Daily Archives: January 18, 2016

Store udfordringer for it-afdelingen: Disse fire ting skal du have styr på i den nye EU-persondatalov


Martin von Haller Grønbæk

“Hvis du synes, at cookielovgivningen er helt hÃ¥bløs i dag, sÃ¥ bliver det endnu mere hÃ¥bløst fremover.”

Djævlen ligger som bekendt oftest gemt i detaljen, og det gælder sÃ¥mænd ogsÃ¥ i EU’s kommende persondatalovgivningen, som Computerworld tidligere har omtalt i flere artikler.

Meldepligten til alle berørte personer inden for 72 timer ved tab af persondata og bøder på op mod fire procent af virksomhedens omsætning har løbet med alle overskrifterne.

Men der er mange andre ting i forordningen, som du bør finde luppen frem for at nærstudere.

Læs ogsÃ¥: Bankbranchen om EU’s nye dataregler: Bøderne fÃ¥r folk til at spærre øjnene op

Også selv om EU-lovgivningen stadig mangler den formelle blåstempling i Europa Parlamentet, inden persondataloven gælder fra starten af 2018, hvor fokusområdet er at øge forbrugerbeskyttelsen.

“Generelt bliver borgernes datarettigheder meget mere klare end tidligere, og hvis virksomhedernes hÃ¥ndtering af persondata ikke lever op til loven, sÃ¥ vanker der store bøder,” opsummerer it-advokat Martin von Haller Grønbæk fra advokatfirmaet Bird & Bird den kommende persondatalov.

Han har overfor Computerworlds læsere udpeget fire hovedområder fra den nuværende og næsten endelige udgave af lovteksten.

De fire hovedområder er: 1) Udpegning af en data protection officer, 2) samtykke-delen, 3) dataportabilitet og 4) right to be forgotten, som er meget mere end blot at blive fjernet fra Googles søgeindeks.

Annonce:


Udpeg data protection officer
Martin von Haller Grønbæk fremhæver først og fremmest EU-kravet om, at datatunge virksomheder er forpligtede til at udpege en data protection officer.

Læs også: Sådan gør Coop sig klar til nye skrappe persondata-regler fra EU

Han understreger dog, at alle virksomheder ikke nødvendigvis behøver at hyre en data protection officer, da nuværende medarbejdere også kan varetage funktionen.

“En virksomhed, hvis hovedaktivitet bestÃ¥r af databehandling, kan ogsÃ¥ hive advokater, revisorer og andre eksterne personer ind som data protection officer. SÃ¥ længe dette ikke resulterer i nogen former for interessekonflikter, er alt, som det skal være,” siger Martin von Haller Grønbæk.

Han forudsiger, at der med tvangsindførelsen af denne rolle også kan opstå cloud-tjenester, der udbyder denne specifikke service til at være den øverste dataansvarlige person i en virksomhed.


Selvom den kommende EU-persondataforordning får meget opmærksomhed, er den ikke officielt vedtaget endnu. Det forventes dog at være en formalitet, når den senere i denne måned skal forbi Europa Parlamentet til officiel godkendelse senere i denne måned. 

Samtykkekrav kan gøre dig sindssyg
Næste punkt, som it-advokat Martin von Haller Grønbæk fremhæver, er samtykkekravet i forordningen.

Samtykke-kravet tvinger virksomhederne til at indhente samtykke fra borgere og forbrugere, hvis virksomhederne ønsker at indsamle og benytte data om deres brugere og kunder.

Med den kommende EU-persondataforordning går man samtidig fra et passivt samtykke- til aktivt samtykkekrav. Det betyder altså, at er hr og fru EU kan se frem til at blive spurgt en hel del mere om tilladelse til brug af deres data, end vi kender det i dag.

“I den logik skal man jo klikke ja til cookies, før man overhovedet kan komme ind pÃ¥ en hjemmeside. SÃ¥ hvis du synes, at cookielovgivningen er helt hÃ¥bløs i dag, sÃ¥ bliver det endnu mere hÃ¥bløst fremover,” siger Martin von Haller Grønbæk og fortsætter:

“Alle normale mennesker er jo fuldstændig ligeglade med alle de samtykker, og vi ville jo fÃ¥ mange flere indlagte sindssyge, hvis vi alle reelt skulle læse alle samtykkeerklæringerne igennem. Ingen læser dem jo, og dette her kan godt gÃ¥ hen og blive et mønstereksempel pÃ¥ gode intentioner, der ender som et monster.”

Læs også: It-advokat: Her er internettets største løgnehistorie

Martin von Haller Grønbæk peger også på, at samtykkekravet kan få stor betydning for app-udviklere.

Det skyldes, at mange app-opdateringer ændrer i app’ens databrug, hvilket har betydning for brugervilkÃ¥rene, som sÃ¥ igen kræver et samtykke for smartphone-brugere i EU.

“NÃ¥r ingen læser disse samtykkekrav og bare klikker ja, sÃ¥ kan man jo spørge sig selv, om samtykket har en reel betydning, eller om det bare er et bureaukratisk flueben EU sætter ud for ‘samtykke’,” siger it-advokaten.

Annonce:


Kan du bare flytte data rundt?
Et tredje nedslagspunkt i den kommende EU-persondataforordning er afsnittet omkring dataportabilitet, som på papiret skal gøre det nemmere for borgerne at flytte deres data rundt.

