Daily Archives: January 14, 2016

Det har længe været tydeligt, at Telenor havde et lavprisselskab for meget, og derfor er det også en naturlig konsekvens, at Bibob nu lukker ned, og kunderne derfra overføres til CBB.

Sådan lyder meldingen fra administrerende direktør i Telenor, Jesper Hansen.

“Som en isoleret beslutning ser vi det her som ganske enkelt og udramatisk. Bibob og CBB er begyndt at ligne hinanden meget, og det er kunderne også, når vi kigger på deres forbrug. Så vi har to brands, der ligner hinanden bemærkelsesværdigt meget.”

“Og CBB er markant det største brand,” siger Jesper Hansen til Computerworld.

Læs også: Telenor afliver lavprisselskabet Bibob – samler alle kunderne i CBB

Han uddyber beslutningen om at satse 100 procent på CBB fremadrettet:

“Vi tror på, at vi kan gøre det mere enkelt og simpelt for vores kunder, at der er ét brand, og så gør vi det også mere enkelt for os selv.”

“For det er faktisk ret ressourcekrævende at drive to brands – og det er upåagtet, at det er de samme systemer, der understøtter det, og at det også er den samme organisation, der understøtter det.”

“Du skal faktisk investere en del ressourcer, også markedsføringsmæssigt, i at holde et brand i live.”

“Så det var oplagt for os, og forhåbentlig også for kunderne, at gøre det til en del af den samme familie,” lyder det fra Jesper Hansen.

Ønsker en mere simpel og digital forretning
Telenor er samtidig også i gang med en større forandringsrejse, der handler om at forenkle virksomheden, forklarer Jesper Hansen:

“Det startede vi egentlig med for et par år siden, selvom vi måske har gået lidt stille med dørene – og der har også været en fusion, der har forstyrret billedet en lille smule. Men vi har haft fokus på, om vi kan gøre vores forretning mere simpel, og om vi kan gøre den mere digital.”

“Begge ting er helt vildt vigtige, hvis du vil stå distancen i fremtidens konkurrence. Du er simplehthen nødt til at drive en væsentligt mere simpel, digital forretning.”

“Digitaliseringsrejsen indeholder et kæmpe it-projekt, og jeg har i gennemsnit over de sidste to år haft 300 fuldtidsbeskæftigede, der arbejder med det her transformationsprojekt. 2016 og 2017 bliver de to år, hvor jeg skal begynde at bruge denne her nye toolboks – og der passer det her som hånd i handske.”

Læs også: Telenors nye våben: Sådan skal ny it-platform bruges

“I stedet for at skulle arbejde med tre brands – og at skulle digitalisere tre brands – kan jeg nøjes med at koncentrere mig om to.”

Afviser at der er fyringer på vej
Hvor mange medarbejdere bliver i overskud, når de to lavprisselskabsbrands bliver lagt sammen?

“Der bliver ikke nogen i overskud. Jeg ser faktisk CBB som et af Danmarks stærkeste telebrands, også når det kommer til kundernes tilfredshed med at være i kontakt med CBB.”

“Det betyder også, at jeg skal have det samme antal medarbejdere til at tage telefonen.”

“Jeg sparer lidt på markedsføringskontoen og på, at jeg ikke skal have to produktporteføljer, der skal vedligeholdes, og kampagner, der skal laves. Det er investeringer, jeg vil bruge til at gøre CBB endnu stærkere.”

“Så der skal være det samme antal til at tage telefonen, når vores kunder ringer, og jeg vil bruge de investeringer, jeg sparer, til at putte ind i CBB.”

Ruster Telenor sig til et salg?
Du nævner selv fusionen, der jo aldrig blev til noget. I kølvandet på det var jeres hovedkoncern ude og sige, at Danmark ikke nødvendigvis er et strategisk marked for Telenor-koncernen. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det her handler om, at I er i gang med at forenkle jeres danske virksomhed og gøre den mere attraktiv for eventuelle købere?

“Nej, det gør det faktisk ikke.”

“Men alle strategiske muligheder står åbne for Danmark, og det har de selvfølgelig gjort i flere år – og det vil de fortsat gøre.”

“Nu har vi prøvet én strategisk option af: Kunne vi medvirke til konsolidering i markedet ved at gå sammen med Telia. Der fik vi ikke medhold i EU-Kommissionen, og så måtte vi efter ni måneders hårdt arbejde sige, at sådan skulle det ikke være.”

Telenor-koncernens til salg-skilt i Danmark: Her er de mulige købere

“Den strategi, vi startede – planen om at simplificere og digitalisere vores virksomhed – fortsætter vi med ufortrøden styrke. Så det her tiltag har ikke noget med klargøring til salg at gøre.”

“Det har noget at gøre med at bygge et endnu stærkere Telenor. Det er det, vi fokuserer på nu,” siger Jesper Hansen, der dog samtidig tilføjer:

“Det er ikke ensbetydende med, at alle strategiske optioner ikke fortsat vil stå åbne for Telenor Danmark. Men jeg er ansat til at bygge et stærkere Telenor og fortsætte den forandringsrejse, vi har startet. Bibob er så et element i den simplificeringsproces.”

