Daily Archives: January 11, 2016

CES-messen i Las Vegas har budt på andet end smarte biler, intelligente droner, virtual reality og en myriade af internet-of-things- muligheder.

Videositet Youtube lancerede såmænd også en artig nyhed på en pressekonference, der i virkeligheden skulle have handlet om selskabets 360 graders videoer, som blandt andre Facebook også har taget til sig.

Læs mere om det her: Facebook debuterer med eksklusivt Star Wars-klip i satsning på 360 graders-videoer

Youtube fortalte således på sin pressekonference i sidste uge, at sitet understøtter en af de hotteste teknologier inden for video kaldet HDR, eller High Dynamic Range.

Det skriver Mashable.

Dermed kan du som Youtube-bruger i løbet af 2016 forvente at se videoer i meget bedre billedkvalitet, da HDR gengiver detaljer i en video markant bedre gennem forfinet pixel-udnyttelse.

Derfor bliver det godt
HDR-teknologien har længe eksisteret på still-kamera, som du kan læse mere om her: Denne vej går teknologi-udviklingen: Det har vi lært af CES 2015

Når HDR bliver overført til videoer, bliver det altså bevægelige billeder, hvor farvegengivelsen er optimeret, da HDR-teknologien eksempelvis gengiver kridhvid som ren hvid og sort som helt mørk.

For at få det optimale ud af HDR-teknologien på Youtube og såmænd også blandt andre Netflix’ og Amazons online-tjenester, kræver det dog, at du har en skærm, der understøtter HDR.

Disse skærme var CES-messen også fuld af, da HDR er udskreget som efterfølgeren til 4K- og 8K-skærmene.

Forskellen fra disse skærme er dog, at mens 4K/8K-skærmene tilføjer flere pixels, udnytter HDR-teknologien disse pixels bedre til optimeret visning af farver.

Læs også: 
Et kig i krystalkuglen: Disse fem teknologier kan du glæde dig til i 2016

Så flotte er de nyeste bærbare computere: Se de nye modeller fra CES 2016

I de kommende fire uger vil jeg i klummen her fortælle om den nye persondataforordning og dens enkelte dele. Fokus er på, hvad der er relevant for danske virksomheder.

Mine klummeindlæg lægger på til mit indlæg på Computerworlds store datasikkerhedsevent 27. januar 2016 og følger op herpå.

I dette første indlæg prøver jeg at give et overblik over de væsentligste punkter i den nye persondataforordning.

Efter lang tids forhandlinger i den såkaldte trilog blev EUs lovgivende institutioner den 15. december endeligt enige om udformningen af persondataforordningen.

Persondataforordningen skal formelt godkendes, hvorefter den vil blive offentliggjort i starten af 2016. Herefter vil persondataforordningen træde i kraft 2 år og 20 dage fra offentliggørelsen.

Der må altså forventes formel ikrafttræden i første kvartal af 2018.

De mest overordnede konsekvenser af persondataforordningen er, at de, der behandler persondata, vil få et større ansvar, at individer vil få udvidede rettigheder og at de nationale datatilsyn vil få bedre og skærpede håndhævelsesmuligheder.

De mere specifikke tiltag gennemgås overordnet nedenfor. Jeg vil i de kommende klummeindlæg gå mere i detaljer hermed.

De specifikke tiltag
Fremover vil persondataforordningen gælde for alle, der behandler persondata. Også virksomheder uden for EU blive omfattet, hvis de tilbyder varer eller tjenester til EU-borgere.

Dette er en vigtig nyskabelse i forhold til forordningens rækkevidde.

Persondataforordningen vil omfatte de samme typer af persondata som under den tidligere persondatalov, dog med tilføjelse af genetiske data (for eksempel DNA) og biometriske data (for eksempel fingeraftryk).

Derudover introduceres konceptet “pseudonyme data”, som er en måde at håndtere persondata, hvor dataene og de tilknyttede informationer, der er med til at identificere personerne bag dataene, holdes adskilt.

Børn under 13 år
Samtykke fra børn vil under persondataforordningen blive reguleret særskilt fra voksne.

