet, som er den danske myndighed, der er ansvarlig for at få skrevet forordningen ind i den danske lovgivning.

Det forventes, at udkastet til den danske lovtekst ligger klar allerede inden april i år.

“Vi skal helst undgÃ¥ at havne i samme situation med cookie-lovgivningen, hvor intentionerne egentlig var gode, men hvor man fÃ¥r lagt sig lidt for fast til nogle regler, der ikke giver den store mening i praksis,” lyder det fra Henrik Theil.

Han fortæller i den sammenhæng, at FDIH derfor nu vil have analyseret lovteksten til bunds.

Herefter vil foreningens medlemmer i form af godt 2.000 netbutikker i alle størrelser blive inviteret til seminarer og oplysningsmøder om, hvad de skal være opmærksomme på fremadrettet, når de håndterer kundernes data.

Udover FDIH’s og andre foreningers kommende seminarer og orienteringsmøder afholder Computerworld ogsÃ¥ en større konference om datasikkerhed i slutningen af mÃ¥neden, som du kan læse mere om her.

Læs også: 
Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar

Detaljerne næsten på plads: Her er de nye skrappe data-regler fra EU

Motorola bliver udfaset til fordel for ejeren Lenovos eget Vibe-brand. Det fortæller Motorolas COO, Rick Osterloh til CNET.

Et år efter Lenovo købte Motorola Mobility fra Google, dropper firmaet nu helt Motorola-navnet.

Hello Moto
I stedet skal kælenavnet Moto bruges pÃ¥ Lenovos sÃ¥kaldte ‘top of the line-’telefoner, som vil beholde det klassiske M logo, skriver CNET.

Udfasningen kommer måske ikke som den største overraskelse for mobilentusiaster.

Det er nemlig snart tre Ã¥r siden, man sidst kunne købe en ny mobiltelefon med Motorola pÃ¥ coveret. I stedet har Motorola udgivet mobiler under Moto brandet, der dog stadig har det ikoniske  “flagermusevinge M”.

Man var rimeligt smart, hvis man havde den sprit nye Motorola DynaTAC 8000X

Og sådan ser en Moto ud i dag.

En nyskabende kraft
Motorola begyndte tilværelsen i 1928 under navnet Galvin Manufactoring Corporation og fik først sit “rigtige” navn i 1947.

Under Anden Verdenskrig udviklede det senere Motorola blandt andet den ikoniske SCR-536, som mindre teknisk orienterede mennesker måske kender som den første walkie talkie.

Forbindelsen til den amerikanske stat holdt ved, og Motorola leverede blandt andet radioudstyr til det amerikanske rumprogram.

I 1984 Blev Motorola for alvor kendt blandt almindelige mennesker med lanceringen af verdens første mobiltelefon til privat brug, Motorola DynaTAC 8000X.

Siden er det gÃ¥et op og ned for den gamle telekæmpe, og i 2011 købte Google Motorola for 70 milliarder kroner, blot for at skrælle firmaet for patenter og sælge det videre til kinesiske Lenovo for “sølle” 16 milliarder i 2014.

Men selvom Lenovo endegyldigt har sagt farvel til Motorola, kan nostalgikere altsÃ¥ stadig i fremtiden sige “Hello Moto.”

Læs også: Kinesisk selskab køber Motorola til spotpris

Tag 200 USB-nøgler.

Læg dem tilfældige steder i tæt trafikerede områder, og observer så, om disse USB-nøgler med potentielt farlig malware bliver stukket i computere.

Sådan har den amerikanske it-industriorganisation CompTIA tænkt, inden den plantede 200 USB-nøgler i amerikanske storbyer som Chicago, San Francisco, Washinton D.C. og Cleveland.

Resultat: Knap 20 procent af USB-nøglerne blev samlet op og derefter proppet i en computer.

Også selv om der var en reel, overhængende sikkerhedsfare for, at de fremmede USB-nøgler kunne inficere de nysgerrige sjæles computerudstyr med alskens dårligdomme.

Herefter fortsatte flere med at åbne tekstdokumenter på USB-nøglerne, klikke på ejendommelige links og i det hele taget se stort på alle gængse sikkerhedstips i omgangen med de fremmede USB-nøgler, der i værste fald kunne have kompromitteret deres maskiner til ukendelighed.

Det skriver Computerworlds amerikanske modermagasin om et socialt eksperiment, der er blevet udført i USA i slutningen af 2015 på vegne af CompTIA.