Kunderne flyttes den 22. februar
Bibob-kunderne overføres til CBB den 22. februar. Ingen Bibob-kunder skal skifte simkort i den forbindelse, og Telenor oplyser, at kunderne fra den 22. februar kunne logge ind på CBB’s hjemmeside med samme brugernavn og password, som de i dag benytter hos Bibob.

Begge selskaber har hele tiden anvendt Telenors mobilnet, så på det område er der heller ingen forandringer. 

Købe Bibob for 93 millioner
Telenor købte CBB i 2004 og Bibob i 2009.

I første omgang kørte de to lavprisselskaber som et selvstændigt datterselskab, men i 2012 blev de lagt ind under Telenor, og i dag sidder medarbejderne også fysisk hos Telenor på Frederikskaj i København.

Med dødsstødet til Bibob-brandet forsvinder en fra serie-iværksætteren Frank Rasmussens helt store succeser.

Han formåede på blot et par år at skaffe 69.000 kunder til Bibob, før selskabet i maj 2009 blev solgt til Telenor for 93 millioner kroner.

Læs også:

Telenor afliver lavprisselskabet Bibob – samler alle kunderne i CBB

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Telenor-koncernens til salg-skilt i Danmark: Her er de mulige købere

Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Det har længe været tydeligt, at Telenor havde et lavprisselskab for meget, og derfor er det også en naturlig konsekvens, at Bibob nu lukker ned, og kunderne derfra overføres til CBB.

Sådan lyder meldingen fra administrerende direktør i Telenor, Jesper Hansen.

“Som en isoleret beslutning ser vi det her som ganske enkelt og udramatisk. Bibob og CBB er begyndt at ligne hinanden meget, og det er kunderne også, når vi kigger på deres forbrug. Så vi har to brands, der ligner hinanden bemærkelsesværdigt meget.”

“Og CBB er markant det største brand,” siger Jesper Hansen til Computerworld.

Læs også: Telenor afliver lavprisselskabet Bibob – samler alle kunderne i CBB

Han uddyber beslutningen om at satse 100 procent på CBB fremadrettet:

“Vi tror på, at vi kan gøre det mere enkelt og simpelt for vores kunder, at der er ét brand, og så gør vi det også mere enkelt for os selv.”

“For det er faktisk ret ressourcekrævende at drive to brands – og det er upåagtet, at det er de samme systemer, der understøtter det, og at det også er den samme organisation, der understøtter det.”

“Du skal faktisk investere en del ressourcer, også markedsføringsmæssigt, i at holde et brand i live.”

“Så det var oplagt for os, og forhåbentlig også for kunderne, at gøre det til en del af den samme familie,” lyder det fra Jesper Hansen.

Ønsker en mere simpel og digital forretning
Telenor er samtidig også i gang med en større forandringsrejse, der handler om at forenkle virksomheden, forklarer Jesper Hansen:

“Det startede vi egentlig med for et par år siden, selvom vi måske har gået lidt stille med dørene – og der har også været en fusion, der har forstyrret billedet en lille smule. Men vi har haft fokus på, om vi kan gøre vores forretning mere simpel, og om vi kan gøre den mere digital.”

“Begge ting er helt vildt vigtige, hvis du vil stå distancen i fremtidens konkurrence. Du er simplehthen nødt til at drive en væsentligt mere simpel, digital forretning.”

“Digitaliseringsrejsen indeholder et kæmpe it-projekt, og jeg har i gennemsnit over de sidste to år haft 300 fuldtidsbeskæftigede, der arbejder med det her transformationsprojekt. 2016 og 2017 bliver de to år, hvor jeg skal begynde at bruge denne her nye toolboks – og der passer det her som hånd i handske.”

Læs også: Telenors nye våben: Sådan skal ny it-platform bruges

“I stedet for at skulle arbejde med tre brands – og at skulle digitalisere tre brands – kan jeg nøjes med at koncentrere mig om to.”

Afviser at der er fyringer på vej
Hvor mange medarbejdere bliver i overskud, når de to lavprisselskabsbrands bliver lagt sammen?

“Der bliver ikke nogen i overskud. Jeg ser faktisk CBB som et af Danmarks stærkeste telebrands, også når det kommer til kundernes tilfredshed med at være i kontakt med CBB.”

“Det betyder også, at jeg skal have det samme antal medarbejdere til at tage telefonen.”

“Jeg sparer lidt på markedsføringskontoen og på, at jeg ikke skal have to produktporteføljer, der skal vedligeholdes, og kampagner, der skal laves. Det er investeringer, jeg vil bruge til at gøre CBB endnu stærkere.”

“Så der skal være det samme antal til at tage telefonen, når vores kunder ringer, og jeg vil bruge de investeringer, jeg sparer, til at putte ind i CBB.”

Ruster Telenor sig til et salg?
Du nævner selv fusionen, der jo aldrig blev til noget. I kølvandet på det var jeres hovedkoncern ude og sige, at Danmark ikke nødvendigvis er et strategisk marked for Telenor-koncernen. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det her handler om, at I er i gang med at forenkle jeres danske virksomhed og gøre den mere attraktiv for eventuelle købere?