Dette punkt har Martin von Haller Grønbæk mange roser til overs for.

“Det kunne jo være rigtig godt, hvis man eksempelvis kan flytte alle sine data pÃ¥ eksempelvis LinkedIN til Facebook, men det vil jeg nu gerne se ske i praksis, før jeg tror pÃ¥ det,” lyder hans vurdering af dataportabiliteten.

Som verden er i dag, er det ikke altid lige nemt at flytte sine data fra en sky til en anden, hvilket EU ellers lægger op til i sin fremtidige forordning.

Læs også: Opråb til alle chefer: EU-stramningen af persondata-reglerne er dit ansvar

“PÃ¥ et filosofisk plan mener jeg, at det ville være bedre, hvis data er frit til rÃ¥dighed, og man sÃ¥ opstiller regler for, hvordan man eksempelvis undgÃ¥r diskriminationer mellem mand og kvinde,” vurderer Martin von Haller Grønbæk.

Han peger på, at virksomhederne med kravet om dataportabilitet skal gøre klar til en ny virkelighed, hvor det er noget nemmere at brække data op fra databaserne, så kunderne kan flytte rundt, som det passer dem.


Endnu er det uvist, hvordan ens metadata hos forskellige online-leverandører skal slettes helt og aldeles fra nettets og i leverandørernes interne it-systemer. 

Du forsvinder jo ikke alligevel
Det leder frem til det fjerde punkt, som Martin von Haller Grønbæk her udpeger som nogle af de største områder i EU-persondataforordningen, nemlig retten til at blive glemt (right to be forgotten).

Dette punkt omhandler meget, meget mere end blot bede Google om at blive fjernet fra søgemaskinens indeks.

“Det er jo simpelt at slette tekster og billeder, men hvad med mine meta-data? Dem siger EU ikke sÃ¥ meget om,” forklarer Martin von Haller Grønbæk.

Metadata kunne i denne sammenhæng være transaktioner i en bank, likes på Facebook og indkøb i et supermarked, hvor man som forbruger har tilknyttet et rabatkort.

“Helt konkret ligger der rigtig mange udfordringer i at blive glemt, fordi metadata næppe bliver slettet sammen med en brugerprofil. Og stykker man nok af disse metadata sammen, sÃ¥ kan de jo bruges til at genetablere den person, der stod bag transaktionerne,” forklarer han.

Hvis du ønsker at blive klogere på den kommende persondataforordning fra EU, afholder Computerworld en stor konference om datasikkerhed i slutningen af måneden. 

På konferencen deltager blandt andre it-advokat Martin von Haller Grønbæk fra Bird & Bird, hvilket du kan læse mere om på konferencesitet.  

Læs også:
SÃ¥ voldsomt vil nye EU-regler ramme danske virksomheder: 10 virksomheder vil skulle erkende hacker-angreb hver eneste dag

Posted in computer.

Her er de 10 mest redigerede indlæg på Wikipedia nogensinde

I anledning af online-leksikonet Wikipedias 15 års jubilæum har sitets digitale manager Jeff Elden og den frivillige leksikon-administrator Ed Erhart forfattet en længere artikel om leksikonets 15årige historie.

Det har de to forfattere gjort på Wikipedia-bloggen, hvor de samtidig også har beskrevet de mest redigerede indlæg på online-leksikonets velbesøgte sider.

Her fremgÃ¥r det, at indlægget om USA’s tidligere præsident George W. Bush med sine knap 46.000 ændringer er det mest redigerede Wikipedia-indlæg nogensinde.

På anden- og tredjepladsen kommer henholdsvis en oversigt over personer involveret i den amerikanske wrestlingsport og et indlæg om USA.

Udover George W. Bush er de eneste andre personer på top 10-listen over de mest redigerede artikler Michael Jackson, Jesus, Barack Obama og Adolf Hitler.

Tro ikke på alt
I sin 15årige levetid har Wikipedia lagt navn til både visdom og forhånelse over, at man ikke kan bruge opslagsværket til seriøst arbejde, da hjemmesiden er opbygget af frivillige artikel-donationer.

Og der kan mÃ¥ske være noget om snakken – ikke mindst nÃ¥r det kommer til læsning om krigen mellem Indien og Portugal, som ifølge online-opslagsværket fandt sted i 1640 til 1641.

Problemet er dog bare, at denne krig er det pure opspind, og historien om fupkrigen overlevede fem år på Wikipedia.

Det kan du læse mere om her: Fup-krig blev først opdaget efter fem år på Wikipedia

Hvis du er interesseret i den slags Wikipedia-fup, kan du finde mere af den slags pÃ¥…Wikipedias egen liste over fupindlæg.

Her er top 10-listen
Grundet fupartiklerne er redigeringsfunktionerne så vigtige på online-leksikonet.

Nederst i denne artikel kan du se hele top 10-listen over de mest redigerede opslag på Wikipedias velbesøgte hjemmeside.

For velbesøgt kan du roligt kalde Wikipedia, der i dag tilhører nettets mest besøgte sites overhovedet.

I oversigten fra it-analysevirksomheden Alexa over de mest populære hjemmesider på hele internettet ligger Wikipedia.org på en syvendeplads.

