Daily Archives: January 15, 2016

Aflivningen skal foregå på den rigtige måde, når den sidste digitale gnist af liv forlader din gamle telefon, og det er på tide at sende den til de evige pixelmarker.

Din smartphone indeholder nemlig en række yderst giftige stoffer, der kan gøre stor skade på både natur og mennesker, hvis de nedbrydes forkert.

Derfor skal du huske at indlevere din gamle smartphone på en genbrugsstationen ligesom alt andet elektronik. 

Men inden din gamle HTC Legend eller iPhone 3G tager på sin sidste rejse, skal du sikre dig, at dine data er slettet. Data på gamle enheder kan nemlig også være skadelige for dig. 

Fabriksnulstil
Selv om det ikke er lovligt at tage materialer ud af en genbrugsstation, så er det set før, at computerharddiske er blevet stjålet og tømt for data.

Sikkerhedsekspert Peter Kruse fra CSIS mener dog, at det for flertallet vil være nok at nulstille telefonen og aflevere den med de originale fabriksindstillinger. 

“Det vil være nok for langt de fleste, men for dem, som gerne vil sikre sig bedre eller som har behandlet meget følsomme data igennem telefonens levetid, findes der nogle måder at sikre sin telefon fra at blive kompromitteret,” siger Peter Kruse.

“Det er langt sværre at få data ud fra de små flash-baserede lagersystemer end de gamle, mekaniske harddiske, som man ser i computere,” tilføjer Peter Kruse. 

På en iPhone finder du nulstillings-værktøjet under Indstillinger, Generelt, Nulstil.

På en Android-telefon finder du samme værktøj under Indstillinger, Backup og Nulstil, Nulstil til fabrikstilstand.

Bank den med en hammer
Ved at nulstille telefonen til fabrikationsindstillinger, slettes data fra telefonen, så det ikke lige er til at gå til.

Det er dog muligt at genskabe data, hvis man har avanceret værktøj til det. 

Hvis du vil være helt sikker på, at det ikke er til at genskabe, så kan du i første omgang kryptere din Android-telefon. Denne mulighed findes kun på nyere modeller.

Efter du har krypteret din Android-telefon, skal du nulstille den.

Det vil gøre den så godt som umulig at åbne for efterfølgende.

Til en iPhone findes der software som iOS Data Wiper, der kan overskrive din telefons indhold og dermed slette dine data,

Men hvad gør du, hvis din telefon er så meget i stykker, at du ikke kan gå ind og nulstille den?

“Hvis du vil være sikker på, at det vil være næsten umuligt at genskabe data fra din gamle telefon, skal du pakke din telefon ind i en pose, tage en stor hammer og gennembanke den til ukendelighed. Husk at slå alle de små dele” , siger Peter Kruse.

Det er dog ikke umuligt at redde data fra telefoner og computere, som er blevet totaltskadet.

Læs her: Er din telefon, pc eller tablet totalsmadret: Her er tre vilde rekonstruktioner af data

Et flertal i Folketinget ønsker, at tjenester som Airbnb og Uber automatisk skal oplyse skattemyndighederne om, hvem der tjener penge på deres platforme.

Det skriver DR.dk.

“Det er rigtig godt for borgerne, at de har mulighed for at benytte sig af tjenester som for eksempel Uber. Vi skal bare være sikre på, at det foregår på ordentlige vilkår,” siger Socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen, til dr.dk

Der er ifølge DR opbakning til forslaget fra Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten, Alternativet samt fra Det Konservative Folkeparti.

Skal udlevere navne på brugere
Bliver loven ændret, vil det betyde, at selskaberne i fremtiden skal indberette oplysninger om, hvilke personer, der tjener penge på platformene, og hvad deres indtægt er.

Taxabranchen har ofte fremhævet, at det giver Uber-chaufførerne mulighed for at undgå at betale skat, når denne type indberetning ikke automatisk finder sted, hvilket betyder, at taxachaufførerne konkurrerer mod Uber på ulige vilkår.

