Daily Archives: January 22, 2016

Google har omsat for 215 milliarder kroner og tjent 150 milliarder kroner pÃ¥ Android-systemet i hele systemets levetid.Â

De astronomiske tal kom frem ved et retsmøde mellem Google og Oracle.

Oracle mener, at Google uretmæssigt har anvendt Oracles Java-software til at udvikle Android uden at betale Oracle.

Tallene blev lækket af en Oracle-advokat, som under retsmødet præsenterede de skyhøje fortjenester, som Oracle mener, at Google får ud af at benytte Android. 

Jo mere Google tjener, jo mere kan Oracle kræve i erstatning, hvis altså Oracle vinder søgsmålet.

Det skriver Bloomberg.

Google: De tal skal ikke være offentlige
Efter indtjeningstallene blev offentliggjort, har søgegigantens advokater gjort deres for at få dem fjernet fra den offentlige retsbog.

“Google omtaler ikke offentligt sin omsætning eller indtjening vedrørende Android separat fra Googles generelle forretning. Disse data er ekstremt følsomme, og offentlig omtale kan have en voldsom negativ effekt pÃ¥ Googles forretning,” skriver Google i den officielle klage til San Franciscos ret ifølge Bloomberg.

Android er i dag verdens mest benyttede operativsystem og findes på omkring 80 procent af alle smartphones.

Sagen mellem Google og Oracle har været i gang siden 2010.

Android er tung på vægtskålen
Det er uvist, hvor præcise tallene er fra Oracle – eller hvor Oracle har dem fra –  men er de sande, viser det et billede af hvor mange penge, der er i mobilsystemer. 

De 215 milliarder kroner er genereret siden Androids indtræden på scenen i 2008, og er genereret på to måder: Via Googles reklamer vist på Android-telefoner eller via salg af apps i Googles app-butik, Google Play Store, hvor Google tager procenter per solgt app.

Læs også: Google: Vores cloud-forretning vil overhale vores annoncer inden for fem år

Hvad der hidtil mest af alt har været et scenarie fra science fiction-verdenen står nu til at blive virkelighed: Amerikansk militær er gået i gang med at udvikle teknologi, der kan føre til anvendelsen af cyborg-soldater.

Der er ikke tale om menneskelignende robotter eller lignende, men om udviklingen af en særlig chip, der skal implanteres i soldaters hoveder.

Herfra skal de kunne forbindes trådløs til en computer, så den pågældende soldat skal kunne få overført forskellige former for data direkte til hovedet.

Det kan eksempelvis være data om fjendens position, land- eller søkort, kamp-instrukser og lignende, som soldaten sÃ¥ vil kunne ‘se’ uden at skulle fumle med fysiske kort, telefoner, headset eller lignende i kampens hede.

Det er det amerikanske militærs særlige forskningsenhed, Darpa, der stÃ¥r for udviklingen. Darpa stÃ¥r for “Defense Advanced Research Project Agency.”

Det nye projekt kommer til at høre under en helt ny afdeling i Darpa, der alene skal arbejde med nye muligheder inden for neurale interfaces.

“Selv de allerbedste hjerne-computer interfaces er i dag mest af alt som to supercomputere, der forsøger at kommunikere via et gammelt 300-baud modem. Forestil dig mulighederne, nÃ¥r vi opgraderer vores værktøjer og fÃ¥r Ã¥bnet helt for kanalen mellem hjernen og moderne elektronik,” lyder det fra Phillip Alvelda fra afdelingen, der hedder Neural Engineering System Design.

Ifølge ham skal det nye interface være en slags oversætter mellem digitale signaler og det, som Darpa kalder for ‘elektrokemisk sprog,’ som hjernen kan forstÃ¥.

Det lille neurale interface skal maksimalt være på en kubikcentimeter, og det skal ifølge Darpa udvikles på en måde, så det kan kommunikere klart og individuelt med helt ned til en enkelt ud af en million neuroner i specifikke områder af hjernen.

Udviklingsarbejdet vil kræve tæt samarbejde mellem specialister inden for en række områder, og Neural Engineering System Design-afdelingen er i gang med at finde samarbejdspartnere inden for biologi, elektronisk, medicin, fremstilling og meget andet.