Dermed er sitet højere placeret end eksempelvis Twitter, Bing-søgemaskinen, LinkedIN og sågar Computerworld.dk.

Og her kan du se listen over de mest redigerede Wikipedia-artikler nogensinde, hvor Wikipedia selv indtager en noget pudsig fjerdeplads:

1. George W. Bush – 45.862 ændringer
2. List of WWE Personal – 42.836
3. United States – 35.742
4. Wikipedia – 33.958
5. Michael Jackson – 28.152
6. Catholic Church – 26.421
7. List of programs broadcast by ABS-CBN – 25.188
8. Jesus – 25.084
9. Barack Obama – 24.708
10. Adolf Hitler – 24.612

Kilde: Wikipedia

Læs også:
Se den overraskende liste: Det vil vi læse på Wikipedia

Posted in computer.

Test: Dansk smartphone er fuld af gode ideer, men dumper på finish

Der sitrer en lidt forbudt, patriotisk følelse i dig, når du tager den nye ID1-telefon op i hånden.

For ID1 er noget sÃ¥ sjældent som en dansk smartphone, der kan blære sig med at være “Designed in Denmark,” og det giver lidt samme følelse, som nÃ¥r det gÃ¥r godt for Lego eller Vestas i udlandet.

ID2ME, firmaet bag ID1, sigter efter de unge og de app-glade, som ved hjælp af en ny form for brugerflade lettere skal finde rundt i app-junglen.

Men efter den rødhvide forblændelse har lagt sig, bliver det hurtigt tydeligt, at ID1 ikke er uden fejl og mangler.



“Designed in Dernmark – Assembled in China”. Foto: Morten Sahl Madsen



Foto: Morten Sahl Madsen

Speciel med unik brugerflade
Selv om ID1 er baseret pÃ¥ Android, sÃ¥ er ID1′s software opbygget pÃ¥ en speciel mÃ¥de.

I stedet for rækker af apps eller mapper roterer man gennem cirkler af apps, hvor hver cirkel repræsenterer for eksempel “Social” eller “Medier”.

Ved opstart ser man først en skærm uden ikoner. Cirklerne af ikoner dukker op, snart man trækker sin tommelfinger over skærmen.

Du vælger mellem cirklerne ved at trække fingeren fra side til side. Derefter vælges den enkelte app ved at trække fingeren op eller ned. 

Ideen er, at du kan navigere rundt på ID1 alene ved at bruge din tommefinger.

Ser indviklet ud, men er let at bruge
Cirklerne organiserer du selv, og de kan for eksempel være “social”, “værktøjer”, “spil” eller “underholdning”.

I første omgang ser det meget indviklet ud, men man lærer hurtigt at finde rundt imellem sine apps.

Selve valget af apps fungerer derfor fint.

Men selv efter nogle dages brug står det ikke helt klart for os, hvorfor verden har behov for cirkler i stedet for de normale ikoner. 

Ikke færdigbagt
Den største udfordring for softwaren er, at den ikke føles færdigbagt.

Du kan for eksempel ikke vælge en app direkte ved at trykke på den. I stedet skal du rotere cirklen, til du lander på den app, du nu engang skal bruge.

Det er unødvendigt indviklet og vækker mere minder om drejehjulet på de første iPods end en moderne touchskærm.

Det havde næsten givet mere mening, hvis ID1 havde været udstyret med et fysisk drejehjul som supplement til touchskærmen.



ID1′s software. Foto: Morten Sahl Madsen

Annonce:


Limet lidt for hurtigt sammen
ID1-projektet begyndte for godt 14 måneder siden, og det har kostet 10 millioner kroner at producere telefonen.

Det kan du høre meget mere om i videoen nedenunder.

Men selv om 14 måneder og 10 millioner kroner lyder af meget, så kunne telefonen i vores øjne have haft godt af lidt mere tid og kærlighed.

Specifikationer

Skærm: 5″ Full HD (1.080 x 1.920 pixels)
Processor: 64-bit octa-core processor (1.7 GHz)
Grafikchip: ARM Mali-T760 GPU
Lagerplads: 16 GB (+ microSD-kort)
Batteri: 2.500 mAh Li-Ion
RAM: 2 GB
Bagkamera: 13 megapixel
Frontkamera: 5 megapixel
Software: Android 5.1 med ID OS



Foto: Morten Sahl Madsen



ID1 har en minijack- og MicroUSB-port og plads til to SIM-kort eller ét SIM-kort og et MicroSD-kort. Foto: Morten Sahl Madsen.

Det ses tydeligst på selve hardwaren, der ikke har den kvalitet, som man må forvente af en telefon i denne prisklasse.

På vores testmodel kunne vi således se ind i samlingen mellem skærmen og chassiset, hvilket på sigt kan få os til at frygte for støv- og fugtproblemer i telefonen. 

Selve skærmen (med 1.920 x 1.080 pixels) står skarpt, men har samtidig et tydeligt, blåligt skær. Samtidig oplevede vi, at den af og til reagerede langsomt på vores input. 

Telefonens højttaler til musik sidder pÃ¥ bagsiden. Vi oplevede lyden som bÃ¥de mudret og lav – noget som ogsÃ¥ gjorde sig gældende med det medfølgende headset. 