Som Computerworld tidligere har beskrevet, bliver den københavnske taxabranche i øjeblikket presset hårdt af Uber, der formodes at have flere hundrede biler på gaderne i København.

Mange kunder opfatter blandt andet Uber som et attraktivt tilbud, fordi tjenesten tilbyder priser, der er betydeligt lavere end de takster, som taxabranchen opererer med. 

Skatteminister opfordrer til dialog
I en pressemeddelelse oplyser skatteminister Karsten Lauritzen (V), at han i første omgang ønsker, at man fører en dialog med selskaberne.

Det er hans forhåbning, at en sådan dialog kan sikre, at selskaberne sørger for at deres brugere indberetter skattepligtig indkomst uden, at det bliver nødvendigt at indføre ny regulering.  

“Det er i mine øjne forkert, hvis man ser disse nye virksomhedskoncepter som et problem. Jeg ser det som et udtryk for innovation, som bidrager til at gøre os rigere som samfund og give alle danskere flere muligheder.”

“Jeg ønsker ikke at skabe et stort kontrolregime. Tværtimod går vi i dialog med branchen for at finde nogle løsninger, så man på en nem og ubesværet måde kan svare den skat, man skal,” siger skatteminister Karsten Lauritzen ifølge pressemeddelelsen.

Flere steder i verden pålægger Airbnb allerede automatisk turistskatter på udlejninger. Det sker eksempelvis i Paris, Amsterdam og i en række amerikanske stater.

Læs også: 

Når tillid bliver en god forretning: Sådan kan man score kassen på at tro på hinanden

Så hårdt presser Uber københavnsk taxa-branche efter et år i Danmark: Markedet er ved at blive oversvømmet

Danske taxachauffører i demonstration: Derfor vil vi have Uber for en dommer

CPO hos Airtame, Attila Sükösd. Foto: Github

Der er langt mellem danskerne i Airtames udviklingsafdeling.

Helt præcist er der kun én eneste dansker.

Han blev hyret for nogle måneder siden sammen med en håndfuld af sine udenlandske medstuderende fra DTU.

Det er der flere grunde til, hvis man spørger CPO og medgrundlægger af Airtame, Attila Sükösd. En af dem er, at der er meget få danske udviklere, som er dygtige nok.

“De fleste af vores udviklere er nok udenlandske, fordi det er svært at finde talentfulde medarbejdere til vores stillinger. Vi arbejder jo med cutting edge-teknologi, så der er ikke så mange, der har styr på det endnu,” forklarer Attila Sükösd.

Dropper 95 procent af ansøgerne
Allerede før jobsamtalerne er der mange ansøgere, som ryger i svinget. For niveauet er bare ikke til det. For at sikre mod ukvalificerede ansøgere, skal man nemlig løse en række tekniske udfordringer online, før man kan komme til samtale hos Airtame.

Og det tynder betragteligt ud i ansøgerfeltet beretter Attila Sükösd.

“Vi dropper måske 95 procent af ansøgerne. Dem, vi leder efter, er typerne, som ikke bare går på universitetet, men som har små projekter, bare så de kan lære noget mere. Folk som ikke skal holdes i hånden, når de skal arbejde med ny teknologi.”

Dem er der tilsyneladende ikke så mange af i Danmark. Og de få, der er, leder bestemt ikke efter en stilling i et startup.

Det kan du læse mere om her: Erfarne udviklere ved en skillevej: Stor, sikker virksomhed eller drømmen og gevinsten hos en startup?

“Vores indtryk er, at de virkeligt kvalificerede folk allerede har gode stillinger, og enten leder de ikke efter nyt job eller ikke kender til os.”

Derfor er Airtame begyndt at skrive direkte til kvalificerede kandidater for at lokke dem ind i folden, men det har ikke lønnet sig endnu.

“Jeg tror personligt, at danske udviklere er mindre risikovillige end udenlandske udviklere. De leder simpelthen mere efter sikkerhed i ansættelsen, end udenlandske udviklere gør,” vurderer Attila Sükösd.

Derfor prøver Airtame også at fange udviklernes interesse, før de er lullet ind i en tryg fornemmelse hos en af de store it-kæmper.

