Daily Archives: January 20, 2016

Microsoft vil over de kommende tre år forære cloud-services for en milliard dollar – cirka syv milliarder kroner – væk til forsknings-projekter og NGO’er, der ellers ikke har penge på budgetterne til store it-løsningerne.

Sådan lyder det fra selskabet, der i vid udstrækning er i færd med at lægge hele forretningen om til at være baseret på forskellige former for cloud-løsninger.

Ifølge Microsofts topchef, Satya Nadella, vil Microsofts cloud-løsninger med donationen blive tilgængelig for 70.000 nonprofit-organisationer og NGO’er og 900 universiteter verden over.

Samtidig ligger det i kortene, at Microsoft er interesseret i at udbrede sine løsninger til nye områder i håbet om, at det kan skabe nye kundeforhold i fremtiden.

‘Kan åbne for hemmeligheder’
Ifølge et blog-indlæg fra Microsoft-direktør Brad Smith kan cloud-tjenester ‘åbne for de hemmeligheder, som data bærer på, på måder, som skaber ny indsigt og fører til gennembrud” inden for både teknologi, økonomi og sociale sammenhænge.

Han skriver desuden, at Microsoft planlægger at udvide antallet yderligere efter 2017, hvor selskabets gratis-løsninger gerne skal anvendes af 70.000 organisationer.

Satya Nadella deltager i denne uge i det økonomiske topmøde i Davos i Schweiz, hvor det blandt andet har været drøftet, hvordan fordelene ved cloud-teknologierne og eksempelvis områdets fordele indenfor data-analayse og ligndende, kan udbredes.

I et blog-indlæg beretter Satya Nadella om, hvordan verden bør forsøge at undgå, at de store fordele og muligheder, der ligger i den store digitale revolution, kun kan høstes af rige samfund.

Microsoft stiftede fornylig en helt ny forretningsdivision under navnet “Microsoft Philanthropies,” der får til opgave at fordele tjenesterne for den runde milliard dollar.

De tilbudte løsninger kommer til at dække både Azure (applikationer og storage), CRM Online (håndternig af eksempelvis donorer og modtager) og Enterprise Mobility Suite (håndtering af enheder, applikationer og data).

Microsoft har i de senere år foræret cloud-tjenester væk til omkring 600 forsknings-projekter under Microsoft Azure Research-programmet.

Facebook og andre af de store tech-firmaer arbejder på lignende vis med gratis-programmer, som dog fra flere sider er blevet mødt med en vis skepsis, da de regnes for at have til formål at rekruttere nye brugere, som risikerer at blive tvunget til at betale, når først der er opstået et afhængighedsforhold.

Læs også:

Gør dig klar til ‘New IT’ – her er fem hovedtemaer for it-chefen i det kommende år

Store udfordringer for it-afdelingerne: Mange vil snart få behov for andre medarbejdere

Disse banebrydende begivenheder kom til at spille en afgørende rolle for it-industrien

“Antallet af fastnet bredbåndsabonnementer med mindst 100 Mbit/s er mere end femdoblet fra 42.000 til 220.000 fra midten af 2014 og et år frem.”

Sådan lyder det i Energistyrelsens netop udsendte telestatistik for første halvår 2015 (PDF) .

Selvom der dermed er tale om en voldsom stigning, skal man være opmærksom på, at udgangspunkt også var relativt beskedent.

“Den startede på et lavt niveau, og andelen af det samlede antal fastnet bredbåndsabonnementer, som har mindst 100 Mbit/s, er vokset fra 1,8 til 9,2 procent,” forklares det i telestatistikken.

Energistyrelsen oplyser desuden, at abonnementer med mindst 50 Mbit/s download har også haft en vækst på 144 procent i samme periode.

“Det er teleselskabernes opgradering af hastighederne på abonnementer via kabel-tv-nettet samt fiberabonnementer, som er årsagerne hertil,” forklarer Energistyrelsen i telestatistikken, der også omhandler den voldsomme stigning i brugen af mobilt bredbånd.

Læs mere om det her: Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

Kilde: Energistyrelsens telestatistik for første halvår 2015.

Flere fiber-forbindelser
Overordnet set steg fastnet-bredbånd-forbindelserne med 2,1 procent fra midten af 2014 til midten af 2015.