Mange teknologi-eksperter har i flere år talt om, at den teknologiske udvikling bevæger sig i retning af langt tættere samspil mellem maskiner og mennesker.

Hertil kommer, at udviklingen inden for ikke mindst kunstig intelligens g̴r hurtigt Рblandt andet p̴ grund af bil-branchens indtog p̴ it-omr̴det.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Læs også: Her er Googles nye kamp-[b]robot: Testes af elite-soldater
[/b]

Det danske it-selskab Netcompany kigger sultent på det opgør, som staten har igangsat for at komme ud af sine længerevarende legacy-kontrakter med blandt andre CSC.

Netcompany er dermed i samme båd som mange andre danske it-udviklingshuse, som Computerworld har talt med.

Båden har indstillet kursen mod statslige kontrakter på store udviklingsopgaver hos blandt andet Skat og Rigspolitiet, hvor der kan scores store trecifrede millionkontrakter.

Det kan du læse mere om her: Det handler statens opgør med de store leverandører i virkeligheden om

“Opgøret, som I kalder det, er jo en helt naturlig konsekvens af, at staten gerne vil kunne afsøge markedet og indføre reel konkurrence, sÃ¥ Danmark kan fÃ¥ leveret billigere og bedre systemer,” forklarer direktør i Netcompany, André Rogaczewski, til Computerworld.

“Jeg er personligt virkelig træt af at høre, at udefrakommende it-selskaber ikke kan løse statslige opgaver pÃ¥ grund af kompleksiteten. Vi og andre selskaber har leveret offentlige løsninger pÃ¥ tidligere monopolsystemer i kommunerne, sÃ¥ selvfølgelig kan vi ogsÃ¥ til det staten,” fortsætter han.

Kan spare op mod 50 procent
Netcompany-direktøren fortæller, at hans selskab blandt andet har leveret Motorregister-løsningen til Skat i 2010; en kontrakt som Netcompany siden har genvundet i et nyt udbud.

Ligeledes har selskabet sammen med andre danske it-huse leveret en masse løsninger til kommunerne, hvor KMD tidligere havde monopol.

Situationen i staten er i André Rogaczewskis optik ikke anderledes, end den var ude i kommunerne, inden kommunernes ‘nye’ it-selskab Kombit anlagde en helt ny rammearkitektur. 

Læs ogsÃ¥: Ny Kombit-direktør: At bryde KMD’s monopol er min vigtigste opgave

“Udviklingen i de sidste to til tre Ã¥r har vist, at flere selskaber kan hÃ¥ndtere sÃ¥kaldt komplekse opgaver i kommunerne. Du skal ikke komme og sige, at skattesystemer er mere komplekse end udbetaling af børnepenge eller at erstatte KMD Sag,” siger han og fortsætter:

“Jeg vurderer umiddelbart, at vi kan levere løsninger pÃ¥ nye teknologiplatforme, der er op til 30 til 50 procent billigere end de nuværende i staten. Samtidig kan disse løsninger nemmere udskiftes, hvis en anden leverandør vinder et genudbud.”

Dermed har André Rogaczewski også sagt, at han ønsker fuld konkurrence på statslige it-opgaver i lighed med den udvikling, vi ser ude i kommunerne.

Læs også: Sådan kan Skat og Rigspolitiet slippe ud af det ulykkelige ægteskab med CSC

“Hos Netcompany har vi da tænkt os at komme ind alle mulige steder i staten. Lad os fÃ¥ konkurrencen op at stÃ¥, og lad sÃ¥ de bedste selskaber med de bedste løsninger vinde opgaverne,” lyder det fra Netcompany-direktøren.

Statens nye opgave som kunde
At der kan komme åben konkurrence med lovninger om fleksible systemer, betydeligt lavere priser og bedre brugeroplevelser, forudsætter ifølge André Rogaczewski en række ting internt i staten.

“Staten skal se at komme ud af sine legacy-kontrakter, og det kan ikke gÃ¥ hurtigt nok,” fastslÃ¥r han.