“Nej, det gør det faktisk ikke.”

“Men alle strategiske muligheder står åbne for Danmark, og det har de selvfølgelig gjort i flere år – og det vil de fortsat gøre.”

“Nu har vi prøvet én strategisk option af: Kunne vi medvirke til konsolidering i markedet ved at gå sammen med Telia. Der fik vi ikke medhold i EU-Kommissionen, og så måtte vi efter ni måneders hårdt arbejde sige, at sådan skulle det ikke være.”

Telenor-koncernens til salg-skilt i Danmark: Her er de mulige købere

“Den strategi, vi startede – planen om at simplificere og digitalisere vores virksomhed – fortsætter vi med ufortrøden styrke. Så det her tiltag har ikke noget med klargøring til salg at gøre.”

“Det har noget at gøre med at bygge et endnu stærkere Telenor. Det er det, vi fokuserer på nu,” siger Jesper Hansen, der dog samtidig tilføjer:

“Det er ikke ensbetydende med, at alle strategiske optioner ikke fortsat vil stå åbne for Telenor Danmark. Men jeg er ansat til at bygge et stærkere Telenor og fortsætte den forandringsrejse, vi har startet. Bibob er så et element i den simplificeringsproces.”

Kunderne flyttes den 22. februar
Bibob-kunderne overføres til CBB den 22. februar. Ingen Bibob-kunder skal skifte simkort i den forbindelse, og Telenor oplyser, at kunderne fra den 22. februar kunne logge ind på CBB’s hjemmeside med samme brugernavn og password, som de i dag benytter hos Bibob.

Begge selskaber har hele tiden anvendt Telenors mobilnet, så på det område er der heller ingen forandringer. 

Købe Bibob for 93 millioner
Telenor købte CBB i 2004 og Bibob i 2009.

I første omgang kørte de to lavprisselskaber som et selvstændigt datterselskab, men i 2012 blev de lagt ind under Telenor, og i dag sidder medarbejderne også fysisk hos Telenor på Frederikskaj i København.

Med dødsstødet til Bibob-brandet forsvinder en fra serie-iværksætteren Frank Rasmussens helt store succeser.

Han formåede på blot et par år at skaffe 69.000 kunder til Bibob, før selskabet i maj 2009 blev solgt til Telenor for 93 millioner kroner.

Læs også:

Telenor afliver lavprisselskabet Bibob – samler alle kunderne i CBB

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Telenor-koncernens til salg-skilt i Danmark: Her er de mulige købere

Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Alle med software mellem hænderne kender formentlig til de frustrationer, det medfører, når programmer og systemer ikke virker, som de bør gøre.

Den frustration ramte også rapperen Snoop Dogg i går under et nedbrud på Xbox-netværket, som varede i flere timer.

Under nedbruddet var Snoop Dogg så frustreret, at han fandt tid til at indspille en video til Microsoft og ikke mindst selskabets stifter, Bill Gates.

I videoen (nederst i denne artikel) fortæller rapperen på meget lidt pænt engelsk sin ærlige mening om Xbox-netværket.

“Hvad fanden laver du, Bill Gates? Fiks dit lort, mand,” lyder det sidst i videoen fra den til lejligheden bebrillede gangsterrapper.

Nedbrud på syv timer
At Snoop Dogg retter sin vrede mod Bill Gates, skyldes formentlig, at han ikke ved, at Bill Gates for længst har overdraget direktørstolen og ansvaret til andre folk.

Bill Gates stoppede i sit livsværk i 2008, hvorefter han forsatte med at sidde i selskabets bestyrelse frem til 2014.

Læs også: Bill Gates trækker sig – forlader vigtig post i Microsoft

Den legendariske it-mands tidligere kolleger hos Microsoft var dog hurtigt ude med en fejlmeddelelse i går eftermiddags amerikansk tid, hvilket senere blev fulgt op med en status over nedbruddet.

Ifølge tweets fra Microsofts Xbox-hold har nedbruddet i alt varet syv timer, uden der er kommet nogen egentlig forklaring på, hvad nedbruddet skyldtes. 

Andet Xbox-nedbrud 
At Snoop Dogg er faret i flint og truer med at skifte til Playstation skyldes måske, at Xbox-netværket i den senere tid har været noget ustabilt.

Det amerikanske medie CNBC rapporterer således, at netværket også var kort nede den 6. januar.

Du kan selv følge med i status på dette netværk via Xbox-supportens website.

Du kan også i den nedenstående Youtube-afspiller se den 16 sekunder lange video, hvor Snoop Dogg raser ud: 

Læs også:
Opgørelse over cloud-leverandørernes nedbrud: Sådan har de klaret sig i 2015

Alle med software mellem hænderne kender formentlig til de frustrationer, det medfører, når programmer og systemer ikke virker, som de bør gøre.

Den frustration ramte også rapperen Snoop Dogg i går under et nedbrud på Xbox-netværket, som varede i flere timer.

Under nedbruddet var Snoop Dogg så frustreret, at han fandt tid til at indspille en video til Microsoft og ikke mindst selskabets stifter, Bill Gates.