“Bredbånd via fiber står fortsat for langt det meste af væksten med 53.000 nye abonnementer i perioden.”

Energistyrelsen uddyber udviklingen på det danske bredbåndsmarked:

“Antallet af abonnementer baseret på xDSL er således faldet med 2,2 procent fra midten af 2013, hvilket betyder, at andelen af bredbåndsabonnementer baseret på xDSL nu er faldet til under 48 procent. Derimod ses en stigning i abonnementer baseret på de fleste andre teknologier.”

“Den største stigning er sket i antallet af fibernetabonnementer, som fra midten af 2014 og et år frem er steget fra 367.000 til 420.000 abonnementer, hvilket svarer til en stigning på 14,4 procent. Antallet af LAN- og kabel-tv-abonnementer er steget med henholdsvis 3,6 procent og 2,6 procent.”

Læs mere om det her: Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

Telestatistikken viser også, hvilke hastigheder danskerne har mulighed for at købe sig til:

“I midten af 2015 har den største gruppe bredbåndsabonnementer fortsat hastigheder mellem 10 Mbit/s og 30 Mbit/s, men kategorien udgør for første gang siden første halvår 2011 nu under halvdelen af alle abonnementer. Fra midten af 2014 til midten af 2015 er andelen faldet fra 56,8 procent til 46,3 procent.”

“Modsat tidligere falder antallet af abonnementer nu i alle kategorier med downloadhastigheder under 50 Mbit/s. Kategorierne med hastigheder på 50 Mbit/s og derover stiger derimod kraftigt.”

Kilde: Energistyrelsens telestatistik for første halvår 2015.

Telestatistikken fra Energistyrelsen viser også, at brugen af mobilt bredbånd nærmest er eksploderet – se tallene i denne artikel.

Læs også:

Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Læs også: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Digitaliseringsstyrelsen, Skatteministeriet og Rigspolitiet er de helt centrale myndigheder i statens opgør med de såkaldte legacy-kontrakter, som Computerworld kunne afsløre tirsdag.

Læs også: Det handler statens opgør med de store leverandører i virkeligheden om

Derfor har Computerworld naturligvis også forsøgt at indhente mere viden om legacy-opgøret hos netop de tre myndigheder.

Ingen af de pågældende myndigheder har dog det store at sige til offentligheden, og de ønsker ikke umiddelbart at stille op til et interview og uddybe baggrunden for legacy-opgøret.

Computerworld har dog indhentet skriftligt svar fra Rigspolitiets konstituerede it-direktør, John Vestergaard.

Her er politiets svar
Han svarer til en hel række spørgsmål om blandt andet omfanget af legacy-kontrakterne, konkrete risici i de nuværende legacy-aftaler og hvornår alternativer kan være klart, at:

“Rigspolitiet har en række it-systemer af ældre dato (de såkaldte legacysystemer), som driftes af en ekstern leverandør. Som det også har fremgået af pressen, så har Rigspolitiet igangsat et arbejde, der skal muliggøre et udbud af disse systemer,” skriver John Vestergaard i sin mail og fortsætter:

“Rigspolitiet ønsker ud over, hvad der allerede har været fremme i pressen, ikke at gå i detaljer om arbejdet med legacysystemerne, da det blandt andet omhandler håndteringen af eksisterende kontrakter hos en af Rigspolitiets leverandører.”

Vi vender tilbage senere
Hos Digitaliseringsstyrelsen er informationsstrømmene ikke meget mere tydelige.

Læs også: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

I et skriftligt svar sendt via styrelsens presseafdeling lyder det fra Digitaliseringsstyrelsens direktør, Lars Frelle-Petersen, som også er formand for den styregruppe, der skal have ændret legacy-kontrakterne:

“Der er et erkendt behov for at forbedre situationen i forhold til manglende udbud af en række statslige legacy systemer. Der er derfor igangsat en indsats, der har fokus på disse outsourcede it-systemer i staten. Indsatsen vedrører eksisterende kontraktforhold og er derfor fortrolig.”

Skatteministeriets presseafdeling har meddelt Computerworld, at svarene herfra på vores spørgsmål ‘forhåbentligt’ er klar i denne uge.