Flere øjenåbnere i undersøgelsen
Sideløbende med USB-forsøget har CompTIA også undersøgt 1.200 folks generelle sikkerheds-opførsel, og resultaterne kan nok få et øjenbryn eller to til at løfte sig på en sikkerhedsansvarlig i erhvervslivet.

For 94 procent kobler sig jævnligt på offentlige WiFI-netværk, selvom disse udgør en sikkerhedsrisiko i form af phishing-angreb.

Det kan du læse mere om her: Beskyt dig bedre: Sådan undgår du at blive ramt af WiFi-phishing

At 69 procent udfører arbejdsrelaterede opgaver på de offentlige WiFI-opkoblinger gør ikke ligefrem sagen bedre.

CompTIA-undersøgelsen viste også, at godt en tredjedel af de 1.200 undersøgte personer genbruger deres arbejds-password til privatbrug, mens to ud af tre personer benytter deres arbejdstelefon til private gøremål.

Begge dele er ikke ligefrem en adfærd, der øger sikkerheden hos deres arbejdsgivere, ligesom det heller ikke er superbetryggende, at 37 procent kun skifter deres password en gang om året.

Du er det svageste led
På grund af den noget sløsede omgang med god sikkerhedsskik kan det måske heller ikke overraske, at CompTIA-undersøgelsen viste, at 27 procent af alle teenagere har fået hacket deres personlige informationer.

Denne procentsats ligger på 19 procent for folk, der er ansat i en virksomhed.

Flere sikkerhedsfolk har ellers gennem året påpeget igen og igen, at slutbrugerne udgør en af de allerstørste sikkerhedsrisici mod virksomhedens netværk og dertilhørende fortrolige oplysninger.

Sikkerhedsfolkenes gode råd er derfor, at virksomhederne skal satse benhårdt på at få sine medarbejdere uddannet i de mest basale sikkerhedsforanstaltninger, som altid starter med den sunde fornuft.

Det kan du læse mere om her: Fejl 40 er blandt de værste sikkerheds-mareridt

Læs også:
Her er den største sikkerhedstrussel mod danske virksomheder lige nu: Har du hørt om APT?

På bare et år: Seks ud af 10 danske virksomheder ramt af it-kriminalitet

Tag et kig på listen over 10 aktuelle it-stillinger fra Computerworlds søsterside it-jobbank.dk.

1. MEAN Backend Web Developer for a massive management system
Hos Gan Integrity Solutions I København søger de efter en udvikler der kan stÃ¥ for at udvikle deres server-side, med øje for hastighed og skalerbarhed. Desuden skal du ogsÃ¥ have noget erfaring indenfor front-end. – link til annoncenÂ

2. Java front-end udviklere til spændende projekter
Hos konsulenthuset Capgemini Sogeti i København, søger de blandt mange stillinger, front-end udviklere med ekspertise indenfor Java og Javascript, for de spændende projekter de skal lave for deres kunder. link til annoncen – Oversigt over andre opslÃ¥ede stillinger fra Capgemini Sogeti.

3. Er SQL-miljøer din hjemmebane?
Hos Rigspolitiets domicil i Hvidovre, søger de lige nu en SQL ekspert, med henblik pÃ¥ at være en del af et hold pÃ¥ 26 andre i deres databaseadministration. Du skal brænde for SQL, it-verdenen og hvis du anser dig selv som en nørd, er det kun et plus – link til annoncen

4. Software engineer
Hos iværksætter virksomheden CloudScrape I København søger de 2 software udviklere med kompetencer indenfor Java og NodeJS. De er ikke ude efter en med ninja- eller guruskills. De har brug for kickass softwareingeniører/udvikler, der ønsker at gøre en forskel i en ung opstarts virksomhed. – link til annoncen

5. Senior leverance- & servicekonsulent til miljøfagsystem
Hos Geokon i Rødovre søger de person som har interesse for miljøet og kan bidrage til procesforbedringer i arbejdsmetoder hos kommunerne. Er du en god formidler og nyder du at være ude hos kunder, sÃ¥ tag et kig her.  - link til annoncen – Oversigt over andre opslÃ¥ede stillinger fra Geokon.