“Vi tager ud til universiteterne for at tale om vores forretning og skabe opmærksomhed hos de studerende. Det har vi gjort i et halvt års tid nu.”

Det har indtil videre resulteret i Airtames eneste danske udvikler, i et hold af 15 udviklere.

Der er ikke længere brug for danskere
Men hvorfor vil Airtame overhovedet have danske medarbejdere, når det er til at få udviklere fra resten af verden?

“Folk fra Danmark plejer at passe bedre ind, og vi kan møde dem ansigt til ansigt, før vi ansætter dem. Derfor er det vigtigt for os at have en lokal gruppe af kandidater at trække på,” lyder det fra Attila Sükösd.

Men måske er behovet for danske udviklere i virkeligheden bare en fase, som en startup som Airtame vokser fra.

For når man spørger Attilla Sükösd, hvad det betyder for Airtame, at firmaet kun har en enkelt dansk udvikler, er svaret ikke lovende for danske udviklere.

“Jeg tror ikke, at det betyder så meget. Det giver en rigtigt fin stemning, at vi har så mange forskellige nationaliteter ansat. Man kan lære noget nyt om andre kulturer og verdensdele bare ved at tale med sine kolleger.”

Til februar kan Airtames medarbejdere udvide deres kulturelle horisont, når en af firmaets nyeste ansatte flytter til Danmark fra Australien.

Læs også: Har du den rette it-profil? Denne type it-folk vil store danske it-virksomheder ansætte i 2016

Netflix har for nyligt annonceret, at der i den kommende tid vil blive lukket for udenlandske versioner af Netflix-udbuddet fra eksempelvis den amerikanske udgave af streamingtjenesten.

Den amerikanske udgave af Netflix bugner ellers af film og tv-serier, som danske Netflix-kunder må se langt efter.

Indtil nu har det været muligt for en dansker at se den amerikanske udgave af Netflix igennem proxy servere, hvor det ligner, at man rent fysisk sidder i USA.

Men den dør lukker altså inden længe.

“Det betyder, at i de kommende uger vil dem, der bruger proxyer og ‘unblockere’ kun vil have mulighed for at få adgangen til servicen i det land, hvor de befinder sig. Vi er sikre på, at denne ændring ikke vil få nogen betydning for de kunder, som ikke benytter proxyer,” skriver Netflix i et blogindlæg.

Her er det vicepræsident for indholdsleveringsarkitekturen hos Netflix, David Fullagar, der står som afsender.

Erkender det bliver svært
Ifølge det canadiske online medie The Globe and Mail har chefen for Netflix’ produktudbud, Neil Hunt, udtalt på CES-messen, at Netflix vil benytte standardteknologier til at lukke for proxyserverne med.

Og herefter bliver det lettere tåget, hvordan lukningen af brugen af proxy-servere, VPN-tuneller og andre kreative løsninger rent faktisk fungerer i praksis.

“Eftersom målet for disse proxy-folk er at gemme deres geografiske placering, er det ikke indlysende, hvordan det kommer til at virke. Det er jo altid et katten-efter-musen-spil,” har Neil Hunt forklaret ifølge The Globe and Mail.

“Vi fortsætter med at stole på blacklister med VPN-udgangssteder vedligeholdt af professionelle selskaber. Når VPN-udbyderne er kommet med på blacklisten, er det dog trivielt for dem at flytte til nye IP-adresser og unddrage sig,” fortsætter han erkendelsen af, at Netflix står over for noget af en teknisk udfordring.

Ét Netflix til hele verden
Licensudfordringer med kun at tilbyde danske Netflix-kunder et begrænset sortiment af, hvad amerikanerne kan zappe rundt i, er også en realitet, som Netflix selv ikke er meget for at sluge.

Udfordringerne stammer fra produktions- og distributionsselskaber bag diverse film og tv-serier, som traditionen tro gerne vil lancere deres underholdningsprodukter på bestemte måder i forskellige lande for at få mest ud af deres investeringer.