I videoen (nederst i denne artikel) fortæller rapperen på meget lidt pænt engelsk sin ærlige mening om Xbox-netværket.

“Hvad fanden laver du, Bill Gates? Fiks dit lort, mand,” lyder det sidst i videoen fra den til lejligheden bebrillede gangsterrapper.

Nedbrud på syv timer
At Snoop Dogg retter sin vrede mod Bill Gates, skyldes formentlig, at han ikke ved, at Bill Gates for længst har overdraget direktørstolen og ansvaret til andre folk.

Bill Gates stoppede i sit livsværk i 2008, hvorefter han forsatte med at sidde i selskabets bestyrelse frem til 2014.

Læs også: Bill Gates trækker sig – forlader vigtig post i Microsoft

Den legendariske it-mands tidligere kolleger hos Microsoft var dog hurtigt ude med en fejlmeddelelse i går eftermiddags amerikansk tid, hvilket senere blev fulgt op med en status over nedbruddet.

Ifølge tweets fra Microsofts Xbox-hold har nedbruddet i alt varet syv timer, uden der er kommet nogen egentlig forklaring på, hvad nedbruddet skyldtes. 

Andet Xbox-nedbrud 
At Snoop Dogg er faret i flint og truer med at skifte til Playstation skyldes måske, at Xbox-netværket i den senere tid har været noget ustabilt.

Det amerikanske medie CNBC rapporterer således, at netværket også var kort nede den 6. januar.

Du kan selv følge med i status på dette netværk via Xbox-supportens website.

Du kan også i den nedenstående Youtube-afspiller se den 16 sekunder lange video, hvor Snoop Dogg raser ud: 

Læs også:
Opgørelse over cloud-leverandørernes nedbrud: Sådan har de klaret sig i 2015

Ingen er over eller ved siden af IBM, når det kommer til at være flittigst på de amerikanske patentkontorer.

For Big Blue har erhvervet sig ikke færre end 7.355 amerikanske patenter i det forgangne år. Det svarer til, at IBM i gennemsnit har taget godt 20 patenter om dagen.

På de følgende placeringer ligger Samsung med 5.072 patenter, mens Canon indtager tredjepladsen med papir på 4.134 patenter i 2015.

Det viser en opgørelse fra databasen hos den amerikanske patentvirksomhed Ifi Claims Patent Services.

På toppen i 23 år
IBM har i kølvandet på opgørelsen udsendt en prale-pressemedelelse, hvor selskabet hævder, at det ligger i toppen over patentkongerne for 23. år i træk.

“I løbet af de 23 år, hvor vi har toppet listen, har selskabets medarbejdere tegnet over 88.000 amerikanske patenter,” lyder det i pressemeddelelsen fra selskabets administrerende direktør og bestyrelsesformand Ginni Rometty.

Hun peger især på selskabets investeringer i research og udvikling som værende nøglen til at skabe fremtiden for it – ikke mindst med cognitive computing og cloud, som har stået for over 2.000 af IBM’s patenter i 2015.

Læs også: IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: “Vi mener, at vi har knækket koden”

I pressemeddelelsen fremgår det også, at omkring 8.500 IBM’ere i 2015 har været med i processen med at tilkæmpe sig de mange patenter, hvilket i gennemsnit er noget nær én medarbejder per licens.

Se hele listen her
Udover IBM’s dominans på patentområdet kan du selv se hele listen over, hvor mange amerikanske patenter, som it-giganterne scorede i 2015:

1. IBM – 7.355 patenter.

2. Samsung – 5.072.

3. Canon – 4.134.

4. Qualcomm – 2.900.

5. Google – 2.835.

6. Toshiba – 2.627.

7. Sony – 2.455.

8. LG Electronics – 2.242.

9. Intel – 2.048.

10. Microsoft – 1.956

Læs også:
Fik jobbet i huj og hast: Sådan vil IBM Danmarks nye topchef gribe opgaven an

Galleri: Her er IBM’s mange mistede milliard-muligheder

Ingen er over eller ved siden af IBM, når det kommer til at være flittigst på de amerikanske patentkontorer.

For Big Blue har erhvervet sig ikke færre end 7.355 amerikanske patenter i det forgangne år. Det svarer til, at IBM i gennemsnit har taget godt 20 patenter om dagen.

På de følgende placeringer ligger Samsung med 5.072 patenter, mens Canon indtager tredjepladsen med papir på 4.134 patenter i 2015.

Det viser en opgørelse fra databasen hos den amerikanske patentvirksomhed Ifi Claims Patent Services.

På toppen i 23 år
IBM har i kølvandet på opgørelsen udsendt en prale-pressemedelelse, hvor selskabet hævder, at det ligger i toppen over patentkongerne for 23. år i træk.

“I løbet af de 23 år, hvor vi har toppet listen, har selskabets medarbejdere tegnet over 88.000 amerikanske patenter,” lyder det i pressemeddelelsen fra selskabets administrerende direktør og bestyrelsesformand Ginni Rometty.

Hun peger især på selskabets investeringer i research og udvikling som værende nøglen til at skabe fremtiden for it – ikke mindst med cognitive computing og cloud, som har stået for over 2.000 af IBM’s patenter i 2015.