Herefter kan børn under 13 år ikke give samtykke til behandling af persondata i forbindelse med online-serviceydelser. Dette er meget vigtigt at holde sig for øje for virksomheder, hvis produkter er målrettet børn.

Underretningspligt inden for 72 timer
Fremover vil der indføres en underretningspligt, hvorefter underretning om alvorlige brud på datasikkerheden skal ske inden for 72 timer til de nationale datatilsyn.

Virksomheder og myndigheder skal fremover sikre, både at persondatabeskyttelsesreglerne overholdes samt dokumentere, at dette sker ved hjælp af interne procedurer og privatlivspolitikker – dette kaldes Privacy By Design og Privacy by Default.

Derudover indføres der krav om, at der foretages såkaldte “Privacy Impact Assessments” i en række situationer, hvor behandlingen af persondata kan medføre særlige risici for den enkelte.

Udpeg en DPO
Der vil som noget helt nyt blive indført et krav om tilknytning af en såkaldt DPO (Data Protection Officer) både i den offentlige sektor og for virksomheder, hvis deres hovedaktivitet er behandling af persondata, eller hvor der behandles mange følsomme oplysninger.

Dette er altså ikke som et generelt krav, men det er vigtigt at undersøge, om det vil være nødvendigt for din organisation.

Virksomheder og myndigheder har tidligere været underlagt en oplysningspligt overfor den registrerede, og fremover vil denne blive mere vidtgående og vil skulle give dybdegående information til enkeltpersoner vedrørende håndteringen af dennes persondata og rettigheder i henhold til forordningen.

Retten til at blive glemt
Retten til at blive glemt, eller “the right to be forgotten” som det er bedre kendt under, vil blive cementeret i persondataforordningen.

Dog må dataansvarlige stadig behandle persondata, selvom enkeltpersoner kræver dataene “glemt”, såfremt den dataansvarlige har en legitim grund til at fortsætte.

Der indføres en ny ret til dataportabilitet. Herefter vil enkeltpersoner, der har afgivet persondata til en dataansvarlig, kunne kræve sådanne persondata udleveret i et standardformat eller overført til en anden dataansvarlig, såfremt dette rent teknisk er muligt.

Persondataforordningen vil indføre en såkaldt one-stop-shop mekanisme, hvorefter virksomheder alene skulle have kontakt med én enkelt tilsynsmyndighed, som udgangspunkt. 

For at opfylde dette, skal tilsynsmyndighederne inden for EU samarbejde i væsentlig højere grad, end det er tilfældet i dag, ligesom der skal ske harmonisering af de afgørelser og retningslinjer, som myndighederne udstikker.

Kæmpemæssige bøder
Som nævnt ovenfor vil håndhævelsen af reglerne blive skærpet. Dette vil blandt andet ske ved, at bødeniveauet ændres markant.

Modsat de tidligere minimale bøder, der blev udstedt under persondataloven, vil der fremover kunne udstedes bøder på op til EUR 20.000.000 eller fire procent af den globale årlige koncernomsætning, afhængigt af hvad der er højest.

Det er for den interesserede vigtigt at notere sig, at persondataforordningen ikke adresserer den nylige afgørelse vedrørende Safe Harbor-ordningens ugyldighed, som i stedet håndteres adskilt fra forordningen.

(Tak til mine Bird & Bird-kollegaer, advokatfuldmægtig Amalie Langebæk og advokatfuldmægtig Kamilla Pierdola Mondrup, for hjælp med indlægget.)

Læs også:

Ny skrap EU-datalov får konsekvenser for dig: Sådan kan du ruste din virksomhed

Hackerne kommer – og du kan (næsten) intet gøre

Tvang: Skal dit firma ansætte en databeskyttelses-chef eller smutter du under søgelyset?

Tim Cook har haft et godt år som topchef for Apple – i hvert fald når man ser på hans løncheck.

Ifølge en indberetning til det amerikanske finanstilsyn, lander Tim Cooks årsløn for 2015 på 10,3 millioner dollar – 70,7 millioner kroner.

Det svarer til en lønstigning på 12 procent i forhold til hans løn for 2014.