Ifølge Netflix’ blogindlæg står denne tilgang for distributionen af film og tv-serier dog foran sin undergang.

“Vi gør fremskridt med at tilbyde de samme produkter over hele verden, men der er stadig lang vej hjem, før vi kan tilbyde alle de samme film og tv-serier alle steder. Over tid forventer vi dog at kunne gøre det,” lyder det i blogindlægget fra Netflix.”

Læs også:

Nye regler på vej: Din konto til Netflix og HBO skal fungere i alle EU-lande

Netflix vil omkode alle film for at spare båndbredde

4G har været i brug i kommercielle netværk i nogle år efterhånden, men det fulde potentiale i netværksteknologien er slet ikke indfriet endnu.

En ny test hos teleoperatøren M1 i Singapore, der er foretaget sammen med netværksgiganten Huawei, giver os et fingerpeg om de hæsblæsende hastigheder, der kan opnås med 4G.

M1 og Huawei har i en test opnået en download peak-hastighed på 1 Gbps, mens uploadhastigheden nåede op på 130 Mbit/s.

Det skriver Telecomlead.

“Gennem teknologiinnovation kan vi strække kapaciteten i nuværende 4G-teknologi forud for 5G’s ankomst til at opnå en fantastisk peak download hastighed på over 1 Gbps,” udtaler teknisk chef hos M1, Denis Seak.

Sådan testede de
Testen, der blev udført hos M1 i Singapore, inkluderede blandt andet prototype på en enhed med CAT14-understøttelse.

De smartphones, der er på markedet i øjeblikket, understøtter maksimalt hastigheder på op til 450 Mbps, og de fleste af dem kan ikke komme over 300 Mbps.

Læs også:Din smartphone elsker WiFi-netværk: Suger mere datatrafik end 4G-nettet

Derudover blev hastighederne ifølge Telecomlead opnået ved hjælp af 3CC aggregation, 4×4 MIMO (Multiple-Input Multiple-Output), Higher Order Modulation 256 QAM og 2CC uplink carrier aggregation.

Det kan du vente dig på 4G-nettet
Som forbruger skal man dog ikke forvente at kunne nyde godt af 1 Gbps-hastigheder i 4G-nettet i den nærmeste fremtid.

Dels er der meget langt fra de hastigheder, man kan opnå i en test i et laboratorium til den reelle hastighed, brugerne får leveret i det kommercielle netværk.

Dels tager det tid, før teleoperatørerne har opgraderet netværkene til at kunne levere noget, der bare ligner de hastigheder, M1 og Huawei har opnået i Singapore.

Og endelig er der så den begrænsning som selve smartphonen og tablet-pc’en har i forhold til, hvor hurtige hastigheder, der kan opnås på enheden.

Her undersætter en iPhone 6s eksempelvis maksimalt 300 Mbps.

Vi er vilde med 4G-data
Ikke desto mindre er der ingen tvivl om, at hastighederne i 4G-nettet vil fortsætte med at stige i de kommende år.

4G/LTE hitter stort hos forbrugerne i disse år, og vi suger mere om mere data ned via det mobile bredbånd.

Læs også: Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

En rapport fra Ericsson fastslog sidste år, at datatrafikken på mobilnetværkene fra smartphones står til at opleve en årlig vækst på 50 procent i de kommende år.

Hvor en gennemsnitlig smartphonebruger i Vesteuropa sidste år havde et månedligt dataforbrug på 2 gigabyte, venter Ericsson, at det vil være steget til 18 gigabyte i 2021.

Af samme grund stiger presset på 4G-netværkene, og derfor har operatører og netværksselskaber travlt med at opgradere, så både hastigheden og kapaciteten kan følge med efterspørgslen.

Fuld gang i de danske 4G-netværk
Herhjemme har de fire store teleoperatører – TDC, Telia, Telenor og 3 – investeret massive summer i deres 4G/LTE-netværk.

I øjeblikket arbejder flere af dem også med LTE Advanced og såkaldt tredobbelt carrier aggregation, der skal hjælpe med at øge kapaciteten i netværkene yderligere for at kunne følge med datavæksten.