Læs også: IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: “Vi mener, at vi har knækket koden”

I pressemeddelelsen fremgår det også, at omkring 8.500 IBM’ere i 2015 har været med i processen med at tilkæmpe sig de mange patenter, hvilket i gennemsnit er noget nær én medarbejder per licens.

Se hele listen her
Udover IBM’s dominans på patentområdet kan du selv se hele listen over, hvor mange amerikanske patenter, som it-giganterne scorede i 2015:

1. IBM – 7.355 patenter.

2. Samsung – 5.072.

3. Canon – 4.134.

4. Qualcomm – 2.900.

5. Google – 2.835.

6. Toshiba – 2.627.

7. Sony – 2.455.

8. LG Electronics – 2.242.

9. Intel – 2.048.

10. Microsoft – 1.956

Læs også:
Fik jobbet i huj og hast: Sådan vil IBM Danmarks nye topchef gribe opgaven an

Galleri: Her er IBM’s mange mistede milliard-muligheder

Din arbejdsgiver må gerne kigge dig over skulderen, når du sender private beskeder i arbejdstiden.

Det har Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol i Strassbourg i denne uge besluttet en sag med en rumænsk mand, som har været lidt for flittig til at sende privatbeskeder på Yahoo Messenger, mens han var på arbejde.

Kun én ud af otte dommere var uenige i afgørelsen.

Dommerne har som grundlag for afgørelsen kigget på, at den rumænske mand brød virksomhedens regler, der foreskrev, at man ikke må bruge social software i arbejdstiden.

Derfor havde arbejdsgiveren også lov til at kigge med på den ansattes aktiviteter på medarbejderens Yahoo Messenger-log, afgjorde domstolen.

Samtidig skal virksomhedernes reglement også beskytte medarbejderne mod ubegrænset snageri fra arbejdsgiverens side, lyder det fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det skriver BBC.

Får betydning i Danmark
Dommen fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er en rigtig dom og er helt i tråd med de seneste afgørelser fra de danske domstole.

Det forklarer Julie Gerdes, som er leder af arbejds- og ansættelsesret hos revisions- og rådgivningshuset EY (tidligere Ernst & Young).

“Højesteret har i 2015 afgjort, at en arbejdsgiver må læse en medarbejders private e-mails, hvis arbejdsgiveren har en mistanke om, at medarbejderen uberettiget sender fortrolige erhvervshemmeligheder til tredjemand,” forklarer hun til Computerworld.

Julie Gerdes fortæller, at den pågældende sag i 2015 fra Højesteret i Danmark handlede om, at en medarbejder sendte erhvervshemmeligheder til sin kæreste med job hos en konkurrent via virksomhedens e-mailsystem.

På medarbejderens arbejdsplads havde arbejdsgiveren forinden indført en e-mailpolitik, som betød, at medarbejdernes e-mailkorrespondance tilhørte virksomheden, og private e-mails skulle markeres som “privat” i emnefeltet.

Medarbejderen ville dog ikke finde sig i, at virksomheden læste hendes private e-mails og indbragte derfor arbejdsgiveren for domstolene for påstået brud på straffelovens regler om brud på brevhemmeligheden.

“Men Højesteret frifandt den danske arbejdsgiver og lagde – som i den friske dom fra Menneskerettighedsdomstolen – vægt på, at den danske virksomhed havde udarbejdet en e-mail politik, hvoraf det fremgik at virksomheden var berettiget til at overvåge medarbejdernes e-mails, da e-mail korrespondance var virksomhedens ejendom”, forklarer Julie Gerdes til Computerworld.

Chefen skal fortælle dig om reglerne
EY-juristen fortæller, at arbejdsgivere med den seneste dom fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol samt Højesteretsdommen fra 2015 lovligt kan overvåge de ansattes e-mails og internetbesøg.

Arbejdsgivere kan dog ikke bare læse med på de ansattes privatkorrespondancer, som det passer dem, da der skal informeres om reglerne først.

“Det vil nemlig være i strid med persondataloven, hvis virksomheden overvåger de ansatte uden at have gennemført disse regler og informeret medarbejderne herom,” siger Julie Gerdes.

Hun påpeger også, at arbejdsgiverne skal være opmærksomme på, at overvågningen af medarbejderne ikke går længere end nødvendigt.

“Hvis du som medarbejder vil undgå at blive læst over skulderen skal du benytte tilladte private e-mail tjenester som Gmail og ikke benytte arbejdsgiverens mailsystem, hvis arbejdsgiveren altså ikke har forbudt brug af social software i arbejdstiden som i den rumænske sag,” siger Julie Gerdes.

Lang tid undervejs
At juraen ikke er ligetil, er den nye sag fra Strassbourg et godt eksempel på.

For sagen om arbejdsgiverens snageri mod den rumænske mand har rullet siden 2007.

Det hele startede med, at manden ved navn Bogdan Barbulescu blev fyret på grund af Yahoo Messenger-brugen, hvorefter han har tabt sagen ved lokale domstole.

Sidenhen appellerede han sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor han altså nu har lidt endnu et nederlag.