Dernæst skal staten ifølge Netcompany-direktøren indtage en anden og mere aktiv rolle som kunde, end den vi kender i dag, hvor it-leverandørerne med tre-bogstavsforkortelser ofte skal slås med telefonbogstykke kravspecifikationer.

“Staten skal have teknisk viden og forretningsforstÃ¥else nok til at kunne stille de rigtige opgaver, hvor der konstant skal være handling bag ordene, opfølgning og konsekvens for de leverandører, der sløser med opgaverne,” mener han.

“Med Kombit som rollemodel skal staten have en rammearkitektur pÃ¥ plads, hvor leverandørernes løsninger er plug in og plug out, sÃ¥ andre it-virksomheder kan videreudvikle et system, der har de rigtige snitflader til andre statslige systemer,” fortsætter André Rogaczewski.

Læs også: Dansk it-firma: Sådan bankede vi KMD i fem ud af seks udbud

SÃ¥ledes vil han gøre op med 1990′ernes tilgang til systemopbygningen, hvor lovgivningen og forretningsregler nærmest blev hardkodet ned i systemerne – og hvor systemerne sÃ¥ at sige blev bygget ovenpÃ¥ hinanden og dermed gjort indbyrdes afhængige.

“Staten skal simpelthen have adskilt forretning, lovgivning og teknologi fra hinanden, sÃ¥ eksempelvis lovændringer kan tilføjes meget nemmere og løbende. Dette forudsætter sÃ¥, at man har en plan for, hvordan data kan flyde fra de gamle til de nye systemer,” vurderer André Rogaczewski.

Han anser ikke en big bang-løsning med en totaludskiftning på én gang eller en statslig insourcing af alt for mange løsninger som en farbar vej, da innovationen sker ude i it-selskaberne.

“Kombit har vist vejen frem for, at det kan lade sig gøre (at gøre op mod monopolsystemer, red). Staten skal derfor kigge pÃ¥ de systemer, som trænger mest til udskiftning, og lad os sÃ¥ fÃ¥ moderniseret systemerne et for et,” runder André Rogaczewski af.

Computerworld har spurgt CSC om selskabets reaktion på statens planer med at gøre op med legacy-systemerne, men CSC har ingen kommentarer.

Læs også:
Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør

Overblik: CSC har fået forlænget store offentlige it-ordrer i 19 år uden lovpligtige udbud

Skatteministeriets nye it-projekt kan komme til at ramme KMD, IBM og CSC hårdt

Var dit seneste projekt en succes eller en fiasko? Og hvor ved du det fra?

Udfordringen er, at vi skal blive rigere, hurtigere og arbejde smartere.

Derfor er de fleste danske virksomheder fulde af projekter og forretningsplaner.

Men måske er vi konstant i gang med at investere i projekter, som vi aldrig for alvor høster gevinsten på?

Det mener Martin J. Ernst som er ekstern lektor pÃ¥ ITU og forfatter til bogen “Mastering the Business Case”.

Computerworld har derfor spurgt Martin J. Ernst om, hvad der typisk går galt, når projekterne skal fra projektorganisationen ned på bundlinjen.

I interviewet kommer vi blandt andet ind på:

- At når mange projekter og deres business cases aldrig slår igennem, så handler det om at business casens tre liv ofte glemmes.

- Balancen mellem projektorganisationen og forretningsledet – og hvordan man kommer ud over skellet.

- Hvordan du holder fast i sammenhængen mellem teknologi, adfærdsændring og gevinst – og sikre at du ogsÃ¥ fÃ¥r mÃ¥lt pÃ¥ den adfærdsændring der skal til hvis gevinsten skal hentes hjem.

- Martin J. Ernst tre råd til at få skruet en business case sammen, som har langt bedre mulighed for succes.

Se videoen i toppen af artiklen – og hør hvordan du bliver bedre til at fÃ¥ høstet gevinsterne af dine projekter.

De nuværende regler om cookies, som blev indført i 2011, er dels blevet kritiseret meget, er dels dårligt implementeret, og oven i købet er de er kun blevet håndhævet meget lidt.