Det er en skam, for samtidig oplevede vi, at den normale samtalekvalitet faktisk var udmærket. 

Til sammen er der mÃ¥ske tale om smÃ¥fejl, som kan tilgives en telefon, som er den første fra et nyt firma – men nÃ¥r lanceringsprisen samtidig er pÃ¥ 4.000 kroner og der er benhÃ¥rd konkurrence fra telefoner som HTC One A9, Huawei P8 eller OnePlus 2 – sÃ¥ er det bare ikke godt nok.

Kameraet 
Det er de unge, som ifølge ID2ME skal blive fristet til at købe en ID1.

Og hvis der er noget, som de unge bruger utallige timer på, så er det at tage billeder af mad og af dem selv.

Det virker dog ikke til, at ID2ME har fået den besked.

Ganske vist ID1 udstyret med et 13 megapixel kamera, men billederne er bare ikke gode nok.

ID1 tager acceptable billeder, når der er lys nok, men billederne bliver udtværede, farverne livløse og fokuseringen langsom, når solen er gået ned, eller man eksempelvis er inden for til en hyggelig middag.

Det er helt skidt i et land som Danmark, hvor der er mørkt halvdelen af året.



Kameraet er udstyret med 13 megapixel, men desvære hjælper det høje megapixeltal ikke på, hvor dårlige billederne bliver. Foto: Morten Sahl Madsen



Her er billedet taget indenfor med en relativ rolig hånd om eftermiddagen. Se hvordan lyset trækker streger. Det er ikke noget, som vi oplever på andre telefoner, som koster 4.000 kroner. Foto: Morten Sahl Madsen



Mørke mødelokaler bliver hurtigt meget grynede. Foto: Morten Sahl Madsen



Udendørsfoto ser markant bedre ud end billeder taget indenfor. Foto: Morten Sahl Madsen

Overraskende hurtig
PÃ¥ trods af ID1′s unikke software, sÃ¥ er og bliver det en Android-telefon.

Grundstenen i telefonen er Android 5,1 (ID2ME har ikke sagt noget om en potentiel Marshmallow-version endnu), og kan derfor selvfølgelig klare alle nyere Android-apps.

Telefonen er udstyret med en quad core-processor af ukendt mærke, og her overrasker ID1 faktisk positivt. For telefonen havde igennem hele vores test en fin hastighed, som matcher forrige års Android-topmodeller. 

Så mens byggekvalitet, software og kamera kan drille, så vil du i det mindste ikke blive sur over hastigheden.

Den er ligeledes udstyret med 16 GB lagerplads, hvilket er i den lave ende, men heldigvis er der mulighed for at udvide lageret med et MicroSD-kort.

Batteriet holder nemt en dags tid uden de store problemer, men opladningen tager op til to-tre timer. Det er lang tid, nÃ¥r du i dag kan købe nye telefoner med “Fast Charging”, hvor telefonen kan lades op pÃ¥ en times tid.

Kort kan det også nævnes, at både opkaldslyd og generel netværksforbindelse er udmærket. På intet tidspunkt oplevede vi under testen problemer med udfald, og vi var næsten hele tiden på 3G eller 4G-netværket.

ID1

Plus:

  • Unik software som kan gøre telefonen mere overskuelig for nogle.
  • Mulighed for at isætte to SIM-kort eller et SIM-kort og et MicroSD-kort.
  • God ydeevne.

Minus:

  • For høj pris.
  • BlÃ¥lig skærm som ikke reagerer særlig godt pÃ¥ berøring.
  • Uimponerende byggekvalitet.
  • Ringe højtalere og de medfølgende høretelefoner er ikke meget bedre.
  • Et kamera som ikke kan bruges i mørke omgivelser.

Karakter:


Konklusion
MÃ¥let med ID1 er at præsentere en anderledes og – for nogle – en mere enkel mÃ¥de at navigere rundt i dine apps.

Det fortjener ros, men efter et par dage med ID1 er vi stadig i tvivl om hvorfor der er behov for endnu en brugerflade til mobiltelefoner. 

ID1s største problem er dog hardwaren. For til 4.000 kroner skal design, samlekvalitet og komponenter sidde lige i skabet. Og det gør de langt fra på ID1. 

For den hårde konkurrence på telefonmarkedet betyder, at for samme 4.000 kroner kan du købe en Samsung Galaxy S6, en iPhone 6 eller en LG G4.

Det synes vi, at du skal gøre.

Læs også: Det gamle SIM-kort på vej væk: Nu kommer det nye e-SIM

Posted in computer.

Lander mellem to stole: Derfor vil myndigheder ikke tage sig af CSC’s store udbuds-skandale

Rigspolitiet og Skats årelange lovbrud med udbudsfrie forlængelser af millionkontrakter til CSC får sandsynligvis ingen konsekvenser.

For sagerne kommer aldrig forbi Klagenævnet for Udbud eller EU-Kommissionen, som kan behandle dem.

Ingen anmelder
Som Computerworld før har beskrevet, er det usandsynligt, at sagerne bliver meldt til Klagenævnet for Udbud.