Den danske EY-jurist Julie Gerdes fortæller, at hvis virksomheden ikke havde haft en nedskreven om politik om, at der slet ikke måtte bruges sociale tjenester i arbejdstiden, kunne dommen have haft et andet udfald.

For så må arbejdsgiveren slet ikke snage med i medarbejderens sociale og private forhold. 

“Når den nye persondataforordning træder i kraft om et par år, vil en sådan overtrædelse af forordningen blive mødt med massive bøder, som kan udgøre op til 20 millioner euro eller fire procent af koncernens globale omsætning afhængig af, hvilket tal, som er størst”, runder Julie Gerdes af.

Læs også:
Gør Windows 10 privat: Sådan stopper du Microsoft i at snage i dit privatliv

Derfor må Google og Microsoft snage i dine mails

Det begyndte med en floppy-virus og blev til regeringsovervågning

Din arbejdsgiver må gerne kigge dig over skulderen, når du sender private beskeder i arbejdstiden.

Det har Den Europæiske Menneske-rettighedsdomstol i Strassbourg i denne uge besluttet en sag med en rumænsk mand, som har været lidt for flittig til at sende privatbeskeder på Yahoo Messenger, mens han var på arbejde.

Kun én ud af otte dommere var uenige i afgørelsen.

Dommerne har som grundlag for afgørelsen kigget på, at den rumænske mand brød virksomhedens regler, der foreskrev, at man ikke må bruge social software i arbejdstiden.

Derfor havde arbejdsgiveren også lov til at kigge med på den ansattes aktiviteter på medarbejderens Yahoo Messenger-log, afgjorde domstolen.

Samtidig skal virksomhedernes reglement også beskytte medarbejderne mod ubegrænset snageri fra arbejdsgiverens side, lyder det fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det skriver BBC.

Får betydning i Danmark
Dommen fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er en rigtig dom og er helt i tråd med de seneste afgørelser fra de danske domstole.

Det forklarer Julie Gerdes, som er leder af arbejds- og ansættelsesret hos revisions- og rådgivningshuset EY (tidligere Ernst & Young).

“Højesteret har i 2015 afgjort, at en arbejdsgiver må læse en medarbejders private e-mails, hvis arbejdsgiveren har en mistanke om, at medarbejderen uberettiget sender fortrolige erhvervshemmeligheder til tredjemand,” forklarer hun til Computerworld.

Julie Gerdes fortæller, at den pågældende sag i 2015 fra Højesteret i Danmark handlede om, at en medarbejder sendte erhvervshemmeligheder til sin kæreste med job hos en konkurrent via virksomhedens e-mailsystem.

På medarbejderens arbejdsplads havde arbejdsgiveren forinden indført en e-mailpolitik, som betød, at medarbejdernes e-mailkorrespondance tilhørte virksomheden, og private e-mails skulle markeres som “privat” i emnefeltet.

Medarbejderen ville dog ikke finde sig i, at virksomheden læste hendes private e-mails og indbragte derfor arbejdsgiveren for domstolene for påstået brud på straffelovens regler om brud på brevhemmeligheden.

“Men Højesteret frifandt den danske arbejdsgiver og lagde – som i den friske dom fra Menneskerettighedsdomstolen – vægt på, at den danske virksomhed havde udarbejdet en e-mail politik, hvoraf det fremgik at virksomheden var berettiget til at overvåge medarbejdernes e-mails, da e-mail korrespondance var virksomhedens ejendom”, forklarer Julie Gerdes til Computerworld.

Chefen skal fortælle dig om reglerne
EY-juristen fortæller, at arbejdsgivere med den seneste dom fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol samt Højesteretsdommen fra 2015 lovligt kan overvåge de ansattes e-mails og internetbesøg.

Arbejdsgivere kan dog ikke bare læse med på de ansattes privatkorrespondancer, som det passer dem, da der skal informeres om reglerne først.

“Det vil nemlig være i strid med persondataloven, hvis virksomheden overvåger de ansatte uden at have gennemført disse regler og informeret medarbejderne herom,” siger Julie Gerdes.

Hun påpeger også, at arbejdsgiverne skal være opmærksomme på, at overvågningen af medarbejderne ikke går længere end nødvendigt.

“Hvis du som medarbejder vil undgå at blive læst over skulderen skal du benytte tilladte private e-mail tjenester som Gmail og ikke benytte arbejdsgiverens mailsystem, hvis arbejdsgiveren altså ikke har forbudt brug af social software i arbejdstiden som i den rumænske sag,” siger Julie Gerdes.

Lang tid undervejs
At juraen ikke er ligetil, er den nye sag fra Strassbourg et godt eksempel på.

For sagen om arbejdsgiverens snageri mod den rumænske mand har rullet siden 2007.

Det hele startede med, at manden ved navn Bogdan Barbulescu blev fyret på grund af Yahoo Messenger-brugen, hvorefter han har tabt sagen ved lokale domstole.

Sidenhen appellerede han sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor han altså nu har lidt endnu et nederlag.