6. Digital Customer Journey Analyst
Hos Telenor i København søger de blandt andet en online analytiker som forstÃ¥r sig pÃ¥ hvordan mennesker begÃ¥r sig online. Du kommer til at være en del af et team som sammen med teams i Ukraine, Ungarn og Kina danner grundlag for fremtidens Telenors online univers i samtlige lande. link til annoncen – Oversigt over andre opslÃ¥ede stillinger fra Telenor.

7. BI-udvikler/Dataanalytiker
Hos PensionDanmark i København søger de en profil med erfaring med MS SQL Server og T-SQL samt SSIS. Du bliver en del af teamet Data Warehouse og analyse i direktøromrÃ¥det Økonomisk Styring. – link til annoncen

8. Account Manager til Dustin
Hos Dustin i Aarhus søger de nu en sælger som brænder for opsøgende salg via telefonen. Du bliver ansvarlig for din egen kundeportefølje bestående af danske SMB-kunder. Dustin er i øvrigt blevet kåret til Årets forhandler 5 år i træk og har en masse firma aktiviteter såsom skiferier, vin- og øl smagning mv. link til annoncen

9. Teamleder til IT Servicedesk
Hos Statens IT på Frederiksberg søger de nu en engageret teamleder til en af deres 2 Servicedesk teams.
Har du lyst og evner til at lede og udvikle et team af dygtige Servicedesk medarbejdere i en dynamisk og professionel it-servicefunktion, så er dette job nok noget for dig - link til annoncen

10. Microsoft C5 og NAV Konsulent
Hos Logodan i Silkeborg søger en dygtig C5 konsulent og ligeledes en dygtig NAV konsulent, der sammen med resten af deres team, kan vedligeholde og udvikle brancheløsninger samt diverse standardsystemer. – link til annoncen

Læs også: Her er Volvos nye selvkørende bil-koncept: Vil være klar på vejene i 2017

Dansker spiller vigtig rolle i Mercedes-Benz’ fremtidsvision: Denne bil er spydspidsen i kampen mod it-giganterne

ComputerViews: Bil-branchens store spillere strømmer ind på teknologi-området med så stor hast, at det kan minde om et kapløb.

Ingen af de store bil-firmaer vil risikere at blive kørt bag af dansen i det store udviklings-spring, som bil-branchen står på kanten af, og som vil indvarsle selvkørende, intelligente og selvlærende biler i løbet af de kommende år.

Det er noget, der kræver massive investeringer i it-teknologi: Sensorer, processorer, hukommelsesenheder og styresystemer og anden software af en meget kraftig kaliber, som vil gøre bilerne i stand til at forudsige og håndtere alle de komplekse og tilfældige handlinger, der opstår i samspillet med mange andre objekter med hver deres dagsorden og mål.

Mange af de store bil-firmaer deltager i disse dage på CES-messen i Las Vegas, der tidligere har været forbeholdt elektronik- og it-branchen.

Således har Toyota netop investeret syv milliarder kroner i et udviklingscenter i Silicon Valley, Renualt Nissan har netop meddelt, at selskabet vil have 10 selvkørende biler på gaden i 2020, Volvo vil være klar i 2017, Mercedes er på vej, Hyundai har afsat 12 milliarder kroner, Apple vil have en elbil på gaden i 2019, Samsung har indgået aftale med General Motors og så videre.

Stor betydning
Bil-industriens indtog i it-markedet vil få betydning for hele it-branchen i de kommende år.

De relativt fÃ¥ bil-producenter i verden – godt 200 alt medregnet, hvoraf under 50 er rigtigt store – deles om et gigantisk marked, der ifølge Ibisworld er pÃ¥ 61.774.200.000.000 kroner om Ã¥ret – altsÃ¥ 61,7 billioner kroner.

Det betyder, at bil-producenterne hver især har meget at miste, hvis de mister grebet. Men også, at de har meget at vinde, hvis de formår at sætte dagsorden.

Derfor er de klar til at til investere, hvad det koster for at komme med på den it-bølge, der pludselig er blevet et af de væsentligste konkurrence-parametre for industrien.

Og det vil sætte ekstra skub i udviklingen af teknologier, som ganske vist er på vej, men som ikke (endnu) har gennemgået de store, disruptive udviklingsspring.

Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Det underbygges af, at mange af teknologi-firmaerne er ivrige efter at få samarbejder op at stå med bilbranchen: Dels for at få fingre i dette enormt store, spirende marked, dels for at få adgang til knowhow og udviklings-kompetencer, som de vil kunne udnytte i egne produkter.