Her er spørgsmålene
Dermed er ingen blevet meget klogere på det nu offentlige opgør, som staten har gang i med at få ændret vilkårene i de legacy-kontrakter med leverandører som CSC, KMD og IBM.

Læs også: Sådan kan Skat og Rigspolitiet slippe ud af det ulykkelige ægteskab med CSC

Overordnet ville vi ellers gerne have svar på:

- Hvilke konkrete legacy-systemer forsøger staten at slippe ud ad med det nuværende arbejde i arbejdsgruppen styret af Digitaliseringsstyrelsen?

- Hvor meget er disse legacy-kontrakter værd i kroner og øre? Og hvor meget betaler I for meget, for legacy-kontrakterne, som det bliver nævnt i generelle vendinger på et styregruppemøde i november 2014?

- På dette møde bliver der også diskuteret forskellige scenarier for CSC – blandt andet at selskabet går konkurs. Hvad er konsekvenserne for staten, hvis CSC går konkurs?

- På mødet bliver det også nævnt, at ministerierne ikke håndterer risici i kontrakterne hensigtsmæssigt – hvad betyder det konkret?

- Hvad har konsekvenserne været i henholdsvis Rigspolitiet, hos Skat og i resten af Staten, af at man ikke har håndteret risici hensigtsmæssigt?

- Har CSC’ skandalehistorier i de seneste mange år været medvirkende til at tage opgøret med legacy-kontrakterne nu?

- Hvornår forventes det, at staten/Justistsministeriet/Rigspolitiet har færdigforhandlet vilkårene for at komme ud af disse legacy-aftaler?

- Hvad er udfordringerne i disse forhandlinger set fra statens side?

- Hvad skal træde i stedet for legacy-systemerne?

Læs også: 
Efter EFI: Skatteministeriet kaster millioner i nyt it-system – vil selv udvikle det

Lander mellem to stole: Derfor vil myndigheder ikke tage sig af CSC’s store udbuds-skandale

It-konsulenthusene Prodata Consult og Raft Consulting fusionerer, efter at Prodata har lagt et ukendt millionbeløb på bordet i en handel, som betyder, at Prodata overtager samtlige aktier i Raft.

Med opkøbet udvider Prodata sin medarbejderstab fra 60 til 90 ansatte, ligesom omsætningen får et boost fra omkring 400 til 550 millioner kroner årligt.

Alle medarbejdere og konsulenter i begge selskaber fortsætter.

Ledelsen fra Raft Consulting fortsætter i chefstillinger i Prodata.

Raft Consultings administrerende direktør Claus Karup Rasmussen forsætter i rollen som COO i det fusionerede selskab, mens Prodatas Søren Rode stadig er øverste chef i selskabet.

Med fusionen bliver Prodata efter eget udsagn landets største spiller indenfor sit markedssegment.

Men ifølge bestyrelsesformand i Prodata Consult, Jens Kyhnæb, er fusionen kun første skridt i en konsolidering, hvor man satser på at købe sig til mere specialiseret viden indenfor udvalgte markeder, som også ligger udenfor Danmarks grænser.

Prodata Consult er tidligere flere gange – seneste i 2013 – blevet kåret som Danmarks bedste it-konsulenthus i Computerworlds Top 100.

Det kan du læse mere om her.

Stigende krav fra kunderne
Prodatas træk er endnu et eksempel på, at kundernes krav om både teknisk indsigt og forretningsforståelse tvinger leverandører og konsulentfirmaer til at gøre paletten af ydelser bredere.

I tilfældet med Raft Consulting drejer det sig om specialistviden indenfor den finansielle sektor, transport, energi og tele- og it-virksomheder.

“De store kunder indenfor eksempelvis den finansielle sektor nøjes i dag med at bruge to eller tre leverandører, hvor de før brugte helt op til fem-ti stykker. Så størrelsen betyder noget for kunderne, og derfor styrker vi os både ledelsesmæssigt, i forhold til volumen og kompetencer,” siger Jens Kyhnæb.

Efter fusionen er Prodata udover Danmark repræsenteret i Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Polen.

Raft Consulting står i dag stærkt på især det svenske marked, men Prodatas strategi og ambitioner går i retning af yderligere opkøb, fortæller Jens Kyhnæb.