De it-selskaber, som kan anmelde sagerne, ser gerne, at deres brancheforeninger gør det, men brancheforeningerne vil hellere tale sig til rette end anmelde.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan også anmelde sagerne til Klagenævnet for Udbud. Men den anmelder kun sager, hvor der er tvivl om lovligheden. Og det er der bestemt ikke, da alle parter klart erkender, at det er ulovligt, at ordrerne ikke har været i udbud.

Det kan du læse mere om her: Skats direktør: Jeg ved godt, at vores CSC-kontrakt er ulovlig

og her: Eksperter om Rigspolitiets CSC-kontrakter: Det er et klart brud på loven

Danmark er en duks
Tilbage står muligheden for, at EU-kommissionen vælger at se nærmere på sagen.

Men det er ikke en realistisk mulighed, at EU-kommissionen skulle fatte interesse for en sag af den type, fortæller partner i advokatselskabet Lett, René Offersen.

“EU-kommissionen tager det op, hvis det er principielt i et EU-perspektiv. SÃ¥ tanken, om at det skulle interessere EU kommissionen, er ikke nærliggende,” siger han.

For sammenlignet med andre EU-lande er Danmark faktisk en udbuds-duksene, og EU-kommissionen spilder ikke sit krudt på dukse.

“NÃ¥r kommissionen ser pÃ¥ sit landkort, tænker den nok ikke, at Danmark har brug for et vink med en vognstang om, at reglerne skal overholdes.”

Ingen klage-adgang
Og det er helt op til EU-kommissionen, om den vil tage sagerne op eller ej, forklarer René Offersen.

“Der er ikke nogen klageadgang til kommissionen, men Kommissionen holder øje med om medlemmerne overholder EU-lovgivningen.”

Og det gør Danmark i høj grad, mener René Offersen.

“EU-domstolen har jo, særligt tidligere, haft rigtigt mange sager med manglende udbud fra Sydeuropa, men fra Nordeuropa er det mere sager, hvor man mener, at der er begÃ¥et en fejl i et udbud. SÃ¥ de her sager er undtagelser.”

Klagenævnet eller ingenting
René Offersen medgiver, at der teoretisk set er andre muligheder for at få sagerne behandlet.

Eksempelvis kan anklagemyndigheden rejse en sag om straffeansvar. Men man skal nok ikke sætte sin lid til den mulighed.

“Alt andet end Klagenævnet for Udbud er som udgangspunkt spekulationer,” vurderer han.

“Anklagemyndigheden i Danmark kan teoretisk set rejse en sag om strafansvar, men det er aldrig sket og det gør det heller ikke.”

Annonce:


Heller ikke Rigsrevisionens varslede undersøgelse af udbud af offentlige it-kontrakter kan for alvor få konsekvenser.

For den bliver i virkeligheden ikke en sag om lovligheden af de manglende udbud, forklarer René Offersen.

“Rigsrevisionen er et helt andet system, som ikke har særligt meget med de udbudsretslige aspekter at gøre. Rigsrevisionen kan spørge til det økonomiske i sÃ¥dan en sag. Og det kan sagtens være, at det økonomisk set er fornuftigt nok at Skat undlader udbud. For eksempel hvis Skat har skønnet, at der vil være uforholdsmæssige udgifter forbundet med at lave et udbud.”

Læs også: Sådan kan Skat og Rigspolitiet slippe ud af det ulykkelige ægteskab med CSC

Posted in computer.

Professor: I den digitale omstilling tager vindervirksomheden det hele

Den første industrielle revolution strakte sig kul- og dampdrevet fra Skotland og til resten af verden.

Undervejs forandrede byer, infrastruktur, uddannelser og samfund sig, ligesom vi fik Stephensons damplokomotiv, Karl Marxs Kapitalen og Henry Fords samlebånd.

200 år efter er en anden omstilling i gang. Den er digital.

Og har ifølge forfatter og professor Jan Damsgaard fra CBS et lige så stort potentiale for at forandre vores verden.

Pointen er, at vi ikke længere anvender it til at nedbringe omkostninger og øge effektivitet, men til at udfordre hele forretningen.

Jan Damsgaard fra CBS har skrevet bogen “Den digitale omstilling – 9 radikale udfordringer erhvervslivet skal overleve” om, hvordan dette er sket – og hvordan du skal forholde dig til omstillingen.

Nu har vi Jan Damsgaard i studiet til en snak om:

- “Winner-takes-it-all”-effekten, hvor den digitale omstilling betyder, at de dominerende virksomheder rydder hele bordet pÃ¥ et bestemt marked.

- Mekanismen om at blive på markedet er ikke længere funderet i at kunne investere mest i infrastruktur

- Om hvordan begrebet “servitization” og det, at kunne reetablere kontakten til sine produkter, skaber nye muligheder for virksomheder

- “Opfinderens dilemma,” der handler om, at eksisterende virksomheder ofte udmærket kender til udfordringerne, men alligevel holder fast i en ikke-holdbar forretningsmodel – bare den er profitabel.

- Om at man ikke bare skal kaste penge efter ny teknologi, men overveje nøje, hvordan man bedst kan udnytte den digitale innovationskraft i virksomheden.

Se videoen i toppen af artiklen – og hør hvordan den digitale omstilling kommer til at pÃ¥virke din verden.