Heraf er de 13,7 millioner kroner fast løn, 55 millioner kroner er kontant bonus (og det maksimale beløb ifølge hans kontrakt), mens knap to millioner kroner er pension, sundhedsforsikring og lignende.

Apple har desuden betalt halvanden millioner kroner til det, som selskabet kalder for ‘sikkerheds-omkostninger.’

Hertil kommer, at Apples bestyrelse har besluttet at hæve Tim Cooks faste løn med 50 procent fra og med indeværende år.

Hidtil har Tim Cooks faste grundløn været på to millioner dollar (13,7 millioner kroner), mens resten af beløbet har været afhængig af de opnåede resultater.

Fra og med 2016 bliver grundlønnen hævet til tre millioner dollar (20,6 millioner kroner).

Relativ lav løn-udbetaling
Apple har i de senere år været et af verdens mest værdifulde selskaber, og i det lys er Tim Cooks løn ikke særlig høj.

Faktisk har der i flere år været flere højtplacerede medarbejdere i Apple, som har fået mere i samlet løn end topchefen.

De tæller CFO Luca Maestri, salgschef Angela Ahrendts, software-chef Eddy Cue, hardware-udviklings-chef Dan Riccio og chef-jurist Bruce Sewell.

De har alle modtaget mellem 168 millioner og 177 millioner kroner i samlet årsløn for 2014.

Det kan Tim Cook nu nok leve med. For oven i hans lønpakke på 70,7 millioner kroner har han modtaget et betydeligt antal aktier, som han tidligere er blevet stillet i udsigt, hvis han nåede de opstillede mål.

I august modtog han således 560.000 Apple-aktier som den første del af den options-pakke med en million aktier, som blev afsat til ham, da han tiltrådte som topchef i 2011.

Det kan du læse mere om her.

Apple gennemførte et aktiesplit i 2014, hvilket forøgede pakken til i alt syv millioner aktier.

I puljen venter der fortsat 4,8 millioner Apple-aktier på Tim Cook. De har med den nuværende aktiekurs en samlet værdi i omegnen af 3,3 milliarder kroner.

Tim Cook står til at få udløst optionerne for 1,26 millioner aktier til august, hvor de – hvis Apples kursmål holder – vil have en værdi på knap 900 millioner kroner.

Samtlige topchefer i Apple har i øvrigt fået udbetalt det maksimale beløb i kontant bonus, som er 400 procent af deres grundløn.

Det skyldes, at væksten i både top og bund i Apples regnskab for længst har overgået de mål, som bestyrelsen opstillede ved årets begyndelse.

Efter forrygende vækst bankede Apple for et lille år siden med stor kraft ind på pladsen som verdens mest værdifulde selskab.

Dengang rundede selskabet som det første nogensinde en samlet værdi på 700 milliarder kroner.

Det kan du læse mere om her: Ingen kan slå Apple: Sætter ny rekord som mest værdifulde selskab

Læs også:

Apples iPad-dilemma: Denne beslutning kan komme til at koste selskabet dyrt

[b]Apple drosler ned for iPhone-produktionen – usolgte telefoner hober sig op på lagrene

Næste teknologi-spring er her (næsten): Står iOS og Android til at blive kørt bag af dansen?
[/b]

Antivirus-software kan indeholde farlige sårbarheder, som kan udnyttes af hackere som adgangsvej til virksomhedens it-systemer.

Ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau har sikkerheds-eksperter siden i sommer adskillige alvorlige sårbarheder i antivirus-produkter fra top-leverandører som Kaspersky Labs, Eset, Avast, AVG Technologies, Intel Security (det tidligere McAfee) og Malwarebytes.

Det er ganske alvorligt, da antivirus-programmer typisk har kontakt til meget store og vitale af computeren, da de skal kunne inspicere data, filer og meget andet fra en bred vifte af tilgængelige kilder: Internettet, mail, det lokale filsystem, databaser og så videre.

Ligeledes spænder de typisk over mange forskellige sikkerhedslag og kører typisk på det højest mulige privilegie.

Dermed udgør antivirus-programmer en meget bred og effektiv angrebsflade for en hacker, der søger adgang.