“Vi forventer, at markedet vokser i de kommende år, og det vil vi selvfølgelig gerne have vores del af. Med opkøbet af Raft Consulting har vi styrket vores kompetencer indenfor den finansielle sektor. Men vi kommer til at foretage flere lignende opkøb på markeder udenfor Danmark,” fortæller Jens Kyhnæb til Computerworld.

Læs også:

Her er Danmarks bedste it-konsulenthus

Tavshed, spørgsmål og et træk på skuldrene.

Nogenlunde sådan kan tre af de største statslige it-leverandørers reaktioner opsummeres, efter Computerworld i går kunne afsløre, at en tværministeriel arbejdsgruppe med Digitaliseringsstyrelsen i spidsen forsøger at lirke staten ud af sine langvarige legacy-kontrakter.

Læs også: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Vi har først og fremmest forsøgt at få en kommentar fra statens suverænt største it-leverandør CSC.

Men hverken selskabets danske eller nordiske kommunikationsafdeling eller selskabets nordiske direktør for den offentlige sektor er vendt tilbage på vores utallige henvendelser i det seneste døgn.

Det var så den tavse reaktion.

Er insourcing virkelig vejen frem?
Den spørgende tilbagemelding kommer fra IBM.

Læs også: Det handler statens opgør med de store leverandører i virkeligheden om

Her spørger IBM Danmarks kommunikationsmanager Benedicte Strøm, om det er den rigtige vej for staten at insource flere dele af sine it-opgaver og herunder de kritiske legacy-systemer, som det er kommet frem i et lækket dokument.

“Vi ved, hvor dyrt det er at opbygge og drive it-systemer. Med alle de spillere, der er på det danske marked, er det muligt for Staten at få kvalitet til en konkurrencedygtig pris,” forklarer hun til Computerworld.

“Vi tror på, at der kan udarbejdes en samlet løsning, der prioriterer vores samfundsbehov og reducerer risikoen,” vurderer Benedicte Strøm over for Computerworld.

KMD trækker på skulderen
Hos statens sidste helt store it-leverandør KMD er reaktionen noget mere reserveret.

“Vi blander os ikke i, hvordan kunderne ønsker at indrette deres opgavevaretagelse,” indleder KMD’s kommunikationschef Christoffer Hellmann sit svar til Computerworld med.

“Helt overordnet mener vi dog, at det er sundt med konkurrence på it-markedet, og at it-branchen består af en række kompetente leverandører, der i samarbejde med kunderne kan være med til at løfte digitaliseringen af det offentlige Danmark,” forklarer han.

Læs også: Se indkøbslisten: Sådan bruger staten 3,8 milliarder it-kroner om året

KMD omsatte ifølge eget udsang 2014 for 395 millioner kroner alene i kontrakter for de statslige myndigheder.

Set fra et konkurrenceperspektiv er det dog på ingen måde en indtægt, som selskabet tager for givet år efter år.

“KMD har gennem mange år opbygget solide kompetencer inden for det offentlige segment, men der er ingen leverandører, der automatisk fortjener særstatus,” runder Christoffer Hellmann af.

Læs også:
Se alle CSC-systemerne der kan lamme Danmark

Microsofts ellers så populære Surface Pro-maskiner er ramt af et problem med strømkablet, der nu tvinger Microsoft at love nye kabler til de ramte kunder.

Det var mediet Channelnomics Europe, der i første omgang havde historien om, at den er gal med strømkablet til nogle maskiner i modellerne Surface Pro, Surface Pro 2 og Surface Surface Pro 3, der er solgt før den 15. juli.

Efterfølgende har Microsoft til en række medier sendt en email med følgende ordlyd:

“Som et resultat af AC-strømkabler, er viklet for stramt, er snoet eller klemt over en længere tidsperiode, har en meget lille del af Surface Pro-kunderne rapporteret om problemer med deres AC-strømkabel.”

“Vi vil om meget kort tid frigive detaljer om, hvordan kunderne kan få et gratis erstatnings-kabel,” lyder det fra Microsoft til blandt andre ZDNet.

Surface storsælger
Selvom Microsoft altså skriver, at der kun er tale om en meget lille andel af de solgte Surface-maskiner, så er der solgt så mange enheder, at det i sig selv kan være et ganske stort antal nye strømkabler, Microsoft skal erstatte.