Læs også:

Alle fabler om disruption for tiden – men begrebet stikker dybere end vi egentlig tror

Gør dig klar til ‘New IT’ – her er fem hovedtemaer for it-chefen i det kommende Ã¥r

Posted in computer.

Apple knuser konkurrenterne på smartwatch-markedet

Selv om Apple klapper i som en østers, når snakken falder på markedsandele og salgstal, så er der tydelige indikationer på at firmaets smarte ur, klarer sig rigtig godt i forhold til konkurrenterne.

I andet kvartal i 2015 opgjorde analysehuset Strategy Analytics, at Apple sad på 75 procent af det globale marked for smarte ure.

Nu er der så kommet nye oplysninger om, at Apple stadig står stærkt i konkurrencen.

Det skriver Tek.no.

Denne gang er det markedsanalyseselskabet Juniper, der har regnet på antallet af enheder.

Tallene er knap så gode som sidst, men Apple Watch sidder ifølge firmaet på over halvdelen af det globale smartur-marked eller nærmere bestemt 52 procent. Herefter kommer de andre producenter som eksempelvis LG og Samsung.

Selskabet konkluderer ogsÃ¥, at økosystemet for smarte ure er i voldsom vækst, men at markedet – med undtagelse af Apple Watch – hovedsageligt drives af de billige modeller fordi, der endnu ikke er brugsomrÃ¥der, der virkelig skriger pÃ¥ et smart ur.

Samtidig med, at Apples nuværende ur tilsyneladende gør det godt, så ser det også ud til, at der er en ny udgave på vej.

Nyt fra rygtebørsen
Det er blandt andet websiden MacRumors, som skriver, at produktionen af Apple Watch 2 skal skydes i gang i slutningen af denne måned.

Oplysningerne stammer fra kinesiske medier, og de er ikke officielt bekræftet af Apple selv.

Derfor er oplysninger om den næste udgave da også lidt sparsom, men det skal angiveligt have en smallere urkasse, Facetime-kamera og opgraderet WiFi-funktion.

Ligeledes synger en fugl om et tyndere OLED-skærmpanel, der skal give plads til et større batteri og bedre synlighed på skærmen.

Læs også:
Apples fantastiske fidus: Hvorfor kan rivalerne ikke gøre det samme?

Borer, skærer og tæver løs på Apple Watch: Hvor holdbart er det egentligt? Få svaret her

Her er argumenterne: Derfor kan Apple Watch både hitte og floppe

Fejl i Apple-opdatering udskyder ny Watch-software

Salget af Apple Watch styrtdykker: Faldet med 90 procent

Posted in computer.

Sådan afslører it-systemerne alt om din kørsel og din bil

Den pletfrie overflade

Et autoværksted forbindes ofte med olie, twist og snavsede mandfolk i overalls.

Sådan er det ikke længere.

I dag er et værksted fyldt med it og teknologi, der kan bruges til at aflæse data fra din bil.

Vi har været pÃ¥ besøg i Toyotas ‘hemmelige’ værksted, der anvendes af hovedkontoret til de særlige opgaver, hvor andre værksteder mÃ¥ give op.

Alle fotos: Nicolai Devantier.

Af
Nicolai Devantier , 18. januar 2016 kl. 11.07

Posted in computer.

Dyr og dejlig: Her er verdens største SSD-disk

Hvis du er på jagt efter en SSD-disk med høj kapacitet, kan du på nuværende tidspunkt finde én på seks terabyte.

Det er selvfølgelig en del, men i februar kommer en ny generation, der tilbyder 13 terabyte lagerplads.

SSD-enheden lokker altså med masser af plads, men den efterlader også et stort hul i tegnebogen.

Prisen er ikke helt fast, men det antydes, at den vil runde 13.000 dollar, svarende til godt 90.000 kroner.

Firmaet fortæller nemlig, at prisen vil være på cirka en dollar per gigabyte.

Til den pris skal du naturligvis lægge lidt dansk moms og lidt avance, hvilket får enheden op på den forkerte side af 100.000.

Men historien gentager sig naturligvis, når det handler om hardware.

Nye og kraftige forbedringer koster enorme summer til at starte med, men har du lidt tålmodighed, skal prisen nok dumpe ned på mere forbrugervenlige tal.

Lagermonster til februar
Det er det japanske firma Fixstars, der har bygget det hurtige lagermonster, der kommer på hylderne i slutningen af februar.

Det fortæller Computerworlds amerikanske søsterside.

I første omgang bliver SSD-enheden ikke solgt via forhandlere, men alene via Fixstars.

MÃ¥lgruppen er naturligvis store virksomheder, men alle kan byde ind, hvis Lotto-kuponen har vist syv rigtige.

SSD’en er en 2,5-tommer enhed, der kobles til SATA 6 pÃ¥ bundkortet. Læsehastigheden er opgivet til 520 megabyte per sekund.

Ifølge PC World er der ingen af konkurrenterne, der har lignende størrelser i forbindelse med deres lagerenheder.

Selskabet Sandisk oplyser eksempelvis, at det lancere SSD’er med en kapacitet pÃ¥ seks og otte terabyte senere pÃ¥ Ã¥ret, mens Samsung snakker om 16 terabyte, men den er ikke lanceret endnu..



Den syner måske ikke af så meget, men det er uden sammenligning verdens mest potente SSD-enhed. Dump: Fixstars.