Mange er enige om, at de kun har været til minimal gavn for forbrugerne med hensyn til deres formÃ¥l – at forbedre online-datasikkerhed. I stedet har de blot har øget omkostningerne for websider og ejere af apps.

I henhold til de nuværende regler skal en webside informere brugerne om, at der bliver brugt cookies, første gang de placeres hos en bruger, give brugeren en forklaring på, hvorfor de er der, og bede om brugernes samtykke til at lagre cookierne.

Reglerne om cookies er derfor afhængig af definitionen pÃ¥ ‘samtykke’.

Definitionen på samtykke
I den nye persondataforordning er definitionen pÃ¥ ‘samtykke’ ændret i forhold til tidligere.

I henhold til den nye definition er utvetydigt samtykke normen, hvorefter samtykke skal være afgivet frit, specifikt og informeret, og det skal være i form af en bekræftende handling – for eksempel at afkrydse et felt eller klikke pÃ¥ et link.

I henhold til de nuværende regler kan et stiltiende samtykke være gyldigt, hvis brugerne fuldt ud forstår, at deres handling vil betyde, at cookies placeres.

Men da det utvetydige samtykke bliver normen, skal det stiltiende samtykke – eller opt-out muligheden, som i dag er implementeret – rettes til for at opfylde kravene i forordningen.

Der er også den yderligere komplikation, at en enhed ofte benyttes af flere brugere.

I dag er det kun den person, der først accepterer brugen af cookies, som har givet utvetydigt samtykke, mens efterfølgende brugere kan have andre præferencer, som der ikke tages højde for.

Konsekvenser af ændringerne
Der er ingen tvivl om, at valget af det utvetydige samtykke i den nye forordning vil betyde øgede omkostninger for ejere af websider og for app- og soft-wareudviklere.

For eksempel skal mange app-udviklere ændre deres fremgangsmåde, når en app, der er downloaded på smartphones eller tablets, herefter får adgang til brugernes informationer (for eksempel kontakter eller fotos) på enheden.

App-udviklere skal dels give brugerne klar information om, hvad app’en gør, dels om hvordan den nøjagtigt anvender brugerens oplysninger, før brugeren klikker pÃ¥ ‘installér app’.

Kan de nye krav til cookies være positive for forretningen?
Cookies hjælper websider med at huske de indstillinger, som en bruger valgte ved et tidligere besøg, herunder temaer, sprog, login-navn og password for at give lettere adgang ved fremtidige besøg og så videre.

Nogle mener, at det nye konstante bombardement med anmodninger om at acceptere cookies vil være ineffektivt og genere brugerne.

På den anden side kan cookies også indsamle demografiske oplysninger om, hvem brugerne er, hvor ofte de besøger websiden, hvor længe de bliver på siden og brugernes surfing-vaner ved at anvende de personlige informationer.

De ‘big data’, som cookierne indsamler, er informationer af stor værdi for websiden/app-ejerne, som gør det muligt for udviklerne at tilpasse websiden til brugerens interesser og adfærd og sÃ¥ledes tilpasse websiden eller app’en, sÃ¥ den er mest effektiv og nyttig.

Den nødvendige balance
Cookie-reglerne og kravet om samtykke i den nye forordning skal finde balancen mellem på den ene side brugervenlighed på websider og i apps og på den anden side værne om retten til online-privatliv.

Samtidig skal der fortsat kunne skabes og udvikles ny teknologi.

Det bliver interessant at følge, om den nye definition på samtykke vil hjælpe med den nødvenlige balance, eller om den vil gøre det hele mere besværligt og bekosteligt at bruge internettet. Jeg er ikke optimist.

(Tak til mine Bird & Bird kollegaer, advokatfuldmægtig Amalie Langebæk og advokat Kamilla Pierdola Mondrup for hjælp med indlægget.)

Et fald på 10,5 procent på bare et enkelt år.

SÃ¥dan har antallet af sendte sms’er udviklet sig fra første halvÃ¥r 2014 til første halvÃ¥r 2015. 

Det fremgår af Energistyrelsens telestatistik for første halvår 2015, der netop er udkommet.

Læs mere: 100 Mbit-bredbÃ¥nd i Danmark femdoblet pÃ¥ et enkelt Ã¥r – men der er et men….