Med tredobbelt carrier aggregation kan man opnå teoretiske hastigheder på op til 450 Mbit/s. Læs mere om det her her.

Læs også:

Din smartphone elsker WiFi-netværk: Suger mere datatrafik end 4G-nettet

Opsigtsvækkende 4G-test hos Telenor og Intel i Danmark: Vil øge hastigheden til 450 Mbit/s

LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

Forleden henvendte mig til Trafik- og Byggestyrelsen.

Jeg ved godt, det lyder som begyndelsen på sådan en træls anekdote af den slags, du kan trætte din omgangskreds med, mens du harcelerer over elendig service, ufleksible medarbejdere og uendelig ventetid.

Men nej. Jeg fik fantastisk, fleksibel og personlig behandling – i telefonen.

Sagen er, at min klassiske sommerbil skulle synes, men ventetiden på reservedele til den lidt specielle bil for at klare synet betød, at jeg havde overskredet deadline for synet.

Godt nok kan der gives dispensation, men reglerne for dispensationer er skrevet af mistænksomme og ondsindede jurister og har desuden en række tidsfrister, som kræver, at du indleder ansøgningen inden for de første 12 uger efter din egen undfangelse.

Så jeg ringede udstyret med intet andet end bilens registreringsnummer, kom direkte igennem til en serviceorienteret medarbejder og forklarede min sag – og fik 14 dages livgivende udsættelse.

Fordi jeg ringede.

På synsindkaldelsen i min E-boks var der godt nok også angivet en e-mailadresse.

Men jeg er gennem årene blevet stadigt mere overbevist om, at offentlige myndigheder kun opretter fællespostkasser som en slags fælde,  hvis snedige formål er at fungere som en slags digital honningfælde, hvor eventuelle kværulanter kan lokkes til at bruge alt deres krudt.

Vi, med et dybere kendskab til, hvordan tingene reelt fungerer, ved, at et eventuelt e-mail-svar kun under de allerbedste omstændigheder kan forventes at nå frem til vores oldebørn.

Det er i virkeligheden problemets kerne.

Hvor mange offentlige digitaliseringsprojekter har reelt resulteret i en bedre, nemmere og mere effektiv service set fra et brugerperspektiv?

Det er derfor, at vi ser selvbetjeningsløsninger, som reelt er interne effektiviseringer – men få løsninger, som skal gøre det nemmere at være bruger.

Det er derfor – her 140 år efter, at Alexander Graham Bell i 1876 stjal ideen om telefonen fra Elisha Gray – at det forsat er nemmere, sikrere og mere effektivt for brugere at gribe knoglen. På trods af de milliarder, der er investeret i digitaliseringen af den offentlige sektor.

Forventningerne til den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som ventes i foråret 2016, er derfor skyhøje. Her må servicedimensionen nødvendigvis få en betydende rolle, hvis anvendelsen af offentlige digitale løsninger skal øges.

Også selvom det måske betyder, at jeg ikke længere skal tale med de serviceorienterede medarbejdere i Trafik- og Byggestyrelsen.

Læs også: Kanalstrategi: Det er FORBUDT at snakke med folk.

Direktøren for Skat, Jesper Rønnow, var pinligt bevidst om, at han brød loven, da han forlængede en kontrakt med CSC i 2013. Men han mente ikke, at han havde noget valg. Det skriver Politiken.

Computerworld kunne sidste år afsløre, at de systemer, som CSC drifter for Skat, er så forældede og udokumenterede, at Skat mener, det er umuligt at sende dem i udbud. 

Det kan du læse mere om her: Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentation mangler på 19. år.

Jesper Rønnow siger til Politiken, at der ikke var nogen vej uden om underskriften.

“Jeg betragtede min underskrift som ren formalia. Der var ingen alternativer, systemerne skulle jo køre, og skatterne skulle jo inddrives.”

Jesper Rønnow har helt ret i, at der ikke var noget reelt alternativ.

Allerede i 2012 stod det klart, at Skat sad fast i monopollignende kontraktforhold med både CSC og KMD.