Derved har de ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau i flere tilfælde været i stand til eksempelvis at frakoble anti-virus på tredjeparts-software.

Ifølge nyhedsbureauet har hackerne i flere tilfælde kunne nøjes med at sende en mail-besked til de potentielle ofre for at inficere fjendtlig kode i systemerne.

Der er dog angiveligt ingen skudsikre beviser for, at udnyttelse af sårbarhederne i de udbredte antivirus-systemer har fundet sted, men alene beviser for, at det kan lade sig gøre.

Nogle sikkerheds-eksperter er dog overbevist om, at der har fundet angreb sted alllerede.

Sikkerhedseksperten Tavis Ormandy fra Google har siden sommer fundet mere end 25 sårbarheder i antivirus-produkter fra Eset, Kaspersky, AVG og Avast.

Sårbarhederne er blevet rettet efter opdagelserne. Du kan se hans liste over fundne sårbarheder her.

Tidligere har Google fundet lignende sårbarheder i antivirus-løsninger fra Sophos og Microsoft.

For halvandet år siden fandt sikkerhedsfirmaet Coseinc på samme vis sårbarheder i 14 antivirus-produkter fra kendte leverandører som Panda, Bitdefender, Kaspersky Labs, Sophos, AVG, Avast og F-Secure.

Det kan du læse mere om her: Dit antivirus burde beskytte dig – men kan selv udgøre en trussel.

Dengang blev der også fundet sårbarheder i antivirus-software fra Symantec. Det kan du læse mere om her.

Tavis Ormandy fra Google gennemgår problemerne med en løsning fra Kaspersky Labs i dette blog-indlæg fra september.

Her skriver han, at mange antivirus-produkter udgør en “let-tilgængelig angrebsflade, som dramatisk forøger sårbarheden overfor målrettede angreb.”

Hvad skal man så gøre?
Ifølge Tavis Ormandy skyldes problemet blandt andet, at sikkerhedsfirmaerne ikke selv arbejder efter de strengeste sikkerheds-procedurer, når de udvikler nye produkter.

Det er de nødt til at gøre.

“Producenterne af sikkerhedsløsninger har et ansvar for at opretholde de mest sikre udviklings-standarder overhovedet i bestræbelserne på at minimere risikoen for skade forårsaget af deres software,” skriver han.

Det indebærer blandt andet at de arbejder med sandkasse-udvikling og aktiv separation under udviklingen.

Ifølge Computerworlds nyhedsbureau skal nogle af grundene til problemet imidlertid findes i, at programmerne ikke anvender SSL/TLS til kommunikation, ligesom de komponenter, som de downloader, ofte ikke er signerede.

Ligeledes anvender de ofte ikke emulering til at scanne filer, lyder det fra Tavis Ormandy.

Sikkerhedsmanden Joxean Koret siger desuden til nyhedsbureauet, at det er åbentlyst, at antivirus-løsningerne ikke bliver gennemgået, inden de bliver sat i produktion.

“Det er helt åbentlyst, at softwaren aldrig har gennemgået en audit, da denne type sårbarheder [som Tavis Orlandy netop har fundet, red] ellers ville være blevet opdaget – sandsynligvis i løbet af den første uge,” siger han.

Hos Kaspersky Labs er man opmærksom på problemet.

Selskabet peger i en mail til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau på, at netop angreb på sikkerheds-selskaber står til at blive en regulær trend i de kommende år.

“Vi mener dog ikke, at der vil blive tale om mange angreb,” skriver selskabet, der peger på, at al software indeholder sårbarheder.

“Derfor er der en risiko for, at sikkerhedssoftware kan blive ramt,” lyder det.

Samme melding lyder fra Bitdefender, der i en mail skriver, at målrettede angreb på endpoint-sikkerhedsprogrammer “absolut er mulige.”

Selskaberne mener dog ikke, at risikoen er særlig høj for tiden. Det skyldes, at hackerne for tiden primært fokuserer på andre mål som Flash Player, Java, Internet Explorer og Microsoft Office, som derfor regnes for at være hovedmålene for tiden.

Det får imidlertid producenterne til at øge sikkerheden i disse produkter, og derfor vil hackerne med tiden skifte fokus.