Faldet svarer i konkrete tal til, at der blev sendt 468 millioner færre sms’er, sÃ¥ det samlede antal sendte sms’er i Danmark i første halvÃ¥r 2015 var 3.981 millioner.

Eller hvis vi skal hive det helt ned pÃ¥ det enkelte abonnement: I første halvÃ¥r sidste Ã¥r blev der per abonnement sendt 553 sms’er.

SÃ¥ dramatisk er nedturen siden 2009
Faldet over det seneste Ã¥r er dog slet ingenting imod den nedtur, sms’en har oplevet over de seneste fem-seks Ã¥r, siden den toppede i Danmark. 

GÃ¥r vi tilbage til første halvÃ¥r 2009, sÃ¥ blev der dengang sendt 984 sms’er per abonnement i Danmark.

Det afslører et kig i den telestatistik, der blev udgivet efter første halvår af 2009 af Erhvervsstyrelsen, der dengang stod for det statistikarbejde, som Energistyrelsen i dag har ansvaret for. 

Dermed er antallet af sendte sms’er per abonnement næsten halveret siden 2009 i Danmark.

Hvis vi kigger pÃ¥ det samlede antal sendte sms’er, sÃ¥ lød tallet i første halvÃ¥r 2009 pÃ¥ 6.451 millioner, hvilket sÃ¥ skal holdes op imod de 3.981 millioner, der blev sendt i første halvÃ¥r 2015.

Dermed blev der per halvÃ¥r sendt omkring 2,5 milliarder færre sms’er i 2015 i forhold til 2009.

MMS’en vinder frem
Mens sms’en har mistet meget af populariteten i de senere Ã¥r, sÃ¥ har mms’en fÃ¥et mere medvind.

Det sker dog med udgangspunkt i noget mere beskedent antal. 

Der blev sendt 8,7 procent flere mms’er i Danmark i første halvÃ¥r 2015 i forhold til første halvÃ¥r 2014.

I alt blev der sendt 114 millioner mms’er i første halvÃ¥r 2015.

GÃ¥r vi tilbage til første halvÃ¥r 2009, blev der blot sendt 34 millioner mms’er.

Sms versus apps
Selvom sms’en mÃ¥ siges at have toppet som
kommunikationsform, er det bestemt ikke, fordi vi sender færre beskeder til hinanden.

De bliver blot i stedet sendt via tjenester som Facebook Messenger, Apples iMessage og WhatsApp, hvor beskederne optræder som datatrafik. Teknisk set er der dermed ikke længere tale om sms’er (short message service). 

En af de store fordele ved sms’en er, at den fungerer pÃ¥ tværs af telefon-mærker og ikke kræver nogen opsætning fra brugerens side.

Modsat fungerer eksempelvis iMessage kun pÃ¥ Apples produkter, og Facebook Messenger kræver, at man installerer en app – og i øvrigt har det fint med at kommunikere via Facebooks servere. 

Læs mere om de nye apps til beskeder her.

Den nye telestatistik fra Energistyrelsen beskriver i øvrigt flere andre interessante trends på det danske telemarked.

Læs mere:

100 Mbit-bredbÃ¥nd i Danmark femdoblet pÃ¥ et enkelt Ã¥r – men der er et men….

Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

Flere internet-udbydere mener, at TDC aktivt forhindrer dem i at kunne levere billige internetforbindelser til danskerne, skriver Morgenavisen-Jyllandsposten.

Det skyldes, at TDC kontrollerer det hurtige kabel-tv-net via YouSee.

Her opkræver TDC ifølge avisen en adgangs-pris, der gør det svært for de øvrige internet-udbydere at konkurrere med TDC’s egne tilbud.

I dag betaler teleselskaberne TDC per kunde, som anvender TDC’s fiber eller kobbernetværk.

Når det gælder det hurtige kabel-netværk kræver TDC, at de betaler for den maksimalt nødvendige kapacitet.