Således har Gartner vurderet, at bilbranchen i 2016 vil købe processorer til biler for 220 milliarder kroner, mens markedet for software til biler ifølge ABI Research ligger på 3,4 milliarder kroner om året.

Og beløbene står til at vokse markant i de kommende år.

Gennembrud for Internet of Things
Hertil kommer, at bilbranchens fokus på bestemte områder vil gavne hele udviklings-området i branchen.

Det gælder eksempelvis bilbranchens udvikling af ekstremt hårdføre og pålidelige sensorer til biler, som skal kunne køre over hele verden.

Det betyder, at de skal kunne holde til rystelser, meget voldsomme temperatur-udsving og hastigt skiftende forhold (fugtigt, tørt, varmt, koldt, støvet, vÃ¥dt…) i 10-15 Ã¥r uden at gÃ¥ i stykker.

Udviklingen af disse hårdføre sensorer er allerede godt på vej, men det bliver bil-industrien, der kommer til at stå for det helt store gennembrud, som resten af teknologi-branchen også vil kunne få gavn og glæde af.

Læs også: Her kan du spinde guld på internet of things: Der ligger milliarder gemt i disse områder

Kunstig intelligens
De store softwarehuse arbejder for tiden pÃ¥ højtryk pÃ¥ at udvikle intelligente og sammenhængende systemer, der kan samle og bearbejde enormt mange indløbne data fra mange forskellige kilder i realtid – ikke mindst med fokus pÃ¥ at kunne udføre ‘machine learning’ og ‘predictive analytics.’

Altså at systemet skal kunne analysere sig frem til ting, der efter al sandsynlighed vil ske om et øjeblik samt løbende kunne forbedre resultaterne ved at inddrage tidligere resultater.

Microsoft løftede sløret for sine ambitioner i foråret 2015, hvilket du kan læse mere om her: Microsoft: Vi står på tærsklen til en tid domineret af en helt ny type systemer.

Disse tanker deles af stort set alle de store it-spillere i markeder.

Tyske SAP satser eksempelvis pÃ¥ det realtids-baserede analysesystem SAP Hana som en grundpille under selskabets fremtidsplaner, mens Oracle har In-Memory Applications, Facebook har ‘M,’ og IBM det sÃ¥kaldte Cognitive Business Solutions, som du kan læse mere om her: IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi.

Også Google er med, hvilket du kan læse mere om her: Et skridt nærmere kunstig intelligens: Alle får nu adgang til Googles motor til kunstig intelligens.

Det er samme ideer, som bil-industrien nu sætter sejl efter.

For de selvkørende biler skal styres af it-systemer, der netop skal kunne forudsige konsekvenser af handlinger, kunne agere i realtid på baggrund af mange data og være i stand til at blive bedre i takt med, at erfaringerne hober sig op.

Toyota kalder det for systemer, der skal kunne reagere korrekt pÃ¥ “tilfældige og uforudsete, komplekse situationer.”

En meget stor del af de meget store beløb, som bil-firmaerne nu investerer, vil derfor gå til udvikling af kunstig intelligens og intelligent software.

Og det kommer til at gå stærkt.

For bilbranchens spillere har i modsætning til mange af de øvrige eksperimenter pÃ¥ omrÃ¥det konkrete mÃ¥l og konkrete funktioner, som de udvikler hen imod – endda i hÃ¥rd konkurrence med de øvrige spillere, der har nøjagtigt samme mÃ¥l.

Det vil øge udviklingshastigheden markant.

Med bilbranchens indtog pÃ¥ it-omrÃ¥det vil vi derfor allerede i løbet af de kommende ganske fÃ¥ Ã¥r se markante spring inden for udviklingen af kunstig intelligens og hÃ¥rdfør sensor-hardware, som vil fÃ¥ afsmittende effekt pÃ¥ andre dele af it-branchen – og altsÃ¥ dermed de it-løsninger, som vi alle anvender i dagligdagen.

Hvor hurtigt tror du, at det kommer til at gå? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Læs også:

Systemer vil snart kunne designe systemer automatisk – og robotter kunne bygge nye robotter

Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Her er udfordringerne med selvkørende robotbiler i Danmark

Her kan du spinde guld på internet of things: Der ligger milliarder gemt i disse områder

Audi-chef: Vi har selvkørende biler om få år

Her er (nogle af) fremtidens vilde bil-teknologier fra CES

Det er det Gartner-ejede CloudHarmony, der står bag opgørelsen, og det er specifikt cloud-produkterne i kategorien infrastructure as service, der er er i fokus.