Her kommer de sårbare antivirus-produkter ind i billedet som muligt hovedmål for hackerne i de kommende år.

Læs også: Ineffektiv og gammeldags: Har antivirus overhovedet nogen fremtid?

Microsoft ser ud til også at være trådt ind i kampen om mobilopkoblingerne.

Via appen Cellular Data kan Windows 10-brugere købe mobildata med deres Microsoft-konto i stedet for at tegne en aftale med en operatør.

Det skriver Computerworld i Sverige.

Appen understøtter dansk, men der er krav om et specielt sim-kort.

Ifølge Microsoft Store vil Redmond-firmaet nemlig udgive sine egne sim-kort, og med det i computeren eller tabletten kan brugeren købe mobildata til de nationale takster.

Til at begynde med handler det om indenrigspriser på surf, men der findes også planer om international roaming i fremtiden.

Læs også: Se hvad du kan spare: Så meget koster det at ringe og surfe i EU næste år

Findes (måske) i 38 lande
Microsoft har ikke gjort det store væsen ud af tjenesten, men den franske virtuelle mobiloperatør Transatel skriver, at der er indgået en aftale om et partnerskab mellem de to.

Transatel oplyser, at firmaet findes i 38 lande, herunder Danmark.

Om Microsoft-tjenesten kommer i alle lande er dog ikke sikkert endnu, men det er altså en mulighed.

“Vi ønsker, at mobildata bliver et supplement til den klassiske WiFi-opkobling for både Windows-tablet og -laptop. Vi vil gøre det lettere for krugerne at koble op til internettet hele tiden,” udtaler Microsoft-chefen Eric Lockard i en pressemeddelelse fra Transatel.

Windows 10-brugerne kan erhverve forudbetalt suft-tid via Microsoft-kontoen, men hvad prisen bliver, er der ingen, der har fortalt til nogen endnu.

Apple har i øvrigt en lignende løsning til visse iPad-modeller.

Et sim-kort, der gør det muligt at skifte mobildataleverandør uden at skifte sim-kort.

Læs også:
Irriterende iMessage-problem løst: Her er Apples nye værktøj

Carsten Dilling: Her har vi kernen i fremtidens TDC

Microsoft-chef: Al anvendelse af Windows 7 er på eget ansvar

Se hvad du kan spare: Så meget koster det at ringe og surfe i EU næste år

Efter en årrække med voldsomme fald i prisen for et mobilabonnement i Danmark, har de seneste måneder bud på en overraskende udvikling: Priserne stiger igen.

Det er en tendens, der står i stært kontrast til, da priskrigen for et par år siden var på sit højeste blandt de danske teleselskaber.

Prisen var dengang det vigtigste våben i jagten på kunder.

Men den er god nok: Priserne er faktisk blevet hævet hos de største danske teleselskaber i de seneste måneder.

Senest har Telenor i sidste uge hævet prisen på sit billigste abonnement for nye kunder fra 109 til 129 kroner.

Prisstigningerne begyndte dog allerede i efteråret, da TDC hævede sine priser med 10 kroner for de billigste mobilabonnementer for nye kunder – en øvelse selskabet gentog med yderligere 10 kroner før jul.

Derfor er priskrigen afblæst
TDC’s træk fik både Telia, Telenor og 3′s Oister til at følge trop med prisstigninger på de billigste abonnementer, og det er ikke uden grund, at TDC’s konkurrenter valgte den strategi frem for at indlede en ny priskrig.

Det forklarer Morten Imsgard, der som aktieanalytiker i Sydbank følger den danske telebranche tæt.

Han peger på, at prisstigningerne er en direkte konsekvens af den havarerede fusion mellem Telia og Telenor i efteråret.

“Fra EU’s side sagde man, at man ikke ville tillade fusionen mellem Telia og Telenor i Danmark, fordi man frygtede, at det ville give stigende priser. Og så fik man lige præcis det i kølvandet på det,” siger Morten Imsgard til Computerworld.