Lillebror på ti terabyte
De 13 terabyte fra Fixstars er bygget med NAND-flash fra Toshiba, der også ejer dele af selskabet.

De mange data styres af en proprietær enhed, der er udviklet af Fixstar, og som er bygget med henblik på at øge læse- og skrivehastigheden.

Blandt de kunder, der kan have gavn af størrelse og hastighed er eksempelvis virksomheder, der skal streame store mængder video eller vil foretage analyse af enorme datamængder.

Fixstars fortæller ogsÃ¥, at der er en lillebror pÃ¥ vej med ‘bare’ 10 terabyte plads. Der er dog ikke sat et prismærke pÃ¥ den endnu.

Læs også:
SSD-diske i datacenteret er ramt af børnesygdomme – men der findes en intelligent løsning

SSD versus HDD: Det køber vi i dag

Harddisk-ekspert: SSD-disken går en meget hård fremtid i møde

SSD-diske skaber masser af problemer: Det skal du gøre

Posted in computer.

Det gamle SIM-kort på vej væk: Nu kommer det nye e-SIM

SIM – subscriber identification module – er teknologien, der sikrer, at eksempelvis din smartphone kan identificeres pÃ¥ netværket og dermed fÃ¥ adgang til de services, du har betalt for.

Hidtil er det sket ved hjælp af SIM-kortet, som operatøren sender til dig med posten, når du har valgt et abonnement.

Men modellen med det fysiske SIM-kort giver ikke længere den store mening. I stedet skal SIM-teknologien være indlejret i produkterne fra fødslen i form af det, der kaldes e-SIM. 

Det skriver McKinsey i en ny analyse.

Det er ikke mindst det massive fokus på Internet of Things, hvor alle enheder og sensorer skal være koblet til internettet, og de mange nye smartwatches og andre bærbare gadgets, der er med til at sætte skub på udviklingen.

For at enhederne kan hente og udveksle data, kræver det i sagens natur en netværksforbindelse – og disse enheder har derfor typisk fÃ¥et indbygget netværksforbindelsen fra fødslen, sÃ¥ de ikke er afhængige af et traditionelt SIM-kort.

“E-SIM teknologi gør dette muligt i form af programmerbare SIMs, der er indlejrede i enhederne. PÃ¥ forbrugersiden giver e-SIM ejerne af enhederne muligheden for at sammenligne netværk og vælge service efter ønske direkte fra enheden,” forklarer McKinsey.

Apple tog første skridt
McKinsey fremhæver, at Apple allerede i 2011 fik patent pÃ¥ det, der er blevet kaldt ‘mobile-virtual-network-operator (MVNO)’, og at selskabet siden 2014 i USA og England har anvendt sit eget SIM-kort i iPad Air 2 og iPad Mini 3.

Det giver brugerne mulighed for at vælge operatør direkte fra enheden, uden at SIM-kortet skal skiftes.

Selvom der har været en del modstand i teleindustrien mod denne model, forventer McKinsey, at der kommer til at ske en betydelig udvikling på området i de kommende år:

Som teknologi er e-SIM magen til den, Apple introducerede med MVNO. Men e-SIM standarden rækker endnu videre:

“Modsat Apples teknologi giver e-SIM mulighed for dynamisk provisionering over-the-air, nÃ¥r først et netværket er valgt.”

Artiktekturen har allerede været en stor succes, hvad angår machine-to-machine kommunikation og Internet of Things, vurderer McKinsey, der dog også kan pege på udfordringer ved at overføre det til almdeilige forbrugerprodukter.

“Forbruger-enheder vil kræve en mere dynamisk pull-tilstand for at efterspørge elektroniske profiler end den passive push-tilstand fra M2M-teknologi.”

Annonce:


e-SIM på tærsklen til et gennembrud
Meget tyder dog pÃ¥, at netop de konkrete behov i almindelige forbrugerprodukter nu sætter gang i en større revolution i teleindustrien, hvor det gamle SIM-kort stÃ¥r til at blive overhalet af e-SIM-modellen. Â

“Disse krav giver et stort incitament for enheds-producenter til at bakke op om industriens generelle support af e-SIM-standarder,” mener McKinsey.

“Som et resultat af bÃ¥de den stærke vækst i antallet af M2M og IoT-enheder og udviklingen af e-SIM-specifikationer hos GSMA (brancheorganisation, red.), forventes distribueringen af e-SIMs at overstige traditionelle SIM-kort med en stor margin i de næste mange Ã¥r,” skriver McKinsey.

GSMS har meldt ud, at størstedelen af operatørerne bakker om om modellen med e-SIM, og at man venter at kunne færdiggøre den tekniske arkitektur til SIM i fremtidens forbrugerprodukter i 2016.

Det arbejde sker i et samarbejde mellem operatører, producenter, SIM-leverandører og GSMA.

Selvom der næppe er tvivl om, hvilken vej tele-vinden blæser, så har det gammeldags SIM-kort fortsat en berettigelse i de kommende år, vurderer McKinsey.

“Fysiske SIM-kort forsvinder dog ikke fra markedet i løbet af de næste par Ã¥r. I stedet ventes der en relativ lang fase, hvor den nuværende SIM-teknologi og den nye standard vil eksistere parallelt.”