Eksempler på IaaS er Amazon Web Services og Microsofts Azure.

ClouadHarmony registrerede i 2015 56 nedbrud hos Amazon fordelt på selskabet fire hovedprodukter i cloud-kategorien.

Det resulterede i en samlet nedetid pÃ¥ to og en halv time – hvilket er det bedste resultat blandt de største leverandører.

Til sammenligning havde IBM Softlayer ifølge artiklen hos Networkworld en nedetid på 17 timer i 2015.

Googles Cloud Platform landede på en nedetid på 11 timer og 34 minutter, mens Microsofts Azure havde problemer i i alt 10 timer og 49 minutter i 2015, hvis man skal tro CloudHarmonys opgørelse.

De tidsangivelser dækker over, at Google havde i alt 167 nedbrud sidste år, mens Microsofts Azure var ramt af i alt 71 nedbrud.

Kun til fingerpeg
Networkworld skriver, at CloudHarmonys opgørelse kun giver et vigtigt fingerpeg om, hvordan det stÃ¥r til med oppe- og nedetiden hos de forskellige leverandører. Det er sÃ¥ledes ikke en 100 procent korrekt opgørelse, da undersøgelses-metoden har visse begrænsninger – den kan nok betegnes som en grundig stikprøvekontrol.

Azure hårdt ramt i Europa
En ting er derfor også de globale resultater, noget andet er, at der kan være regionale forskelle i, hvordan leverandørerne klarer sig.

Microsoft var eksempelvis flere gange i 2015 ramt af nedbrud pÃ¥ Azure i Europa – bÃ¥de to gange i december og i forÃ¥ret havde kunderne problemer med at cloud-løsningerne fra Microsoft i vores del af verden.

Men selvom den slags situationer naturligvis skaber store frustrationer hos mange brugere, kan cloud-leverandørerne generelt siges at have mindst ligesÃ¥ godt styr pÃ¥ driften – hvis ikke bedre – end de fleste lokale datacentre i virksomhederne.

Det nye er derfor, at man som bruger/kunde ikke kan gøre noget, når nedbruddet rammer. I stedet må man afvente, at leverandøren løser problemet.

I øvrigt klarede selskaber som Amazon, Microsoft og Google sig fornuftigt i 2015, når man sammenligner med cloud-leverandørerne generelt.

For det var ikke bare IBM, der havde mere nedetid, også Rackspace og Digital Ocean klarede sig dårligere ifølge CloudHarmony.

Værst klarede CenturyLink sig – her var den samlede nedetid pÃ¥ over 31 timer.

Joyent var den leverandør, der klarede sig bedst – her var nedetiden pÃ¥ blot 34 minutter i 2015.

Læs også:

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Office 365 og Azure igen ramt af problemer: Kunderne undrer sig højlydt

Java er det førende udviklingssprog i virksomhedernes backend og forbrugernes smartphones.

Derfor har programmeringssproget fra Oracle endnu engang kapret førstepladsen over de mest fremgangsrige programmeringssprog i 2015 foran sidste års populæreste sprog, C.

Det fremgÃ¥r af det sÃ¥kaldte TIOBE-index, som er en forkortelse af ‘The Importance Of Being Earnest’ (vigtigheden af at være seriøs, red.).

I indekset bliver forskellige programmeringssprog målt mod hinanden på søgeaktivteten i blandt andet Google, Bing og Yahoos søgemaskiner.

Læs også: Test-dig-selv: Er du skrappere end Danmarks bedste programmører?

Virksomheden bag indekset, TIOBE Software, understreger, at selskabets indeks ikke er en oversigt over de bedste eller de mest benyttede sprog, men de mest eftersøgte på nettet.

Gamle travere i toppen
For 10 år siden lå Java også nummer 1 i søgekonkurrencen, og alle i top 5 er programmeringssprog, der har været ekstremt populære i de seneste årti.

Samtidig indikerer TIOBE Software, at fremtiden ser lys ud for Java, da sproget har udviklet sig til at integrere moderne features som Lambda-udtryk.

Årets højdespringere på listen er Visual Basic .NET, Swift, Pascal og Groovy, mens Objective-C og PL/SQL må notere sig den største nedgang.

Du kan se hele top 20-listen og læse TIOBES egne fortolkninger af udviklingen inden for søgningen efter programmeringssprog her (klik for større billede):

Kilde: Tiobe.com

Læs også: 
Kan man lære at programmere på en time?