Der blev ifølge analysefirmaet IDC sendt 211 millioner tablet-computere afsted fra fabrikkerne i 2015.

Windows var i 2015 var installeret på 8,4 procent af de tablets, der blev sendt på markedet – og heraf vil Surface-computerne udgøre en pæn andel.

Det skal dog så bemærkes, at Surface Pro 4 tilsyneladende ikke lider af problemet med de defekte strømkabler.

Flere medier skriver, at Microsoft senere i denne uge offentliggør en webside med nærmere informationer om problemet og mulighederne for at få et nyt strømkabel.

Læs også:

Tablet-salget får drøje tæsk – men Microsoft har fundet vejen til det helt store gennembrud

Test af Microsoft Surface Pro 4: Hurtigere, bedre, hårdere, stærkere

It-giganten Apple med blandt Mac-computere og iPhone-telefoner i produktporteføljen har fundet og lappet en række kritiske sikkerhedshuller.

Det skriver sikkerhedsselskabet CSIS Security Group i et nyhedsbrev om Apples sikkerhedslapper.

“Der lappes med disse sikkerhedsopdateringer flere kritiske sårbarheder i centrale og populære Apple software,” lyder det fra det danske sikkerhedsselskab.

I de konkrete Apple-produkter kan CSIS meddele, at der blandt andet lappes fem sårbarheder i Safari, 9 opdateringer er rettet mod forskellige nyere versioner af MacOSX.

Samtidig har Apple fundet anledning til at rette 13 svagheder i forskellige komponenter af iOS til iPhone og iPads.

Du kan selv se opdateringerne på Apples hjemmeside angående Safari-browseren, MacOS X-styresystemet og iOS. 

2016 starter med lapper
Apple er langt fra det eneste it-selskab, som har været ude med fejlretninger i den første måned af 2016.

Også Microsoft har traditionen tro sikkerhedsopdateret den anden tirsdag i måneden, som du kan læse mere om her: Microsoft indleder året med seks kritiske opdateringer

Også it-giganten Oracle har været ude med sikkerhedsgrejet i selskabets største lappeløsning nogensinde.

Det kan du læse mere om her: Du bør lappe omgående: Oracle udsender største antal patches nogensinde

Læs også:
Apple klar med iOS 9.3 – her er de nye funktioner til din iPad og iPhone

Hvis du på et tidspunkt får en ny bærbar eller opgraderer din stationære computer med en ny, kommende processor, bliver du nødt til at skifte til Windows 10.

Det fortæller Microsofts chef for Windows- og device-afdeling, Terry Myerson i et blogopslag.

Efter at have rost Windows 10′s udnyttelse af blandt andet Skylake-processorer (30 x bedre grafik end hvis det var Windows 7 på samme Skylake-processor), så får piben en anden lyd.

“Når nye processorgenerationer bliver præsenteret, vil de kræve den til enhver tid nyeste Windows-version for at kunne fungere,” skriver Terry Myerson.

Det betyder, at de næste generationer af processorer ikke vil kunne køre Windows 7, men kun Windows 10 eller nyere.

Det er blandt andet Intels Kaby Lake-, Qualcomms “8996- og AMD’s Bristol Ridge-processorer, som Myerson refererer til.

Support frem til 2020
“Windows 7 er 10 år gammel,” fortæller Terry Myerson og forklarer, at når Windows 7 skal køre på nye, moderne processorer, så skal drivere og firmware tage hensyn til Windows 7, hvilket resulterer i unødvendige problemer og begrænsninger for WiFi, grafik eller sikkerhed, skrives der i blogindlægget. 

Ligeledes fortæller han, at det vil være for svært og for bøvlet at omskrive Windows 7 til stadig at kunne understøtte kommende versioner af processorer.

Windows 7 vil blive understøttet på tidligere processor-typer frem til 2020, og en liste af Skylake-processorer, som bliver ved med at modtage opdateringer, vil blive fremlagt af Microsoft i næste uge.

Hvis du allerede er begyndt at bruge Windows 10, så er der intet problem for dig ved udtalelsen fra Microsoft.

Er du tværtimod stadig glad for Windows 7, så skal du overveje, hvad du fremadrettet vil gøre: Købe en Skylake-processor, som kan holde liv i Windows 7 lidt endnu, blive på din nuværende hardware eller skifte til Windows 10.