“Det har man fået, fordi markedet har ændret sig. TDC har udnyttet en mulighed til at hæve priserne i kølvandet på den mislykkede fusion, hvor både Telia og Telenor står med et stort problem, der skal løses, fordi de ikke kunne få lov til at fusionere.”

“Det har skabt en anden markedsdynamik, hvor de er meget interesserede i at følge med TDC i de her prisstigninger, fordi de kan se, at det kan være vejen til at få en bedre dansk forretning,” forklarer Morten Imsgard.

Læs også: Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Det var netop den pressede konkurrencesituation, der var grunden til, at Telia og Telenor ønskede at gå sammen i Danmark.

Det har nemlig – ikke mindst på grund af mange års intens priskrig – vist sig svært at drive en sund forretning som mobiloperatør i Danmark.

Fusionen blev som bekendt droppet på grund af de mange krav fra EU’s side, og dermed står især Telenor og Telia fortsat med en udfordring i Danmark.

“Det, de ikke kunne, var at vende tilbage til tilstanden fra før, man begyndte at snakke fusionsplaner,” forklarer Morten Imsgard.

Priskonkurrencen er simpelthen ikke en fornuftig vej frem for nogen af selskaberne lige i øjeblikket:

“Det var strategi, der havde en udløbsdato, og man vidste, at det ikke fungerede. Der var brug for nye tiltag, og så er det meget kærkomment, at TDC viser prislederskab som den største spiller,” siger Morten Imsgard til Computerworld.

Læs mere om prisstigningerne på mobiltelefoni senere på Computerworld.

Læs også:

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Ny priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Apple har i den seneste tid registreret flere bil-relaterede webdomæner som for eksempel Apple.car og Apple.auto.

Ifølge MacRumors er det muligt, at de nye webdomæner skal være hjemsted for indhold til Apple CarPlay-system.

De nye registreringer kan dog også kobles sammen med de vedholdende rygter om, at Apple er på vej med en elektrisk Apple-bil, en iCar.

Wall Street Journal kunne i efteråret således meddele, at Apple ifølge avisens oplysninger var i gang med en voldsom opmanding på selskabets såkaldte ‘Project Titan’, som er det interne navn for bil-projeket.

Ifølge avisen sigter Apple efter at være klar med en el-bil inden 2019.

Det kan du læse mere om her: Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019.

Apple har i den seneste tid i hemmelighed ansøgt om at få lov til at bygge faciliteter til bil-arbejde (‘auto work area’), ligesom selskabet har ansat en stribe eksperter i bil-teknologier, lejet et tophemmelig test-anlæg og holdt møder med hjemstatens Californiens bil-myndigheder.

Der har også været rygter fremme om, at Apple arbejder på at udvikle en helt ny type forrude til biler, der skal indeholde stort head-up display og som skal kunne styres med hånd- og hovedbevægelser.

Faktisk er der dem, der mener, at netop den nye forrude fra Apple for selskabet er prioriteret meget højt, da den er udset til at blive ‘the next big thing’ – altså det næste store satsningsområde – for Apple efter iPhone og iPad.

Bil-branchens spillere er i den seneste tid buldret ind på it-markedet, hvor de i kraft af deres ekstreme fokus og ekstreme rigdom står til at blive væsentlige aktører med meget stor indflydelse på de kommende års it-udvikling.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år.

Fra og med 12. januar findes der en Android-variant, der hedder Remix OS 2.0.

Fra denne dato kan koden hentes helt gratis, og den kan bruges til at køre Android på din Mac eller pc.

Lignende systemer har tidligere været i rotation på nettet, men denne gang ligner herligheden mere det kendte skrivebordsmiljø, som vi har vænnet os til på computerskærmen gennem mange herrens år.

Det skriver Computerworlds svenske søsterside.

Forskellen er, at de tidligere udgaver har kørt Googles platform inden for det eksisterende styresystem, hvilket har givet den samme oplevelse som på en tablet.

Remix erstatter i stedet Windows eller OS X, skriver websiden cultofandroid.

Når du åbner en app, vil den eksempelvis ikke overtage hele skærmen, men den vil åbnes i et nyt vindue, præcis, som man kender det fra et hvilken som helst computerprogram.