I fodsporene på it-Danmarks grundlægger: Her er Peter Naurs tre mesterværker

Google og Lenovo vil sammen udvikle en helt ny type smartphone, som ifølge selskaberne vil forandre hele den måde, som vi betragter den fysiske verden omkring os.

Telefonen skal udvikles under Googles Project Tango, lyder det fra Lenovo og Google på verdens største teknologi-messe, CES, der i disse dage løber af stablen i Las Vegas.

Project Tango er Googles afdeling for innovative bærbare enheder. Google har allerede lanceret en billig tablet og en billig 3D-smartphone under projektet.

Den kan du læse mere om her: Googles nye telefon: Opmåler dine omgivelser i 3D

Den bliver proppet med sensorer, som hele tiden skal aflæse bevægelser, gestikulationer, omgivelser og objekter både omkring den og i virtuelle verdener.

Google og Lenovo har endnu ikke navngivet den kommende telefon, men har allerede besluttet, at den vil blive udstyret med en skærm pÃ¥ 6,5″ og at den skal koste under 500 dollar – 3.500 kroner.

Scanner alt omkring sig
Ifølge Google og Lenovo vil den nye telefon eksempelvis automatisk kunne genkende det sted, som den befinder sig og identificere dem som for eksempel soveværelse, kontor, stue, have, bil og så videre.

Sensorerne vil kunne tracke alle bevægelser og gestikulationer omkring den, og den vil kunne ændre informationerne på skærmen i takt med, at man bevæger sig sidelæns, op og ned eller frem og tilbage.

Microsoft er allerede langt med sin bevægelsessensor Kinect, som selskabet i første omgang udviklede til spil, men som skal anvendes i et stigende teknologier og funktioner.

Det er Googles ide, at den kommende telefons sensorer eksempelvis skal kunne guide brugeren frem til genstande i hjemmet, der er blevet væk.

Den vil eksempelvis kunne scanne en stue, så brugeren på skærmen vil kunne se, hvor hans nøgler eller ur (som jo altid bliver væk) befinder sig i stuen.

Ligeledes vil telefonen kunne anvendes til augmented reality, hvor den kan mikse virtuelle verdener med de konkrete, fysiske omgivelser hele vejen rundt om sig, hvilket kan anvendes i spil, til træning eller andet, forestiller selskaberne sig.

Måle-apparaterne vil også gøre smartphonen til et effektiv måle-værktøj, så man fra sin plads i sofaen vil kunne opmåle værelses-størrelse, den nøjagtige størrelse på møbler og så videre.

Google har allerede frigivet udviklings-værktøjer til Project Tango, så man som udvikler kan gå i gang med at udvikle applikationer til telefonen.

For at sætte fut i arbejdet lover Google, at selskabet vil finansiere udviklingen af de bedste apps.

Den kan du læse mere om her.

ComputerViews: Større brugertilfredshed, mere enkle snitflader og mere effektive arbejdsgange.

Det er nogle af gevinsterne ved at prøve at tænke de mobile løsninger i en bredere kontekst end de mest oplagte apps.

For selvom de fleste virksomheder har investeret betydelige summer i både smartphones og tablets over de seneste år, så er det langt fra alle steder, at man udnytter mulighederne til fulde.

Og faktisk kan det være de mest simple løsninger – de lavthængende frugter – der kan have den største effekt.

Grundlæggende handler det om at sikre, at fokus er på at levere den størst mulige værdi til brugerne.

Et eksempel på en virksomhed, der har det udgangspunkt med de mobile løsninger, er DSB.

Indkøbet af omkring 7.000 iPhones og iPads er nemlig kun første skridt. Det er de konkrete løsninger, der er er den udslagsgivende faktor for, om mobil-satsningen også bliver en succes, fortæller Martin Börjesson, CIO i DSB, i videoindslaget herunder.

“NÃ¥r vi har de mobile enheder, skal vi selvfølgelig deploye sÃ¥ meget som muligt pÃ¥ dem,” siger han i indslaget og kommer med en række konkrete eksempler pÃ¥, hvad DSB satser pÃ¥:

“Vi fÃ¥r eksempelvis ogsÃ¥ vores SAP-system ud pÃ¥ de mobile enheder. Vi arbejder lige nu rigtig meget med at fÃ¥ sÃ¥ simple ting som faktura-godkendelser, indkøbsordre-godkendelser, fraværsregistrering og sÃ¥ videre til at køre pÃ¥ de mobile enheder.”