Læs også: 

10 gode tips og tricks til Windows 10

Microsoft pønser på automatisk download af Windows 10: Er der nogen fremtid for de øvrige Windows-systemer?

Microsoft meddeler: Besked om at opgradere til Windows 10 på vej til virksomheder

Det mobile bredbånd har i dén grad fået et godt tag i danskerne, og vores dataforbrug fra smartphones, tablets og 4G-dongles er nærmest eksploderet.

Det fremgår af Energistyrelsens netop udsendte telestatistik for første halvår 2015 (PDF) .

“Stigningen i den samlede mobile datatrafik har været på lidt over 41.000 TB fra første halvår 2014 til første halvår af 2015, hvilket svarer til en stigning på 85,2 pct,” skriver styrelsen.

“Dermed endte den mobile datatrafik på lidt under 90.000 TB i første halvår 2015.”

Energistyrelsen oplyser videre, at den samlede datatrafik i første halvår 2010 var på lidt over 6.000 TB.

“… datatrafikken er dermed mere end 14-doblet på fem år. Det svarer til, at udviklingen tilnærmelsesvist har været eksponentiel i perioden.”

Disse netværk bruger vi
Det fremgår også, at det i første halvår 2015 var 46 procent af den samlede mobile datatrafik, der kom fra LTE-nettet, mens 54 procent blev leveret af de øvrige mobilnet.

Der er næppe tvivl om, at LTE-nettet snart fylder det meste. 

Det er ikke bare selve den mængde data, der downloades og uploades på det mobile bredbånd, der vokser hastigt.

Det samme gælder antallet af abonnementer til data-netværket. 

“Fra midten af 2014 til midten af 2015 steg antallet af mobile bredbåndsabonnementer med næsten 450.000 til næsten 6,4 millioner,” skrver Energistyrelsen.  

“Det svarer til, at der er 112 abonnementer pr. 100 indbyggere med mobilt bredbånd enten via mobiltelefonen eller via dedikerede dataabonnementer. Det er en stigning på lidt under syv procent fra året før, hvor der var 105 mobile bredbåndsabonnementer pr. 100 indbyggere.”

“I gennemsnit bruger hvert mobile bredbåndsabonnement nu 14,6 GB pr. halvår, dvs. lidt mere end 2,4 GB i gennemsnit pr. måned. Det er en stigning på 72 pct. i forhold til første halvår 2014.”

Læs mere om den nye telestatistik senere på Computerworld.

Læs også:

Turbo på mobilnettet: Opnår hæsblæsende 4G-hastighed i nyt forsøg

Din smartphone elsker WiFi-netværk: Suger mere datatrafik end 4G-nettet

Opsigtsvækkende 4G-test hos Telenor og Intel i Danmark: Vil øge hastigheden til 450 Mbit/s

LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

En amerikansk domstol forbyder al salg af alle Samsung-smartphones, der er udstyret med tre særlige features, på amerikansk jord.

Afgørelsen er faldet som led i en langvarig patent-strid mellem Apple og Samsung, hvor de to selskaber har beskyldt hinanden for overtrædelse af patent-rettigheder og lignende.

Forbuddet gælder alle Samsung-smartphones, der krænker tre Apple-patenter, nemlig patentet på ‘slide-to-unlock,’ auto-korrektur samt et patent på ‘ouick-links’ til telefonnumre og mail-adresser.

Dermed forbyder domstolen i praksis salg i USA af Samsung-modellerne Admire samt Galaxy-modellerne Nexus, Note, Note II, S II, S II Epic 4G Touch, S II Skyrocket, S III og Stratosphere.

Ligeledes forbydes salg af al kode og software, der gør det muligt at implementere de pågældende patenterede teknologier, hedder det.

Apple og Samsung har sagssøgt hinanden på kryds og tværs i flere år.

I december medgik Samsung at betale 3,8 milliarder kroner til Apple i en anden sag, som du kan læse mere om her: Samsung betaler 3,8 milliarder kroner i erstatning til Apple.

Læs også:

Samsung skal betale Apple kæmpe-erstatning for massive krænkelser

Apple har fået nok: Forlanger 11 milliarder kroner i erstatning