Det betyder, at du kan anvende flere Android-apps på samme tid.

Operativsystemet behøver ikke sin egen diskplads på maskinen, men kan hentes ned på en USB 3.0-nøgle på otte gigabyte.

Herfra kan man så afvikle koden på langt de fleste maskiner, som har en Intel eller AMD-processor.

Du kan således bare have systemet liggende på nøgler, transportere den med dig rundt og plugge den i den ønskede maskine.

Enorm interesse
Det er dog også muligt, at købe en mini-pc, en Remix Mini, hvor operativsystemet allerede er indbygget.

Den koster omkring en plovmand.

I dag bygger Remix 2.0 på Android Lollipop, men en opdatering til Marshmallow er i fuld gang.

Programmet er udviklet af en trio af ex-Googlefolk fra firmaet Jide, der gennem Kickstarter bad om støtte for 50.000 dollar forrige sommer.

Det endte med, at der blev sat 1,6 millioner dollar ind på kontoen efter en måned.

Interessen for projektet var med andre ord enorm.

Du kan læse mere her eller se videoen herunder.

Læs også:
Krypteret Bluetooth: Sikkerheds-dongle kan erstatte alle dine password og nøgler

Næste teknologi-spring er her (næsten): Står iOS og Android til at blive kørt bag af dansen?

Microsoft er øjensynlig klar at gøre alt for at lokke kunderne til Windows 10, og firmaets marketingchef Chris Capossela giver den da også gas i videoen fra Windows Weekly.

Hvis du anvender Windows 7, “så gør du det på eget ansvar,” siger han blandt andet i det lange interview.

Under interviewet lufter han ligefrem en stribe problemer med sit eget firmas succes-produkt nummer et.

Det skriver Computerworld i Sverige.

Blandt andet skulle nye spil som Fallout 4 ikke altid fungere korrekt, og sikkerhedsproblemer bruger han også som argumenter for at skifte fra Windows 7 til Windows 10.

“Vi forsøger også at få både software- og hardware-partnerne til at understøtte funktionerne i Windows 10. Vi forsøger virkelig at få folk til at skifte til Windows 10,” siger Chris Capossela.

Men det er ikke lige let for Microsoft.

Der er nemlig rigtig mange, der er glade for Windows 7, som nok er Redmond-firmaets største styresystemssucces til dato.

Læs mere om det her: Masser af brugere fravælger Windows 10: Klamrer sig til Windows 7

Trods Chris Caposselas anstrengelser for at rose Windows 10 er der dog intet, der tyder på problemer med platformen, hverken i forhold til spil, soft- eller hardware.

Ligeledes udvikler Microsofts sikkerhedsopdateringer helt frem til 14. januar 2020 til Windows 7, så sikkerheden burde altså også være på plads.

Læs også: Windows 10 banker alt og alle: Er det hurtigst voksende styresystem fra Microsoft nogensinde

“Vi vil virkelig gerna have, at folk skifter til Windows 10,” siger marketingchef Chris Capossela. Dump: Youtube.

Chris Capossela fortæller også, at nogle brugere har brug for et lille puf i den rigtige retning, hvilket eksempelvis effektueres ved, at Microsoft har lagt Windows 10 som en rekommanderet opdatering til alle privatkunder.

Læs også: Snart ingen vej uden om: Microsoft på vej med automatisk download af Windows 10 på de fleste pc’er

“Vi skal ikke skubbe folk for meget, men vi skal finde den rigtige balance. Vi ved, at der findes folk, der skubber tingene foran sig og som ærlig talt kan have behov for et lille puf,” siger han.

Ved årsskiftet 2015/16 havde Microsoft puffet over 164 millioner kunder til Windows 10. Det har analysehuset Net Applications opgjort.

Der er dog stadig en bid tilbage til den milliard brugere som Microsoft vil have inden 2018.

Læs også:
It-chefer glade for de konstante Windows 10-opdateringer: Derfor er det en bedre model

Nu kommer den første store Windows 10-opdatering: Det kan du vente dig

Fem måneder efter lanceringen: Hver 10. Windows-bruger er skiftet til Windows 10 – men halter stadig efter Windows 7