“Dermed fÃ¥r vi det næste trin pÃ¥. Ikke bare det driftsnære, men ogsÃ¥ at fÃ¥ de mobile enheder til at understøtte de administrative processer. NÃ¥r du gør det, er der ingen tvivl om, at du bliver langt mere effektiv som selskab,” forklarer Martin Börjesson.

“Du fÃ¥r ogsÃ¥ en mere brugervenlig snitflade, fordi det er enkelt. Apps er ikke ligesÃ¥ komplekse, som nÃ¥r man skal logge pÃ¥ sin backend i SAP. De indeholder kun netop det, du har brug for.”

Stop nu snakken om “The next big thing”
Måske vil der være dem, der argumenterer for, at det også kan blive lidt for meget af det gode med det mobile fokus.

For det er vel stadig pc’en, der er medarbejdernes vigtigste arbejdsredskab?

Det er det mÃ¥ske ogsÃ¥ i den forstand, at det er foran pc’en, mange af os tilbringer vores arbejdsdag. Men det ændrer ikke ved, at smartphonen er helt essentiel, nÃ¥r det kommer til at gentænke arbejdsgange og levere bedre it-løsninger med det mÃ¥l at øge effektiviteten og brugertilfredsheden i organisationen.

Forrester-rådgiver Ted Schadler har en interessant kommentar om det uindfriede mobile potentiale:

“Jeg brækker mig, hvis jeg hører én til historie om ‘the next big thing’ blot for at finde ud af, at det er et nicheprodukt som et skateboard eller legetøj som en forbruger-drone eller et smartwatch eller en fancy mÃ¥de at Ã¥bne en dør pÃ¥ eller opdage røg pÃ¥.” 

“Den seneste store produkt-innovation var smartphones,” skriver han i et blogindlæg. 

Læs også: De mobile platforme storhitter: Men vi begår en fejl med ganle applikationer og data

Ted Schadler skriver videre i sit indlæg, at med 4,3 milliarder mobilabonnementer på verdensplan mod under en milliard kablede internetabonnementer, så tilhører fremtiden smartphones.

“Nej, desktop-browsere forsvinder ikke. Og nej, en hvilken som helst digital aktivitet er ikke ‘smartphonable’. Men de fleste er. Mange flere end i dag.”

“Jeg estimerer, at vi har fuldført mindre end 10 procent af det totale arbejde, der er behov for for at fuldføre det mobile mind shift,” lyder det fra Forrester-rÃ¥dgiveren.

Nødvendigt med en ny tilgang
De fleste danske virksomheder og organisationer har i dag i større eller mindre udstrækning taget hul på den mobile tidsalder. Men der er plads til forbedringer.

Heldigvis er det ikke nødvendigt med månedlange projekter og budgetter i den tunge ende for at sætte tempoet i vejret med de mobile satsninger.

Ofte kan det være det mest simple og banale løsninger, der ender med at blive den største succes.

Men skal man kunne levere de mobile løsninger hurtigt, effektivt og agilt, kræver det, at man teknologisk, organisatorisk og kulturelt er gearet til det.

Det er her, at modeller som som minimum viable products og continious delivery spiller en væsentlig rolle. Læs mere om det her.

Ligesom hele processen med idéudvikling med fordel kan inkludere de brugere, der skal anvende løsningerne.

For de ved bedre end dig, hvor skoen trykker i det daglige. Om det så er en servicetekniker, en sælger, en konsulent eller en hvilken som helst medarbejder, der er træt af, at den evindelige tidsregistrering skal være så besværlig, når en simpel løsning til smartphonen ville kunne gøre dagligdagen så meget lettere.

It-chefen og it-afdelingerne er under pres i disse Ã¥r. Den eneste vej frem er at levere de digitale løsninger hurtigere og bedre, sÃ¥ man kan bevise sit værd som en vigtig funktion i virksomheden – og her spiller udnyttelsen af de mobile platforme en ganske central rolle. 

Herunder fortæller DSB’s CIO, hvorfor og hvordan stadig flere it-løsninger skal kunne leveres i løbet af ganske fÃ¥ dage i den mobile tidsalder:

Læs mere her:

Der skal turbo på it-projekterne: CIO vil have løsningerne leveret på få dage