“Det virker som om, at TDC’s prismodel er omhyggeligt designet til at holde fremmede udbydere ude af konkurrencen pÃ¥ kabel-tv-nettet. Det er svært ikke at være utilfreds over hele forløbet,” siger direktør i Kviknet, Yoel Caspersen, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Baldur Nordahl fra Gigabit siger til avisen, at der efter hans ‘klare opfattelse’ er tale om ‘sabotage fra TDC’s side.’

TDC-konkurrenterne mener, at TDC handler i strid med reglen om, at alle teleselskaber har krav pÃ¥ ligelig adgang til TDC’s infrastruktur.

TDC skriver til avisen, at der er tekniske forskelle mellem kabel-tv-nettet og de øvrige netværk og at engros-priserne skal afspejle omkostningerne ved at drive netværket.

Bemærk adressen i den røde cirkel. Kilde: CSIS.

Postetaten bliver udnyttet som fluepapir, der skal få godtroende brugere til at klikke på et link, der indeholder en kedelig overraskelse.

Data på din maskine bliver nemlig taget som gidsel af den ransomware, der skjuler sig bag det ondsindede link.

I lighed med tidligere angreb af denne type er der tale om et ransomware-program i cryptolocker 2-familien, som kidnapper data på den lokale maskine og på alle de tilgængelige drev.

Det er langt fra første gang, at Posten står for skud.

I midten af julemåneden sidste år, var der et lignende eksempel, hvor Postnord-navnet blev udnyttet.

Flere lande ramt
Den uønskede e-mail i denne omgang indeholder et link, som lokker ofret ind på en kompromitteret webside, der kan lægge en fil med den skadelige kode på maskinen.

Der er tale om malware, som dels stjæler data fra den kompromitterede maskine, og dels krypterer data med en unik nøgle hvorefter afpresning finder sted, beretter sikkerhedsfirmaet CSIS i en advarsel.

Der er rapporteret om angreb i Sverige, Norge, Danmark og i Tyrkiet.

Det er langt fra alle antivirusprogrammer, der advarer om problemer, og du skal derfor selv være opmærksom og altså bare slette beskeden.

Her kan du læse mere om, hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude: Sikkerhedseksperter advarer: Du må aldrig betale for ransomware

Læs også:

Endnu en dansk kommune ramt af ransomware: Sådan løste vi problemet

Teknik er ikke nok mod ransomware-angreb: Her er fem veje til moden it-sikkerhed

Ny ransomware i omløb: Ransom32 bruger JavaScript til at kidnappe ofrenes data

“Hva’ fan skal vi stille op?”

Det spørgsmål stiller de sig selv i den nordjyske bank Spar Nord, der i lighed med mange iagttagere forventer, at der de kommende år vil komme et stigende pres på deres forretningsmodel.

Det fortæller Ole Madsen, der er direktør for kommunikation og forretningsudviklings hos Spar Nord.

For selvom Spar Nord er en af Danmarks største banker, leverer tre-cifrede millionoverskud og har 390.000 kunder i Danmark, så er banken på mange måder stadigvæk en lilleput.

Ikke blot målt i forhold til teknologigiganter som Google, Apple, Facebook eller Amazon, der muligvis kunne have interesse i at få en fod indenfor på finansmarkedet, men også sammenlignet med de største danske banker.

“I hele vores hovedsæde har vi jo kun lige knap sÃ¥ mange ansatte, som en af de helt store banker har alene til it-udvikling. Vi kommer aldrig til at have 200 mand siddende med digitale udviklingsprojekter, som det er tilfældet hos Danske Bank,” siger Ole Madsen, og henviser til Danske Banks sÃ¥kaldte Project X.

Derfor må Spar Nord tænke anderledes, hvis virksomheden vil imødegå de udfordringer, som banken kan blive mødt af i fremtiden.

For truslen kommer ikke alene fra giganter i finans- og teknologiverden, men også fra helt nye teknologier, der bliver ført til markedet af virksomheder i iværksættermiljøet.

Ifølge Ole Madsen drejer det sig eksempelvis om virksomheder, der tilbyder såkaldte P2P-lån og startup-virksomheder, der arbejder på at lave kreditvurderinger på baggrund af algoritmer.