Det fremgår af en rapport, som konsulentfirmaet McKinsey dengang udarbejdede for regeringens Økonomiudvalg.

“Den nærmest monopollignende situation med CSC og KMD på vedligeholdelses- og driftsområdet skyldes ældre systemer, der blev udviklet for mange år siden. Dette systemlandskab er en betydelig udgiftsfaktor for både drift og vedligeholdelse af applikationer,” fastlog konsulentvirksomheden dengang.

Skat er ikke alene om denne situation. Computerworld har tidligere afsløret, at Rigspolitiet har fornyet kontrakter med CSC uden udbud siden 1996.

Skat vil bryde loven igen
Men selv om Skat har været opmærksom på problemet i årevis, er systemerne stadig håbløst forældede og udokumenterede.

Faktisk er systemerne så langt fra at være udbudsmodne, at Jesper Rønnow regner med at bryde loven igen, når kontrakten med CSC snart udløber.

“På nuværende tidspunkt kommer vi ikke til at udbyde(…) Vi er reelt tvunget til at forlænge kontrakten. Skatterne skal jo opkræves,” siger Jesper Rønnow til Politiken.”

Når Skat har så svært ved at komme ud af situationen, er det primært fordi, at systemerne i mange år er blevet ignoreret.

Det betyder at mange af systemerne er programmeret i COBOL eller andre ældre kodesprog, som kun ganske få programmører forstår.

Eksempelvis er flere af programmerne bag danskernes årsopgørelser fra slutningen af 1960′erne.

Oven i det problem kan Skat lægge den manglende systemdokumentation fra leverandøren CSC, som gør det meget svært at vide, hvordan det hele faktisk er opbygget.

Eller som Jesper Rønnow siger til Politiken.

“Tag personskattesystemet – dele af de programmer, som ligger bag årsopgørelsen, er fra 1969. (…) Sproget, det er kodet i, er der stort set ingen, der behersker mere.”

“På nogle af vores systemer har vi ignoreret flere generationer af fornyelser.”

CSC har fokus på fornyelse of systemdokumentation
Leverandøren af de forældede og udokumenterede systemer, CSC, udtaler sig aldrig om kunderelationer.

Men CSC’s nordiske direktør for public sector, Jette Aagaard Madsen, har tidligere fortalt Computerworld om arbejdet med at drifte systemer henover flere årtier.

Dengang understregede Jette Aagaard Madsen blandt andet, at CSC gør en dyd ud af at rådgive sine kunder om modernisering af systemer.

“I nogle kontrakter indgår der jo et krav om at forny teknologien løbende, og der kan vi godt lide at have en proaktiv tilgang og spørge kunden: ‘Skal vi ikke gøre sådan her?’ Men det skal jo ikke være nyt for det nyes skyld. Det skal tjene et formål,” lød det den gang fra Jette Aagaard Madsen.

I samme ombæring understregede Jette Aagaard Madsen, at CSC faktisk er meget opmærksomme på at producere netop den systemdokumentation, som Skat og Rigspolitiet mangler for at kunne sende driftsopgaverne i udbud.

Du kan læse hele interviewet med Jette Aagaard Madsen her: Sådan beholder CSC sine kontrakter i 20 år

“Der bliver opbygget en masse dokumentation gennem tiden. Vi har jo en forpligtelse til, at dokumentationen er så relevant, at den kan bruges til at sende en opgave i udbud. Det er et vigtigt krav, også på nogle af de gamle opgaver. Det er jo et redskab for os, og det er det også for kunden på udbudstidspunktet.”

Skat vil så gerne slippe ud
Det er ikke sjovt at kaste millioner efter ulovlige kontrakter, og Jesper Rønnow er bestemt heller ikke glad for situationen.

“Jeg vil rigtigt gerne ud af det her, men det kan altså ikke lade sig gøre fra den ene dag til den anden,” forklarer han til Politiken.

Indtil videre har Skat ikke kunnet slippe ud af det på 19. år, og hos Rigspolitiet kan man tidligst opsige kontrakterne med CSC i 2017.