Læs også:

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Microsoft vil sælge mobildata til Windows 10-brugerne

Posted in computer.

It-firma stævner KMD for brud pÃ¥ aftale – forlanger erstatning

En lille dansk it-virksomhed slæber nu it-giganten KMD i Sø- og Handelsretten.

Bureau 2000 mener nemlig, at KMD har misligholdt en aftale om markedsføring af elevplansværktøjet Vokal.

Det produkt er udviklet af firmaet i samarbejde med en norsk it-virksomhed, skriver Bureau 2000 i en pressemeddelelse.

Ifølge Bureau 2000 handler tvisten blandt andet om, at KMD har foretaget nogle tilpasninger og lagt Vokal ind i sit eget værktøj, Educa, uden at selskabet vil betale Bureau 2000 for rettighederne.

Ligeledes mener den det lille firma, at KMD har undladt at betale fakturaer for 400.000 kroner for ydelser, som fremgår af kontrakten, mellem de to parter.

“KMD pÃ¥stÃ¥r, at det, vi har leveret, ikke er godt nok, men selskabet, der har anvendt det, har ikke nærmere angivet, hvad det er utilfreds med,” siger Niels Glavind, der er direktør i Bureau 2000 og fortsætter:

“Hvis jeg fÃ¥r en hÃ¥ndværker til at lægge tag, kan jeg jo ikke undlade at betale med henvisning til, at det ikke er “godt nok”. Jeg mÃ¥ fortælle, hvad der faktisk er i vejen med det nye tag. Det kan se ud som om, KMD holder betalinger tilbage for at presse os økonomisk. “

Det tredje element i sagen er en uenighed omkring de kontraktmæssige forhold.

Her mener Bureau 2000 ikke, at KMD kan opsige aftalen med henvisning til manglende salg – nÃ¥r man samtidig lader skolerne bruge værktøjet gratis, undlader at forny kontrakter og ikke gør en seriøs salgsindsats.

“Opsigelsen betyder, at Bureau 2000 gÃ¥r glip af licens og afskæres fra udviklingsopgaver. Det kræver vi nu erstatning for,” siger Niels Glavind.

Det betyder altså, at de to parter skal mødes i i Sø- og Handelsretten i selskab med advokater.

“For os handler sagen selvfølgelig i første række om, at vi snydes for en masse penge, som betyder rigtig meget for os,” siger Niels Glavind.

“Men jeg synes ogsÃ¥, sagen har et principielt aspekt: Det anses som en vigtig konkurrencefordel for Danmark, at vi har et erhvervsliv, hvor man i rimelig grad kan have tillid til hinanden. Det synes jeg, vi skal bevare. Vi skal ikke have en erhvervskultur, hvor store firmaer ejet af udenlandske kapitalfonde tror, de kan tryne de smÃ¥, bare fordi de er store.”


Annonce:


KMD: Vi har ikke krænket noget som helst
KMD bekræfter overfor Computerworld, at man har modtaget en stævning fra Bureau 2000.

“Vi havde hÃ¥bet pÃ¥, at vi kunne lukke sagen i mindelighed med Bureau 2000, men det viser sig ikke at være tilfældet. Det er vores klare vurdering, at KMD stÃ¥r med en god sag, og vi imødeser derfor et juridisk forløb i Sø- og Handelsretten med ro i sindet,” siger Christoffer Hellmann, der er kommunikationschef i KMD.

KMD mener ikke, at der er tale om den samme konflikt, som Bureau 2000 ridser op.

“Vi deler pÃ¥ ingen mÃ¥der opfattelsen af, at vi har krænket rettigheder eller mangler at leve op til forpligtelser i samarbejdet med Bureau 2000. KMD erhvervede i 2013 IP-rettighederne til it-systemet Vokal i Danmark fra den norske it-virksomhed Conexus.”

Eventuelle historiske samarbejder mellem Bureau 2000 og Conexus om opbygningen af systemet ligger derfor uden for KMD’s regi, vurderer KMD-manden.

KMD fortæller, at det er korrekt, at Vokal er blevet integreret i et nyt samlet it-værktøj, KMD Educa, men at samarbejdet i det arbejde har handlet om at levere indhold til elevplansværktøjet.

“KMD har valgt at stoppe samarbejdet efter længerevarende forhandlinger. KMD har ikke været tilfredse med leverancerne fra Bureau 2000, og Bureau 2000 har sÃ¥ledes ikke bidraget positivt til, at de opsatte salgsmÃ¥l blev nÃ¥et,” siger Christoffer Hellmann.

KMD mener således ikke, at der er basis for, at Bureau 2000 skal have en kompensation.

“KMD deler ikke den opfattelse, at vi mangler at betale for ydelser til Bureau 2000. KMD har tilbudt et forlig, da vi hellere vil koncentrere os om at udvikle god software til folkeskolen end at tage et længere juridisk forløb med en tidligere samarbejdspartner.”

Uoverensstemmelsen skal nu vurderes af retten.

Læs også:
Slut med ekstremt bøvl for danskerne: System til folketingsvalg bliver omsider baseret på NemID

KMD’s direktør: Derfor har vi valgt at købe Edlund

Computerworlds læsere har talt: Her er Årets It-fuser 2015

Posted in computer.