Den danske EY-jurist Julie Gerdes fortæller, at hvis virksomheden ikke havde haft en nedskreven om politik om, at der slet ikke måtte bruges sociale tjenester i arbejdstiden, kunne dommen have haft et andet udfald.

For så må arbejdsgiveren slet ikke snage med i medarbejderens sociale og private forhold. 

“Når den nye persondataforordning træder i kraft om et par år, vil en sådan overtrædelse af forordningen blive mødt med massive bøder, som kan udgøre op til 20 millioner euro eller fire procent af koncernens globale omsætning afhængig af, hvilket tal, som er størst”, runder Julie Gerdes af.

Læs også:
Gør Windows 10 privat: Sådan stopper du Microsoft i at snage i dit privatliv

Derfor må Google og Microsoft snage i dine mails

Det begyndte med en floppy-virus og blev til regeringsovervågning

Heini Zachariassen stiftede i 2010 Vivino sammen med Theis Søndergaard.  Vivino har ikke oplyst, hvordan ejerandelene fordeler sig efter kapitaltilførslen, men Heini Zachariassen oplyser, at han fortsat er den største aktionær i virksomheden.

Det har været en travl uge for stifteren af den danske vin-app Vivino, Heini Zachariassen, der netop har sikret sin virksomhed en kapitaltilførelse på 25 millioner dollar svarende til knap 170 millioner kroner.

Målet med investeringen er at gøre Vivino til en profitabel-virksomhed i løbet af de næste år, oplyser Heini Zachariassen til Computerworld.

Det skal ske gennem en øget satsning på at sælge vin via Vivino.

Det er noget, som Vivino allerede gennem det seneste år har eksperimenteret med på en række udvalgte forsøgsmarkeder.

“I 2016 kommer vi vil til at skalere den indsats med 10 nye markeder, og samtidig vil nu begynde at skaffe endnu flere nye brugere gennem en øget markedsføringsindsats. Det er vores to væsentligste mål med investeringen,” siger Heini Zacharriassen, da Computerworld sent onsdag aften fanger ham på en telefonforbindelse fra Californien, hvor han bor.

Han forventer, at Vivino i 2016 bliver et investeringstungt år, men allerede i 2017 er det målet, at Vivino skal være profitabel.

Investering fra vin-gigant
Investeringen kommer fra en gruppe af investorer, der udover en række venturekapitalfonde også består af den danske investor og Just-Eat-stifter Jesper Buch samt Skype-stifteren Janus Friis.

Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at den administrerende direktør for vin- og spiritus-giganten Moët Hennessy, Christophe Navarre, har valgt at investere i Vivino og samtidig indtræder i Vivinos bestyrelse.

Ifølge Heini Zachariassen har Vivino målrettet gået efter at få folk med et stort netværk i den globale vinbranche med ombord.

“Få kender den globale vinbranche så godt som Christophe Navarre gør, og vi ved, at han er interesseret i Vivino, fordi han ligesom os ser, at der er et skifte på vej, hvor brugerne vil have ratings og anmeldelser fra andre brugere i stedet for fra eksperterne, der sidder højt oppe på en piedestal,” siger han.

Sidste år blev den danske løbe-app Endomondo solgt til sportstøjsproducenten Under Armour, og nu ser vi, at Christophe Navarre fra Moët Hennessy investerer et stort beløb i Vivino.

Det kunne se ud til, at der hos de etablerede brancher er en stor interesse for den type apps, der bliver lavet af startups som jeres. Hvordan kan det være?

“Det er svært at sige, hvad der sker i fremtiden, og derfor ved jeg heller ikke, om vi endnu kan sige, at det er udtryk for en tendens. Men digitale løsninger giver mulighed for at nå mange flere mennesker end de traditionelle kanaler, og jeg tror, at mange af de store virksomheder godt kan se, at de er sent ude, når det eksempelvis gælder sociale apps. Derfor kan det være en smutvej for dem, hvis de investerer i eller opkøber et startup med millioner af brugere.” 

Følger der et mere konkret samarbejde med Moët Hennessy med i aftalen?

“Nej, det er ikke en del af planen. Christophe Navarre investerer med sine private midler, men det er klart, at i og med, at han er CEO hos Moët Hennesy har han mulighed for at træde til, hvis han får øjnene op for noget, der både kan være en mulighed for Moët Hennessy og Vivino.”

Kan jeres brugere og samarbejdspartnere i vinbranchen fortsat stole på, at I er en helt uvildig vin-app, når I har fået en så stor spiller fra branchen med ombord?

“Vi værner meget stærkt om vores uafhængighed. Det er alfa og omega for os, at folk kan stole på at vi er uvildige. Det kan folk også fortsat stole på, at vi vil være. Det kan de blandt andet, fordi det ikke er os selv, der vurderer vinene. Det er udelukkende brugerne, der gør det. Men var det eksempelvis vineksperter som Robert Parker eller WineSpectator, der blev opkøbt eller fik investeringer fra folk i vinbranchen, så ville der være en mulig interessekonflikt,” siger han.

Vivino blev stiftet i 2010 af Heini Zachariassen og Theis Søndergaard 2010. Vivino har ikke oplyst, hvordan ejerandelene fordeler sig efter kapitaltilførslen, men Heini Zachariassen oplyser, at han fortsat er den største aktionær i virksomheden. 