Læs også: Sådan kan Skat og Rigspolitiet slippe ud af det ulykkelige ægteskab med CSC

Intel har ét overordnet mål for 2016: Selskabet skal have sig frigjort fra sin dybe afhængighed af pc-markedet.

Pc-markedet er nemlig ikke, hvad det har været. Tidligere kunne Intel som verdens største producent af chip til pc’er skovle penge ind i enorme mængder.

Men i de senere år er salget af bærbare og stationære pc’er faldet i takt med, at forbrugerne har kastet kærligheden på smartphones og tablet-computere.

Intels Atom-chip sidder i dag kun i ganske få smartphone-modeller, men har dog en vis udbredelse på tablet-markedet – men langt fra nok til at man kan tale om noget gennembrud.

Det tager Intel nu konsekvensen af.

“Vores fremtid som selskab vil i stigende grad være afhængig af den store vifte af muligheder i data-centrene, memory-markedet og IoT,” lød det fra Intels topchef, Brian Krzanich, da selskabet torsdag præsenterede Intels kvartals-regnskab for selskabets fjerde regnskabskvartal.

Stadig størst
Intel største forretnings-division er fortsat Client Computing Group (CCG), der leverer processorer til både pc’er og mobile enheder, men CCG’s omsætning falder stille og roligt.

I Intels netop offentliggjorte regnskabskvartal er divisionens omsætning således faldet én procent til 60,3 milliarder kroner.

Antallet af solgte enheder faldt faktisk mere: Således faldt antallet af solgte desktop-computere ifølge Intel med ni procent i 2015 i forhold til 2014, mens antallet af solgte bærbare computere faldt med 10 procent.

Til gengæld er priserne steget, hvilket har været et lille plaster på såret.

Intel ser imidlertid ikke de store vækstmuligheder for CCG – heller ikke på det tætpakkede marked for mobile enheder, hvor selskabet kæmper hårdt for at ordentligt fodfæste.

I stedet har Intel store forventninger til vækst-mulighederne på markedet for processorer til datacentre og storage-enheder – samlet i divisionen Data Center Group (DCG) – samt ikke mindst det spirende Internet of Things.

Disse områder står i øjeblikket for omkring 40 procent af selskabets omsætning.

Omsætningen i DCG er vokset med fem procent til 29,5 milliarder kroner, mens Intels salg af chip til Internet of Things-markedet er vokset med seks procent til 4,2 milliarder kroner.

DCG er for tiden den mest profitable division i Intel, og analytikere forventer, at divisionen vil få to-cifret vækst i omsætningen i 2016 – ikke mindst på grund af kraftig efterspørgsel i cloud- og kommunikations-markederne.

Intel er her på trapperne med en helt ny storage-løsning, Optane, til både pc’er og servere, som ifølge selskabet vil blive langt mere stabilt og 1.000 gange hurtigere end flash-storage.

Ifølge Brian Krzanich vil Intel fortsat investere i udvikling af pc-forretningen, men den ‘vil ikke være den eneste motor under selskabets vækst i 2016,” sagde han.

Også Intel-rivalen AMD er i gang med samme måde at skifte kurs.

AMD’s processorer sidder især i prisbillige pc’er, og det går ikke godt for selskabet, der har landet underskud i milliard-klassen og løbende tabt omsætning.

Det kan du læse mere om her: Chip-giganten AMD under pres: Ny smart chip skal vende nedturen

AMD forsøger derfor at komme væk fra sin historiske afhængighed af pc-markedet og satser i stedet på at udvikle særlige processorer til servere, spil-konsoller og lignende.

Pc-markedet er ifølge nye tal fra analysehuset IDC faldet med 10,6 i fjerde kvartal 2015 i forhold til det tilsvarende kvartal i 2014.

Læs også:

Intels nye vision: Ikke længere blot ‘Intel Inside’ – et nyt Intel er ved at se dagens lys

Intel slår mægtige divisioner sammen: Store forandringer på vej

Chipgiganten AMD skifter topchefen ud – i desperat kamp for at komme på fode igen