Skal være en platform
Ifølge Ole Madsen vil Spar Nord i fremtiden se sig selv mere som en platform, som udviklere og iværksættere med interesse for finanssektoren kan lave løsninger til.

“Vi vil forsøge at indgÃ¥ alliancer med folk ude i markedet, som vi hÃ¥ber kan bidrage med apps til vores platform, der i sidste ende kan komme vores kunder til gode. Det sker i en erkendelse af det potentiale, der ligger i hele vækstlaget omkring iværksættermiljøet og i en erkendelse af vores egne begrænsninger som en mellemstor bank,” siger han.

Som et forsøg på at kickstarte den strategi inviterer Spar Nord knap 100 iværksættere til at deltage i et såkaldt hackathon.

Det bliver afholdt i weekenden 11. til 13. marts og fÃ¥r overskriften “Future of Finance.”

Spar Nords hackathon skal finde sted i bankens hovedsæde den i weekenden 11. til 13. marts 2016.

Deltagerne skal her dyste om en præmie på 100.000 kroner, der tilfalder det team, som udvikler det bedste bud på fremtidens finans-løsning.

Spar Nords Hackaton bliver afholdt i bankens hovedkvarter i Aalborg, og her vil deltagerne få præcis 54 timer til at udvikle en løsning. Herefter vil et dommerpanel, der er uafhængigt af Spar Nord, kåre vinderen. 

“Et hackathon kan bidrage med tre gange sÃ¥ mange folk, som vi har i vores udviklingsafdeling, og forhÃ¥bentligt er de ogsÃ¥ i stand til at tænke tre gange sÃ¥ mange kreative tanker. Samtidig hÃ¥ber vi, at det kan skabe en ny dynamik, nÃ¥r vi fÃ¥r indspark fra folk, der kommer fra mange forskellige miljøer og forhÃ¥bentligt tænker pÃ¥ andre mÃ¥der,” siger han. 

Spar Nord stiller et API og tilhørende testdata til rådighed for deltagerne. 

Store gevinster
Ordet ‘hackathon’ er en sammentrækning af ordene hack og maraton, og mange hackathons har da ogsÃ¥ gennemtiden udviklet sig til sportsstævne-lignende begivenheder, hvor pengene til tider kan være ganske store. 

Eksempelvis afholdte Salesforce i 2013 et hackathon med en førstepræmie på intet mindre end en million dollar, mens det amerikanske iværksætter-medie Techcrunch har afholdt hackathons med en førstepræmie på 250.000 dollar. 

En del af forklaringen på at hackathons har udviklet sig til at være ganske populære er, at de gør det muligt for virksomheder at få udviklet nye kreative løsninger i et højt tempo og med relativt lave omkostninger.

Stor usikkerhedsfaktor
Til gengæld er der en stor usikkerheds-faktor involveret for en virksomhed, der som Spar Nord vælger at afholde et hackathon. Â

For på den ene side er det ikke sikkert, at de løsninger, der bliver udviklet er gode nok eller passer til virksomheden forretningskoncept. 

På den anden side har virksomheden heller ingen garanti for, at de løsninger, der bliver udviklet er brugbare. Og selv, hvis de er brugbare kan virksomheden ikke føle sig sikker på, at vinderen vælger at samarbejde med dem.  

“Det er ikke sÃ¥dan, at Spar Nord kommer til at eje de ideer, der bliver fostret pÃ¥ hackathonet. Det stÃ¥r alle frit for at tage ideen og gÃ¥ et andet sted hen med dem. Men hvis der er nogen, der fÃ¥r udviklet noget spændende, sÃ¥ tager vi en snak med dem, og vi har da en forventning om, at de folk, der møder op for at deltage i vores hackathon i hvert fald ikke er direkte negativt indstillet over for Spar Nord,” siger han og uddyber: 

“Upsiden ved et hackaton er, at vi kan komme relativt let til et stykke god innovation, men downsiden kan være, at vi faciliterer noget, som ender hos en af vores konkurrenter,” siger han.

Læs også:
Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med pÃ¥ besøg i “Project X”  

Finanssektorens vilde it-boom slet ikke slut: Derfor venter ny bølge af digitale investeringer