Læs også: 
Dansk vin-app er en kæmpe-succes i Silicon Valley: Elsker at brænde masser af penge af 

“Dengang jeg var til møde hos Amazon i Seattle og aldrig mødte Jeff Bezoz – som de aldrig havde set”

Heini Zachariassen stiftede i 2010 Vivino sammen med Theis Søndergaard.  Vivino har ikke oplyst, hvordan ejerandelene fordeler sig efter kapitaltilførslen, men Heini Zachariassen oplyser, at han fortsat er den største aktionær i virksomheden.

Det har været en travl uge for stifteren af den danske vin-app Vivino, Heini Zachariassen, der netop har sikret sin virksomhed en kapitaltilførelse på 25 millioner dollar svarende til knap 170 millioner kroner.

Målet med investeringen er at gøre Vivino til en profitabel-virksomhed i løbet af de næste år, oplyser Heini Zachariassen til Computerworld.

Det skal ske gennem en øget satsning på at sælge vin via Vivino.

Det er noget, som Vivino allerede gennem det seneste år har eksperimenteret med på en række udvalgte forsøgsmarkeder.

“I 2016 kommer vi vil til at skalere den indsats med 10 nye markeder, og samtidig vil nu begynde at skaffe endnu flere nye brugere gennem en øget markedsføringsindsats. Det er vores to væsentligste mål med investeringen,” siger Heini Zacharriassen, da Computerworld sent onsdag aften fanger ham på en telefonforbindelse fra Californien, hvor han bor.

Han forventer, at Vivino i 2016 bliver et investeringstungt år, men allerede i 2017 er det målet, at Vivino skal være profitabel.

Investering fra vin-gigant
Investeringen kommer fra en gruppe af investorer, der udover en række venturekapitalfonde også består af den danske investor og Just-Eat-stifter Jesper Buch samt Skype-stifteren Janus Friis.

Mest bemærkelsesværdigt er det dog, at den administrerende direktør for vin- og spiritus-giganten Moët Hennessy, Christophe Navarre, har valgt at investere i Vivino og samtidig indtræder i Vivinos bestyrelse.

Ifølge Heini Zachariassen har Vivino målrettet gået efter at få folk med et stort netværk i den globale vinbranche med ombord.

“Få kender den globale vinbranche så godt som Christophe Navarre gør, og vi ved, at han er interesseret i Vivino, fordi han ligesom os ser, at der er et skifte på vej, hvor brugerne vil have ratings og anmeldelser fra andre brugere i stedet for fra eksperterne, der sidder højt oppe på en piedestal,” siger han.

Sidste år blev den danske løbe-app Endomondo solgt til sportstøjsproducenten Under Armour, og nu ser vi, at Christophe Navarre fra Moët Hennessy investerer et stort beløb i Vivino.

Det kunne se ud til, at der hos de etablerede brancher er en stor interesse for den type apps, der bliver lavet af startups som jeres. Hvordan kan det være?

“Det er svært at sige, hvad der sker i fremtiden, og derfor ved jeg heller ikke, om vi endnu kan sige, at det er udtryk for en tendens. Men digitale løsninger giver mulighed for at nå mange flere mennesker end de traditionelle kanaler, og jeg tror, at mange af de store virksomheder godt kan se, at de er sent ude, når det eksempelvis gælder sociale apps. Derfor kan det være en smutvej for dem, hvis de investerer i eller opkøber et startup med millioner af brugere.” 

Følger der et mere konkret samarbejde med Moët Hennessy med i aftalen?

“Nej, det er ikke en del af planen. Christophe Navarre investerer med sine private midler, men det er klart, at i og med, at han er CEO hos Moët Hennesy har han mulighed for at træde til, hvis han får øjnene op for noget, der både kan være en mulighed for Moët Hennessy og Vivino.”

Kan jeres brugere og samarbejdspartnere i vinbranchen fortsat stole på, at I er en helt uvildig vin-app, når I har fået en så stor spiller fra branchen med ombord?

“Vi værner meget stærkt om vores uafhængighed. Det er alfa og omega for os, at folk kan stole på at vi er uvildige. Det kan folk også fortsat stole på, at vi vil være. Det kan de blandt andet, fordi det ikke er os selv, der vurderer vinene. Det er udelukkende brugerne, der gør det. Men var det eksempelvis vineksperter som Robert Parker eller WineSpectator, der blev opkøbt eller fik investeringer fra folk i vinbranchen, så ville der være en mulig interessekonflikt,” siger han.

Vivino blev stiftet i 2010 af Heini Zachariassen og Theis Søndergaard 2010. Vivino har ikke oplyst, hvordan ejerandelene fordeler sig efter kapitaltilførslen, men Heini Zachariassen oplyser, at han fortsat er den største aktionær i virksomheden. 

Læs også: 
Dansk vin-app er en kæmpe-succes i Silicon Valley: Elsker at brænde masser af penge af 

“Dengang jeg var til møde hos Amazon i Seattle og aldrig mødte Jeff Bezoz – som de aldrig havde set”